Lodder og spilleplader

Det står i bekendtgørelsen om almennyttige lotterier § 3, stk. 2, at deltagere i lotteri ikke selv må medbringe eller sammensætte lodder. Ordet "lodder" henviser til alle typer af lodder i alle typer af lotteri, herunder spilleplader i bingo og banko.

 

Forbud mod at sammensætte lodder

Det at sammensætte egne lodder, herunder spilleplader, er således ikke tilladt, hvorfor Bingolo-spilleplader ikke er tilladte ved udbud af bingo eller banko.

For så vidt angår tallene på en given fortrykt spilleplade, der er indkøbt af tilladelsesindehaver, er det dog tilladt, hvis tilladelsesindehaver tillader det, at en deltager i bingo eller banko må vælge spilleplader hos tilladelsesindehaver, hvis fx deltageren kender serienummeret på en given specifik spilleplade, eller hvis deltageren blot ønsker at spille på en spilleplade med fx sit lykketal. Dette så længe spillepladerne stammer fra tilladelsesindehaver, og at tilladelsesindehaver har styr på de spilleplader, der er i omløb.

Spillet kendt som "døde duer" og lignende spil, er ikke tilladt som hovedlotteri. Det vil dog kunne spilles som sidelotteri til bingo eller banko, hvis der er tale om fortrykte lodder, hvor deltageren ud af de fortrykte lodder vælger sine egne tal.

 

Forbud mod at medbringe lodder

Dette afsnit skal læses i sammenhæng med afsnittet om forbud mod at sammensætte lodder.

Forbuddet mod at medbringe lodder indeholder krav om, at deltageren ikke må tage lodder eller spilleplader med, som deltageren selv har fabrikeret, sammensat, gemt fra spil under tidligere gældende regler, eller lignende. Det vil sige, at der skal spilles på spilleplader indkøbt af tilladelsesindehaver.

Til gengæld må deltageren gerne tage en spilleplade fra tilladelsesindehaver A med hjem (hvis tilladelsesindehaver tillader det) og "medbringe" spillepladen til næste spil hos tilladelsesindehaver A (hvor deltageren betaler for den igen, hvorved tilladelsesindehaveren kan registrere, hvilke spilleplader der spilles på den pågældende dag). Spillepladen er således fortsat ejet af tilladelsesindehaver, og denne skal føre en fortegnelse over hjembragte spilleplader.

Modsat må deltageren ikke tage en spilleplade hos tilladelsesindehaver A med hjem og "medbringe" spillepladen til at spille hos tilladelsesindehaver B - heller ikke selvom deltageren kunne betale for den til spil hos tilladelsesindehaver B. På denne måde vil tilladelsesindehavere nemlig ikke kunne holde tilstrækkeligt styr på de spilleplader, der er i omløb. Dette medmindre at tilladelsesindehaver A og tilladelsesindehaver B har købt spillepladerne sammen, og de fører en samlet fortegnelse over hjembragte spilleplader hos begge tilladelsesindehavere.

Det er tilladelsesindehavers ansvar at sørge for, at de altid ved, hvor mange spilleplader der maksimalt kan være i spil ved et hovedlotteri. Dette vil ikke være muligt, hvis spilleplader "udefra" kan tilføjes spillet som medbragt fra en anden tilladelsesindehaver.

Tilladelsesindehaver har tillige ansvaret for, at de i tilfælde af tilsyn fra Spillemyndigheden har det fulde overblik over de spilleplader, der spilles på. Dette skal kunne dokumenteret i form af taloner, kvitteringer eller lignende.

 

Eksempel
Hvis to foreninger med hver deres tilladelse holder bingo eller banko på samme fysiske lokation på forskellige ugedage, kan disse to foreninger dele et sæt spilleplader.

I tilfælde af delte spilleplader vil deltagerne som udgangspunkt ikke kunne tage spillepladerne med hjem mellem spil, fordi det vil besværliggøre det for tilladelsesindehaver A at stå inde for alle deres spilleplader, når disse tages med hjem af deltagerne til brug i forening B. En undtagelse hertil er dog, hvis tilladelsesindehaver A og tilladelsesindehaver B med fælles indkøbte spilleplader samen fører en fortegnelse over hjembragte spilleplader hos begge tilladelsesindehavere.

Det handler altså om, at hver tilladelsesindehaver på et hvilket som helst tidspunkt skal kunne have det fulde overblik over deres spilleplader.

 

Endnu et eksempel
En spilleplade fra en given producent vil i mange tilfælde være påført et serienummer, der siger noget om serien af spilleplader. Derudover vil spillepladen fra tilladelsesindehavers side være påført et unikt identifikationsnummer.

Hvis en deltager kender serienummeret på "sin" spilleplade med xx-identifikationsnummer hos tilladelsesindehaver A, og hvis deltageren ved, at tilladelsesindehaver B har indkøbt samme serie spilleplader hos samme producent, må deltageren gerne til spil hos tilladelsesindehaver B spørge til at købe spillepladen med samme serienummer og yy-identifikationsnummer til spil hos tilladelsesindehaver B. På denne måde kan en deltager spille på ikke de samme, men ens spilleplader hos forskellige udbydere.

 

Tilladelsesindehavers navn eller logo på spilleplader

Der følger ikke af reglerne et krav om, at tilladelsesindehavers navn eller logo skal være påtrykt spillepladerne for lotteri afholdt som bingo eller banko.

Dette kan vælges af tilladelsesindehaver som en sikkerhed således, at tilladelsesindehaver kan kende egnes spilleplader og på den måde se, om nogle af deres deltagere spiller på spilleplader fra andre tilladelsesindehavere, hvilket ikke er tilladt. Det er derfor Spillemyndighedens anbefaling, at tilladelsesindehaver får trykt navn, logo eller lignende på spillepladerne, så disse kan kendes fra spilleplader fra andre tilladelsesindehavere.

 

Tilpasning af spilleplader på grund af handicap

Hvis en deltager, fx på grund af synshandicap, har behov for en spilleplade med forstørrede tal, kan dette fabrikeres ud fra en original spilleplade i samarbejde med tilladelsesindehaver, hvor tilladelsesindehaver derefter har ansvaret for at holde styr på, at andre deltagere ikke kan få udleveret dén originalplade, som den forstørrede spilleplade er lavet ud fra.

Tilbage til startsiden

Kontakt os

72 38 07 41

mail@spillemyndigheden.dk

Spillemyndigheden
Englandsgade 25, 6. sal
5000 Odense C

Oftest stillede spørgsmål

Et lotteri har et almennyttigt formål, hvis overskuddet fra lotteriet går til et godt formål.

Følgende formål er anset for at være almennyttige:
Sygdomsbekæmpende (fx sygdomme, forskning og patientstøtte).
Humanitært (fx handicapforeninger, hjælpearbejde nationalt og international, fx støtte til børn og unge, dyreværnsorganisationer og dyrevelfærd)
Kulturelt (fx musik, kunst, spejdere, aktiviteter i borgerforeninger og forsamlingshuse, ringriderforeninger og religiøse forhold)
Børn, unge og uddannelse (fx børnehaver, daginstitutioner, skoler og uddannelsesinstitutioner - OBS: En hel skole eller uddannelsesinstitution vil være omfattet af dette formål. Men en enkelt skoleklasse vil ikke være omfattet)
Ældre og seniorer (fx plejehjem og seniorforeninger)
Fritid og idræt (fx idrætsforeninger, blomster-/havefællesskaber, håndarbejde, jagt og fiskeri)
Miljø (fx miljøbeskyttelsesorganisationer)

For at et lotteri kan kaldes almennyttigt, skal hele overskuddet fra lotteriet komme en bredere kreds til gode.

Et socialt formål kan ikke anses som almennyttigt, hvis det sociale formål er knyttet til spil, hvilket fx vil være tilfældet, hvis lotteriets formål alene er at indsamle penge til afvikling af et efterfølgende lotteri.

Selvom fx bingo har en social værdi for mange mennesker, kan spil om gevinster ikke være et socialt, almennyttigt formål i sig selv. Hvis formålet med afholdelse af bingo er det sociale sammenhold, og afholdelsen ikke sker med henblik på at udlodde til et almennyttigt formål, kan der i stedet søges tilladelse til udbud af liberaliseret landbaseret bingo.

Det er ikke muligt at holde almennyttigt lotteri til fordel for enkeltpersoner.

Hvad betyder betryggende lotteriafvikling?
Lotteri skal bero udelukkende på tilfældighed og afvikles betryggende.
Ved betryggende afvikling forstås overordnet, at der ikke må være tvivl om resultatets udfald.
Som eksempler herpå må deltagerne i et lotteri ikke selv have medbragt eller sammensat deres lodder, hvilket også er et krav for bingo- og bankoplader. Tilladelsesindehaver må opbevare spilleplader mellem hovedlotterier, hvor det er muligt, at en spiller kan købe samme spilleplade hver gang. En spiller må også gerne tage sin købte spilleplade med hjem mellem hovedlotterier, så længe tilladelsesindehaver har styr på alle spilleplader, og at de betales for hver gang. Tilladelsesindehaver er ansvarlig for, at dette sker på betryggende vis.
I skal sikre, at det samme lod ikke udsendes eller udleveres til flere deltagere i lotteriet, hvis der ikke kan være flere gevinster tilknyttet samme lod, og hvis I udbyder lotteri med forhåndstrækning, må I ikke kende vindernumrene før salgsperiodens udløb.
Dette er alene eksempler på forhold, der kan være med til at sikre overholdelse af kravet om betryggende afvikling. Listen er ikke udtømmende, og overholdelse af kravet vil afhænge af afviklingen af det enkelte lotterikoncept.
For mange lotterikoncepter vil det gælde, at håndteringen af lodder, vinderlister og udlevering af gevinster kræver en gennemgang af processen for, at lotteriet kan blive afviklet på betryggende vis, dels for jer som arrangører, så der ikke kan sås tvivl om resultatet, og dels for deltagerne.
Spillemyndigheden kan, hvor det vurderes relevant, anmode jer om at beskrive, hvordan afviklingen sker tilfældigt og betryggende.

Skal vi kende datoerne for afvikling af alle vores lotterier, inden vi ansøger?
Nej. I vil modtage en tilladelse, der er gyldig i 12 måneder. I beslutter selv, hvornår i denne 12 måneders periode, at I vil afholde lotteri. Det bemærkes dog, at afviklingsperioden skal være afsluttet senest den dag, hvor tilladelsen udløber.

Hvordan kan vi sælge lodder?
Det er muligt at sælge lodder både fysisk og digitalt. Sælger I digitalt, kan det fx ske via jeres hjemmeside. Det er dog et krav, at I har lavet lodderne på forhånd, så de ikke genereres af betalingstjenesten i forbindelse med salget.
Lodder kan fx være: lodsedler, spilleplader, bingo- og bankoplader, lågespil, skrabespil (herunder også julekalender og til/fra-skrab), lågekalender eller tombolalodder.

Hvordan skal udleveringen af lodder foregå?
Lotteri med forhåndstrækning: Selve udleveringen af lodder skal ske fysisk for de lotterier, hvor deltagerne straks efter at have købt et lod kan se, om det giver gevinst. Det gælder fx for mange typer af skrabelodder. Udlevering af lodder skal ligeledes ske tilfældigt, så lodder med gevinster ikke først sælges, efter alle lodder med nitter er solgt.
Lotteri uden forhåndstrækning: Udlevering af lodder til et lotteri, hvor deltageren ikke straks efter, at købet er foretaget, kan se, om der er en gevinst, og hvor vindertrækningen sker efter salgsperiodens afslutning, kan ske både fysisk og digitalt.
Det er dog ikke tilladt at afholde selve lotteriet online. Det skal ske fysisk, også kaldet landbaseret.

Må man holde almennyttigt lotteri online eller som SMS-lotteri?
Det er ikke tilladt at holde almennyttigt lotteri online eller som SMS-lotteri. Afviklingen af et lotteri skal ske fysisk, også kaldet landbaseret.
For lotteri uden forhåndstrækning er det dog muligt, at udleveringen af lodder kan ske digitalt. I alle tilfælde kan I sælge lodder både fysisk og digitalt.
Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for almennyttigt lotteri afholdt i forbindelse med et landsdækkende radio- eller tv-program.
Kontakt Spillemyndigheden for mere information.

Hvad forstås der ved salgsperiode?
Ved salgsperiode forstås perioden fra lotteriets første salgsdag, herunder periode med eventuelt forsalg, til og med sidste salgsdag. Med andre ord perioden, fra hvor det er muligt som deltager at købe lodder til lotteriet.
Et forsalg er således også en del af salgsperioden. Hvis man i forsalg kan købe en entrébillet til et arrangement, og denne på arrangementsdagen kan omveksles direkte til en eller flere lodder, vil salg af entrébilletter også anses som en del af salgsperioden.
Ved afvikling af lotteri, der afholdes som bingo inden for alle tre tilladelseskategorier, må lotteriafviklingen finde sted mellem kl. 07:00 og 24:00, med undtagelse af salgsperioden. Det betyder altså, at I gerne må fortsætte forsalget af lodder om natten, hvis I fx sælger disse via en hjemmeside eller lignende.

Hvad forstås der ved afviklingsperiode?
For et lotteri uden forhåndstrækning er det perioden fra lotteriets første salgsdag til og med offentliggørelse af trækningen.
For et lotteri med forhåndstrækning er det perioden fra lotteriets første salgsdag til og med lotteriets sidste salgsdag.
Afviklingsperioden for det enkelte lotteri må ikke overstige seks måneder.
Afviklingsperioden skal være afsluttet senest den dag, hvor tilladelsen udløber.

Hvad er et lotteriarrangement?
Ved et lotteriarrangement forstås et arrangement afholdt i forbindelse med et landsdækkende radio- eller tv-program. Arrangementet kan bestå af flere lotterier, som dog alle skal have en tilknytning til det enkelte arrangement.
Der kan afholdes to lotteriarrangementer årligt, når hvert lotteriarrangement er af højst syv dages varighed, når hvert lotteriarrangement afholdes i forbindelse med et landsdækkende radio- eller tv-program til fordel for almennyttige formål eller et politisk parti, og når salg kun sker i samme periode som hvert lotteriarrangement.
De to lotteriarrangementer årligt vil ikke tælle med i kravet om, at der maksimalt må afvikles 12 lotterier per tilladelse. Ligeledes vil salgssummen fra lotteri afholdt i forbindelse med et landsdækkende radio- eller tv-program ikke skulle medregnes i den samlede årlige salgssum for lotteri afholdt i tilladelsesperioden.

Må vi afvikle fællesspil på forskellige lokationer?
Fællesspil på forskellige lokationer vil som udgangspunkt ikke kunne rummes i de nye regler, fordi almennyttigt lotteri som altovervejende skal afholdes som landbaseret spil med fysisk tilstedeværelse.

Eksempel:
Tilladelsesindehaver udbyder bingo på to forskellige lokationer, men betragter det som ét hovedlotteri, da der kun er en opråber til stede på den ene lokation. Opråberen live-streames således fra denne lokation til den anden lokation, hvor der også udbydes bingo, og hvor man som deltager altså deltager i det samme hovedlotteri. Denne situation vil ikke kunne rummes i de nye regler.

Hvor meget af overskuddet fra lotteriafviklingen skal vi udlodde?
I skal udlodde hele overskuddet fra lotteriafviklingen. Og I skal sørge for, at lotteriafviklingen genererer et overskud. Det er altså ikke tilladt at holde almennyttigt lotteri, der ikke giver overskud.
tilladelseskategori 1 stilles der ikke krav til overskuddets størrelse.
tilladelseskategori 2 skal overskuddet som minimum udgøre 35 procent af salgssummen, hvis I er en virksomhed, en fond eller en selvejende institution. Hvis I er en forening skal jeres overskud dog udgøre minimum 15 procent af salgssummen.
tilladelseskategori 3 skal overskuddet som minimum udgøre 35 procent af salgssummen, også selvom I er en forening.
Overskud fra lotteri opgøres på følgende måde: Salgssum eventuelle øvrige indtægter - rimelige udgifter = overskud.

Hvordan opgør vi overskuddet fra vores lotteri?
Når overskuddet fra lotteriet skal opgøres, kan I fratrække rimelige udgifter fra jeres indtægter. Indtægter omfatter fx salg af lodder og donationer mv. Værdien af sponsorerede gevinster skal ikke medregnes som en indtægt.
Udgifter skal være rimelige og direkte forbundne med lotteriet. Det kan fx være udgifter til trykning af lodder, indkøb af gevinster, udgifter til vindertrækning og lokaleleje.
Udregningen vil se således ud: Salgssum eventuelle øvrige indtægter - rimelige udgifter = overskud.
Udregning af overskudsprocenten foregår på anden vis, se mere i spørgsmålene nedenfor.
Se mere om indtægter og rimelige udgifter under de næste spørgsmål.

Hvilke indtægter skal medregnes, når overskuddet skal opgøres?
Indtægter omfatter fx salg af lodder mv.?, annonceindtægter og donationer. Værdien af sponsorerede gevinster skal ikke medregnes som en indtægt.
Salg af blandt andet kaffe, kage og tilbehør, fx dupper til spilleplader, kan ikke medregnes som indtægter i lotteriet.

Hvilke udgifter kan fratrækkes, når overskuddet skal opgøres?
Udgifter skal være rimelige og direkte forbundne med lotteriet, for at de kan trækkes fra, når I skal beregne jeres overskud.
Rimelige udgifter, der er direkte forbundne med lotteriet, kan fx være udgifter til trykning af lodder, indkøb af gevinster, udgifter til regnskabsaflæggelse, udgifter til vindertrækning og lokaleleje. Hvad, der vil være at anse for rimelige udgifter, vil bero på en konkret vurdering baseret på den enkelte udgift, hvor niveauet holdes op imod normalprisen på en lignende vare eller service. 
Husk at gemme dokumentationen på de udgifter, I har anset som rimelige, når I beregner jeres overskud. Spillemyndigheden kan således ved et eventuelt tilsyn anmode om at se dokumentationen.

Eksempel 1:
Lokaleleje kan være en rimelig udgift ved afvikling af lotteri som bingo eller banko. Men hvis lotteriet afvikles som salg af skrabelodder, vil udgiften til lokaleleje nok ikke kunne anses som en rimelig udgift, der kan fratrækkes.

Eksempel 2:
Udgifter til notartrækning kan være en rimelig udgift, når lotteriet afvikles som lotteri uden forhåndstrækning. Men hvis lotteriet afvikles som bingo eller banko, vil udgiften til notartrækning formentlig ikke kunne anses som en rimelig udgift, der kan fratrækkes.

Hvordan skal vi opgøre overskuddet fra vores lotteri?
Indtægter fra lotteriafviklingen skal indsættes på en konto i et pengeinstitut, hvor det er muligt at adskille posteringerne vedrørende lotteri fra andre posteringer. Alternativt kan I indsætte midlerne på en særskilt konto.
Det afgørende er, at det er muligt for Spillemyndigheden i forbindelse med et eventuelt tilsyn at gennemskue, hvilke posteringer på selve bankkontoen der vedrører lotteri. Dette skal altså være synligt ved gennemgang af bankkontoen, hvor midlerne fra lotteri skal kunne adskilles fra midler fx fra salg af kaffe/kage, diverse i foreningen eller kontingentbetalinger.
Yderligere adskillelse kan ske i et bogføringssystem.
Der kan alene fratrækkes rimelige udgifter, der er direkte forbundet med lotteriet, til dækning af omkostninger i forbindelse med afholdelsen af lotteriet.

Nyhedsbrev

Tilmeld jer Spillemyndighedens nyhedsbrev

Når I tilmelder jer nyhedsbrevet, vil I modtage besked i jeres indbakke, når der er nyt om almennyttige lotterier. 

Lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4. september 2020 om spil (spilleloven)

Lovbekendtgørelsen er senest ændret ved lov nr. 1177 af 19. november 2024.

Ændringer til lovbekendtgørelsen kan findes på Retsinformation.dk

Bekendtgørelse nr. 1438 af 6. december 2024 om almennyttige lotterier (bekendtgørelse)