Skatterådet har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål: 

"Kan Skatterådet bekræfte, at bestyrelsesvederlag betalt i kryptovalutaen Dai ikke indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag? 

Skatterådet har besvaret spørgsmålet med "nej". 

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets bindende svar.

Faktiske oplysninger
Følgende oplysninger er forelagt Skatterådet:

"Spørger er en dansk ikke-erhvervsdrivende fond, der er stiftet af en udenlandsk fond med det overordnede formål at varetage ejerskabet af visse immaterielle aktiver i et decentraliseret blockchainbaseret system. 

Fondens nærmere bestemte formål vurderes ikke at have yderligere relevans for nærværende sag. 

Fondens bestyrelsesmedlemmer modtager deres vederlag i den prisstabile kryptovaluta (Dai), som er tilknyttet det blockchainbaserede system, hvis immaterielle aktiver fonden ejer. 

Fondsbestyrelsesmedlemmerne modtager i øjeblikket 1.800 Dai per måned, svarende til ca. 1.800 amerikanske dollars om måneden. 

Værdien af DAI fluktuerer omkring 1 USD i værdi, selvom den kun undtagelsesvist vil være præcis 1:1 med den amerikanske dollar. Værdien af Dai kan følges på dette link, hvor det ses, at værdien af Dai det seneste år (30. marts 2021 til 30. marts 2022) har svinget fra 0,991183-1,01 USD: https://www.coingecko.com/en/coins/DAI

Teoretisk kan værdien af Dai fluktuere mere. Grundet de underliggende mekanismer vil værdien - med forbehold for at kodningen er korrekt og eventuelle "black swan events"* - dog ikke bevæge sig betragteligt væk fra 1 amerikansk dollar, (under 5 % +/-). *("Black swan event" er udtryk for en overraskende begivenhed med uforudsigeligt stor effekt.) 

Vederlagene vil over tid udgøre forskellige beløb i danske kroner, da kursen mellem danske kroner og amerikanske dollar er svingende. 

Fondens bestyrelse består af danske og udenlandske personer. Af disse er der [antal] personer, som er skattepligtige til Danmark, og som modtager deres bestyrelsesvederlag som A-indkomst. Det er således fondens ansvar at sørge for at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af disse beløb. 

Fonden har indtil videre indeholdt arbejdsmarkedsbidrag af bestyrelsesvederlaget."

Skatterådets afgørelse
Skatterådet har ved bindende svar besvaret følgende spørgsmål med nej: 

"Kan Skatterådet bekræfte, at bestyrelsesvederlag betalt i kryptovalutaen Dai ikke indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag?" 

Skatterådet har som begrundelse bl.a. anført: 

“(…) 

Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at bestyrelsesvederlag betalt i kryptovalutaen Dai ikke indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag. 

Begrundelse
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kryptovalutaen Dai må sidestilles med penge i arbejdsmarkedsbidragslovens forstand. Begrundelsen herfor er, at Dai er et omsætteligt aktiv, der bl.a. kan omveksles til gængs valuta, og anvendes som betalingsmiddel, samt at Dai i den foreliggende sag de facto træder i stedet for gængs valuta. Dette er uddybet i det følgende.  

Hvad der indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag, fremgår af de indledende bestemmelser i arbejdsmarkedsbidragsloven. Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for vederlag for arbejde i en bestyrelse - udenfor ansættelsesforhold - er arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2:  

§ 1. Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter denne lov. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget 

§2. Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er følgende indkomster, jf. dog stk. 2 og § 3: 

[…] 

2) Ethvert vederlag, som indgår i den personlige indkomst, i penge eller naturalier modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder efterbetalinger m.v. i forbindelse hermed samt den skattepligtige værdi af udbytter som nævnt i ligningslovens § 16 A, stk. 5 [Skattestyrelsen fremhævelser] 

Det fremgår således af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1 og § 2, stk. 1, nr. 2, at der er følgende betingelser for, at en ydelse indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag: 

1)       Der skal være skattepligt her til landet, og 

2)       det skal være et vederlag, (b) der indgår i den personlige indkomst (c) i penge eller naturalier 

Vedr. betingelse 1) Skattepligt her til landet
Det er oplyst, at fondens bestyrelse består af både danske og udenlandske personer. De danske bestyrelsesmedlemmer er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1. Bestyrelsesvederlag fra en dansk fond er for de udenlandske bestyrelsesmedlemmer begrænset skattepligtigt, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 2. 

På den baggrund konkluderes det, at bestyrelsesvederlag er skattepligtigt her til landet. Betingelse 1 er derfor opfyldt.  

Vedr. betingelse 2 a) et vederlag
Med hensyn til begrebet vederlag fremgår følgende i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.12.3 om arbejdsmarkedsbidrag for personer, der ikke er i ansættelsesforhold: 

Vederlag
Begrebet »vederlag« er et centralt begreb i forhold til karakteristikken af persongruppen og bidragsgrundlaget. Der ligger i begrebet en forudsætning om en modydelse - at der sker en honorering af et arbejde eller en ydelse, som modtageren af vederlaget har præsteret i en eller anden form. 

Der kan i sagens natur være tale om en arbejdsydelse eller vederlag for medlemskab af en bestyrelse eller lignende. [Skattestyrelsen fremhævning]. 

Det er oplyst, at betalingen i Dai er honorering for arbejde i en bestyrelse. Der er derfor tale om, at det er et vederlag i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens regler.  

Vedr. betingelse 2 b) indgår i personlige indkomst
Det følger af praksis, at den skatteretlige kvalificering af en kryptovaluta afhænger af en konkret vurdering. 

Det er vedrørende kryptovalutaen Dai oplyst, at de underliggende mekanismer bevirker, at kursen generelt følger amerikanske dollar. Det fremgår, at der er tale om en såkaldt stablecoin, der er baseret på etherum-teknologien, og som i det væsentlige følger værdien i USD. Kursen af Dai kan afvige fra dollarkursen, men kun i helt ekstraordinære situationer vil kursen bevæge sig betragteligt væk fra dollarkursen. 

Skatterådet har i en afgørelse, der er offentliggjort som SKM2022.300.SR fundet, at tre typer af stablecoins i form af Tether, Circle og Paxos, skulle anses for finansielle kontrakter, hvor beskatningen sker efter kursgevinstlovens § 29. Om de pågældende stablecoins fremgik bl.a.:  

En stablecoin forstås som en kryptovaluta, men til forskel fra andre kendte kryptovalutaer såsom bitcoins, så er stablecoins knyttet til et andet aktiv. De tre pågældende stablecoins er alle knyttet til den amerikanske dollar (USD). Udstederne af de tre stablecoins markedsfører deres stablecoins med, at værdien af stablecoinen følger USD 1:1. 

De tre udstedere oplyser, at de har værdien af de udstedte stablecoins i behold i deres depot, som primært består af likvider. Tehter har dog placeret værdierne i en række forskellige typer værdipapirer. 

De pågældende stablecoins blev således anset for finansielle produkter, der fulgte værdien af underliggende aktiver, og hvor beskatningen skulle ske uafhængigt af de underliggende aktiver, dvs. efter reglerne for finansielle kontrakter. 

Hvorvidt Dai ud fra det foreliggende har lighedspunkter med de kryptovalutaer, der var til bedømmelse i SKM2022.300.SR, har Skattestyrelsen ikke herved taget stilling til, idet det rejste spørgsmål alene knytter sig til spørgsmålet om, hvorvidt et bestyrelseshonorar vederlagt i Dai er omfattet af arbejdsmarkedsbidragsloven. 

Når et bestyrelseshonorar modtages i form af Dai, udgør dette et vederlag, som er skattepligtigt for modtageren, jf. statsskattelovens § 4, og omfattet af personskattelovens § 3, stk. 1, hvorefter al indkomst, der ikke udgør kapitalindkomst, er personlig indkomst. 

Det kan på den baggrund konstateres, at betingelsen om medregning til den personlige indkomst er opfyldt. 

Vedr. betingelse 2 c) Penge eller naturalier
Arbejdsmarkedsbidragspligtige naturalier er specifikt defineret i arbejdsmarkedsbidragsloven i § 2, stk. 2, ved en oplistning af 8 punkter:  

[…] Ved naturalier forstås i denne lov:               

1) Fri kost og logi.
2) Bil, som helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed for den skattepligtige.
3) Multimedier, som helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed for den skattepligtige, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3.
4) Fri sommerbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 8. pkt.
5) Fri lystbåd omfattet af ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt.
6) Fri helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt.
7) Aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 eller § 28, stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4.
8) Arbejdsgiverbetalte sundhedsbetalinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v 

Dai kan ikke anses for omfattet af nogen af disse 8 punkter. Hvorvidt bestyrelsesvederlag udbetalt i Dai er arbejdsmarkedsbidragspligtige afhænger derfor af, om udbetaling af bestyrelsesvederlag i Dai kan sidestilles med udbetaling i penge. 

Generelt er begrebet "penge" ikke fast defineret. Under overskriften "Hvad er penge?" skriver National Banken (Hvad er penge? (nationalbanken.dk): "Der findes ikke nogen entydig definition af, hvad penge er. … ". 

Der er heller ikke i skatteretten en entydig definition af "penge". Og begrebet er heller ikke defineret i arbejdsmarkedsbidragsloven. 

Det skatteretlige "penge"-begreb, må derfor tage afsæt i en almindelig forståelse af, hvad penge er. Udover den umiddelbare forståelse af penge som kontanter i officielle valutaer, må penge endvidere ses som kendetegnet ved at være likvider - dvs. omsættelige aktiver, der repræsenterer en økonomisk værdi. Denne værdi kan være funderet i en omvekslingsværdi til et bagvedliggende aktiv. Det kan også være funderet i en tillid og accept af, at det bruges som betalingsmiddel, (fiat valuta). Dette ses fx i den generelle tillid til, at en pengeseddel - uden en egenværdi - kan bruges som betaling for varer og tjenesteydelser ud fra en fælles antagelse af, at en centralbank eller anden institution stabiliserer pengenes værdi. 

Som nævnt er der ikke i arbejdsmarkedsbidragsloven en definition af "penge".
Forarbejderne til den lov, der indførte den nuværende formulering af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget, konkretiserer heller ikke "penge". Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (LFF 2009-04-22 nr. 196, Arbejdsmarkedsbidrag): 

4. Forslagets indhold
Med lovforslaget søges der tilvejebragt et grundlag for betaling af arbejdsmarkedsbidrag, som i højere grad end nu afspejler grundlaget for beskatning af arbejdsindkomst m.v. og indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Dette sker ved at udstrække bidragsgrundlaget til også at omfatte de arbejdsindkomster m.v., som i dag er fritaget for arbejdsmarkedsbidrag ud fra en nu ikke længere gældende betragtning om, at arbejdsmarkedsbidraget er et socialt bidrag. 

[…]

Efter lovforslaget vil der fremover skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af såvel dansk som udenlandsk arbejdsindkomst og indkomst ved selvstændig virksomhed, uanset om den pågældende er socialt sikret i Danmark eller i udlandet - ganske som en sådan person skal betale sine øvrige danske indkomstskatter. 

Forarbejderne angiver, at loven sigter mod, at arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget i "penge eller naturalier" i høj grad skal afspejle beskatningen af arbejdsindkomst.
Det er dermed indikeret, at arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget skal favne bredt.  

Det følger af den øvrige skatteretlige praksis, at andre ydelser end kontanter kan sidestilles med penge. Det gælder for eksempel gavekort, der som udgangspunkt er en tingsgave. Et gavekort, der er ombytteligt til kontanter eller har en meget bred anvendelsesmulighed, bliver skatteretligt sidestillet med kontanter og dermed beskattet som penge. Se Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.1.4 og C.A.5.5.1. 

Af Den juridiske vejledning, afsnit C.A.5.1.1 fremgår endvidere, at sådanne gavekort, der sidestilles med penge, er arbejdsmarkedsbidragspligtige efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2. 

Dette fremgår også af de almindelige bemærkninger til lovforslag, LFF 2021-02-10 nr. 161, der førte til indførelse af ligningslovens § 16, stk. 17 om skattefri oplevelsesgavekort i kalenderåret 2021. Her fremgår det i beskrivelsen af gældende ret i punkt 2.2.1, at gavekort med bred anvendelsesmulighed sidestilles med kontanter, og der derfor skal betales arbejdsmarkedsbidrag heraf: 

Gavekort har ofte en relativt bred anvendelsesmulighed og bliver derfor i praksis sidestillet med kontanter. Derfor vil ansatte, der får foræret et gavekort fra deres arbejdsgiver, som udgangspunkt være skattepligtige af gavekortet, uanset værdien af gavekortet. Sådanne gavekort, som sidestilles med kontanter, anses - lige som den kontante del af en lønmodtagers løn - for A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Dette indebærer, at arbejdsgiveren skal indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af gavekortet og indberette om gavekortet til indkomstregisteret for den måned, hvori gavekortet gives. [Skattestyrelsens fremhævelse]. 

Et eksempel på den beskrevne praksis er SKM2012.193.SR, hvor et gavekort til mere end 250 forskellige oplevelser blev sidestillet med en kontantbetaling. Modtagerne af gavekortet blev derfor beskattet af gavekortets værdi som af kontanter. 

Endvidere følger det af praksis, at kryptovaluta deler et væsentlig fællestræk med penge ved at være omsætningsaktiver. I SKM2022.253.ØLR, der vedrørte bitcoins, påpegede Landsretten, at bitcoins har en del karakteristika fælles med likvide aktiver, og Østre Landsret fandt, at "… De opnåede bitcoins må anses som omsætningsaktiver …". 

Med hensyn til omsætteligheden af Dai fremgår følgende på vekslingstjenesten Firis hjemmeside, under overskriften Hvad er Dai, og hvordan virker det? | Firi (https://firi.com/dk/kryptovaluta/stablecoin-dai/hvad-er-dai): 

Kryptovaluta kan købes 24/7, og Firi gør det nemt at skifte mellem DAI og DKK. På mindre end en hverdag kan du også sælge din DAI og flere andre kryptovalutaer for DKK som du kan overføre til din bankkonto, hvis du ønsker det. 

Endvidere fremgår det i en artikel på DRs hjemmeside, at Dai kan bruges til handel på internettet. Se Rune på 29 har skabt en succesfuld kryptovaluta: Stabilitet er nøglen | Penge | DR (https://www.dr.dk/nyheder/penge/rune-paa-29-har-skabt-en-succesfuld-kryptovaluta-stabilitet-er-noeglen): 

… Der er to sider af det her system. På den ene side er der vores brugere, som køber dai i for eksempel Argentina eller bruger det til at købe ting over internettet. På den anden side er der faktisk også folk, som låner penge, og som genererer den her dai. De stiller valuta til rådighed, og det er den måde, som dai opstår. Det får de et gebyr - eller en rente for. [Skattestyrelsens fremhævning]. 

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at Dai er et omsætteligt aktiv. Det deler dermed et væsentligt karakteristika med penge. 

Samlet set er det på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at kryptovalutaen Dai må sidestilles med penge i arbejdsmarkedsbidragslovens forstand og således er omfattet af bidragsgrundlaget, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2. 

Det skal hertil bemærkes, at det ikke kan tillægges betydning, at vederlagene over tid ikke vil udgøre helt samme beløb i danske kroner på grund af kurssvingninger mellem danske kroner og amerikanske dollar. Arbejdsmarkedsbidragsloven foreskriver bidragspligt for "penge". Hvilken officiel valuta det drejer sig om, har ikke betydning i forhold til bidragspligten. 

Endvidere bemærkes det, at Skattestyrelsen ikke mener, at afgørelsen SKM2020.85.LSR tager stilling til, om kryptovaluta kan sidestilles med penge. Sagen drejede sig om, hvorvidt kryptovalutaen henhørte til indkomsten (statsskatteloven § 4) eller til formuen (statsskatteloven § 5). Da både indkomst og formue kan bestå af penge, har sondringen ikke direkte betydning for, om der er tale om penge. 

Da bestyrelsesvederlag i Dai indgår i den personlige indkomst, og i relation til arbejdsmarkedsbidragsloven må sidestilles med penge på samme måde som gavekort, konkluderes det, at betingelse 2 er opfyldt. 

Repræsentanten har vedrørende denne betingelse, (2.c), bemærket, at Dai ikke opfylder de kriterier, som kan udledes af Nationalbankens artikel, "Bitcoin er ikke penge", der er således

· ikke nogen udsteder,
· der er ikke nogen forankring af værdien,
· der er ikke nogen indskydergaranti,
· og der er ikke vedtaget forbrugerbeskyttelseslovgivning på området. 

Nationalbankens artikel synes at sigte mod en generel forbrugeroplysning på et tidspunkt, hvor Bitcoins var meget omtalt som investeringsobjekt, (marts 2014). Artiklen anfører nogle økonomiske væsensforskelle af forbrugerretlig interesse mellem gængs FIAT-valuta og Bitcoins. Det er dermed ikke givet, at disse parametre bør være udslagsgivende for en skatteretlig vurdering. 

Skattestyrelsen er for så vidt enig i, at Dai ikke kan anses for en gængs valuta, (FIAT-valuta), på linje med nationale valutaer. Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at Dai efter en konkret vurdering kan sidestilles med "penge" i arbejdsmarkedsbidragslovens forstand, på samme måde som det sker med gavekort, der kan ombyttes til kontanter eller har en for bred anvendelsesmulighed. 

Endelig har repræsentanten påpeget, at Skattestyrelsens indstilling vil indebære, at bl.a. point i computerspil, indløselige kuponer, der kan veksles til en vare, og lignende aktiver, herefter vil skulle anses for penge i skattemæssig forstand. 

Skattestyrelsen bemærker hertil, at der ikke umiddelbart kan sluttes analogt til andre aktiver.  I denne sag sidestiller Skattestyrelsens på baggrund af en konkret vurdering kryptovalutaen Dai med penge i arbejdsmarkedsbidragslovens forstand. Andre aktiver, herunder andre kryptovalutaer, må underlægges en tilsvarende konkret vurdering, dersom der opstår tvivl om, hvorvidt de bør sidestilles med penge. 

I forhold til spørgers supplerende indlæg om Dai´s stabilitet, bemærkes, at der den 11. marts 2023 opstod et kortvarigt udsving i kursen på kryptovaluaten Dai som følge af sammenbruddet i Silicon Valley Bank, jf. bl.a. denne hjemmeside USDC, DAI Regain $1 Peg After Regulators Assure Silicon Valley Bank Depositors - Ecrea2018lugano. Det fremgår også heraf, at da de føderale tilsynsmyndigheder trådte ind og garanterede indskuddene i Silicon Valley Bank steg kursen på Dai igen til det sædvanlige niveau omkring 1 dollar, som det fremgår af nedenstående graf. 

(…) 

Spørger anfører, at et sådant udsving ikke ville ske på værdien af gavekort. 

Skattestyrelsen er i den forbindelse enig i, at en banks sammenbrud og den heraf følgende usikkerhed på de finansielle markeder normalt ikke vil påvirke værdien af gavekort. Der vil dog være andre tilfælde, hvor der vil kunne opstå udsving i værdien på gavekort. 

Kommer den butik eller virksomhed som et gavekort gælder til eksempelvis i økonomiske vanskeligheder eller går konkurs, vil dette påvirke værdien af gavekortet.
At der er sådanne muligheder for ekstraordinære udsving i værdien, ændrer imidlertid ikke ved, at gavekort, der kan ombyttes til kontanter eller har en for bred anvendelsesmulighed, sidestilles med penge og dermed arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst i relation til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2. 

Det ekstraordinære udsving i kursen på Dai som følge af sammenbruddet i Silicon Valley Bank, ændrer derfor efter Skattestyrelsens opfattelse heller ikke ved, at Dai kan sidestilles med penge i relation til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2. 

Spørger henviser endvidere til, at det forhold at gavekort sidestilles med penge er vedtaget ved lov og at en analogi, hvor kryptovalutaen Dai sidestilles med penge på samme måde som gavekort, savner hjemmel i lov. 

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at der med ligningslovens § 16, stk. 17 blev åbnet op for, at arbejdsgivere i 2021, kunne give deres medarbejdere et skattefrit gavekort på op 1.200 kr. til oplevelsesøkonomien. Dette skete for at understøtte oplevelsesøkonomien i forbindelse med covid 19-pandemien. 

Af LFF 2021-02-10 nr. 161 fremgår af de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3, at skattefritagelsen både omfatter gavekort der har en begrænset anvendelsesmulighed og derfor ikke sidestilles med penge og gavekort der har en for bred anvendelsesmulighed eller kan ombyttes til kontanter og derfor i praksis sidestilles med penge. 

Ligningslovens § 16, stk. 17, skattefritager således oplevelsesgavekort uanset om de har en begrænset eller bred anvendelsesmulighed eller kan ombyttes til kontanter. Der er således ikke tale om, at bestemmelsen lovfæster, at gavekort der har en for bred anvendelsesmulighed eller kan ombyttes til kontanter sidestilles med penge. Tværtimod fremgår det klart af bemærkningerne, at dette følger af administrativ praksis. 

At gavekort der har en for bred anvendelsesmulighed eller kan ombyttes til kontanter skatteretligt sidestilles med penge, udspringer således af praksis og er ikke lovfæstet. 

Det er derfor fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at kryptovalutaen Dai, der nemt kan veksles til danske kroner på forskellige vekslingstjenester eller anvendes til køb af ting på nettet, skatteretligt kan sidestilles med penge, på samme måde som det sker med gavekort, der kan ombyttes til kontanter eller har en for bred anvendelsesmulighed. 

Bestyrelsesvederlag, som spørger vælger at udbetale i Dai, vil derfor være arbejdsmarkedsbidragspligtige, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2, på samme måde som gavekort der kan ombyttes til kontanter eller har en for bred anvendelsesmulighed og derfor sidestilles med penge. 

Sammenfatning
Da bestyrelsesvederlag i Dai indgår i den personlige indkomst og må sidestilles med penge i relation til arbejdsmarkedsbidragsloven, på samme måde som gavekort, der kan ombyttes til kontanter eller har en for bred anvendelsesmulighed, vil bestyrelsesvederlag i kryptovalutaen Dai skulle indgå i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2. 

Der er herved bl.a. lagt vægt på, at Dai samlet set:
· er meget let at omsætte til gængs valuta, dvs. nationalvaluta (FIAT-valuta)
· følger værdien af en gængs valuta, (US-Dollar) og
· at Dai i det foreliggende tilfælde bliver anvendt som et betalingsmiddel. 

Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse 

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse. 

(…)"

Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens sagsbehandling har Skattestyrelsen den 2. oktober 2023 udtalt følgende: 

"Vedr.: Materiale og bemærkninger vedrørende klage over Skatterådets afgørelse - jeres j.nr. 22-0308928 

Indledningsvis bemærkes, at der er tale om en klage over Skatterådets afgørelse vedrørende bindende svar til H1 i forhold til, om bestyrelsesvederlag udbetalt i Dai er arbejdsmarkedsbidragspligtige, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2. 

Materialet der har dannet baggrund for afgørelsen er anmodningen om bindende svar og spørgers høringssvar. Selve anmodningen og spørgers høringssvar er indarbejdet i det bindende svar. Det der har dannet baggrund for Skatterådets afgørelse af 23. maj 2023 fremgår således heraf. Vedhæftet fremsendes derfor det afgivne bindende svar. 

Klager anfører i klagen som hovedanbringende, ligesom overfor Skatterådet, at Dai hverken udgør penge eller naturalier, og derfor ikke kan udgøre et grundlag for arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragsloves § 2, stk. 1, nr. 2. 

Hvorvidt Dai kan sidestilles med penge i forhold til arbejdsmarkedsbidragsloven, på samme måde som gavekort, der kan ombyttes til kontanter eller har en for bred anvendelsesmulighed, afhænger af en vurdering i forhold til, hvad Dai kan anvendes til, herunder om Dai kan omveksles til kontanter. 

Dai kan nemt ombyttes til danske kroner, ligesom Dai også har en bred anvendelsesmulighed. 

Det af klager fremførte ses således ikke at ændre ved, at bestyrelsesvederlag udbetalt i Dai kan sidestilles med udbetaling i penge i relation til arbejdsmarkedsbidragsloven, på samme måde som gavekort, der kan ombyttes til kontanter eller har en for bred anvendelsesmulighed. 

I den forbindelse bemærkes, at det klager anfører om, at gavekort sidestilles med penge udspringer af lov, jf. LFF 2021-02-10 nr. 161 (ligningslovens § 16, stk. 17 om oplevelsesgavekort som blev vedtaget som lov nr. 533 af 27. marts 2021) ikke kan tiltrædes. Der er tale om en administrativ praksis, der har eksisteret forud for indførelsen af oplevelsesgavekortene. 

Henset til at bindende svar fra Skatterådet vedrører principielle spørgsmål, skal Skattestyrelsen anmode om retsmøde i sagen. 

(…)"

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at spørgsmål 1 skal besvares med "Ja". 

Til støtte for påstanden er bl.a. anført: 

"(…) 

2          ANBRINGENDER 

De overfor Skatterådet fremførte anbringender fastholdes i det hele og suppleres med det nedenstående. 

Det er spørgers hovedanbringende, at Dai hverken udgør penge eller naturalier og således ikke udgør grundlag for arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2, modsætningsvist. 

Til støtte for spørgers hovedanbringende gøres følgende anbringender gældende: 

· at Dai kan ikke sidestilles med kontanter, 

Det fremgår af den skatteretlige praksis, at "penge" i skatteretlig sammenhæng skal fortolkes bredere end almindelige FIAT-valuta. Det vil sige, at "penge" i skatteretlig sammenhæng ikke alene skal forstås som kontanter, men kan gå videre end dette. 

Det fremgår herefter af skatteretlig praksis samt af LFF  2021-02-10 nr. 161, der vedrører ligningslovens § 16, stk.  17, om oplevelsesgaver, at gavekort tillige skal være omfattet af begrebet "penge" i skatteretlig sammenhæng. Det betyder eksempelvis, at vederlag modtaget som gavekort er grundlag for arbejdsmarkedsbidrag (og A-skat). 

Skatterådets juridiske ræsonnement beror således på en parallelitet mellem gavekort og Dai. Et sådant ræsonnement savner imidlertid ikke alene juridisk mening, men beror også på en misforståelse af de juridiske og faktiske forhold forbundet mellem de to aktivtyper. 

Det særlige ved gavekort er, at de er underlagt finansiel regulering, idet pengeværdien lagret på et gavekort udgør elektroniske penge. Inden for den finansielle regulering udgør elektroniske penge en pengeværdi, der udstedes mod betaling, og som accepteres af andre end udstederen af pengene. Elektroniske penge, herunder udstedelsen og indløsningen af elektroniske penge, er reguleret i betalingsloven. 

Det fremgår af betalingslovens § 96, stk. 2, at elektroniske penge såsom gavekort kan kræves udbetalt af udstederen. Dette synspunkt er flere gange bekræftet i Forbrugerombudsmandens praksis og vejledninger, senest ved "Kvikguide: Udbetaling af elektroniske gavekort" dateret 21. september 2022. 

I og med udstedere af gavekort har en indløsningspligt, ér gavekort reelt kontanter, idet værdien af et gavekort kan veksles til samme værdi i kontanter. Med andre ord er der for en modtager af et vederlag ingen risiko forbundet med at modtage et gavekort fremfor kontanter. 

En manglende sidestilling af gavekort med kontanter ville udhule arbejdsmarkedsbidragsloven, idet en modtager af et vederlag dermed "lige så godt" kunne modtage sit vederlag i form af et gavekort, hvorefter modtageren straks herefter kan veksle gavekortet, og dermed vederlaget til kontanter. Synspunktet underbygges ved, at det må opfattes for en ikke ualmindelig praksis for arbejdsgivere, herunder især arbejdsgivere, der forhandler produkter til det almindelige hjem, at udstede gavekort til deres medarbejdere. 

Det er imidlertid ikke alle gavekort, der skal sidestilles med kontanter. Af de almindelige bemærkninger til LFF 2021-02-10 nr. 161 fremgår følgende: 

"Gavekort har ofte en relativt bred anvendelsesmulighed og bliver derfor i praksis sidestillet med kontanter. Derfor vil ansatte, der får foræret et gavekort fra deres arbejdsgiver, som udgangspunkt være skattepligtige af gavekortet, uanset værdien af gavekortet. Sådanne gavekort, som sidestilles med kontanter, anses - lige som den kontante del af en lønmodtagers løn - for A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Dette indebærer, at arbejdsgiveren skal indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af gavekortet og indberette om gavekortet til indkomstregisteret for den måned, hvori gavekortet gives." (Spørgers understregning). 

Foruden den ovennævnte understregede sætning har lovgiver taget højde for, at det ikke er alle gavekort, der skal tjene som grundlag for arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, jf. formuleringen "som udgangspunkt være skattepligtige af gavekort" (Spørgers understregning). Af ovennævnte uddrag fremgår imidlertid også, at det alene er gavekort, som sidestilles med kontanter, der skal tjene som grundlag for arbejdsmarkedsbidrag og A-skat. Modsætningsvist skal gavekort, der ikke sidestilles med kontanter, ikke anses for A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Det vil eksempelvis være fysiske gavekort. 

Det er således ikke alle gavekort, der skal sidestilles med penge, men alene elektroniske gavekort, netop fordi at disse er underlagt en indløsningsret for modtageren, jf. den ovennævnte finansielle regulering i betalingsloven. 

Det bærende argument for at gavekort som udgangspunkt kan sidestilles med kontanter er, at modtageren af et gavekort med elektroniske penge i betalingslovens forstand igennem betalingslovens § 96, sk. 2, er sikret en indløsningsret. 

Hverken i administrativ praksis, den faglige litteratur, domspraksis eller lovgivningen er der eksempler, hvor aktiver, der ikke er elektroniske penge, sidestilles med penge i arbejdsmarkedsbidragslovens forstand. 

Med andre ord er praksis sådan, at gavekort, der også udgør elektroniske penge, skal sidestilles med penge i arbejdsmarkedsbidragslovens forstand. 

Den skatteretlige vurdering af "penge" i arbejdsmarkedsbidragslovens forstand går således videre til alene at udgøre en skatteretlig vurdering. Den udgør tillige en regulatorisk vurdering, idet den værdi, der skal være lagret på et gavekort, skal udgøre elektroniske penge, førend den er omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2. 

Skatterådets vurdering - og Landsskatterettens vurdering, såfremt den er i overensstemmelse med Skatterådets samme - vil således tillige indikere, at Dai skal anses som elektroniske penge. Det skyldes, at der ikke er gavekort, som ikke udgør elektroniske penge, der også er omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens §2, stk. 1, nr. 2. Det er imidlertid ingenlunde tilfældet, at Dai udgør elektroniske penge, allerede fordi Dai er udstedt af en decentraliseret organisation, der således ikke udgør en "udsteder" efter betalingsloven og jf. korrespondance med Finanstilsynet. 

Et sådant synspunkt - at Dai skal anses som elektroniske penge - vil også medføre en praksisændring af den skattemæssige behandling af realiserede gevinster og tab på Dai. 

Endelig kommer, at det forhold, at visse gavekort skal sidestilles med penge, udspringer af lov, jf. LFF 2021-02-10 nr. 161 vedrørende ligningslovens § 16, stk. 7, om skattefri oplevelsesgaver. Det har således hjemmel i lov, at visse gavekort skal sidestilles med penge. Et lignende synspunkt for så vidt angår kryptovaluta generelt eller Dai specifikt har umiskendeligt ikke hjemmel i lov, ligesom at det i øvrigt ikke fremgår af andet lovfortolkende grundlag som ministerspørgsmål, samråd eller andet. 

Skatterådets afgørelse ses således ikke alene at gå videre end praksis. Den ses også at gå videre end de lovbemærkninger, hvor visse gavekort sidestilles med kontanter, og dermed videre end lovgiver i en sådan grad, at Skatterådets synspunkt hverken har hjemmel i lov, retspraksis, administrativ praksis eller forholdets natur. 

At Skatterådet vurderer, at Dai skal sidestilles med gavekort eller i øvrigt omfattes arbejdsmarkedsbidragslovens pengebegreb synes at savne støtte i andet end, at Skatterådet "synes det". 

·  at Dai ikke er prisstabil mod nogen anden valuta,

Til støtte for Skatterådets anbringende om at Dai skal omfattes af arbejdsmarkedsbidragslovens pengebegreb, gør Skatterådet endvidere gældende, at værdien af Dai følger værdien af en gængs valuta, nemlig USD. 

Foruden ovennævnte argumentation om at værdien af Dai - i modsætning til elektroniske penge - ikke er garanteret, gøres det supplerende gældende, at værdien af Dai aldrig er 1:1 med den amerikanske dollar eller nogen anden gængs valuta, samt at den i forskellige tilfælde har afveget markant herfra. 

Dai er en såkaldt stablecoin - som er genereret igennem såkaldte smarte kontrakter (smart contracts) via MakerDAO, som er decentral autonom organisation (DAO). Som bagvedliggende sikkerhed (collateral) for Dai kan anvendes en række aktiver, herunder gængs kryptovaluta som reelle aktiver (real world assets) og andre prisstabile kryptovalutaer. MakerDAO har herefter indbygget en række parametre, hvis grundlæggende hovedvirke er at bevare værdien af Dai til så tæt på den amerikanske dollar som muligt. 

Idet den bagvedliggende sikkerhed for Dai udgør volatile aktiver, påvirker det værdien af Dai på en sådan måde, at værdien af Dai aldrig er 1:1 med den amerikanske dollar. Man kan således generelt aldrig veksle 100 Dai til 100 USD. Med henvisning til ovennævnte argumentation gøres det gældende, at dette forhold har afgørende betydning i vurderingen af, om Dai kan sidestilles med værdien på et gavekort, hvor en værdi på 100 kr. per definition altid kan veksles til 100 kr. 

Det gøres for fuldstændighedens skyld gældende, at der er andre stablecoins end Dai, som har en anden teknisk infrastruktur end Dai, og hvis værdi til enhver tid er 1:1 med den amerikanske dollar. Et eksempel herpå er Tether (USDT). 

Enhver person kan til enhver tid i realtid konstatere værdien af en Dai på hjemmesiden https://www.coingecko.com/en/coins/dai og således ved selvsyn konstatere, at prisen aldrig vil være 1 USD, men normalvis - og i modsætning til værdien på et gavekort - afviger marginalt herfra. Det modsatte kan således konstateres ved at monitorere værdien af USDT på hjemmesiden https://www-coingecko.com/en/coins/tether. 

Derudover opstår der situationer, hvor Dai afviger markant fra den amerikanske dollar. Dai er med andre ord påvirket af eksterne faktorer, hvis indflydelse på værdien af Dai er uafhængig af aktørerne bag MakerDAOs mellemkomst, og hvis påvirkning kan medføre, at Dai afviger markant fra den amerikanske dollar (i begge retninger). 

Som eksempel herpå sås det eksempelvis tidligere på året, at værdien af 1 Dai udgjorde 0,886433 USD, svarende til en afvigelse på ca. 12 % fra den amerikanske dollar. Et lignende scenarie kan ikke lade sig gøre med værdien på de gavekort, som Skatterådet anfører, at Dai skal sidestilles med, og det gøres allerede derfor gældende, at enhver sammenligning af disse to aktivtyper savne juridisk ræsonnement. 

Her følger en graf fra marts 2023, hvor det set, at værdien af Dai afveg markant fra den amerikanske dollar. 

(…) 

Skatterådet gør gældende, at ovenstående markante prisafvigelse skyldtes sammenbruddet af Silicon Vally Bank. Selv om det er Skatterådets egen spekulationsvurdering, er den uden relevans i nærværende sammenhæng. Faktum er nemlig, at værdien af Dai kan afvige markant fra den amerikanske dollar af alle mulige årsager, og uanset om disse er ekstraordinære eller ej, udgør den blotte mulighed en så markant væsensforskellighed fra værdien af gavekort, at disse aktivtyper ikke kan sidestilles med hinanden. 

Her følger således en graf fra juli 2018, hvor værdien af Dai udgjorde over 1,3 USD, svarende til en afvigelse på +30 % fra den amerikanske dollar. 

(…) 

Skatterådet bemærker følgende omkring situationer, hvor der kan opstå udsving i værdien på gavekort: 

"Kommer den butik eller virksomhed som et gavekort gælder til eksempelvis i økonomiske vanskeligheder eller går konkurs, vil dette påvirke værdien af gavekortet. At der er sådanne muligheder for ekstraordinære udsving i værdien, ændrer imidlertid ikke ved, at gavekort, der kan ombyttes til kontanter eller har en for bred anvendelsesmulighed, sidestilles med penge og dermed arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst i relation til arbejdsmarkedsbidragslovens § 2." 

Situationerne er imidlertid ingenlunde sammenlignelige. Det er korrekt, at en udsteder af elektroniske penge kan gå konkurs. Følgen af dette vil være, at værdien af de gavekort, som udstederen har udstedt, vil falde til 0 kr. Det skete eksempelvis for det danske betalingsinstitut G1 ApS, som gik konkurs i efteråret 2021, og hvor der ikke var tilstrækkelige midler til at dække de krav, som selskabets kunder havde mod selskabet. Situationen er ikke anderledes end en stat, der går konkurs. 

Med andre ord fluktuerer værdien af et gavekort ikke - en bruger vil altid være garanteret værdien af gavekortet 1:1 mod den danske krone, medmindre udstederselskabet går konkurs, i hvilket tilfælde værdien vil udgøre 0 kr. Det modsatte er tilfældet med Dai, der som illustreret ovenfor altid fluktuerer lidt og i nogle tilfælde fluktuerer meget. De to tilfælde tjener derfor ingen sammenligning. 

Et udstederselskabs konkurs kan sammenlignes med kollapset af en anden såkaldt stablecoin, nemlig kryptovaluta terra (UST), som har mistet hele sin værdi på trods af sit forsøg på at bevare en værdi svarende til den amerikanske dollar. Det er dog ikke tilfældet med Dai og medmindre der kan påvises eksempler, hvor værdien af gavekort løbende fluktuerer, gøres det gældende, at Skatterådets anbringende om, at værdien af Dai er prisstabil mod en gængs valuta, er tilbagevist. 

· at Dai ikke er meget let at omsætte til gængs valuta, 

Til støtte for Skatterådets synspunkt om at Dai er omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens pengebegreb, gør Skatterådet gældende, at Dai er "meget let at omsætte til gængs valuta, dvs. national valuta (FIAT-valuta)". 

Skatterådet uddyber anbringendet med, at Dai kan veksles til DKK på den nordiske handelsplatform for kryptovaluta Firi. 

Det beror imidlertid på en kommerciel tilfældighed snarere end en reguleret forpligtelse, at Firi tilbyder handel mellem DKK og Dai. En sådan mulighed er først blevet mulig medio 2022, hvor Firi åbnede for tilgang af danske kunder. Indtil da var det ikke muligt at veksle Dai til DKK noget sted. 

Spørgsmålet om hvorvidt Dai udgør penge i arbejdsmarkedsbidragslovens forstand kan selvsagt ikke bero på en privat aktørs kommercielle og frivillige valg. Firi kan til enhver tid fjerne muligheden for at veksle Dai til DKK. 

Hertil gælder det øvrigt fortsat, at omsætteligheden fra Dai til DKK kun kan ske til den reelle værdi, Dai udgør, og med udgangspunkt i ovennævnte argumentation aldrig udgør et identisk beløb i DKK over en længere periode. 

Endelig kommer, at Firi er en handelsplatform, der i lighed med platforme for aktier og andre finansielle instrumenter består af ordrebøger. Firi "parrer" således blot salgs- og købsordre mod hinanden. Omsætteligheden er således begrænset i det omfang, at der er købsordre af Dai. Det modsatte er gældende for værdien af gavekort, hvor udstederen har en pligt til at veksle værdien til DKK på ethvert tidspunkt. 

(…)"

Klagerens bemærkninger til Skatterådets udtalelse
Repræsentanten har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse: 

“SAGSNUMMER: 23-0074343 

H1 

Vi har gennemgået Skattestyrelsens udtalelse af 4. oktober, som vi har følgende bemærkninger til. 

I udtalelsen fastholder Skattestyrelsen sin konklusion i afgørelsen, SKM2023.256.SR ("Afgørelsen"), og som støtte herfor gør Skattestyrelsen gældende, at Dai "… nemt ombyttes til danske kroner, ligesom Dai også har en bred anvendelsesmulighed". Som det også fremhæves i klagen, er dette langt fra tilfældet, hvilket i det følgende uddybes yderligere. Det nedenstående skal forstås som supplerende bemærkninger til vores klageskrivelse. 

Det følgende er bemærkninger til Skattestyrelsens anbringende om, at Dai "nemt kan ombyttes til danske kroner", ligesom at Dai "også har en bred anvendelsesmulighed". Bemærkningerne er inddelt herefter. 

1.1 "Nem ombytning til danske kroner"
Som nævnt gør Skattestyrelsen gældende, at Dai nemt kan ombyttes til danske kroner på Firi, som er en nordisk handelsplatform for kryptovaluta. Skattestyrelsens anbringende herom er unuanceret, i strid med de faktiske realiteter og ensidigt og forhastet konkluderende og uden at skele til den faktiske proces forbundet med "ombytning" af Dai til danske kroner. 

Som et relevant, men ikke inddraget, element nævnes det eksempelvis ikke, at Skattestyrelsens anbringende hviler på den meget væsentlige forudsætning, at Firi er hvidvaskregistreret hos Finanstilsynet og dermed underlagt hvidvaskloven. Det vil sige, at en dansk kunde skal gennemgå en onboarding proces, hvor denne skal verificeres i henhold til Firis hvidvaskpolitikker. Det vil sige, at vedkommende som minimum skal indsende diverse legitimationsdokumenter og afvente Firis undersøgelser af disse. En sådan undersøgelse kan tage adskillige uger eller måneder, og det er kun i det tilfælde at vedkommende godkendes, at vedkommende rent faktisk kan ombytte sine Dai til DKK. I Afgørelsen henvises til Firis hjemmeside, der hævder, at man på mindre end en hverdag kan skifte mellem Dai og danske kroner. Det er vigtigt at bemærke, at dette er efter, at KYC-processen er gennemført, hvilket ikke tages i betragtning i Afgørelsen. Det er ikke sådan, at "enhver" blot kan tilgå Firis platform og "ombytte" Dai til DKK. 

Det er formentlig en tilsnigelse at sige, at det er "nemt" at ombytte noget som helst, når det kræver, at man udfylder diverse spørgeskemaer, indscanner sine legitimationsdokumenter som pas, kørekort og bopælsattest og venter adskillige uger på at blive godkendt. I givet fald mener Skattestyrelsen også, at det er "nemt" at blive godkendt i henhold til hvidvaskloven, og det er i bedste fald tvivlsomt og formentlig en til lejligheden opfundet selektiv overdrivelse. 

Hvis det moment at noget er "nemt" at omveksle til DKK skal føre til, at der er tale om "penge", så åbner det for, at "alt" er penge. "Alt" er formentlig nemmere at veksle til DKK end Dai. Alle formuegenstande, hvis handel i modsætning til Dai ikke er underlagt hvidvaskloven, er per se nemmere at ombytte til DKK end Dai. Eksempelvis kan man på Den Blå Avis nemt "veksle" et bord til kontanter samme dag, som man ønsker, men det betyder ikke, at bordet kan betragtes som danske kroner og anvendes som betalingsmiddel i eksempelvis et supermarked. Det samme er gældende for alle andre formuegenstande, vi alle i skrivende stund er omgivet af. 

1.2 Bred anvendelsesmulighed 

Udover ovenstående anbringende gør Skattestyrelsen gældende, at Dai har en bred anvendelsesmulighed. Til støtte for dette anbringende har Skattestyrelsen tidligere henvist til, at Dai kan bruges som betalingsmiddel i Argentina. Det er muligvis korrekt, at Dai kan anvendes som betalingsmiddel i Argentina - og sikkert også andre lande, der oplever hyperinflation, eller som har en ustabil betalingsinfrastruktur. 

Det er imidlertid en tilsnigelse at gøre gældende, at Dai har en "bred anvendelsesmulighed", fordi man i nogle lande - der ligger tusindvis af kilometer væk fra de bestyrelsesmedlemmer, der i denne sag modtager Dai som vederlag - og i nogle butikker - som ikke er defineret eller på anden måde konkretiseret - kan betale med Dai som betalingsmiddel. 

En "bred anvendelsesmulighed" ville, i lighed med gavekort, betyde, at man kunne anvende Dai i et flertal af danske butikker. Det kan man ikke, og medmindre at Skattestyrelsen kan specificere bare enkelte danske butikker, hvor man kan anvende Dai som betalingsmiddel, så synes synspunkt at savne realitet. 

Hertil kommer, at begrebet "bred anvendelsesmulighed" rent faktisk er defineret af Skattestyrelsen. Det fremgår således på Skattestyrelsens hjemmeside "Gaver fra arbejdsgiver", at det er et moment i vurderingen af, om et gavekort skal anses som skattepligtigt, hvis gavekortet har "en bred anvendelsesmulighed", hvortil det på hjemmesiden fremgår, at dette fx er "et gavekort til et stormagasin, supermarked eller byggemarked". Dai kan ikke anvendes som betalingsmiddel i nogle af disse butikker. 

Sammenfattende gør vi derfor gældende, at Skattestyrelsens anbringender vedrørende at Dai nemt kan omsættes til danske kroner samt at Dai har en bred anvendelsesmulighed, ikke kan og bør tiltrædes." 

Skatterådets udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skatterådet har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling: 

"Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling og kan derfor tilslutte sig denne."

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om fondens udbetalinger af honorarer i form af kryptovalutaen Dai til bestyrelsesmedlemmer er AM-bidragspligtige.

Retsgrundlaget
Arbejdsmarkedsbidragsloven

"§ 1. Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter denne lov. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget. 

Lønmodtagere mv.
§ 2. Grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for lønmodtagere m.v. er følgende indkomster, jf. dog stk. 2 og § 3:

1) Ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold, herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller hverv.
2) Ethvert vederlag, som indgår i den personlige indkomst, i penge eller naturalier modtaget uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder efterbetalinger m.v. i forbindelse hermed samt den skattepligtige værdi af udbytter som nævnt i ligningslovens § 16 A, stk. 5.
3) Ethvert vederlag i penge eller naturalier for at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet af en virksomhed, der ikke har hjemting her i landet.
4) Indbetalinger foretaget af arbejdsgiver, tidligere arbejdsgiver eller offentlige myndigheder til pensionsordninger i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19, medmindre der er sket tilbagebetaling til arbejdsgiveren m.v. som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 2, 4. pkt., jf. dog § 3, nr. 4.
5) Indbetalinger foretaget af arbejdsgiver til pensionsordninger etableret i udlandet, når indbetalingerne i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst for lønmodtageren, jf. dog § 3, nr. 4.
6) Udbetalinger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 1, 1. pkt. 

Stk. 2. Vederlag i form af naturalier som nævnt i stk. 1 indgår i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag med den skattepligtige værdi. Ved naturalier forstås i denne lov:
1) Fri kost og logi.
2) Bil, som helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed for den skattepligtige.
3) Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, og stk. 12.
4) Fri sommerbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 8. pkt.
5) Fri lystbåd omfattet af ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt.
6) Fri helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i ligningslovens § 16, stk. 9, 13. pkt.
7) Aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 eller § 28, stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4.
8) Arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v. 

Stk. 3. Arbejdsgiveren svarer arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger, som ikke kan henføres til den enkelte ansatte, og som arbejdsgiveren foretager til en pensionskasse omfattet af lov om firmapensionskasser eller til en hjælpe- og understøttelsesfond som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 52 

(…)" 

Forarbejder til arbejdsmarkedsbidragsloven
Almindelige bemærkninger til lovforslaget LFF 2009-04-22 nr. 196: 

"(…) 

Med lovforslaget søges der tilvejebragt et grundlag for betaling af arbejdsmarkedsbidrag, som i højere grad end nu afspejler grundlaget for beskatning af arbejdsindkomst m.v. og indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Dette sker ved at udstrække bidragsgrundlaget til også at omfatte de arbejdsindkomster m.v., som i dag er fritaget for arbejdsmarkedsbidrag ud fra en nu ikke længere gældende betragtning om, at arbejdsmarkedsbidraget er et socialt bidrag. 

(…) 

Efter lovforslaget vil der fremover skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af såvel dansk som udenlandsk arbejdsindkomst og indkomst ved selvstændig virksomhed, uanset om den pågældende er socialt sikret i Danmark eller i udlandet - ganske som en sådan person skal betale sine øvrige danske indkomstskatter. 

(…) 

§ 2, stk. 1, opregner grundlaget for opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag hos lønmodtagere m.v. Reglerne er opstillet som »hovedregler«, der medtager alle indkomster af den art, der er nævnt under de enkelte punkter. Bidragspligten for naturalier er dog begrænset, således som det fremgår af § 2, stk. 2. 

(…) 

For det første ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold. Dette gælder også herunder løn i opsigelsesperiode, løn under sygdom og barsel m.v., samt efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser, efterløns- og pensionslignende ydelser m.v., når sådanne ydelser har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller tidligere hverv. 

Principielt indgår enhver form for vederlag, der kan henføres til personligt arbejde i ansættelsesforhold (dvs. arbejdsløn m.v.) i grundlaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Vederlag, der udbetales af en arbejdsgiver i forbindelse med sygdom, barsel eller andet fravær fra arbejdspladsen er omfattet af bestemmelsen. Det er uden betydning, om vederlaget udbetales på et senere tidspunkt i form af efterbetalinger, fratrædelsesgodtgørelser el. lign. Om naturalier henvises til bemærkningerne til stk. 2 nedenfor. 

(…) 

Dernæst omfatter bidragsgrundlaget ethvert vederlag i penge eller naturalier, som en person modtager uden at være ansat hos den, der udbetaler vederlaget, og når der ikke er tale om udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed, dvs. indkomst i form af honorarer m.v. Tilsvarende gælder efterbetalinger m.v. i forbindelse hermed samt den skattepligtige værdi af udbytter modtaget af en hovedaktionær i form af fri bil, fri bolig, fri sommerbolig og fri lystbåd. 

Der ligger i begrebet »vederlag« en forudsætning om en modydelse - at der sker en honorering af et arbejde eller en ydelse, som modtageren af vederlaget har præsteret i en eller anden form. Der kan i sagens natur være tale om en arbejdsydelse eller vederlag for medlemskab af en bestyrelse el. lign. Der kan eksempelvis også være tale om en ydelse i form af, at et immaterielt gode stilles til rådighed for andre - det som sædvanligvis betegnes som royalties - men bestemmelsen er ikke begrænset af eventuelle ophavsretlige forhold. Vederlag for at stille et kunstnerisk arbejde til rådighed for offentligheden er således omfattet. Det afgørende er kort sagt, at modtageren erhverver et vederlag uden for ansættelsesforhold.

(…) 

Betalinger, som ikke har karakter af et vederlag - dvs. hvor modtageren ikke har præsteret en ydelse, som honoreres - falder uden for bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 2. Dette gælder således de offentlige overførselsindkomster, men også eksempelvis private legater, hvor modtageren ikke præsterer en modydelse over for giveren. 

(…)"

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Fondens bestyrelsesmedlemmer modtager honorar for deres arbejde for fonden i form af kryptvaluaen Dai. Bestyrelsesmedlemmerne modtager 1.800 Dai om måneden, og værdien af Dai er knyttet op på FIAT-valutaen US-dollars. Der er således tale om en stablecoin, hvor værdien af valutaen knytter sig til et referenceaktiv, som i dette tilfælde er US-dollars. 

Grundlaget for beregning af arbejdsmarkedsbidrag består af indkomst i forbindelse med arbejde. Der beregnes således ikke arbejdsmarkedsbidrag af kapitalindtægter eller af kapitalgevinster.   

Efter forarbejderne til arbejdsmarkedsbidragsloven fordrer begrebet vederlag en forudsætning om en modydelse. Der skal således være tale om honorering af et arbejde eller en ydelse, som modtageren af vederlaget har præsteret i en eller anden form. 

Landsskatteretten finder, at bestyrelsesmedlemmernes indkomst fra fonden er bidragspligtigt efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2, idet bestyrelsens modtagelse af vederlag for deres arbejde som bestyrelsesmedlemmer tilvejebringer det grundlag for betaling af arbejdsmarkedsbidrag om, at arbejdsindkomst skal pålægges en skat i form af arbejdsmarkedsbidrag. 

Det forhold, at fondens bestyrelsesmedlemmer modtager deres vederlag i form af Dai, ændrer ikke på, at de har modtaget et vederlag for deres arbejde for bestyrelsen, som er omfattet af arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2, idet der er tale om et betalingsmiddel, der kan sidestilles med penge i relation til arbejdsmarkedsbidragslovens regler, når der henses til aktivets omsættelighed, samt at den er knyttet op på en gængs valuta. 

Landsskatteretten stadfæster herefter Skatterådets bindende svar.