Sag BS-31537/2023-KBH
Parter
A
(v/ advokat Martin Bekker Henrichsen)
mod
Skatteministeriet
(v/ advokat Sune Riisgaard)
Denne afgørelse er truffet af dommer Marta Warburg Schmidt.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 28. juni 2023.
Sagen, der angår prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 31. marts 2023, drejer sig om, hvorvidt A i perioden fra den 1. januar 2019 eller den 24. juli 2020 har bevaret sit skattemæssige hjemsted i Danmark, jf. artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.
A har nedlagt endelig påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at det bindende svar på spørgsmål 2 skal ændres til "Ja", mens spørgsmål 3 bortfalder, subsidiært at skatteministeriet skal anerkende, at det bindende svar på spørgsmål 3 skal ændres til "Ja".
Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Af Landsskatterettens afgørelse af 31. marts 2023 (bilag 1) fremgår bl.a.:
"Klagen vedrører et bindende svar, hvor der i anmodningen er stillet følgende spørgsmål:
1. Vil A’s fulde skattepligt ophøre med virkning fra den 24. juli 2020?
2. Vil A have skattemæssigt hjemsted i USA jf. dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og USA fra den 1. januar 2019?
3. Hvis svaret på både spørgsmål 1 og 2 er nej, vil A da have skattemæssigt hjemsted i USA jf. dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og USA fra den 24. juli 2020?
Skattestyrelsen har besvaret de stillede spørgsmål således:
1. Nej.
2. Nej.
3. Nej.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens bindende svar.
Møde mv.
Klagerens repræsentant har haft møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Repræsentanten har endvidere udtalt sig over for Landsskatterettens medlemmer på et retsmøde.
Faktiske oplysninger
Klagerens repræsentant anmodede den 28. juni 2021 Skattestyrelsen om et bindende svar. Af anmodningen om bindende svar fremgår følgende:
"A har siden september 2018 haft sin primære beskæftigelse i form af (red.stilling.nr.1.fjernet) ved (red.arbejdssted.nr.1.fjernet) i New York.
A har siden boet i en lejet lejlighed i New York.
A har siden september 2018 primært opholdt sig i USA.
I perioden fra den 24. juli 2020 til 31. december 2020 har A opholdt sig i Danmark i 29 dage.
De amerikanske myndigheder har anset A for fuld skattepligtig til USA. Jf. lokale regler beskattes en person først af globalindkomsten når han i et indkomstår har opholdt sig i USA i mere end 183 dage. Den fulde skattepligt til USA indtræder således først den 1. januar 2019.
Fra 1. januar 2022 tiltræder A et nyt job i London.
A har frem til den 24. juli 2020 ejet ejendommen Y1-adresse der frem til salget har tjent som bolig for A’s ægtefælle og 2 myndige børn.
A’s ægtefælle har siden salget boet i en lejet lejlighed og forventer i starten af 2022 at flytte til England.
Efter fraflytningen til USA har A fastholdt deltidsarbejde på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet). Dette arbejde bliver afsluttet den 31. december 2021. Arbejde i denne forbindelse er i væsentligt omfang blevet ydet fra New York i form af skriftlig kommunikation, telefonsamtaler og videokonferencer.
Dobbeltbeskatningsaftalen med USA er offentliggjort som BKI nr. 13 af 14/04/2000.
Det følger af artikel 4 stk. 2 at i tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge lande, bestemmes hans status efter følgende regler:
a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvori han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.'
Af Skattestyrelsens bindende svar af 2. november 2021 fremgår endvidere følgende:
"Skattestyrelsens øvrige oplysninger
Ægtefællen har pr. 1. juli 2020 lejet Y2-adresse. Lejligheden er på 182 m2, der består af 3 værelser. Månedlig husleje 28.000 kr. Lejemålet udløber den 30. juni 2023. Kontaktpersoner ifølge lejekontrakt er for lejer: SA. Att.: A - mail:(red.mail.nr.1.fjernet) - tlf. (red.telefonnr.nr.1.fjernet).
A’s tidligere ejendom beliggende Y1-adresse er solgt for 12.200.000 kr.
A’s indberettede formueoplysninger:
2019:
Indestående i pengeinstitutter, obligationer, pantebreve 909.879 kr.
Gæld til realkredit, reallån, pengeinstitutter 1.572.918 kr.
Ejendomsværdi af danske ejendomme 6.500.000 kr.
Kursværdi af aktier optaget til handel på et reguleret marked/investeringsbeviser 5.523.272 kr.
2020:
Indestående i pengeinstitutter, obligationer, pantebreve 955.692 kr. Gæld til realkredit, reallån, pengeinstitutter 6.172 kr.
Ægtefælles indberettede formueoplysninger:
2019:
Indestående i pengeinstitutter, obligationer, pantebreve 606.725 kr. Kursværdi af aktier optaget til handel på et reguleret marked/investeringsbeviser 473.022 kr.
2020:
Indestående i pengeinstitutter, obligationer, pantebreve 11.176.568 kr.
Kursværdi af aktier optaget til handel på et reguleret marked/investeringsbeviser 464.074 kr.
Den 27. august 2018, er det oplyst, at A vil videreføre og afslutte de forskningsprojekter, han deltager i på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) og en del af dette arbejde vil kræve hans fysiske tilstedeværelse i Danmark.
Ifølge LinkedIn er A (red.stilling.nr.2.fjernet) and (red.stilling.nr.3.fjernet) siden september 2021."
Skattestyrelsens afgørelse
Af Skattestyrelsens bindende svar af 2. november 2021 fremgår bl.a. følgende:
"I har den 28. juni 2021 som repræsentant for A bedt om bindende svar på følgende spørgsmål:
1. Vil A’s fulde skattepligt ophøre med virkning fra den 24. juli 2020?
2. Vil A have skattemæssigt hjemsted i USA jf. dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og USA fra den 1. januar 2019?
3. Hvis svaret på både spørgsmål 1 og 2 er nej, vil A da have skattemæssigt hjemsted i USA jf. dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og USA fra den 24. juli 2020?
Skattestyrelsen har besvaret de stillede spørgsmål således:
1. Nej.
2. Nej.
3. Nej.
Se Skattestyrelsens begrundelse for svaret nedenfor.
Vi har sendt jer et forslag til bindende svar den 13. oktober 2021. Vi har modtaget jeres bemærkninger til forslaget den 19. oktober 2021.
Faktiske forhold
Jeres oplysninger
(…)
Skattestyrelsens øvrige oplysninger
(…)
Jeres opfattelse og begrundelse
Det er jeres opfattelse, at spørgsmålene bør besvares med "Ja".
Det begrunder I med følgende:
"Spørgsmål 1
Ved fraflytning i 2018 bevarer A ejerskab til en fast ejendom i Danmark, der tjener som bolig for familien.
På denne baggrund er A anset for at have en bolig til rådighed i Danmark og flytningen medfører således ikke at skattepligten ophører.
Forudsætningen ophører den 24. juli 2020 ved salg af ejendommen.
Lejeaftale vedrørende ægtefællens lejlighed er indgået af ægtefællen alene. Der er tale om en tidsbegrænset lejeaftale, som udløber…
På denne baggrund bør Skattestyrelsen bekræfte at den fulde skattepligt ophører den 24. juli 2020 og besvare spørgsmål 1 med ja.
Spørgsmål 2
A har fast bolig til rådighed i begge stater. Det er ikke muligt at vægte økonomiske og personlige interesser, hvorfor spørgsmålet skal afgøres efter b).
Da A siden 1. januar 2019 sædvanligvis har haft ophold i USA, vil han være skattemæssigt hjemmehørende i USA.
På denne baggrund er det min opfattelse at spørgsmål 2 skal besvares med ja.
Spørgsmål 3
I det omfang Skattestyrelsen svarer nej til såvel spørgsmål 1 som 2, skal spørgsmål 3 besvares med ja.
Dette skyldes at A fra den 24. juli 2020 ikke har fast bolig til rådighed i begge lande og USA skal derfor anses for domicilland jf. dobbeltbeskatningsaftalens artikel 4, stk. 2 litra a)."
Jeres høringssvar
I har den 19. oktober 2021 indsendt bemærkninger til vores forslag:
"Jeg har modtaget Skattestyrelsens forslag til besvarelse af min anmodning om bindende svar.
I forslaget indgår en faktuel forkert oplysning, idet det indgår i Skattestyrelsens begrundelse at min kunde anses som udsendt af den danske stat.
Dette er ikke korrekt. Min kunde er lokalt ansat i USA og nu i England. Der henvises til vedhæftede ansættelseskontrakter.
Fra og med 24. juli 2020 har min kundes ægtefælle lejet en lejlighed på en tidsbegrænset lejeaftale.
Lejeaftalen omfatter en periode på 3 år og kan af lejer opsiges med et varsel på 3 måneder.
Det har som oplyst været hensigten at ægtefællen flyttede til udlandet når min kundes ansættelse i England var påbegyndt eller snarest derefter.
Min kundes og ægtefælles intention om at flytte fra Danmark var således truffet forud for salget af huset, som skete med virkning fra 24. juli 2020.
Ansættelsen i England er påbegyndt den 1. september 2021 jf. vedlagte start date letter.
Min kunde har indgået en midlertidig aftale om leje af en bolig i London jf. vedlagte short term agreement.
Min kundes ægtefælle har indgivet anmodning om visa til de engelske myndigheder og flytter til England snarest muligt efter at visa er modtaget. På dette tidspunkt vil det tidsbegrænsede lejemål i Danmark blive opsagt med det aftalte varsel. Anmodningen om visa vedhæftes.
På denne baggrund er der efter min opfattelse ingen tvivl om at min kunde har besluttet sig for at forlade Danmark den 24. juli 2020.
Det forhold at ægtefællen af arbejdsmæssige årsager i en midlertidig periode lejer en bolig ændrer ikke ved at min kunde fra den 24. juli 2020 har forladt Danmark og at den fulde skattepligt derfor bør ophøre.
Og i tilfælde af at denne efter Skattestyrelsens opfattelse ikke ophører, vil betyde at min kundes domicilland ændres da min kunde klart har tilkendegivet at han fremover vil have sit liv uden i et andet land."
I har indsendt følgende dokumenter:
-(red.arbejdssted.nr.1.fjernet) and (red.arbejdssted.nr.3.fjernet),
-(red.dokument.nr.1.fjernet),
-short term agreement Mr. A 31 August,
-Start Date Letter SIGNED KL 2021.04.29 copy og
-Visa-application.
Vores bemærkninger til jeres høringssvar
Vi mener ikke, at jeres høringssvar giver anledning til en ændring af vores forslag til bindende svar.
Der er i nærværende bindende svar spurgt på skattemæssigt hjemsted fra henholdsvis 1. januar 2019 og 24. juli 2020.
Jeres oplysninger omkring flytning til England, visa-ansøgning mm har ikke betydning i forhold til de to ovennævnte datoer.
Når de faktiske forhold ændres, skal det på ny afgøres, hvor A har sit skattemæssige hjemsted.
Og som det fremgår af nedenstående begrundelse for svaret, er det vores opfattelse, at den fulde skattepligt til Danmark ikke ophører i forbindelse med A’s ansættelse i USA.
Skattestyrelsens begrundelse for svaret
Spørgsmål 1
I ønsker bekræftet, at A’s fulde skattepligt ophører med virkning fra den 24. juli 2020.
Skattestyrelsens svar
Vi finder, at A fortsat er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 4.
Nærmere begrundelse
Der foreligger fuldt skattepligt for personer, der har bopæl her i landet og personer, som af den danske stat, regioner, kommuner eller andre offentlige institutioner er udsendt til tjeneste uden for riget. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 4.
Ved vurderingen af om skattepligten er ophævet i forbindelse med fraflytningen, tillægges det i praksis størst vægt, om skatteyderen har bevaret sin rådighed over en helårsbolig. Helt særlige omstændigheder kan begrunde ophør af skattepligt, selvom rådigheden over boligen bevares efter fraflytningen fra Danmark.
Hvis en ægtefælle flytter til udlandet, uden at dette sker i forbindelse med en egentlig ophævelse af samlivet, anses den pågældende ægtefælle i skattemæssig henseende sædvanligvis for at have bevaret bopælen her, hvis den tilbageværende ægtefælle opretholder det fælles hjem. Det gælder dog ikke, hvis den til- bageværende ægtefælle kun har udsat sin udrejse fra landet af særlige grunde, fx for at færdiggøre arbejde eller uddannelse. Hvis den anden ægtefælles forbliven her i landet har midlertidig karakter, og er det klart, at den første ægtefælle ved sin udrejse har til hensigt at blive bosiddende i et andet land, ophører skattepligten for denne ved udrejsen. Se afsnit C.F.1.2.3 Hvornår ophører skattepligten ved fraflytning? i Den juridiske vejledning.
Endvidere fremgår det af afsnittet, at "skatteyders subjektive hensigter er dog under tiden også tillagt betydning.
Det gælder navnlig, hvor skatteyderens fraflytning ikke er blevet anset for definitiv som følge af dispositioner omkring afståelse af erhvervsinteresser. Hvis personen efter fraflytningen fortsat har en stærk tilknytning til landet, herunder erhvervsmæssige interesser, og efter fraflytningen ofte opholder sig i landet, vil også andre boligformer end en helårsbolig efter omstændighederne kunne statuere fortsat bopæl."
Fuld skattepligt påhviler desuden personer, som af den danske stat, regioner, kommuner eller andre offentlige institutioner er udsendt til tjeneste uden for riget. Det fremgår af kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 4.
Af SKM2019.477.SR fremgår følgende:
"Det fremgår, at spørger har en 50%-stilling ved det danske universitet G2. Spørger har gennem sin stilling ansættelse i den danske stat. […]
Det har herefter betydning, om spørger efter fraflytningen til USA kan anses for udsendt af den danske stat, og dermed fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4.
Det lægges herved til grund, at spørgers ansættelse ved G2 fortsætter efter hans fraflytning fra Danmark, men at hans faste arbejdssted ikke længere er i Danmark fra og med den 1. juli 2019.
Spørger anses under disse omstændigheder for udsendt af den danske stat og dermed fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, fra den 1. juli 2019 og indtil hans ansættelse ved G2 ophører. Det har i den forbindelse ikke betydning, at spørgers ansættelse ved G2 ikke er en fuldtidsstilling. Skattestyrelsen henviser til SKM2013.497.SR om en person, der var ansat på et dansk universitet, og som færdiggjorde sit ph.d.-stipendiat i Norge. Personen blev anset for udsendt af den danske stat, og var som følge heraf fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4."
A anses skattemæssigt for udsendt af en dansk offentlig arbejdsgiver efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, fordi:
- Han er ansat ved (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) som er en offentlig dansk arbejdsgiver.
- Han udfører arbejdet i USA, men alt arbejdet vedrører et hverv i Danmark og ikke et hverv i udlandet.
- Han har selv valgt at tage til USA og dette er ikke nødvendigt for at udføre det arbejde han har ved universitet.
Vi finder, at A fortsat er fuldt skattepligtig i Danmark efter
- kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da han har en bopælsmulighed i ægtefællens lejede lejlighed og han fortsat udfører arbejde i Danmark samt
- kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, da han anses som udsendt af den danske stat. Der henvises bl.a. til SKM2019.477.SR.
Det stillede spørgsmål besvares med et "nej".
Spørgsmål 2 og 3
I ønsker bekræftet, at A vil have skattemæssigt hjemsted i USA jf. dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og USA henholdsvis fra den 1. januar 2019 og den 24. juli 2020.
Skattestyrelsens svar
Vi finder, at A i hele perioden vil have skattemæssigt hjemsted i Danmark jf. dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og USA.
Nærmere begrundelse
Det lægges til grund for svaret, at A er fuldt skattepligtig til USA efter deres interne regler.
Når han er fuldt skattepligtig til både USA og Danmark skal hans skattemæssige hjemsted afgøres efter artikel 4, stk. 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem USA og Danmark.
Jf. artikel 4, stk. 2, litra a skal han anses for hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til rådighed. Såfremt han har fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser).
Såfremt det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for livsinteresser, skal han anses for hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold, jf. artikel 4, stk. 2, litra b.
Såfremt han har sædvanligt ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sædvanligt ophold i nogen af dem, skal han anses for hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger, jf. artikel 4, stk. 2, litra c.
Hvis han er statsborger i begge stater eller ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de to stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale, jf. artikel 4, stk. 2, litra d.
Det er vores opfattelse, at A har fast bolig til rådighed i både Danmark og USA. Når han har fast bolig til rådighed i begge lande skal hans skattemæssige hjemsted afgøres ud fra, hvor han har sine livsinteresser, jf. artikel 4, stk. 2, litra a i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med USA.
Artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA fortolkes i overensstemmelse med OECD-modellen.
Det følger af kommentarerne til OECD-modellen, artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater vedkommende har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til vedkommendes familie og sociale forhold, vedkommendes beskæftigelse, vedkommendes politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, vedkommendes forretningssted, det sted, hvorfra vedkommende administrerer sine aktiver osv.
Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser med udgangspunkt i den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed.
Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden bolig i den anden stat og bibeholder den første bolig, kan det faktum, at vedkommende bibeholder den første bolig i de omgivelser, hvor vedkommende altid har boet, hvor vedkommende har arbejdet, og hvor vedkommende har sin familie og ejendele, sammen med andre elementer bidrage til at vise, at vedkommende har bevaret centrum for sine livsinteresser i den første stat.
For så vidt angår A’s personlige interesser i Danmark er det oplyst, at hans hustru og 2 myndige børn bor i Danmark.
Indtil den 24. juli 2020 har A ejet ejendommen beliggende Y1-adresse. Efterfølgende har A’s hustru lejet en lejlighed på 182 m2.
I USA har A lejet en lejlighed og har udelukkende erhvervsmæssige interesser i landet ifølge de foreliggende oplysninger.
For så vidt angår A’s økonomiske interesser i Danmark er det oplyst, at han er ansat i en deltidsstilling på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet).
Ægteparret har pr. 31. december 2020 formue i Danmark bestående af indestående i pengeinstitutter på 12.132.260 kr. og kursværdi af aktier på 464.074 kr.
For så vidt angår de økonomiske interesser i USA er det oplyst, at han er ansat i en (red.stilling.nr.1.fjernet).
Skattestyrelsen finder ud fra en samlet konkret vurdering, at A anses for at have midtpunkt for livsinteresser i Danmark og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i hele perioden efter artikel 4, stk. 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.
(…)".
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at svarene på spørgsmål 1 og spørgsmål 2 skal ændres til "Ja". Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at svaret på spørgsmål 3 skal ændres til "Ja".
Til støtte for påstandene har repræsentanten bl.a. anført følgende:
"Der blev anmodet om svar på følgende spørgsmål
1. Vil A’s fulde skattepligt ophøre med virkning fra den 24. juli 2020?
2. Vil A have skattemæssigt hjemsted i USA jf. dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og USA fra den 1. januar 2019?
Det var min opfattelse at spørgsmål 1 og 2 skulle besvares med "Ja".
3. Hvis svaret på både spørgsmål 1 og 2 er nej, vil A da have skattemæssigt hjemsted i USA jf. dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og USA fra den 24. juli 2020?
Det var min opfattelse at hvis spørgsmål 3 skulle besvares ville svaret være "Ja".
Det bindende svar
Skattestyrelsen har svaret nej til alle tre spørgsmål.
Skattestyrelsen har ikke vurderet at min kundes hensigt - der efterfølgende er bekræftet af faktiske handlinger - har haft en sådan betydning at hensigten har kunnet tillægges nogen betydning.
Omkring min kundes ophør af fuld skattepligt anfører Skattestyrelsen:
"Spørger anses under disse omstændigheder for udsendt af den danske stat og dermed fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, fra den 1. juli 2019 og indtil hans ansættelse ved G2 ophører. Det har i den forbindelse ikke betydning, at spørgers ansættelse ved G2 ikke er en fuldtidsstilling."
Omkring min kundes skattemæssige hjemsted anfører Skattestyrelsen:
"For så vidt angår A’s økonomiske interesser i Danmark er det oplyst, at han er ansat i en deltidsstilling på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet).
Ægteparret har pr. 31. december 2020 formue i Danmark bestående af indestående i pengeinstitutter på 12.132.260 kr. og kursværdi af aktier på 464.074 kr.
Skattestyrelsen finder ud fra en samlet konkret vurdering, at A anses for at have midtpunkt for livsinteresser i Danmark."
Begrundelse for klagen
Det er den skattepligtiges hensigt som er afgørende for hvornår hans fulde skattepligt ophører.
Spørger var ansat i en tidsbegrænset deltidsstilling ved (red.arbejdssted.nr.2.fjernet). Stillingen ophørte senest 31. december 2021 eller ved den tidligere færdiggørelse/overdragelse af et konkret projekt. Stillingen omfattede kun dette projekt, der var igangværende ved spørgers fraflytning i september 2018.
Spørger har i meget begrænset omfang arbejdet på projektet i 2021 og er nu fratrådt stillingen.
Spørgers primære beskæftigelse har siden september 2018 været i udlandet. Han har været ansat på fuldtid i USA indtil 1. september 2021, hvorefter han har været ansat fuldtid i England.
Skattestyrelsens begrundelse om at spørger har været udsendt af den danske stat er ikke korrekt. Der er ikke tale om en udsendelse, men om lokal ansættelse i USA og England. Ingen af disse har nogen som helst sammenhæng med den tidligere ansættelse ved (red.arbejdssted.nr.2.fjernet).
Det har helt klart været spørgers hensigt at fraflytte Danmark i september 2018. Da spørger har bevaret en helårsbolig frem til 24. juli 2020 er der alene spurgt om hvorvidt skattepligten var ophørt pr. denne dato og ikke tidligere.
Det er på denne baggrund fortsat min helt klare opfattelse at spørgsmål 1 skal besvares med "Ja". Spørger har siden september måned 2018 primært opholdt sig i USA og siden september 2021 i England. Arbejde i den danske deltidsstilling er udført fra USA.
Skattestyrelsen har lagt vægt på spørgers stilling i Danmark, men har undladt at medtage de faktuelle oplysninger om at stillingen var tidsbegrænset, alene relaterede sig til et igangværende forskningsprojekt og at arbejdet i meget vidt omfang blev udført i USA.
Skattestyrelsen har endvidere henført indestående i et pengeinstitut samt investering i børsnoterede aktier til Danmark, selvom dette forhold ikke på nogen måde begrunder en tilknytning til Danmark. Værdierne kunne have været opbevaret af et pengeinstitut i et andet land.
Centrum for spørgers livsinteresser er således umuligt at definere, da en vægtning af økonomi og familie ikke kan foretages.
På den baggrund bør Skatteankestyrelsen konkludere at det skattemæssige hjemsted alene kan afgøres ud fra antallet af opholdsdage i USA respektive Danmark.
Det er på denne baggrund fortsat min helt klare opfattelse at spørgsmål 2 skal besvares med "Ja".
Efterfølgende hændelser
Spørger er nu bosiddende i England og ansat i en fuldtidsstilling i England.
Spørgers ægtefælle har nu modtaget VISA til ophold i England frem til 29. august 2026.
Ægtefællens midlertidige lejekontrakt vedrørende lejlighed i Danmark er opsagt den 28. oktober 2021 og retten til at anvende lejligheden udløber 31. januar 2022.
Ægtefællens flytning til London bliver afsluttet inden for meget kort tid."
Skattestyrelsens høringssvar i klagesagen
Af Skattestyrelsens høringssvar fremgår følgende:
"Det er vores opfattelse, at klagen ikke giver anledning til at ændre eller genoptage det bindende svar.
Bemærkninger til klagen:
Det fremgår af klagen, at Skattestyrelsen ikke har henset til klagerens hensigt.
Følgende fremgår af Den juridiske vejledning:
"Praksis viser, at opretholdelsen af bopæl ved fraflytning i altovervejende grad støttes på objektive kriterier. Så det er afgørende, om den pågældende har bevaret en rådighed over boligen efter fraflytningen.
Skatteyders subjektive hensigter er dog under tiden også tillagt betydning.
Det gælder navnlig, hvor skatteyderens fraflytning ikke er blevet anset for definitiv som følge af dispositioner omkring afståelse af erhvervsinteresser. Hvis personen efter fraflytningen fortsat har en stærk tilknytning til landet, herunder erhvervsmæssige interesser, og efter fraflytningen ofte opholder sig i landet, vil også andre boligformer end en helårsbolig efter omstændighederne kunne statuere fortsat bopæl."
Klageren har fortsat erhvervsmæssig aktivitet i forhold til Danmark, nærmeste familie i Danmark og rådighed over bolig i Danmark.
Det er vores vurdering, at dette vejer tungere end klagerens hensigt om at flytte permanent til USA. Inden besvarelsen af anmodning om bindende svar, har klageren allerede ændret planen om at bosætte sig permanent i USA.
Desuden fremgår det af klagen, at det ikke er korrekt, at klageren er udsendt af den danske stat, da der er tale om lokal ansættelse i USA og England.
Afsnittet omkring udsendt af den danske stat knytter sig til hans ansættelse ved (red.arbejdssted.nr.2.fjernet), som fremgår af vores besvarelse.
Vi finder, at de stillede spørgsmål fortsat skal besvares med et "nej"."
Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar i klagesagen
Af repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens høringssvar fremgår bl.a. følgende.
"Klagerens hensigt
Skattestyrelsen fastholder i udtalelsen at man lægger vægt på objektive kriterier fremfor klagerens hensigt.
Det anføres således at "Klageren har fortsat erhvervsmæssig aktivitet i forhold til Danmark, nærmeste familie i Danmark og rådighed over bolig i Danmark."
Klagerens erhvervsmæssige aktivitet var færdiggørelse af et forskningsprojekt som først har kunnet færdiggøres efter at klageren var flyttet til USA. Projektet er efterfølgende afsluttet og klageren har ikke længere erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark.
Opgaverne i forbindelse med projektet er i meget stort omfang løst uden for Danmark.
Klagerens nærmeste familie er ægtefælle og myndige børn.
Ægtefællen havde forud for klagerens fraflytning til USA besluttet at følge med klageren, men skulle forinden afslutte en ansættelse i Danmark. Dette er nu sket og ægtefællen er fraflyttet Danmark i januar 2022.
Klagerens myndige børn har ingen betydning for fastlæggelse af klagers skattemæssige hjemsted. Klagerens helårsbolig blev afstået den 24. juni 2020 efter at have været til salg i en længere periode.
Klagerens ægtefælle valgte derefter at indgå en tidsbegrænset lejekontrakt således at ægtefællen havde en bolig til rådighed frem til fraflytning var mulig.
I relation til ophør af skattepligt - når en borger ejer en helårsbolig - har en mangeårig praksis fastlagt at en ejendom skal udlejes for mere end 2 år for at borgeren herved har tilkendegivet at borgeren reelt er fraflyttet.
Denne regel kan anvendes modsætningsvis i nærværende sag. Da ægtefællen kun har indgået en tidsbegrænset lejekontrakt for mindre end 2 år, har ægtefællen herved tilkendegivet at der ikke er tale om en permanent bolig.
Skattestyrelsen udtaler at de tre forhold - den midlertidige deltidsansættelse ved projektet i Danmark, den midlertidige bolig og det forhold at ægtefællen først kan forlade Danmark efterfølgende - vejer tungere end de faktiske forhold, som viser at
• klageren har forladt Danmark permanent
• klageren har indgået aftale om fuldtidsansættelse i udlandet
• klageren har indgået aftale om leje af fast ejendom i udlandet
• klagerens ægtefælle har tilkendegivet at hun vil flytte med til udlandet, hvilket efterfølgende er sket
Jeg er ikke enig i Skattestyrelsens vægtning - klagerens hensigt og faktiske handlinger vejer meget tungere end de midlertidige forhold vedrørende Danmark.
Jeg kan ikke acceptere Skattestyrelsens formulering om at man har lagt vægt på objektive kriterier.
Skattestyrelsens anvendelse af de i sagen foreliggende fakta er ikke behandlet objektivt, da man ikke har anerkendt at alle forhold vedrørende Danmark er midlertidige, men tværtimod fejlagtigt opfattet disse som permanente. Dette på trods af at såvel ansættelse i Danmark som leje af bolig i Danmark er tidsbegrænsede aftaler.
Herved er der ikke tale om at Skattestyrelsen har lagt vægt på objektive kriterier, men derimod subjektive kriterier, tilpasset efter Skattestyrelsens opfattelse.
Udsendt af den danske stat
Skattestyrelsen må have været inspireret af Holbergs Erasmus Montanus:
(red.arbejdssted.nr.2.fjernet) udsender medarbejdere til arbejde i udlandet
Klageren har en deltidsansættelse ved (red.arbejdssted.nr.2.fjernet)
Ergo er klageren (ifølge Skattestyrelsen) udsendt af (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) (den danske stat).
Det er skuffende at Skattestyrelsen efter at have modtaget oplysning om at klageren er lokalt ansat først i USA, dernæst i England, ikke i forbindelse med udtalelsen retter den fejlagtige antagelse i begrundelsen for det bindende svar."
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i klagesagen
Af Skattestyrelsens udtalelse fremgår bl.a. følgende:
"Skattestyrelsen har i et bindende svar af 2. november 2021 besvaret nej til følgende 3 stillede spørgsmål:
1. Vil A’s fulde skattepligt ophøre med virkning fra den 24. juli 2020?
2. Vil A have skattemæssigt hjemsted i USA jf. dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og USA fra den 1. januar 2019?
3. Hvis svaret på både spørgsmål 1 og 2 er nej, vil A da have skattemæssigt hjemsted i USA jf. dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og USA fra den 24. juli 2020?
Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagers bemærkninger, og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.
Spørgsmål 1
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klager må anses for fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til § 1, stk. 1, nr. 1, da han fortsat har haft en bolig til rådighed i Danmark.
Da samlivet mellem ægtefællerne og det fælles hjem har været opretholdt siden klager udrejse til USA den 1. september 2018 og hans efterfølgende flytning til Storbritannien i september 2021, så kan ægte- fællens fortsatte opretholdelse af det fælles hjem i Danmark derfor ikke anses for at være af midlertidig karakter. Klager har derfor efter udrejsen fortsat haft en helårsbolig til rådighed her i landet på henholdsvis adressen Y1-adresse, og adressen Y2-adresse, og har dermed opretholdt sin bopæl i Danmark.
Skattestyrelsen er derfor enig med Skatteankestyrelsen i, at klager ikke i tilstrækkeligt omfang har bevist eller godtgjort, at han i forbindelse med salget af ejendommen Y1-adresse, opgav sin bopæl her i landet eller havde til hensigt at opgive sin bopæl i Danmark i kildeskattelovens forstand og at bosætte sig varigt i udlandet.
Spørgsmål 1 skal derfor fortsat besvares med et nej.
Spørgsmål 2 og 3
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager har fast bolig til rådighed både i Danmark og USA. Hans skattemæssige hjemsted skal derfor i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med USA afgøres ud fra, hvor han har midtpunktet for sine livsinteresser.
Artikel 4, stk. 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst.
Det følger af kommentarerne til artikel 4 i OECD-modellen, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater vedkommende har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til vedkommendes familie og sociale forhold, vedkommendes beskæftigelse, vedkommendes politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, vedkommendes forretningssted, det sted, hvorfra vedkommende administrerer sine aktiver osv.
Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser med udgangspunkt i den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed.
Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden bolig i den anden stat og bibeholder den første bolig, kan det faktum, at vedkommende bibeholder den første bolig i de omgivelser, hvor vedkommende altid har boet, hvor vedkommende har arbejdet, og hvor vedkommende har sin familie og ejendele, sammen med andre elementer bidrage til at vise, at vedkommende har bevaret centrum for sine livsinteresser i den første stat.
For så vidt angår klagers personlige interesser i Danmark er det oplyst, at hans hustru og 2 myndige børn bor i Danmark.
Hustruen har siden klagers udrejse til USA den 1. september 2018 opretholdt ægtefællernes fælles hjem på henholdsvis adressen Y1-adresse, og adressen Y2-adresse. Klager må derfor anses for at have de væsentligste personlige interesser i Danmark.
Derudover må klager også anses for at have økonomiske interesser i Danmark i form af lønindkomst fra (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) samt ejerskab af ejendommen beliggende i Y1-by.
Klager må anses for at have stærke økonomiske interesser til USA, da klager til sagen har oplyst, at han i perioden fra september 2018 til september 2021 har været ansat i en (red.stilling.nr.1.fjernet) hos (red.arbejdssted.nr.1.fjernet) i New York og modtaget løn herfor.
Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at klager ud fra en samlet konkret vurdering må anses for at have midtpunktet for sine livsinteresser i Danmark og dermed også må anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.
Spørgsmål 2 og 3 skal derfor besvares med et nej."
Retsmøde i Landsskatteretten
Klagerens repræsentant nedlagde principal påstand om, at svarene på spørgsmål 1 og spørgsmål 2 skal ændres til "Ja", og subsidiær påstand om, at svaret på spørgsmål 3 skal ændres til "Ja", og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet, vedrørende dels det tidsmæssige forløb i forbindelse med fraflytningen, og dels klagerens ophold i Danmark i 2019, 2020 og 2021.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.
Landsskatterettens afgørelse
Spørgsmål 1
Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.
Bopælsbegrebet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er et mere vidtfavnende begreb end blot det at have en bolig.
Bopælsbegrebet omfatter således skatteyderens tilknytningsforhold i en bredere forstand. Vurderingen foretages på grundlag af en samlet bedømmelse, hvori både objektive og subjektive kriterier indgår.
For praksis henvises til Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.3.
Der er tale om en fraflytningssituation.
Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for fraflytningen til udlandet ikke længere er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Højesterets dom af 6. april 2001, offentliggjort i SKM2001.388.HR.
Ved udrejsen til USA pr. 1. september 2018 fraflyttede klageren ejendommen Y1-adresse, som siden henholdsvis den 1. maj 2004 og den 2. august 2004 havde tjent til bolig for klageren og hans ægtefælle, og som ifølge det oplyste tjente til bolig for ægtefællen og to myndige børn frem til klagerens salg af ejendommen pr. 24. juli 2020.
Klagerens ægtefælle lejede ved en tidsbegrænset lejeaftale ejerlejligheden Y2-adresse, i perioden fra den 1. juli 2020 til den 30. juni 2023. Lejekontrakten kunne af lejeren opsiges med et varsel på tre måneder.
Ægtefællen opsagde den 28. oktober 2021 lejekontrakten med virkning fra den 31. januar 2022, og hun meldte ifølge oplysningerne i Det Centrale Personregister flytning fra Danmark til Storbritannien pr. 12. januar 2022.
Samlivet mellem ægtefællerne og det fælles hjem har været opretholdt siden klagerens udrejse til USA pr. 1. september 2018 og hans efterfølgende flytning til Storbritannien i september 2021. Ægtefællens fortsatte opretholdelse af det fælles hjem i Danmark siden klagerens udrejse i 2018 er derfor ikke af midlertidig karakter. Klageren har derfor efter udrejsen fortsat haft en helårsbolig til rådighed her i landet på henholdsvis adressen Y1-adresse, og adressen Y2-adresse, og dermed opretholdt sin bopæl i Danmark.
Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder Landsskatteretten, at klageren ikke i tilstrækkeligt omfang har bevist eller godtgjort, at han i forbindelse med salget af ejendommen Y1-adresse, opgav sin bopæl her i landet eller havde til hensigt at opgive sin bopæl i Danmark i kildeskattelovens forstand og at bosætte sig varigt i udlandet.
Det kan ikke føre til et andet resultat, at ægtefællen ifølge det oplyste forud for salget af ejendommen Y1-adresse, havde til hensigt at flytte til Storbritannien, når klageren havde påbegyndt sin ansættelse i England.
Klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte derfor ikke med virkning fra den 24. juli 2020.
Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, finder efter sin ordlyd kun anvendelse på danske statsborgere, som af den danske stat, regioner, kommuner eller andre offentlige institutioner m.v. er udsendt til tjeneste uden for riget, og som ikke er omfattet af bestemmelserne i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og kildeskatte- lovens § 1, stk. 1, nr. 2.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens svar på spørgsmål 1.
Spørgsmål 2 og 3
Det lægges på baggrund af sagens oplysninger til grund, at klageren var fuldt skattepligtig til USA efter reglerne for dér boende personer fra den 1. januar 2019.
Der foreligger derfor en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 19. august 1999 mellem Danmark og USA.
Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1 er hjemmehørende i begge stater, bestemmes personens status således:
a) personen skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; såfremt en sådan person har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b) såfremt det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne personen har midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;
c) såfremt personen sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke sædvanligvis har ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
d) såfremt personen er statsborger i begge stater eller ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater søge at afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
Da klageren ifølge det oplyste har haft en fast bolig til rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har haft midtpunkt for sine livsinteresser.
Artikel 4, stk. 2, i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst.
Følgende fremgår af punkt 15 i OECD´s kommentarer til artikel 4 om skattemæssigt hjemsted:
"Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til hans familie og sociale forhold, hans beskæftigelse, hans politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, hans forretningssted, det sted hvorfra han administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser grundet på den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden i den anden stat og bibeholder den første, kan det faktum, at han bibeholder den første i de omgivelser, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele sammen med andre elementer, bidrage til at vise, at han har bevaret midtpunktet for sine livsinteresser i den første stat."
Efter klagerens udrejse til USA pr. 1. september 2018 opretholdt klagerens ægtefælle det fælles hjem henholdsvis på adressen Y1-adresse, frem til klagerens salg af ejendommen pr. 24. juli 2020, og på adressen Y2-adresse, fra den 1. juli 2020. Klageren har derfor haft de væsentligste personlige interesser i Danmark, hvor han desuden har haft økonomiske interesser i form af lønindkomst fra (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) og ejerskab af ejendommen Y1-adresse i Y1-by.
Klageren har fra september 2018 til september 2021 været ansat hos (red.arbejdssted.nr.1.fjernet) i New York, hvorfra han har modtaget lønindkomst. Klageren har derfor haft stærke økonomiske forbindelser med USA.
Efter en helhedsbedømmelse af klagerens personlige og økonomiske forbindelser med henholdsvis Danmark og USA finder Landsskatteretten, at klageren i hele perioden fortsat har haft midtpunktet for sine livsinteresser i Danmark, og at han derfor har været skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a, i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens svar på spørgsmål 2 og 3."
Forklaringer
A har forklaret bl.a., at han i 2018 rejste til USA, idet han var blevet tilbudt en stilling som leder af (red.arbejdssted.nr.1.fjernet) i New York. (red.arbejdssted.nr.1.fjernet), der er nummer et inden for (red.arbejdsområde.nr.1.fjernet), tiltrækker de bedste forskere i verden, og der er mulighed for at få samarbejdspartnere, man ikke kan få andre steder, og ressourcerne til forskning er også større. Det var en prestigefyldt stilling.
Han havde forinden været ansat i 15 år på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet), hvor han havde opbygget et succesfuldt (red.center.nr.1.fjernet), men han var nået til et sted, hvor han måtte flytte sig, hvis han skulle videre med sit arbejde og forskning. Stillingen hos (red.arbejdssted.nr.1.fjernet) i New York gav ham denne mulighed. Da han forlod (red.arbejdssted.nr.2.fjernet), havde han ikke et ønske om at vende tilbage. De seneste 15 år har han forsøgt at få etableret aftaler med regionen om et fælles (red.center.nr.1.fjernet), hvilket ikke lykkedes. Desuden var hans stilling på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) en åremålsansættelse.
Hans ægtefælle er (red.nationalitet.nr.1.fjernet). De har altid haft drøftelser om, hvor i verden de skulle bo, og aftalen var, at de først ville flytte, når børnene blev ældre. Det skulle være til et engelsksproget land eller til Y1-land. Han har hele sin karriere arbejdet med engelsk som arbejdssprog, og han har venner og kollegaer over hele verden. Han er dansk statsborger, men han kan lige så godt bo et andet sted i verden, hvor han taler sproget. Det var en fælles beslutning at flytte fra Danmark til USA. Aftalen var, at han flyttede til USA, og når børnene var færdige med gymnasiet, ville JL flytte med.
Han var glad for stillingen på (red.arbejdssted.nr.1.fjernet). Han havde gode kollegaer, og der var mulighed for at lave mange ting. I hans hverv er arbejdet ens identitet, og han arbejdede meget. Han fandt hurtigt folk at spille (red.sportsgren.nr.1.fjernet) med, herunder LF. Han har mange venner i USA på hele vestkysten, og hans nye kollegaer blev også hans venner. Arbejdspladsen bestod af mange udlændinge, der var rejst dertil alene med det formål at arbejde, og der blev afholdt mange sociale arrangementer. Der var ganske få amerikanere på hans arbejdsplads.
Han rejste til Danmark for at besøge sin familie, og de besøgte ham. JL besøgte ham også uden børnene. De besøgte ham flere gange inden pandemien. I begyndelsen af 2020 skulle JL være flyttet til New York, men det skete ikke pga. nedlukningen. Han har en søster, der på tidspunktet boede i USA. Hun boede i Y2-by 2 ½ til 3 timer med tog fra New York. Han så søsteren og hendes familie ofte - både når de var i New York og besøge ham, og når han besøgte dem i forbindelse med helligdage. Besøgende hos søsteren var af tre til fire dages varighed. Han var også ofte i Y3-by på besøg hos venner, han har kendt siden sin tid på (red.universitet.nr.1.fjernet). Han fik også besøg af VO, som han har kendt siden sin tid på (red.universitet.nr.2.fjernet).
Han udrejste af USA den 13. marts 2020, kl. 18.30 lokal tid. Han landede i Danmark den 14. marts 2020 om morgenen. Han var ikke opmærksom på, at Præsident Trump havde varslet nedlukning, da han udrejste af USA. Han er af den opfattelse, at (red.arbejdssted.nr.1.fjernet) havde forbudt ham at rejse, hvis de havde vidst, at der ville komme nedlukning. De vidste det heller ikke i lufthavnen, da ingen fortalte ham herom. Han kunne måske have fundet ud af det, hvis han havde undersøgt det. Han var heller ikke klar over, at Danmark blev lukket ned. Da det skete, var han allerede på vej til lufthavnen i New York. Han håbede indledningsvist at kunne komme retur til USA i april, men dette blev udsat, og han rejste først til USA i august. I perioden var det meste af Danmark lukket ned, og det samme gjorde sig gældende i USA. På laboratorierne i New York fik en medarbejder lov at tjekke laboratorierne og slå de mus ned, de anvendte til forsøg. Det var først i august måned, at folk i USA begyndte at komme tilbage på arbejde. I nedlukningsperioden var der fokus på at afholde sociale arrangementer på nettet, og han havde som chef for flere laboratorier et ansvar for at holde modet hos medarbejderne oppe.
Ansættelseskontrakten med (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) var på 9,25 timer om ugen. De 9,25 timer blev fastsat ud fra en beregning af, at der skulle være nok timer til, at bevillingerne kunne bevares, uden at der blev stillet spørgsmål til, om han kunne være ansvarlig for den forskningsgruppe, han havde under sig. På (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) måler man ikke, hvor mange timer medarbejderne faktisk arbejder. Forskningsgruppen bestod af 25 personer, der alle var lønnet på fondsmidler. Hvis han opsagde sin stilling fuldstændig, ville forskningsmidlerne forsvinde. Fem forskere fulgte med ham til New York. De resterende 17-19 forskere fik gennemført deres projekter, og alle fik arbejde efterfølgende. Han havde en moralsk forpligtelse over for sine ansatte, således at de kom videre i arbejde. Deltidsstillingen var en åremålsansættelse, der udløb i 2021.
Kontrakten blev forlænget yderligere tre måneder, da han kom til England. Ansættelsesstedet nævnt i kontrakten var en standard vending, og det betød ikke, at han skulle være til stede. Han arbejdede hjemmefra, og der var ikke en forventning om, at han skulle være på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) 9,25 timer om ugen. Han indkøbte nyt udstyr til (red.arbejdssted.nr.2.fjernet), således at der kunne afholdes møder på Teams. Møderne blev holdt bl.a. på laboratoriet i USA på et tidspunkt, hvor forskerne fra Danmark også kunne deltage. (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) betalte halvdelen af omkostningerne ved indkøb af kommunikationsudstyr, og hans forskningsmidler betalte den anden halvdel.
Lejligheden i New York var en drømmelejlighed på ca. 100 m2 i 2 etager med stor stue, køkken, to soveværelser og en stor terrasse mod syd med en fantastisk udsigt. Lejligheden var en midlertidig løsning, da huslejen var ca. 7.000 dollars om måneden. Lejligheden var møbleret, men det var ikke pænt. Han tog alle sine personlige ting med, herunder mange bøger, og han indkøbte sengetøj, og hvad der ellers manglede. De flyttede ikke deres møbler til New York. Planen var at flytte møblerne, når de havde købt en lejlighed. En agent og en ejendomsmægler ledte efter en lejlighed til dem. Renten var på tidspunktet lav, og han havde adgang til en god finansiering gennem (red.arbejdssted.nr.1.fjernet), så han ville gerne købe en bolig. Han fandt en lejlighed på Y1-område, men der var sammenlægninger i lejligheden, der ikke var legaliseret. De tog forbehold herfor ved bud. Ejeren ville ikke honorere dette, hvorfor de endte med ikke at købe lejligheden. De fortsatte derefter forgæves med at lede efter en lejlighed. Derfor forlængede han lejekontrakten på den lejlighed, han allerede boede i.
Huset i Y1-by blev sat til salg i september 2019 og skulle sælges med overtagelse i sommeren 2020. JL skulle flytte til New York derefter. Huset var 238 m2 med fuld kælder og loft. JL kunne imidlertid ikke komme til USA til jobinterviews, og de måtte finde en lejebolig. Børnene, der var henholdsvis (red.alder.nr.1.fjernet), var i sommeren 2020 begge færdige med gymnasiet og skulle ud at rejse sammen, hvilket Covid-19 satte en stopper for. Hans datter flyttede i stedet hjemmefra. JL lejede lejligheden i Y2-adresse. Sønnen havde ikke søgt ind på universitetet og han flyttede ind hos JL. Lejligheden var 183 m2. Den var ikke møbleret og kostede halvdelen af det, som lejligheden i New York kostede. Det var en stuelejlighed med dårlig rumfordeling. Udlejer ville kun lave en kontrakt for 3 år, men de fik forhandlet mulighed for opsigelse med 3 måneders varsel efter 9 måneder.
Han ved ikke, hvorfor han i et høringssvar til Skattestyrelsen har oplyst, at hensigten var, at JL efter salget af huset skulle flytte til England, når hans ansættelse påbegyndte der. Oplysningerne blev givet på et tidspunkt, hvor de vidste, at de skulle flytte til England. De første henvendelser fra London dukkede op allerede forud for Covid-19. Han blev kontaktet af en headhunter på dette tidspunkt og spurgt, om han var interesseret i stillingen i London, men han afslog, da han lige havde fået stillingen i New York. Derefter lå det stille pga. Covid-19.
I september eller oktober 2020 blev han kontaktet på ny. Under pandemien ændrede situationen sig, og han drøftede det derfor med JL. Det var inden, at han fik sit greencard. Stillingen i London var et trin op i forhold til New York, og JL ville hellere bo i London. I april 2021 fik han kontrakten.
Han mener ikke, at der er problemer i forhold til de givne oplysninger, som hans repræsentant sendte til Skatteankestyrelsen i januar 2022. De oplyste ikke, at Covid-19 var skyld i, at JL ikke flyttede til USA, idet hun havde et arbejde, som hun ikke ville opsige, førend hun havde fundet et nyt. Hun havde en måneds opsigelse. Set i bakspejlet burde de nok have oplyst om Covid-19’s betydning, da det havde hjulpet deres sag.
I perioden 2018 til 2021 var han i Danmark hver 5. eller 6. uge. Han kom lørdag morgen og var hjemme i en uge. I hverdagene arbejdede han på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet). Han har lavet en opgørelse over sin arbejdstid, der findes på sagen. Når han var i Danmark, arbejdede han både for (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) og (red.arbejdssted.nr.1.fjernet). I 2019 havde han en søster og en bror i Danmark. Han har ikke kontakt til sin bror, der nu er død. Hans søster har besøgt ham af og til i USA. Hun bor i Y4-by. VO er en gammel ven fra studietiden. Ole besøgte ham vistnok to gange i USA. Når man flytter meget, glider forhold lidt ud, så han har ikke mange venner i Danmark. Begge hans voksne børn bor i Y5-by.
Kalenderen for perioden fra den 25. februar til den 3. marts 2019 er ikke en typisk uge, der afspejler hans daværende arbejde på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet), idet ugen rummer mange MUS-samtaler, hvilket han kun afholdt en gang om året.
VO har forklaret bl.a., at han er direktør for (red.arbejdssted.nr.4.fjernet). Han har kendt A siden sin studietid på (red.universitet.nr.2.fjernet). De skrev speciale sammen og været venner i mange år. Han talte med A, inden han tog jobbet på (red.arbejdssted.nr.1.fjernet). A havde på dette tidspunkt også været i betragtning til andre stillinger i USA, men de målte sig ikke med denne stilling. A kunne ikke udvikle sig mere i sin stilling på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet). JL var parat til at opgive sin karriere i Danmark for at tage med. Hun skulle komme til New York, når KA var blevet student.
Han har besøgt A to gange i lejligheden i New York sammen med tre eller fire venner. Lejligheden lå på Y6-by, var i 2 plan og havde en terrasse. Han talte under besøgene med A om hans arbejde på (red.arbejdssted.nr.1.fjernet). Det var en stor og udfordrende opgave, som A brugte meget tid på. I New York spillede A (red.sportsgren.nr.1.fjernet) og var sammen med familien. Han fik besøg af venner og sin søster. A’s job i New York var ikke af midlertidig karakter, og ansættelseskontrakten var mangeårig. A bibeholdt sin ansættelse på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) for at kunne afvikle det, der var nødvendigt, og hjælpe de Postdocs, der arbejdede på forskellige projekter. Disse mennesker kunne risikere at stå uden job, hvis A havde lukket det hele ned. Det var efter hans opfattelse en minimal ting. Han er sikker på, at A primært var i New York og arbejdede der. Han har talt med A om, at han løste sin opgave i Y5-by via Teams. A og JL ville gerne købe en lejlighed i New York. Allerede i 2019, da han besøgte A, talte de herom. A boede i en dyr lejebolig, så det kunne være en fordel for ham at købe.
VU har forklaret bl.a., at hun i 2018 var dekan på det (red.arbejdssted.nr.5.fjernet). Hun blev ansat i 2006 og var dekan i to perioder af otte år. I 2003 blev A direktør på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet). Centeret blev på et tidspunkt fusioneret ind under fakultetet, og det betød, at A refererede til hende i de følgende år. A var desuden en del af fakultetets ledelse. Han var og er en meget dygtig og visionær leder med sans for det strategiske. Han formåede også at komme i mål med sine opgaver. De havde en god relation, og de delte samme værdier. De ønskede bl.a. begge at løfte forskningen på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) til internationale højder, og de havde i den forbindelse fokus på at rekruttere unge talenter. Fakultetet havde en fælles governance policy om at få folk godt videre, og de efterlevede den policy. (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) er et internationalt højt rangerende forskningscenter, og de lykkedes med at rekruttere unge talenter, hvis arbejde blev publiceret i de bedste tidsskrifter i verdenen.
A havde etableret og løftet (red.arbejdssted.nr.2.fjernet), og det var klart for hende, at han også havde internationale ambitioner. A ville gerne etablere samarbejde mellem grundforskningen og den kliniske verden, og det var ikke muligt i Danmark. Hun støttede A i beslutningen om at tage til New York. Der var ikke en aftale om, at A skulle vende retur til (red.arbejdssted.nr.2.fjernet). Ansættelsesaftalen mellem A og (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) gik ud på at sikre, at ansættelser, projekter og karriereforløb for de forskere, der var under A, kunne fortsætte og afsluttes, og der var tale om en udfasningsaftale særligt af hensyn til de unge forskere. A refererede efter deltidsansættelsen ikke længere til hende men til den nye centerdirektør. Hun blev orienteret om A’s arbejde, men primært om de overordnede strategiske linjer og de fondsmæssige visioner. Alt gik godt, og de ph.d.-studerende blev færdige til tiden.
LA har forklaret bl.a., at han er direktør for (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet). I perioden fra 2004 til 2018 var han professor på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet), og A var hans chef. I juni 2018 blev han konstitueret som direktør, da A rejste til New York. Det var en overraskelse for ham, da A dengang spurgte, om han ville konstitueres i direktørstillingen, indtil den blev slået op. I september 2019 tiltrådte han som direktør for (red.arbejdssted.nr.2.fjernet). Han er bekendt med, at A indgik en ansættelseskontrakt med (red.arbejdssted.nr.2.fjernet), da han forlod stillingen som direktør. Det er almindelig kutyme, at der laves en udfasningsaftale, når en forskningsleder flytter, med henblik på, at forskerne kan færdiggøre deres arbejde. Der er flere lignende aftaler på universitetet i øjeblikket, og han har nytilkomne medarbejdere med tilsvarende aftaler med andre universiteter. Han ved ikke, hvorfor ansættelseskontrakten lyder på 9,25 timer, men det er en formel forudsætning, at man skal være tilknyttet universitetet for at være vejleder for ph.d.-studerende. Universitetet indrettede et mødelokale med avanceret videoudstyr, således at A kunne have møder med sin gruppe fra New York. Han var også i Danmark. Der var ikke en fast ramme for, hvornår og hvor meget A skulle være på universitetet. Der var 15-20 studerende og 10 projekter tilbage, da A forlod direktørstillingen. Derefter skete en langsom afvikling af ansættelserne over tid i takt med, at forskerne afsluttede deres projekter. Under Covid-19 overgik undervisningen på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) til Zoom. Ganske få personer fik lov til at komme på universitetet for at passe musene i laboratoriet. Man kan sige, at der i perioden fra marts 2020 og tre til fire måneder frem var modsat fremmøde. A mødte heller ikke op i denne periode. A leverede det, han skulle. Alle forskere blev færdige, og projekterne afsluttet.
IK har forklaret bl.a., at hun er søster til A. Siden 2021 har hun boet i Y4-by. Inden da boede hun mange år i udlandet, herunder 22 år i USA. I USA boede hun sammen med sin ægtefælle og deres fælles barn i Y2-by, Pennsylvania. Der var ca. tre timers transport fra hendes bopæl til New York med enten tog eller bil. A ville gerne arbejde i udlandet, og han fik arbejde på et anerkendt hospital i New York. Hun blev glad, da A fortalte dem, at han havde fået stillingen. Det var hendes opfattelse, at familien håndterede flytningen fint. Børnene var informeret, og hun fornemmede ikke, at der var problemer. Aftalen var, at børnene skulle være færdig med gymnasiet, og at de ville sælge huset. A’s yngste barn, KA, skulle gøre gymnasiet færdig og holde et sabbatår. Derefter ville JL komme til New York.
Hun så A, da han boede i New York. Han kom og besøgte dem ved særlige mærkedage såsom Thanksgiving, Labour Day og President Day, hvor han tilbragte forlængede weekender hos dem. Over årene besøgte han dem fem eller seks gange. Hun og hendes ægtefælle var fascinerede af New York, og A havde plads til, at de kunne bo der. De besøgte ham i New York ca. tre til fire gange om året. Hun tog nogle gange alene og andre gange sammen med sin mand. De talte om A’s arbejde, og han inviterede dem ind på hospitalet for at se bl.a. laboratorierne. A virkede meget glad for sit arbejde på (red.arbejdssted.nr.1.fjernet).
A spillede også (red.sportsgren.nr.1.fjernet) i New York. De så også de baner nær Y2-område, hvor han spillede. A fik også besøg af venner fra Y3-by. Hun har ikke haft indtrykket af, at A ville retur til Y5-by. Mens A arbejdede i New York, arbejdede han også i Y5-by. Han skulle følge ph.d.studerendes arbejde til dørs og sikre, at de fortsat havde økonomisk støtte. Det var ikke et heltidsarbejde.
A’s lejlighed lå på 5. sal og var i 2 etager. Der var god udsigt og en stor terrasse. A og JL havde planer om at købe en lejlighed i New York. JL kom til New York, hvor de kiggede på lejligheder på Y1-område. De fandt en fantastisk lejlighed, men der var noget med en ulovlig trappe, og de måtte trække sig fra købet, fordi det blev for kompliceret. Hun er ret sikker på, at de også før det havde kigget på andre lejligheder. Hun har været i A’s hus i Y1-by. Hun har også besøgt JL i lejligheden i Y5-by.
JL har forklaret bl.a., at hun er A’s ægtefælle. Hun er bosat i London. Hun er forsker, men arbejder ikke i øjeblikket. Da hun boede i Danmark, arbejdede hun som forsker på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet). Det var en fælles beslutning, at A skulle flytte til New York. Han havde fået tilbudt en rigtig god stilling på (red.arbejdssted.nr.1.fjernet), der ville være fremmende for hans karriere. De flyttede fra Y1-land, hvor børnene er født, til Danmark, da børnene var små. Nu var børnene gamle nok til at bo for sig selv og gøre deres skolegang færdig. Planen var, at hun skulle blive i Danmark, indtil KA blev student i sommeren 2020. Han kunne ikke bo alene. Hun rejste ikke til USA, fordi situationen blev kompliceret som følge af Covid-19, og det var umuligt at rejse. Covid-19 forsinkede hele hendes flytteproces.
I 2020 blev A kontaktet af (red.arbejdssted.nr.6.fjernet) i London, der tilbød ham at lede instituttet. Beslutningen om, at A skulle tage stillingen i London, traf de i fællesskab. I efteråret 2020 begyndte A at fortælle hende om stillingen i London. Både stillingen i New York og den i London var gode stillinger for A. Rejseafstanden til Y1-land betød noget for hende, og hun ville gerne blive i Europa og være i nærheden af sin far, der er 93 år. Covid19 og jobtilbuddet i London havde indflydelse på, at hun ikke flyttede til New York. Hun havde vanskeligt ved at lede efter arbejde i New York pga. Covid-19, da det var vigtigt for hende at lære sine kollegaer at kende, se laboratorierne og omgivelserne i øvrigt. Det var også vigtigt at få talt om finansieringsmuligheder. Det var hendes hensigt at flytte til New York, men det skete ikke pga. de forhindringer, der opstod.
Hun besøgte A i New York. I 2019 var hun der med børnene, hvor de ledte efter lejligheder. De talte om A’s arbejde, da hun var der, og det var hendes indtryk, at han var glad der. Stillingen var det perfekte match for ham. A havde et socialt liv i New York og fandt et hold at spille (red.sportsgren.nr.1.fjernet) med.
Han spillede udenfor pga. Covid-19. Han havde også sin familie i Y2-by og gode venner i Y3-by. De talte ikke om at vende tilbage til Danmark, da A ikke kunne få tilsvarende stillinger i Danmark. A fik en deltidsstilling på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet), da han flyttede til USA. Det blev arrangeret sådan, fordi der fortsat var en stor gruppe ph.d.-studerende på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet), der var under kontrakt, og han ville ikke lade dem i stikken. Der var også et finansielt aspekt, da bevilligede midler skal bruges på det projekt, de er bevilget til, og (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) ville miste alle de midler, som var bevilliget under A.
Lejligheden i New York var en dejlig lejlighed på en rigtig god beliggenhed på Y3-område. Den var i to plan og placeret øverst. På underetagen var der stue, spisestue og køkken, og på den øverste etage var der to store værelser, et stort badeværelse og en smuk terrasse med udsigt til en masse grønt, hvilket er sjældent set i New York. Det var deres plan at købe en lejlighed, og (red.arbejdssted.nr.1.fjernet) tilbød en fordelagtig finansiering. Det var primært A, der kiggede på lejligheder sammen med ejendomsmægleren. De udvalgte enkelte, som hun kom og så på. De fandt en god lejlighed på Y1-område, som de var ude og se på sammen med børnene. De bød på lejligheden, men de endte med ikke at købe den, da der var nogle problemer vistnok med overetagen. De stoppede med at se på lejligheder omkring 2020, hvor tilbuddet om at komme til London kom på banen.
Huset i Y1-by blev solgt med overtagelse den 24. juli 2020. Hun flyttede ikke til New York på dette tidspunkt men lejede en lejlighed på Y2-adresse i Y5-by. Hun boede der, indtil hun flyttede til London. KA flyttede ind i en periode. Situationen var ikke stabil pga. Covid-19, og KA tog et sabbatår. Han flyttede fra lejligheden i 2021, hvor han flyttede sammen med venner. Hun lejede lejligheden på Y2-adresse som en midlertidig bolig, fordi hun ikke kunne komme til USA. Lejekontrakten på denne bolig var en 12-måneders kontrakt med 3 måneders opsigelse. Hun husker ikke lejligheden som stor. Der var to værelser, et køkken og en stue. Den lå i stueplan, hvilket hun ikke var særlig glad for. Hun valgte lejligheden på grund af beliggenheden. Hendes stilling som forsker på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) ophørte i april 2023. I forbindelse med flytningen til London, bad hun universitetet om at få en deltidsstilling, så hun kunne flytte, men samtidig afslutte igangværende arbejde. I januar 2021 blev hun diagnosticeret med (red.sygdom.nr.1.fjernet). At blive diagnosticeret med en uhelbredelig sygdom var et chok for hende, og hun vidste ikke, om hun overhovedet havde lyst til at søge et job.
LF har via Teams fra USA forklaret bl.a., at han arbejder som ejendomsmægler i New York. Han mødte A, da han skulle hjælpe ham med at finde en lejlighed på Y6-by. Han husker godt lejligheden, som A boede i, da han var i New York. Det var en lejlighed på 6. sal i to plan med terrasse beliggende i Y7-by. Lejekontrakten var 1-årig, hvilket normalt er den lejeperiode, som udlejere tilbyder personer, der kommer til fra udlandet. Det skyldes, at udlejere ser på lejeres kredit-historie, og sådan en har man ikke i USA, hvis man lige er kommet til fra udlandet. Hvis lejeren herefter betaler til tiden og ikke laver problemer, kan lejekontrakten forlænges med yderligere et år. I forbindelse med lejlighedssøgningen mødte han også A’s ægtefælle og børn. A havde via sit arbejde på (red.arbejdssted.nr.1.fjernet) adgang til fordelagtige finansieringsmuligheder. De så et par steder og gav et bud på en lejlighed på Y1-område. Der var imidlertid problemer med lejlighedens istandsættelse og papirarbejdet, så det lykkedes ikke at købe lejligheden. De så på en del lejligheder, og det var hans opfattelse, at A var meget motiveret for at købe en lejlighed. Efter at købet af lejligheden på Y1-område ikke blev til noget, fortsatte han med at hjælpe A i et par måneder. Han ledte efter lejligheder, der endnu ikke var kommet på markedet, og han sendte breve ud til personer, der havde lejligheder lig den, A tidligere havde forsøgt at købe. Lejlighedssøgningen stoppede, da Covid-19 kom.
Da han mødte A, begyndte de at tale om (red.sportsgren.nr.1.fjernet), og han inviterede A til at komme og spille (red.sportsgren.nr.1.fjernet) lørdag morgen. Han er en del af en WhatsApp-gruppe med 100 personer, hvor der blev sendt besked ud til alle medlemmer af gruppen, og på baggrund af tilmeldinger, blev der sammensat et hold. Han spiller selv (red.sportsgren.nr.1.fjernet) to gange om ugen. A deltog af og til om onsdagen, men det var mest om lørdagen, at A kom. De spillede lørdag morgen fra kl. 8.00 til 9.30 på bl.a. Y4-område og ved Y5-område. A kom cyklende dertil som en rigtig dansker.
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument af 2. juni 2025 anført bl.a.:
"Indbragt afgørelse
Landsskatterettens afgørelse af 31. marts 2023 i sag 22-0000431, jf. bilag 1, er indbragt til prøvelse for Københavns Byret.
Skatteforvaltningens bindende svar af 2. november 2021 i sag 21-0604461 er fremlagt som bilag 2.
Sagens hovedtema
Sagen drejer sig om, hvornår A’s skattemæssige hjemsted ændrede sig fra Danmark til USA.
Sagsfremstilling
Ansættelse på (red.arbejdssted.nr.1.fjernet) 1. september 2018
A blev i juli 2017 headhuntet til en stilling som leder af (red.fagområde.nr.1.fjernet) ved (red.arbejdssted.nr.1.fjernet) i New York. (red.arbejdssted.nr.1.fjernet) er verdens ledende (red.arbejdsområde.nr.1.fjernet), og det var en stor stilling A blev spurgt, om han ville være interesseret i. På daværende tidspunkt var A direktør på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet), hvor han havde været i 14 år, og han var (red.stilling.nr.4.fjernet) på (red.arbejdssted.nr.7.fjernet). To topstillinger på (red.arbejdssted.nr.7.fjernet), men stillingen i USA var det, som A havde ventet på i et stykke tid, og han blev enig med sin ægtefælle om, at han skulle tage stillingen, og så ville ægtefællen flytte til USA, lige så snart at børnene var færdige med gymnasiet. Der var og er ikke nogen stillinger i Danmark, der kunne måle sig med stillingen på (red.arbejdssted.nr.1.fjernet). Og det var på ingen måde A’s hensigt at flytte tilbage til Danmark.
A blev ansat ved (red.arbejdssted.nr.1.fjernet), Y3-adresse den 1. september 2018, og rejste til USA den 2. september 2018. Han blev ansat som direktør for "(red.fagområde.nr.1.fjernet)", som leder af "(red.program.nr.1.fjernet)", og som Professor ved (red.arbejdssted.nr.1.fjernet). Der var tale om en tidsubegrænset fuldtidsstilling, jf. bilag 3.
(red.arbejdssted.nr.1.fjernet) er et hospital og et (red.center.nr.1.fjernet) med 25.000 medarbejdere. (red.arbejdssted.nr.1.fjernet) er et af de bedste (red.hospital.nr.1.fjernet) i verden, og det er førende inden for både den basale og kliniske (red.arbejdsområde.nr.1.fjernet). Der vedlægges til eksemplifikation som bilag 19 artikel med beskrivelse af A’s stilling.
Stillingen i New York var ikke temporær, og idéen var hele tiden, at ægtefællen skulle flytte til USA. Covid pandemien forhindrede det, og under COVID-pandemien fik A tilbudt et endnu mere attraktivt job, som (red.stilling.nr.2.fjernet) og (red.stilling.nr.3.fjernet) i London, et top-5 (red.center.nr.1.fjernet) i verden. A startede i den stilling den 1. september 2021, dvs. tre år efter, han forlod Danmark. Det er nu snart syv år siden han har boet i Danmark. Hans økonomiske og personlige tilknytning har i hele perioden været i udlandet. A har i de år på intet tidspunkt haft en 37 timers arbejdsuge og hans indtægt i udlandet har været 10 gange så stor i udlandet som i Danmark.
Bijob - (red.stilling.nr.5.fjernet) ved (red.arbejdssted.nr.2.fjernet)
På fraflytningstidspunkt i september 2018 havde A været direktør for (red.stilling.nr.5.fjernet) ((red.arbejdssted.nr.2.fjernet)) ved (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) i 15 år. Et forskningscenter som han havde bygget op over den periode til at have 250 medarbejdere. A sagde sin stilling som direktør for (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) op til den 31. maj 2018, da han accepterede lederstillingen ved (red.arbejdssted.nr.1.fjernet). På det tidspunkt havde han en forskningsgruppe på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) på 25 medarbejdere. 21 af de 25 ansatte var i tidsbegrænsede stillinger og var enten PhD studerende eller postdoctoral fellows. "Kun" 7 af de ansatte havde muligheden for at flytte til USA med A af personlige årsager, og de resterende ansatte, A, de private fonde og forskningsrådene, der havde finansieret projekterne i A’s laboratorium, var interesseret i, at forskerne færdiggjorde deres projekter, og for dem, der var PhD studerende, at de fik nok forskningsresultater til at færdiggøre deres PhD afhandling. Da A stadig havde fondsfinansiering til projekterne, som de ansatte arbejdede på, indvilgede han i at tage ansvaret for de resterende ansatte i en periode på tre år og/eller indtil de blev færdige med deres projekter eller fandt andet arbejde. A forhandlede derfor en kontrakt på plads med (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) i overensstemmelse med sin nye arbejdsplads, som tillod ham at lede forskningsgruppen i Y5-by på deltid i de tre år. Dette arrangement sikrede: 1) Værdifuld forskning blev færdiggjort og publiceret. 2) Der var ingen af de ansatte i A’s laboratorium, der blev arbejdsløse, og alle fandt arbejde, inden de forlod A’s laboratorium. 3) Alle de PhD studerende blev færdige med deres projekter.
A indgik derfor aftale om en tidsbegrænset ansættelse på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) med en arbejdstid på i snit 9,25 timer pr. uge, jf. bilag 7 af den 18. september 2018. Arbejdet blev hovedsageligt udført fra USA. Kontrakten betød, at A kunne færdiggøre flere (red.arbejdsområde.nr.1.fjernet)- projekter, der tidligere var opnået bevillinger til og undgå at 18 medarbejdere i hans forskningsgruppe blev arbejdsløse, hvoraf flere af disse ikke havde færdiggjort deres PhD afhandlinger.
Til besvarelse af opfordring (E) om, i hvilket omfang A udførte arbejde i Danmark i henhold til den afsluttende og midlertidige ansættelse på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) med 9,25 timer ugentligt, så skal det oplyses, at dette arbejde hovedsageligt er foregået remote via mailkorrespondance, telefon og videoopkald, fx via Facetime eller Teams, og at arbejdet i Danmark i 2019 og 2020 udgjorde hhv. 181 timer og 39 timer. Således vejledte A for det meste de studerende og forskerne ved i Danmark via en online-møder, hvor de var inviteret til at deltage i fælles- møder med forskerne i hans laboratorium i USA. Typiske møder i løbet af en uge med deltagere fra begge laboratorier er: (red.møde.nr.1.fjernet) (mandag), (red.møde.nr.2.fjernet) (hver anden uge), (red.møde.nr.3.fjernet) (hver anden uge), (red.møde.nr.4.fjernet) (hver anden uge), og (red.møde.nr.5.fjernet) (hver fredag).
(red.arbejdssted.nr.2.fjernet) har indberettet har på den baggrund indberettet den samlede arbejdstid med 481 timer for 2019 og 480 timer i 2020 - det svarer nøjagtigt til 9,25 timer/uge. Den indberettede arbejdstid omfatter både arbejde udført i Danmark og i udlandet.
Opgørelserne i bilag 34 og 35 er en del af besvarelsen af opfordring (E) om, at oplyse og dokumentere, hvor meget af arbejdstiden på 9,25 timer ugentligt, der blev udført i Danmark. Henset til, at arbejdet blev udført fra USA er det åbenbart og forklarligt, at der er oversigterne over arbejde udført i Danmark har lavere timeantal end indberetninger af den samlede arbejdstid fra (red.arbejdssted.nr.2.fjernet).
Bolig - USA
A lejede en lejlighed på Y6-by, 2-bed rooms (3 værelser) med hensigt om, at ægtefællen kunne flytte derover hurtigt. Lejlighed er beliggende Y4-adresse, USA, jf. lejekontrakten i bilag 6. Det var en fin lejlighed med plads til begge. Med andre ord en klar forberedelse til at ægtefællen skulle flytte til USA. Og der er som bilag 14 og 15 fremlagt lejekontrakter om forlængelse af lejemålet i perioderne 1. september 2019 til 31. august 2020 og 1. september 2020 til 31. august 2021. Det skal oplyses, at det i USA, New York er sædvanligt, at lejemål indgås for perioder af 1 år, der så forlænges - i modsætning til dansk lejeret.
Det var A’s hensigt varigt at bosætte sig i New York. Til belysning heraf er fremlagt korrespondance fra foråret 2019 om køb af en lejlighed på Y5-adresse, jf. bilag 27-30. Som det fremgår af korrespondancen, så blev der foretaget forskellige undersøgelser af A’s advokat, LM. Inden disse undersøgelser var tilendegjort, solgte sælgeren lejligheden til anden side. A forlængede bl.a. pga. de lange lockdown perioder under Corona/Covid19 epidemien lejeforholdet af lejligheden på Y4-adresse, jf. bilag 31 og 32.
Netværk mv. - USA
A’s søster og svoger bor - og boede i 2018-2020 - i USA og de har set hinanden løbende i perioden. Videre har A tre kusiner og fætre i Y2-land. A’s forældre er døde.
A har og havde mange venner i USA, da han tidligere både taget en del af sin PhD i USA (1988 og 1990) og igen da han arbejdede ved (red.universitet.nr.1.fjernet) i 1991-1993 - se også udrejseregistreringer i Folkeregisteret i bilag A. Hertil kommer, at A derefter har været i USA 3-5 gange om året pga. arbejde og for at besøge venner. Det er således, at mange af A’s gode kollegaer og nu venner bor i USA.
A spillede/spiller derudover (red.sportsgren.nr.1.fjernet) i USA og går i byen, teater m.v.
Bolig i Danmark, A
A og hans ægtefælle havde på fraflytningstidspunktet ejendommen, beliggende Y1-adresse i Y1-by. Ejendommen blev sat til salg 14. september 2019, jf. bilag 8 og blev solgt ved slutseddel af 31. januar 2020 med overtagelse af køber 24. juni 2020, jf. bilag 9.
Det var A’s ægtefælles hensigt at flytte med til USA, så snart deres barn KA blev student i sommeren 2020. Uanset ejendommen var solgt, kunne udrejse til USA imidlertid ikke ske pga. COVID/Corona pandemien. A’s ægtefælle lejede derfor den 28. maj 2020 en lejlighed beliggende Y2-adresse i Y5-by, jf. bilag 10. Lejemålet var tidsbegrænset, og blev opsagt af A’s ægtefælle den 28. oktober 2021, jf. bilag 11.
A indgik den 28. april 2021 en ansættelsesaftale med (red.arbejdssted.nr.6.fjernet), med tiltrædelse 1. september 2021, hvor A blev ansat i en fast stilling som (red.stilling.nr.2.fjernet) og President for (red.arbejdsområde.nr.1.fjernet) . Skiftet af ansættelsessted til (red.arbejdssted.nr.6.fjernet) gjorde, at ægtefællens udrejse først skete til London i januar 2022 - og således blev den beskrevne hensigt fulgt op af faktisk handling, der understreger hensigten.
Indkomst og skattepligt
A blev fuldt skattepligtig til USA fra tilflytningstidspunktet den 2. september 2018, med virkning fra 2019, jf. brev fra IRS i bilag 20.
A’s indkomst fra Danmark/USA var som følger, jf. bilag 4 og 5:
Danmark USA
2018 1.680.616 kr. 2.173.999 kr.
2019 396.441 kr. 2.958.403 kr.
2020 363.100 kr. 2.985.477 kr.
Opholdsdage i Danmark perioden 1. september 2018 til 31. december 2021.
Der er som bilag 31-35 fremlagt A’s kalendere for 2019 og 2020 samt oversigter over ophold.
A har sin kalender fra den 1. januar 2019 til den 13. marts 2020 (pandemi start), foretaget markeringer med rødt af det arbejde, som A har udført arbejde på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet)/ (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) med fysisk fremmøde.
Derudover har A haft en række online-møder, der ikke er foretaget i Danmark. Disse er markeret med blåt. Disse møder har typisk involveret deltagere fra laboratoriet i USA, samt deltagere fra (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) (PhD studenter og postdocs). Typiske møder i løbet af en uge med deltagere fra begge laboratorier er: (red.møde.nr.1.fjernet) (mandag), (red.møde.nr.2.fjernet) (hver anden uge), (red.møde.nr.3.fjernet) (hver anden uge), (red.møde.nr.4.fjernet) (hver anden uge), og (red.møde.nr.5.fjernet) (hver fredag).
Antallet af dag i Danmark/USA udgør:
| 2018: | DK: 20 ud af 124 dage, USA: 104 ud af 124 dage |
| 2019: | DK: 73 ud af 365 dage, USA 195 ud af 365 dage |
| 2020: | 1.1-13.3.2020: DK: 16 ud af 72 dage, USA 51 ud af 72 dage 13.3-13.8.2020: DK frem til 25.7 og derefter ferie i Y1-land |
| 13.8-31.12.2020: | DK 26 ud af 141 dage, USA: 115 ud af 141 dage |
| 2021 | 1.1-1.9.2021: DK: 63 dage ud af 243, USA: min. 170 ud af 243 dage 1.9-31.12.2021 - Hovedsageligt i England, London |
Skatteministeriet har anført, at i og med at A for f.eks. 2020 efter sine egne oplysninger opholdt sig i Danmark i 173 dage, hvor han samtidig fik sin vanlige løn fra (red.arbejdssted.nr.2.fjernet), fremstår det usandsynligt, at han ikke har udført arbejde i Danmark i mere end 34,5 timer.
Hertil bemærker A for det første, at det anførte alene vedrører 2020 og ikke 2019. Det bemærkes for det andet, at årsagen til at A var i Danmark i perioden 13. marts 2020 til 13. august 2020 var Corona-pandemien, med lockdown, forsamlingsforbud mv. og for (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) betød det, at der indtil 22. juni 2020 var nedlukning af universitetet, jf. bilag 40 og 41. Som følge heraf var A’s arbejde med de PhD-studerende, som han skulle bistå i Danmark, begrænset i forhold til ellers, og efter den delvise ophævelse af restriktionerne pr. 22. juni 2020 og frem til A’s ferie til Y1-land fra den 25. juli 2020, var arbejdet med de PhD-studerende, han skulle bistå i Danmark også af begrænset omfang som følge af sommerperioden. Det opgjorte antal arbejdstimer i Danmark i 2020 på 34,5 timer er derfor ikke usandsynligt - det svarer nemlig nøjagtigt til det faktiske antal arbejdstimer.
Der ses ikke at være uenighed om opgørelsen for 2018, 2019 og 2021.
Corona-pamdemi, restriktioner og lockdown
Dette link giver, hvad der var den eksisterende lovgivning for indrejse i USA. https://www.cdc.gov/museum/timeline/covid19.html#:~:text=March 13, 2020,countries due to COVID-19. Linket er til den officielle hjemmeside for de amerikanske myndigheder.
March 13, 2020 The Trump Administration declares A nationwide emergency and issues an additional travel ban on non-U.S- citizens traveling from 26 European countries due to COVID-19.
November 8, 2021
All non-citizens who are traveling to the U.S. will now be required to be fully vaccinated and provide proof of their vaccination status to fly to the U.S. All travelers will continue to be required to show a negative preduparture COVID-19 test taken no more than three days before they board their flights.
Al indrejse til USA var blokeret i perioden 13. marts 2020 til 8 november 2021 på grund af corona pandemien for personer, der ikke var statsborgere i USA eller havde permanent opholdstilladelse (green card), jf. også:
https://trumpwhitehouse.archives.gov/presidential-actions/proclamation-suspension-entry-immi- grants-nonimmigrants-certain-additionalpersons-pose-risk-transmitting-coronavirus-2/
og
https://www.whitehouse.gov/briefing-room/presidential-actions/2021/10/25/a-proclamation-on-ad- vancing-the-safe-resumptionof-global-travel-during-the-covid-19-pandemic/)
A er ikke amerikansk statsborger, og havde på det tidspunkt ikke permanent opholdstilladelse i USA. A søgte om permanent opholdstilladelse i USA, da han flyttede dertil, og fik permanent opholdstilladelse (Green Card) den 18. november 2020, jf. bilag 37.
Af korrespondance mellem A og MA, immigration lawyer på MSKCC, jf. bilag 16 og 17, fremgår, at det ikke var muligt for A at komme ind i USA i 2020. A fik tilladelse til at rejse ind i USA i august 2020 efter, at lederen af (red.arbejdssted.nr.1.fjernet) Institute havde sendt en anmodning til de amerikanske myndigheder om at give A en speciel tilladelse til dette på grund af hans arbejde. A rejste til USA den 13. august 2020.
Det var først i 2021, at ægtefællen fik mulighed for at rejse til USA - og det kun som turist, jf. bilag 18, jf. bilag B. På det tidspunkt var A i forhandling med sin nuværende arbejdsplads om at tage jobbet som (red.stilling.nr.2.fjernet). På grund af dette rejste ægtefællen ikke til USA for at søge job, men ventede med at flytte ud af Danmark, til A flyttede til London.
Rejse til Danmark 13. marts 2020
A havde planlagt at tage til Danmark mere end en måned før nedlukningen i marts 2020. Der er som bilag 36 fremlagt billet udstedt den 3. februar 2020, (red.flyselskab.nr.1.fjernet)-booking nummer (red.bookingnummer.nr.1.fjernet). Denne billet var oprindeligt lydende New York (EWR) til Y5-by den 11. marts med tilbagerejse den 22. marts 2020, men blev ændret den 22. februar 2020 med afgang den 13. marts 2020, da A havde nogle møder på sin arbejdsplads i New York, hvor han skulle være fysisk til stede.
Statsministerens pressemøde blev holdt kl. 19.00 den 13. marts 2020, jf. bilag 39. Det var 1 time og 45 minutter efter, at præsident Trump’ Proclamation 9993 blev offentliggjort (Filed 3-13-20; 11:15 am), jf. bilag E in fine. Og A var ikke opmærksom på at statsministeren i Danmark holdt et pressemøde eller på Proclamation 9993, da han tog i lufthavnen og lufthavnspersonalet eller (red.flyselskab.nr.1.fjernet) gjorde heller ikke A opmærksom på dette, da han checkede ind i lufthavnen i New York om eftermiddagen den 13. marts 2020. Dette var formentlig lige så lidt klart for (red.flyselskab.nr.1.fjernet) og lufthavnspersonalet som A på det tidspunkt. Rejsen til Danmark var i A’s optik da han tog afsted fra New York ikke anderledes end andre kortere rejser til Danmark, hvor der i det konkrete tilfælde var aftalt en række møder i Danmark i løbet af ugen. A blev derfor først efter ankomsten i Danmark klar over, at han ikke kunne benytte sig af en flybillet retur til USA den 22. marts 2020. A prøvede flere gange at ændre sin returbillet, så han kunne komme tilbage til New York (se bilag 36). Det lykkedes ikke før den 13. august 2020.
Tilbagerejsen var den 22. marts 2020, jf. bilag 36, og på det tidspunkt var det ikke klart at A ikke kunne rejse ind i USA. Corona nedlukningen i Danmark skete - som formentlig i alle andre lande - med meget kort varsel, som statsministeren sagde, så blev skinnerne lagt mens toget kørte. Tilbagerejsen blev senere ændret flere gange p.g.a. pandemien, inklusive til den 16. april 2020, jf. bilag 36. Med andre ord, A strandede i Danmark. Han prøvede konstant gennem de måneder han strandede i Danmark at komme tilbage til USA, jf. bilag 16-18, men fik ikke indrejsetilladelse før den 13. august 2020, hvor han fik en ’Waiver’ fra de amerikanske immigrationsmyndigheder, jf. bilag 16. Da A først fik permanent opholdstilladelse i USA (Green Card) den 18. november 2020, jf. bilag 37, kunne han ikke rejse ind i landet før.
Retlig ramme
Af artikel 4, stk. 2, i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst fremgår:
"Stk. 2.I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes den pågældendes status således:
a) personen skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; såfremt en sådan person har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b) såfremt det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne personen
har midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold."
Det her citerede svarer til OECDs modeloverenskomst om fastlæggelse af skattemæssigt hjemsted i artikel 4.
Følgende fremgår af modeloverenskomsten nr. 14-17 til artikel 4:
"14. Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, giver stk. 2 forrang til den stat, med hvilken vedkommendes personlige og økonomiske forbindelser er stærkest, forstået som centrum for vedkommendes livsinteresser. Når bopæl ikke kan afgøres under henvisning til denne regel, giver stk. 2 et subsidiært kriterium, der først er sædvanligt ophold og dernæst statsborgerskab. Hvis den fysiske person er statsborger i begge stater eller i ingen af dem, skal spørgsmålet løses ved gensidig aftale mellem de berørte stater i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i art. 25.
15. Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater vedkommende har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til vedkommendes familie og sociale forhold, vedkommendes beskæftigelse, vedkommendes politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, vedkommendes forretningssted, det sted, hvorfra vedkommende administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser med udgangspunkt i den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden bolig i den anden stat og bibeholder den første bolig, kan det faktum, at vedkommende bibeholder den første bolig i de omgivelser, hvor vedkommende altid har boet, hvor vedkommende har arbejdet, og hvor vedkommende har sin familie og ejendele, sammen med andre elementer bidrage til at vise, at vedkommende har bevaret centrum for sine livsinteresser i den første stat.
16. Litra b) fastsætter et subsidiært kriterium for to helt adskilte og forskellige situationer:
a) det tilfælde, hvor den fysiske person har en fast bolig til sin rådighed i begge kontraherende stater, og det ikke er muligt at afgøre, i hvilken stat vedkommende har centrum for sine livsinteresser
b) det tilfælde, hvor den fysiske person ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af de kontraherende stater.
Forrang gives til den kontraherende stat, i hvilken den fysiske person sædvanligvis har ophold.
17. I den første situation, hvor den fysiske person har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, fremtræder det faktum, at vedkommende sædvanligvis har ophold i den ene stat frem for i den anden, som den omstændighed, der - når der er tvivl om, hvor den fysiske person har centrum for sine livsinteresser - tipper vægtskålen til fordel for den stat, hvor vedkommende opholder sig hyppigst. I denne henseende må der tages hensyn til den fysiske persons ophold ikke alene i den faste bolig i den pågældende stat, men også alle andre steder i den samme stat."
Der er i flere afgørelser blevet lagt betydelig vægt på, i hvilket land skatteyderen arbejder og oppebærer hovedparten af sine indtægter, jf. Michelsen m.fl., International Skatteret, 4. udg., side 206. Til eksempel kan nævnes SKM2001.388.HR, SKM 2001.483.HR og TfS 1999,51H. Af disse domme kan det også udledes, at Højesteret i sin praksis har fastlagt, at det forhold, at der er ejerskab til fast ejendom i ét land, er af ingen eller af minimal betydning i den situation, hvor indkomsten i det betydeligste omfang hidrører fra det andet land.
Det skal til SKM2001.388HR nævnes, at Højesteret endvidere valgte ikke at tillægge det forhold, at ægtefællen havde haft bopæl i Spanien i en periode, nogen betydning.
Videre understreges det, som også citeret, at handlinger, dvs. subjektive valg, skal ofres særlig opmærksomhed i vurderingen.
Hertil kommer, at i den situation, hvor en skatteyder i det væsentlige har sine personlige interesser i én stat og sine økonomiske interesser i en anden stat eller hvor midtpunktet for personens livsinteresser ikke kan fastslås med sikkerhed, så følger det af praksis, at så skal skatteyderen anses for at have hjemsted i den stat, hvor han eller hun sædvanligvis havde ophold - svarende til artikel 4, stk. 2, litra b. Fastlæggelse af skattemæssigt hjemsted efter litra b er en vurdering af, hvilket land skatteyderen sædvanligvis opholder sig i. Dette følger af dbo’ens ordlyd, af kommentaren til OECDs Modeloverenskomst og af den meget klare praksis, hvoraf det følger, at i den situation, hvor en skatteyder i det væsentlige har sine personlige interesser i én stat og sine økonomiske interesser i en anden stat, så skal skatteyderen anses for at have hjemsted i den stat, hvor han eller hun sædvanligvis havde ophold.
Fra denne praksis kan nævnes:
• SKM2006.41.SR
• SKM2007.135.ØLR
• SKM2016.496.SR
• SKM2018.564.SR
• SKM2019.64.SR
• SKM2019.79.SR
• SKM2019.290.SR
• SKM2019.603.LSR
• SKM2020.19.SR
• SKM2020.176.SR
• SKM2020.246.SR
• SKM2020.247.SR
• SKM2021.67.SR
• SKM2021.158.SR
• SKM2023.70.SR
• SKM2023.79.SR
• SKM2023.107.SR
• SKM2023.158.SR
• LSR2023.22-0005051
• SKM2023.576.SR
• SKM2024.79.SR
• SKM2024.435.SR
• SKM2025.173.SR
Det følger af Juridisk Vejledning C.F.8.2.2.4.1.2., og den i afgørelserne beskrevne praksis, at i den situation, hvor en skatteyder i det væsentlige har sine personlige interesser i én stat og sine økonomiske interesser i en anden stat, så skal det skattemæssige hjemsted fastsættes ud fra, hvor skatteyderen sædvanligvis opholder sig.
Skattestyrelsens gengivelse af administrativ praksis i Juridiske Vejledning er skattemyndighedernes gengivelse af gældende ret, og er bindende for skattemyndighederne, idet skatteborgerne - medmindre administrativ praksis er i strid med lov vedtaget af Folketinget - kan støtte ret på det, der gengives i vejledningerne, jf. f.eks. U1965.399H, U1996.678H, U1996.1328H og TfS 1994.295Ø.
Midlertidige og tvungne ophold i Danmark pga. Corona-Pandemien og nedlukning ikke skal medtages i vurderingen af sædvanligt ophold, jf. SKM2020.298.SKTST, jf. JV C.F.8.2.2.4.1.1.
Ophold i 3. lande og kortere ophold
Der er i OECD Kommentar til artikel 4 eller i Juridisk Vejledning ikke fastsat klare regler for opgørelsen af antallet af dage med henblik på opgørelsen af sædvanligt ophold. Rejsedagen skal således i modsætning til opgørelsesmetoden for artikel 15 vurderes konkret alt efter om der har været ophold en hel dag eller ej.
Juridisk Vejledning C.F.8.2.2.4.1.2 Skattemæssigt hjemsted for fysiske personer med dobbeltdomicil opsummerer retstilstanden:
"Når det skal vurderes, om en person har sit sædvanlige ophold i én eller begge stater, er den relevante periode ikke altid den periode, hvor der er dobbeltdomicil, specielt ikke i tilfælde hvor perioden med dobbeltdomicil er meget kort. Se punkt 19.1 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4."
Og OECDs kommentar til modeloverenskomsten til artikel 4, pkt. 19
"19.1 … Når det skal vurderes, om en fysisk person har sædvanligt ophold i den ene eller begge stater, er den relevante periode ikke altid den periode, hvor der er dobbeltdomicil, navnlig ikke, hvis perioden med dobbeltdomicil er meget kort. Dette kan illustreres med følgende eksempel: Det antages, at en fysisk person hjemmehørende i stat C flytter til stat D for at arbejde forskellige steder i en periode på 190 dage. I den pågældende periode på 190 dage anses vedkommende for at være hjemmehørende i både stat C og D i henhold til staternes respektive nationale skattelovgivning. Personen har opholdt sig i stat C i mange år, før flytningen til stat D. Vedkommende opholder sig i stat D under hele sin ansættelse i den stat og rejser tilbage til stat C for at tage fast ophold dér efter udløbet af perioden på 190 dage. Under sin ansættelse i stat D har personen ikke en fast bolig til sin rådighed i hverken stat C eller stat D. I dette eksempel bør vurderingen af, hvorvidt personen har sædvanligt ophold i den ene eller begge stater, dække en længere periode end perioden på 190 dage med dobbeltdomicil med henblik på at fastslå hyppigheden, varigheden og regelmæssigheden af ophold, som udgør en del af personens fastlagte livsvaner."
De kortvarige ophold er derfor uden relevans.
Ad principal påstand
A’s hovedanbringender
A gør overordnet principalt gældende, at han den 1. januar 2019 havde skattemæssigt hjemsted i USA, idet han havde midtpunkt for sin livsinteresser i USA.
Hvis retten - i lighed med Landsskatteretten - finder, at A havde sine væsentligste økonomiske interesser i USA, men samtidig havde mere væsentlige personlige interesser i Danmark end i USA, gøres det subsidiært gældende, at centrum for livsinteresserne ikke med fornøden sikkerhed kan fastlægges i medfør af artikel 4, stk. 2, litra a. I overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, litra b og fast administrativ praksis i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, litra b, skal fastlæggelse af hjemstedet i den situation ske efter A’s sædvanlige opholdssted.
Det følger således af ordlyden af artikel 4, stk. 2, litra b og fast administrativ praksis vedrørende artikel 4, stk. 2, litra b, som beskrevet i Skattestyrelsens Juridiske Vejledning, C.F.8.2.2.4.1.2, at i den situation, hvor en skatteyder i det væsentlige har sine personlige interesser i én stat og i det væsentlige sine økonomiske interesser i en anden stat, at så skal skatteyderen anses for at have hjemsted i den stat, hvor skatteyderen sædvanligvis har ophold.
Den faste administrative praksis ses af den lange række af ensbegrundede afgørelser, der er opregnet i afsnittet "Retlig ramme" ovenfor. Denne faste administrative praksis er i overensstemmelse med dbo’ens og OECDs Modeloverenskomsts artikel 4, stk. 2, litra b. Den konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomst er den øverste retskilde, som spørgsmålet om hjemsted skal afgøres ud fra.
Hertil kommer, at Skattestyrelsens gengivelse af Skatterådets praksis i Skattestyrelsen Juridiske Vejledning, C.F.8.2.2.4.1.2., i sig selv medfører, at der er tale om fast administrativ praksis, som er i overensstemmelse med den øverste retskilde, nemlig dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b. Denne administrative praksis kan borgeren støtte ret på, jf. f.eks. U1965.399H, U1996.678H, U1996.1328H og TfS 1994.295Ø og Skatteministeriets synspunkter om bevisbyrde side 4 i duplikken er derfor ikke relevante.
Samlet bedømmelse for midtpunkt af livsinteresser
A var fuldt skattepligtig til Danmark såvel som USA fra 1. januar 2019.
A og ægtefællen ejede indtil 24. juli 2020 ejendommen beliggende Y1-adresse i Y1-by, hvor ejendommen blev solgt ved slutseddel 31. januar 2020.
A’s økonomi og familiens økonomi var fra 1. september 2018 i al væsentlighed baseret på den betydelige indtjening fra USA.
Landsskatteretten har da også fastslået, at A havde de stærkeste økonomiske forbindelser til USA fra september 2018 til september 2021, jf. bilag 1, side 17, 5. afsnit.
Skatteforvaltningen anførte da også i forbindelse med retsmødet i Landsskatteretten tilsvarende, at Skatteforvaltningen var enig i, at USA var det økonomisk mest væsentlige land.
Det gøres i overensstemmelse hermed gældende, at A havde de stærkeste økonomiske interesser i USA.
A’s personlige livsintersser var først og fremmest i USA, idet han boede, arbejdede og havde sit netværk og sociale liv i USA. Det var i USA, at han levede sit liv fra september 2018.
Bi-jobbet på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) kom alene i stand for at de igangværende projekter og arbejdet med PhD-studier kunne færdiggøres. A’s primære arbejde og primære interesse var ansættelsen hos (red.arbejdssted.nr.1.fjernet) - vel at mærke også en stilling, hvor vederlaget var 10 gange så højt. Arbejdet blev hovedsageligt udført fra/i USA.
Til belysning af hensigten om varigt at bosætte sig i New York fremlægges korrespondance fra foråret 2019 om køb af en lejlighed på Y5-adresse, jf. bilag 27-30. Som det fremgår af korrespondancen, så blev der foretaget forskellige undersøgelser af A’s advokat, LM. Inden disse undersøgelser var tilendegjort, solgte sælgeren lejligheden til anden side. A forlængede bl.a. pga. de lange lock-down perioder under Corona/Covid19 epidemien lejeforholdet af lejligheden på Y4-adresse.
Og når det så er sagt, så forblev hans ægtefælle i Danmark i deres fælles hus indtil deres fællesbarn, KA blev student i sommeren 2020.
Hertil bemærkes, at ejendommen blev sat til salg 31. januar 2020, hvilket understøtter hensigten om ægtefællens fraflytning til USA, og ægtefællens forbliven i huset i øvrigt skyldtes således denne særlige grund, jf. Jur. Vejl. C.F.1.2.3. Hertil kommer, at uanset ejendommen var solgt, kunne udrejse til USA imidlertid ikke ske pga. COVID/Corona epidemien, hvilket bevirker, at ægtefællens midlertidige lejemål ikke skal tillægges betydning i relation til fastlæggelse af skattemæssigt hjemsted, jf. SKM2020.298.SKTST, jf. Jur. Vejl. C.F.8.2.2.4.1.1.
Det var fra udrejsetidspunktet i 2018 A’s hensigt at slå sig ned i USA og arbejde på (red.arbejdssted.nr.1.fjernet) i det, der for A var et drømmejob. Det forhold, at der i 2021 bød sig mulighed for at skifte til et andet drømmejob på (red.arbejdssted.nr.6.fjernet), bevirker ikke, at der har været tale om et kortvarigt udlandsophold i USA.
Det gøres gældende, at midtpunktet for A’s livsinteresser fra september 2018 var i USA. Til støtte herfor gøres det gældende, at da den økonomiske forbindelse klart trak mod USA, og uanset de personlige livsinteresser var delte, så var midtpunktet for A’s livsinteresser ud fra en samlet vurdering i USA.
Subsidiært, gøres det gældende, at midtpunktet for A’s livsinteresser fra 31. januar 2020 var i USA. Til støtte herfor gøres det gældende, at den økonomiske forbindelse klart trak mod USA, den faste ejendom i Danmark var solgt, jf. bilag 9, og de personlige livsinteresser, der var i Danmark alene vedrørte ægtefællen, der havde til hensigt at udrejse til USA i sommeren 2020, når sønnen KA var blevet student, og huset var overdraget.
Sædvanligt ophold
Måtte retten finde, at uanset de økonomiske forbindelser klart trækker mod USA, så kan centrum for livsinteresserne ikke fastlægges med sikkerhed, så skal fastlæggelsen af A’s skattemæssige hjemsted ske efter A’s sædvanlige opholdssted, jf. dbo’en artikel 4, stk. 2, litra b, jf. OECDs Modeloverenskomst og administrativ praksis.
A opholdt sig fra udrejsen i august 2018 til september 2021 sædvanligvis i USA og fra september 2021 og fremefter sædvanligvis i England - hvor han jo også havde sit fuldtidsarbejde.
A’s ekstraordinære længere ophold i Danmark i 2020 end normalt, skyldtes Corona/Covid epidemien, og skal derfor ikke tillægges betydning ved fastlæggelse af skattemæssigt hjemsted eller sædvanligt opholdssted, jf. SKM2020.298.SKTST, jf. Jur. Vejl. C.F.8.2.2.4.1.1.
Landsskatteretten fandt, at A’s økonomiske interesser havde stærkest økonomiske interesser til USA og samtidig, at centrum for livsinteresserne efter en samlet vurdering var i Danmark. Dermed må Landsskatteretten have fundet, at de personlige livsinteresser pegede mod Danmark, og de økonomiske livsinteresser mod USA. Denne bevissituation svarer nøjagtigt til den ovenfor beskrevne i Juridisk Vejledning C.F.8.2.2.4.1.2., og flertallet af de opregnede afgørelser fra Skatterådet og Landsskatterettens afgørelser strider derfor imod administrativ praksis, hvor A havde et retskrav på, at sagen - i den bevissituation, som Landsskatteretten var kommet frem til - skulle have været afgjort ud fra en vurdering af, "hvor han sædvanligvis har ophold." - og det var i USA. Også af den grund skal A have medhold i, at han skattemæssigt var hjemhørende i USA fra 1. januar 2019, subsidiært 31. januar 2020.
Ad subsidiær påstand
Mere subsidiært, gøres det gældende, at midtpunktet for A’s livsinteresser fra 24. juli 2020 var i USA. Til støtte herfor gøres det gældende, at den økonomiske forbindelse klart trak mod USA, at A ikke længere ejede fast ejendom i Danmark, og at de personlige livsinteresser, der var i Danmark alene vedrørte ægtefællen og den af hende tidsbestemte lejellejlighed, som blev lejet på grund af, hun ikke kunne indrejse i USA pga. COVID. Det var således A’s ægtefælles hensigt at flytte med til USA, så snart deres barn KA blev student i sommeren 2020. Uanset ejendommen var solgt, kunne udrejse til USA imidlertid ikke ske pga. COVID/Corona epidemien, hvilket bevirker, at ægtefællens midlertidige lejemål ikke skal tillægges betydning i relation til fastlæggelse af skattemæssigt hjemsted, jf. SKM2020.298.SKTST, jf. Jur. Vejl. C.F.8.2.2.4.1.1.
Subsidiært gøres det til støtte for den mere subsidiære påstand gældende, at A fra 24. juli 2020 til 31. december 2020 og i 2021 frem til september 2021 sædvanligvis opholdt sig i USA og fra september 2021 sædvanligvis i England."
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 2. juni 2025 anført bl.a.:
"1. ANBRINGENDER
Skatteministeriet gør overordnet gældende, at Danmark var centrum for A’s livsinteresser i perioden 1. januar 2019 og frem. Det påhviler i den konkrete situation A at bevise, at hans midtpunkt for livsinteresser på de relevante tidspunkter har flyttet sig fra Danmark til USA - og denne bevisbyrde er ikke løftet.
Der er dermed ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse, jf. nedenfor, afsnit 3.2 med underafsnit.
Endvidere er det ikke dokumenteret, at der skulle foreligge en fast, administrativ praksis, som A kan støtte ret på, jf. afsnit 3.3, nedenfor.
3.1 Det retlige grundlag
Det er under retssagen - i modsætning til under det administrative sagsforløb - ubestridt, at A fortsat var fuldt skattepligtig til Danmark fra den 1. januar 2019 og frem til han opsagde sit lejemål i USA i 2021. Det kan derfor lægges til grund i sagen, at han var fuldt skattepligtig til både Danmark og USA i den relevante periode.
Idet A i 2019 og 2020 er skattepligtig i både Danmark og USA, skal hans skattemæssige hjemsted fastlægges ud fra artikel 4, stk. 2, i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvoraf følgende bl.a. fremgår:
"Stk. 2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes den pågældendes status således:
a) personen skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; såfremt en sådan person har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b) såfremt det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne personen har midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;"
Har en skatteyder således bolig til rådighed i to stater, som tilfældet er i nærværende sag, skal han anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser).
Bestemmelsen svarer (med enkelte sproglige forskelle) til artikel 4 i OECD’s modeloverenskomst. Det følger også af de specielle bemærkninger til § 3, artikel 4, i inkorporeringsloven (lovforslag nr. 84 af 3. april 1999), at "For fysiske personer afgøres spørgsmålet i henhold til kriterierne i stykke 2, litra a) - d). Kriterierne anvendes i den rækkefølge, de står anført i overenskomsten. Stykke 2 svarer stort set til OECD- modellen.". Videre fremgår det af de almindelige bemærkninger, at "Til OECD-modellen er knyttet bemærkninger, som er af væsentlig betydning ved anvendelsen af overenskomsterne."
Artikel 4, stk. 2, i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst kan dermed fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Der er om begrebet (midtpunkt for sine livsinteresser) i 2017-kommentaren til modeloverenskomsten bl.a. angivet:
"15. Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater vedkommende har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til vedkommendes familie og sociale forhold, vedkommendes beskæftigelse, vedkommendes politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, vedkommendes forretningssted, det sted, hvorfra vedkommende administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser med udgangspunkt i den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed."
Som det fremgår, skal der tages hensyn til både økonomiske og personlige forhold, men omstændighederne skal bedømmes som et hele.
Der skal dermed foretages en samlet bedømmelse af, om A’s midtpunkt for livsinteresser var i Danmark eller USA, jf. UfR 2005.1463 H, UfR 2007.2434 H og SKM2008.432.ØLR.
Desuden fremgår et eksempel af sidste punktum i pkt. 15 i OECD-kommentaren:
"Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden bolig i den anden stat og bibeholder den første bolig, kan det faktum, at vedkommende bibeholder den første bolig i de omgivelser, hvor vedkommende altid har boet, hvor vedkommende har arbejdet, og hvor vedkommende har sin familie og ejendele, sammen med andre elementer bidrage til at vise, at vedkommende har bevaret centrum for sine livsinteresser i den første stat."
Eksemplet viser, at hvis man beholder en boligmulighed i sit oprindelige bopælsland, hvor man hidtil har boet, kan det - sammen med andre momenter - tale for, at man har bevaret centrum/midtpunkt for sine livsinteresser dér.
Det betyder, at i tilfælde, hvor bopælen i hjemlandet opretholdes, er der en formodning for, at midtpunkt for livsinteresser er bevaret i hjemlandet (konkret Danmark). Det svarer til praksis i sager om fraflytning, jf. f.eks. UfR 2001.1854 H og SKM2001.388.HR.
Det er herefter op til A at bevise, at hans midtpunkt for livsinteresser har flyttet sig fra Danmark til USA, jf. SKM2015.576.ØLR.
3.2 Beskatningsretten som domicilland tilkommer Danmark (midtpunkt for livsinteresser)
A er dansk statsborger, født og opvokset i Y4-by fra (red.årstal.nr.1.fjernet)-1981, hvorefter han er flyttet til hovedstadsområdet i årene 1981-1991 (bilag A). Han har dermed boet i Danmark de første 29 år af sit liv.
Han er registreret som udrejst til USA i 1991 og registreret som indrejst i Danmark igen i 1993. Herefter var han registreret som udrejst til Y1-land i årene 1995-2003, jf. bilag A. Hans anciennitet på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) regnes fra 1. oktober 2003 (bilag 7, s. 1), og det må på den baggrund lægges til grund, at han siden hjemkomsten fra Y1-land har været ansat på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) og bosat i Danmark.
A fik arbejde og lejet bolig i USA pr. 1. september 2018.
Forud for 1. september 2018 har A således boet størstedelen af sit liv i Danmark, hvor hans nærmeste familie også bor.
A’s stærkeste personlige forbindelser peger med al tydelighed mod Danmark.
Han boede på tidspunktet for sin ansættelse i USA med sin ægtefælle og to myndige børn i Danmark i et hus, som han havde ejet siden 1. maj 2004, jf. bilag 1, s. 15, 8. afsnit. Det er under den administrative sag oplyst, at ægtefællen og de to børn boede i deres fælles hjem i Danmark frem til salget af ejendommen den 24. juli 2020. Hans ægtefælle lejede fra den 1. juli 2020 en lejlighed på adressen Y2-adresse, der var en lejlighed på 182 m2 med en 3-årig lejekontrakt, jf. bilag 10. Hans familie blev således boende i Danmark, og han fortsatte med at have bolig af betydelig størrelse til rådighed i Danmark, idet det er ubestridt, at hans etablering af en boligmulighed i USA ikke udgjorde en ophævelse af samlivet, men en konsekvens af, at han fik job i USA.
A’s ægtefælle har dermed opretholdt familiens fælles hjem i Danmark frem til salget af ejendommen i Y1-by den 24. juli 2020, og fra den 1. juli 2020 på adressen Y2-adresse i Y5-by.
Det har derfor ingen betydning for vurderingen af hans midtpunkt for livsinteresser, at ejendommen i Y1-by blev solgt, idet han fortsat bevarede rådigheden over en bolig i Danmark efter salget. Salget af ejendommen har i øvrigt heller ingen sammenhæng med hans fraflytning fra Danmark pr. 1. september 2018, da der først blev indgået en formidlingsaftale om salg af ejendommen den 14. oktober 2019, dvs. mere end et år senere, jf. bilag 8.
Hertil bemærkes videre, at det om lejemålet på Y2-adresse fremgår af lejekontrakten, at "Fra Lejers side er det uopsigeligt de første 9 måneder af lejeperioden, og kan herefter opsiges med 3 måneders skriftlig varsel til den 1. i en måned." (bilag 10, s. 5, 5. afsnit). Lejeperioden gjaldt fra den 1. juli 2020, dvs. at lejligheden tidligst kunne opsiges til den 1. juli 2021, hvilket viser, at hans ægtefælle ikke havde til hensigt at flytte til USA. Tværtimod havde det danske lejemål længere vilkår om uopsigelighed end det amerikanske, jf. bilag 14. Lejemålet blev da også først opsagt den 28. oktober 2021 med virkning fra den 31. januar 2022, jf. bilag 1, s. 10, sidste afsnit, og bilag 11, dvs. da ægtefællen flyttede til England.
Om A’s personlige forbindelser i USA er det oplyst, at hans søster og svoger boede i USA i 2018-2020 (uden det dog er oplyst hvor i USA), og at han i øvrigt har mange venner og kollegaer i USA (i replikken, s. 2, 4.-5. afsnit). Oplysningerne om relationerne til familie og venner (kolleger) i USA er ikke dokumenterede og ændrer under alle omstændigheder ikke ved, at hans stærkeste personlige forhold peger mod Danmark, hvor hans ægtefælle og børn boede, samt at A ikke tidligere har boet i USA udover i 1991-1993. A har da også selv angivet, at hans nærmeste familie er ægtefællen og børnene, jf. bilag C, s. 1, midtfor.
A boede under sit ophold i USA i forbindelse med arbejdet til leje i et tidsbegrænset lejemål, jf. bilag 6, 14 og 15. Uanset at det fremgår af bilag 27-30, at han i foråret 2019 var i dialog med en ejendomsmægler i USA, købte han ubestridt ikke, hverken den omtalte lejlighed eller nogen anden lejlighed i New York. I den sammenhæng fremhæves, at lejligheden i USA blev lejet møbleret (bilag 6, s. 5, pkt. 35), hvilket viser, at A ikke havde til hensigt at flytte indbo hertil i noget nævneværdigt omfang. Hans boligsituation i USA har dermed hele tiden været af midlertidig karakter i et tidsbegrænset lejemål.
Det forhold, at A har bibeholdt sin bolig i Danmark taler for, at han har bevaret centrum for livsinteresser i Danmark, jf. OECD-kommentaren, punkt 15, sidste punktum. Videre viser oplysningerne, at boligen i USA har været af midlertidig karakter, hvilket også underbygger, at hans centrum for livsinteresser har været i Danmark.
I forhold til A’s stærkeste økonomiske forbindelser peger disse ikke - som hævdet af ham - entydigt mod USA. Uanset ansættelsen i USA pr. 1. september 2018 har A også haft væsentlige økonomiske interesser i Danmark i den omhandlede periode ved at eje ejendommen i Y1-by, at han og hans ægtefælle pr. 31. december 2020 havde formue i Danmark bestående af indestående i pengeinstitutter på 12.132.260 kr. og kursværdi af aktier på 464.074 kr., jf. bilag 2, s. 9, 9. afsnit, samt sin ansættelse på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet).
Sideløbende med sin ansættelse i USA fortsatte han herudover med at arbejde i en deltidsstilling på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet), hvorfra han oppebar en betydelig lønindkomst, der i 2018 således udgjorde 1.680.616 kr., i 2019 396.441 kr. og i 2020 363.100 kr., jf. bilag 7 smh. bilag 4 og 5, s. 1. Ansættelsen ved (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) omfattede perioden 1. juni 2018 til 31. august 2021, jf. bilag 7, s. 1, 1. afsnit. Han var dermed ansat på en dansk arbejdsplads i hele den periode, hvor han også arbejdede i USA. Det fremgår af ansættelseskontrakten med (red.arbejdssted.nr.2.fjernet), at den gennemsnitlige arbejdstid pr. 1. september 2018 var på 9,25 timer om ugen, samt at arbejdsstedet er angivet som "(red.arbejdssted.nr.2.fjernet)" med adressen Y6-adresse i Y5-by, jf. bilag 7, s. 1.
Ansættelsen på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) viser en fortsat stærk økonomisk tilknytning til Danmark, ikke mindst da A fungerede som leder af forskningsgruppen i Y5-by, og dermed var ansvarlig for en stor gruppe af ansatte på projektet, jf. hans egen forklaring herom i stævningen, s. 3, 1. afsnit.
Om arbejdets udførelse har A selv oplyst, at han har arbejdet 135 timer i Danmark i 2019 (bilag 35) og 34,5 timer i 2020 (bilag 34), og at hans arbejde for (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) hovedsageligt blev udført fra USA. Særligt i forhold til 2020 - hvor han efter det oplyste opholdt sig 173 dage i Danmark - bemærkes det, at han har anført, at "antallet af timer ovenfor er givet som timer A fysisk var til stede på (red.arbejdssted.nr.7.fjernet) i 2020." (processkrift 3, s. 3, 3. afsnit).
Det fremgår imidlertid af hans skatteoplysninger, at (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) har indberettet et timeantal på 481 timer i indkomståret 2019, jf. bilag G, og 480 timer i indkomståret 2020, jf. bilag F, svarende til timeantallet i den indgåede ansættelseskontrakt. Ifølge A omfatter den indberettede arbejdstid både arbejde udført i Danmark og i udlandet, jf. processkrift 5, s. 2, 1. hele afsnit.
Henset til at A’s opgørelse over opholdsdage i Danmark tilsyneladende er opgjort på baggrund af hans kalenderudskrifter i bilag 31, 32 og 38, og der er denne markante afvigelse i de til Skattestyrelsen indberettede arbejdstimer i forhold til hans egen opgørelse, jf. ovenfor, kan hans opgørelser over opholdsdage og udført arbejde i Danmark ikke lægges til grund.
A’s begrænsede tilknytning til USA underbygges også af, at han kun boede der, mens han havde arbejde dér, hvorefter han flyttede til England, og at hans ægtefælle slet ikke flyttede med til USA. Der var således tale om et forholdsvist kortvarigt udlandsophold.
Ud fra en samlet overordnet helhedsvurdering af de faktiske omstændigheder i sagen er A’s midtpunkt for livsinteresser i Danmark, som beskatningsretten derfor tilkommer, jf. dobbeltbeskatnings- overenskomstens art. 4, stk. 2, litra a. De af A stillede spørgsmål 2 og 3 er derfor med rette besvaret med "NEJ".
Situationen er dermed ikke omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b, idet det ér muligt at fastslå midtpunktet for A’s livsinteresser, jf. ovenfor. A’s skattemæssige hjemsted skal derfor ikke bedømmes ud fra hans sædvanlige opholdssted i den omhandlede periode, jf. stævningen, s. 8, 3.-7. afsnit.
-------------------------------
Selvom sagen skal afgøres efter kriteriet om midtpunkt for livsinteresser, så kan spørgsmålet om, hvor A har opholdt sig, også indgå i den samlede vurdering, jf. f.eks. SKM2021.544.BR.
A har henvist til, at en del af hans tilknytning til og ophold i Danmark i de relevante år skyldtes COVID-19, samt at hans betydelige antal opholdsdage i Danmark i 2020 ikke skal tillægges vægt i forhold til hans sædvanlige ophold i henhold til SKM2020.298.SKTST.
Hertil bemærkes det, at de danske myndigheder den 13. marts 2020 annoncerede, at grænserne til Danmark ville blive lukket den 14. marts 2020 fra kl. 12.00 og foreløbig til og med den 13. april 2020 (bilag D, s. 7, højre spalte midtfor), dvs. en måned frem. A rejste til Danmark den 13. marts 2020, jf. bilag 36. Han har hertil anført, at han ikke på dette tidspunkt var klar over, at han ikke ville kunne indrejse i USA igen senere i marts 2020, jf. processkrift 5, s. 2, midtfor.
Det kan imidlertid konstateres, at A rejste fra USA, hvor det både i Danmark og i USA var offentliggjort, at der var restriktioner på ind- og udrejse, jf. bilag D og E. Det måtte derfor have stået A klart, at han ikke kunne benytte sig af en flybillet til USA den 22. marts 2020. At A valgte at rejse til Danmark på et tidspunkt, hvor det under alle omstændigheder var ganske usikkert, hvordan COVID-19-situationen ville udvikle sig - understøtter, at hans centrum for livsinteresser var i Danmark.
Herudover har han gjort gældende, at hans ægtefælle var forhindret i at rejse med ham til USA på grund af amerikanske indrejserestriktioner, jf. f.eks. stævningen, s. 7, 3. sidste afsnit.
Det er imidlertid ikke korrekt, at al indrejse til USA var blokeret for ikke-amerikanske statsborgere eller personer uden permanent opholdstilladelse i perioden 13. marts 2020 til 8. november 2021 på grund af COVID-19, jf. stævningen, s. 4, 3. afsnit. A fik efter det oplyste permanent opholdstilladelse den 18. november 2020 (stævningen, s. 4, 7. afsnit). Fra den 25. januar 2021 var det muligt for ægtefæller til ikke-amerikanske statsborgere med en permanent opholdstilladelse at indrejse i USA (bilag B). A’s ægtefælle var herefter ikke forhindret i at indrejse i USA pga. COVID-19 (stævningen, s. 8, 2. afsnit).
I den sammenhæng bemærkes det herudover, at COVID-19-problemstillingen ikke blev fremhævet under skattemyndighedernes behandling af sagen.
Anmodningen om bindende svar blev fremsat den 28. juni 2021, dvs. på et tidspunkt, hvor både ansættelsen i England (bilag 12) og COVID-19 pandemien var en realitet. Det fremgår af A’s høringssvar af 19. oktober 2021 til Skattestyrelsen, at "Det har som oplyst været hensigten at ægtefællen flyttede til udlandet når min kundes ansættelse i England var påbegyndt eller snarest derefter.", jf. bilag 1, s. 5, 7. afsnit. Videre blev det under klagesagen for Landsskatteretten i høringssvaret af 20. januar 2022, anført, at "Ægtefællen havde forud for klagerens fraflytning til USA besluttet at følge med klageren, men skulle forinden afslutte en ansættelse i Danmark. Dette er nu sket og ægtefællen er fraflyttet Danmark i januar 2022." (bilag C, s. 1, 4. sidste afsnit).
Dvs. på intet tidspunkt blev det - hverken under Skattestyrelsens behandling af anmodningen om bindende svar eller under klagesagen ved Landsskatteretten - nævnt, at COVID-19 var forklaringen på, at hans ægtefælle ikke var rejst med til USA. Tværtimod fremstår det ud fra oplysningerne i høringssvarene i 2021 og 2022 - dvs. længe efter COVID-19-pandemien indtraf - tydeligt, at det aldrig var meningen, at ægtefællen skulle med til USA, men kun til England.
Der er dermed afgivet skiftende forklaringer om baggrunden for, at hans ægtefælle ikke rejste til USA, hvilket må indgå ved bevisbedømmelsen, og gør det vanskeligere for A at vise, at han opgav at have centrum for livsinteresser i Danmark i forbindelse med ansættelsen i USA.
Det er heller ikke med mailkorrespondancen i bilag 18 bevist, at det var COVID-19, der var grunden til, at hans ægtefælle var forhindret i at indrejse i USA i hele perioden, jf. bilag B. At hans ægtefælle valgte at undlade at indrejse i USA, inden A skiftede arbejdspladsen i USA ud med en arbejdsplads i England, understøtter blot, at der var tale om et forholdsvis kortvarigt udlandsophold, der ikke medfører, at hans midtpunkt for livsinteresser har flyttet sig.
1.3 Der foreligger ikke en fast, administrativ praksis
Landsskatterettens afgørelse i denne sag er ikke udtryk for en tilsidesættelse af fast, administrativ praksis.
A gør gældende, at det følger af fast, administrativ praksis, at i et tilfælde som det foreliggende - hvor Landsskatteretten på den ene side fandt, at A havde stærke økonomiske livsinteresser i USA, men på den anden side sine væsentligste personlige livsinteresser i Danmark - skal det skattemæssige hjemsted fastlægges efter, hvor skatteyderen har sædvanligt ophold, jf. stævningen, s. 8, 6. afsnit, og replikken, s. 3 næstsidste afsnit.
Det påhviler A at godtgøre, at der foreligger en fast, administrativ praksis, og at han konkret er omfattet heraf, jf. f.eks. UfR 2020.1923 H.
Det har han ikke godtgjort ved sin henvisning til en række afgørelser i stævningen, s. 6, og processkrift 1, s. 2. Han har ikke argumenteret for, hvad der kan udledes af afgørelserne. Det bestrides, at afgørelserne er udtryk for en fast, administrativ praksis, ligesom det bestrides, at en eventuel praksis herfra skulle være anvendelig på hans situation.
En fast, administrativ praksis vil i udgangspunktet være beskrevet i Den juridiske vejledning. Af vejledningens (2025-1) afsnit C.F.8.2.2.4.1.2 fremgår:
"En fysisk person med dobbeltdomicil anses i modeloverenskomstens forstand for hjemmehørende i det land, hvor han eller hun har en fast bolig til rådighed. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, 1. led. En fysisk person med dobbeltdomicil, der har en fast bolig til rådighed i begge lande, anses i model- overenskomstens forstand for hjemmehørende i det land, hvor han eller hun har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Dette kaldes også centrum for livsinteresser.
I den forbindelse er det nødvendigt at se på de faktiske forhold, herunder:
• hvor personen har sin familie (og øvrige sociale tilknytning)
• hvor personen har sin politiske, kulturelle tilknytning eller andre aktiviteter
• hvor personen har sit forretningssted, det sted hvorfra personen administrerer sine aktiviteter osv.
Omstændighederne skal bedømmes som et hele, hvori også personens egne handlinger indgår. Den omstændighed, at personen bibeholder sin bolig i det land, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele, kan sammen med andre elementer skabe en for- modning for, at han har bevaret midtpunkt for sine livsinteresser i dette land.
En sag som den foreliggende vil dermed efter vejledningen skulle afgøres ud fra en konkret vurdering af A’s personlige og økonomiske interesser.
De administrative afgørelser, som A har henvist til i stævningen på s. 6, er alle sammen udtryk for en konkret vurdering. Der foreligger et betydeligt antal afgørelser fra domstolene, herunder flere fra Højesteret angående midtpunkt for livsinteresser. Det fremgår tilsvarende af disse, at der skal foretages en sådan samlet bedømmelse af forholdene, jf. f.eks. UfR 2005.1463 H og UfR 2007.2434 H.
Udlægningen i Den juridiske vejledning stemmer dermed overens med den foreliggende retspraksis og endvidere OECD-kommentaren til modeloverenskomsten. Der er heller ikke i Den juridiske vejledning støtte for, at en helhedsvurdering er udelukket i de tilfælde, hvor de økonomiske interesser peger på et land, mens de personlige peger på et andet. Og dermed er der ikke grundlag for A’s synspunkt.
At Skattestyrelsen gengiver praksis fra Skatterådet i Den juridiske vejledning medfører ikke i sig selv, at der er tale om en fast administrativ praksis, jf. modsat processkrift 1, s. 2. Navnlig ikke når det tydeligt i vejledningen er anført, at der er tale om en samlet vurdering.
At der i administrativ praksis findes eksempler, hvor Landsskatteretten og Skatterådet har fastlagt det skattemæssige hjemsted ud fra kriteriet om sædvanligt ophold, når f.eks. de personlige interesser peger på en anden stat end Danmark, mens de økonomiske interesser peger på Danmark, medfører ikke, at der foreligger en fast administrativ praksis, hvorefter det i en situation som den foreliggende ikke vil være muligt at fastlægge, hvor der er centrum for livsinteresser, idet de personlige forhold peger på den ene stat, mens de økonomiske peger på en anden. Afgørelserne er udtryk for en konkret bedømmelse af, om der kan fastlægges et centrum for livsinteresser.
I den sammenhæng kan bl.a. nævnes Landsskatterettens afgørelse af 17. juni 2020 (stadfæstet ved SKM2021.544.BR), der er et eksempel på, at kriteriet om sædvanligt ophold ikke er bragt i anvendelse, uanset at de økonomiske forhold pegede på et land (Tyskland), mens de personlige interesser pegede på Danmark. Det fremhæves i den sammenhæng, at skatteyderen også i den sag påberåbte sig administrativ praksis som støtte for, at sagen skulle afgøres efter opholdskriteriet. Retten fulgte ikke denne argumentation, men fandt, at sagen kunne afgøres efter art. 4, stk. 2, litra a, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, der svarer til artikel 4, stk. 2, litra a, i den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Dertil kommer, at en sådan - ufravigelig praksis - vil være i strid med højere retskilder, nærmere bestemt ordlyden af dobbeltbeskatningsoverenskomsten og dertil hørende fortolkningsbidrag, herunder OECD- kommentarens pkt. 15. Også af denne grund kan A ikke støtte ret på en sådan praksis, jf. f.eks. UfR 2023.2294 H.
Hvis retten måtte finde, at der foreligger en sådan fast, administrativ praksis, som påberåbt af A, gøres det subsidiært gældende, at A’s situation slet ikke er omfattet af denne praksis. De konkrete forhold i A’s sag adskiller sig fra en del af den af ham påberåbte administrative praksis, idet A’s økonomiske interesser slet ikke entydigt peger mod USA. Han modtog således løn både fra sin ansættelse i USA, men også fra sin ansættelse i Danmark, ligesom han indtil den 24. juli 2020 ejede fast ejendom i Danmark og havde en væsentlig formue i Danmark ultimo 2020."
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Sagen angår, om Danmark har bevaret beskatningsretten, eller om denne i medfør af dobbeltbeskatningsreglerne i perioden fra den 1. januar 2019 eller den 24. juli 2020 og frem til 1. januar 2022 er overgået til USA.
Det er i sagen ubestridt, at A fra den 1. januar 2019 var skattepligtig i både Danmark og USA, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Efter artikel 4, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA skal en person, der har fast bopæl til rådighed i begge stater anses for hjemmehørende i den stat, med hvilken vedkommende har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser).
Efter bevisførelsen lægges det til grund, at A i september 2018 etablerede en bopæl i USA i form af en møbleret lejebolig på en midlertidig lejekontrakt. Han etablerede samtidig fuldtidsbeskæftigelse i USA.
Det lægges endvidere til grund, at A samtidig bevarede arbejde i Danmark ved en deltidsstilling 9,25 timer ugentligt på den samme arbejdsplads, som han forinden havde været ansat for i en årrække. A bevarede desuden en ejerbolig i Danmark frem til den 24. juli 2020, hvorefter familien lejede en bolig i Y5-by. A’s ægtefælle og to fælles børn boede i ejerboligen frem til den 24. juli 2020, og ægtefællen og det yngste barn boede i lejeboligen, idet det ældste barn på dette tidspunkt var flyttet hjemmefra. Det lægges i øvrigt til grund, at parret bevarede samlivet i perioden.
Retten finder herefter, at A i perioden fra den 1. januar 2019 og frem til den 1. januar 2022 har haft rådighed over en bopæl i Danmark, og at han i samme periode har bevaret sine økonomiske forbindelser til Danmark ved ejerskab af en bolig frem til den 24. juli 2020 og ved sin ansættelse på (red.arbejdssted.nr.2.fjernet) i hele perioden.
Dertil kommer, at A ikke har godtgjort, at han havde andre væsentlige personlige interesser i USA ud over nogle sociale relationer i tilknytning til hans arbejdsliv, sporadisk deltagelse i (red.sportsgren.nr.1.fjernet) arrangeret gennem en chatgruppe bestående af ca. 100 mennesker og ved besøg hos sin søster i forbindelse med højtider samt 3-4 årlige besøg af søsteren i New York.
Efter en samlet vurdering af A’s tilknytning til henholdsvis Danmark og USA finder retten, at A ikke har godtgjort, at han hverken fra 1. januar 2019 eller den 24. juli 2020 har flyttet sit midtpunkt for livsinteresser i dobbeltbeskatningsoverenskomstens forstand, jf. artikel 4, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.
Retten har herved lagt vægt på navnlig, at A bevarede de stærkeste personlige forbindelser i Danmark, hvor hans nærmeste familie fortsat opholdt sig i den bolig, der også forud for ansættelsen i USA, havde tjent som rammen for familiens liv, og at han samtidig også bevarede væsentlige økonomiske forbindelser i Danmark i form af en ejerbolig frem til den 24. juli 2020 og en ansættelse på sin hidtidige arbejdsplads i hele perioden.
Retten finder således, at Danmark har bevaret beskatningsretten fra den 1. januar 2019.
Det af A anførte kan ikke føre til en ændret vurdering.
Skatteministeriets påstand om frifindelse tages herefter til følge.
Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger betale 55.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokatbistand taget hensyn til sagens omfang, forløb, hovedforhandlingens varighed, og at Skatteministeriet ikke er momsregistrerede.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriet frifindes.
I sagsomkostninger skal A inden 14 dage til Skatteministeriet betale 55.000 kr.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.