Offentliggøres i redigeret form

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at H1 ApS' anvendelse af bankkonto nr. (…), ikke har skattemæssige konsekvenser for H1 ApS i likvidation eller A som ultimativ ejer i henhold til ligningslovens §16 E?
2. I tilfælde af at spørgsmål 1 ikke kan besvares bekræftende, hvilket beløb skal der så i givet fald ske beskatning af?

Svar

1. Afvises
2. Afvises

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabet H1 ApS (CVR-nr...), er ejet 100 % af holdingselskabet H Holding ApS (CVR-nr...), der ejes af A. H1 er stiftet den … 2021.

Foruden ovenstående selskaber, driver A enkeltmandsvirksomheden H2 (CVR-nr…), hvilket han har gjort i en længere årrække. H2 beskæftiger sig med aktiviteter inden for underholdningsindustrien i form af afholdelse af bl.a. konferencer, fester og events. Derudover har H2 i 2021 opstartet produktion af isterninger, som blev solgt til private og restaurationer via bl.a. H2’s hjemmeside. Et marked som viste sig at være attraktivt og som flere aktører udviste interesse for i form af samarbejder og potentielt medejerskab. 

Driften i H2 (CVR-nr…)

Driften i H2 har i perioden 2020 til 2022 været væsentligt påvirket af Corona, som gentagne gange har medført, at H2’s aktiviteter har været berørt af aflysninger, afstandskrav og ikke mindst nedlukninger. I et forsøg på at skabe forretning forsøgte H2 tillige ved hjælp af aktivitetspuljerne fra Kulturstyrelsen af afholde 3 større events i løbet af perioden september 2020 - april 2021, hvor særligt ét event, "April-Tour", endte med at blive væsentligt underskudsgivende. I perioden for afholdelsen af de større arrangementer, blev H2’s bogholderi varetaget af en ekstern bogholder (…) ApS, hvorved A var af den opfattelse, at bogføringen i H2 blev varetaget på betryggende vis.

Det kunne dog senere - ved revisorskiftet til (…) Revision i efteråret 2021 - konstateres, at dette langt fra var tilfældet, da det blev konstateret, at en væsentlig mængde bilag manglede eller var fejlkonteret, hvilket afstedkom et betydeligt oprydningsarbejde, som pågik i det meste af foråret og sommeren 2022. 

Udskillelse af drift fra H2 til H1

På tidspunktet for revisorskiftet var selskaberne (H1 og H Holding ApS) stiftet, og A havde et ønske om at kunne adskille aktiviteterne i sin personlige virksomhed og på sigt muliggøre, at en samarbejdspartner kunne indtræde i selskabets ejerskab.

For at kunne etablere en historik omkring salget af is som et selvstændigt forretningsben, påbegyndtes salget af is i selskabet H1 i starten af 2022. Aktiviteten havde forinden dette tidspunkt været drevet i H2.

Som nævnt tidligere var driften af H2 i 2022 fortsat påvirket af Covid-19 pandemien. A var og er således ekstremt fokuseret på at skabe likviditet til sin virksomhed for at sikre overlevelsen heraf til bl.a. betaling af lønninger og kreditorer, særligt som konsekvens af underskuddet af "April-Tour".

Som en konsekvens heraf blev der ikke foretaget hverken formel eller reel overdragelse af is-aktiviteten på tidspunktet, hvor salget af isterninger påbegyndtes i H1. H1 anvendte i driften bankkonto med kontonr. (…) i Spar Nord. Kontoen var formelt oprettet under hans personlige virksomheds CVR-nummer.

A fik over sommeren 2022 information fra sin bankrådgiver i Spar Nord, om at selskabets konto skulle oprettes særskilt i bankens IT-system, bl.a. af hensyn til tilknytning af NEM-konto og indberetning til Skattestyrelsen.

På dette tidspunkt afventede Spar Nord fortsat regnskabet for H2, som grundet det føromtalte bogholderimæssige oprydningsarbejde, lod vente på sig til september 2022. Spar Nord havde således ikke mulighed for at oprette en selvstændig bankkonto i selskabets navn før indleveringen af regnskabet for H2. Derudover var der en lang række compliancekrav, som gjorde, at banken ikke kunne lave en midlertidig løsning.

At det er vanskeligt for nystartede selskaber at etablere en bankkonto, er desværre noget, rådgiver oplever oftere og oftere, og en problematik som Erhvervsministeriet tillige har tilkendegivet, at de vil forsøge at imødekomme i en kommende iværksætterpakke.

H1 ApS tages under tvangsopløsning

Samtidig med forberedelsen og aflæggelsen af årsregnskabet for 2021 for H2 blev der søgt skabt klarhed omkring driften, herunder om fordelingen af indtægter og udgifter mellem H2 og H1. På dette tidspunkt var fristen for indsendelsen af årsrapporten for 2021 for H2 overskredet, og H1 blev derefter taget under tvangsopløsning, hvor advokat (…) fra Kromann Reumert blev udpeget af skifteretten som likvidator for selskabet.

Spar Nord overførte i forbindelse med tvangsopløsningen bankindeståendet på kontonummer (fortsat oprettet under H2's CVR-nummer) til likvidators klientkonto. Det fremgår af Spar Nord Banks mail til likvidator af 15. september 2022, at:

"Jeg skal for en god ordens skyld oplyse, at vi ikke fører konto med selskabet med CVR.nr. (…), men at stifter af selskabet, A, egenhændigt har besluttet at anvende konto med hans personligt drevne firma til at håndtere transaktioner for det nævnte selskab, som nu er under tvangsopløsning.

Jeg kan bekræfte, at vi for et stykke tid siden har spærret kontoen (benævnt H1 ApS) i regi af hans personligt drevne firma med baggrund i at vi ikke kan acceptere dette formål. I samme forbindelse blev faste betalinger og BS-aftaler slettet/afmeldt.

Jeg er i dag blevet kontaktet af A, som oplyser at likvidator (…) mod betaling af kr. 25.000 aconto kan igangsætte genopretning af selskabet H1 ApS. Likvidator er ifølge A underrettet omkring at selskabets midler står på en særskilt konti i den personligt drevne virksomhed.

Jeg skal i den forbindelse bede jer om at bekræfte, at:

•  indestående på den specifikke konto (benævnt H1 ApS) skal overføres til den af jer anførte klientkonto.
• vi alene fremsender posteringsoversigt på den specifikke konto benævnt H1 ApS fra kontoen oprettelse 30/9-2021 og til dato (idet vi ikke har ført kontoforhold med selve selskabet)"

Under tvangsopløsningen har rådgiver i samarbejde med A forsøgt at klarlægge forholdene omkring bankkontoen og driften i hhv. H1 og H2 til brug for nærværende anmodning og med henblik på ajourføring af H2 og H1’s regnskabs- og bogføringsmateriale samt opgørelse og indberetning af momstilsvar over for SKAT.

I den forbindelse har rådgiver udarbejdet en momssandsynliggørelse for H1, ligesom rådgiver i samarbejde med A har foretaget en nøje gennemgang af såvel H2’s som H1’s bogføring og momstilsvar.

Det er A’s hensigt at gennemføre en fusion mellem H1 og H Holding ApS med sidstnævnte som fortsættende selskab.

Forinden denne fusion kan gennemføres, ønskes der klarhed om, hvorvidt den fejlagtige registrering af selskabets bankkonto i Spar Nord indebærer, at de ind- og udbetalinger, der har været ført på kontoen, anses som værende omfattet af ligningslovens § 16 E. Bankkonto (…) har i hele perioden for driften af H1 har været benævnt med selskabets navn i Spar Nords netbank, ligesom kontonummeret har fremgået af selskabets fakturaer.

Dertil bemærkes det, at A har gennemgået et meget stressende forløb i forhold til driften af H2 og på tidspunktet hvor bankkontoen blev oprettet, da hans virksomhed i de forgangne to år har været ramt af et utal af nedlukninger, publikumsrestriktioner, afstandsrestriktioner samt et større event som var væsentligt underskudsgivende.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Der er forsøgt at finde klarhed omkring ovenstående problemstilling i tilblivelsen af reglerne i ligningslovens § 16 E, herunder i spørgsmålene stillet ved lovforarbejderne samt Styresignal om aktionærlån fra SKAT jf. SKM2014.825.SKAT. Dette er dog ikke lykkes, og det bemærkes, at der gang på gang i behandlingen af lovbestemmelsen henvises til, at en hovedaktionær overfører midler til sin private konto.

Der er i dette tilfælde ikke sket en overførelse til en konto tilhørende A personligt, men derimod en konto oprettet i H2’s CVR-nummer. Dertil har A i god tro konsekvent anvendt bankkonto (…) som H1’s bankkonto, uvidende om, at der var krav om, at Spar Nord formelt skulle oprette en særskilt bankkonto i H1’s eget navn.

Den personlige virksomhed H2 anvendte kontonr. (…) og (…) i 2022. Transaktionerne vedrørende H1 ApS er sket på kontonr. (...)

Så der har været en fuld adskillelse mellem de konti, som den personlige virksomhed har anvendt og den selskabet har anvendt. Så A har fra starten adskilt de to ting og bare ikke været opmærksom på, at selskabet skulle være registeret som kontohaver for kontonr. (…).

Spar Nord overførte i forbindelse med tvangsopløsningen bankindeståendet på kontonummer (fortsat oprettet under  H2’s CVR-nummer) til likvidators klientkonto. At Spar Nord kunne overføre beløbet til likvidator for H1 ApS understreger i sagens natur, at kontoen knyttede sig til selskabet og hverken til H2 eller A personligt. Dette understøttes af Spar Nord Banks mail til likvidator af 15. september 2022. Heraf fremgår det blandt andet, at Spar Nord ikke førte konto med H1, men at A "egenhændigt har besluttet at anvende konto med H2 til at håndtere transaktioner for H1". Det fremgår desuden af mailen, at kontoen var benævnt "H1 ApS".

Det er vores opfattelse, at den konsekvente anvendelse af bankkontoen kontonr. (…), må etablere den som tilhørende H1, og at bevægelserne på kontoen ikke kan anses som hævninger omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt., og ej heller midler, der stilles til rådighed, jf. § 16 E, stk. 1, sidste pkt.

Det er vores opfattelse, at spørgsmål 1 kan besvares med ja og spørgsmål 2 bortfalder.

Der ses ikke at være et tilsvarende eksempel som dette i de afgørelser, der er henvist til i Skattestyrelsens fremstilling. Som I selv anfører, fremgår af virksomhedsguiden, at "Når du ejer et selskab, er det et krav, at din virksomhed har en erhvervskonto. Det skyldes, at selskaber skal holde deres økonomi adskilt fra privatøkonomien. Derudover er der for selskaber krav om, at NemKontoen skal være en erhvervskonto." Det fremgår på ingen måde at det er et krav, at kontoen skal være registeret i selskabets navn og CVR-nummer. Da A i forvejen havde etableret en virksomhedskonto i hans personlige virksomheds CVR-nummer, blev en konto som ikke var anvendt til andet, anvendt som konto for selskabet. A var således i god tro og med ordlyden i virksomhedsguiden, kan det ikke udledes, at det ikke er tilladt at anvende en sådan konto.

Kontoen har i øvrigt været afskåret fra hans private konti og indberettet som virksomhedskonto via hans personlige erhvervsmæssige skatteoplysninger. Hele præmissen omkring klar adskillelse mellem selskabets økonomi og hovedaktionærens privatøkonomi er således opfyldt.

Såfremt spørgsmål 1 og 2 afvises, ønskes der gennemført en kontrol af selskabets disposition snarest muligt. Ved indsendelsen af det bindende svar, blev der oplyst en sagsbehandlingstid på 3 måneder. Der er nu gået knap 1,5 år og i denne periode har A været afskåret at disponere over selskabets midler, som følge af at selskabet er under behandling for tvangsopløsning. Der ønskes således en snarlig og hurtigst muligt afklaring omkring forholdet omkring anvendelsen af bankkontoen, for at få afviklet selskabet.

Rådgiver har forelagt selskabets likvidator disse tre afsnit med bemærkninger til Skattestyrelsens indstilling og likvidator har tilsluttet sig indholdet heri, idet likvidator dog bemærker, at likvidator ikke har haft kendskab til selskabets bankforhold forud for udpegelsen af Sø- og Handelsrettens skifteret den … 2022.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at H1 ApS' anvendelse af bankkonto nr. (…), ikke har skattemæssige konsekvenser for H1 ApS i likvidation eller A som ultimativ ejer i henhold til ligningslovens §16 E.

Begrundelse

Det er oplyst, at bankkonto nr. (…) er oprettet under anpartshaverens personlige virksomhed H2’s cvr-nummer og det fremgår af den fremsendte kontoudskrift for kontoen, at den vedrører "H2 v/ A". Kontoen er imidlertid benævnt med selskabets navn i Spar Nords netbank og kontonummeret har fremgået af selskabets fakturaer.

En personlig virksomhed er skattemæssigt transparent. Overførsler til den personlige virksomheds bankkonto skal derfor skattemæssigt henføres til virksomhedsejeren, der i dette tilfælde også er anpartshaveren i selskabet.

Det fremgår af hjemmesiden "Virksomhedsguiden.dk", at "På Virksomhedsguiden finder du et bredt udbud af digital vejledning fra offentlige myndigheder. (…) Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for Virksomhedsguiden, der drives som en fællesoffentlig platform. Udviklingen af Virksomhedsguiden sker i tæt samarbejde med kommuner, erhvervshuse, myndigheder, virksomheder samt de projekter og programmer, der er i erhvervsfremmesystemet."

Det fremgår af Virksomhedsguiden.dk, at:

"Når du ejer et selskab, er det et krav, at din virksomhed har en erhvervskonto. Det skyldes, at selskaber skal holde deres økonomi adskilt fra privatøkonomien. Derudover er der for selskaber krav om, at NemKontoen skal være en erhvervskonto."

I et anpartsselskab hæfter anpartshaverne ikke personligt for selskabets forpligtelser, men alene med deres indskud, jf. selskabslovens § 1, stk. 2, hvilket er grunden til, at anpartsselskaber som selvstændige juridiske personer skal holde deres formue adskilt fra anpartshavernes formue.

Hvis selskabets midler overføres til selskabets anpartshaver, fremgår det af ligningslovens § 16 A, at:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere…"

Det fremgår således af ligningslovens § 16 A, at anpartshaveren er skattepligtig af alt, hvad der udloddes fra selskabet til ham.

Overførsler af selskabets midler til anpartshaveren er derfor som udgangspunkt skattepligtige som udbytte, jf. Ligninglovens § 16 A.

Det gælder, uanset om midlerne overføres fra selskabets konto til anpartshaverens konto eller om midlerne i stedet - som her - overføres direkte fra selskabets kreditorer til anpartshaverens konto.

Anpartshaveren kan heller ikke undgå beskatning blot ved at henvise til, at selskabet ikke har sin egen konto, jf. f.eks. SKM2023.632.BR, SKM2021.536.BR og SKM2022.533.SR, hvor indsætningerne på anpartshaverens konto blev udbyttebeskattet.

I SKM2023.632.BR udtalte retten dog, at "Under de foreliggende omstændigheder tiltræder retten, at As indkomst kan forhøjes med de anførte beløb, medmindre han kan godtgøre, at der er tale om midler, der allerede er beskattet, som er undtaget fra beskatning, eller ikke tilkommer ham, fordi hans konti alene er anvendt som transitkonti, hvor der er deponeret beløb, der er anvendt til at betale udgifter for andre selskaber (…)" og i SKM2021.536.BR udtalte retten, at "A har forklaret, at indsætningerne på hans private konto skyldes, at han ikke kunne oprette en enhvervskonto, hvorfor han benyttede sin private konto. Han har for Skatteankenævnet anerkendt, at dele af indsætningerne er skattepligtige, men har i øvrigt gjort gældende, at hans private konto blev benyttet til at afholde udgifter på vegne af selskabet, og gjort gældende, at dele af indsætningerne vedrørte tilbagebetaling af lån samt en udbetaling fra udlejeren af hans private bolig. A har ikke fremlagt dokumentation herfor og indsætningerne må derfor anses for indkomst, der er skattepligtige efter statsskattelovens § 4."

I SKM2022.440.VLR var spørgsmålet bl.a., om aktionæren var skattepligtig af en række indsætninger på sin konto. Indsætningerne hidrørte fra salg af skrot foretaget i privat regi og siden gennem registreret virksomhed. Aktionæren gjorde gældende, at det var hendes ægtefælle, der havde drevet virksomheden, og at hun derfor ikke var rette beskatningssubjekt. Retten udtalte bl.a., at "Der er tale om ægtefæller med interessesammenfald, og det kan lægges til grund, at der fra indsættelserne fra skrothandlen er hævet midler til privat brug. (…) A har ikke fremlagt nogen form for dokumentation for udgifter. MP har alene forklaret om driftsudgifter i form af købspris for skrot og hold af lastbil. Der er ikke fremlagt et eneste bilag eller andre oplysninger angående udgiften til køb af skrot til belysning af salgsprovenuet. MP har blot forklaret, at han ikke i dag kan sætte navn på leverandørerne. På den baggrund finder retten, at der ikke er grundlag for at statuere, at det skønsmæssige fradrag på 35% fører til et åbenbart urimeligt resultat. Efter selskabsstiftelsen må det som udgangspunkt antages, at nødvendige driftsudgifter er afholdt af selskabet af de midler fra skrothandlen, der er tilgået selskabet. Som anført ovenfor har A ikke på nogen måde belyst udgiftsniveauet for skrothandlen. På den baggrund finder retten, at der ikke er grundlag for at statuere, at det fører til et åbenbart urimeligt resultat, at Skat ikke har indrømmet fradrag for transaktionerne efter selskabsoprettelsen."

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at anpartshaveren efter en konkret vurdering kan undgå beskatning af de overførte midler i det omfang, at de overførte midler dokumenterbart blev anvendt til at betale selskabets udgifter.

Det kræver imidlertid en tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng mellem overførslerne til anpartshaverens konto og betalingen af selskabets udgifter, jf. Skatteministeriets anbringende i SKM2024.252.ØLR om, at "Der er således ingen beløbs- eller tidsmæssig sammenhæng mellem hævningerne og afholdelsen af udgifterne." Landsretten valgte dog ikke konkret at tage stilling til en evt. sammenhæng mv. men valgte i stedet at hjemvise til skattemyndighederne til fornyet ansættelse af A’s skattepligtige indtægter for indkomstårene med den begrundelse, at "Det kan derimod ikke udelukkes, at kvitteringerne giver grundlag for en vis nedsættelse af A’s skattepligtige indtægter i 2016 og 2017."

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at det tillige er et krav, at der er en beløbs- og tidsmæssig sammenhæng mellem hævningerne og afholdelsen af udgifterne.

Det betyder, at det er nødvendigt at foretage en gennemgang af overførslerne til og betalingerne fra kontoen, herunder indhente dokumentation for, hvad de enkelte posteringer dækker over.

Det fremgår imidlertid af skatteforvaltningslovens § 24, jf. også SKM2016.153.SR, at:

"Stk. 1. En anmodning om et bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet kan i øvrigt i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 eller 2 kan ikke påklages administrativt.

(Skattestyrelsens fremhævelse)

Om hensigten med reglerne i skatteforvaltningslovens § 21 - 24 om adgangen til bindende forhåndsbesked fremgår af lovforarbejderne til LF 2005-02-24 nr. 110, pkt. 4.7.3.:

"Reglerne om bindende svar har til formål at give borgerne mulighed for gennem en forenklet sagsbehandling at få et hurtigt og bindende svar på det tidspunkt, der passer den enkelte, på spørgsmål om mere almindeligt forekommende skattespørgsmål."

(Skattestyrelsens fremhævelser)

Om tolkningen af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, fremgår af lovforarbejderne, LF 2005-02-24 nr. 110, under bemærkningerne til de enkelte bestemmelser "Til § 24":

"Efter stk. 2 kan Told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar. Ved administrationen af reglerne om bindende svar må det indgå, at der er spørgsmål, der ikke egner sig for den forenklede og borgerstyrede sagsbehandling, der ligger i ordningen med bindende svar. Det vil derfor ske, at en anmodning om bindende svar må afvises med henvisning til, at det pågældende spørgsmål har en sådan karakter, at det enten ikke kan besvares med den hast, som spørgeren ønsker, eller at det ikke kan besvares løsrevet fra andre skattemæssige forhold vedrørende den pågældende. Afvisning kan også komme på tale, eksempelvis hvis der pågår en kontrol eller revision af en skattepligtig, der omfatter den eller de dispositioner, der er stillet spørgsmål om. Der kan også være tale om, at anmodningen om et bindende svar har en sådan karakter, at Told- og skatteforvaltningen, respektive Skatterådet, finder, at der bør foretages kontrol i virksomheden af dispositionen, f.eks. fordi virksomheden aldrig har været registreret i forhold til aktiviteten. Afvisningsmuligheden er i øvrigt tænkt anvendt på spørgsmålet om en påtænkt disposition, hvis spørgsmålet er af mere teoretisk karakter."

(Skattestyrelsens fremhævelser)

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmålet ikke uden en grundig gennemgang af samtlige posteringer på kontoen kan besvares med fornøden sikkerhed og at spørgsmålet derfor ikke egner sig for den forenklede og borgerstyrede sagsbehandling, der ligger i ordningen med bindende svar.

Der bør i stedet gennemføres en skattemæssig kontrol af de foretagne overførsler til og betalinger fra kontoen med henblik på at afklare disse forhold.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Afvises".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at i tilfælde af at ovenstående spørgsmål ikke kan besvares bekræftende, hvilket beløb skal der så i givet fald ske beskatning af.

Begrundelse

Se indstillingen til spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Afvises".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Ligningsloven § 16 A

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.

2) Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3.

3) Den del af minimumsindkomsten efter § 16 C, stk. 3, der ikke udloddes.

4) Udbytteskat, der tilbagebetales fra en fremmed stat, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en investeringsforening bortset fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet, instituttet eller investeringsforeningen.

5) Forskellen mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum, når et selskab, der er skattepligtigt efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, har afstået skattefri porteføljeaktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 C og inden for 6 måneder efter afståelsen erhverver skattefri porteføljeaktier i samme selskab. Dette gælder dog kun, hvis afståelsessummen er højere end den nye anskaffelsessum og der er udloddet udbytte i perioden mellem afståelsen og erhvervelsen.

6) Værdien af en gave ved helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab, når gaven ydes i aktionærens eller andelshaverens ideelle interesse.

Praksis

SKM2024.252.ØLR
Sagen angik bl.a., om sagsøgeren - der var direktør og ejer - skulle beskattes af hævninger på selskabets bankkonto, som han løbende havde foretaget i indkomstårene 2016 og 2017.

Sagsøgeren A anførte, at "der for landsretten er fremlagt yderligere dokumentation for, at kontanthævningerne foretaget af ham er anvendt til dækning af erhvervsmæssige omkostninger i G1-virksomheds interesse, og at der derfor skal ske nedsættelse af hans skattepligtige indkomst for både 2016 og 2017 eller i hvert fald en reduktion med de fulde beløb i henhold til de for landsretten fremlagte kvitteringer, subsidiært ske hjemvisning til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Skatteministeriet anførte heroverfor, at "A heller ikke med de for landsretten fremlagte bilag har løftet sin bevisbyrde for, at kontanthævningerne er anvendt til kontant afholdelse af erhvervsmæssige udgifter på vegne af G1-virksomhed. Der er således ingen beløbs- eller tidsmæssig sammenhæng mellem hævningerne og afholdelsen af udgifterne."

Landsrettens tiltrådte "af de af byretten anførte grunde, at der ikke er grundlag for at nedsætte A’s skatteansættelser for 2016 og 2017 som påstået.

Landsretten finder endvidere, at de for landsretten fremlagte kvitteringer ikke giver grundlag for at nedsætte A’s skatteansættelser for henholdsvis 2016 med 143.466,65 kr. og i 2017 med 34.199,50 kr. svarende til summen af kvitteringsbeløbene. Det kan derimod ikke udelukkes, at kvitteringerne giver grundlag for en vis nedsættelse af A’s skattepligtige indtægter i 2016 og 2017. 

Landsretten ophæver derfor denne del af byrettens dom og hjemviser denne del af sagen til skattemyndighederne til fornyet ansættelse af A’s skattepligtige indtægter for indkomstårene 2016 og 2017."

SKM2022.440.VLR

I sagen var spørgsmålet bl.a., om aktionæren var skattepligtig af en række indsætninger på sin konto. Indsætningerne hidrørte fra salg af skrot foretaget i privat regi og siden gennem registreret virksomhed. Aktionæren gjorde gældende, at det var hendes ægtefælle, der havde drevet virksomheden, og at hun derfor ikke var rette beskatningssubjekt. Retten udtalte, at:

Rettens begrundelse og resultat

Spørgsmålet om rette beskatningssubjekt

Det fremgår af MPs forklaring, at baggrunden for arrangementet med afregning gennem PGs virksomhed var, at MP ikke kunne stille en momsgaranti, som Skat krævede på grund af, at MP havde skattegæld.

Det fremgår af sagsøgeren As forklaring, at hun har kendt MP siden 2003 og haft viden om, at han altid har haft med skrotbranchen at gøre, at han ikke selv kunne stå for et selskab, fordi hans far havde ødelagt hans navn, at han ikke selv havde en konto, og at selskabet blev stiftet for, at det hele kunne "køre mere efter bogen". A havde lønmodtagerarbejde. Indtægten herfra gik ind på hendes personlige konto. A fik kontanter af MP, når hun skulle bruge penge.

På den baggrund finder retten, at det kan lægges til grund, at A også forud for selskabsstiftelsen vidste eller burde vide, at MP brugte hendes konto til skrothandlen, og at hun accepterede dette. Efter selskabsstiftelsen var A fuldt bevidst om, at det var hendes navn og konti, der blev brugt til skrothandlen. Retten finder det godtgjort, at det var MP, der udførte det praktiske arbejde med skrothandlen. A havde imidlertid overladt ham dispositionsretten over hendes navn og konti til brug herfor. Der er tale om ægtefæller med interessesammenfald, og det kan lægges til grund, at der fra indsættelserne fra skrothandlen er hævet midler til privat brug. Det bemærkes herved, at MP har forklaret, at han styrede økonomien og betalte regningerne, og at han ikke husker, hvordan han holdt indsættelserne på kontiene adskilt fra privatøkonomien, ligesom A har forklaret, at hun handlede ind til hjemmet og børnene for kontanter, hun fik af MP.

På den baggrund finder retten, at de omhandlede indtægter fra skrothandlen må anses for at have passeret As økonomi, og at hun derfor er rette beskatningssubjekt for dem.

Spørgsmålet om skønsmæssigt fradrag

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at Skat har indrømmet A et skønsmæssigt fradrag på 35% for så vidt angår de beløb, der blev indsat på hendes private konto inden selskabsstiftelsen, men intet fradrag for så vidt angår de efterfølgende indsættelser og overførsler på hendes private konto samt kontanthævningerne på selskabskontoen.

A har ikke fremlagt nogen form for dokumentation for udgifter. MP har alene forklaret om driftsudgifter i form af købspris for skrot og hold af lastbil. Der er ikke fremlagt et eneste bilag eller andre oplysninger angående udgiften til køb af skrot til belysning af salgsprovenuet. MP har blot forklaret, at han ikke i dag kan sætte navn på leverandørerne.

På den baggrund finder retten, at der ikke er grundlag for at statuere, at det skønsmæssige fradrag på 35% fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Efter selskabsstiftelsen må det som udgangspunkt antages, at nødvendige driftsudgifter er afholdt af selskabet af de midler fra skrothandlen, der er tilgået selskabet. Som anført ovenfor har A ikke på nogen måde belyst udgiftsniveauet for skrothandlen.

På den baggrund finder retten, at der ikke er grundlag for at statuere, at det fører til et åbenbart urimeligt resultat, at Skat ikke har indrømmet fradrag for transaktionerne efter selskabsoprettelsen.

SKM2023.632.BR

Sagen angik, om skatteyderen var skattepligtig af indsætninger på hans private bankkonti. Under henvisning til at der i sagen var tale om indsætninger af kontantbeløb på i alt 5,9 mio. kr., der ifølge skatteyderen stammede fra indtægter fra spilleautomater, fandt retten, at skatteyderen var underlagt en skærpet bevisbyrde. Retten fandt herefter, at skatteyderens forklaring ikke var understøttet af objektive beviser, og at skatteyderen derfor ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var tale om midler, der allerede var beskattet eller ikke tilkom ham. Af de samme grunde fandt retten, at skatteyderen ikke opfyldte betingelserne for skattemæssigt fradrag. Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.  

Rettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at der på As private konti i indkomstårene 2015 og 2016 blev indbetalt henholdsvis 5.020.168 kr. og 941.623 kr., som han ikke har selvangivet som indtægter. Under de foreliggende omstændigheder tiltræder retten, at As indkomst kan forhøjes med de anførte beløb, medmindre han kan godtgøre, at der er tale om midler, der allerede er beskattet, som er undtaget fra beskatning, eller ikke tilkommer ham, fordi hans konti alene er anvendt som transitkonti, hvor der er deponeret beløb, der er anvendt til at betale udgifter for andre selskaber, herunder til opkrævninger fra Spillemyndigheden under SKAT, jf. f.eks. dommene U.2010.415/2H, U2011.1599H og navnlig dommen SKM2015.633ØLR. Retten henviser i den forbindelse til statsskattelovens § 4 og dagældende skattekontrollovs § 1. Retten finder under henvisning til, at der i nærværende sag er tale om indsætninger på As private konti af kontantbeløb på i alt 5.961.791 kr., der skulle stamme fra indtægter fra spilleautomater, at A er underlagt en skærpet bevisbyrde.    

Efter den stedfundne bevisførelse, herunder navnlig, at forklaringen fra A om, at pengene på hans konti primært blev betalt som spilleafgifter til Spillemyndigheden hos SKAT, og således ikke tilkom ham, ikke er understøttet af objektive beviser, herunder f.eks. opkrævninger fra Spillemyndigheden, regnskaber for selskaberne eller af de dokumenterede kontoudtog, finder retten, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at der var tale om midler der allerede var beskattet eller ikke tilkom ham. Retten tiltræder på den anførte baggrund, at As skattepligtige indkomst i indkomståret 2015 er blevet forhøjet med 5.020.168 kr. og for indkomståret 2016 er blevet forhøjet med 941.623 kr.  

Af de samme grunde vedrørende manglende objektive beviser, finder retten, at der ikke er grundlag for at statuere, at A alene svare indkomstskat af kr. 5.020.168 for 2015 og kr. 941.623 for 2016 med fradrag af i alt i kr. 4.901.194 kr. eller med fradrag af et mindre beløb.  

Som følge heraf tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

SKM2021.536.BR

Retten fandt, at skatteyderen var skattepligtig af hævninger foretaget på sit selskabs konto og af indsætninger på sin private konto.

Retten fandt desuden, at idet skatteyderen og vedkommendes samlever havde bopæl mindre end 200 meter fra selskabsadressen, hvor køretøjet var parkeret, skulle skatteyderen sandsynliggøre, at han ikke havde bilen stillet til rådighed til privat brug. Da der ikke var ført kørebog, og da bilen var velegnet til privat kørsel, fandt retten, at skatteyderen ikke havde sandsynliggjort, at bilen ikke stod til rådighed for privat benyttelse. Skatteyderen var derfor skattepligtig af fri bil.

På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet

Rettens begrundelse og resultat

Hævninger fra selskabets konto 
Det følger af ligningslovens § 16A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, at alt hvad der udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier.

A har for årene 2013 - 2015 fra selskabets konto foretaget kontanthævninger og overført beløb til hans samlevers konto på h.h.v. 114.500 kr. 174.588 kr. og 32.500 kr.

Han har for Skatteankenævnet anerkendt, at dele af hævningerne er skattepligtige, men har i øvrigt gjort gældende, at hævningerne er anvendt til udgifter i selskabets interesse og, at udbetalingerne i 2015 på 32.500 kr. vedrører løn til hans samlever.

Der påhviler A, som hovedaktionær, at godtgøre, at hævningerne og overførslerne ikke er skattepligtig indkomst for ham. A har ikke løftet denne bevisbyrde gennem den fremlagte dokumentation eller i øvrigt sandsynliggjort dette. Retten bemærker særskilt vedrørende overførslerne til As samlever, at selskabets ikke har indberettet løn eller betalt Askat og AM-bidrag.

Indsætninger på As konto.

Der er i årene 2013 til 2015 indsat h.h.v. 691.550 kr., 609.508 kr. og 207.157 kr. på As konto. Hovedparten af betalingerne er angivet som indbetaling fra G2-ApS. A har forklaret, at indsætningerne på hans private konto skyldes, at han ikke kunne oprette en enhvervskonto, hvorfor han benyttede sin private konto. Han har for Skatteankenævnet anerkendt, at dele af indsætningerne er skattepligtige, men har i øvrigt gjort gældende, at hans private konto blev benyttet til at afholde udgifter på vegne af selskabet, og gjort gældende, at dele af indsætningerne vedrørte tilbagebetaling af lån samt en udbetaling fra udlejeren af hans private bolig. A har ikke fremlagt dokumentation herfor og indsætningerne må derfor anses for indkomst, der er skattepligtige efter statsskattelovens § 4.

SKM2022.533.SR

Selskabet H1 ApS ønskede i 2021 at investere i kryptovaluta via en udenlandsk investeringsportal. Det var imidlertid ikke muligt at foretage disse investeringer fra en erhvervskonto hos den udenlandske investeringsportal, hvorfor det blev besluttet, at selskabets investeringer skulle ske via en i eneanpartshaverens navn oprettet investeringskonto hos den udenlandske investeringsportal. Selskabet overførte i alt x kr. i januar og maj 2021, som blev investeret i kryptovaluta. Størstedelen af investeringerne blev realiseret i oktober 2021, hvorefter x kr. blev overført fra investeringskontoen til selskabet. Spørger ønskede det bekræftet, at overførslerne til investeringskontoen ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E om anpartshaverlån eller ligningslovens § 16 A om udbytte. Skatterådet fandt, at overførsler fra selskabets konto til eneanpartshaverens investeringskonto måtte anses for udbytte efter Ligningslovens § 16 A, fordi beløbene i kraft af indsættelsen på eneanpartshaverens investeringskonto var til rådighed for eneanpartshaveren.

SKM2016.153.SR

Skatterådet afviser at svare på, om alle oparbejdede merværdier, som ikke er indregnet regnskabsmæssigt, skal anses som patenter og knowhow i forbindelse med en påtænkt skattemæssig overførsel af immaterielle anlægsaktiver fra A A/S (det overførende selskab) til B A/S (det modtagne selskab).

Spørger har i anmodningen forudsat, at alle de immaterielle aktiver, der danner baggrund for aktiviteterne i A A/S, stadig ejes af det danske selskab. Baggrunden for afvisningen er, at Skatterådet finder det overvejende usandsynligt, at denne forudsætning er opfyldt, idet Skatterådet efter en samlet vurdering finder det overvejende sandsynligt, at immaterielle aktiver allerede er flyttet fra A A/S til det udenlandske moderselskab C. Det er samtidigt uklart, hvilket immaterielle aktiver, der præcist har været ejet af A A/S.

Da Skatterådet afviser spørgsmål 1, afviser Skatterådet også at svare på, om alle merværdier som nævnt i spørgsmål 1 er omfattet af afskrivningslovens § 41 og dermed kan straksafskrives skattemæssigt, idet bestemmelsen netop omhandler patenter og knowhow.