Spørgsmål:
- Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers levering af varer og ydelser i forbindelse med afholdelsen af arrangementerne kan være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, når overskuddet anvendes fuldt ud til støtte af X og øvrige initiativer til gavn for det almennyttige formål i overensstemmelse med Spørgers vedtægter?
Svar:
- Nej
Under hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger er en erhvervsdrivende fond, der på forskellig vis støtter og gennemfører initiativer til gavn for et almennyttigt formål. Spørger - der er en selvstændig fond - er en del af organisationen omkring X.
Spørgers formål er ifølge vedtægterne at støtte initiativer, der er til gavn for det almennyttige formål, herunder X, ved at planlægge og afholde arrangementer.
Som led i Spørgers almenvelgørende arbejde står Spørger bag Y. En væsentlig del af Spørgers aktivitet er planlægning og afholdelse af Y. Ud over de ansatte, så afvikles arrangementet med en gruppe af frivillige, som via deres frivillige indsats gør det muligt for Spørger at gennemføre Y og dermed indsamle midler til Spørgers formål.
Overskuddet fra Y går som tidligere nævnt til X i overensstemmelse med Spørgers vedtægter. Det betyder, at alle indsamlede midler/overskud fra afholdelsen af Y anvendes til gavn for arbejdet med det almennyttige formål.
Spørger er ved prissætning af sine events meget opmærksomme på, hvad tilsvarende eller lignende tilbud i markedet koster, og billetter til Y prissættes, så de er markedskonforme.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Spørger ønsker Skatterådets bekræftelse af, at afholdelse af Y kan fritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 21.
Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, at:
"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering".
Videre fremgår det af momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, at:
"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:
....
21) Varer og ydelser, der leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl. i forbindelse med afholdelsen af aktiviteter under forudsætning af, at fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Det er en betingelse, at overskuddet fuldt ud anvendes til foreningens eget formål, samt at overskuddets anvendelse på anmodning af told- og skatteforvaltningen kan dokumenteres. Levering af varer og ydelser af forretningsmæssig karakter er ikke omfattet af fritagelsen."
Det kan udledes af ovenstående, at Spørgers levering af varer og ydelser i forbindelse med afholdelsen af Y som udgangspunkt er omfattet af momspligten i momslovens § 4, stk. 1, men konkret kan være momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, hvis følgende betingelser opfyldes:
1) Leveringen skal foretages af en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening
2) Leveringen skal ske i forbindelse med foreningens almenvelgørende aktiviteter
3) Fritagelsen må ikke kunne skabe konkurrencefordrejning
4) Overskuddet skal udelukkende bruges til foreningens velgørende formål
Det er Spørgers opfattelse, at alle betingelser er opfyldt, når Spørger afholder Y med det formål at indsamle midler til anvendelse i overensstemmelse med Spørgers formål, herunder til støtte af bl.a. Xs arbejde.
De enkelte betingelser gennemgås nærmere herunder.
Leveringen skal foretages af en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening m.fl.
Fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, omfatter efter lovens ordlyd almenvelgørende eller almennyttige foreninger med flere. Det er Spørgers opfattelse, at det afgørende ved denne bestemmelse ikke er, hvorvidt der konkret er tale om en forening, men derimod hvorvidt Spørger har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. Almenvelgørende fonde er derfor også omfattet af anvendelsesområdet for momslovens § 13 stk. 1 nr. 21.
Det angives i Den juridiske vejledning afsnit D.A.5.21 samt forarbejderne til momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, at fx sygdomsbekæmpelse anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Det følger desuden af praksis, at organisationer, hvis formål er af filantropisk karakter, er omfattet af anvendelsesområdet for momslovens § 13 stk. 1 nr. 21.
Det er Spørgers opfattelse, at Spørger, som har til formål at støtte initiativer til gavn for det almennyttige formål, herunder ved at støtte X’s arbejde, allerede af denne årsag udgør en almenvelgørende fond i momsmæssig forstand. Dette skyldes, at Spørgers arbejde i høj grad er filantropisk og baseret på frivillighed og medmenneskelighed.
I den forbindelse kan der henvises til afgørelsen i SKM2017.690.SR, hvor Skatterådet udtalte, at en forening, hvis aktiviteter rettede sig mod børn med livstruende sygdomme med henblik på at skabe håb, styrke og glæde, og som i den forbindelse afholdt events til indsamling af midler, var momsfritaget efter momslovens § 13 sk. 1 nr. 21.
Dette er sammenligneligt med Spørgers situation, da Spørger som beskrevet ovenfor har til formål at støtte initiativer til gavn for det almennyttige formål, hvilket bl.a. sker gennem afholdelsen af arrangementer med henblik på at indsamle midler til anvendelse i overensstemmelse med Spørgers formål.
Baseret på ovenstående kan der efter Spørgers opfattelse ikke være tvivl om, at Spørger er en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig fond, sådan som dette udtryk anvendes i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21.
Dette bekræftes yderligere af, at X årligt søger om - og opnår - fritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 17, til afholdelse af Z, og dermed til samme formål som Spørger. Det fremgår i den forbindelse af Den juridiske vejledning afsnit D.A.5.21.2, at
"Afgrænsningen af hvilke foreninger m.fl., der momsmæssigt anses for at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttige er den samme som praksis efter ML § 13, stk. 1, nr. 17, således at de foreninger m.fl., der kan opnå fritagelse efter nr. 17, som udgangspunkt også vil kunne opnå momsfritagelse efter nr. 21."
Dermed er det Spørgers klare opfattelse, at denne betingelse er opfyldt.
Leveringen skal ske i forbindelse med foreningens m.fl. almenvelgørende aktiviteter
Det angives i Den juridiske vejledning afsnit D.A.5.21.2 og forarbejderne til momslovens § 13 stk. 1 nr. 21, at de aktiviteter, der er omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, er aktiviteter, som ligger inden for foreningens mv. formål.
I forarbejderne til bestemmelsen uddybes, at dette omfatter aktiviteter, der fremgår direkte af formålet, aktiviteter i tilknytning hertil samt andre aktiviteter, der typisk udnyttes i forbindelse med almenvelgørende eller almennyttigt arbejde.
Som beskrevet ovenfor er Spørgers formål at støtte initiativer til gavn det almennyttige formål, hvilket bl.a. sker via afholdelsen af Y, hvor der indsamles midler, som Spørger kan anvende i overensstemmelse med sit almenvelgørende formål. Y er således ikke et formål i sig selv for Spørger, men alene et middel til at sikre den nødvendige finansiering af Spørgers velgørende formål omkring arbejdet med det almennyttige formål, hvilket fremgår direkte af Spørgers vedtægt.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at afholdelsen af forskelligartede arrangementer med henblik på at indsamle midler til et almenvelgørende formål baseret på praksis er omfattet af momslovens § 13 stk. 1 nr. 21.
Der kan bl.a. henvises til ovennævnte SKM2017.690.SR og også SKM2009.211.SR, hvori Skatterådet udtalte, at en almenvelgørende amatøridrætsforening var omfattet af fritagelsen i momslovens § 13 stk. 1, nr. 21, for så vidt angik afholdelse af koncerter, messer, julearrangementer og lignende, da de indsamlede midler blev anvendt i overensstemmelse med foreningens almenvelgørende formål og til at støtte Spørgers almenvelgørende arbejde. Det havde ikke betydning for afgørelsen, at der var tale om arrangementstyper, der også bliver udbudt i kommercielt regi, da det afgørende alene er, hvordan de indsamlede midler rent faktisk bliver anvendt.
Ligesom i SKM2017.690.SR og SKM2009.211.SR er der i Spørgers tilfælde tale om, at alle indsamlede midler anvendes til Spørgers almennyttige formål, da Spørger som beskrevet kun har det ene formål at støtte initiativer til gavn for det almennyttige formål og således slet ikke har mulighed for at anvende midlerne til et andet (kommercielt) formål.
Det skal også tages i betragtning, at Skattestyrelsen i Den juridiske vejledning afsnit D.A.5.21.2 angiver, at foreninger med brede formålsbestemmelser, herunder fx Spørgers, også inden for fritagelsen kan
"(…) have aktiviteter af en mere varieret karakter"
Det betyder ifølge Skattestyrelsen, at:
"(…) vurderingen af, hvilke aktiviteter, der er omfattet af fritagelsen vil være tilsvarende bredere. Det fremgår af bemærkningerne, at hvis en sådan forening arrangerer en koncert, racerfestival eller lignende, vil dette salg (typisk entreindtægter) være omfattet af fritagelsen".
Det er på den baggrund Spørgers vurdering, at Spørgers leveringer af varer og ydelser i forbindelse med afholdelsen af Y sker i direkte forbindelse med Spørgers almenvelgørende aktiviteter.
Fritagelsen må ikke kunne skabe konkurrencefordrejning
Det er en betingelse, at anvendelse af momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, ikke må medføre en konkurrencefordrejning som følge af, at der ikke skal opkræves moms.
I den forbindelse fremgår det af Den juridiske vejledning afsnit D.A. 5.21.2, at prisfastsættelsen er det afgørende element ved vurderingen af, om anvendelsen af momsfritagelsen kan skabe en konkurrencefordrejning.
I forarbejderne til bestemmelsen uddybes det, at hvis den almenvelgørende forening har fastsat en salgspris svarende til markedsværdien eller en vejledende udsalgspris, vil fritagelsen ikke kunne fremkalde konkurrencefordrejning.
Ved vurderingen af prisfastsættelsen skal salgsprisen ved et sammenligneligt salg lægges til grund. Der er således i hvert tilfælde tale om en konkret vurdering af, hvorvidt prisfastsættelsen kan medføre en konkurrencefordrejning eller ej.
Skattestyrelsen giver udtryk for samme opfattelse i Den juridiske vejledning afsnit D.A5.21.2 og uddyber desuden, at der i almindelighed ikke vil kunne foreligge konkurrencefordrejning, når:
"(…) momsfritagelsen ikke i sig selv bruges til at nedsætte priserne".
Skattestyrelsen kan ved besvarelsen lægge til grund, at Spørger altid vil have en pris, der er sammenlignelig med øvrige udbydere af tilsvarende arrangementer. Dette er en naturlig konsekvens af, at Spørger har til hensigt at sikre størst muligt indtjening til fondens velgørendes formål.
Baseret på ovenstående vil Spørgers anvendelse af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, ikke kunne skabe en konkurrencefordrejning.
Overskuddet skal udelukkende bruges til foreningens m.fl. velgørende formål
Afslutningsvist er det en betingelse, at et eventuelt overskud anvendes fuldt ud til foreningens eget velgørende eller på anden måde almennyttige formål. Det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit D.A.5.21.2, at:
"Betingelsen om brugen af overskuddet skal forstås bogstaveligt. Hvis overskuddet fra det momsfritagne salg i forbindelse med aktiviteter således bruges helt eller delvist til andre formål, er fritagelse efter bestemmelsen udelukket. Fx kan det indvundne overskud fra de omhandlede aktiviteter ikke bruges til et eventuelt sideordnet formål, fx en idrætsklubs forretningsmæssige salg af varer og ydelser".
Formålet med afholdelsen af Y er at genere midler til Spørgers almenvelgørende arbejde, hvor overskuddet i overensstemmelse med Spørgers vedtægt primært er uddelt til X’s almenvelgørende arbejde, der i høj grad er sammenfaldende med Spørgers eget formål, og som allerede er anerkendt som et formål, der kan fritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 17.
Spørger har som beskrevet ét samlet formål, og der er således ikke mulighed/risiko for, at indsamlede midler fra Y anvendes til et eventuelt sideordnet formål af kommerciel karakter, som ikke er omfattet af Spørgers almennyttige formål.
Der henvises i øvrigt til ovennævnte praksis om almenvelgørende foreningers afholdelse af diverse events og arrangementer som finansieringskilde til det almenvelgørende formål. Y skal på samme vis betragtes som en finansieringskilde, der benyttes til at understøtte Spørgers almenvelgørende formål.
Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at det ikke fremgår af ordlyden af momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, at det er et krav, at et eventuelt overskud skal anvendes af den almenvelgørende forening/fond selv. Det angives derimod blot, at overskuddet skal anvendes til foreningens eget formål.
Der er altså intet til hinder for, at overskuddet fra afholdelsen af Y uddeles til X, dels fordi det netop er en del af Spørgers formål at støtte X og dels fordi midlerne går til X, der selv har et almennyttigt formål, der er samstemmende med Spørgers. Midlerne fra Y vil derfor under alle omstændigheder blive anvendt til Spørgers eget almenvelgørende formål.
Administrativ praksis - Anvendelse af overskud til eget almenvelgørende formål
Ligesom det ikke fremgår af ordlyden af momslovens § 13 stk. 1 nr. 21, at det er en betingelse, at indsamlede midler anvendes af den almenvelgørende forening/fond selv, findes der heller ikke i praksis holdepunkter for, at der kan opstilles et sådant krav.
Det afgørende er således, at de midler, som almenvelgørende foreninger/fonde indsamler i forbindelse med afholdelse af arrangementer mv., anvendes i overensstemmelse med det almenvelgørende formål.
Det anerkendes, at Skatterådet i SKM2009.176.SR udtaler, at såkaldte støtteforeninger ikke er omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21. En støtteforening forstås i denne kontekst som en forening, der udfører aktiviteter, som ikke i sig selv kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige.
Højesteret har netop i SKM2011.489.HR taget stilling til, hvornår et overskud kan anses for at være blevet anvendt til en forenings eget almenvelgørende formål. Højesteret forholdt sig til, om overskuddet fra en årligt tilbagevendende festival kunne udloddes til en fond, som påtænkte at anvende midlerne til etablering og drift af et lokalt spillested og café.
Højesteret udtaler i sin afgørelse, at hvis en del af overskuddet blev anvendt til det nævnte projekt, ville det indebære økonomisk støtte til fondens momsbelagte koncert- og cafévirksomhed. Festivalen kunne derfor ikke udlodde en del af sit overskud til fonden, da overskuddet i så fald ikke ville blive anvendt til velgørende eller på anden måde almennyttige formål.
Det er værd at bemærke, at Højesteret i sin vurdering alene forholder sig til, om det endelige formål ved anvendelsen af overskuddet er af velgørende eller almennyttig karakter. Højesteret udtaler sig derimod ikke om, hvorvidt overskuddet skal anvendes af foreningen selv. Hvis dette havde været tilfældet, ville det ikke være nødvendigt at vurdere, om overskuddet anvendes til velgørende formål, allerede fordi overskuddet påtænktes udloddet til en tredjepart.
Det må således med henvisning til SKM2011.489.HR konkluderes, at selve det at (en del af) overskuddet fra aktiviteter, der i sig selv er almenvelgørende, udloddes til en tredjepart ikke automatisk medfører, at momsfritagelse er udelukket, så længe det kan dokumenteres, at overskuddet i sidste ende anvendes i overensstemmelse med den almenvelgørende forenings/fonds eget formål, hvilket er tilfældet for Spørger.
I SKM2009.41.ØLR udtalte Østre Landsret i en lignende sag, at en festival ikke kunne udlodde en del af sit overskud til drift og vedligeholdelse af en lejrhytte, som ejedes af en fond, der primært anvendte lejrhytten til børne- og ungdomsarbejde. Fonden havde ved flere lejligheder udlejet hytten til bl.a. private arrangementer, der ikke havde velgørende eller almennyttige formål. Det afgørende var således, hvordan fonden konkret anvendte det modtagne overskud.
Det er på baggrund af de to ovenstående domme Spørgers opfattelse, at det ved vurderingen af betingelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, om, at et eventuelt overskud skal anvendes til foreningens/fondens velgørende formål, er afgørende, at overskuddet anvendes til et velgørende formål, der er omfattet af foreningens/fondens vedtægter, men derimod ikke, at overskuddet anvendes af foreningen/fonden selv.
Dommene understreger således, at Spørger kan udlodde midler til X, så længe det kan dokumenteres, at midlerne anvendes i overensstemmelse med Spørgers almenvelgørende formål. Sammenholdt med afgørelsen i SKM2009.176.SR betyder det, at momsfritagelsen kun kan nægtes i tilfælde, hvor organisationen ikke i sig selv har et almenvelgørende formål.
Dette er ikke tilfældet for Spørger, der som beskrevet i sig selv har til formål at gennemføre almenvelgørende initiativer til gavn for det almennyttige formål.
Spørger kan således udlodde en del af overskuddet fra Y til X da overskuddet hermed bliver anvendt i overensstemmelse med, og til fordel for, Spørgers vedtægtsbestemte, almenvelgørende formål.
Konklusion - Momsfritaget levering af varer og ydelser i henhold til ML § 13, stk. 1, nr. 21
Spørger er en almenvelgørende fond, der som led i sit almenvelgørende arbejde planlægger og afvikler Y, som er et arrangement, der i overensstemmelse med Spørgers formål bl.a. er til gavn for det almennyttige formål og hvor Spørger anvender en del af overskuddet til X, der ligesom Spørger har til formål at arbejde for det almennyttige formål.
Spørgers levering af varer og ydelser i forbindelse med afholdelsen af Y sker således som led i Spørgers almenvelgørende aktiviteter. Leveringen sker til markedspris og kan derfor ikke fremkalde konkurrencefordrejning.
Overskuddet fra Y anvendes til gavn for det almennyttige formål gennem en række forskellige initiativer. Dette sker bl.a. ved at udlodde overskuddet til X som beskrevet ovenfor. Overskuddet fra afholdelsen af Y anvendes derfor utvivlsomt i overensstemmelse med Spørgers eget almenvelgørende formål.
På den baggrund er det Spørgers klare opfattelse, at Spørgers leveringer af varer og ydelse i forbindelse med afholdelsen af Y er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21.
Derfor bør spørgsmålet besvares med et "ja".
Spørgers høringssvar:
Spørger er enig med Skattestyrelsen i, at det er en betingelse for anvendelsen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, at Spørger er almenvelgørende eller på anden måde almennyttig. Spørger er dog ikke enig i, at Spørger ikke er af en sådan karakter.
Det fremgår af forarbejderne LFF 2002-02-27 nr. 137, at forståelse og afgrænsning af almenvelgørende eller på anden måde almennyttig er den samme, som praksis efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18 (nuværende nr. 17), så de foreninger, som indtil tilføjelsen af nr. 22 (nuværende 21), kunne opnå fritagelse efter nr. 18, også fritages efter nr. 22. Følgende fremgår:
"Afgrænsningen af hvilke foreninger m.fl. der momsmæssigt anses for at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttig ændres ikke ved lovforslaget. Afgrænsningen er den samme som praksis efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, således at de foreninger m.fl., der hidtil har kunnet opnå fritagelse efter nr. 18, som udgangspunkt også vil kunne opnå momsfritagelse efter nr. 22."
Det vil sige, at det har været hensigten og formålet med bestemmelsen at ensrette forståelsen af, hvad der er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt, således der ikke gøres forskel på, hvilke foreninger mv., der fritages efter de to bestemmelser.
Ved almenvelgørende forstås ifølge Den juridiske vejledning afsnit D.A.5.17.2 Momsfritagelse af velgørende arrangementer:
"Velgørende eller på anden måde almennyttige formål kan fx være
- Sygdomsbekæmpelse
- Forebyggende børne- og ungdomsforsorg
- Ulandshjælp
- Kirkeligt arbejde
- Amatøridrætsarbejde
- Sikring af et øsamfunds oplevelse
Det er bredden i overskuddets anvendelse, der er afgørende for, om overskuddet kan anses for at blive anvendt til almennyttigt formål."
Spørgers formål er at støtte initiativer, der er til gavn for det almennyttige formål, herunder X gennem at planlægge og afvikle arrangementer, samt anden i forbindelse hermed stående eller afledt virksomhed.
At støtte det almennyttige formål er efter Spørgers opfattelse klart omfattet af fritagelsens formål. Det kan udledes af fx lovforarbejder og Den juridiske vejledning.
Derudover opfylder Spørger også formålet om, at Spørgers formål skal komme en bredere kreds af mennesker til gavn, idet målgruppen for det almennyttige formål ikke er afgrænset til en mindre population.
Her skal Spørger påpege, at støtte X alene angives som et eksempel på, hvordan Spørger kan opfylde sit formål. Men formålet ikke er afgrænset til, at støtte skal ske igennem X. Støtte til X er dermed blot en blandt talrige muligheder for at Spørger kan opfylde sit vedtægtsbestemte formål, og Spørgers bestyrelse har mulighed for at uddele og anvende overskuddet til de tiltag, som bestyrelsen vurderer, giver det største udbytte i forhold til formålet. Anvendelsen af overskud og Spørgers aktiviteter generelt er, som det er tilfældet for alle fonde, underlagt fondsmyndighedernes tilsyn.
Spørger har således en bredere formålsbestemmelse end udelukkende at være støtteforening, som vi er bekendt med ifølge praksis ikke kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttig.
At Spørgers stifter har valgt ordet "støtte" i sin formålsbestemmelse bevirker ikke, at Spørger kan eller skal sidestilles med støtteforeninger, eftersom denne fortolkning lægger op til en snæver fortolkning af et ord, som i praksis har et langt større anvendelsesområde.
Støtte skal forstås i en bredere kontekst, og det fremgår fx af Den Danske Ordbog (ordnet.com), at ordet støtte betyder, at "yde moralsk, økonomisk eller anden hjælp og bistand".
Det vil sige, at allerede ud fra en almindelig sproglig fortolkning af vedtægten, så kan Spørger både vælge at støtte økonomisk, men også at støtte ved at yde anden hjælp og bistand - fx ved selv at varetage arrangementer eller andet som en intern uddeling.
Dette specificeres yderligere i vedtægten, hvor det fremgår af Spørgers formål, at Spørgers virke er at forestå udvikling, planlægning og gennemførelse arrangementer mv.
Y afholdes ikke alene med indtjening for øje, som er det grundlæggende princip for en støtteforening, der udelukkende har til formål at indtjene midler.
Det almennyttige formål er omdrejningspunktet for Y.
Y er dermed ikke udelukkende skabt for at indsamle midler, men er i sig selv af en karakter der kan omfattes af fritagelsen.
Spørgers formål er i sig selv således til gavn for det almennyttige formål, og anses derfor som almenvelgørende ud fra Skattestyrelsens egen definition på begrebet - de oplistede eksempler og bredden i anvendelsen af tilskuddet - som i overensstemmelse med forarbejderne er enslydende med anvendelsen af begrebet i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17.
Momslovens § 13, stk. 1, nr. 21 er, som Skattestyrelsen også angiver, indsat med et ønske om at fritage almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreningers salg af varer og ydelser - så flest mulige ressourcer anvendes til det almenvelgørende formål. Således fremgår det af forarbejderne:
"Der stilles forslag om, at almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreningers salg af varer og ydelser i forbindelse med foreningernes aktiviteter bliver fritaget for moms, så længe fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning"
Forarbejderne uddyber nærmere, hvad der skal forstås ved i forbindelse med foreningens aktiviteter:
"De aktiviteter, der er omfattet af fritagelsen, er aktiviteter, der ligger indenfor foreningens formål. Aktiviteter inden for foreningens formål omfatter aktiviteter, der fremgår direkte af formålet, aktiviteter i tilknytning hertil samt andre aktiviteter, der typisk udnyttes i forbindelse med almenvelgørende eller almennyttigt arbejde.
Foreninger med brede formålsbestemmelser som f.eks. humanitære foreninger vil have aktiviteter af mere varieret karakter, og vurderingen af hvilke aktiviteter, der er omfattet af fritagelsen, vil derfor være tilsvarende bredere. Arrangerer en sådan forening en koncert, racerfestival eller lignende vil disse være omfattet af fritagelsen."
Det var således lovgivers hensigt at fritage almenvelgørende foreningers tiltag, som understøtter de almenvelgørende formål, og som det ses er bredden af fritagelsen ikke nærmere afgrænset eller indskrænket idet der direkte er angivet, at foreninger med brede formålsbestemmelser vil være underlagt en tilsvarende bred vurdering af fritagelsesbestemmelsen.
Spørger har på samme vis som humanitære foreninger, hovedforeninger mv. et bredt formål om, at gavne det almennyttige formål. Vurderingen af Spørgers aktiviteter og anvendelsen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, skal derfor her - modsat almindelig fortolkning af undtagelsesbestemmelser - fortolkes bredt, som det direkte fremgår af forarbejderne. Det er Spørgers klare opfattelse, at Spørgers aktiviteter, i overensstemmelse med lovgivers hensigt og ønske med bestemmelsen, kan rummes indenfor fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21.
I overensstemmelse med lovgivers hensigt og forarbejdernes angivelse af bredden af bestemmelsen fremgår det netop af SKM2004.444.LSR, som Skattestyrelsen henviser til, at
"De momsfritagne transaktioner, der er nævnt i bestemmelsen, er transaktioner med tilknytning til hospitalsbehandling mv., social sikring og bistand, beskyttelse af børn og unge, uddannelse og undervisning, organisationer af politisk, fagforeningsmæssig, filantropisk og lignende karakter, sport og kultur.
Momslovens § 13, stk. 1, nr. 22, må antages at have hjemmel i direktivets artikel 13, pkt. A, stk. 1, litra o, og skal derfor fortolkes i overensstemmelse hermed. De almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl., der er omfattet af § 13, stk. 1, nr. 22, skal derfor foretage transaktioner af de i direktivbestemmelsen nævnte art."
Den i sagen omhandlede fond indkøbte, producerede og videresolgte gaveartikler og papirvarer, som ikke kan sammenlignes med Spørgers formål og virke. Der var i SKM2004.444.LSR tale om rent indkøb og videresalg af artikler med gevinst for øje, og derved skabe et overskud til uddeling - altså en støtteforening, som efter praksis ikke omfattes af momslovens § 13, stk. 1, nr. 21. Spørgers formål er at støtte det almennyttige formål.
Dette sker dels ved at give midler til andre - fx X - men også gennem fx afholdelsen af arrangementerne, som er med til at udbrede kendskab til og forståelse for det almennyttige formål. Spørger sælger således ikke udelukkende en vare med gevinst for øje, men skaber arrangementer og initiativer til gavn for det almennyttige formål.
Ud fra den fremlagte praksis, er det Spørgers klare opfattelse, at Spørger på ingen måde er sammenlignelig med fonden i SKM2004.444.LSR, som Skattestyrelsen lægger til grund for sin besvarelse.
I overensstemmelse med lovgivers ønske og hensigt med momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, og gengivelsen deraf i lovforarbejderne, er det således Spørgers klare opfattelse, at Spørger og Spørgers tiltag kan og skal rummes af fritagelsesbestemmelsen.
Begrænsning af fritagelsesbestemmelsen uden vurdering af nuancer i de faktiske omstændigheder og bredden i Spørgers formål, som Skattestyrelsen lægger op til, og hvor valget af ordet støtte i Spørgers formål tillægges altafgørende betydning uden den resterende formålsbestemmelse tages i betragtning, vil efter Spørgers opfattelse stride direkte imod lovgivers formål og hensigt med bestemmelsen.
Det er således fortsat Spørgers opfattelse, at Spørger er almenvelgørende eller på anden måde almennyttig, sådan som begrebet skal forstås og anvendes i relation til momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, og at Spørger dermed opfylder betingelserne for at anvende momsfritagelsen.
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at Spørgers levering af varer og ydelser i forbindelse med afholdelsen af Y kan være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, når overskuddet anvendes fuldt ud til støtte af X og øvrige initiativer til gavn for det almennyttige formål i overensstemmelse med Spørgers vedtægter.
Begrundelse
Spørger er en forening, som har til formål, at støtte initiativer, der er til gavn et almennyttigt formål, herunder at støtte X. Som led i sine aktiviteter afholder Spørger arrangementet Y. Spørger har i denne forbindelse indtægter fra salg af billetter, samt fra salg af mad, drikke og merchandise.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger på denne baggrund må anses for en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, og Spørgers indtægter fra aktiviteterne er derfor som udgangspunkt momspligtige.
Almennyttige foreningers salg af varer, der som udgangspunkt er momspligtige, kan imidlertid momsfritages efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 21.
Af bestemmelsen fremgår det, at der er fire betingelser, som alle skal være opfyldt, for at salget af varer og ydelser kan fritages for moms:
- Salget skal foretages af en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening
- Salget skal ske i forbindelse med foreningens velgørende mv. aktiviteter
- Overskuddet skal udelukkende bruges til foreningens velgørende mv. formål
- Fritagelsen må ikke kunne skabe konkurrencefordrejning.
Salget skal foretages af en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening.
Det er en forudsætning for momsfritagelse, at leverancerne foretages af en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening.
Det bemærkes, at momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, blev indsat i momsloven ved lov nr. 291 af 15. maj 2002. Af bemærkningerne til ændringsloven fremgår, at der med forslaget indføres momsfritagelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreningers salg af varer og ydelser i forbindelse med foreningernes aktiviteter.
Som eksempler på almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål anføres amatøridrætsarbejde, sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg, u-landshjælp samt kirkeligt arbejde.
Endelig fremgår det af bemærkningerne, at foreninger, som ikke har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål, ikke kan omfattes af momsfritagelsen.
Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at momsfritagelsen forudsætter, at foreningen i sig selv og i overensstemmelse med dens formål har almenvelgørende eller på anden måde almennyttige aktiviteter, som det i udgangspunktet momspligtige salg skal understøtte.
At en forening har til formål at støtte almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger gør ikke, at foreningen i sig selv kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttig i momsfritagelsens forstand.
Dette har Landsskatteretten tillige fastslået i SKM2004.444.LSR, hvor Landsskatteretten ikke anerkendte, at en fond, som havde til formål at yde almenvelgørende og/eller humanitær støtte, kunne omfattes af momsfritagelsen.
Retten bemærkede i sagen, at momsfritagelsen i den dagældende momslovs § 13, stk. 1, nr. 22, implementerer det dagældende 6. momsdirektivs artikel 13, pkt. A, stk. 1, litra o, som momsfritager tjenesteydelser og levering af goder, der præsteres af organer, hvis transaktioner er fritaget i overensstemmelse med litra b), g), h), i), l), m) og n). De momsfritagne transaktioner, der er nævnt i bestemmelsen, er transaktioner med tilknytning til hospitalsbehandling mv., social sikring og bistand, beskyttelse af børn og unge, uddannelse og undervisning, organisationer af politisk, fagforeningsmæssig, filantropisk og lignende karakter, sport og kultur.
Landsskatteretten fastslog på denne baggrund, at det er en forudsætning for momsfritagelse efter den dagældende momslovs § 13, stk. 1, nr. 22, at de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger foretager transaktioner af de i direktivbestemmelsen nævnte art.
Det forhold, at fondens overskud ifølge vedtægterne skulle anvendes til almenvelgørende og/eller humanitær støtte, var således ikke transaktioner omfattet af direktivbestemmelsen.
Det er på denne baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger ikke opfylder betingelsen om, at salget skal foretages af en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening, og Spørger kan derfor ikke anvende momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21, i relation til sine momspligtige indtægter fra salg af billetter, samt fra salg af mad, drikke og merchandise i forbindelse med Y.
Spørgers aktiviteter omfatter afholdelse af arrangementerne, og Spørgers aktiviteter kan på den baggrund ikke anses for i sig selv at være almenvelgørende eller på anden måde almennyttige med henvisning til, at det almennyttige formål skulle være omdrejningspunktet for Y.
Spørgers henvisning til SKM2017.690.SR kan ikke medføre et andet resultat, idet fonden i sig selv havde et almenvelgørende formål, som blev understøttet af aktiviteter, som rettede sig mod børn i Danmark med livstruende sygdomme. Spørger har efter det oplyste ikke egne aktiviteter, som kan betegnes som almenvelgørende eller på anden måde almenvelgørende.
Endelig bemærker Skattestyrelsen, at heller ikke SKM2009.41.ØLR eller SKM2011.489.HR er sammenlignelige med Spørgers situation, idet sagerne omhandlede momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18 (nu 17), hvor det ikke er et krav, at leverandøren af de momspligtige varer og/eller ydelser i sig selv skal have et almenvelgørende eller på anden måde almenvelgørende formål.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.