Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at værdien af, at A i 2025 får stillet stuehuset til rådighed, kan opgøres efter principperne i ligningslovens § 16, stk. 5, og på denne baggrund udgøre 3.513 kr. pr. uge i ugerne 22-34 og 1.756 kr. pr. uge i øvrige uger, hvoraf 80 pct. skal medtages som skattepligtig indkomst for A?
2. Kan Skatterådet bekræfte, at værdien af, at A får stillet stuehuset vederlagsfrit til rådighed i 2026 og efterfølgende år, kan opgøres efter principperne i ligningslovens § 16, stk. 5, hvoraf 80 pct. skal medtages som skattepligtig indkomst for A?
3. Såfremt der svares "Nej" til spørgsmål 1, kan Skatterådet så bekræfte, at værdien af, at A i 2025 får stillet stuehuset vederlagsfrit til rådighed, passende kan fastsættes til 2.200 kr. pr. uge, hvoraf 80 pct. skal medtages som skattepligtig indkomst for A?

Svar:

1. Nej
2. Nej
3. Nej, se begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

H1-Fondet (spørger) har spurgt om virkningen af, at A er tillagt ret til at benytte stuehuset på ejendommen G1. 

H1-Fondet er stiftet i 20XX efter testamentarisk bestemmelse af [jobtitel] DR.

H1-Fondets hovedformål er at bevare og drive ejendommen G1, Y1-matrikel. Det fremgår af fondets fundats, at visse personer, herunder A, er tillagt ret til at benytte stuehuset. Fondets bestyrelse vurderer, at det er utvivlsomt, at det har været stifters vilje, at de nævnte personer skal være berettigede til at benytte stuehuset som weekend- og feriebolig vederlagsfrit. Det vurderes endvidere, at bestyrelsen skal sikre, at benyttelsen ikke overskrider en brug som weekend- og feriebolig. Endvidere har bestyrelsen sørget for reparationer og istandsættelse af stuehuset. Det følger af fundatsen og testamentet, at det var stifters ønske, at A mod et rimeligt honorar skulle bestyre ejendommens drift.

Bestyrelsen ønsker forsat at engagere A til mod et passende honorar at holde øje med ejendommen G1, herunder sørge for, at der bliver engageret håndværkere mv. Bestyrelsen agter at indgå aftale med A om, at A i 2025 vederlagsfrit kan benytte stuehuset i de op til tre aftalte uger, og derfor ønsker fondet af få sikkerhed for de skattemæssige konsekvenser heraf for A. Besvarelsen af det bindende svar vil samtidigt gøre det muligt for fondet at foretage korrekte indberetninger til myndighederne.

Fondet ønsker så vidt muligt at få fastslået de skattemæssige konsekvenser også for årene fremover. Det forventes, at A også i 2026 og efterfølgende år kun vil benytte stuehuset få uger om året, og det kan lægges til grund, at A’s benyttelse alene vil være som weekend- og feriebolig og altid efter forudgående aftale med fondets bestyrelse.

Spørgers opfattelse og begrundelse

A’s vederlagsfri benyttelse af stuehuset må i både fondsretlig og skatteretlig henseende anses som en uddeling. Det følger af ligningslovens § 7 V, stk. 2, at der alene skal medregnes 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, "når uddelingen sker til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige."

Ligningslovens § 16 indeholder en særlig bestemmelse om værdiansættelse af vederlag, der ydes på anden måde end penge. Det følger af § 16, stk. 1, at vederlag i form af (bl.a.) "værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder" skal opgøres efter reglerne i § 16, stk. 3-14, når godet modtages "som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt". Bestemmelsen omfatter også personligt arbejde udført af en honorarmodtager.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 5, at "den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til ½ pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi (…) for hver af ugerne 22-34 og ¼ pct. hver af årets øvrige uger."

Det er H1-Fondets opfattelse, at A’s vederlagsfri benyttelse af stuehuset skattemæssigt skal anses for omfattet af ligningslovens § 7 V, stk. 2, idet A’s vederlagsfri benyttelse af stuehuset er uafhængig af, om A mod passende vederlag udfører opgaver for fondet. For en lønmodtager eller honorarmodtager er det ligningslovens § 16, stk. 1, der er grundlaget for at benytte den skematiske værdiansættelse i stk. 5. Det er H1-Fondets opfattelse, at A’s ret til at benytte stuehuset ikke er tildelt "som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde", men som følge af fundatsens bestemmelse om, at A har denne ret. Beskatningen skal derfor efter H1-Fondets opfattelse ske efter ligningslovens § 7 V, stk. 2, således at det alene er 80 pct. af uddelingsbeløbet, som er skattepligtigt.

Det fremgår ikke af ligningslovens § 7 V, stk. 2, hvordan uddelingsbeløbet skal opgøres, og det må derfor antages, at dette skal ske efter skattelovgivningens almindelige principper. Bestyrelsen for fondet påtænker at indgå en aftale med A om, at A i 2025 vederlagsfrit kan benytte stuehuset som weekend- og feriebolig i 3 nærmere angivne uger. Uddelingsbeløbet må opgøres til handelsværdien af den aftalte benyttelse. Der er efter H1-Fondets vurdering vanskeligt at finde et udlejningsmarked for sammenlignelige fritidsboliger. Markedslejen kan derfor efter H1-Fondets opfattelse passende fastsættes efter de samme retningslinjer som ligningslovens § 16, stk. 5, således som bestemmelsen er blevet fortolket i praksis. 

Såfremt der svares Nej til spørgsmål 1, og værdien, af at A får stillet stuehuset vederlagsfrit til rådighed, ikke kan opgøres efter principperne i ligningslovens § 16, stk. 5, vil markedslejen skønsmæssigt skulle fastsættes på andet grundlag.

I Social- og Boligstyrelsens huslejestatistik på Boligstat.dk er huslejen for private udlejningsboliger (ikke ejerlejligheder), der er opført før 19XX i Y2-kommune i 2024, opgjort til XX kr./m2. Boligarealet for stuehuset er ifølge ois.dk på XX m2, hvorfor den årlige leje kan beregnes til 104.673 kr., svarende til en husleje pr. uge på 2.013 kr. i 2024.

Ifølge Landsbyggefonden er den årlige gennemsnitlige husleje for familieboliger i Y2-kommune i 2025 på XX kr., hvorfor den årlige leje vil udgøre 109.224 kr. svarende til en husleje pr. uge på 2.100 kr.

Det bemærkes, at en værdiansættelse efter Statens satser for brug af lejeboliger, som der er henvist til i Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.3.8 om aftægtsydelser, så vidt ses forudsætter en konkret værdiansættelse af det lejedes værdi, hvorfor værdien efter statens satser ikke kan opgøres på baggrund af afsnittet i Den Juridiske Vejledning.

Henset til de konkrete forhold, herunder om ejendommens beliggenhed, stuehusets stand og den konkrete benyttelse, finder H1-Fondet, at den ugentlige markedsleje i 2025 passende og ud fra et konkret skøn kan sættes til 2.200 kr.

Såfremt Skattestyrelsen ikke er enig heri, anmodes Skattestyrelsen om vejledende at tilkendegive, hvorledes markedslejen bør fastsættes.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at værdien af, at A i 2025 får stillet stuehuset vederlagsfrit til rådighed, kan opgøres efter principperne i ligningslovens § 16, stk. 5, og på denne baggrund udgøre 3.513 kr. pr. uge i ugerne 22-34 og 1.756 kr. pr. uge i øvrige uger, hvoraf 80 pct. skal medtages som skattepligtig indkomst for A.

Begrundelse

Fonde, der er omfattet af fondsloven eller af erhvervsfondsloven, er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, medmindre fonden er undtaget fra disse love. Se fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, og Den juridiske vejledning afsnit C.D.9.1.2 Fondsbeskatningslovens skattesubjekter.

Fonde mv. kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Se fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1. Se Den juridiske vejledning afsnit C.D.9.3 Grundlæggende principper for opgørelse af den skattepligtige indkomst og afsnit C.D.9.9.1.1 Generelt om uddelinger.

Ved uddelinger forstås ydelser, som fonden mv. afholder for at realisere de formål, der fremgår af vedtægterne. Der kan være tale om både interne og eksterne uddelinger. Eksterne uddelinger er uddelinger, som udgør fondes mv. vedtægtsbestemte anvendelse af nettoindkomsten, og de uddeles uden forventning om en modydelse. Eksterne uddelinger kan bestå i ydelser af legater eller gaver, eller et afkald på indtægter, f.eks. renteindtægter af lån eller lejeindtægter ved ydelse af fri bolig. Se Den juridiske vejledning afsnit C.D.9.6.2 Sondring mellem driftsomkostninger og uddelinger og afsnit C.D.9.9.1.1 Generelt om uddelinger.

Efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, er det ikke en betingelse, at modtageren af en uddeling har et almennyttigt formål. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være anvendt til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Se Den juridiske vejledning afsnit C.D.9.9.1.3.

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves det, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode. For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til personer indenfor en videre kreds, der er i økonomisk trang. Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Se Den juridiske vejledning afsnit C.D.9.9.1.3.

Efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, er der som nævnt alene fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Se også SKM2023.531.LSR.

Modtagere af uddelinger fra fonde og foreninger mv. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, skal alene medregne 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når uddelingen sker til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. Se ligningslovens § 7 V, stk. 2, 1. pkt., og Den juridiske vejledning afsnit C.A.2.5.2.23 LL § 7 V - Successive uddelinger fra fonde og foreninger.

Ligningslovens § 7 V, stk. 2, blev indsat i ligningsloven ved lov nr. 473 af 17. maj 2017. Af de almindelige bemærkninger afsnit 2.1 Gældende ret fremgår det, at:

"Fondsuddelinger til fysiske personer, selskaber og fonde, der er hjemmehørende i Danmark, behandles hos modtageren som gaver. Uddelingsbeløbet medregnes derfor ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For fysiske personer er der tale om personlig indkomst [Skattestyrelsens fremhævelse]."

Se lovforslag nr. 27, der blev fremsat den 5. oktober 2016.

Gaver skal regnes med ved indkomstopgørelsen. Se statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. I skattelovgivningen er der ingen entydig definition af en gave. Det er dog en ufravigelig betingelse i skatteretten for at behandle en ydelse som en gave, at der er tale om en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.6.1.1.

En gave kan bestå i såvel overdragelse af ting som arbejdsydelser og brugsrettigheder. En gave kan fx være en aktuel overdragelse af et formuegode, et løfte om en fremtidig ydelse, et løfte om eftergivelse af gæld, et gode, der overføres fra en persons formue til en andens mod et vederlag, der afviger fra handelsværdien. 

Værdien af det overdragne formuegode ansættes efter et skøn over værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.6.1.1 Beskatning af gaver.

Ligningslovens § 16 præciserer indkomstopgørelsen efter statsskatteloven § 4 - § 6 for personalegoder. 

Det er en særbestemmelse, der kun gælder for goder, der er ydet som led i en ansættelsesaftale, som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, til personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, til medlemmer af Folketinget, regionalråd og kommunalbestyrelser, til menighedsrådsmedlemmer eller til hovedaktionærer. Se ligningslovens § 16, stk. 1, og Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.1.1 Regler for personalegoder.

Personalegoder værdiansættes som hovedregel til markedsværdien på overdragelsestidspunktet. Markedsværdien er den værdi, som det må antages at koste modtageren at anskaffe godet i almindelig fri handel. Se ligningslovens § 16, stk. 3. For en række specifikke personalegoder er der i lovgivningen fastsat specielle regler for værdiansættelsen. Se ligningslovens § 16, stk. 4-9 og stk. 12. Det drejer sig om rådighed over goderne bil, sommerbolig, lystbåd, telefon, computer og datakommunikation samt kost og logi for visse personalegrupper. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.1.2 Værdiansættelse af personalegoder.

Markedsværdien fraviges derfor som udgangspunkt i disse bestemmelser, hvori der er fastsat særlige "skematiske" værdiansættelsesregler. Se pkt. 12.4.3 i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven.

Den foreliggende sag omhandler, hvorvidt værdien af, at A i 2025 får stillet stuehuset vederlagsfrit til rådighed, kan opgøres efter principperne i ligningslovens § 16, stk. 5, og på denne baggrund udgøre 3.513 kr. pr. uge i ugerne 22-34 og 1.756 kr. pr. uge i øvrige uger, hvoraf 80 pct. skal medtages som skattepligtig indkomst.

Det fremgår af H1-Fondets fundats, at A er tillagt ret til at benytte stuehuset som weekend- og feriebolig vederlagsfrit. Det følger endvidere af fondets fundats og af testamentet, at det var stifters ønske, at A mod et rimeligt honorar skal bestyre ejendommens drift.

Skattestyrelsen har lagt til grund, at H1-Fondet er skattepligtig efter fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, som en erhvervsdrivende fond.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at A’s vederlagsfri benyttelse af stuehuset må anses som en ekstern uddeling. Dette henset til, at der er tale om realisation af et formål, der fremgår af vedtægterne, og som er fastsat uafhængigt af, at stifter ønskede, at A skulle bestyre ejendommen G1. Se Den juridiske vejledning afsnit C.D.9.6.2 og afsnit C.D.9.9.1.1, hvoraf det fremgår, at en ekstern uddeling kan udgøre et afkald på lejeindtægt ved ydelse af fri bolig.

Det er således Skattestyrelsens vurdering, at A’s ret til at benytte ejendommen ikke udspringer af en aftale om ydelse af personligt arbejde. Se i den forbindelse Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.1.1.

Der er Skattestyrelsens opfattelse, at uddelingen ikke kan anses for almennyttig eller almenvelgørende, da den er tillagt en bestemt person. Se Den juridiske vejledning afsnit C.D.9.9.1.3 om uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål.

Der er således tale om en ikke almennyttig/almenvelgørende uddeling fra en fond, der er omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1.

A skal således ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst alene medregne 80 pct. af uddelingsbeløbet. Se ligningslovens § 7 V, stk. 2, 1. pkt.

Der er ikke fastsat nærmere regler om værdiansættelse af uddeling i form af naturaliegoder i ligningslovens § 7 V, og derfor skal værdiansættelsen ske efter udgangspunktet i statsskattelovens § 4.

H1-Fondet anfører, at markedslejen passende kan fastsættes efter de skematiske værdiansættelsesregler i ligningslovens § 16, stk. 5. Dette henset til, at det efter H1-Fondets vurdering er vanskeligt at finde et udlejningsmarked for sammenlignelige fritidsboliger.

Som det fremgår ovenfor, vurderer Skattestyrelsen, at A’s ret til at benytte ejendommen ikke udspringer af en aftale om ydelse af personligt arbejde. Retten til at benytte ejendommen er således ikke omfattet af afgrænsningen i ligningslovens § 16, stk. 1, hvorfor de særlige, skematiske værdiansættelsesregler i ligningslovens § 16, stk. 5, ikke kan finde anvendelse. Der kan således ikke foretages beskatning, herunder værdiansættelse, efter reglerne i ligningslovens § 16.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lov nr. 473 af 17. maj 2017, hvorved ligningsloven § 7 V blev indsat, at fondsuddelinger til fysiske personer, der er hjemmehørende i Danmark, behandles hos modtageren som gaver.

Om værdiansættelsen af gaver fremgår det af afsnit C.A.6.1.1 om beskatning af gaver, at værdien af det overdragne formuegode ansættes efter et skøn over værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet.

På baggrund af ovenstående er Skattestyrelsen ikke enig med H1-Fondet i, at værdiansættelsen af A’s ret til at benytte stuehuset som feriebolig kan fastsættes til at udgøre 3.513 kr. pr. uge i ugerne 22-34 og 1.756 kr. pr. uge i øvrige uger efter værdiansættelsesreglerne i ligningslovens § 16, stk. 5.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at A’s vederlagsfri benyttelse af stuehuset er at anse som en skattepligtig donation (gave) fra fondet, som skal værdiansættes efter et skøn over værdien i handel og vandel, dvs. markedsværdien, på tidspunktet for brug af godet, jf. statsskattelovens § 4. Da der er tale om en uddeling omfattet af ligningslovens § 7 V, skal alene 80 pct. af markedsværdien medregnes til den personlige indkomst. 

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at værdien af, at A får stillet stuehuset vederlagsfrit til rådighed i 2026 og efterfølgende år, kan opgøres efter principperne i ligningslovens § 16, stk. 5, hvoraf 80 pct. skal medtages som skattepligtig indkomst for A.

Begrundelse

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1, hvoraf fremgår, at A’s vederlagsfri benyttelse af stuehuset anses som en skattepligtig donation (gave) fra fondet, som skal værdiansættes efter et skøn over værdien i handel og vandel, dvs. markedsværdien, på tidspunktet for brug af godet, jf. statsskattelovens § 4. Da der er tale om en uddeling omfattet af ligningslovens § 7 V, skal alene 80 pct. af markedsværdien medregnes til den personlige indkomst. 

Skattestyrelsen er således ikke enig med H1-Fondet i, at værdiansættelsen af A’s ret til at benytte stuehuset som feriebolig kan opgøres efter principperne i ligningslovens § 16, stk. 5.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej, se besvarelsen af spørgsmål 1". 

Spørgsmål 3

Såfremt der svares Nej til spørgsmål 1, ønskes det bekræftet, at værdien af, at A i 2025 får stillet stuehuset vederlagsfrit til rådighed, passende kan fastsættes til 2.200 kr. pr. uge, hvoraf 80 pct. skal medtages som skattepligtig indkomst for A.

Begrundelse

Som nævnt under spørgsmål 1 er det Skattestyrelsens opfattelse, at A’s vederlagsfri benyttelse af stuehuset er at anse som en skattepligtig donation (gave) fra H1-Fondet, som skal værdiansættes efter et skøn over værdien i handel og vandel, dvs. markedsværdien, på tidspunktet for brug af godet, jf. statsskattelovens § 4. Da der er tale om en uddeling omfattet af ligningslovens § 7 V, skal alene 80 pct. af markedsværdien medregnes til den personlige indkomst. 

Det betyder, at A skal medtage et beløb på sin indkomstopgørelse svarende til 80 pct. af den objektive udlejningsværdi ved benyttelsen af stuehuset.

Værdien af, at A i 2025 får stillet stuehuset vederlagsfrit til rådighed, skal efter Skattestyrelsens opfattelse fastlægges ved en sammenligning med den markedsleje, som er almindeligt gældende for området for tilsvarende fritidsboliger med hensyn til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand.

Skattestyrelsen har i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet anmodet Vurderingsstyrelsen om en udtalelse. Vurderingsstyrelsen har vurderet, at en markedsleje på 4.600 kr. pr. uge i ugerne 22-34 og 2.300 kr. pr. uge for de øvrige uger excl. forbrug synes passende for stuehuset på ejendommen G1, når stuehusets alder, stand, størrelse (XX m² boligareal) og beliggenhed tages i betragtning.

Vurderingsstyrelsen har undersøgt markedet for udlejning af fritidsboliger i området og har hovedsageligt lagt vægt på udlejningspriser på sammenlignelige boliger i åbent land. Vurderingsstyrelsen har ikke fundet så mange sammenlignelige fritidsboliger, men har dog fået et indtryk af prisniveauet på lignende fritidshuse i området, hvor Vurderingsstyrelsen har fundet sammenlignelige boliger også beliggende på landet og i nogenlunde samme stand som ejendommen G1. Gennemsnitsprisen på de udsøgte udlejede fritidsboliger ligger på 5,34 pr. kvm pr. dag, hvilket svarer til 4.598 kr. pr. uge.

På denne baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at værdien af, at A i 2025 får stillet stuehuset vederlagsfrit til rådighed, ikke kan fastsættes til 2.200 kr. pr. uge, som H1-Fondet har oplyst. A skal derfor efter Skattestyrelsens opfattelse ved benyttelse af stuehuset i ugerne 22-34 medtage 80 pct. af 4.600 kr. som skattepligtig indkomst og 80 pct. af 2.300 kr. pr. uge for de øvrige uger excl. forbrug.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej, se begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c

§ 4

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:

[…]

c. af et Embede eller en Bestilling, saasom fast Lønning, Sportler, Embedsbolig, Naturalydelser, Emolumenter, Kontorholdsgodtgørelse (med Hensyn til Kontorudgifter jfr. § 6b.), samt Pension, Ventepenge, Gaver (jfr. dog herved Bestemmelsen i § 5b.), Understøttelser, Klosterhævning, Livrente, Overlevelsesrente, Aftægt og deslige;

Fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1

   § 1. Skattepligt i henhold til denne lov omfatter:

1) Fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller af lov om erhvervsdrivende fonde, medmindre fonden er undtaget fra disse love.

Fondsbeskatningsloven § 4

   § 4. I den efter § 3 opgjorte indkomst kan de i § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte fonde m.v. og foreninger foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Fonde, hvis formål er at betrygge og forbedre kårene for medarbejdere m.v., jf. ligningslovens § 14 F, kan i den efter § 3 opgjorte indkomst foretage fradrag for uddelinger til sådanne formål.

Ligningsloven § 7 V, stk. 2, 1. pkt.

   § 7 V. […]

   Stk. 2. Modtagere af uddelinger fra fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, skal alene medregne 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når uddelingen sker til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.

Ligningslovens § 16, stk. 1, 3 og 5:

   § 16. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

[…]

   Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. […]

   Stk. 5. Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af dansk ejendomsværdi eller hermed sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi pr. 1. januar året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien reguleret som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, pr. 1. januar året før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger.

Lovforslag nr. L 27 fremsat den 5. oktober 2016, Almindelige bemærkninger, afsnit 2

2. Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke-almennyttige uddelinger

2.1. Gældende ret

Fondsuddelinger til fysiske personer, selskaber og fonde, der er hjemmehørende i Danmark, behandles hos modtageren som gaver. Uddelingsbeløbet medregnes derfor ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For fysiske personer er der tale om personlig indkomst.

Praksis

SKM2023.531.LSR

Sagen angik, om en fond efter det udvidede driftsomkostningsbegreb havde fradrag for udgifter afholdt i 2015, 2016 og 2017 til drift og vedligeholdelse af et sommerhus, som fonden stillede til disposition for børnebørn og oldebørn efter en afdød, eller om udgifterne var uddelinger.

Landsskatteretten henviste til, at fondens formål var at administrere sommerhuset og stille dette til disposition for de nævnte børnebørn og oldebørn. Derfor fandt Landsskatteretten, at fonden i overensstemmelse med fondens formål havde afholdt udgifterne til drift og vedligeholdelse af sommerhuset og dermed som uddelinger og således ikke for at sikre driften af fonden. Udgifterne var derfor alene fradragsberettigede i det omfang, der var hjemmel hertil i fondsbeskatningslovens § 4, som med virkning for uddelinger den 5. oktober 2016 og senere var ændret således, at der alene var fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Det var ubestridt, at fondens formål ikke var almenvelgørende eller på anden måde almennyttig. Landsskatteretten tiltrådte Skattestyrelsens fordeling af fradragsberettigede uddelinger og ikke-fradragsberettigede uddelinger.

Landsskatteretten stadfæstede dermed Skattestyrelsens afgørelse.

Cirkulære nr. 72 om ligningsloven af 17. april 1996, afsnit 12.4.3

12.4.3. Værdiansættelsen, jf. § 16, stk. 3

Markedsværdien fraviges som udgangspunkt i § 16, stk. 4-6, hvori der er fastsat særlige »skematiske« værdiansættelsesregler for goder i form af fri bil, sommerbolig og lystbåd, og i § 16, stk. 7-8, hvor der er fastsat særlige regler for tjeneste- og lejeboliger.

Den juridiske vejledning afsnit C.A.2.5.2.23 LL § 7 V - Successive uddelinger fra fonde og foreninger

I LL § 7 V, stk. 2 er det bestemt, at modtagere af uddelinger fra fonde og foreninger mv. omfattet af FBL § 1, stk. 1, 2 eller 4, alene skal medregne 80 % af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når uddelingen sker til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennytte.

Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.1.1 Regler for personalegoder

Hovedregel

[…]

LL § 16 præciserer indkomstopgørelsen efter SL § 4 - § 6 for personalegoder.

Anvendelsesområde

Reglen i LL § 16 gælder kun goder, der er ydet

• som led i en ansættelsesaftale
• som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt
• til personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer
• til medlemmer af Folketinget, regionalråd og kommunalbestyrelser
• til menighedsrådsmedlemmer
• til hovedaktionærer.

Se LL § 16, stk. 1.

Der kan godt være tale om en arbejdsaftale, selvom arbejdstager ikke bliver aflønnet i penge.

C.A.5.1.2 Værdiansættelse af personalegoder

Hovedregel

Personalegoder værdiansættes som hovedregel til markedsværdien på overdragelsestidspunktet. Markedsværdien er den værdi, som det må antages at koste modtageren at anskaffe godet i almindelig fri handel. Se LL § 16, stk. 3.

Undtagelser

Der er en række undtagelser til udgangspunktet om, at personalegoder er skattepligtige til markedsværdien:

Undtagelse 1

For en række specifikke personalegoder er der i lovgivningen fastsat specielle regler for værdiansættelsen. Se LL § 16, stk. 4 - 9 og stk. 12. Det drejer sig om følgende goder:

• Bil. Se C.A.5.14.1
• Sommerbolig. Se C.A.5.16.2
• Lystbåd. Se C.A.5.16.2
• Telefon, computer og datakommunikation. Se C.A.5.2
• Kost og logi for visse personalegrupper. Se C.A.5.12.2 og bekendtgørelse om værdiansættelse af fri kost og logi gældende for 2024.

Den juridiske vejledning afsnit C.D.9.1.2 Fondsbeskatningslovens skattesubjekter

Hvem er omfattet af fondsbeskatningsloven?

Fondsbeskatningsloven omfatter følgende grupper:

a)      Fonde, der er omfattet af fondsloven eller af erhvervsfondsloven, medmindre fonden er undtaget fra disse love. Se FBL § 1, stk. 1, nr. 1.

[…]

Den juridiske vejledning afsnit C.A.6.1.1 Beskatning af gaver

Regel

Gaver skal regnes med ved indkomstopgørelsen. Se SL § 4, stk. 1, litra c.

Hvornår er der tale om en gave?

I civilretten defineres en gave traditionelt som en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel, der bliver givet som et udslag af gavmildhed, i gavehensigt.

I skattelovgivningen er der ingen entydig definition af en gave. Det er dog en ufravigelig betingelse i skatteretten for at behandle en ydelse som en gave, at der er tale om en hel eller delvis vederlagsfri formuefordel.

En gave kan fx være

• en aktuel overdragelse af et formuegode
• et løfte om en fremtidig ydelse
• et løfte om eftergivelse af gæld
• et gode, der overføres fra en persons formue til en andens mod et vederlag, der afviger fra handelsværdien.

En gave kan bestå i såvel overdragelse af ting som arbejdsydelser og brugsrettigheder. 

Hvordan skal gaven værdiansættes?

Værdien af det overdragne formuegode ansættes efter et skøn over værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet.

Den juridiske vejledning afsnit C.D.9.3 Grundlæggende principper for opgørelse af den skattepligtige indkomst

Fonde mv. kan fradrage uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål samt hensættelser hertil i den skattepligtige indkomst. Se FBL § 4, stk. 1 og stk. 3.

Den juridiske vejledning afsnit C.D.9.6.2 Sondring mellem driftsomkostninger og uddelinger

Ved uddelinger forstås ydelser, som fonden mv. afholder for faktisk at realisere de formål, der fremgår af vedtægterne.

Fonde kan både foretage eksterne og interne uddelinger.

Ved eksterne uddelinger forstås uddelinger til modtagere udenfor fonden, fx legater, stipendier eller ydelser til formål, som fonden ikke selv udfører. En ekstern uddeling kan også være et afkald på indtægter, f.eks. renteindtægter af lån eller lejeindtægter. Endelig kan eksterne uddelinger være afholdelse af udgifter, som ikke kan henføres til driftsudgifter. Eksterne uddelinger kan overordnet beskrives som fonde mv.s vedtægtsbestemte anvendelse af nettoindkomsten, der sker uden forventning om en modydelse.

Den juridiske vejledning afsnit C.D.9.9.1.1 Generelt om uddelinger

Fonde, brancheforeninger mv. og i et vist omfang arbejdsmarkedssammenslutninger kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage fradrag for uddelinger. Se FBL § 4, stk. 1, og FBL § 9, stk. 1. […]

Uddelinger er ydelser, som fonden mv. afholder for at realisere de formål, der fremgår af vedtægterne.

[…]

Eksterne uddelinger

Eksterne uddelinger er uddelinger, som udgør fondes mv. vedtægtsbestemte anvendelse af nettoindkomsten, og de uddeles uden forventning om en modydelse.

Eksterne uddelinger kan konkret bestå i

• ydelser af legater eller gaver
• afkald på indtægter, fx renteindtægter af et lån eller lejeindtægter ved ydelse af fri bolig, eller
• afholdelse af udgifter, der ikke kan henføres til driftsomkostningerne.

Eksterne uddelinger er uddelinger til personer, selskaber mv. uden for fonden.

Den juridiske vejledning afsnit C.D.9.9.1.3 Uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål

Almenvelgørende eller almennyttige formål

[…]

Efter FBL § 4, stk. 1, er det ingen betingelse, at modtageren af en uddeling har et almennyttigt formål. Det afgørende er, om den konkrete uddeling kan siges at være anvendt til et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Se mere nedenfor under "Konkret vurdering".

Videre kreds

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves det, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode.

[…]

Økonomisk trang

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til personer indenfor en videre kreds, der er i økonomisk trang.

Fremherskende opfattelse

Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige.

Spørgsmål 2

Der henvises til lovgrundlag, forarbejder og praksis under spørgsmål 1.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Der henvises til lovgrundlaget under spørgsmål 1.