Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger ikke skal medtage afkast fra sine amerikanske pensioner placeret under Roth IRA-ordningen til sin skattepligtige indkomst til Danmark?
2. Hvis det i spørgsmål 1 findes, at der skal ske beskatning af afkastet på Spørgers Roth-IRA-pensioner, kan Skatterådet så bekræfte, at Spørger skal beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven?

Svar:

1. Afvises
2. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Spørger er både dansk og amerikansk statsborger.

Spørger er født og opvokset i Danmark, men flyttede i 19xx til USA, hvor han indtil 20xx var bosiddende og fuldt skattepligtig. Igennem sit lange arbejdsliv i USA oparbejdede spørger flere forskellige pensionsordninger.

Spørger flyttede til Danmark i 20xx.

Spørger fik pr. 31. maj 2022 bindende svar fra Skatterådet vedr. skattefritagelse til Danmark for udbetalinger fra og afkast på de pågældende pensioner, SKM2022.313.SR, hvor Skatterådet svarede bekræftende på alle fem ud af seks spørgsmål, og dermed for de fem bekræftende spørgsmål i overensstemmelse med spørgers indstilling og opfattelse.

Siden er spørger blevet opmærksom på, at hans spørgsmål vedr. pensionsordningerne uden bortseelsesret, Roth IRAs, ikke har været tilstrækkeligt præcise, hvilket har medført en for spørger utilsigtet og uventet beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53A stk. 3.

Spørger ønsker derfor med denne anmodning om bindende svar at få præciseret, at udbetalinger til spørger fra den pågældende type pensionsordning og herunder værditilvæksten på de pågældende opsparinger ikke skal beskattes til Danmark

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1)

Spørger har boet og arbejdet i USA i det meste af sit arbejdsliv. Spørger har derfor sine pensionsopsparinger i USA.

Efter sin ægtefælles død og i øvrigt efter sit ophør på arbejdsmarkedet flyttede spørger til Danmark i 20xx. I den forbindelse fik Spørger ved bindende svar fra Skatterådet, SKM2022.313.SR, bekræftet fem ud af seks stillede spørgsmål vedr. skattefritagelse for afkast og udbetalinger på sine pensioner, som primært var pensioner, hvor der havde været bortseelsesret i den amerikanske skattepligtige indkomst ved indbetaling.

Skatterådet bekræftede dog også, at det afkast, som tilskrives Spørgers Roth-IRA ordninger, hvor indbetalingerne kommer fra beskattede midler, skulle løbende beskattes jf. pensionsbeskatningslovens § 53A, stk. 3. Dette var det ene af seks spørgsmål, som ikke blev besvaret efter Spørgers opfattelse.

Tilsvarende konklusioner nåede Skatterådet til i bindende svar af 22. april 2022, SKM2022.248.SR.

Spørger er siden blevet opmærksom på, at nok kan beskatning af afkast på Roth-pensioner ske, jf. pensionsbeskatningslovens bestemmelser. Imidlertid kan den modsatte konklusion udledes af dobbeltbeskatningsoverenskomsten imellem Danmark og USA, og Spørger kan som skatteyder vælge at støtte ret herpå.

Beskatning efter dansk ret

Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 53A stk. 1, at reglerne i stk. 2-5 gælder for en række pensioner, som herefter opsummeres

1) Livsforsikringer, der ikke omfattes af kapitel 1 (i pensionsbeskatningsloven - vores tilføjelse)

2) Livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I

3) Pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1

4) Pensionskasseordning, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor den pensionsberettigede, ved ordningens oprettelse, har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I,

5) Syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede

6) Livsforsikring, der omfattes af nr. 1, eller pensionskasseordning, der omfattes af nr. 3, men som er stillet til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, samt garantiforsikring el. lign., som er oprettet med en direktør eller dennes efterladte som berettiget til ydelser fra forsikringen som sikkerhed for et tilsvarende løfte om pension

7) Pensionsordning oprettet i pengeinstitutter eller kreditinstitutter, der ikke omfattes af kapitel 1

8) Pensionsordning oprettet i pengeinstitut eller kreditinstitut, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor kontohaveren ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I

9) Pensionsordning, som har været godkendt af told- og skatteforvaltningen efter § 15 D, i det omfang pensionsordningen ikke omfattes af § 53 B.

Det er Spørgers opfattelse, at ingen af ovenstående ordninger svarer til den amerikanske Roth IRA-ordning, som Spørger, har to af sine i alt fem amerikanske pensioner under.

De, i pensionsbeskatningslovens § 53A, stk. 1, nævnte ordninger, er alle enten forsikringsordninger eller pensionsordninger, som ved frigivelse er til disposition for modtager.

Bemærk gerne, at livsforsikring er en almindelig term for en udenlandsk opsparing med fri adgang til midlerne for den, som opsparer midlerne, samt for de begunstigede (ofte en ægtefælle) når den, som har opsparet midlerne, dør.

Pensionsbeskatningslovens § 53 A omfatter således ordninger, der består af midler, der typisk allerede er beskattede, og som er opsparet på en pensions- eller livsforsikringsordning.

Eftersom der typisk er tale om midler, som er tilgængelige for den opsparende eller den begunstigede, når begunstigelsen eller frigivelsen indtræder, kan denne type opsparing ofte sidestilles med en dedikeret pengeplacering, som lige så godt kunne være i obligationer, finansielle kontrakter eller som bankindestående.

Af samme årsag beskattes renter, afkast og andre værdistigninger på disse livsforsikringer og efter-skat pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3, efter lagerprincippet og som kapitalindkomst jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13.

Afkast efter pensionsbeskatningslovens § 53A, stk. 3, beskattes således på lige fod med afkast af andre mere eller mindre frie investeringer, hvor den skattepligtige har adgang til eller adkomst over de underliggende midler.

En amerikansk Roth IRA adskiller sig markant fra disse mere frie ordninger og herunder de typiske udenlandske livsforsikringsordninger, der adresseres i PBL § 53 A.

Under det amerikanske pensionssystem kan man opspare under forskellige ordninger. Pensionsopsparing motiveres af de amerikanske myndigheder. En af disse motivationsfaktorer er, at ordninger under Roth aldrig skal beskattes - hverken af afkast eller udbetalinger.

Spørger har tidligere ved bindende svar fået bekræftet, at såvel afkast som udbetalinger fra de ordinære amerikanske pensioner ikke skal beskattes til Danmark. Spørger har to af sine i alt fem amerikanske pensioner, som via en roll-over er konverteret fra en Traditional IRA (hvor afkastet jf. Skatterådets bindende svar ovenfor ikke beskattes) til en Roth IRA.

I bindende svar fra Skatterådet af 28. februar 2019, SKM2019.113.SR får en spørger afklaret i spørgsmål 5 og 6, at en roll-over fra en Traditional IRA til en Roth IRA kan ske, uden at dette udløser beskatning til Danmark. Der er stadig tale om allerede beskattede midler, der er opsparet i et pensionsmiljø.

Det forhold, at pensioner, hvor afkast og udbetalinger er skattefri, ved en konvertering til Roth IRA blot overgår til en anden definition efter amerikansk lov, fordi pensionsopspareren bliver pensionist, bør dette efter Spørgers opfattelse ikke medføre, at afkastene af den grund bliver skattepligtige.

Det skal her understreges, at både en Traditional IRA efter skat og en Roth IRA er indgået under den forudsætning, at der ikke sker beskatning af afkast, så længe midlerne bliver i ordningen, og at udbetalinger ikke beskattes. Disse forudsætninger honoreres i den amerikanske beskatning.

Det er således Spørgers opfattelse, at der ikke er intern dansk hjemmel til beskatning af afkast fra Spørgers amerikanske Roth IRA, idet disse ikke falder under anvendelsesområdet for pensionsbeskatningslovens § 53A.

Beskatning i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten

Der er imellem Danmark og USA indgået aftale om undgåelse af dobbeltbeskatning, DBO. I de tilfælde, hvor en indkomst og/eller en person kan beskattes i to stater, og har disse to stater indgået en bilateral dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil denne dobbeltbeskatningsoverenskomst fordele beskatningsretten imellem landene. Er der uoverensstemmelser imellem dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser og national ret, kan den skattepligtige vælge det regelsæt, der er mest gunstigt for den skattepligtige.

Det fremgår af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18 nr. 1, at

"1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19 stk. 2 (Offentligt hverv) ikke medfører andet, gælder følgende:

a) medmindre andet fremgår af litra b), kan pensioner, der hidrører fra en kontraherende stat og som retmæssigt oppebæres af en person, der er hjemmehørende i den anden stat, kun beskattes i den stat, hvorfra de hidrører;"

Litra b) omhandler personer, der modtog pensioner før dobbeltbeskatningsoverenskomsten, trådte i kraft, hvilket ikke er aktuelt i denne sag.

Efter artikel 18 stk. 1, kan pensioner og herunder Roth kun beskattes i den stat, hvorfra de hidrører, medmindre betingelserne i artikel 19 finder anvendelse.

Artikel 19 omhandler offentligt hverv og i relation til pensioner, omhandler artikel 19 pensioner, der udbetales af offentlige midler.

Alle Spørgers pensionsordninger består af midler, som Spørger henholdsvis Spørgers afdøde ægtefælle har opsparet, imens de var på arbejdsmarkedet i USA. De for denne anmodning om bindende svar omhandlede Roth IRAs og afkast herfra omfattes dermed ikke af artikel 19, og de omfattes ikke af artikel 18 nr. 1 litra b.

Så længe midlerne er omfattet af pensionsordningssystemet, regulerer artikel 18 således forholdet.

Det bemærkes hertil, at der i kommentarerne til artikel 18 i Anders Oreby Hansen og Philip Noes, Dobbeltbeskatningsoverenskomster, 1, udgave, 1. oplag, Karnov Group, København 2025, fremgår

"Artikel 18 omhandler pensioner og lignende vederlag…. Både løbende udbetalinger og sum-udbetalinger er omfattet af artikel 18. Begrebet "pension" omfatter kun løbende udbetalinger, men sum-udbetalinger omfattes i stedet af "andre lignende vederlag". Afgift efter PBL er ikke omfattet af overenskomsterne, mens værditilvæksten på en livsforsikring omfattet af PBL § 53 A må antages at være omfattet af artikel 21. Løbende ydelser, der ikke er pensioner, men som tjener samme forsørgelsesmæssige formål som en pension, er omfattet af modeloverenskomstens artikel 18. Som eksempel kan nævnes en livrente i et forsikringsselskab…"

Ovenstående citat fra den nyeste og formentlig førende danske udgivelse på området for dobbeltbeskatningsoverenskomster illustrerer således tydeligt, at pensioner og pensionslignende ordninger, livrenter m.v. er omfattet af modeloverenskomstens artikel 18 og dermed som udgangspunkt af de reguleringer, der findes i artikel 18, i de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået med OECDs modeloverenskomst om paradigme og med dette udgangspunkt de bilateralt aftalte afvigelser.

Dette er da også udgangspunktet i Den juridiske vejledning, hvor dobbeltbeskatningsoverenskomsterne gennemgås med udgangspunkt i modeloverenskomsten.

Det forhold, at dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18 således entydigt tildeler USA beskatningsretten til Spørgers amerikanske pensioner, vil derfor medføre, at Danmark ikke har adgang til at beskatte disse pensioner herunder afkast heraf, uanset om der måtte fremfindes intern dansk hjemmel. Dette gælder også uanset om praksis måtte være sådan i forhold til afkast fra pensioner i udlandet, som modtages af personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark.

Ved gennemgang af de øvrige dobbeltbeskatningsoverenskomster, Danmark har indgået, står det klart, at beskatningsretten til visse pensioner og afkast fra en efter-skat pensionsopsparing i udlandet tildeles domicillandet efter artikel 18 og/eller 19.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med USA adskiller sig på flere parametre og ofte favoriserende i USA's beskatningsret. Dette er også tilfældet for så vidt angår artikel 18.

At der findes tidligere afgørelser, hvor man efter intern dansk ret beskatter visse afkast fra amerikanske pensionsordninger, kan ikke føre til, at Spørger i nærværende sag ikke kan støtte ret på dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18.

Det er derfor Spørgers opfattelse, at afkast fra hans to Roth IRAs i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke skal medregnes til hans skattepligtige indkomst til Danmark.

Den gyldne regel

Som det fremgår ovenfor, bestrides det, at Danmark har beskatningshjemmel til afkast på Spørgers Roth IRAs, og at beskatningsretten i øvrigt tilfalder USA, som ikke hjemmel til beskatning.

Den gyldne regel i international beskatning er således også, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten fordeler, hvem der kan beskatte en given indkomst, men at beskatning i det hele taget, kræver at der er intern hjemmel til beskatning i det land, der ønsker at beskatte, eller som er tildelt beskatningsretten.

Skatteyders valg imellem beskatning efter intern ret og dobbeltbeskatningsoverenskomst

I de situationer, hvor der er én beskatning efter intern ret og en anden efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan skatteyder som et fast princip vælge at støtte ret på intern hjemmel eller dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser.

I casu kan Spørger støtte ret på dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18 med enebeskatningsret til USA. Dermed kan Danmark ikke beskatte nogen del af Spørgers amerikanske pensioner omfattet af artikel 18.

Ad spørgsmål 2)

Det er Spørgers primære påstand, at han ikke skal beskattes til Danmark af de løbende afkast, der sker på nogen af hans amerikanske pensioner.

Såfremt Skattestyrelsen efter vurdering af intern dansk hjemmel og dobbeltbeskatningsoverenskomstens bestemmelser måtte nå frem til at statuere beskatning af afkastene af Spørgers Roth IRAs til Danmark, er det Spørgers subsidiære påstand og dermed spørgsmål 2) i afkræftende fald af spørgsmål 1), at man i tilfælde af dansk beskatning må beskatte afkastene på samme måde som den danske indkomst, de ligner med. Her er det nærliggende at se på det mest tilsvarende danske pensionsprodukt: Aldersopsparing.

Aldersopsparinger ligner Roth IRAs på to grundlæggende parametre: De indbetalte midler er af allerede beskattet indkomst, og midlerne er låst for en nærmere periode. Det koster en betydelig afgift at hæve dem før tid, og udbetalinger reguleres efter nærmere regler.

Afkast/værdiudvikling på aldersopsparinger beskattes med 15,3% jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 2. Det er spørgers opfattelse, at skal afkastene fra Spørgers Roth IRAs beskattes overhovedet, må beskatning rimeligvis ske på samme vilkår som lignende danske pensionsprodukter og ikke på samme måde, som fri kapital, der frit kan disponeres og hæves.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke skal medtage afkast fra sine amerikanske pensioner placeret under Roth IRA-ordningen til sin skattepligtige indkomst til Danmark.

Begrundelse

Spørger har ved bindende svar af 31. maj 2022, offentliggjort som SKM2022.313.SR, spørgsmål 5, modtaget svar på, at det afkast, som tilskrives Spørgers Roth-IRA ordninger, hvor indbetalingerne kommer fra beskattede midler, løbende skal beskattes, jf. pensionsbeskatningslovens § 53, A stk. 3, lige som det fremgik, at det opsparede afkast var skattefrit, når det blev udbetalt fra ordningen.

Skatterådet fandt i sagens spørgsmål 4, at Spørgers Roth-pensionsordninger var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, idet indbetalinger til amerikanske Roth-pensioner var sket med beskattede midler, dvs. uden fradrag i amerikansk indkomst. Derfor kunne Spørgers Roth-pensionsordninger ikke omfattes af pensionsbeskatningslovens § 53 B, jf. § 53 B, stk. 3, der opstiller den betingelse for beskatning efter § 53 B, at samtlige indbetalinger til pensionsordningen skal være sket med fradrag i amerikansk indkomst.

Spørger har imidlertid ved anmodning af 24. november 2025 anmodet om at få et nyt bindende svar, hvor det ønskes bekræftet, at Spørger ikke skal medtage afkast fra amerikanske Roth-pensionsordninger i den skattepligtige indkomst til Danmark. Under de faktiske forhold anføres det, at de tidligere stillede spørgsmål ikke har været præcise nok, hvilket har medført, en for Spørger utilsigtet og uventet beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke bør foreligge en sådan usikkerhed henset til, at Spørger allerede i 2022, har modtaget et bindende svar på, at Roth-pensionsordningerne var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, og at afkastet af disse var skattepligtigt efter § 53 A, stk. 3. Det fremgik også af det bindende svar fra 2022, at afkastet var omfattet af artikel 21 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten som tillagde Danmark beskatningsretten til dette.

Det anføres i anmodningen om bindende svar, at Spørger ved det tidligere bindende svar fik bekræftet, at såvel afkast som udbetalinger af de ordinære amerikanske pensioner ikke skal beskattes til Danmark. Skattestyrelsen skal bemærke, at dette ikke er en korrekt udlægning af det tidligere bindende svar.

Det følger af det bindende svar fra 2022, at Spørger var skattepligtig af udbetalinger fra sine amerikanske Traditional-pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6, dog således at der kunne ske lempelse for dobbeltbeskatning efter metoden exemption med progressionsforbehold. Afkastet af Traditional-ordningerne var skattefrit efter pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 5.

I forhold til Roth-pensionsordningerne var Spørger, ifølge det tidligere bindende svar, skattefri af udbetalinger fra disse ordninger, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, fordi Spørger ikke havde haft fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne til pensionsordningerne. Afkastet af disse Roth-ordninger ville derimod være skattepligtigt efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3. Der henvises i det hele til sagen offentliggjort som SKM2022.313.SR.

I forlængelse heraf skal det bemærkes, at det anføres i anmodningen, at både en Traditional IRA og en Roth IRA er indgået under den forudsætning, at der ikke sker beskatning af afkast, så længe midlerne bliver i ordningen, og at udbetalinger ikke beskattes samt, at disse forudsætninger honoreres i amerikansk skatteret.

Skattestyrelsen er ikke enig i denne udlægning af de amerikanske regler, idet det følger af de amerikanske skattemyndigheders hjemmeside, "Publication 590-B (2024), Distributions from Individual Retirement Arrangements (IRA’s)" under punktet "Distributions Fully or Partly Taxable", at hvis der kun er indgået fradragsberettigede indbetalinger på en Traditional IRA, så skal alle udbetalinger beskattes fuldt ud.

Ifølge det oplyste i det tidligere bindende svar, er indbetalingerne til Spørgers Traditional-ordninger sket med fradrag i amerikansk indkomst, hvorfor Spørger også vil være skattepligtig af udbetalingerne herfra i USA.

Skattestyrelsen finder ikke, at oplysningerne i den nye anmodning omkring de foretagne "roll-overs" af pensionsordningerne er nye oplysninger i forhold til det bindende svar fra 2022. I det bindende svar fra 2022 indgik det ligeledes som en del af faktum, at ordningerne i USA var overført via roll-over-metoden.

Det fremgår af repræsentantens begrundelse i nærværende sag, at der er tale om allerede beskattede midler, som er opsparet i et pensionsmiljø. Det bemærkes, at det i spørgsmål 4 i det bindende svar fra 2022 blev vurderet, at Roth-pensionsordningerne blev omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, idet der var tale om beskattede midler, hvorfor vurderingen i 2022 skete ud fra de samme skattemæssigt relevante forhold, som også fremføres i nærværende bindende svar.

Repræsentanten anfører, at Spørger siden det bindende svar i 2022 er blevet opmærksom på at uanset, at afkastet på Roth-pensioner kan beskattes efter pensionsbeskatningsloven, så kan den modsatte konklusion udledes af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, og at Spørger kan støtte ret på denne. I begrundelsen herfor henviser repræsentanten til, at pensioner er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18. Skattestyrelsen bemærker hertil, at Spørger i det bindende svar fra 2022 har fået svar på, at det løbende afkast er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 21, og at Danmark efter denne artikel har beskatningsretten til det løbende afkast af Spørgers Roth-pensionsordninger.

Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger allerede i 2022 har modtaget et bindende svar vedrørende spørgsmål 1 i nærværende sag.

Spørgsmålet er herefter, om en spørger er berettiget til at få et nyt bindende svar inden udløbet af bindingsperioden af et tidligere modtaget bindende svar vedrørende samme forhold - eller om anmodningen skal afvises.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, at Skatterådet i særlige tilfælde kan afvise at give et bindende svar, hvis "andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse."

Der er hverken i lovgivning eller forarbejder direkte taget stilling til, i hvilket omfang man kan få et bindende svar, hvis man allerede har modtaget et bindende svar.

Reglerne om bindende svar, som blev indført med skatteforvaltningsloven fra 2005, er en "sammenlægning" og videreførelse af den tidligere skattestyrelseslovs regler om hhv. bindende forhåndsbesked og bindende ligningssvar.

Reglerne om bindende ligningssvar med en bindingsperiode på 5 år blev indført i 2003.

På daværende tidspunkt fandtes der allerede regler om bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, der var uden tidsbegrænsning.

Følgende fremgik bl.a. af forarbejderne til reglerne i forbindelse med indførelsen af bindende ligningssvar (LFF 2003-02-19, nr. 160):

"Formålet med ordningen om bindende ligningssvar er at styrke skatteydernes retssikkerhed ved at øge forudsigeligheden af de skattemæssige konsekvenser af skatteydernes dispositioner. "

"For den enkelte skatteyder vil den foreslåede ordning betyde en væsentlig styrkelse af retssikkerheden i forbindelse med skattebetalingen, idet et bindende ligningssvar fra kommunen giver sikkerhed for, hvordan en disposition skattemæssigt vil blive behandlet. Herved undgås ubehagelige overraskelser, idet skatteyderen ikke længere behøver at frygte krav om øget skattebetaling som følge af en efterfølgende ligning og kontrol lang tid efter, at dispositionen er gennemført."

Det er på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at ordningen i forhold til skatteyderen reelt har to formål - dels at "øge forudsigeligheden" således, at skatteyderne får mulighed for at kende deres retsstilling og dels at yde en "beskyttelse mod ubehagelige overraskelser" idet der blev indsat en bindingsperiode på 5 år.

Der kan henvises til to afgørelser, der omhandlede den situation, hvor Skattestyrelsen forud for modtagelsen af anmodning om bindende svar havde truffet en afgørelse i en kontrolsag (dvs. ikke i et bindende svar).

I SKM2016.365.SR afviste Skatterådet at besvare en anmodning om bindende svar. Spørger havde modtaget en afgørelse vedrørende spørgsmålet, og det var derfor Skatterådets opfattelse, at Spørger kendte de skattemæssige konsekvenser af den pågældende disposition. Der var dermed ikke usikkerhed om den skattemæssige konsekvens af den pågældende disposition. Skatterådet bemærkede desuden, at det ikke var hensigtsmæssigt, hvis Skatterådet kunne bruges som ekstra klageinstans eller tilsynsmyndighed.

I SKM2022.534.SR afviste Skatterådet at besvare spørgsmål 1 i en anmodning om bindende svar. Det var Skatterådets opfattelse, at anmodningen om bindende svar i overvejede grad vedrørte samme transaktioner, som Skattestyrelsen allerede havde truffet afgørelse om. Det var derfor Skatterådets opfattelse, at Spørger allerede kendte de momsmæssige konsekvenser af de omhandlede dispositioner. Disse konsekvenser af de pågældende dispositioner var dermed ikke usikre, hvorfor Skatterådet ikke ville give et bindende svar på det stillede spørgsmål 1. Skatterådet bemærkede desuden, at Skatterådet ikke skulle bruges som ekstra klageinstans eller tilsynsmyndighed.

Der kan endvidere henvises til SKM2025.342.SR, som omhandlede en situation, hvor en spørger havde fået et bindende svar fra Skattestyrelsen den 13. juni 2024, og sendte en ny anmodning d. 6. februar 2025. Det vil sige ca. 4 år og 4 måneder før udløbet af bindingsperioden. Det var Skatterådets opfattelse, at Spørger allerede på baggrund af det tidligere afgivne bindende svar kendte de momsmæssige konsekvenser af deres dispositioner. Skattestyrelsen bemærkede, at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis Skatterådet kan bruges som ekstra klageinstans eller tilsynsmyndighed, jf. SKM2022.564.SR og SKM2016.365.SR.

Der er således praksis for at afvise en anmodning om bindende svar, såfremt en spørger allerede har modtaget en anmodning om bindende svar.

Som nævnt ovenfor har reglerne for bindende svar - herunder særligt bindingsperioden - dog også til formål at yde en "beskyttelse mod ubehagelige overraskelser".

Det betyder efter Skattestyrelsens vurdering, at det skal være muligt at få et nyt bindende svar, når bindingsperioden på et tidligere bindende svar er ved at udløbe.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det vil være i overensstemmelse med formålet med bindende svar og ikke i strid med praksis, hvis der kan gives bindende svar på en ny anmodning, hvis den indsendes 6 måneder før bindingsperioden udløber.

De 6 måneder er fastsat med baggrund i, at sager, der skal forelægges Skatterådet, har en sagsbehandlingsfrist på 6 måneder, og en spørger kan derfor regne med at have fået et nyt bindende svar, inden det tidligere er udløbet. 

Bindingsperioden for det tidligere bindende svar udløber den 1. juni 2027, og anmodningen er indsendt den 24. november 2025. Anmodningen i denne sag er dermed modtaget ca. 1,5 år før udløbet af bindingsperioden.

Skattestyrelsen skal på den baggrund indstille til Skatterådet, at denne anmodning om bindende svar afvises, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, idet Spørger allerede kender sin retsstilling, jf. SKM2016.365.SR, SKM2022.534.SR og SKM2025.342.SR, og idet bindingsperioden først vil udløbe ca. 1,5 år efter modtagelsen af anmodningen.

Da anmodningen om bindende svar indstilles afvist med henvisning til, at Spørger allerede har modtaget bindende svar om de stillede spørgsmål, har Skattestyrelsen ikke, udover hvad der er anført ovenfor, taget stilling til de i anmodningen anførte argumenter og henvisninger, herunder heller ikke udsagn om karakteren af pensionsordninger, der kan omfattes af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det forhold, at Skattestyrelsen ikke har kommenteret på et konkret faktisk forhold eller argument, er derfor ikke udtryk for, at Skattestyrelsen nødvendigvis er enig i det fremførte. 

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med Afvises.

Spørgsmål 2

Hvis det i spørgsmål 1 findes, at der skal ske beskatning af afkastet på Spørgers Roth-IRA-pensioner ønskes det bekræftet, at Spørger skal beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Begrundelse

Det følger af ovenstående spørgsmål 1, at Spørger allerede i 2022 har modtaget bindende svar fra Skatterådet på, at afkastet af Spørgers Roth-IRA pensioner er skattepligtigt efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3. Der er således allerede taget stilling til, at beskatningen skal ske efter pensionsbeskatningsloven, og dermed ikke efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med Bortfalder.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse. (Skattestyrelsens fremhævelse.)

Pensionsbeskatningslovens § 53 A

"Stk. 1. Reglerne i stk. 2-5 gælder for

1) livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1,

2) livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I,

3) pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1,

4) pensionskasseordning, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor den pensionsberettigede ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I,

5) syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede,

6) livsforsikring, der omfattes af nr. 1, eller pensionskasseordning, der omfattes af nr. 3, men som er stillet til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, samt garantiforsikring el. lign., som er oprettet med en direktør eller dennes efterladte som berettiget til ydelser fra forsikringen som sikkerhed for et tilsvarende løfte om pension,

7) pensionsordning oprettet i pengeinstitutter eller kreditinstitutter, der ikke omfattes af kapitel 1,

8) pensionsordning oprettet i pengeinstitut eller kreditinstitut, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor kontohaveren ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, og

9) pensionsordning, som har været godkendt af told- og skatteforvaltningen efter § 15 D, i det omfang pensionsordningen ikke omfattes af § 53 B.

Stk. 2. Præmier eller bidrag til pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Præmier og bidrag m.v. til sikkerhedsstillelse omfattet af stk. 1, nr. 6, er fradragsberettigede for arbejdsgiveren i det indkomstår, hvor sikkerhedsstillelsen er etableret, og efterfølgende år. Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes præmier eller bidrag, der er indbetalt af arbejdsgiveren eller en tidligere arbejdsgiver. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en person medregnes beløb, der af den pågældendes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver indbetales til en pensionsordning m.v. som nævnt i stk. 1 for den pågældende i en periode af mindst en måneds varighed, hvori den pågældendes ægtefælle eller samlever af sin arbejdsgiver er udsendt for at arbejde i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og hvori den pågældende har fælles bopæl med den udsendte i den fremmede stat, Færøerne eller Grønland. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis der under udsendelsen indbetales præmier eller bidrag til en pensionsordning i ansættelsesforhold omfattet af denne lovs afsnit I eller II A for den pågældende.

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes afkastet af pensionsordninger som nævnt i stk. 1. Indkomstskattepligten påhviler ejeren, den pensionsberettigede eller den eller dem, der efter ejerens eller den første pensionsberettigedes død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. I tilfælde omfattet af stk. 1, nr. 6, påhviler indkomstskattepligten den pågældende direktør eller den eller dem, der efter direktørens død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. Afkastet opgøres efter §§ 3-5 i pensionsafkastbeskatningsloven, jf. dog 6. pkt. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., skal dog alene medregnes forskellen mellem værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang korrigeret efter § 4, stk. 3, og værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter § 4, stk. 4. Hvis pensionsudbyderen ikke opgør afkastet efter 4. og 5. pkt., kan afkastet i stedet opgøres som forskellen mellem på den ene side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb. Valget mellem opgørelse af afkastet efter 4. og 5. pkt. eller 6 pkt. er bindende for efterfølgende indkomstår. I indkomstår, hvor skattepligten indtræder eller ophører, er indkomståret den del af kalenderåret, hvori skattepligten har bestået. Ved opgørelsen af afkast på en livsforsikring eller en pensionskasseordning, der i løbet af indkomståret stilles til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, jf. stk. 1, nr. 6, eller hvor sikkerhedsstillelsen ophører, træder værdien af forsikringens depot på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen henholdsvis ophøret i stedet for værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse henholdsvis udgang. 6. og 7. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Er der efter 2. pkt. flere berettigede, fordeles det opgjorte afkast efter forholdet mellem de pågældendes andele af indeståendet på ordningen ved indkomstårets udgang. Et negativt afkast af en ordning kan kun modregnes i det pågældende indkomstårs og de følgende indkomstårs positive afkast af samme ordning. Et negativt afkast kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i positivt afkast i et tidligere indkomstår. Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 til dækning af beskatningen af det løbende afkast medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Udbetaling af beløb til dækning af skatten skal foretages senest året efter det år, hvori afkastet er optjent.

Stk. 4. Syge- og ulykkesforsikringer som nævnt i stk. 1, nr. 5, og garantiforsikringer eller lignende omfattet af stk. 1, nr. 6, er undtaget fra beskatningen efter stk. 3. Det samme gælder livsforsikringer, der alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes død, invaliditet eller livstruende sygdom inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.

Stk. 5. Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 til den personkreds, der er nævnt i § 55, 1. pkt., og som svarer til indbetalinger på ordningen, som der ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, medregnes til den skattepligtige indkomst. Dog medregnes udbetalinger fra ordninger svarende til danske kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed med 75 pct., når udbetalingen efter betingelserne i ordningen sker samlet, efter at ejeren har nået pensionsudbetalingsalderen, ved ejerens invaliditet, ved indtrådt livstruende sygdom hos ejeren eller ved ejerens død. Ved beskatning efter 1. pkt. finder § 20, stk. 6, tilsvarende anvendelse. Arbejdsgiverens udbetalinger i henhold til et løfte om pension, jf. stk. 1, nr. 6, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i den udstrækning de foretagne indbetalinger modsvarer sikkerhedsstillelsen eller den tidligere sikkerhedsstillelse.

Stk. 6. Uanset stk. 1, nr. 2 og 4, kan der ikke ved oprettelsen af en pensionsordning gives afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, hvis pensionsordningen modtager statsstøtte."

Pensionsbeskatningslovens § 53 B

" Stk. 1. Uanset § 53 A gælder reglerne i stk. 4-6 for livsforsikringer som nævnt i § 53 A, stk. 1, nr. 1, pensionskasseordninger som nævnt i § 53 A, stk. 1, nr. 3, og syge- og ulykkesforsikringer som nævnt i § 53 A, stk. 1, nr. 5, hvis betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldt. Tilsvarende gælder udenlandske pensionsordninger oprettet i pengeinstitutter.

Stk. 2. Pensionsordningen m.v. som nævnt i stk. 1 skal være oprettet, mens forsikringstageren eller den pensionsberettigede ikke var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller mens den pågældende var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst var hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 3. Samtlige indbetalinger til pensionsordningen m.v. som nævnt i stk. 1, som er foretaget i den periode, hvor forsikringstageren eller den pensionsberettigede ikke var skattepligtig til respektive hjemmehørende i Danmark, skal være fradraget i positiv skattepligtig indkomst i overensstemmelse med skattelovgivningen i den stat, hvor forsikringstageren eller den pensionsberettigede var skattepligtig respektive hjemmehørende på indbetalingstidspunktet eller skal være foretaget af en arbejdsgiver, således at indbetalingerne i overensstemmelse med skattelovgivningen i den stat, hvor forsikringstageren eller den pensionsberettigede var skattepligtig respektive hjemmehørende på indbetalingstidspunktet, ikke er medregnet ved opgørelsen af den pågældendes skattepligtige indkomst.

Stk. 4. For præmier og bidrag til pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 gælder § 53 A, stk. 2.

Stk. 5. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bortses fra afkast af pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1, herunder renter og bonustilskrivninger.

Stk. 6. Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dog medregnes udbetalinger fra ordninger svarende til danske kapitalpensionsordninger med 75 pct., når udbetalingen efter betingelserne i ordningen sker samlet efter, at pensionsudbetalingsalderen er nået, ved ejerens invaliditet, ved indtrådt livstruende sygdom hos ejeren eller ved ejerens død. Udbetalingerne medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang de modsvares af indbetalinger, som forsikringstageren eller den pensionsberettigede har foretaget i perioden efter, at vedkommende blev skattepligtig til respektive hjemmehørende i Danmark, og som ikke har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst her i landet eller i udlandet, jf. stk. 4 og § 53 A, stk. 2."

Forarbejder

Forarbejder til ændringen af skattestyrelsesloven - LFF 2003-02-19, nr. 160:

"Formålet med ordningen om bindende ligningssvar er at styrke skatteydernes retssikkerhed ved at øge forudsigeligheden af de skattemæssige konsekvenser af skatteydernes dispositioner. "

"For den enkelte skatteyder vil den foreslåede ordning betyde en væsentlig styrkelse af retssikkerheden i forbindelse med skattebetalingen, idet et bindende ligningssvar fra kommunen giver sikkerhed for, hvordan en disposition skattemæssigt vil blive behandlet. Herved undgås ubehagelige overraskelser, idet skatteyderen ikke længere behøver at frygte krav om øget skattebetaling som følge af en efterfølgende ligning og kontrol lang tid efter, at dispositionen er gennemført."

"Da det er hensigten med ordningen, at skatteyderen på en hurtig og enkelt måde kan opnå klarhed om de skattemæssige konsekvenser af sine dispositioner gennem et bindende ligningssvar,"

"Det foreslås, at et bindende ligningssvar fra den kommunale skattemyndighed er bindende for skattemyndighederne ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5 år. […]

Med denne maksimumsbegrænsning på den tidsmæssige udstrækning af svarets bindende virkning begrænses eventuelle skadevirkninger som følge af forkert besvarelse eller af, at skattemyndighederne ikke kan lade en skatteyder, der har et bindende ligningssvar, omfatte af en fremtidig skærpende praksisændring. Herved undgås langvarig forskelsbehandling mellem skatteydere afhængig af, om der har været anmodet om bindende ligningssvar eller ej. For skatteydere, der har behov for en bindende besvarelse uden tidsmæssig begrænsning, er der mulighed for at anmode om en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, der har mulighed for at svare uden tidsbegrænsning." (Skattestyrelsens fremhævelse.)

Praksis

SKM2016.365.SR

Skatterådet afviste at give bindende svar, da SKAT efter omfattende undersøgelser har taget stilling til spørgsmålene, og da det ikke er fundet hensigtsmæssigt, hvis Skatterådet kunne bruges som en ekstra klageinstans eller tilsynsmyndighed.

SKM2022.313.SR

" Skatterådet bekræftede, at Spørger i udgangspunktet var skattepligtig til Danmark af udbetalinger fra hans amerikanske Traditional IRA og Traditional 403(b) efter pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6. Hvis Spørger tilflyttede Danmark og blev fuldt skattepligtig her, blev han efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Efter artikel 18, stk. 1, litra a i dobbeltbeskatningsoverenskomsten blev udbetalinger fra pensionsordninger, der var skattemæssigt godkendt i det land ordningen var oprettet i kun beskattet i kildelandet. Efter punkt 4, litra b i protokollen til dobbeltbeskatningsoverenskomsten var individuelle pensionsordninger, Roth IRA’s og 403(b)-pensionsordninger skattemæssigt godkendt i USA. Da både USA og Danmark beskattede pensionsudbetalingerne, skulle Danmark derfor lempe.

Lempelsen skete ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 23, stk. 3, litra c efter metoden exemption med progressionsforbehold. Pensionsudbetalingerne indregnedes dermed i beskatningsgrundlaget i Danmark, men der skulle tillades et fradrag der svarer til den del af indkomsten der kunne henføres til indkomsten fra USA. Pensionsudbetalingerne fik dermed progressionsvirkning på den danske skat af spørgers øvrige indkomst.

Skatterådet bekræftede dog ikke Spørgers begrundelse for dette resultat, idet Spørger henviste til artikel 1, stk. 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, som statuerede, at USA kunne beskatte globalindkomsten, uanset indholdet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, men ikke tillagde USA beskatningsretten i dobbeltbeskatningssituationer. Beskatningsretten i dobbeltbeskatningssituationer fastlagdes af de øvrige bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

I forbindelse med ovenstående vurderede Skatterådet, at de to pensionsordninger (Traditional 403(b) og Roth 403(b)) som Spørger havde arvet efter sin ægtefælle, ved den skattemæssige kvalifikation i Danmark fuldt ud skulle behandles som om de var etableret og indbetalt af Spørger. Herudover vurderede Skatterådet, på baggrund af princippet i SKM2021.668.SR, at Spørgers tilbageværende Traditional IRA, Roth IRA, Traditional 403(b) og Roth 403(b) skulle behandles som selvstændige og adskilte pensionsordninger.

Skatterådet bekræftede videre, at Spørger ikke skulle medregne afkast på Traditional IRA og Traditional 403(b) efter pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 5.

Henset til, at indbetalinger til Spørgers Roth IRA og Roth 403(b) var sket af beskattede midler anså Skatterådet disse pensionsordninger for omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, og bekræftede, at udbetalingerne herfra var skattefrie efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at afkastet af Spørgers Roth IRA og Roth 403(b) var skattefrit, idet afkast af pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A var skattepligtigt efter lovens § 53 A, stk. 3. Afkast af pensionsordninger var omfattet af artikel 21 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA, og denne bestemmelse tillagde beskatningsretten til det land, hvori modtagen af indkomsten var hjemmehørende. Spørger var hjemmehørende i Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4. Danmark havde dermed beskatningsretten til afkastet. Det løbende afkast af de nævnte pensionsordninger var dermed skattepligtigt i Danmark efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3. Skatterådet var ikke enig med Spørger i, at afkastet var skattefrit efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, idet denne bestemmelse angik udbetalinger fra pensionen. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at der skulle ske lempelse efter exemption-metoden for den danske skat af afkastet, idet der ikke skulle ske lempelse i den danske skat når dobbeltbeskatningsoverenskomsten tillagde Danmark beskatningsretten.

Endelig bekræftede Skatterådet, at udbetalinger af sociale pensioner fra de amerikanske myndigheder som skete efter den stedlige sociallovgivning, kun kunne beskattes i USA efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18, stk. 2. Danmark skulle derfor lempe ved den danske beskatning af disse udbetalinger og lempelsen skete efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 23, stk. 3, litra c efter metoden exemption med progressionsforbehold."

SKM2022.534.SR

Spørger er optiker og ønsker det afklaret, i hvor høj grad indkøb af diverse udstyr, særligt synsprøveudstyr, berettiger til momsfradragsret efter momslovens § 37 og § 38, stk. 1. Imod Spørgers ønske afvises det at svare på spørgsmål 1, idet Spørger allerede kender de afgiftsmæssige konsekvenser af de i spørgsmålet omhandlede dispositioner, på baggrund af en af Skattestyrelsen allerede truffet afgørelse.

SKM2025.342.SR

Spørger ønskede bekræftet, at fartøjet X kunne klassificeres som et skib, der af interessentskabet anvendtes erhvervsmæssigt, og at udleje af køjepladser dermed var omfattet af momslovens fritagelse i § 34, stk. 1, nr. 7. Spørger ønskede også bekræftet, at udlejning af køjepladser udgjorde udlejning på hotellignende vilkår. Hvis spørgsmål 1 og 2 ikke kunne bekræftes, ønskede spørger bekræftet, at der var tale om udlejning af løsøre, der udnyttedes/benyttedes uden for EU, hvorfor leveringsstedet ikke var i Danmark, jf. momslovens § 16, stk. 5.

Skatterådet afviste at give bindende svar, da spørger i 2024 havde fået bindende svar. Det var Skatterådets opfattelse, at spørger allerede på baggrund af det tidligere bindende svar kendte de skattemæssige konsekvenser af sin levering af ydelser i form af deltagelse i togt mv. Skatterådet skulle i den forbindelse bemærke, at det ikke var hensigtsmæssigt, hvis Skatterådet kunne bruges som ekstra klageinstans eller tilsynsmyndighed.