Dato for udgivelse
14 Oct 2005 12:46
SKM-nummer
SKM2005.408.TSS
Myndighed
Told- og Skattestyrelsen
Sagsnummer
99/05-4314-08378
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Resumé

Tilladelse til succession på aktionærsiden i henhold til fusionsskattelovens §§ 9 og 11, jf. fusionsskattelovens § 15, stk. 6., i forbindelse med en fusion efter svenske regler mellem AB Custos og Investment AB Öresund 

Fusionen mellem selskaberne er gennemført ved en såkaldt aktiebolagsrättslig fusion. Investment AB Öresund er det fortsættende selskab.

Told- og Skattestyrelsen har fundet, at de foretagne transaktioner kan sidestilles med en fusion i fusionsskattelovens forstand og imødekommer anmodningen. Afgørelsen omfatter alle aktionærer i AB Custos og Investment AB Öresund, der er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. TfS 1996, 763.

Reference(r)
Fusionsskatteloven §§ 9, 11 og 15, stk. 6

I forbindelse med en fusion mellem de svenske selskaber Custos AB og Investment AB Öresund, har en dansk aktionær ansøgt om skattefri aktieombytning. Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at anmodningen skal behandles efter reglerne om succession på aktionærsiden, jf. fusionsskattelovens § 15, stk. 6.

Fusionen er gennemført efter de svenske regler herfor. Der er er tale om en aktiebolagsrättslig fusion, hvor Investment AB Öresund er det fortsættende selskab. Aktionærerne i Custos AB vederlægges for hver aktie i Custos AB med en aktie i Investment AB Öresund. Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at fusionen er en fusion som defineret i fusionsskattelovens § 1, stk. 3, og da aktionærerne i det indskydende selskab alene vederlægges med aktier i det modtagende selskab, gives der tilladelse til succession på aktionærsiden, jf. fusionsskattelovens § 15, stk. 6.

Afgørelsen er bindende for alle danske aktionærer, som er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. TfS 1996, 763.