1. Indledning
Dette styresignal indeholder en præcisering af, om gevinst og tab på andelsbeviser i en andelsboligforening skal indgå i kapitalindkomsten eller i aktieindkomsten, når betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 15, stk. 1 eller 2, for skattefrihed ikke er opfyldt.
Skattestyrelsen er blevet opmærksom på, at der er usikkerhed om dette spørgsmål, og at administrationen af reglen derfor har været uensartet. Skattestyrelsen er endvidere blevet opmærksom på, at bestemmelsen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5 a, og bestemmelsen i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4, umiddelbart begge regulerer beskatningen, men med forskelligt resultat.
Styresignalet behandler alene andelsbeviser i andelsboligforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og ikke andelsbeviser i andelsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.
2. Det retlige grundlag
2.1. Lovgrundlag
Aktieavancebeskatningslovens § 12, § 13, stk. 1, § 15, stk. 1 og 2, samt § 18, stk. 1 - 4
§ 12. Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
§ 13. Tab ved afståelse af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
(...)
§ 15. Gevinst og tab ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med flere beboelseslejligheder, er skattefri, når beboelseskravet m.m., jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, er opfyldt.
Stk. 2. Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu af aktier m.v. som nævnt i stk. 1 er skattefri under samme betingelser som nævnt i stk. 1, når udlodningen finder sted i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses.
(...)
§ 18. Gevinst og tab ved afståelse af andelsbeviser eller andele i andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra andelsforeninger som nævnt i stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når udlodningen finder sted i det kalenderår, hvori andelsforeningen endeligt opløses.
Stk. 3. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 eller stk. 2, finder reglerne i §§ 9, 12-14, 17, 19 A-19 C, 31, 32 og 36 ikke anvendelse.
Stk. 4. Gevinst ved afståelse af andelsbeviser m.v. omfattes ikke af stk. 1 og 3, hvis andelsforeningen er stiftet før den 22. maj 1987 og afståelsen ikke er sket for at undgå beskatning efter stk. 2.
(...)
Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1-4
§ 8. Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke. Med hensyn til en- og tofamilieshuse gælder denne fritagelse dog kun, såfremt
1) ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m2 eller
2) der ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse eller
3) udstykning ifølge erklæring fra told- og skatteforvaltningen vil medføre værdiforringelse på mere end 20 pct. af restarealet eller den bestående bebyggelse.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder også for sommerhusejendomme og lign., som ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formål i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder også ved afståelse af en anpart af en fast ejendom med flere beboelseslejligheder, såfremt anparten er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen, og lejligheden har tjent til bolig for ejeren af anparten eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet anparten, og hvor betingelserne for at kunne afstå anparten skattefrit efter nærværende stykke har været opfyldt.
Stk. 4. Fortjeneste eller tab ved afståelse, herunder ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med flere beboelseslejligheder, medregnes ikke ved opgørelsen af skattepligtig indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, hvis lejligheden har tjent til bolig for ejeren af værdipapiret eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet værdipapiret, og hvor betingelserne for at kunne afstå værdipapiret skattefrit efter nærværende stykke har været opfyldt. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse, såfremt der hører et bestemt grundareal til lejligheden.
(...)
Personskattelovens § 4, stk. 1 og 4, samt § 4 a, stk. 1
§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af
(...)
1) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 4, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,
2) skattepligtig gevinst og fradragsberettiget tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 18, 19 C og 22, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,
(...)
5 a) skattepligtig gevinst og fradragsberettiget tab ved afståelse af medlemsbeviser i foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, bortset fra investeringsforeninger,
(...)
Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udlodninger fra andelsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 18 dog til den personlige indkomst, medmindre udlodningen udgør en normal forrentning af en indbetalt andelskapital.
(...)
§ 4 a. Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af:
1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 eller 5 a, eller som er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 C,
(...)
4) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14 og fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens § 19 B og
(...)
Stk. 5. Aktieindkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst.
Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 6
§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:
(...)
3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1. pkt.,
(...)
6) andre foreninger, korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, jf. dog § 3, for så vidt foreningen m.v. ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven. Skattepligten omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere udbytte som nævnt i § 2, stk. 1, litra c, 1. og 2. pkt., renter som nævnt i § 2, stk. 1, litra d, 1. pkt., royalty som nævnt i § 2, stk. 1, litra g, 1. pkt., og kursgevinster som nævnt i § 2, stk. 1, litra h, 1.-3. pkt. Skattepligten af udbytte som nævnt i 3. pkt. gælder dog ikke foreninger m.v., hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål."
2.2. Forarbejder
LFF 2005-11-16 nr. 79 Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Ændringer som følge af aktieavancebeskatningsloven)
Bemærkningerne til lovforslag L 79 i folketingsåret 2005/2006, der blev vedtaget som lov nr. 1414 af 21. december 2005, indeholder blandt andet følgende:
"Til § 16
(...)
Til nr. 2 og 10.
Den gældende bestemmelse i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5a, vedrører andelsforeninger. Bestemmelsen er flyttet uændret til personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5, jf. forslag nr. 1 ovenfor. Gevinst ved afståelse af andelsbeviser er således forsat kapitalindkomst. Dette svarer til de gældende regler.
Med forslaget flyttes reglen om, at gevinst på medlemsbeviser i foreninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, altid beskattes som kapitalindkomst, uændret over i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5 a. Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringen af personskattelovens § 4 a, stk. 2, nr. 2, jf. nr. 9. Der er tale om en videreførelse af gældende regler.
Gevinst og tab m.v. på medlemsbeviser, i foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er kapitalindkomst. Gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser, som afstås efter en ejertid på tre år eller mere, beskattes dog som aktieindkomst, hvis der er tale om beviser i akkumulerende investeringsforeninger eller i udloddende aktiebaserede foreninger, som behandles efter reglerne for almindelige aktier.
Gevinst og tab ved afståelse af investeringsforeningsbeviser i blandede eller obligationsbaserede investeringsforeninger jf. § 22 i forslaget til ny aktieavancebeskatningslov, er kapitalindkomst. Det følger af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1."
2.3. Praksis
SKM2025.668.VLR:
Sagen angik, om en skatteyder var skattepligtig af en avance ved afståelsen af en andel i en andelsboligforening, og hvor stor avancen i givet fald var.
Landsretten lagde til grund, at skatteyderen kortvarigt havde ejet andelsbeviset, og at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at hun ikke var skattepligtig af gevinsten ved salget af andelsbeviset. Landsretten fandt, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at hun ikke var skattepligtig af gevinsten ved salget af andelsbeviset.
Landsretten fandt, at skatteyderen ikke havde tilvejebragt et grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering af, at anskaffelsessummen var 0 kr.
Landsretten fandt endvidere, at afståelsessummen kunne fastsættes på baggrund af en ikke underskreven overdragelsesaftale.
Landsretten fandt derfor, at skatteyderen ikke havde godtgjort et grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse.
Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom, hvorefter anskaffelsessummen blev sat til 0 kr., medens afståelsessummen blev sat til 279.730 kr. Avancen ved salget blev således fastsat til 279.730 kr.
Landsrettens dom nævner ikke spørgsmålet om kapitalindkomst eller aktieindkomst.
SKM2014.702.ØLR:
Sagen drejede sig om, hvorvidt afståelse af et kolonihavehus på en lejet havelod i en andelshaverforening og afståelse af et andelsbevis i haveforeningen med brugsret til en bestemt havelod var skattefri efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 15, stk. 1 og 2, eller ej.
Landsretten fastslog, at afståelse af et kolonihavehus og andelsbevis i en haveforening skattemæssigt skulle behandles således, at en eventuel fortjeneste ved salg af selve kolonihavehuset er fritaget for beskatning i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, medens overdragelse af andelsbeviset skatteretligt skal behandles efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, jf. § 12.
Dommen indeholder blandt andet følgende:
"Efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, jf. § 12, skal fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes til den skattepligtige indkomst. Efter § 1, stk. 2, finder reglen tilsvarende anvendelse på anparter, andelsbeviser, omsættelige investeringsfondsbeviser og lignende værdipapirer.
(...)
Herefter, og da det forhold, at andelsbeviset ikke er særskilt værdiansat i overdragelsesaftalen ikke kan føre til et andet resultat, finder landsretten, at en eventuel fortjeneste ved salg af andelsbeviset skal medregnes ved opgørelsen af As skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2."
Dommen er en stadfæstelse af Landsskatterettens kendelse i SKM2011.750.LSR og byrettens dom i SKM2013.198.BR.
Den underliggende kendelse fra Landsskatteretten (SKM2011.750.LSR) indeholder blandt andet følgende:
"Efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, finder lovens regler anvendelse på bl.a. andelsbeviser. En undtagelse hertil findes i aktieavancebeskatningslovens § 15, stk. 1, der henviser til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, hvorefter fortjeneste ved afståelse af et andelsbevis, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med flere beboelseslejligheder, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, hvis lejligheden har tjent til bolig for ejeren af værdipapiret eller dennes husstand m.m."
SKM2019.549.LSR:
Sagen drejede sig om, hvorvidt afholdte forbedringsudgifter på en andelslejlighed kunne medregnes til andelsbevisets anskaffelsessum, samt om udgifter til ejendomsmægler på en anden andelslejlighed kunne fratrækkes i afståelsessummen. Skatteyderen havde ikke boet i nogen af lejlighederne.
Landsskatteretten fastslog, at forbedringsudgifterne kunne medregnes til andelsbevisets anskaffelsessum, og at udgifterne til ejendomsmægler kunne fratrækkes i afståelsessummen.
Landsskatteretten udtaler blandt andet følgende:
"Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 12 medregnes gevinst ved afståelse af aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
(...)
Landsskatteretten nedsætter derfor klagerens aktieindkomst for indkomståret 2014 med 160.971 kr."
SKM2020.511.SKTST (styresignal som følge af Landsskatterettens afgørelse i SKM2019.549.LSR):
Styresignalet handler om ændring af praksis vedrørende fradrag i afståelsessummen for visse udgifter vedrørende afståelse af den beboelseslejlighed, som en aktie m.v. giver brugsret til, når der sker skattepligtig afståelse af aktien m.v.
Styresignalet indeholder blandt andet følgende:
"Det retlige grundlag - Aktieavancebeskatningslovens § 12: Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
(...)
På baggrund af SKM2019.549.LSR finder Skattestyrelsen anledning til at ændre praksis, så de omkostninger, som sælgeren afholder ved afhændelsen af en ejendom, og som kan fratrækkes i afståelsessummen efter ejendomsavancebeskatningsloven, tilsvarende kan fratrækkes i afståelsessummen for aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med flere beboelseslejligheder.
Det gælder fx udgifter til mægler, annoncer, advokat, stempelafgift mv., der vedrører selve den beboelseslejlighed, som aktien m.v. giver brugsret til, og som afholdes i tilknytning til afståelsen af aktien m.v.
Det bemærkes, at der fortsat ikke er fradragsret for de nævnte udgifter i det tilfælde, hvor gevinst eller tab ikke medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst efter aktieavancebeskatningslovens § 15, stk. 1."
SKM2009.637.SR:
Sagen drejede sig om, hvorvidt det ville udløse skat, hvis man i en andelsboligforening vedtager, at andelshaverne kan foretage ekstraordinære indskud, og man senere beslutter at udbetale indskuddet til andelshaverne igen. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at den nævnte transaktion ikke ville udløse skat.
Afgørelsen indeholder blandt andet følgende:
"Til kapitalindkomsten medregnes ifølge personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 4 skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 4 og 5, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a. Og efter stk. 1, nr. 5a medregnes skattepligtig gevinst, fradragsberettiget tab samt skattepligtige afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B ved afståelse af medlemsbeviser i foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, bortset fra investeringsforeninger.
(...)
Ifølge personskatteloven § 4, stk. 1, litra 5 a medregnes afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, til kapitalindkomsten."
(...)
"Ifølge ligningsloven § 16 B, stk. 1, jf. personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 5a, skal aktiernes afståelsessum medregnes i kapitalindkomsten, når der er tale om tilbagesalg til udstedende selskab, der er skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, 1, nr. 6."
(…)
"Det kan på det foreliggende grundlag ikke vurderes, hvordan en udbetaling/tilbagebetaling af det ekstraordinære indskud skattemæssigt skal placeres. En udbetaling af et (ekstraordinært) indskud fra en andelsboligforening vil enten være en udbetaling af en del af andelsboligforeningens formue/egenkapital, og dermed omfattet af ligningsloven § 16 A, eller kunne sidestilles med tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab, og dermed være omfattet af ligningsloven § 16 B."
(...)
"Hvis udbetalingen er omfattet af ligningsloven § 16 A vil hele udlodningen til andelshaveren derfor være skattepligtig kapitalindkomst, jf. personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 4.
Ligningsloven § 16 B omfatter tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab."
(...)
"Hele udbetalingen vil derfor være skattepligtig, som kapitalindkomst, jf. personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 5a."
2.4. Den juridiske vejledning (2026-1), afsnit C.B.2.6 - Aktier/andelsbeviser med boligret - andelsboliger/andelslejligheder/aktielejligheder
(...)
"Regel
Afstår en person aktier, andelsbeviser eller andre værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, som er forbundet med en brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med flere beboelseslejligheder, er gevinst skattefri og tab ikke fradragsberettiget, hvis visse betingelser er opfyldt.
Se aktieavancebeskatningsloven § 15, stk. 1.
(...)
"Har fx. en andelslejlighed aldrig været beboet af ejeren, er gevinst/tab ved afståelse omfattet af aktieavancebeskatningsloven."
3. Praksis
Dette styresignal omhandler alene gevinst og tab på andelsbeviser i andelsboligforeninger, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og ikke andelsbeviser i andelsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.
Styresignalet indeholder en præcisering af, om gevinst og tab på andelsbeviser i en andelsboligforening skal indgå i kapitalindkomsten eller i aktieindkomsten, når betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 15, stk. 1 eller 2, for skattefrihed ikke er opfyldt.
Ifølge personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5 a, indgår skattepligtig gevinst og fradragsberettiget tab ved afståelse af medlemsbeviser i foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, bortset fra investeringsforeninger, i kapitalindkomsten. Andelsboligforeninger vil normalt være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Ifølge personskattelovens § 4 a, stk. 1. nr. 4, indgår fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14 i aktieindkomsten. Er betingelserne for skattefrihed efter aktieavancebeskatningslovens § 15 ikke opfyldt, er fortjeneste eller tab på andelsbeviser i andelsboligforeninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14.
Skattepligtige gevinster og tab fra andelsboligbeviser kan således umiddelbart både være omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5 a (kapitalindkomst), og personskattelovens § 4 a, stk. 1. nr. 4 (aktieindkomst).
Den eneste afgørelse, der indeholder en egentlig stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt gevinsterne er kapitalindkomst eller aktieindkomst, er afgørelsen SKM2009.637.SR, hvor Skatterådet fandt, at der var tale om kapitalindkomst. Se mere herom nedenfor.
Både personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5 a, og personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4, er i den nuværende formulering vedrørende det i dette styresignal omhandlede spørgsmål indsat ved lov nr. 1414 af 21. december 2005 (Ændringer som følge af aktieavancebeskatningsloven).
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1414 af 21. december 2005 (lovforslag L 79 i folketingsåret 2005/2006, bemærkningerne til lovforslagets § 16, nr. 1), at gevinst på medlemsbeviser i foreninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, altid beskattes som kapitalindkomst.
Før gennemførelsen af lov nr. 1414 af 21. december 2005 stod der i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5, at kapitalindkomst bl.a. omfattede skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2, 2 a, 2 c, 2 d og 4 eller ligningslovens § 16 B, der ikke var aktieindkomst efter § 4 a. Se lovbekendtgørelse nr. 1087 af 14. november 2005.
Før gennemførelsen af lov nr. 1414 af 21. december 2005 stod der i personskattelovens § 4 a, stk. 2, at stk. 1 ikke omfattede fortjeneste og tab ved afståelse af bl.a. medlemsbeviser m.v. i foreninger, mv., der var skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Se lovbekendtgørelse nr. 1087 af 14. november 2005.
Ved § 16, nr. 2 og 10, i lov nr. 1414 af 21. december 2005 blev personskatteloven ændret, således at der i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5 a, blev indsat en udtrykkelig bestemmelse om, at skattepligtig gevinst og fradragsberettiget tab ved afståelse af medlemsbeviser i foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, bortset fra investeringsforeninger, er kapitalindkomst. Personskattelovens § 4 a, stk. 2, blev imidlertid samtidigt ændret, således at reglen om, at de omhandlede gevinster og tab ikke indgår i aktieindkomsten, blev ophævet.
Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1414 af 21. december 2005, at det var hensigten, at de omhandlede gevinster og tab på medlemsbeviser i foreninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, fortsat skulle indgå i kapitalindkomsten.
Bestemmelserne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5 a, og personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4, regulerer umiddelbart begge beskatningen, men med forskelligt resultat. Da bestemmelserne er indsat i personskatteloven ved samme lov, gælder herefter lex specialis, og efter lex specialis må bestemmelsen i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5 a, der nævner medlemsbeviser, anses for mere specifik end den mere generelle bestemmelse i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 4.
Det vurderes derfor, at gevinst og tab ved afståelse af andelsbeviser i en andelsboligforening herefter henføres til kapitalindkomsten og ikke til aktieindkomsten (når betingelserne for skattefrihed efter aktieavancebeskatningslovens § 15, stk. 1, ikke er opfyldt).
Der står ikke noget direkte i Den juridiske vejledning angående spørgsmålet om kapitalindkomst contra aktieindkomst vedrørende gevinst og tab ved salg af andelsbeviser i en andelsboligforening. Den juridiske vejledning (2026-1), afsnit C.B.2.6, har følgende formulering: "Det bemærkes, at der fortsat ikke er fradragsret for de nævnte udgifter i de tilfælde, hvor gevinst eller tab ikke medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst efter aktieavancebeskatningslovens § 15, stk. 1."
Flere steder i lovteksten, herunder aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, § 12, § 13, stk. 1, § 19 B, stk. 1, og § 21, stk. 1, ligningslovens § 16 A, stk. 1, og ligningslovens § 16 B, stk. 1, anføres "medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst" eller lignende, selv om den pågældende type indkomst er aktieindkomst.
Det står dog udtrykkeligt i personskattelovens § 4 a, stk. 5, at aktieindkomst ikke indgår i den skattepligtige indkomst.
Det forhold, at der står "medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst" vurderes derfor alene at betyde, at den pågældende type indkomst er skattepligtig, men ikke, at indtægten ikke kan være aktieindkomst.
Østre Landsret fastslog i SKM2014.702.ØLR, at afståelse af et kolonihavehus på en lejet havelod i en andelshaverforening og et andelsbevis i haveforeningen med brugsret til en bestemt havelod skattemæssigt skulle behandles således, at en eventuel fortjeneste ved salg af selve kolonihavehuset var fritaget for beskatning i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, medens overdragelse af andelsbeviset skatteretligt skulle behandles efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, jf. § 12. Det var ubestridt, at en eventuel fortjeneste ved salg af selve kolonihavehuset var fritaget for beskatning i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.
Det fremgår af dommen, at en eventuel fortjeneste ved salg af andelsbeviset skulle medregnes ved opgørelsen af skatteyderens skattepligtige indkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2.
Ifølge personskattelovens § 4 a, stk. 5, indgår aktieindkomst ikke i den skattepligtige indkomst. Det forhold, at en eventuel fortjeneste ifølge dommen skulle medregnes ved opgørelsen af skatteyderens skattepligtige indkomst, kunne umiddelbart indicere, at fortjenesten er kapitalindkomst og ikke aktieindkomst. Dommen indeholder imidlertid ingen nærmere begrundelse for, om fortjenesten skulle beskattes som aktieindkomst eller som kapitalindkomst, og dommen indeholder ingen henvisning til personskatteloven. Sagen drejede sig alene om, hvorvidt fortjenesten ved salg af andelsbeviset var skattepligtig eller skattefri.
Dommen er en stadfæstelse af Landsskatterettens afgørelse i SKM2011.750.LSR og byrettens dom i SKM2013.198.BR.
I SKM2019.549.LSR havde skatteyderen solgt 3 andelslejligheder og havde indberettet en samlet avance på salgene som aktieindkomst, men havde heri fradraget forbedringsomkostninger samt udgifter til ejendomsmægleren. Skattemyndighederne havde herefter nægtet fradrag for de pågældende udgifter og derfor forhøjet skatteyderens aktieindkomst. Skatteyderen havde ikke boet i lejlighederne, og gevinsten var derfor ikke omfattet af skattefrihedsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 15, stk. 1.
Landsskatteretten nedsatte i afgørelsen klagerens aktieindkomst med udgifterne afholdt til forbedringer og ejendomsmægler.
Sagen handlede ikke om, hvorvidt gevinsten var aktieindkomst eller kapitalindkomst, men spørgsmålet om, hvorvidt udgifter til forbedringer og ejendomsmægler kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige gevinst.
I det styresignal, der blev udsendt som følge af kendelsen fra Landsskatteretten (SKM2020.511.SKTST), står der under punkt 2, at gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og under punkt 3, 2, afsnit, står der; "har fx en andelslejlighed aldrig været beboet af ejeren, skal gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven".
Der står også "hvor gevinst eller tab ikke medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst" under punkt 5, sidste afsnit.
Landsskatterettens afgørelse i SKM2019.549.LSR indeholder ikke nogen stillingtagen til, hvorfor gevinsten skulle være aktieindkomst, og afgørelsen indeholder endvidere en bemærkning om, at gevinst ved afståelse af aktier, herunder aktier, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked, ifølge aktieavancebeskatningslovens § 12 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afgørelsen indeholder endvidere følgende sætning: "Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 12 medregnes gevinst ved afståelse af aktier ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst."
Det vurderes derfor, at retskildeværdien af udsagnet i Landsskatterettens afgørelse vedrørende aktieindkomst er begrænset. I den sammenhæng lægges vægt på, at Landsskatteretten ikke ses at tage konkret stilling til, hvorvidt beskatning som aktieindkomst er korrekt, men blot om de nærmere angivne udgifter kunne fradrages i gevinsten. Og Landsskatteretten nedsatte blot beskatningen af aktieindkomsten, som skattemyndighederne oprindeligt havde forhøjet.
Styresignalet forholder sig heller ikke til spørgsmålet om kapitalindkomst contra aktieindkomst.
Skatterådet fastslog i SKM2009.637.SR, at nogle nærmere angivne udbetalinger fra en andelsboligforening, der var skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, til andelshaverne skulle beskattes som kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, litra 5 a.
Der var tale om beløb, der tidligere var besluttet indskudt som ekstraordinære indskud i andelsboligforeningen, men som det eventuelt senere kunne blive besluttet at udlodde til andelshaverne igen. Ifølge Skatterådets afgørelse kunne det ikke på det foreliggende grundlag vurderes, om en udbetaling/tilbagebetaling af det ekstraordinære indskud skattemæssigt skulle anses for en udbetaling af en del af andelsboligforeningens formue/egenkapital og dermed være omfattet af ligningslovens § 16 A, eller om en udbetaling kunne sidestilles med tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab og dermed være omfattet af ligningslovens § 16 B.
Skatterådets afgørelse nævner flere gange reglen i ligningslovens § 16 B om tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab. Det skyldes, at de udloddede beløb i den sag eventuelt var omfattet af ligningslovens § 16 B. I dette styresignal drejer det sig dog også om anden form for afkast på andelsboligbeviserne.
Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5 a, er senere ændret i 2017, således at formuleringen om ligningslovens § 16 B, udgik af ordlyden. Også personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 2, blev i den forbindelse tilpasset, hvor henvisningen til ligningslovens § 16 B også udgik af denne bestemmelse.
Ændringen skete i forbindelse med en tydeliggørelse i hele skattelovgivningen af den skattemæssige behandling af, at begrebet udbytter i ligningslovens § 16 A også omfatter afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B. Efter forarbejderne til L237 (FT2017/2018) havde ændringen ikke indholdsmæssig betydning.
SKM2009.637.SR placerer indkomst stammende fra andelsboligbeviser i kapitalindkomsten efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5 a, og ikke i aktieindkomsten efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 2 og nr. 4. Der var indtil 2017 en henvisning til ligningslovens § 16 B i både personskattelovens §§ 4 og 4a og der er i begge bestemmelser henvisninger i dag til ligningslovens § 16 A.
Forskellen mellem bestemmelserne består i, hvorvidt indkomsten stammer fra afståelse af medlemsbeviser i foreninger, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, eller ej.
I SKM2025.668.VLR, SKM2014.702.ØLR, SKM2019.549.LSR og SKM2020.511.SKTST er det nævnt, at nærmere angivne indkomster skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I SKM2019.549.LSR nedsatte Landsskatteretten skatteyderens aktieindkomst med nærmere angivne beløb. Afgørelserne indeholder imidlertid ikke nogen begrundelse for eller stillingtagen til, om indtægterne er kapitalindkomst eller aktieindkomst.
I vejledningen på skat.dk (https://skat.dk/borger/bolig-og-ejendomme/salg-af-bolig/salg-af-andelsbolig) er det anført, at fortjeneste ved salg af et andelsbevis til en andelsbolig beskattes som aktieindkomst. Det fremgår videre, at der ikke skal betales skat af fortjenesten, hvis skatteyderen selv har boet i andelsboligen og det grundareal, der hører til andelsboligen, er under 1.400 kvadratmeter.
Tekster, der fremgår på skat.dk, er alene vejledende, og der kan som udgangspunkt ikke støttes ret på disse alene. En tekst på skat.dk kan ikke isoleret betyde en praksis, hvis der ikke er truffet afgørelser efter den. Hvis der er truffet en række afgørelser i overensstemmelse med en tekst på skat.dk, så kan disse afgørelser betyde, at der har eksisteret en praksis.
Vejledningen har derfor ikke medført, at der er skabt en fast administrativ praksis på området. Der ses derimod at have været en divergerende praksis i afgørelser truffet på området.
Som anført ovenfor, vurderes indkomst fra salg af andelsboligbeviser at skulle beskattes som kapitalindkomst, og det anførte i vejledningen vil blive tilpasset efter udsendelsen af dette styresignal.
Det er herefter vurderingen, at indkomst fra salg af andelsboligbeviser, der ikke er skattefritaget efter aktieavancebeskatningslovens § 15, skal beskattes som kapitalindkomst efter en lex specialis-fortolkning. Dette understøttes også af SKM2009.637.SR.
Der ses ikke at være højere retskilder, der direkte tager stilling til spørgsmålet, da afgørelserne - bortset fra SKM2009.637.SR og SKM2019.549.LSR - alene anfører, at gevinst skal henregnes til den skattepligtige indkomst. De øvrige afgørelser tager ikke stilling til spørgsmålet om aktieindkomst contra kapitalindkomst,fordi dette spørgsmål ikke er indbragt for den pågældende instans. Forholdet er blot nævnt meget indirekte, fx ved en bemærkning om, at en indkomst skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
4. Konklusion
Det vurderes, at gevinst og tab på andelsbeviser i andelsboligforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 skal indgå i kapitalindkomsten og ikke i aktieindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5 a, når gevinsten eller tabet ikke er omfattet af skattefrihedsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 15, stk. 1 eller 2. Dette understøttes også af SKM2009.637.SR.
5. Virkningstidspunkt
Dette styresignal indeholder alene en præcisering af gældende praksis. Styresignalet har derfor også virkning for ikke afsluttede sager vedrørende tidligere indkomstår. Præciseringen vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2026-2, afsnit C.B.2.6. Efter offentliggørelsen af Den juridiske vejledning 2026-2 bortfalder styresignalet.
6. Genoptagelse
Skattestyrelsen har ikke mulighed for af egen drift at genoptage sager, som er omfattet af dette styresignal, da det vil være forbundet med betydelige administrative vanskeligheder for styrelsen at identificere sagerne. Ved vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt Skattestyrelsen af egen drift skal genoptage sagerne, er det endvidere taget i betragtning, at afgørelser, der er truffet i strid med dette styresignal, ikke kan anses for at have været åbenbart ulovlige. Det er endeligt taget i betragtning, at betydningen for den enkelte af de berørte skatteydere er relativt begrænset.
Der kan dog anmodes om genoptagelse af disse sager, jf. nærmere nedenfor.
I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes senest den 1. maj i det 4. år efter udløbet af det pågældende indkomstår, og der fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, som kan begrunde ændringen.
En anmodning om genoptagelse kan indgives til Skattestyrelsen digitalt via Skat.dk eller fremsendes som fysisk post til adressen:
Skattestyrelsen, Nykøbingvej 76, 4990 Sakskøbing.
Anmodningen skal indeholde oplysninger om navn, adresse og CPR-nr.
Følgende personer har pligt til at indgive anmodningen om genoptagelse ved brug af de digitale kanaler, som anvises på skat.dk.:
· Fysiske personer, der efter skattekontrollovens § 11 har pligt til at give oplysninger om skattepligtig indkomst senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Dette gælder dog ikke for personer, som er fritaget for digital post, eller som ikke er moms- eller lønsumspligtige. Se § 1 og § 3 i bekendtgørelse 2019-11-25 nr. 1197.
7. Styresignalets gyldighed
Indholdet af dette styresignal vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2026-2.
Herefter er styresignalet ophævet.