Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at royalty, som udbetales på baggrund af indgået royaltyaftale mellem parterne, er omfattet af momsfritagelse?

Svar

1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Royaltyaftalen er indgået mellem H1 (defineret som "Producenten" i aftalen) og A’ & B’s efterfølgere (defineret som "Designeren" i aftalen) i 2020. Både Producenten og A’s efterfølgere ønsker et bindende svar på ovenstående spørgsmål.

A’s efterfølgere omfatter tre personer, herunder de to spørgere.

De relevante faktiske forhold i sagen omfatter:

• Royaltyaftalen er indgået imellem producenten og A’ og B’s efterfølgere. Producentens rettigheder omfatter: "... retten til at fremstille, markedsføre og sælge Produkterne. ..." (pkt. 4.1.1 i aftalen).
• Den løbende opgjorte royalty, fra rettighederne på design af produkter, opgøres som x procent af producentens omsætning på rettighederne (pkt. 5.1.1 i aftalen).
• Aftalen er alene opsigelig fra efterfølgernes side med 6 måneders varsel, såfremt det samlede salg i et kalenderår falder under det aftalte i aftalens bilag 1 med oversigt over produkterne (pkt. 10.3 i aftalen).
• Den samlede udbetalte royalty til spørgerne overstiger 50.000 DKK (ekskl. moms) årligt for hver parts vedkommende.

Royaltyaftale med bilag er forelagt for Skattestyrelsen.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Vi mener, at spørgsmålet til Skat skal besvares med et "ja", aftalen er omfattet af momsfritagelse, jf. nedenstående begrundelse:

• Royaltyaftalen er en forvaltningsaftale og ikke en aftale om salg af rettigheder idet:
  • Producentens rettigheder er defineret som "... retten til at fremstille, markedsføre og sælge Produkterne. ..." (pkt. 4.1.1 i aftalen).
  • aftalen kan opsiges såfremt "... antallet ligger under det i bilag 1 angivet minimumsantal i et kalenderår, kan Designeren uanset den i pkt. 10.1 aftalte uopsigelighed opsige aftalen med 6 måneders skriftligt varsel til udløbet af en måned." (pkt. 10.3 i aftalen).
• ifølge vejledende svar fra Skattestyrelsen ses royaltyvederlag aftalt i en forvaltningsaftale som værende fritaget for moms efter Momslovens § 13, stk. 1, nr. 7 (se vejledende svar gengivet nedenfor).
• Vi er livsarvinger efter A og mener, i henhold til lov om ophavsret § 38, stk. 4, at retten til vederlag falder i arv under uændrede vilkår: "Retten til vederlag består indtil ophavsrettens udløb, jf. § 63. Retten er personlig og uoverdragelig. Efter ophavsmandens død falder retten dog i arv til ophavsmandens ægtefælle og livsarvinger. ...".

Det er producentens opfattelse, at vores royaltyvederlag fremover skal udbetales med moms. Vi ønsker at fortsætte med den hidtidige praksis, hvor royaltyvederlaget er blevet udbetalt uden moms. Vi er lønmodtagere og pensionister, som ikke driver virksomhed. Medmindre det kræves iflg. Momsloven, ønsker vi derfor ikke royaltyvederlaget udbetalt med moms, idet det kræver, at vi - udover at indberette B-indkomsten - også skal oprette momsregistreret virksomhed og som følge heraf også hyppigt aflægge momsregnskab til Skat.

Som vi fortolker lovgivningen, er royaltyvederlaget aftalt i en forvaltningsaftale og derfor fritaget for moms.

Vejledende udtalelse modtager fra Skattestyrelsen:

Hej […]

Tak for din besked.

Jeg skriver her som lovet de retningslinjer vi har i forhold til Momsloven omkring moms ved royalties, og i dette tilfælde royalties vedrørende design […].

Såkaldte royalties anses som betaling for en tjenesteydelse. Hvis den underliggende ydelse er en momspligtig ydelse, skal der derfor betales moms af de pågældende royalties.

Det betyder også, at hvis den underliggende ydelse er omfattet af én af momsfritagelserne i Momsloven, så skal der ikke betales moms af disse royalties.

I Momslovens § 13, stk. 1, nr. 7 er kunstneriske ydelser fritaget for moms. Fritagelsen i relation til royalties er beskrevet i den juridiske vejledning således:

Når en kunstner indgår en aftale med fx et forlag, er det en konkret vurdering om kunstneren har indgået en aftale om salg af ophavsrettigheden eller kunstneren har indgået en forvaltningsaftale.

Vurderes det konkret ud fra aftalens indhold, at kunstneren har indgået en forvaltningsaftale med fx et forlag, kan en sådan aftale typisk indebære følgende:

* Forlaget leverer en administrationsydelse til kunstneren

* Beholder forlaget en procentdel af udbetalte royalties fra tredjemand, er det kunstnerens betaling for forlagets administrationsydelse til kunstneren. Kunstneren er altså stadig indehaver af ophavsretten og er den som leverer en momsfritaget kunstnerisk ydelse mod betaling af royalties mv.

Link til den juridiske vejledning D.A.5.7.2 Kunstnerisk virksomhed afsnittet "Salg af ophavsret mv" https://info.skat.dk/data.aspx?oid=1947096&chk=219250

Dette betyder, at hvis det er en forvaltningsaftale, og ikke salg af ophavsretten, så ses det som værende fritaget efter Momslovens § 13, stk. 1, nr. 7 som en kunstnerisk ydelse.

Vil gøre opmærksom på at mit svar er vejledende og ikke en afgørelse.

Giver ovenstående anledning til spørgsmål er du velkommen til at skrive igen eller ringe på 72 22 28 67 (red.: Skattestyrelsens telefoniske momsvejledning).

(…)

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at royalty, som udbetales på baggrund af indgået royaltyaftale mellem parterne, er omfattet af momsfritagelse.

Begrundelse

Efter momslovens § 3, stk. 1, er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, momspligtige personer. Efter momslovens § 4, stk. 1, skal der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Spørgerne har dels argumenteret for, at der i nærværende sag er tale om følgeretsvederlag efter ophavsretslovens § 38. Det fremgår af ophavsretslovens § 38, stk. 1, 1. pkt., at ophaveren har ret til vederlag ved videresalg af eksemplarer af kunstværker, herunder malerier, collager, tegninger, graveringer, tryk, litografier, skulpturer, vægtæpper, keramisk kunst, glaskunst og fotografiske værker (følgeretsvederlag). Af 2. pkt. fremgår, at bestemmelsen i 1. pkt. omfatter eksemplarer af kunstværker, som er udført i ét eksemplar eller i et begrænset antal af ophavsmanden selv eller med dennes tilladelse. Efter 3. pkt. omfatter bestemmelsen i 1. pkt. ikke bygningsværker.

Sådanne følgeretsvederlag er ikke momspligtige, jf. EU-domstolens dom i sag C-51/18, Kommissionen mod Østrig.

Imidlertid vedrører nærværende sag ikke et følgeretsvederlag efter ophavsretslovens § 38, men en aftale, hvor to designeres efterfølgere overdrager retten til at fremstille, markedsføre og sælge produkter designet af designerne til en X-fabrik. De royalties, som efterfølgerne modtager, er derfor ikke undtaget fra momspligt efter EU-domstolens dom i sag C-51/18, Kommissionen mod Østrig.

Momspligt forudsætter, jf. den i Den juridiske vejledning, afsnit D.A.4.1.2, beskrevne praksis, at der foretages levering af ydelser mod vederlag. Hvilket forudsætter, at der er en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget. Ydelser er derfor kun momspligtige, hvis der mellem tjenesteyderen og aftageren er et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet vederlaget til tjenesteyderen udgør momsgrundlaget for ydelsen til aftageren. Denne forudsætning for momspligt er opfyldt i nærværende sag.

Momspligt forudsætter derudover, at der er tale om selvstændig, økonomisk virksomhed. Udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter udgør økonomisk virksomhed. Jf. momssystemdirektivet, artikel 9, stk. 1, 2. afsnit, og den i Den juridiske vejledning, afsnit D.A.3.1.4.2.1 beskrevne praksis. Immaterielle goder er fx ophavsrettigheder, patentrettigheder, licensrettigheder, retten til varemærker, fællesmærker og mønstre og andre lignende rettigheder. Også denne forudsætning for momspligt er opfyldt.

Spørgerne har dels argumenteret for, at der i nærværende sag er tale om en forvaltningsaftale og ikke en aftale om salg af rettigheder. Spørgerne finder derfor, at royaltyvederlaget er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, er ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, i forbindelse med forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet, fritaget for moms. Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af ophavsrettigheder samt patenter, varemærker og lignende rettigheder og meddelelse af licenser vedrørende patenter, varemærker og lignende rettigheder.

Som nævnt vedrører nærværende sag en aftale, hvor to designeres efterfølgere overdrager retten til at fremstille, markedsføre og sælge produkter designet af designerne til en X-fabrik. Der er således ikke tale om et forhold reguleret af ophavsretsloven, men af designloven. Jf. designlovens § 9, hvorefter ingen - med visse undtagelser - uden samtykke fra indehaveren af retten kan udnytte designet. En sådan udnyttelse omfatter navnlig fremstilling, udbud, markedsføring, indførsel, udførsel eller brug af et produkt, som designet angår, eller oplagring af et sådant produkt med de nævnte formål. Af samme grund er der ikke tale om, at efterfølgerne har indgået en aftale med X-fabrikken om, at X-fabrikken skal forvalte efterfølgernes rettigheder i forhold til tredjemand.

Efterfølgernes overdragelse til X-fabrikken af retten til at fremstille, markedsføre og sælge produkter designet af designerne kan ikke anses for en ydelse leveret af en kunstner i forbindelse med forfattervirksomhed eller kunstnerisk aktivitet. Dertil kommer, at efterfølgernes rettigheder til designernes design må anses for en lignende rettighed, der er undtaget fra momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7. Det bemærkes, at både overdragelse af lignende rettigheder og meddelelse af licenser vedrørende lignende rettigheder er omfattet af undtagelsen fra fritagelsen. Det forhold, at efterfølgerne ikke har overdraget rettighederne til designet permanent i sin helhed, kan derfor ikke medføre et andet resultat.

Efterfølgerne leverer i forbindelse med aftalen momspligtige ydelser, som ikke er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.

Det bemærkes for en god ordens skyld, at momslovens § 4 d og overgangsbestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov nr. 1695 af 30. december 2024 ikke har betydning for besvarelsen af spørgsmålet i nærværende sag. Det skyldes dels, at der ikke er tale om levering af en licens til en forfatters eller kunstners ophavsretsbelagte værker mod vederlag. Dels, at der ikke er tale om en licens meddelt af en forvaltningsorganisation, jf. forarbejderne til § 2, stk. 2, i lov nr. 1695 af 30. december 2024.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momslovens § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 4 d, og § 13, stk. 1, nr. 7, jf. lov nr. 1695 af 30. december 2024 har følgende ordlyd:

"§ 3. Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Stk. 2. (…)

§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Stk. 2. (…)

§ 4 d. Der skal betales afgift, når afgiftspligtige personer, der ikke er omfattet af § 13, stk. 1, nr. 7, leverer licenser til forfatteres og kunstneres ophavsretsbelagte værker mod vederlag.

§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

1) (…)

7) Ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, i forbindelse med forfattervirksomhed og kunstnerisk aktivitet. Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af ophavsrettigheder samt patenter, varemærker og lignende rettigheder og meddelelse af licenser vedrørende patenter, varemærker og lignende rettigheder.

8) (…)"

§ 2 i lov nr. 1695 af 30. december 2024 har følgende ordlyd:

"Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2. Loven har virkning for levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1. juli 2025."

Momssystemdirektivets artikler 2, 9 og 371 og Bilag X har følgende ordlyd:

"Artikel 2

1. Følgende transaktioner er momspligtige:

a) (…)

c) levering af ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab

d) (…)

Artikel 9

1. Ved »afgiftspligtig person« forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved »økonomisk virksomhed« forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

2. (…)

Artikel 371

De medlemsstater, som pr. 1. januar 1978 fritog de transaktioner, der er anført i bilag X, del B, kan fortsætte med at fritage dem på de betingelser, der var gældende i hver af de berørte medlemsstater på samme dato.

BILAG X

LISTE OVER TRANSAKTIONER, DER ER OMFATTET AF UNDTAGELSER OMHANDLET I ARTIKEL 370 OG 371 OG ARTIKEL 375-390c

DEL A

(…)

DEL B

Transaktioner, som medlemsstaterne kan fortsætte med at fritage for afgift

1) (…)

2) Ydelser leveret af forfattere, kunstnere, herunder udøvende kunstnere, advokater og andre personer i liberale erhverv, bortset fra lægegerningen og dertil knyttede erhverv, undtagen følgende ydelser:

a) Overdragelse af patenter, varemærker og lignende rettigheder samt meddelelse af licenser vedrørende disse rettigheder

b) (…)"

Designlovens §§ 1 og 9 har følgende ordlyd:

"§ 1. Den, som har frembragt et design (designeren), eller den, til hvem designerens ret er overgået, kan i overensstemmelse med denne lov ved registrering erhverve eneret til designet (designret), jf. § 9.

§ 9. Designretten indebærer med de undtagelser, som følger af §§ 10-12, at ingen uden samtykke fra indehaveren af retten kan udnytte designet. En sådan udnyttelse omfatter navnlig fremstilling, udbud, markedsføring, indførsel, udførsel eller brug af et produkt, som designet angår, eller oplagring af et sådant produkt med de nævnte formål.

Stk. 2. Designretten i henhold til stk. 1 omfatter ethvert design, der ikke giver den informerede bruger et andet helhedsindtryk. Ved vurderingen af designrettens omfang skal der tages hensyn til den grad af frihed, som designeren har haft ved udviklingen af designet."

Ophavsretslovens § 38 har, jf. lov nr. 676 af 11. juni 2024, § 1, følgende ordlyd:

"§ 38. Ophaveren har ret til vederlag ved videresalg af eksemplarer af kunstværker, herunder malerier, collager, tegninger, graveringer, tryk, litografier, skulpturer, vægtæpper, keramisk kunst, glaskunst og fotografiske værker (følgeretsvederlag). Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter eksemplarer af kunstværker, som er udført i ét eksemplar eller i et begrænset antal af ophavsmanden selv eller med dennes tilladelse. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke bygningsværker.

Stk. 2. Følgeretsvederlag skal betales ved alle videresalg, hvor der som sælgere, købere eller formidlere deltager professionelle på kunstmarkedet, herunder auktionshuse, kunstgallerier og kunsthandlere. Pligten til at betale vederlag påhviler sælgeren eller formidleren. Der skal kun betales vederlag, hvis salgsprisen overstiger 300 euro (ekskl. moms). Det samlede vederlag kan ikke overstige 12.500 euro (ekskl. moms) pr. eksemplar.

Stk. 3. Vederlaget beregnes som

1) 5 pct. af den del af salgsprisen, der udgør indtil 50.000 euro (ekskl. moms),

2) 3 pct. af den del af salgsprisen, der ligger mellem 50.000,01 og 200.000 euro (ekskl. moms),

3) 1 pct. af den del af salgsprisen, der ligger mellem 200.000,01 og 350.000 euro (ekskl. moms),

4) 0,5 pct. af den del af salgsprisen, der ligger mellem 350.000,01 og 500.000 euro (ekskl. moms), og

5) 0,25 pct. af den del af salgsprisen, der ligger over 500.000 euro (ekskl. moms).

Stk. 4. Retten til vederlag består indtil ophavsrettens udløb, jf. § 63. Retten er personlig og uoverdragelig. Efter ophaverens død falder retten dog i arv til ophaverens ægtefælle og livsarvinger. Efterlader ophaveren sig ikke ægtefælle eller livsarvinger, tilfalder vederlagsretten den organisation, som er nævnt i stk. 5.

Stk. 5. Følgeretsvederlag kan kun gøres gældende af en organisation, som er godkendt af kulturministeren. Organisationen forestår opkrævningen og foretager fordelingen til de berettigede. Den berettigedes krav mod organisationen består, indtil 3 år er forløbet fra udgangen af det år, i hvilket videresalget fandt sted. Forældelsen afbrydes ved skriftligt påkrav fra den berettigede.

Stk. 6. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om sagsbehandlingen i forbindelse med godkendelsen af den organisation, som er nævnt i stk. 5.

Stk. 7. Sælgere eller formidlere, jf. stk. 2, 2. pkt., skal

1) fremsende en årlig opgørelse til organisationen pr. 1. juni over det foregående års salg af kunstværker, som omfattes af følgeretsordningen, jf. stk. 1 og 2, attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor og

2) efter anmodning fra organisationen inden 4 uger fra modtagelse af anmodningen fremsende alle de oplysninger, der er nødvendige for at sikre betaling af vederlag, når organisationen anmoder herom inden for 3 år efter videresalget."

Forarbejder

Lovforslag 82, 1. samling, folketingsåret 2024-25, Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, Til § 2

"(…)

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at loven har virkning for leveringer af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1. januar 2025.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at loven har virkning for leveringer af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1. januar 2025, uanset hvad der efter momslovens § 23 er det momsretlige leveringstidspunkt for ydelsen.

Leveres der en licens, der giver ret til udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret både før og efter den 1. januar 2025, vil loven kun finde anvendelse for den del af vederlaget, der vedrører udnyttelse af licensen fra og med den 1. januar 2025.

Det foreslås i 2. pkt., at loven dog ikke finder anvendelse, når levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1. januar 2025, sker inden den 1. januar 2025 baseret på aftaler indgået før den 6. november 2024.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at loven ikke får virkning for leveringer af forvaltningsorganisationers licenser før den 1. januar 2025, hvis sådanne leveringer var aftalt forud for lovforslagets fremsættelse. Det forhold, at loven finder anvendelse, hvis aftalen er indgået efter fremsættelsen af lovforslaget og vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med 1. januar 2025, skyldes hensynet til at modvirke, at aftaleparter kan fremrykke leveringstidspunktet og derved omgå lovens ikrafttrædelsesbestemmelse.

(…)"

Lovforslag 82, 1. samling, folketingsåret 2024-25, Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. december 2024, 4. Ændringsforslag med bemærkninger

"(…)

Til § 2

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, V og M):

2) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Loven har virkning for levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1. juli 2025.«

[Udskydelse af virkningstidspunktet]

(…)

Bemærkninger

Til nr. 2

Det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 2, 1. pkt., at loven vil have virkning for levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1. januar 2025. Det fremgår af 2. pkt., at loven dog ikke vil finde anvendelse, når levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret, sker inden den 1. januar 2025 baseret på aftaler indgået før den 6. november 2024.

Det foreslås med ændringsforslaget at nyaffatte lovforslagets § 2, stk. 2, hvorved virkningstidspunktet i 1. pkt. udskydes fra den 1. januar 2025 til den 1. juli 2025, samtidig med at 2. pkt. udgår.

Ændringsforslaget indebærer, at loven kun vil have virkning for levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsrettigheder fra og med den 1. juli 2025.

Ændringsforslaget er foranlediget af oplysninger modtaget efter lovforslagets fremsættelse om de systemændringer, der vil være nødvendige for at implementere momspligten. Den foreslåede udskydelse af virkningstidspunktet vurderes at give berørte virksomheder, organisationer m.v. rimelig tid til implementeringen.

Det vil fra lovens ikrafttræden være klart for de berørte virksomheder m.v., hvilke momsregler der vil gælde for levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1. juli 2025. Det vurderes desuden, at det udskudte virkningstidspunkt vil medføre, at der kun er en begrænset risiko for, at der inden lovens ikrafttræden vil ske forudfakturering vedrørende sådanne licenser specifikt for at undgå momsbetalingen.

Det foreslås derfor, at den særlige regel i lovforslagets § 2, stk. 2, 2. pkt., ikke medtages.

Ændringsforslaget vil ikke ændre på lovens ikrafttrædelsestidspunkt, der fortsat vil være den 1. januar 2025.

(…)"

Praksis

C-51/18, Kommissionen mod Østrig

Ved direktiv 2001/84/EF af 27. september 2001 om følgeret for ophavsmanden til et originalkunstværk er der indført en vis harmonisering af EU-landenes regler om følgeretsvederlag. Ophavsmandens følgeret til et originalkunstværk er en uoverdragelig og ufrasigelig ret til et vederlag baseret på salgsprisen ved videresalg af det pågældende kunstværk efter ophavsmandens første afhændelse af det. Retten finder anvendelse på - som udgangspunkt - alt videresalg, hvor der som sælgere, købere eller formidlere deltager professionelle på kunstmarkedet, herunder auktionshuse, kunstgallerier og alle kunsthandlere i øvrigt. Følgeretsvederlaget til ophavsretshaveren er ikke vederlag for en ydelse udført af denne.

Uddrag af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.3.1.2.2

"(…)

Momspligtige personer (afgiftspligtige personer) er både juridiske og fysiske personer.

En afgiftspligtig person kan derfor også være enhver form for selskabs- og virksomhedsdannelse, fx:

• aktieselskab
• anpartsselskab
• interessentskab
• enkeltmandsfirma
• konkursbo
• forening
• fond.

En enheds retlige form er i den forbindelse uden betydning. En afgiftspligtig person kan altså også være et samvirke mellem flere juridiske eller fysiske personer, hvor samvirket fx er etableret på basis af en samarbejdsaftale. Se fx SKM2007.899.LSR.

(…)"

Uddrag af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.3.1.4.2.1

"(…)

Udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter udgør økonomisk virksomhed. Se momssystemdirektivet, artikel 9, stk. 1, 2. afsnit.

Immaterielle goder er fx ophavsrettigheder, patentrettigheder, licensrettigheder, retten til varemærker, fællesmærker og mønstre og andre lignende rettigheder.

(…)"

Uddrag af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.4.1.2

"(…)

Levering af ydelser mod vederlag forudsætter, at der er en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget. Ydelser er derfor kun momspligtige, hvis der mellem tjenesteyderen og aftageren er et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet vederlaget til tjenesteyderen udgør momsgrundlaget for ydelsen til aftageren.

I denne forbindelse dækker begrebet ydelse også levering af en vare.

(…)

Ved direktiv 2001/84/EF af 27. september 2001 om følgeret for ophavsmanden til et originalkunstværk er der indført en vis harmonisering af EU-landenes regler om følgeretsvederlag. Se evt. også ophavsretslovens § 38. Ophavsmandens følgeret til et originalkunstværk er en uoverdragelig og ufrasigelig ret til et vederlag baseret på salgsprisen ved videresalg af det pågældende kunstværk efter ophavsmandens første afhændelse af det. Retten finder anvendelse på - som udgangspunkt - alt videresalg, hvor der som sælgere, købere eller formidlere deltager professionelle på kunstmarkedet, herunder auktionshuse, kunstgallerier og alle kunsthandlere i øvrigt. De omhandlede vederlag er ikke vederlag i momslovens forstand. Se EU-domstolens dom i sag C-51/18, Kommissionen mod Østrig.

(…)"

Uddrag af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.5.7.2

"(…)

►Ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, i forbindelse med forfattervirksomhed eller kunstnerisk aktivitet er fritaget for moms. Fritagelsen omfatter dog ikke overdragelse af ophavsrettigheder samt patenter, varemærker og lignende rettigheder og meddelelse af licenser vedrørende patenter, varemærker og lignende rettigheder. Se ML § 13, stk. 1, nr. 7.◄

Momsfritagelse af kunstnerisk virksomhed handler om de udøvende kunstnere i modsætning til momsfritagelsen for kulturelle aktiviteter mv., der handler om momsfritagelse for arrangører mv.

(…)

►Meddelelse af licenser

Momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7 omfatter ikke meddelelse af licenser vedrørende patenter, varemærker og lignende rettigheder. Meddelelse af licens til ophavsretsbelagte værker er dog omfattet af momsfritagelsen.◄

Salg af ophavsret mv.

►Momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7 omfatter ikke overdragelse af ophavsrettigheder samt patenter, varemærker og lignende rettigheder. Bemærk, at overdragelse af ophavsrettigheder ikke er omfattet af momsfritagelsen i modsætning til meddelelse af licens til ophavsretsbelagte værker.◄

Når en kunstner indgår en aftale med fx et forlag, er det en konkret vurdering om kunstneren har indgået en aftale om salg af ophavsrettigheden eller kunstneren har indgået en forvaltningsaftale ►omhandlende kunstnerens ophavsretsbelagte værker◄.

Vurderes det konkret ud fra aftalens indhold, at kunstneren har indgået en forvaltningsaftale med fx et forlag, kan en sådan aftale typisk indebære følgende:

• Forlaget leverer en administrationsydelse til kunstneren
• Beholder forlaget en procentdel af udbetalte royalties fra tredjemand, er det kunstnerens betaling for forlagets administrationsydelse til kunstneren. Kunstneren er altså stadig indehaver af ophavsretten og er den som leverer en momsfritaget kunstnerisk ydelse mod betaling af royalties mv.

►Efter ML § 4 d skal der betales moms, når afgiftspligtige personer, der ikke er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, leverer licenser til forfatteres og kunstneres ophavsretsbelagte værker mod vederlag. Se afsnit D.A.4.1.2. ML § 4 d har virkning for levering af licenser, der vedrører udnyttelse af forfatteres og kunstneres ophavsret fra og med den 1. juli 2025.◄

Bemærk, at det ikke er alle royalties, der kan anses for vederlag for en leverance. Se fx. omtalen af følgeretsvederlag i afsnit D.A.4.1.2. Royalties, der ikke kan anses for vederlag for en leverance, er ikke omfattet af fritagelsen for kunstnerisk virksomhed. Det skyldes, at der i disse situationer ikke vil være tale om vederlag for en momspligtig ydelse.

(…)"