Sag BS-25418/2023-HJO 

Parter

A 

(advokat Claus Fabricius Nielsen) 

mod 

Skatteministeriet 

(advokat Sebastian Knop Reventlow) 

Denne afgørelse er truffet af dommer Maria Porsborg. 

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 24. maj 2023.  

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, har modtaget skattepligtige indsætninger og overførsler på sin konto, og om skattemyndighederne på den baggrund har været berettiget til at forhøje A´s skattepligtige indkomst med i alt 336.377 kr. i indkomstårene 2017 - 2019.   

A har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2017 nedsættes med 142.554 kr., 2018 nedsættes med 58.100 kr., og 2019 nedsættes med 135.723 kr. 

A har subsidiært nedlagt påstand om hjemvisning. 

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. 

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Dommen indeholder dog blandt andet en gengivelse af de forklaringer, der er afgivet under hovedforhandlingen.  

Oplysningerne i sagen 

Skattestyrelsen traf den 19. januar 2021 afgørelse om at forhøje A´s skatteansættelser for indkomstårene 2017 - 2019 med i alt 478.377 kr. Det fremgår af sagen, at baggrunden for Skattestyrelsens opstart af skattesagen var, at Skattestyrelsen ved kontrol af selskabet G1, hvor A legal og reel ejer, kunne konstatere, at A havde foretaget et stort indskud. Skattestyrelsen anmodede i 2020 A om dokumentation for hans indskud i G1. A´s (red.familierelation.nr.1.fjernet), IA, er medstifter og direktør i G1.

A klagede over afgørelsen, og Skatteankenævn Nordjylland traf den 27. februar 2023 afgørelse om at forhøje A´s skattepligtige indkomst med i alt 336.377 kr. for indkomstårene 2017 - 2019.  

Beløbet er vedrørende indsætninger på A´s konto (red.kontonr.fjernet) fra JJ (red.familierelation.nr.2.fjernet), IA (red.familierelation.nr.1.fjernet), LR (red.relation.nr.1.fjernet) til A´s (red.familierelation.nr.3.fjernet), LM (red.familierelation.nr.4.fjernet) og IE (red.relation.nr.1.fjernet) og (red.relation.nr.2.fjernet). Der er derudover foretaget kontantindsætninger på 20.000 kr. den 18. marts 2019, 7.000 kr. den 9. juli 2019 og 6.000 kr. den 20. november 2019.

Der er fremlagt erklæring fra IA af 15. april 2021, tro & love erklæringer fra IC (red.familierelation.nr.5.fjernet), JJ, LR, LM, IG (red.familierelation.nr.2.fjernet), IK (red.familierelation.nr.11.fjernet) og IO (red.familierelation.nr.4.fjernet) og (red.relation.nr.3.fjernet) til (red.familierelation.nr.6.fjernet) af 15. april 2021 og 19. april 2021 og erklæring fra IE af 31. marts 2022.

Forklaringer 

A og IA har afgivet forklaring.  

A har forklaret, at han kom til Danmark i (red.årstal.nr.1.fjernet), og at han i (red.årstal.nr.2.fjernet) flyttede til Y1-by og åbnede sin første butik. Han er uddannet indenfor (red.branche.fjernet). Han åbnede en (red.arbejdsplads.fjernet), som han også havde i (red.periode.fjernet). Hans familie bor i Y2-land inden for det samme geografiske område. Han har modtaget penge fra sin (red.familierelation.nr.2.fjernet) JP. JJ og JP er den samme person. JJ bor i Danmark og arbejdede tidligere på (red.arbejdsplads.fjernet). Han havde brug for penge, da firmaet ikke kørte så godt. Hans forældre ville gerne hjælpe ham med penge, og JJ skulle overføre penge til Y2-land, så derfor var det nemmere, at de byttede pengene for at spare vekselgebyr. 

LR er hans (red.familierelation.nr.7.fjernet), og LM er hans (red.familierelation.nr.4.fjernet) IO´s (red.familierelation.nr.8.fjernet). Han har også modtaget penge fra sin (red.familierelation.nr.2.fjernet) IG, som på det tidspunkt boede i Danmark. Han har kendt IG i mange år, og de hjælper hinanden. Der blev overført via disse personer, men alle pengene var reelt fra hans forældre. 

IA er hans (red.familierelation.nr.1.fjernet), som han har kendt siden 2006. De har altid lånt penge gensidigt af hinanden. Disse overførsler havde ikke noget med hans forældre at gøre. I Y2-land er det normalt, at man ikke skriver det, hvis man har lånt penge af hinanden. De laver mundtlige aftaler, hvor de løbende holder styr på, hvem der skylder hinanden hvad. IA har nogle gange spurgt ham, om det ville være en god ide at skrive det ned, men han forsikrede IA, at det ikke var nødvendigt. De har skrevet beskeder til hinanden om pengene på en (red.sprog.fjernet) chatbesked, men beskederne forsvinder igen, så derfor kan han ikke fremlægge dokumentation for korrespondancen. Efter denne sag er de begyndt at notere alt ned. På nuværende tidspunkt skylder han IA ca. 38.000 kr.  

IE er hans tidligere (red.relation.nr.2.fjernet) og tætte (red.relation.nr.1.fjernet), og de har kendt hinanden i mange år. IE lånte penge af sine venner. Når man låner penge af tætte venner, bruger man ikke renter. Han skulle to år senere bruge penge, så han kontaktede IE for at få sine penge tilbage. Han har forgæves forsøgt at finde oplysninger fra hans første overførsel til IE. IE betalte den 18. juli 2017 37.000 kr. tilbage. 

Han indsatte i 2019 i alt 33.000 kr. kontant. Pengene stammer fra pengegaver, som gives ved det (red.sprog.fjernet) nytår. Hans far havde tidligere givet ham pengene i kontanter, så han kunne give dem i gave til (red.sprog.fjernet) nytår. Han kom i tanke om, at det ikke var klogt at have så mange danske kontanter liggende hjemme, og derfor indsatte han dem over flere gange i banken. Han brugte pengene til at betale husleje og faste udgifter. Det er nemt at få dansk valuta i Y2-land, så han havde vekslet den (red.sprog.fjernet) valuta, som han fik af sin far, inden han tog pengene med til Danmark. 

Man må som privat person ikke selv overføre penge fra Y2-land til Danmark, og man skal derfor aftale det med banken, som så foretager overførslen. Der er en beløbsgrænse, og der er også kontrol med, hvad årsagen til overførslen er. Firmaer kan godt overføre penge til udlandet. Der er lang ventetid i banken, så det er meget nemmere at overføre pengene ved byttehandler. I Y2-land er det nemmere at betale med kort, end det er i Danmark, men hans far er gammel, og han kan derfor ikke finde ud af det. Hans søskende er begyndt at efterspørge økonomisk hjælp fra deres forældre også, da de synes, at han har fået for mange penge. Det er baggrunden for, at nogle af overførslerne fra hans forældre er lån og ikke gaver. 

IA har forklaret, at A er hans (red.familierelation.nr.1.fjernet), og de har kendt hinanden i ca. 25 år. Han har boet i Danmark siden (red.årstal.nr.3.fjernet). Han kom til Danmark, da hans (red.familierelation.nr.9.fjernet) bad ham om det. I begyndelsen skulle han ikke arbejde. Han har overført penge til A, men han husker ikke de præcise beløb. Det kan godt være, at det var 105.050 kr. i 2017 og 34.100 kr. i 2018. Han og A havde en aftale om, at de kunne hjælpe hinanden økonomisk, og han har også modtaget penge fra A. De lånte hinanden penge uden renter. De glemte aldrig, hvor mange penge der var mellem dem. De skrev det ikke ned. De havde også aftalen, inden han kom til Danmark. Han tror, at A skyldte ham penge inden 2017, så de penge, han overførte til A, var delvist penge, han lånte til A. Han mener, at A skyldte ham ca. 38.000 kr. i 2017. Før 2017 skyldte han A omkring 48-50.000 kr.  

Da denne sag startede, talte med han med A om, at de skulle danne sig et overblik. På nuværende tidspunkt skylder A ham ca. 37-38.000 kr., men han husker ikke det præcise tal. Han har en bog derhjemme, hvor han på grund af denne sag er begyndt at skrive beløbene i. 

Parternes synspunkter 

A har i sit sammenfattende processkrift anført: "…  

Til støtte for den nedlagte principale påstand, gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte sagsøger af de i sagen omtvistede indsætninger på i alt kr. 336.377 fordelt på kr. 142.554 i indkomståret 2017, kr. 58.100 i indkomståret 2018 og kr. 135.723 i indkomståret 2019. Dette uddybes nærmere nedenfor.  

4. Retsgrundlag 

Det følger helt overordnet af bestemmelsen i statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst skal henregnes, med undtagelse af særlige fastsatte begrænsninger, alt, hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.  

Til indkomsten henregnes imidlertid ikke de indtægter, der hidrører fra salg af private ejendele, jf. statsskattelovens § 5, litra a, fra gaver givet inden for personkredsen omfattet af boafgiftslovens § 22, jf. statsskattelovens § 5, litra, og fra kapitalforbrug eller optagelse af lån, jf. statsskattelovens § 5, litra c.  

Modtager en skatteyder således et beløb, der eksempelvis udgør lån, skal dette beløb ikke henregnes til skatteyderens skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4, jf. § 5, litra c.   

Tilsvarende skal gaver ydet inden for personkredsen omfattet af boafgiftslovens § 22, ikke henregnes til skatteyderens skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4, jf. § 5, litra b. 

Af fast praksis følger det, at det som udgangspunkt er skatteyder, der bærer bevisbyrden for, at indsætninger på dennes bankkonto hidrører fra allerede beskattede midler eller skattefrie midler, jf. eksempelvis  SKM2004.87.HR og SKM2014.254.ØLR. Denne bevisbyrde kan løftes på forskellig vis, jf. eksempelvis SKM2013.903.BR.  

Fra retspraksis skal der eksempelvis videre henvises til dommene offentliggjort i UfR 1999.1197H, SKM2011.81.BR og SKM2016.70.BR. Retspraksis illustrerer, at der er en helt fri bevisbedømmelse, når det skal vurderes, om det findes godtgjort, om der består et låneforhold. Videre fremgår det, at der skal foretages en samlet konkret vurdering, i hvilken forbindelse skatteyders egen forklaring kan tillægges en ikke ubetydelig vægt, jf. således også UfR 1999.1197H.  

Samme retsanvendelse gælder generelt i forhold til at godtgøre, at en indtægt ikke er omfattet af statsskattelovens § 4, jf. § 5.   

Samme retsanvendelse gælder endvidere generelt i forhold til at godtgøre, at en indtægt ikke er omfattet af statsskattelovens § 4, men derimod er skatteansættelsen uvedkommende, fordi der ikke er sket retserhvervelse hos skatteyder. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor skatteyder alene har udlånt en konto eller blot videreformidlet et beløb.    

Der foreligger således også en ganske righoldig praksis hos de administrative myndigheder, hvor Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at skatteyder på baggrund af forskellige konkrete omstændigheder i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at overførsler m.v. ikke udgør skattepligtig indkomst, men derimod er skattefrie eller skatteansættelsen uvedkommende, jf. eksempelvis LSR's j.nr. 130210094, LSR's j.nr. 13-0179659, LSR's j.nr. 14-4333636 og LSR’s j.nr. 160137039.  

Kravene til bevisførelse gælder uanset trosbekendelse og kulturelle forhold. Dog skal der ved den samlede konkrete vurdering af, om skatteyder har løftet sin bevisbyrde, alligevel inddrages hensyn til kulturelle forhold m.v. som et moment i den samlede vurdering, når disse må lægges til grund at have indflydelse på skatteyders handlinger, idet dette ubestrideligt udgør et relevant og sagligt moment i en samlet bevisvurdering.   

Som eksempel herpå kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 7. marts 2019, LSR’s j.nr. 16-0137039. I sagen havde skattemyndighederne beskattet en række beløb hos den pågældende skatteyder. Beløbene var indsat på en bankkonto, hvorover skatteyder havde rådigheden. Skattemyndighederne havde beskattet skatteyder af indsætningerne på kontoen, jf. statsskattelovens § 4, med et tocifret millionbeløb, idet skattemyndighederne ikke anså det for godtgjort, at bankkontoen var anvendt til indsamling af penge fra herboende Y3-nationalitet og videreformidlet som støtte til modtagere i Y4-land. Landsskatteretten fandt det efter en samlet konkret vurdering godtgjort, at de beløb, der var blevet indsat på bankkontoen, ikke var beløb, som skatteyder havde erhvervet ret til, men fandt derimod, at der var tale om beløb videreformidlet til personer i Y4-land som støttebeløb. Der blev herved blandt andet henset til skatteyders forklaring samt erklæringer udarbejdet til brug for sagen. Implicit har det utvivlsomt indgået i Landsskatterettens samlede vurdering i sagen, at det er et faktum, at der er en kultur for, at den (red.kultur.fjernet) indsamler og formidler støttebeløb til Y3-nationalitet i Y4-land og de omkringliggende lande.  

Som eksempel kan også henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 6. juli 2015, LSR’s j.nr. 12-0190975.  

I sagen havde skattemyndighederne beskattet en række beløb hos den pågældende skatteyder. Beløbene var indsat og overført fra Y2-land til klagerens konto, og blev betragtet som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, idet lån fra familie og venner ikke blev anset for dokumenterede. Skatteyder forklarede bl.a., at hun under besøg hos sine forældre i Y2-land havde fået lån med hjem som kontantbeløb. Landsskatteretten tilsidesatte hovedparten af den af skattemyndighederne gennemførte beskatning, idet skatteyderen efter Landsskatterettens opfattelse havde løftet sin bevisbyrde.  

Der skal endvidere henvises til boafgiftslovens § 22, hvoraf følgende bl.a. fremgår:  

"§ 22  En person kan afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr.  

(2010-niveau) til  

a) afkom, stedbørn og deres afkom,  

[..]  

c) personer, der har haft fælles bopæl med gavegiver i de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med gavegiver i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl alene er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig,   

[…]  

Stk. 2. En person kan afgiftsfrit give barns eller stedbarns ægtefælle gaver, hvis samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 20.500 kr. (2010-niveau).  

Stk. 3. Gaver mellem ægtefæller, der ikke er fraseparerede, er afgiftsfri, jf. dog § 24, stk. 3.   

Stk. 4.Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres efter personskattelovens § 20. […]"  

Som det fremgår af ovennævnte bestemmelse i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a, kan forældre indenfor beløbsgrænsen i bestemmelsens stk. 1,

1. pkt., give gaver til sine børn uden at dette udløser gaveafgift.   

Vedrørende nærtståendebegrebet, følger det af ligningslovens § 2, stk. 2, 5. pkt., ligningslovens § 16 H, stk. 6, 3. pkt., og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, 1. og 2. pkt., at begrebet nærtstående omfatter den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, samt at stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.   

Ovenstående enslydende definitioner af nærtstående begrebet må anses for at være en udtømmende opregning af de personer, der i skatteretlig henseende kan anses for nærtstående.   

Det må ligeledes anses som den definition, der generelt anvendes i skattelovgivningen. Dette understøttes eksempelvis af Skatteforvaltningens Vejledning om Kulturinstitutioners indberetning af fradragsberettigede gaver 2016 under afsnittet "Hvem kan give gaver med fradragsret?", hvoraf følgende fremgår:   

"Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Definitionen af nærtstående svarer til den definition, der findes andre steder i skattelovgivningen." (vores understregning)   

Skatteforvaltningen har desuden på sin hjemmeside offentliggjort en guide til salg af ejerboliger (link:https://skat.dk/data.aspx?oid=2234794). I guiden fremgår følgende om nærtståendebegrebet:   

"Når du sælger din ejerbolig til nærtstående (gaveafgift)   

[…]   

Til nærtstående hører blandt andet ens børn, børnebørn, forældre og bedsteforældre. Søskende betragtes ikke som nære familiemedlemmer. 

[…]" (vores understregning og fremhævning)  

5. Den konkrete sag   

5.1 Ej grundlag for beskatning  

Det gøres på baggrund af det ovenfor anførte gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte sagsøger af de i sagen omtvistede overførsler til ham på i alt kr. 336.377 i indkomstårene 2017-2019.   

De i sagen omhandlede overførsler udgør enten gavebeløb fra sagsøgers forældre eller lån, hvilket er i overensstemmelse med det hidtil oplyste.   

For så vidt angår gaveoverførslerne og de lån, som sagsøgers forældre har ydet til sagsøger, er disse ydet på sædvanlig vis henset til den (red.sprog.fjernet) kultur herfor, jf. i øvrigt det tidligere fremførte, jf. afsnit 3.1.1.    

Det må lægges til grund, at metoden hvorved gaverne og lånene er ydet udgør et objektivt moment, der skal indgå i den samlede vurdering af sagen, jf. eksempelvis også Landsskatterettens afgørelse af den 6. juli 2015, LSR’s j.nr. 12-0190975 og Landsskatterettens afgørelse af 7. marts 2019, LSR’s j.nr. 16-0137039. Af Landsskatterettens afgørelse af 7. marts 2019, LSR’s j.nr. 16-0137039 indgår det implicit utvivlsomt i Landsskatterettens samlede vurdering i sagen, at det er et faktum, at der er en kultur for, at den (red.kultur.fjernet) indsamler og formidler støttebeløb til Y3-nationalitet i Y4-land og de omkringliggende lande.   

På tilsvarende vis er det et kendt faktum, at det i den (red.sprog.fjernet) kultur er udbredt at yde lån baseret på mundtlig aftale og tillid til hinanden, og at det ikke er usædvanligt at overføre penge til andre lande via fysiske videreformidlere i stedet for via bankoverførsler.   

Det kulturelle aspekt i måden, hvorpå lånene og gaverne er blevet ydet til sagsøger på, må derfor inddrages i den samlede vurdering i sagen, medmindre det underkendes, at en sådan kultur eksisterer.   

Den omstændighed, at Skatteministeriet finder det besynderligt, at pengene er indsat over flere gange og ikke straks efter hjemkomst, har ingen betydning for sagen. Det er korrekt, at pengene kunne være indsat på A´s konto tidligere. Det er imidlertid ikke det, der er sket, hvilket der i øvrigt heller ikke gælder et krav om, hvorfor det er sagen uvedkommende. A har i stedet valgt at indsætte pengene på sin bankkonto i takt med behov for likviditet på bankkontoen.  

For så vidt angår indsætningerne fra IG og IE fremgår det direkte af teksterne til de pågældende overførsler, at der er tale om lån, jf. i øvrigt afsnit 3.1.1.   

For så vidt angår overførslerne fra IA, gøres det i den forbindelse gældende, at A og IA i skatteretlig henseende ikke er nærtstående, idet IA er A´s (red.familierelation.nr.10.fjernet) og dermed A´s (red.familierelation.nr.1.fjernet).  

Det er Skatteministeriets opfattelse, at A og IA er nærtstående, jf. svarskriftet på side 7, første afsnit:  

"A kan med de fremlagte erklæringer således ikke sige at have løftet sin bevisbyrde, som er skærpet, idet der i alle tilfælde er tale om påståede lån ydet af A’s nærtstående, jf. eksempelvis UfR 2009.2325  H."   

Skatteministeriet henviser til UfR 2009.2325 H til støtte for, at A og hans (red.familierelation.nr.10.fjernet) skatteretligt skal anses for nærtstående. UfR 2009.2325 H omhandler imidlertid en situation, hvor den pågældende skatteyder lånte penge af sin far.

Det kan på ingen måde udledes af dommen, at nærtstående begrebet i skatteretlig henseende ligeledes skulle omfatte søskendes ægtefæller.   

Som tidligere redegjort for, omfatter begrebet nærtstående den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, ligesom stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, 5. pkt., ligningslovens § 16 H, stk. 6, 3. pkt., og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, 1. og 2. pkt. Ovenstående enslydende definitioner af nærtstående begrebet må anses for at være en udtømmende opregning af de personer, der i skatteretlig henseende kan anses for nærtstående.  

Da der således ikke er noget, der taler for, at nærtstående begrebet i skatteretlig henseende omfatter søskendes ægtefæller, har Skatteministeriet på ingen måde løftet bevisbyrden for, at A og IA skatteretligt skal anses for nærtstående i nærværende sag.   

Der er derfor heller intet belæg for Skatteministeriets synspunkt om skærpet bevisbyrde.   

Det er yderligere Skatteministeriets opfattelse, at A´s (red.familierelation.nr.2.fjernet), JJ, og (red.relation.nr.1.fjernet), LR og LM i skatteretlig henseende er nærtstående til A, jf. det anførte herom i Skatteministeriets svarskrift på side 10, første afsnit:   

"Dette gør sig gældende, uanset hvilken relation, der består mellem A, JJ, LR og LM (red.familierelation.nr.5.fjernet) og (red.familierelation.nr.11.fjernet). Dog kan det på ingen måde udgøre et tilstrækkeligt bevis når der - som i nærværende sag - er tale om nærtstående."   

Der er enighed om, at A´s forældre i skatteretlig henseende er nærtstående til A. I henhold til det ovenfor anførte er det imidlertid ikke korrekt at fætre og venner omfattes af nærtstående begrebet i skatteretlig henseende. A´s (red.familierelation.nr.2.fjernet), JJ, og (red.relation.nr.4.fjernet), LR og LM er derfor ikke nærtstående til A i skatteretlig henseende.   

Skatteministeriet anfører i sin duplik, at der gælder et generelt udgangspunkt om, at der foreligger en skærpet bevisbyrde, når blot der foreligger en eller anden form for familiær relation eller øvrige bekendtskaber, idet disse udgør interesseforbundne parter.   

Det bestrides, at der gælder et sådant generelt udgangspunkt om skærpet bevisbyrde, blot fordi der er tale om en vis familiær relation eller bekendtskab.  

... ...  

Rigtigheden af henholdsvis de overførte gavebeløb og låneforholdene understøttes af de fremlagte erklæringer fra de involverede i sagen. I disse erklæringer bekræfter de omhandlede personer, at pengeoverførslerne er sket som oplyst.   

Videre understøttes rigtigheden af, at der er objektivt åbenlyse årsager til at overføre penge fra Y2-land til Danmark på denne i sagen benyttede måde, idet der herved spares gebyrer til banker, ligesom dette er sædvanligt i den (red.sprog.fjernet) kultur.  

Med henvisning til boafgiftslovens regler bemærkes det, at de i sagen omhandlede gaveoverførsler er sket fra sagsøgers forældre, hvorfor disse ikke er indkomstskattepligtige, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1. Den omstændighed, at der er benyttet en videreformidler til selve overførslen af de i sagen omtvistede beløb, ændrer ikke på den omstændighed, at der er tale om gaver fra sagsøgers forældre til sagsøger, hvilket er omfattet af boafgiftslovens § 22.   

Det er således dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er tale om henholdsvis gaver ydet inden for personkredsen i boafgiftslovens § 22, og lån, som ikke skal henregnes til den skattepligtige indkomst.   

Det gøres på baggrund heraf gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje sagsøgers skatteansættelser for 2017-2019 med de i sagen omhandlede beløb.  

Subsidiær hjemvisningspåstand

Den subsidiære påstand om hjemvisning er nedlagt for det tilfælde, at retten finder at der er grundlag for at hjemvise sagen til enten Skattestyrelsen i første instans eller skatteankenævnet med henblik på nærmere talmæssige opgørelser og/eller fornyet behandling i det omfang, der anses at være mangler i de foregående administrative afgørelser i sagen.   …" 

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført: 

"… 

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A er skattepligtig af indsætninger på i alt 336.377 kr. (overførsel nr. 1 - 28, jf. støttebilag A), som A har modtaget på sin konto i indkomstårene 2017 - 2019, jf. statsskattelovens § 4.    

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig. Det påhviler den skattepligtige at selvangive og oplyse om sin indkomst. For indkomståret 2017 fremgår dette af skattekontrollovens § 1, stk. 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer). For indkomstårene 2018 og 2019 følger det af skattekontrollovens § 2, stk. 1, og § 55, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017).    

Hvis det konstateres, at en skatteyder har en yderligere indtægtskilde, eller at vedkommende har modtaget indtægter, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes af skattemyndighederne, jf. eksempelvis UfR 2011.1599 H.   

Det gøres i den forbindelse gældende, at A har bevisbyrden for, at de i sagen omhandlende beløb stammer fra allerede beskattede eller ikke skattepligtige pengemidler, hvis han ikke skal beskattes af beløbene.   

Bevisbyrden er derudover skærpet, idet A påstår, at der er tale om lån og gaver fra personer, han er interesseforbundet med, jf. eksempelvis UfR 2009.2325 H, jf. nærmere herom nedenfor under afsnit 3.2.   

A har ikke fremlagt objektiv dokumentation, som bestyrker, at der i henhold til de omtvistede indsætninger skulle være tale om midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget for beskatning.   

A har herefter ikke løftet den skærpede bevisbyrde, for at der er tale om skattefrie lån og gaver.    

3.2 A har bevisbyrden 

I tilfælde - som det foreliggende - hvor der over en længere periode er indsat betydelige kontante beløb, som ikke er selvangivet, påhviler det A at godtgøre, at beløbene stammer fra allerede beskattede eller ikke skattepligtige midler, jf. eksempelvis UfR 2009.163 H, SKM2008.905.HR, SKM2016.327.ØLR og SKM 2013.389.ØLR.   

Efter helt fast retspraksis skal en forklaring om, at modtagne beløb ikke er skattepligtige indtægter, være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2H UfR 2011.1599 H, SKM2011.493.ØLR, SKM2016.327.ØLR og SKM2013.389.ØLR. Eventuelle parts- og vidneforklaringer vil således ikke være tilstrækkelige til at løfte denne skærpede bevisbyrde, ligesom private lån skal dokumenteres på objektivt grundlag for at kunne lægges til grund.   

A har overordnet gjort gældende, at det er væsentligt at have for øje, at det er almindeligt i det (red.sprog.fjernet) miljø at foretage pengeoverførsler, jf. stævningens s. 3, afsnit 2.2.1.1.  

Det gøres heroverfor gældende, at dette ikke ændrer på, at der skal foreligge objektiv dokumentation, som kan udgøre et bevis for at overførslerne stammer fra midler, der er skattefrie, idet dokumentationskravet gælder, uanset trosbekendelse og kulturelle forhold, jf.  SKM2009.37.HR.  

3.2.1 A´s bevisbyrde er skærpet 

Endvidere skærpes bevisbyrden i en situation, som den foreliggende, hvor der påstås at være tale om lån og gaver mellem interesseforbundne personer, og skatteyderen skal bevise, at der er en reel forpligtigelse til tilbagebetaling. Fra retspraksis kan eksempelvis henvises til TfS 1999, 180, UfR 2009.2325 H, SKM2011.97.HR, SKM2012.586.ØLR, SKM2017.518.ØLR og SKM2018.309.ØLR.    

Skatteministeriet gør endvidere gældende, at bevisbyrden i nærværende sag, hvor parterne er interesseforbundne, er skærpet, som følge af de foreliggende relationer.   

Ministeriet forstår A´s anbringende, i replikken, side 1 - 3, afsnit 1, derhen, at han mener, at bevisbyrden kun skærpes, når der er tale om nærtstående i medfør af ligningslovens § 2, stk. 2, 5. pkt., ligningslovens § 16 H, stk. 6, 3. pkt., og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, 1. og 2. pkt. Ministeriet bestrider dette. Der er begrebsforskel på, om man er skattepligtigt nærtstående (f.eks. om man kan overføre skattefradrag fra ægtefæller), og det bevisretlige begreb, som er det relevante her.   

I TfS 1999, 180 fandt landsretten, at bevisbyrden var skærpet, idet der var tale om lån mellem familiemedlemmer, idet skatteyderen påstod, at der var tale om lån fra henholdsvis hans (red.familierelation.nr.12.fjernet), (red.familierelation.nr.13.fjernet), (red.familierelation.nr.16.fjernet), (red.familierelation.nr.17.fjernet) og (red.familierelation.nr.14.fjernet). Derudover var bevisbyrden skærpet i SKM2011.97.HR, idet der i sagen var tale om et lån ydet til en skatteyder af en fond, hvori skatteyderens (red.familierelation.nr.17.fjernet) var stifter.   

UfR 2009.2325 H vedrørte et forhold, hvor en skatteyder påstod at have lånt penge af sin (red.familierelation.nr.5.fjernet). Landsretten fandt, at bevisbyrden var skærpet som følge af familieforholdet.   

Det afgørende er altså ikke om parterne skal opfattes som nærtstående i medfør af skattelovgivningen i øvrigt, derimod er det afgørende, at parterne er interesseforbundne. Hvis parterne er interesseforbundne - som følge af eksempelvis familiemæssige bånd - skærpes bevisbyrden.   

IA er (red.familierelation.nr.1.fjernet) til A, hvilket således skærper bevisbyrden, uanset om de skal betragtes som nærtstående eller ej i skatteretlig forstand. Bevisbyrden er - som beskrevet - skærpet, fordi de er interesseforbundne, idet der er en familiemæssig relation, jf. eksempelvis TfS 1999, 180, hvor bevisbyrden netop blev skærpet, blandt andet fordi skatteyderen påstod, at der var tale om et lån fra en (red.familierelation.nr.13.fjernet) - dermed også fra en (red.familierelation.nr.15.fjernet).    

A har også tilsluttet sig, at hans forældre er nærtstående til ham (replikken, s. 3, 6. afsnit). Det må på den baggrund lægges til grund, at der er enighed om, at der består et interessefællesskab, som dermed skærper bevisbyrden - for så vidt angår de forhold, hvor A påstår, at gaverne og lånene stammer fra hans forældre, jf. UfR 2009.2325 H.  

Idet A netop gør gældende, at indsætningerne fra hans (red.relation.nr.4.fjernet), LR og LM og (red.familierelation.nr.2.fjernet), JP, er gaver fra hans (red.familierelation.nr.6.fjernet), er det uden betydning, hvorvidt bevisbyrden, som følge af forholdet til de (red.relation.nr.4.fjernet) og (red.familierelation.nr.2.fjernet) er skærpet. Bevisbyrden er skærpet, allerede fordi A påstår, at pengene stammer fra forældrene.   

På den baggrund er det i nærværende sag uden særlig betydning, hvilken relation, der består mellem A, LR, LM og JP. Var overførelsen sket fra en tredjemand uden relation til A, ville bevisbyrden også være skærpet, idet der foreligger en familiemæssig relation mellem A og hans forældre.   

Det skal dog bemærkes, at bevisbyrden også skærpes, når parterne er (red.familierelation.nr.2.fjernet), jf. eksempelvis UfR 2006.103.H. I SKM2003.247.VLR, fandt landsretten dernæst, at bevisbyrden for, at et beløb var ydet som lån, var skærpet, som følge af, at der forelå et gavemiljø mellem skatteyderen om dennes nære (red.relation.nr.1.fjernet)/(red.relation.nr.5.fjernet).    

3.3 Vedrørende de påståede lån

A har gjort gældende, at hans (red.familierelation.nr.5.fjernet), IC, og hans (red.familierelation.nr.1.fjernet), IA, har ydet ham en række lån. Derudover gør han gældende, at overførslerne fra hans (red.relation.nr.4.fjernet) og (red.relation.nr.2.fjernet), IE, stammer fra tilbagebetaling af et lån, som A har ydet til IE.    

Der er først og fremmest tale om en overførsel på 50.000 kr. (overførsel nr. 21, jf. støttebilag A, jf. bilag 2, s. 6, samt bilag 3, s. 17), hvor A gør gældende at dette udgør et lån fra hans (red.familierelation.nr.5.fjernet) udbetalt via hans (red.familierelation.nr.2.fjernet), IG, jf. stævningen s. 4, 2. afsnit.     

Derudover gør A i stævningen, s. 5, afsnit 2.2.1.2, gældende, at indsætningerne fra IA i indkomstårene 2017 og 2018 på i alt 139.150 kr., (overførsel nr. 2, 3, 5, 7, 9, 11-13, 15 og 17, jf. støttebilag A, jf. bilag 2, s. 5 - 6, samt bilag 3, s. 21, 23, 27 og s. 30 - 33), også udgør lån fra IA.    

Endvidere gør A gældende overførslen på i alt 37.000 kr. fra IE (overførsel nr. 10, jf. støttebilag A, jf. bilag 2, s. 5 samt bilag 3, s. 28) er tilbagebetaling af et lån ydet til IE, jf. stævningen, s. 5, afsnit 2.2.1.3.   

Der er i alle tilfælde fremlagt fremlagte tro- og loveerklæringer, (bilag 7, 15 og 16), hvori det erklæres, at der er tale om lån. Erklæringerne er ubestridt udarbejdet i forbindelse med skattesagen.   

De fremlagte tro- og loveerklæringer kan dermed ikke tillægges betydning for vurderingen af, om midlerne stammer fra skattefrie lån, da disse er udarbejdet til brug for skattesagen, jf. eksempelvis SKM2009.37.HR, SKM2022.107.VLR og SKM2016.70.BR.  

Der er således ikke fremlagt lånedokumenter med oplysninger om forretning, tilbagebetalingstidspunkt, afdragsordning mv., som understøtter, at der skulle være en reel tilbagebetalingspligt i henhold til de påståede lån. Eksempelvis er der ikke fremlagt dokumentation for, at det påståede anfordringslån på 50.000 kr. (overførsel nr. 21, jf. støttebilag A), som antageligt blev ydet i 2019, helt eller delvist er tilbagebetalt. Selv ikke posteringsteksten, hvor der blot står: "Overførsel" antyder, at der skulle være tale om lån. Dette gælder helt tilsvarende vedrørende samtlige overførslerne fra IA (overførsel nr. 2, 3, 5, 7, 9, 11-13, 15 og 17, jf. støttebilag A).  

Derudover er der ikke fremlagt beviser, som kan dokumentere transaktionen på 50.000 kr. tilbage til, hverken IG eller (red.familierelation.nr.5.fjernet).   

For så vidt angår overførslerne fra IA, skal det, ud over det ovenfor anførte, bemærkes, at der af erklæringen i bilag 15 fremgår, at der ikke er udarbejdet lånedokumenter, idet IA og A, ifølge A, " (…) har haft tillid til hinanden". Låneforholdet er således (ud over erklæringen) helt udokumenteret og kan følgelig ikke lægges til grund.  

A har derfor ikke med de fremlagte erklæringer løftet sin skærpede bevisbyrde.   

For så vidt angår overførelsen fra IE, skal det bemærkes, at Skatteankenævnet ved afgørelse af 27. februar 2023 (bilag 1, s. 20) fandt, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at i alt 27.000 kr. af de 37.000 kr. har udgjort tilbagebetaling af et lån ydet fra A til IE, idet A i indkomståret 2016 havde overført 27.000 kr. til IE. Skatteankenævnet fandt derimod ikke, at det var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de resterende kr. 10.000 stammer fra tilbagebetaling af et lån.     

A har i bilag 16, s. 2, fremlagt dokumentation, som viser en indbetaling på 10.000 kr. til IE fra G1. Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation for, at overførslen på 10.000 kr. udgør lån fra A, idet der ikke er fremlagt dokumentation, som kan påvise eventuelle transaktioner gennem G1.    

Det er dermed ikke bevist, at de resterende 10.000 kr. stammer fra tilbagebetaling af et lån, hvorfor denne del af indsætningen udgør skattepligtig indkomst for A.    

Skattemyndighederne har således med rette anset alle disse indsætningerne for skattepligtig indkomst, idet A ikke har godtgjort, at beløbene stammer fra lån.   

3.4 Vedrørende de påståede gaver

A har gjort gældende, at hans (red.familierelation.nr.5.fjernet), IC, og hans (red.familierelation.nr.11.fjernet), IK, har ydet ham en række gaver.   

A gør først og fremmest gældende, at overførslerne fra hans (red.familierelation.nr.2.fjernet), JP, på i alt 41.504 kr. (overførsel nr. 1, 4, 6, 8, 14 og 16, jf. støttebilag A, jf. bilag 2, s. 7 - 8, samt bilag 3, s. 23, 30 og 33), er gaver fra hans (red.familierelation.nr.5.fjernet), jf. stævningen s. 3, afsnit 6 - 7 og bilag 4.   

Dernæst gør A gældende, at overførslerne fra hans (red.relation.nr.4.fjernet), LR, på i alt 10.000 kr. (overførsel nr. 23 og 24, jf. støttebilag A, jf. bilag 2, s. 6, samt bilag 3, s. 8), ligeledes er en gave fra hans (red.familierelation.nr.5.fjernet), jf. stævningen, s. 3, afsnit 8 - 9 og bilag 5.   

A gør også gældende at overførslerne fra LM på i alt 9.926 kr. (overførsel nr. 27 og 28, jf. støttebilag A, jf. bilag 2, s. 6 samt bilag 3, s. 7), er gaver fra hans (red.familierelation.nr.5.fjernet), jf. stævningen, s. 3, sidste afsnit, og bilag 6.   

I forhold til overførslen på 32.797 kr. (overførsel nr. 25, jf. støttebilag A, jf. bilag 2, s. 6 samt bilag 3, s. 16), gør A gældende, at disse er fra hans (red.familierelation.nr.4.fjernet), IO, og at beløbet var et beløb fra hans (red.familierelation.nr.11.fjernet), IK, og at der dermed også var tale om en gave, jf. stævningen, s. 4, afsnit 4 - 7, og bilag 10.   

A gør også gældende, at indsætninger på i alt 33.000 kr., som er indsat på hans konto via pengeautomat (indsætninger nr. 20, 22 og 26, jf. støttebilag A, jf. bilag 2, s. 6, samt bilag 3, s. 8, 13 og 17) er gaver fra hans far eller mor som han har modtaget i anledning af det (red.sprog.fjernet) nytår, jf. stævningen, s. 4, afsnit 8 - 11, og bilag 11.  

Der er i alle tilfælde fremlagt fremlagte tro- og loveerklæringer (bilag 4 - 6 og bilag 10 - 11), som er udarbejdet i forbindelse med skattesagen, og hvori det erklæres, at der er tale om gaver.     

Det gøres overfor samtlige af disse erklæringer gældende - og som også nævnt tidligere - at disse ikke statuerer det objektive grundlag, som efter fast retspraksis kræves, jf. eksempelvis UfR 2011.1599 H.   

Derudover kan de fremlagte tro- og loveerklæringer ikke tillægges betydning for vurderingen af om midlerne stammer fra skattefrie gaver givet af A´s (red.familierelation.nr.5.fjernet) og (red.familierelation.nr.11.fjernet), da disse er udarbejdet til brug for skattesagen, jf. eksempelvis SKM2009.37.HR og SKM2022.107.VLR.  

Det er således ikke med de fremlagte tro- og loveerklæringer bevist, at der er tale om gaver fra A´s (red.familierelation.nr.5.fjernet) og (red.familierelation.nr.11.fjernet). Der er heller ikke fremlagt beviser, som kan dokumenter, at transaktioner stammer fra (red.familierelation.nr.5.fjernet) og (red.familierelation.nr.11.fjernet), hvorfor det ikke er godtgjort, at indsætningerne og overførslerne i det hele taget stammer fra A´s (red.familierelation.nr.6.fjernet).   

Posteringsteksterne indikerer da heller ikke, at der skulle være tale om gaver, og der er i flere tilfælde tale om "skæve" beløb.  Det ses eksempelvis særligt ved overførelsen den 9. maj 2019 (overførsel nr. 25, jf. støttebilag A), hvor overførslen udgør et beløb på 32.797 kr. På samme tid fremgår af posteringsteksten, at der er tale om et lån. Det er således helt uklart, hvad beløbet dækker over, og i hvert fald taler det imod, at der skulle være tale om gave.   

Vedrørende kontantindsætningerne på 33.000 kr. (indsætninger nr. 20, 22 og 26, jf. støttebilag A) bemærkes, at A i stævningen har anført at beløbene stammer fra (red.familierelation.nr.5.fjernet), jf. stævningen, s. 4. A har imidlertid fremlagt en tro- og loveerklæring fra (red.familierelation.nr.11.fjernet) (bilag 11). Af erklæringen fremgår, at (red.familierelation.nr.11.fjernet) erklærer, at hun har givet en gave på 33.000 kr. i forbindelse med A’s ophold i Y2-land.    

Der er således uoverensstemmelser mellem det anførte i stævningen om, at beløbet på 33.000 kr. stammer fra (red.familierelation.nr.5.fjernet) og erklæringen, hvoraf det fremgår, at (red.familierelation.nr.11.fjernet), IK, erklærer at have givet beløbet på 33.000 kr., jf. bilag 11. I replikken er det derimod beskrevet, at beløbet stammer fra A´s (red.familierelation.nr.11.fjernet).  

Herudover er indsætningerne via pengeautomat (indsætninger nr. 20, 22 og 26, jf. støttebilag A) sket henholdsvis den 18. marts 2019, den 9. juli 2019 og den 20. november 2019. Der er således ingen tidsmæssig sammenhæng mellem indsætningerne på kontoen og den rejse, A foretog til Y2-land, den 28. januar 2019 til den 8. marts 2019 - idet det særligt skal bemærkes, at den sidste indsætning er sket ca. 9 måneder efter hjemkomsten.   

Det forekommer besynderligt, at pengene er indsat over flere omgange og ikke straks efter hjemkomsten, hvis pengene reelt stammer fra faren og skulle være bragt med hjem i forbindelse med rejsen. Der er ingen dokumentation - ud over den efterfølgende udarbejdede erklæring fra moren - for, at pengene stammer fra rejsen, og derfor taler de besynderlige og usædvanlige forhold for, at der ikke er tale om en skattefri gave.   

Flybilletterne (bilag 12), som A har fremlagt, dokumenterer således ikke, at indsætningerne på 33.000 kr. stammer fra en gave ydet af hans far i forbindelse med rejsen. Bilaget dokumenterer alene, at A har foretaget en rejse i første kvartal af 2019.    

A har som bilag 13 og bilag 14 fremlagt kontoudtog, som viser, at der fra hans konto er sket overførsler til G1, den 18. marts og 20. november 2019 på henholdsvis 20.000 kr. og 9.000 kr. Det samme fremgår af bilag 3. A har i stævningen, s. 5, 1. afsnit, anført, at de omhandlende beløb er ført på en mellemregning med selskabet. Det er i det hele uklart, hvad A søger at dokumentere med de fremlagte bilag. A anfører, at det er samme dage, som han har indsat penge via pengeautomat. De fremlagte bilag udgør ikke objektiv dokumentation, som kan godtgøre, at der skulle være tale om skattefrie gaver fra A´s (red.familierelation.nr.5.fjernet), ligesom det ikke ændrer på, at det forekommer besynderligt, at pengene ikke er indsat straks efter hjemkomst. Uanset om pengene først senere skulle bruges til at nedbringe en mellemregning, kunne pengene være indsat på hans konto tidligere. Dernæst stemmer overførslen på 9.000 kr., den 20. november 2019 (overførsel nr. 26, jf. støttebilag A), ikke overens med det faktiske indsatte beløb på 6.000 kr., jf. bilag 14. Endelig kommer A ikke med samme forklaring i henhold til indsætningen på 7.000 kr., den 9. juli 2019 (overførsel nr. 22, jf. støttebilag A).  

A har desuden fremlagt en indsætningskvittering (bilag 8) samt udskrift fra af kontooverførelse fra IO (bilag 9), som viser, at IO har indbetalt beløbet på 32.797 kr. (overførsel nr. 25, jf. støttebilag A) Dette beviser ikke, at der er tale om en gave givet af A´s (red.familierelation.nr.11.fjernet), IK.    

I det hele taler de påståede årsager ikke for, at der ikke skal ske beskatning.   

Skattemyndighederne har således med rette anset alle disse indsætningerne for skattepligtig indkomst, idet A ikke har løftet bevisbyrden for, at der er tale om gaver fra hans forældre, som er fritaget fra beskatning.   

3.4.1 Overførsler på 10.000 kr. i indkomståret 2018 

Der er den 1. november 2018 og den 3. december 2018 overført i alt 10.000 kr. (overførsler nr. 18 og 19, jf. støttebilag A, jf. bilag 3, s. 19) til A´s konto.       

A har ikke forholdt sig til de to overførsler på i alt 10.000 kr., som ligeledes indgår i skattemyndighedernes forhøjelser, jf. bilag 2, s. 6, til trods for at Skatteministeriet har opfordret (A) ham til at redegøre og fremlægge dokumentation for, hvad de 10.000 kr. vedrører.    

Da opfordringen ikke er besvaret, må det lægges til grund, at de 10.000 kr., udgør skattepligtig indkomst for A, da der ikke er nogle anbringender eller nogen dokumentation til støtte for, at beløbet skulle være skattefrit.  

3.5 Den beløbsmæssige opgørelse   

A har i stævningen, s. 10, 3. afsnit, gjort gældende, at Skatteankenævnets udarbejdede opgørelse er i uoverensstemmelse med de faktiske beløbsmæssige nedsættelser i afgørelsen, og at der alene på den baggrund er grundlag for at nedsætte sagsøgerens indkomst med 9.000 kr.  

Skatteministeriet gør gældende, at den beløbsmæssige opgørelse foretaget af Skatteankenævnet er korrekt. Differencen på 9.000 kr. skyldes, at Skattestyrelsen alene (ved en formodet fejl) har forhøjet den skattepligtige indkomst med 170.045 kr., jf. bilag 2, s. 1. Imidlertid fremgår det af Skattestyrelsens egen opgørelse over de skattepligtige indsætninger, modtaget i indkomståret 2017, at denne er opgjort til kr. 179.054, jf. bilag 2, s. 6. A er således ved Skattestyrelsens afgørelse fejlagtigt forhøjet med 9.000 kr. mindre, end opgørelsen viste. Skatteankenævnet har imidlertid taget udgangspunkt i den beløbsmæssige opgørelse og har i overensstemmelse hermed ladet de 9.000 kr. indgå i forhøjelsen.   

Skatteankenævnet har dog for indkomståret 2017 anerkendt visse beløb på i alt 35.000 kr. Beløbet er opgjort således, at nævnet har nedsat den skattepligtige indkomst i indkomståret 2017 med 27.000 kr., idet nævnet fandt det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at dette beløb udgjorde en tilbagebetaling af et lån, jf. bilag 1, s. 21, 4. afsnit. Dernæst nedsatte nævnet den skattepligtige indkomst med 9.500 kr. i indkomståret 2017, idet nævnet anså det for tilstrækkeligt godtgjort, at der var tale om en skattefri gave fra A´s (red.familierelation.nr.18.fjernet), IM, jf. bilag 1, s. 20, 1. afsnit.   

Opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 på 142.554 kr. er dermed korrekt, idet regnestykket kan opstilles således:  

179.054 - 27.000 - 9.500 = 142.554 kr.   

Den påståede nedsættelse af den skattepligtige indkomst med 9.000 kr. beror - efter Skatteministeriets opfattelse - på en misforståelse, idet opgørelsen tager udgangspunkt i de indsætninger, der ikke er dokumenteret som værende skattefrie indsætninger.     

A har i replikken, s. 4, 3. afsnit, anført, at der er enighed med Skatteministeriets "redegørelse" i svarskriftet, s. 11-12, afsnit 3.2. Ministeriet forstår det i replikken anførte således, at A gør gældende, at der er enighed om, at der ikke på baggrund af forskelle mellem Skattestyrelsens afgørelse og Skatteankenævnets afgørelse, kan ske en nedsættelse af den skattepligtige indkomst på 9.000 kr., og at han herefter ikke længere gør det i stævningen, s. 10, 3. afsnit, anførte gældende.    

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. 

Rettens begrundelse og resultat 

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes al indkomst som udgangspunkt som skattepligtig indkomst, uanset om indtægterne er fra Danmark eller ej. 

Det lægges ubestridt til grund, at der er sket indbetalinger i 2017 på 142.554 kr., i 2018 på 58.100 kr., og i 2019 på 135.723 kr. på A´s konto (red.kontonr.fjernet).

A er som skatteyder forpligtet til selv at oplyse sin indkomst, og henset til beløbenes størrelse, perioden hvor beløbene er indsat og oplysningerne om hans indtægtsforhold, påhviler det A at godtgøre, at de indsatte midler stammer fra allerede beskattede midler eller fra ikke skattepligtige midler.

Der er den 18. juli 2017 overført 37.000 kr. fra A´s (red.relation.nr.1.fjernet) IE, og det fremgår af sagen, at Skatteankenævnet har fundet det sandsynliggjort, at 27.000 kr. af beløbet udgør skattefrie midler, idet denne del af beløbet er tilbagebetaling af et tidligere ydet lån. Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at pengestrømmen delvist følges ved A´s overførsel af 27.000 kr. i IE i august 2016, mens pengestrømmen for de resterende 10.000 kr. ikke kan følges.

Pengene der er overført henholdsvis af JJ og IA, som er personer i A´s familie, og pengene der er overført af LR og LM der efter A´s forklaring har overført penge på vegne af hans familie, samt kontantindbetalingerne i pengeautomat, som A har forklaret, er fra en gave fra hans (red.familierelation.nr.5.fjernet) IC, er alle overførsler fra personer eller på vegne af personer, med hvem A er i familie og har et interessefælleskab. Der må derfor stilles skærpede krav til beviset for, at der er tale om gaver eller lån i form af et reelt gældsforhold, hvor A har en retlig forpligtelse til at tilbagebetale pengene, eller hvor A har et retligt krav på tilbagebetaling af lån, han tidligere har ydet. 

Retten finder, at A efter de foreliggende oplysninger ikke kan anses for at have opfyldt kravene til dokumentation for, at de overførte beløb ikke udgør skattepligtige overførsler, jf. statsskattelovens § 4. Retten har herved lagt vægt på, at A´s forklaring ikke er tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger. De fremlagte erklæringer er alle udarbejdet til brug for skattesagen, og retten finder herefter, at erklæringerne ikke kan tillægges selvstændig bevismæssig betydning. Hertil kommer, at der ikke er fremlagt yderligere dokumentation i form af for eksempel lånedokumenter og dokumentation for transaktionerne, som A har gjort gældende er gaver fra hans forældre.

Retten finder på denne baggrund, at skattemyndighederne har været berettigede til at forhøje A´s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2017-2019 med i alt 336.377 kr., og Skatteministeriet frifindes derfor. 

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med

35.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret. 

THI KENDES FOR RET:  

Skatteministeriet frifindes. 

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 35.000 kr.  

Beløbene skal betales inden 14 dage. 

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.