Byretten
Dom afsagt den 29. oktober 2021
Rettens nr. 7506/2020
Parter
Anklagemyndigheden
mod
T
CPR-nummer ...11
Y1-adresse
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag er behandlet med domsmænd. Anklageskrift er modtaget den 6. august 2020.
T er tiltalt for
1.
Overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, subsidiært § 81, stk. 1, nr. 1 ved for 2. kvartal 2018 som direktør for og reel indehaver af virksomheden G1-virksomhed, Y2-adresse, CVR ...12, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, subsidiært groft uagtsomt, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav virksomhedens momstilsvar til 34.910 kr., selv om det rettelig var på 41.845 kr., hvorved statskassen blev unddraget moms med 6.935 kr.
2.
Overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, alt jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., ved for 3. kvartal 2018 som direktør for og reel indehaver af virksomheden G1-virksomhed, Y2-adresse, pr. 4. september 2018 Y1-adresse, CVR ...12, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, subsidiært groft uagtsomt, at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift, alt hvorved statskassen blev unddraget moms med 83.472 kr.
3.
Forsøg på overtrædelse af § 81 stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., subsidiært momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, alt jf. straffelovens § 21, ved for 4. kvartal 2018 som direktør for og reel indehaver af virksomheden G1-virksomhed, Y1-adresse, CVR ...12, at have forsøgt at undlade at angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift, subsidiært at have forsøgt at angive virksomhedens momstilsvar for lavt, hvilket forsøg blev afværget, da politiet den 21 . december 2018 sigtede ham for hvidvask, alt hvorved statskassen blev forsøgt unddraget moms med 336.297 kr.
4 A.
Overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, subsidiært forsøg herpå efter straffelovens § 21, mere subsidiært overtrædelse af kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, ved fra den 1. januar 2018 til den 21. december 2018 som direktør for og reel indehaver af virksomheden G1-virksomhed, Y2-adresse, pr. 4. september 2018, Y1-adresse, CVR ...12, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt, subsidiært at have forsøgt at undlade, at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og AM-bidrag af et beløb på 801.415 kr., mere subsidiært groft uagtsomt at have undladt den nævnte indeholdelse, hvorved statskassen blev unddraget, subsidiært forsøgt unddraget skatter med 363.666 kr.
Subsidiært
Overtrædelse af straffelovens § 289, jf. opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. 2, stk. 2, subsidiært forsøg herpå efter straffelovens § 21, mere subsidiært overtrædelse af opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. 2, stk. 2, ved fra den 1. januar 2018 til den 21. december 2018 som direktør for og reel indehaver af virksomhedens G1-virksomhed, Y2-adresse, pr. 4. september 2018 Y1-adresse, CVR ...12, med fortsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt, subsidiært at have forsøgt at undlade at indgive angivelser om A-skat og bidrag til told- og skatteforvaltningen vedrørende en lønudbetaling på 801.415 kr., hvorved han fortav oplysninger til brug for angivelse eller indberetning til indkomstregistret af skatter og afgifter, mere subsidiært groft uagtsom at have undladt den nævnte indberetning, hvorved statskassen blev unddraget, subsidiært forsøgt unddraget skatter med 363.666 kr.
4 B.
Overtrædelse af opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 2, stk. 2, subsidiært forsøg herpå efter straffelovens § 21, ved den 12. december 2018 som direktør for og reel indehaver af virksomheden G1-virksomhed, Y2-adresse, pr. 4. september 2018 Y1-adresse, CVR ...12, med fortsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt at indgive angivelser om A-skat og bidrag til told- og skatteforvaltningen vedrørende en lønudbetaling på 25.110 kr., hvorved han fortav, subsidiært forsøgte at fortie oplysninger til brug for angivelse eller indberetning til indkomstregistret af skatter og afgifter, mere subsidiært groft uagtsomt at have undladt den nævnte indberetning, hvorved statskassen blev unddraget, subsidiært forsøgt unddraget skatter med 8.110 kr.
5. - alternativ 1
Forsøg på overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 21 ved i og for perioden fra den 1. december 2018 til den 31. december 2018 som direktør for og reel indehaver af virksomheden G1-virksomhed, Y1-adresse, CVR ...12, forsætligt at have forsøgt at unddrage det offentlige skat, idet han forsøgte at undlade at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og bidrag af et beløb på 828.348 kr., som indgik på selskabets bankkonto den 19. december 2018 og skulle bruges til lønninger, hvilket alt mislykkedes, da politiet beslaglagde beløbet, hvorved det offentlige blev forsøgt unddraget skatter med 485.412 kr.
Subsidiært
Forsøg på overtrædelse af straffelovens § 289, jf. opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. 2, stk. 2, jf. straffelovens § 21, ved i for perioden fra den 1. december 2018 til den 31. december 2018 som direktør for og reel indehaver af virksomheden G1-virksomhed, Y1-adresse, CVR ...12, forsætligt at have forsøgt at undlade at indgive angivelser om A-skat og bidrag til told- og skatteforvaltningen vedrørende lønudbetalinger på 828.348 kr., og dermed at have forsøgt at fortie oplysninger til brug for angivelser eller indberetning til indkomstregistret af skatter og afgifter, hvilket alt mislykkedes, da politiet beslaglagde beløbet, hvorved det offentlige blev forsøgt unddraget skatter med 485.412 kr.
Forhold 5 - alternativ 2
Overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4 og skattekontrollovens § 84, stk. 1, nr. 6, og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 82, stk. 1, samt kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og/eller opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. 2, stk. 2, jf. straffelovens § 23, alt til dels forsøg herpå, jf. straffelovens § 21, ved fra den 30. november til den 22. december 2018 som direktør for og reel indehaver af virksomheden G1-virksomhed, Y2-adresse, pr. 4. september 2018, Y1-adresse, CVR ...12, med forsæt til at unddrage statskassen afgift og skat som led i virksomhedens forsætligt at have udstedt fakturaer med urigtigt indhold vedrørende levering af arbejdskraft m.m. på i alt 1.035.435 kr., heraf moms 207.087 kr., til de på hjælpebilag 2 nævnte virksomheder, hvilke fakturaer var egnede til opgørelse af virksomhedens afgiftstilsvar og til at danne grundlag for opgørelse af skattepligtig indkomst, hvorved han medvirkende eller forsøgte at medvirke til, at de fakturerede virksomheder afgav urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning og undlod at opfylde deres pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og AM-bidrag og/eller undlod at indgive angivelser om A-skat og bidrag til told- og skatteforvaltningen, og fortav oplysninger til brug for angivelse eller indberetning til indkomstregistret af skatter eller afgifter, alt hvorved statskassen blev unddraget eller forsøgt unddraget skatter med 485.412 kr.
Forhold 5 - alternativ 3
Hvidvask af særligt grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, subsidiært straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, hæleri af særlig grov beskaffenhed, alt til dels forsøg herpå efter straffelovens § 21, ved i perioden fra den 19. december til den 21 . december 2012 at have modtaget eller skaffet sig eller andre del i udbytte fra en strafbar lovovertrædelse eller uberettiget at have skjult, opbevaret, transporteret, hjulpet til afhændelse eller på lignende måde at have virket til at sikre andre udbyttet af strafbare lovovertrædelser, og at have konverteret eller overført penge, som direkte eller indirekte var udbytte af strafbare lovovertrædelser for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, til dels at have forsøgt herpå, idet tiltalte den 19. december 2018 på konto nr. X1-bankkonto tilhørende G1-virksomhed, CVR ...12, modtog 7 betalinger til selskabet på 1.035.45 kr., hvoraf han forsøgte at overføre et beløb på 73.400 (red.valuta.nr.1.fjernet) (ca. 548.100 kr.) til en konto i Y3-land, hvilken overførsel blev afvist, alt uagtet han vidste eller bestemt formodede, at beløbene hidrørte fra strafbare lovovertrædelser, herunder fra skatte- og momsunddragelser på op til 692.499 kr.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om betinget fængselsstraf i ikke under 10 måneder samt idømmelse af en tillægsbøde.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 1 og § 76 a, jf. § 77, konfiskeres af det fra G1-virksomhed's konto beslaglagte beløb 1.043.347,19 kr.
Tiltalte har nægtet sig skyldig og nedlagt påstand om frifindelse, dog således at tiltalte i forhold 4A til og med forhold 5 - alternativ 3 har påstået afvisning. Tiltalte har i øvrigt subsidiært nedlagt påstand om rettens mildeste dom. Til støtte for afvisningspåstanden i forhold 4A er henvist til, at forsøgshandlingen ikke er beskrevet. Til støtte for afvisningspåstanden i forhold 4B er henvist til tiltalens uklarhed, og at forsøgshandlingen ikke er beskrevet. Til støtte for afvisningspåstanden i forhold 5 - alternativ 1 er henvist til, at der ikke er hjemmel til forskelligartede alternative tiltaler, uklarhed i gerningsperioden og manglende beskrivelse af forsøgshandlingen. Til støtte for afvisningspåstanden i forhold 5 - alternativ 2 er henvist til, at der ikke er hjemmel til forskelligartede alternative tiltaler. Til støtte for afvisningspåstanden i forhold 5 - alternativ 3 er henvist til, at der ikke er hjemmel til alternative tiltaler, subsidiært afvisning for så vidt angår hvidvask efter straffelovens § 290 a, da der er tale om en udvidelse af tiltalen, samt at sigtelsen for hvidvask er påtaleopgivet ved anklageskrift af 3. juli 2018.
Tiltalte har protesteret mod konfiskationspåstanden.
Konkursboet G1-virksomhed har i forhold til konfiskationspåstanden blandt andet bemærket, at for så vidt angår konfiskation efter straffelovens § 75 stk. 1, alene efter retsplejelovens § 802, stk. 1, kan ske beslaglæggelse med henblik på konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt., 1. led, dvs. beslaglæggelse af det direkte udbytte fra den strafbare handling. Hvis der i stedet er sket beslaglæggelse med henblik på konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led (et til udbytte svarende beløb), eller § 75, stk. 1, 2. pkt. (et beløb som skønnes at svare til udbyttet), vil beslaglæggelsen skulle henføres under reglerne i retsplejelovens § 802, stk. 2, og beslaglæggelsen vil da have samme retsvirkning som arrest, jf. § 807 b, stk. 2, som ifølge konkurslovens § 31 bortfalder ved konkursdekretets afsigelse, når beslaglæggelsen i dette tilfælde er foretaget inden konkursen.
Konkursboet gør på denne baggrund gældende, at såfremt retten måtte finde, at det beslaglagte beløb på 1.043.347,19 kr. fra G1-virksomhed under konkurs' bankkonto ikke kan identificeres som det direkte udbytte fra den strafbare handling (hvilket forudsætter at beløbet kan individualiseres fra selskabets øvrige midler og altså eksempelvis ikke blot svarer til, hvad der måtte stå tilbage på kontoen på beslaglæggelsestidspunktet), jf. retsplejelovens § 802, stk. 1 , jf. straffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt., l. led, anmoder konkursboet om, at beslaglæggelsen ophæves, og at det beslaglagte beløb på 1.043.347,19 kr. tilfalder konkursboet, jf. retsplejelovens § 807 c, jf. § 807 b, stk. 2, jf. konkurslovens § 31.
Skattestyrelsen har nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 661.160 kr. i erstatning. Beløbet er opgjort således:
Forhold 1
|
6.935 kr.
|
Forhold 2
|
83.472 kr.
|
Forhold 4a
|
363.666 kr.
|
Forhold 5 -alternativ 2
|
207.087 kr.
|
1 alt
|
661.160 kr.
|
Skattestyrelsen har taget forbehold for yderligere erstatningskrav.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne V1, V2, V3, V4, V5, V6, V7 og V8.
Tiltalte har til retsbogen den 11. august 2021 afgivet følgende forklaring:
"..., at han havde stiftet virksomheden G1-virksomhed den (red.dato.nr.1.fjernet). Der havde ikke været drift i virksomheden fra stiftelsestidspunktet. Han husker ikke, hvornår driften var påbegyndt. De første opgaver havde været for G2-virksomhed, hvor han havde lejet sig selv ud som oversætter og altmuligmand. Han havde gået i banken for V7, været oversætter og haft det overordnede ansvar for de Y3-nationalitet medarbejdere.
Efter nogen tid blev han (red.jobtitel.nr.1.fjernet) for G2-virksomhed. Han fakturerede G2-virksomhed på timebasis. Han var ikke ansat i G2-virksomhed.
Foreholdt Skattestyrelsens opgørelse over omsætningen i G1-virksomhed (bilag 0-1-5), forklarede tiltalte, at han i 1. kvartal 2018 havde lejet sig selv ud. I 2. kvartal havde han lejet en mand hos G3-virksomhed. I 3. kvartal begyndte virksomheden at få flere kunder, herunder G4-virksomhed, som købte 2 alkometre for ham i Y3-land. Han havde solgt det ene alkometer tilbage til G4-virksomhed.
Virksomheden havde udført maleropgaver for IL og IM.
Virksomheden udførte renoveringsarbejder. Det fremgår af de udstedte fakturaer, hvor stor en del af fakturabeløbet, der udgjorde materialer.
Virksomheden har udført reelle opgaver for de kunder, der oplistet på Skattestyrelsens opgørelse.
Virksomheden har modtaget betaling fra G5-virksomhed, G6-virksomhed, G7-virksomhed, G8-virksomhed, G9-virksomhed og G10-virksomhed den 19. december 2018, som fremgår af opgørelsen vedrørende 4. kvartal.
Han fik kontakt til kunder ved at lægge visitkort i deres postkasser. Efter henvendelse fra potentielle kunder afgav han tilbud på grundlag af et skøn efter at have været ude hos dem. Nogle gange havde han afgivet et skriftligt tilbud. De fleste tilbud havde han udfærdiget i regnskabsprogrammet (red.regnskabsprogram.nr.1.fjernet), hvori tilbuddet blev konverteret til en faktura, når opgaven var udført.
Der er blevet genereret fakturaer ved afslutning af en opgave. Det var ham alene, der varetog udfærdigelsen af fakturaer. Momsen blev automatisk beregnet i regnskabsprogrammet på grundlag af den kategorisering af opgavens karakter, som han havde anført i systemet. Fakturanumrene blev dannet automatisk. Han fastsatte som udgangspunkt betalingsfristen til 14 dage, men nogle gange gav han kun 7 dage, og senere i forløbet fastsatte han fristen til 30 dage. Fakturaerne blev som regel sendt til kunderne pr. mail, men f.eks. til IL afleverede han fakturaen personligt, idet hun var en ældre dame på (red.alder.nr.1.fjernet).
Fakturabetaling skete til virksomhedens konto, som fremgik af fakturaerne. Virksomheden har aldrig modtaget kontantbetaling. Det var vigtigt for ham, at det foregik korrekt. Han ville undgå balladen, der kunne opstå ved kontantbetalinger.
Foreholdt Skattestyrelsens opgørelse over omsætningen i G1-virksomhed i 3. kvartal 2018, og at f.eks. faktura nr. 30, 31, og 42 ikke fremgår som indbetalt til virksomhedens konto, forklarede vidnet, at konteringen foretages automatisk, når han skriver fakturaen. At en fakturabetaling ikke er indgået på virksomhedens konto, kan skyldes, at der er udfærdiget en kreditnota. Det kan også skyldes, at der er betalt flere fakturaer samtidigt. Det gjorde sig f.eks. gældende i forhold til G2-virksomhed, hvor der kunne gå lang tid, inden de fik betalt en faktura, og i visse tilfælde betalte de en faktura sammen med en senere udstedt faktura.
Han husker ikke, hvorfor faktura nr. 30 er noteret betalt og ikke indgået på kontoen. Virksomheden har aldrig modtaget kontantbetalinger.
Faktura nr. 42 var en kladde. Tilbuddet til IN kørte på sit eget nummer. Fakturakladden havde et nummer i systemet. Den endelige faktura kunne få et andet nummer end kladden. Virksomheden udførte aldrig et arbejde for IN. Faktura nr. 42 dækker alene over et tilbud. Det er en fejl, at der er oprettet en faktura.
Det er alene ham, der har foretaget registreringer i regnskabssystemet.
I begyndelsen havde han fået hjælp til udfærdigelse af momsregnskab af revisor V9 fra R1-revision, som havde hjulpet ham med oprettelse af virksomheden og indberetning af moms til og med 2. kvartal 2018. Han havde i første omgang sendt virksomhedens fakturaer, kvitteringer og kontoudtog til V9, idet han først senere fandt ud, at han kunne give revisoren adgang til virksomhedens oplysninger i (red.regnskabsprogram.nr.1.fjernet). Revisoren havde fået en kode, da han blev bekendt med denne mulighed. Han husker ikke, hvornår han gav V9 adgang til selskabets oplysninger. Det var ud fra oplysningerne i systemet, at V9 lavede moms- og skatteangivelser.
Han var ved en fejl gået ud fra, at V9 ligeledes havde foretaget indberetninger vedrørende 3. kvartal 2018. Idet V9 ikke havde foretaget indberetningen, skulle han selv have gjort det. Han havde dog ikke været opmærksom på, at der ikke var sket indberetning. På dette tidspunkt havde han arbejdet dag og nat og var druknet i papirer. Han havde gjort, hvad han kunne. Han havde i farten ikke noteret, om han modtog noget fra revisoren. Han fandt først langt senere ud af, at der ikke var indberettet korrekt. Da han blev bekendt med den manglende indberetning, angav han moms.
Han blev kontaktet af politiet vedrørende en bankoverførsel den 21. december 2018. Han havde på dette tidspunkt ikke været opmærksom på, at der ikke var angivet moms. Det blev han først, da han kom i kontakt med G19-virksomhed. Han husker ikke, hvornår han angav momsen, eller hvordan han blev opmærksom på, at der ikke var indberettet moms. Da han var blevet opmærksom på den manglende angivelse, havde han gjort en ihærdig indsats for at få indberettet.
Efter den 21. december 2018 var han gået ned på grund af den rejste anklage. Han havde ikke påtaget sig nye opgaver efter denne dato. Han havde alene færdiggjort en opgave, der bestod i renovering af et badeværelse hos en betjent, den 25. december 2018.
Han havde antaget revisor V10 til at hjælpe med at rede trådene ud i virksomheden, da han ikke selv magtede opgaven. De efterfølgende angivelser hjalp V10 ham med. Det var V10, der lavede opgørelserne, hvorefter tiltalte selv indberettede. Han havde selv indberettet for 3. kvartal 2018.
Foreholdt bilag 4-3-1, hvoraf fremgår, at der er sket angivelse af salgs- og købsmoms for 3. og 4. kvartal 2019, forklarede tiltalte, at der ikke er udført arbejde i virksomheden i den periode. Han ved ikke, hvorfor der er angivet for disse perioder. Det kan eventuelt være revisoren, der har angivet.
Han har drevet virksomheden alene.
Foreholdt faktura nr. 97 udstedt til G5-virksomhed (bilag 9-2-2), forklarede tiltalte, at det er virksomhedens konto, der er angivet på fakturaen. Han havde fået kontakt til G5-virksomhed via en samarbejdspartner, som han havde arbejdet sammen med gennem G11-virksomhed. Han havde fået at vide, at G5-virksomhed skulle til at lave noget arbejde på det nye Y4-torv i Y5-by. Han havde talt med en kvindelig sekretær hos G5-virksomhed, som havde besvaret hans opkald til det nummer, som han havde fået til selskabet. Han husker ikke nummeret. Han havde på intet tidspunkt talt med selskabets direktør, V2. Sekretæren havde spurgt, om de kunne leje nogle folk hos ham. Han havde i den forbindelse været ude på pladserne, hvor han havde talt med nogen andre fra selskabet og foretaget en vurdering af, hvor lang tid opgaverne ville tage. Der var ikke indgået nogen skriftlig aftale. Der var alene en mundtlig aftale, som gik ud på, at han skulle stille med to mand ved begge opgaver. Opgaverne var ikke udført samtidigt. De havde aftalt en fastpris. Der skulle således ikke ske afregning på grundlag af en timepris. Han havde fastsat prisen ud fra sin erfaring fra sit arbejde hos G11-virksomhed og aftalt den med sekretæren hos G5-virksomhed. Der havde ikke været tale om mandskabsudlejning. De var blevet antaget til at udføre konkrete opgaver for G5-virksomhed. Der skulle således lægges fundament i hallerne på det nye Y4-torv. Hallerne var ikke færdige på dette tidspunkt. Han mener ikke, at en del af Y4-torvet var åbent på dette tidspunkt. G1-virksomhed arbejdede som underentreprenør for G5-virksomhed.
Opgaven på Y4-torvet var blevet udført over en periode, dog var støbning af cement udført i et rap over 2-3 dage. G1-virksomhed havde ikke leveret betonen til opgaven. Det var IS og IU, der udførte opgaven på Y4-torvet. De hjalp med at støbe beton på et gigantisk område. Det var G5-virksomhed, der havde instrueret hans folk. Han havde i to år ikke beskæftiget sig med andet for G11-virksomhed, og han vidste, hvad hans folk kunne. Han vidste derfor, hvor lang tid opgaven ville tage. Han havde valgt ikke at afregne pr. time, men indgået en fastprisaftale.
Han har haft en ansat, der hed IV. Han ved ikke, om han havde været tilknyttet opgaven.
Foreholdt Afhøringsrapport, Sigtet", foretaget den 22. januar 2019 (bilag 63), hvoraf blandt andet fremgår "Gasbeton"- arbejdet blev udført i Y6-by ved Y7-skov. Nærmere Y8-adresse. Her tjente afhørte en del mere, da arbejdet var simpelt og de fik betalt 150 pr. km3. Arbejdet blev udført i (red.dato.nr.2.fjernet). IV og IX udførte arbejdet. ", forklarede tiltalte, at pladsen havde ligget ved afkørsel Nord. Det var byggeri af etageejendomme. Der var blevet sat gasbeton op både indvendigt og udvendigt. Han husker ikke, hvor mange ejendomme der blev opført. Han havde haft to folk dernede. Han ved ikke, om de sprang fra bygning til bygning. Han mener, at de alene var med på to ejendomme. Han kendte kvadratmeterprisen. G5-virksomhed havde folk på opgaven, som hans folk hjalp. Der var aftalt en fastpris og ikke timeafregning. Han var ude på forhånd for lige hurtigt at kigge på opgaven. Han havde talt med en byggeleder derude. Han husker ikke, om han var fra G5-virksomhed. Han havde fået vist, hvor arbejdet skulle udføres, og fået fortalt, at det ville tage ca. 1 måned. Han var blevet bedt om at stille et antal personer til rådighed. Fordi opgaven løb over en tidsbegrænset periode og ikke var fæstnet til et bestemt antal timer, havde de aftalt en fastpris.
Hvis han indgår aftaler med en timepris, opkræver han som udgangspunkt 350 kr. plus moms i timen. Hvis kunden stiller ham flere opgaver i udsigt, opkræver han en lavere timepris, ca. 130 kr. i timen til at begynde med, men efterhånden justerer han timeprisen op, så han til sidst opkræver 350 kr. i timen plus moms. Tilbuddet var givet til sekretæren hos G5-virksomhed. Han talte ikke med andre hos G5-virksomhed end hende, som han husker det.
G5-virksomhed betalte faktura nr. 97 udstedt den 18. december 2018 allerede dagen efter, fordi det var ved årets afslutning, og han skulle bruge pengene til noget andet. Han havde ringet til G5-virksomhed og talt med sekretæren for at høre, om de ikke kunne betale fakturaen hurtigt. Han havde talt til hendes bedre jeg. Han havde haft en investering, som han skulle i gang med. Det var lige før jul, og han skulle bruge pengene til årsafslutning til blandt andet betaling af selskabsskat, ligesom han skyldte penge i moms. Han kunne ikke huske, om han havde betalt moms for 2. kvartal. Han havde på dette tidspunkt ikke været klar over, at der ikke var indberettet moms for 3. kvartal. Hans folk havde også skullet have løn.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han havde skullet til at iværksætte et projekt med åndbare huse fra Y3-land. Han havde kunder, der stod i den anden ende og heppede på, at projektet kom i gang.
G5-virksomhed havde været underentreprenør både på projektet på Y4-torvet og på opgaven i Y6-by. Han ved dette, fordi der stod et andet navn pa skiltene på byggepladsen.
Foreholdt faktura nr. 101 og 102 til G12-virksomhed, begge udstedt den 22. december 2018 (bilag 9-2-5 og 9-2-6), forklarede tiltalte, at han havde fået kontakt til G12-virksomhed igennem en bekendt. Hos G12-virksomhed havde han talt med en sekretær, der talte Y13-sprog. Han husker ikke, hvad direktøren i selskabet hed, og havde heller ikke gået op i dette. Han har aldrig talt med ham. Det afgørende for ham havde været, at selskabet havde et CVR-nummer. og en bankkonto. Faktura nr. 101 vedrørte malerarbejder.
Han husker ikke, at hans ansatte udførte andet end malerarbejde for G12-virksomhed. Selskabet havde lovet ham mere arbejde, hvilket var baggrunden for, at timeprisen var sat så lavt. Selskabet havde sagt, at de havde mere arbejde på to store andre entrepriser. Der havde været to mand på opgaven. Han mener, at det var IS og IU, fordi de var de bedste malere, han havde. G12-virksomhed havde lejet to mand. Det var over en længere periode, to-tre uger. De havde indledningsvist ikke aftalt, hvor lang en periode opgaven ville strække sig over. Det var aftalt, at de to folk skulle arbejde for G12-virksomhed, så længe der var behov for det. Han havde intet med arbejdets udførelse at gøre. Hans ansatte var under supervision af G12-virksomhed. Han havde sendt fakturaen til G12-virksomhed pr. mail. Timetallet var blevet opgjort på grundlag af de mundtlige oplysninger om timeforbruget, som han dagligt havde fået af sine ansatte. Hans ansatte arbejder fra kl. 7-18 hver dag. Han havde talt med IS hver dag, da han var førstemand. Han havde noteret det oplyste timetal ned. Dette er sendt til V10. Han har ikke sendt en opgørelse til G12-virksomhed. De havde ikke bedt om en specifikation. De stolede på hans opgørelse. Det havde været en underskudsforretning for G1-virksomhed. Han havde givet sine to ansatte 150 kr. i timen. Dette fordi han havde en formodning for, at firmaet ville give ham mere arbejde. Han husker ikke i, hvilke uger de udførte arbejdet.
Han husker ikke, om det var de samme medarbejdere, som udførte arbejdet omfattet af faktura nr. 102. Han husker ikke, om en af dem var syg eller tilbage i Y3-land på dette tidspunkt. Han havde alene fået at vide, at G12-virksomhed skulle bruge to arbejdere, og havde herefter sendt to ansatte ud på opgaven. Hans folk kan det meste. IZ er (red.profession.nr.1.fjernet) og i øvrigt særligt god til at lave (red.rum.nr.1.fjernet). JB var en slags handymand. IS og IU kunne det meste, men var særligt dygtige til at (red.kompetence.nr.1.fjernet). Grundlæggende kunne de ansatte alle meget. De kunne alle agere håndmænd. Arbejdet udført under faktura nr. 102 var håndmænds arbejde. Det kunne de alle. De havde fortalt, at de lavede lidt af hvert i forbindelse med opgaven. Han tror, de havde udført opgaven inde i Y9-by et sted. Han husker ikke det præcise sted. Opgaven havde også været en underskudsforretning. Virksomheden kunne klare en underskudsforretning, fordi den tjente på andre opgaver. Han havde accepteret at påtage sig opgaven uden fortjeneste, fordi G12-virksomhed havde lovet ham, at G1-virksomhed ville komme med på to store projekter, som ikke var blevet defineret nærmere. Det blev dog aldrig til noget på grund af nærværende sag.
Fakturadatoen er udskriftsdatoen. Fakturadatoen autogeneres. De to fakturaer blev sendt på mail til G12-virksomhed.
Foreholdt af fakturadatoen på både faktura nr. 101 og 102 var 22. december 2018, men at betaling for fakturaerne allerede var indgået den 19. december 2018, forklarede til, at han havde faktureret efter indbetalingen, fordi han havde haft meget travlt. Han havde opgjort timetallet, som havde været anvendt på opgaverne, opgjort fakturabeløbene og udfærdiget en fakturakladde på et stykke papir, som han havde taget et billede af med sin mobiltelefon og sendt til G12-virksomhed. Han havde i første omgang ikke oprettet fakturaerne i regnskabsprogrammet, idet han havde haft travlt og ikke været hjemme, hvor hans computer stod. Han havde haft en lommebog, hvor han registrerede timeforbrug ned, ligesom han havde gjort dette på en telefon, som han tidligere havde haft, men som var gået i stykker. Forinden havde han talt med en hos G12-virksomhed. Han husker ikke hvem. Han havde spurgt, om de ikke ville være søde at betale for opgaverne straks. Han var blevet lovet, at de ville betale opkrævningen hurtigst muligt. Han havde set, at beløbet var gået ind, da han sendte fakturaerne. Systemet genererer automatisk en betalingsdato. Han havde ikke noteret sig, at beløbende var blevet indbetalt af G7-virksomhed og ikke G12-virksomhed, som han havde faktureret.
Han husker ikke, om han havde talt med en ved navn JC fra selskabet. Han husker ikke om en del af arbejdet havde vedrørt spartling af huller, eller om arbejdet var udført i Y12-by.
Foreholdt "Afhøringsrapport, Sigtet", afhøring foretaget den 22. januar 2019, hvoraf fremgår, at "Afhørte blev anbefalet til G12-virksomhed og kontaktpersonen hed JC" og "Her var det ligeledes 130 kr. i timen for spartling af huller i Y12-by. Det var arbejde for en enkelt eller 2 medarbejdere", forklarede tiltalte, at det var JC, der havde anbefalet ham til G12-virksomhed. Det kan godt passe, at opgaven havde været i Y12-by. Han kan ikke huske, om han havde forklaret som angivet i rapporten. Han husker ikke, hvilket arbejde der blev udført.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at der ikke var blevet anvendt fremmed arbejdskraft. Alle fakturaer er udført af medarbejdere, som er angivet på listen over medarbejdere, som han har udfærdiget.
Han mener, at begge opgaver løb over en periode på to-tre uger.
Han havde aftalt med G12-virksomhed, at hans ansatte skulle møde hos dem, indtil de ikke kunne bruge dem mere.
Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at hans ansatte ikke arbejdede lørdag eller søndag. De arbejdede ca. 10 timer dagligt. De tog frokostpause, når det passede ind i arbejdet.
Forholdt faktura nr. 106 af 18. december 2018 udstedt til G9-virksomhed ( bilag 9-2-7), forklarede tiltalte, at han var kommet i kontakt med firmaet via JD, som var indehaver af G13-virksomhed, og som han kendte fra tidligere. G1-virksomhed havde overtaget entreprisen fra et andet selskab, som var gået konkurs. Han ved ikke, hvem der tidligere havde haft entreprisen. Han havde fået en gennemgang ude på byggepladsen af, hvilket arbejde der skulle udføres og fået nogle tegninger over, hvordan væggene, som bestod af stål og gipsisolering, skulle sættes op. Han husker ikke, hvor byggepladsen var beliggende, men har mulighed for at finde ud af det. Så vidt han husker manglede, der at blive udført stålmontage. Det drejede sig om rimeligt mange timer. De var begyndt fra nul. G1-virksomhed's betaling afhang af, hvor langt de nåede. Det første selskab, som havde været på opgaven, havde nok efter et umiddelbart skøn udført ca. 25 % af arbejdet. Han har højst sandsynligt fået at vide, hvad han skulle lave på mail. Han har ikke længere mailen. Han mener, at den oprindelige entreprenør havde forhandlet sig frem til en højere pris, end den pris han fik.
Entreprisesummen blev beregnet særskilt på baggrund af stader. G1-virksomhed har aldrig fået acontobetaling nr. 1. Acontobetaling nr. 1 er sket til selskabet, som først havde haft entreprisen. Det var efter G9-virksomhed's ønske, at han skrev " Aconto begæring nr. 2" på fakturaen. "Nr. 2" var for, at det passede ind i G9-virksomhed's system. De "58 %" betød, at han havde udført 58 % af det arbejde, som han skulle udføre. Arbejdet blev udført på et højhus et sted i Y9-by. G1-virksomhed havde mange opgaver på dette tidspunkt. Han husker ikke, hvem han havde talt med hos G9-virksomhed. Hvis han tidligere har nævnt en person ved navn V9, har det været ham. Han har lavet fakturaen i regnskabssystemet. Den 18. december 2018 var datoen, hvor han sendte fakturaen. Han husker ikke, om han afleverede denne faktura til politiet sammen med de andre fakturaer angivet i "Rapport, Fakturaerne 96-97 & 100-102" (bilag 9-2). Han mener, at han afleverede alle fakturaer på en gang.
Der var fremmed arbejde på opgaven. Han havde ingen samarbejdspartner i forbindelse med opgaven, dog har han muligvis arbejdet sammen med en der hedder JE. Han var ved at skifte til regnskabsprogrammet (regnskabsprogram.nr.2.fjernet) på dette tidspunkt, men det blev aldrig til noget. Dette har dog ikke haft indflydelse på faktura nr. 106.
Foreholdt "Afhøringsrapport, Sigtet", afhøring foretaget den 27. december 2018 (bilag 6-2), hvoraf blandt andet fremgår, at "Sigtede samarbejdspartner havde lavet fakturaen på et andet system. Det var ikke sigtede, som havde lavet fakturaen fra eget selskab, men det var sigtedes selskabs CVRnr., som var blevet brugt. Sigtede forsøgte at kontakte sin samarbejdspartner JE, uden held", forklarede tiltalte, at hvis der står angivet sådan i rapporten, har han forklaret sådan. JE var ikke hans reelle samarbejdspartner. Han arbejdede nogle gange for ham. Han ved ikke, hvorfor han har forklaret til politiet, at det var ham, der havde udfærdiget fakturaen. Han mener, at fakturaen først var blevet lavet i et andet regnskabsprogram, men da han ikke kunne få det til at stemme de faktura numre, som han havde udstedt i (red.regnskabsprogram.nr.1.fjernet), endte han med at udstede fakturaen i (red.regnskabsprogram.nr.1.fjernet). JE var ikke hans samarbejdspartner, og det var ikke JE, der havde udfærdiget fakturaen.
Foreholdt "Afhøringsrapport, Sigtet", afhøring foretaget den 22. december 2019, hvoraf blandt andet fremgår "Jf. faktura nr. 106 på 348.000 kr. til G9-virksomhed, forklarede afhørte, at det var for opstilling af gipsvægge i Y6-by omkring Y7-skov", forklarede tiltalte, at arbejdet ikke var udført i Y6-by. Det var arbejdet, som han havde faktureret for ved faktura nr. 97, der havde været udført i Y6-by. Han antager, at betjenten må have misforstået ham. Han husker ikke, om han havde overtaget opgaven fra G5-virksomhed. Han tror ikke, at han kendte navnet på det selskab, der tidligere havde haft entreprisen. Det interesserede ham ikke. Han antager, at de havde udført arbejdet dårligt, og at det var baggrunden for, at de var gået konkurs. Han mener, at G1-virksomhed skulle have hele fakturabeløbet og ikke alene 58 % heraf. De manglede på fakturatidspunktet forsat en stade. 58 % relaterer sig til, hvor stor en del af arbejdet de har udført.
I forhold til betaling af faktura nr. 106, forholder det sig på samme måde, som ved de forannævnte fakturaer. Han tror, han havde sendt en mail med anmodning om hurtig betaling, da han var ved at slutte året. Han husker ikke, om han havde talt med V6. Han husker ikke navne på nogen af dem, han talte med fra selskabet. Navnet JF siger ham ikke noget.
Tiltalte har til retsbogen den 16. august 2021 afgivet følgende forklaring:
Vedrørende faktura nr. 98 med faktura dato 18. december 2018 udstedt til G6-virksomhed (bilag 9-2-3), at han havde været i (red.branche.nr.1.fjernet), siden han var kommet hjem fra Y10-land. Fakturaen vedrørte kurerkørsel, som han havde kørt for G6-virksomhed, som havde været underleverandør hos G14-virksomhed. Han husker ikke, hvem han havde indgået aftale med. Han tror, han havde været ude på G14-virksomhed's lager, og der af en, som han kendte, var blevet gjort bekendt med, at G6-virksomhed manglede en chauffør. Han havde sandsynligvis været ude på lageret i et socialt ærinde. På dette tidspunkt havde der manglet folk over alt. Det var lige op til jul. Han har sandsynligvis talt med kørselsforvalteren hos G14-virksomhed, som kendte alle underleverandørerne, herunder G6-virksomhed, og af ham fået at vide, at han kunne køre som afløser hos G6-virksomhed. Det er muligt, at han har talt med nogen fra G6-virksomhed, men han husker det ikke. Det var medarbejdere hos G14-virksomhed, der gav ham ruterne, som han skulle køre. G14-virksomhed har mange underleverandører, der kører for dem. Det er G14-virksomhed, der har kontakten til underleverandøren. Han havde fået at vide, at han kunne afløse i en periode.
Foreholdt udskrift fra CVR-registret vedrørende G6-virksomhed, hvoraf blandt andet fremgår, at V3 havde været registreret som ejer af virksomheden, forklarede tiltalte, at han ikke husker, om han havde talt med en kvinde om arbejdet.
Han mener, at han havde kørte i en (red.bilmærke.nr.1.fjernet), som havde stået på pladsen. Han går ud fra, at han havde kørt i en af G6-virksomhed's biler, men han ved det ikke. Det havde været kørselsforvalteren hos G14-virksomhed, som havde anvist bilen. Der var ingen af hans medarbejdere, der havde kørt for G6-virksomhed. Han antager, at han havde kørt om natten, fordi han på dette tidspunkt havde haft meget andet arbejde. Han havde kørt ud til både firmaer og private. Kurerkørsel sker som regel om natten, idet det er nemmere at komme frem. Han mener, at han kørte i nærområdet i Y11-by og Y12-by.
Han mener, han havde beregnet en fastpris ud fra, at arbejdet skulle udføres om natten over et vist stykke tid. Han mener, han havde fået at vide, at der ville være arbejde i ca. en uge. Han husker ikke, hvor lang tid opgaven strakte sig over.
Så vidt han husker, var dette første gang, han kørte som kurer. Han vil antage, at han har sat timeprisen til 500-600 kr. Han ved ikke, hvad de andre chauffører fik.
Foreholdt "Afhøringsrapport af 22. januar 2019" af 22. januar 2019, hvoraf fremgår "Afhørte forklarede, at han kørte kurerkørsel for G6-virksomhed i Y9-bys området. Han lejede sig selv ud som chauffør og mødte op ude i Y11-by, hvorefter han kørte ud med pakker. Han havde kørt tre nætter i tre uger og fået løn herfor. Det var hurtigt overstået. Han leverede pakker fra G14-virksomhed til private, firmaer og lign. Han havde ingen timesedler eller lign. på det udførte arbejde. Timelønnen var ca. 150 kr. timen. ", forklarede tiltalte, at han ikke husker at have sagt sådan til politiet. Det angivne om omfanget af arbejdet passer meget godt, men han mindes ikke, at han havde taget 150 kr. i timer. Det skulle i så fald være det beløb, han selv skulle have udbetalt efter skat.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke husker, om han havde varetaget opgaven i tre uger, men det var deromkring. Han havde skullet køre med kort varsel, fordi der havde været sygdom. Hvis en af G14-virksomhed's underleverandører ikke stiller med en chauffør, ophæver G14-virksomhed kontrakten med dem. På dette tidspunkt arbejdede han 60-70 timer om ugen, inklusiv nat. Om dagen ringede han rundt og ordnede fakturaer.
Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han ikke huskede, hvordan han afleverede fakturaen til G6-virksomhed. Det er muligt, at han har givet den til en af G6-virksomhed 's andre chauffører. Han havde sandsynligvis bedt om at få hurtig betaling, fordi han skulle bruge pengene, men han husker intet om opkrævningen.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han på virk.dk havde kontrolleret, at firmaet havde et CVR-nummer.
Foreholdt faktura nr. 100 med faktura dato 19. december 2018 udstedt med G10-virksomhed (bilag 9-2-4) forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvordan han kom i kontakt til G10-virksomhed. Det kan være på baggrund af nogle af de flyers, han havde uddelt eller via mund til mund. Der var mange i G11-virksomhed, som kendte ham. Han havde også været tilknyttet et rekrutteringsbureau. Han husker ikke, hvem han havde talt med hos G10-virksomhed. Han gætter på, at teksten "Mandsskabstimer" på fakturaen dækker over, at der var tale mandskabsudlejning. Han havde faktureret sent i forhold til, hvornår der skete betaling. Han havde faktureret i weekenderne, når han havde tid. Der er højst sandsynligt betalt samme dag, som fakturaen er udstedt, fordi han havde bedt om det.
Foreholdt "Afhøringsrapport, Sigtet" af 22. januar 2019, hvoraf fremgår, at "Han havde hævet parketgulv forklarede tiltalte, at han mener at have forklaret sådan til politiet, og at det forholdt sig sådan. Han husker ikke, om han havde lejet arbejdskraft, eller om det var hans egne medarbejdere, han havde brugt på opgaven. Det var forskelligt, hvem han brugte på dette tidspunkt.
Tiltalte forklarede vedrørende generering af fakturaer, at der kommer dato på, straks fakturaen bliver oprettet. Fakturanummeret oprettes automatisk. I nogle tilfælde har han oprettet en kladde for at prøveberegne f.eks. moms. Der blev ikke generet en faktura, førend han havde konvertere en kladde til en faktura. Hvis han havde lavet en kladde, ville der blive generet en dato, som ville gå igen på den endelige faktura. Fakturanummeret blev først generet, når der blev dannet en egentlig faktura. Dette er forklaringen på, at det umiddelbart kan se ud til at nogle af fakturaer er tilbagedateret.
Adspurgt vedrørende ansatte i virksomheden forklarede tiltalte, at han selv havde været ansat som direktør i virksomheden. I begyndelsen havde han ikke fået udbetalt løn fra virksomheden. Han fik først løn i slutningen af året. Han havde ikke fået udbetalt på månedsbasis. I begyndelsen havde hans kone forsørget dem.
I første halvår af 2018 var virksomhedens indtægter gået ind på hans private konto (bilag 8-1). Hvis han havde brugt penge i firmaets regi, har han haft bilag på det.
Han har ikke anvendt virksomhedens konto privat. Der blev overført penge fra virksomhedens konto til hans egen konto. Det burde der være bilag på. Han husker ikke, at han hævede kontanter i selskabet til brug privat.
Foreholdt Skattestyrelsens opgørelse af A-skat og AM-bidrag (bilag 0-1 -l l , side 21) forklarede tiltalte, at han ikke bestrider at have fået udbetalt 497.847 kr. i løn i 2018. Han har på intet tidspunkt udfærdiget lønsedler vedrørende sin egen løn, idet han ikke havde haft en erhvervskonto. Han havde forgæves i en længere periode tikket og bedt V8 om at få en erhvervskonto, men hun var fremkommet med en masse undskyldninger for, at det ikke kunne lade sig gøre.
Det var først lykkedes at få oprettet en erhvervskonto i juli/august 2018. Han havde i begyndelsen ikke tænkt videre over, at virksomheden skulle have lavet lønsystem, og at dette krævede en erhvervskonto og en overførselsserviceaftale. Han havde påtænkt at holde styr på udbetalinger på sin kontoudskrift. Han havde vidst, at han skulle indeholde A-skat af sin egen løn, men mente dette først skulle ske i slutningen af året. Han har ikke indberettet A-skat. Han troede, han kunne vente med at indberette til, han havde fået erhvervskonto. Han har ikke beregnet, hvor meget A-skat, han skulle indberette. Han har ikke indeholdt A-skat, når han udbetalte løn. Han havde fået at vide, at han kunne vente med at opgøre lønnen til december måned. Det havde han fået at vide af flere, der havde firmaer.
Tiltalte forklarede herefter videre, at de to fakturaer, som vidnet havde med, adskiller sig fra faktura 101 og 102, fordi de fakturaer, som vidnet havde med, var udstedt i det andet regnskabssystem, som han havde forsøgt at overgå til. Han tror også, at han i første omfang udstedte en faktura til G5-virksomhed fra det nye system. Fakturaerne er ikke bogført to gange.
Det har højst sandsynligt været hans formand IS, der har haft kontakt til G12-virksomhed. IS talte Y3-sprog og Y13-sprog.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at det, så vidt han husker, ikke var ham, der havde haft kontakten til selskabet.
Adspurgt af anklageren vedrørende lønudbetaling i selskabet forklarede tiltalte, at han ikke havde kunnet indberette A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, når han ikke havde en erhvervskonto, en overførselsaftale med G15-virksomhed og en aftale med et lønfirma.
Overførelsesaftalen med G15-virksomhed blev godkendt i oktober 2018. Herefter manglede aftalen om et lønprogram, som han endte med at indgå med G16-virksomhed. Det er i programmet fra G16-virksomhed, at han har lavet prøveberegning på lønnen til JB den 12. december 2018. Han havde antaget, at G16-virksomhed havde indberettet til Skattestyrelsen. Han ville have udfærdiget lønsedler med tilbagevirkende kraft, nar alle nødvendige forhold var til stede. Han havde allieret sig med en revisor, idet han ikke var sikker på, hvordan han skulle gøre det.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, der bør fratrækkes 5.500 kr. fra opgørelsen af hans lønindtægt, idet dette er et beløb, han har indbetalt til virksomheden. Han har i øvrigt for egne midler købt computere og printere til virksomheden. Hans ægtefælle har indskudt ca. 90.000 kr. i virksomheden.
Det er revisor V9, der har udfærdiget selskabets årsrapport. Årsrapporten er fremsendt til Skattestyrelsen. Revisoren havde vejledt ham om, hvorledes han skulle forholde sig i forhold til det lån, han havde taget i virksomheden, herunder at det enten skulle betales tilbage, eller at der ville være tale om et ulovligt anpartshaverlån, der skulle betales skat af. Han fik imidlertid ingen konkret anvisning om, hvordan betalingen skulle ske. Han havde troet, at han kunne beholde lånet ind til årets udgang.
Han mener, at han underskrev ansøgningen, som der henvises til i mailen fra G15-virksomhed af 30. juli 2018 (Bilag 51-1). Han husker ikke, om ansøgningen om overførselsservice gik igennem 7 dage efter den 3. oktober 2018. Idet der manglede endelig godkendelse, gjorde han intet i forhold til sin egen løn.
Adspurgt af anklageren vedrørende ansatte i selskabet forklarede tiltalte, at IS, som var hans (red.familierelation.nr.1.fjernet), blev ansat i virksomheden i oktober/ november, men han havde forinden hjulpet til i virksomheden uden at få betaling herfor, hvor han blandt andet havde varetaget materialeindkøb. Der var derfor blevet overført beløb til IS, som han kunne bruge til indkøb af materialer. Han havde overført runde beløb til IS, som var kommet tilbage med byttepenge. IS havde været ansat hos G2-virksomhed, inden han blev ansat hos G1-virksomhed.
Når det på hans konto fremgår "IS løn", er det penge han har overført til IS, fordi IS skulle udbetale løn til andre end folk, som var ansatte i G1-virksomhed. Der er højst sandsynligt tale om beløb, som oprindeligt kom fra V7 eller andre. Han fik som regel oplyst et arbejdsnummer eller navn på den medarbejder, der skulle have beløbet udbetalt. Han husker ikke, hvor IS var ansat i maj 2018. Han kan have været ansat enten hos G2-virksomhed, G17-virksomhed eller hos G18-virksomhed. G1-virksomhed har ikke udbetalt løn til IS på dette tidspunkt. IS blev først ansat senere.
Foreholdt at det fremgår af aconto listen, at IS har fået 50.000 kr., forklarede tiltalte, at der var indgået en ansættelseskontrakt med IS, som han selv havde underskrevet. Han husker ikke, om virksomheden havde fået et underskrevet eksemplar retur fra IS. IS havde haft et cpr.nr. Det havde han skaffet til ham, da han blev ansat hos V7. IS har fået udbetalt 50.000 kr. Der er ingen lønsedler på dette beløb. Skattekort kom automatisk i G16-virksomheds system. Han har ikke beregnet A-skat af beløbet, fordi han alene har udbetalt acontobeløb til ham. Beløbet dækker i hvert fald november og december 2018. Acontobeløbet har udgjort ca. halvdelen af det beløb, som IS skulle have i løn. Virksomheden har dermed indeholdt A-skat. IS tjente ikke 50.000 kr. om måneden. Han husker ikke størrelsen af IS’ bruttoløn. Han har ikke udbetalt løn til IS. Han har alene udbetalt et acontobeløb. Han havde holdt ca. halvdelen tilbage til A-skat. Dette var et ca. beløb, da han ikke havde haft mulighed for at regne det præcise beløb ud. Det var meget forskelligt, hvor meget IS tjente.
IS har fået 50.000 kr. i hånden. Han husker ikke, hvor mange timer IS arbejdede for G1-virksomhed, men han havde arbejdet rigtigt mange timer.
Tiltalte har til retsbogen den 25. august 2021 afgivet følgende forklaring:
De ansatte i G1-virksomhed var begyndte at arbejde virksomheden i overensstemmelse med de foreliggende kontrakter. Når han ansatte en medarbejder, som kom fra Y3-land, skulle medarbejderen først registreres som indrejst hos Statsforvaltningen og efterfølgende have et CPR-nummer hos International House, førend de kunne registreres hos Skattestyrelsen. Der var lang ventetid på at få disse forhold bragt i orden. Foreholdt vejledning om Lønmodtager i Danmark (bilag 13-1) fra SKAT’s hjemmeside, forklarede tiltalte, at han ikke var bekendt med, at medarbejderen online kunne søge om et skattepersonnummer.
Han var straks, medarbejderen var kommet til Danmark, taget med medarbejderen ud til Statsforvaltningen med henblik på at få vedkommende registreret. Herefter var medarbejderen begyndt at arbejde for ham. JB havde haft et CPR-nummer fra et tidligere ophold i Danmark, men han havde ingen bankkonto. IS havde også et CPR-nummer fra tidligere. Han ville kunne have udbetalt løn til ham, hvis G1-virksomhed havde haft en overførselsservice aftale. Den manglende aftale er også baggrunden for, at han alene fik lavet en prøveberegning for JB.
Han havde udbetalt penge til de ansatte en gang, i forbindelse med at de tog hjem, efter at politiet havde beslaglagt pengene i virksomheden. På dette tidspunkt havde han ikke noget firma tilbage. Hvis han har udbetalt yderligere beløb til medarbejderne, har der været tale om lån. Han har udbetalt penge til medarbejderne en eller to gange. Det havde været hensigten, at de skulle have månedsløn. Dette var ikke blevet en realitet, fordi de ikke havde haft en bankkonto.
Han har udbetalt de beløb, som fremgår af aconto listen.
IS, IU, IZ og IX var taget tilbage til Y3-land, efter at politiet havde beslaglagt beløbet. De havde fået penge den dag, de tog hjem.
JG var blevet fyret rimeligt hurtigt, efter han var blevet ansat. Han havde fået penge udbetalt kontant, da han blev fyret. Han havde indeholdt 50 % af hans løn til brug ved afregning af skat. De 50 % havde været et kvalificeret, men ikke det endelige, bud. Prøveberegningen for JB havde vist, at trækprocenten lå i denne størrelsesorden. Han havde antaget, at pengene til SKAT automatisk ville blive videreført, når han havde fået lønsystemet op at køre. Han havde ikke tænkt over, hvorvidt dette ville være en mulighed i forhold til afskedigede medarbejdere. Han havde antaget, at det var muligt at efterangive skatten. Han var gået ud fra, at hans revisor ville kunne have hjulpet ham hermed. Han vidste ikke, at man skal indeholde 55 %, hvis medarbejderen ikke fået et skattekort.
JB har alene fået udbetalt penge en gang. Pengene blev udbetalt i december måned.
Foreholdt selskabets bogføring (bilag 9-1-1) forklarede tiltalte, at 2. kolonne højst sandsynligt er fakturadatoen, men det kan også være den dag, han har bogført. "Lønninger" dateret 31. juli 2018 må være løn til ham selv, da han ingen ansatte havde på dette tidspunkt. Han husker ikke, hvem han udbetalte løn til i september 2018. Foreholdt posten "(red.lønpost.nr.1.fjernet)", forklarede tiltalte, at "JB" er JB, som fik løn i december måned. JB har ikke fået penge i oktober. Han ved ikke, hvorfor beløbet er bogført i oktober, når der først skete udbetaling i december. Han ved ikke, om posten "(red.lønpost.nr.2.fjernet)" er bogført korrekt. Han husker ikke, hvad posten "(red.lønpost.nr.3.fjernet)" er baseret på. Han ved ikke, om beløbet blev udbetalt den angivne dato, eller om hele beløbet blev udbetalt på en gang.
Foreholdt G1-virksomhed's resultatopgørelse for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 (bilag 9-0-1) forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorvidt resultatopgørelsen er dannet på grundlag af bogføringen, han havde udfærdiget.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at IS var blevet ansat hos G1-virksomhed i oktober 2018. De øvrige medarbejdere var blevet ansat på et senere tidspunkt. Han havde kontaktent G15-virksomhed i forbindelse med, at der blev ansatte i virksomheden.
Han havde i oktober/november 2018 været med alle medarbejderne ude hos i Statsforvaltningen og sikret, at de blev registreret. Herefter havde de ventet på, at den enkelte medarbejder fik sin sag behandlet. Sagsbehandlingstiden kunne godt være 3-4 uger. Herefter blev medarbejderne registreret hos International House og SKAT. Han fik dem registreret, idet de skulle have lovligt ophold i Danmark.
Han havde ikke fået et CPR-nummer på IU inden jul 2018. Han mener, at IU i januar 2019 sendte ham en mail med oplysning om, at han nu havde fået CPR-nummer. Han mener kun, at han fik CPR-numre på JB og IU.
Der havde ikke været penge i virksomheden til, at han kunne afholde lønomkostningerne på 196.785 kr. Han havde derfor bedt sin kone om at hjælpe med at afholde omkostningen. Han mener ikke, at hans kones indskud er bogført. Han har nok også lånt penge af andre, ligesom han har afholdt omkostningen ved at have fået nogle tilgodehavender, han havde. Der er aldrig nogen, der har spurgt til, hvordan beløbet blev betalt.
Lån, han havde ydet medarbejderne, skulle enten tilbagebetales eller modregnes i deres nettoløn. Han husker ikke, hvor meget han havde lånt ud.
Han havde ikke sagt til medarbejderne, at de måtte vente med at få løn, fordi de skulle hjem til jul, og de var ikke kommet tilbage efter jul. Han havde meddelt nogle af dem, at de var afskediget.
Han havde været med medarbejderne i F1-bank på Y14-gade i Y9-by for at få oprettet lønkonti til dem, som de kunne oplyse til G16.1-virksomhed. Han tror ikke, at G16.1-virksomhed ville gå med til, at lønnen blev udbetalt kontant. Han havde brugt F1-bank og ikke F2-bank i denne sammenhæng, fordi det var nemmere at få oprettet kontiene i F1-bank. Han havde været i banken rigtigt mange gange. Han kendte proceduren fra sin tid, hvor han havde arbejdet for V7. Han mener ikke, at medarbejderne nåede at få en lønkonto. Det plejede at tage uhyrligt lang tid at få oprettet konti til udenlandske arbejdere. Det kunne tage to måneder, fra ansøgningen om en lønkonto var indgivet.
Han har indeholdt kildeskat, idet han har tilbageholdt halvdelen af de beløb, han har udbetalt til medarbejderne, således at han kunne afregne senere tilbage. Han vidste, at det var hans ansvar.
Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at IV havde fået beløbet angivet på aconto listen udbetalt. Han går ud fra, at han havde fået det udbetalt, da han tog hjem. Han husker ikke, hvornår han tog hjem. Han husker ikke, hvornår JH fik udbetalt det på listen angivne beløb. Han var blevet fyret, inden han rigtigt var kommet i gang. Han ved ikke, om han var rejst tilbage til Y3-land. Han havde regnet med, at han kunne ordne afregningen af skat efterfølgende.
Han havde ikke kunnet udbetale løn, inden G15-virksomhed havde godkendt, at hans erhvervskonto kunne bruges til lønudbetaling. Han mener, at overførselstilladelsen kom på plads i december 2018. Han husker ikke, om han kunne overføre i december. Han havde udbetalt kontant i december måned, fordi medarbejderne enten ikke havde haft en konto eller et CPR-nummer. Han havde således ikke kunnet lave lønberegninger eller overføre lønnen til dem.
Han husker ikke baggrunden for, at han ikke havde lavet prøveberegning vedrørende IS.
Foreholdt "Afhøringsrapport. Sigtet" dateret 22. januar 2019, hvoraf fremgår "Adspurgt vedr. indbetalinger ... fra JI. ", forklarede afhørte, at det var lån han havde fået af hende. Det var for ca. 91.000 kr. " forklarede tiltalte, at JI var hans kone.
Adspurgt af forsvareren og foreholdt "Afhøringsrapport, Sigtet", dateret 27. december 2018, hvoraf fremgår "JI havde ydet et lån på kr. 60.000,00 til selskabet én gang. Desuden havde JI ydet yderligere små lån til selskabet. I alt havde hun ydet lån til selskabet på 95.000,00 kr. Pengene var til betaling af Ion til 7 ansatte. ", forklarede tiltalte, at han ikke husker, om det forholdt sig således.
Foreholdt fra samme rapport "Sigtede oplyste, at selskabet var tilmeldt "G16-virksomhed" (tidl. G16.1-virksomhed). Sigtede afventede de ansattes cpr-numre. Når cpr-numrene og lønkonti var oprettede, ville disse blive tilmeldt mht. lønudbetalinger. ", forklarede tiltalte, at han havde tilmeldt virksomheden til G16-virksomhed. Han husker ikke, hvornår tilmeldingen var sket.
Adspurgt af anklageren og foreholdt faktura nr. 96 udstedt til G8-virksomhed med teksten "Rådgivning til Indretning af kontor" (bilag 9-2-1) forklarede vidnet, at han ikke havde haft kontakt til selskabet. Det har højst sandsynligt været IS, der havde kontakten. Han husker ikke, om han var blevet orienteret om arbejdet, der skulle udføres. Han var ikke særligt meget ude i Y16-gade. Han mener, at han måske var der en gang. Så vidt han erindrer, havde han sendt to mand derud, som ejeren kunne styre. Det var IS, der havde sagt, at han godt kunne tænke sig at komme derind. Han husker ikke, hvilken aftale IS havde indgået med ejeren af G8-virksomhed. IS havde haft meget frie tøjler. Han husker ikke, hvordan fakturabeløbet var blevet beregnet. På dette tidspunkt blev der sendt mange fakturaer ud.
Han tror, det beror på en fejl fra hans side, når det på fakturaen er angivet, at opgaven vedrørte rådgivning i forbindelse med indretning af kontor. Han mener, at han havde talt med IS om, at opgaven bestod i indretning af lokaler og rådgivning herom. Han har ikke været involveret i rådgivningen. Han husker ikke, hvorvidt murerarbejde eller opførsel af vægge, havde været en del af arbejdet Han mener, at han havde talt med IS om, hvad der skulle stå på fakturaen.
Foreholdt "Afhøringsrapport, Sigtet", dateret 27. december 2018, hvoraf fremgår "Sigtede oplyste, at der til opgaven også havde været tilknyttet en arkitekt, hvorfor beløbet måske virkede lidt højt. " , forklarede tiltalte, at han mener, at der havde været en arkitekt tilknyttet opgaven. Det var IS’ (red.familierelation.nr.2.fjernet). Han ved ikke, om hun havde været inde i restauranten. G1-virksomhed havde ikke betalt hende for hendes arbejde, men han havde opkrævet G8-virksomhed for hendes arbejde, fordi gode råd er ikke gratis.
Foreholdt "Afhøringsrapport, Sigtet", dateret 22. januar 2019, hvoraf fremgår "Afhørte importerede møbler fra Y3-land. Hans (red.familierelation.nr.3.fjernet) var (red.profession.nr.2.fjernet) i Y3-land. Afhørte havde kun stået for rådgivning vedr. kontorindretning og møbel valg og kontorerne var ca. 150-200 kvm2 i alt. Afhørte havde ikke udfærdiget noget materiale på skrift, men blot henvist til kontakter. " forklarede tiltalte, at han ikke husker at have forklaret sådan, men han vil ikke bestride, at han har forklaret sådan. Foreholdt, at det ikke fremgår af hans forklaring, at det var IS, der havde kontakten, forklarede tiltalte, at han havde været i panik på dette tidspunkt. Han var ikke vant til at side i afhøringslokale, og han havde ikke kunnet huske, hvem der havde været på opgaven. Han havde haft mange opgaver på dette tidspunkt. Han havde været over det hele. Det er den rigtige forklaring, han er kommet med i dag. Han havde været en presset mand, da han var blevet afhørt af politiet. Rådgivning havde været en del af opgaven. Han har en (red.familierelation.nr.3.fjernet), der (red.profession.nr.2.fjernet) i Y3-land. Han kunne anbefale nogle kontakter. Den forklaring, som ejeren af G8-virksomhed havde afgivet var langt hen ad vejen korrekt. G1-virksomhed havde dog ydet rådgivning i forbindelse med opgaven.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han ved politiet havde læst, hvad der stod på fakturaen. Han havde været igennem rigtigt, rigtigt mange fakturaer i forbindelse med afhøringen.
Han har ved andre opgaver ydet rådgivning med bistand fra arkitekt.
Han havde svagt kunnet genkende vidnet fra G8-virksomhed.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at navnet JJ umiddelbart ikke siger ham noget.
Foreholdt Skattestyrelsens opgørelse over omsætningen i 3. kvartal (bilag 1-5) forklarede vidnet, at indbetalingen den 12. september 2018 på 11.000 kr. ikke siger ham noget.
Adspurgt af forsvareren og foreholdt, at der af bilaget vedrørende afstemningen fra G19-virksomhed fremgår en postering på 11.000 kr. dateret 12. september 2018 med teksten "Fra JK", forklarede tiltalte, at det vedrørte et badeværelse, han havde lavet. Der var udstedt en faktura. Det må være JK hustru, der har indbetalt beløbet. Der er indbetalt et mindre beløb, end det oprindeligt aftalte og fakturerede, fordi han var kommet til at smadre en håndvask. Han ved ikke, om JK' hustru hedder JJ. Han havde ikke fået lavet en kreditnota.
Der er ikke udført sort arbejde i G1-virksomhed. Der er udstedt fakturaer for alle opgaver udført i virksomheden. Han har ikke modtaget kontantbetalinger.
Han er ikke i besiddelse af yderligere fakturaer. Han har ikke fået bilag tilbage fra revisoren.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke ved, om revisoren har flere bilag. Han har i et år eller to forgæves ringet og sendt mails til V10. Han vidste ikke, at G19-virksomhed var gået konkurs.
Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han den 20. december 2018 forsøgte at overføre et beløb, der svarer til 745.000 kr., til det Y3-nationalitet selskab G20-virksomhed. Overførslen var en del af finansieringen af det nye tiltag i virksomheden med at købe præfabrikerede huse i Y3-land. Han havde ikke tidligere købt huse, men han havde talt med flere forskellige herom, herunder V7 og en Y3-nationalitet person. Han havde talt med V7 om, hvad et sådant hus måtte koste, hvor de kunne sætte dem og om muligheden i projektet og et muligt samarbejde. V7 havde nogle grunde i Y15-by, som det ville være perfekt at stille huse på. Han og V7 havde lige hurtigt talt om det uden at være konkrete og lang tid inden overførslen.
Kontakten til G20-virksomhed., som er et investeringsselskab, var skabt gennem en Y3-nationalitet ved navn JL, som ejer selskabet G21-virksomhed, og som han kendte gennem G11-virksomhed. Det var JL, der skulle have kontakten til det Y3-nationalitet selskab. Han mener, at han alene har haft en samtale med nogen fra det Y3-nationalitet selskab. Han husker ikke nærmere om vedkommende, han talte med.
De havde ikke indgået nogen skriftlig aftale om køb af huse i Y3-land. De havde en mundtlig aftale. Det var hensigten, at det Y3-nationalitet selskab skulle ordne alt det praktiske i Y3-land i forbindelse med køb af husene. Han skulle alene afgive en bestilling, hvor han oplyste specifikationerne på de enkelte huse, og så ville de sørge for, at husene blev leveret i Danmark. De Y3-nationalitet angivelser skulle konverteres til danske standarder. Han ville købe rettighederne til at købe f.eks. ti hustyper, som hans købere kunne vælge mellem.
Beløbet, som han forsøgte at overføre, var for at få rettighederne til at sælge husene i Danmark, og for at det Y3-nationalitet selskab vil stå for alt det praktiske i Y3-land. Det var ikke betaling for et bestemt hus. JL havde sagt, at det var "en skide god ide". Han havde været enig og sendt pengene afsted. Han havde stolet på JL. Han havde ingen former for sikker, da han sendte penge afsted. Han har indgået meget få skriftlige aftaler. Nogle gange må man bare handle.
Et hus kostede ca. 500.000 kr. Det har været muligt at se husene på internettet.
Han var blevet ringet op af V8, da banken havde stoppet overførslen. Han husker ikke, hvad han forklarede hende om baggrunden for overførslen. Han har højst sandsynligt forklaret, at det var til et hus.
Foreholdt underretningen fra F2-bank, forklarede tiltalte, at han ikke mener, at han havde sagt, at han havde givet nøglekortet til en ny ejer af selskabet. Det beror muligvis på en misforståelse. Nøglekortet havde han haft liggende derhjemme ved sin computer. Det mener han også, at han sagde til V8. Han havde ikke sagt til V8, at virksomheden var solgt. Det beror også på en misforståelse, at han havde solgt virksomheden for 60.000 kr. Det havde været hensigten, at JL skulle købe sig ind i virksomheden — i den del der varetog hushandler. På sigt skulle driften vedrørende huskøb i Y3-land skilles ud af G1-virksomhed. Han husker ikke, om han sagde det til V8. Han har ikke sagt til hende, at han ikke kendte til køberen. JL kendte hans virksomhed, da de tidligere havde arbejdet sammen. Det var ikke andre, der havde bestemt, at der skulle overføres penge fra hans konto til det Y3-nationalitet selskab.
Foreholdt "Afhøringsrapport, Sigtet", dateret 27. december 2018, hvoraf fremgår "Mht. sidstnævnte "køb af ejendom "forklarede sigtede, al han i Y3-land havde bestilt el "Øko-hus" i elementer, som skulle opstilles bygges i Y15-by. Til projektet var også knyttet en arkitekt som skulle garantere byggeriet,jf "AB 92" (reglement for dansk standard) ", forklarede tiltalte, at det passer meget godt, at han har forklaret sådan til politiet. Han havde antaget, at det ville være en mulighed at stille et hus op hos V7, men der var også andre, der var interesserede. Han havde grebet chancen og ikke ventet på, at alt var kommet på plads.
JL havde oplyst navnet på den fabrik, hvor de skulle købe husene. Fabrikken havde også haft en hjemmeside. Det var først, efter at politiet havde stoppet overførslen, at han var blevet bekendt med, at der var fusk i G20-virksomhed. Ud fra de oplysninger, han havde været i besiddelse af forinden, havde det forekommet at været et reelt investeringsselskab. Det var JL, der havde nævnt selskabet for ham. Han havde ikke været bekendt med, at han kunne stille en bankgaranti. Han husker ikke, om han havde forklaret til politiet, at det var V7, der skulle købe huset. Det var ikke det, der var tilfældet. Han havde selv syntes, at det var en rigtig god forretningsidé. Han har ikke kontaktet banken efter beslaglæggelsen eller sigtelsen.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han - med undtagelse af én arbejdsseddel - ikke har udfærdiget nogen skriftlige aftaler i den tid, han drev G1-virksomhed. Der laves ikke skriftlige aftaler i den verden. De har et splitsekund til at acceptere et tilbud. Dem, der ikke holder deres aftaler, bliver frosset ud. Han er uddannet (red.uddannelse.nr.1.fjernet) og har været udsendt til Y10-land i 1/2 år. Da han kom hjem fra Y10-land, (red.branchebeskrivelse.nr.2.fjernet), hvorefter han blev ansat hos G11-virksomhed. Han har ingen uddannelse inden for bogføring eller en håndværksmæssig uddannelse.
Han havde kontaktet G19-virksomhed, fordi han ville have styr på alt det, han manglede at have styr på i virksomheden i forhold til bogføring og indberetning. Der var ingen, der i det daglige havde hjulpet ham med bogføring. Han havde på grund af omkostningerne, valgt den support til regnskabssystemet fra, som han kunne have købt sig til. Han havde troet, at han selv kunne, men det havde vist sig at være en overvurdering fra hans side. Han havde bogført, når han havde tid. Han havde ventet med at bogføre til slutningen af kvartalet. Alt var ikke bogført i november/december 2018. Politiet fik adgang til virksomhedens bogføring i (red.regnskabsprogram.nr.1.fjernet) i december 2018. På dette tidspunkt var der ikke bogført ajour. Han ved ikke, hvornår han fik ajourført bogføringen. De fysiske bilag, han havde opbevaret i mapper, skuffer og skabe, havde han sendt til G19-virksomhed. G19-virksomhed havde haft flere bilag end politiet. Han var ikke bekendt med, at bilagene, han havde afleveret til G19-virksomhed, eventuelt befandt sig hos Kammeradvokaten.
Han havde ikke talt med G19-virksomhed om løn og indeholdelse af A-skat.
Han havde mistet adgangen til virksomhedens bilag og bankkonto umiddelbart, efter den var taget under likvidation.
IS havde ikke en månedsløn på 50.000 kr. Medarbejderne arbejdede som udgangspunkt 50 timer om ugen. Det er deres bruttoløn, der er angivet i ansættelseskontrakterne. Han arbejdede selv 12-13 timer om dagen og havde en ugentlig arbejdstid på 60-70 timer. Han holdt ikke ferie.
Han fakturerede som udgangspunkt 350 kr./time, men nogle kunder havde fået rabat. Således havde G2-virksomhed fået en del rabat, hvorfor han overfor dem havde faktureret en timepris på 200-250 kr.
I forhold til indberetning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag havde han ikke på noget tidspunkt regnet med, at det ikke ville gå i orden. Han havde virkelig prøvet at få det hele til at stemme. Han ville have indberettet og afregnet det hele. Han ville have tastet medarbejdernes løn ind i G16.1-virksomhed. Han havde ikke indberettet A-skat af egen løn, da han ikke havde haft en overførselsserviceaftale.
Der er intet særligt ved de syv fakturaer, som blev indbetalt til selskabet den 19. december 2018. Han havde kontaktet selskaberne for at få fremrykket betalingen. Han husker ikke, hvem han talte med hos G6-virksomhed. Han har eventuelt sendt en mail til selskabet.
Det var ikke afgørende for ham, hvilken tekst der blev anført på de fakturaer, han udstedte i selskabet. Det var uden betydning for ham. Nogle gange bad kunderne om, at der blev anført en specifik tekst på fakturaerne.
Bilaget "Budget G1-virksomhed" (bilag 51-1) viser et estimat, han havde udfærdiget i forbindelse med, at han ønskede at få en kassekredit. Bilaget indeholder også materiale vedrørende de huse, som han ønskede at købe i Y3-land. Det er JL, der har fremsendt materialet til ham.
Da virksomheden lukkede, havde han over 100.000 kr. til gode.
Han havde haft midler til at betale alle udeståender ved årets udløb, herunder moms for 3. kvartal. Han mente, at moms for 4. kvartal først skulle betales i januar måned. Han ville også have haft penge til at afregne dette beløb.
Det havde skullet gå stærkt med at få penge overført til Y3-land, fordi det var ved årets udgang. Han havde tænkt, at det ville være en fordel i forhold til at få skattefradrag.
Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han mener, at virksomheden havde haft et forskudt regnskabsår, men uanset dette havde han villet have tingene afsluttet inden årets udgang. Han havde glemt, at han havde forskudt regnskabsår. Han troede, det ville være bedst at overføre pengene til Y3-land inden årets udgang. Han husker ikke, hvori det bedste bestod.
Tiltalte har til retsbogen den 8. oktober 2021 afgivet følgende forklaring:
"de dags dato fremlagte bilag viser omkostninger i virksomheden, som han selv og hans (red.familierelation.nr.2.fjernet) personligt har afholdt. Han har oprindeligt ikke givet SKAT disse oplysninger, fordi han havde været meget påvirket af sagen. Han kunne have udfærdiget en lønseddel for lønnen, som han udbetalte til sig selv, men han havde fået at vide, at han kunne vente til sidst på året med at angive A-skat og AM-bidrag. Han fik adgang til lønsystemet i slutningen af oktober 2018. Han nåede aldrig at få alt på plads, så han kunne foretage lønkørsel for de Y3-nationalitet medarbejdere. Han havde ikke kunnet overføre løn fra sin privatkonto. Dette kunne først ske, da han fik en erhvervskonto. Han mener, at han ansøgte om en sådan, straks efter at han havde stiftet virksomheden. " Vidnet V1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Han er (red.stilling.nr.1.fjernet) hos (red.myndighed.nr.1.fjernet) i afdelingen for (red.afdeling.nr.1.fjernet), hvor de behandler sager om (red.branchebeskrivelse.nr.2.fjernet). Han har til opgave at varetage det praktiske kontrolarbejde. Den juridiske vurdering fortages i (red.afdeling.nr.2.fjernet).
Han kom på sagen efter en henvendelse fra Københavns Politi, der oplyste, at der var blevet beslaglagt penge i G1-virksomhed, og at der formentlig blandt andet var blevet unddraget moms. De havde hos Skattestyrelsen ikke haft en sag på selskabet inden da.
Han havde fra politiet fået udleveret tre mapper indeholdende virksomhedens bogføring, bilag fra 2018 samt bankkontoudtog. Der var tale om kopi af politiets materiale. Han har fortsat kopien. Skattestyrelsen traf administrativ afgørelse i sagen den 28. april 2020. Forinden da havde han undervejs løbende udfærdiget opgørelser og statusser. Afgørelsen blev sendt til likvidator i selskabet og efterfølgende til politiet og Skattestyrelsens juridiske afdeling.
Foreholdt Skattestyrelsens opgørelsen over salgsmoms for 2. kvartal forklarede vidnet, at han har udfærdiget opgørelsen med udgangspunkt i fakturaindbetalinger til selskabets bankkonto og de foreliggende fakturaer. Faktura nr. 20 med fakturadato 14. maj 2018 udstedt til G2-virksomhed ses ikke at være indbetalt til selskabets konto, men er medtaget ved opgørelsen, fordi der forelå en faktura på beløbet. Ved opgørelsen af selskabets samlede omsætning har han taget udgangspunkt i beløb tilgået virksomhedens konto og de tilstedeværende fakturaer. Samlet set var der bogført lidt mindre, end hvad hans samlede opgørelse viste.
For så vidt angår 3. kvartal er alle fakturaindbetalinger foretaget til selskabets bankkonto. Foreholdt opgørelsen vedrørende selskabets salgsmoms for 3. kvartal bekræftede vidnet, at selskabets fakturaer burde være nummeret fortløbende og medtages i momsregnskabet fra det tidspunkt, hvor de blev udstedt, uafhængigt af hvornår de blev betalt. Det kan i forhold til oversigten se ud til, at der mangler nogle fakturaer, når denne sammenholdes med oversigten Faktura i sagens bilag 9-0. Dette kan skyldes, at der er sket indbetaling til andet sted end selskabets konto. Han har ud fra et forsigtighedsprincip ved opgørelsen alene medtaget fakturabeløb, som han kunne se, var betalt i løbet af 2018.
Han har ikke medbragt selskabets bogføring. Han har alene fået bogføring en gang fra politiet. Det var i maj 2019. Han har ikke fået bogføringsmateriale fra andre, herunder fra tiltalte.
Han har ud fra oplysningerne fra selskabets bankkonto opgjort virksomhedens "Salg i alt" i resultatopgørelsen (sagens bilag 9-1-0). Ved opgørelsen af selskabets omsætning har han ikke medtaget beløb, hvor han ikke har haft den underliggende faktura, herunder betaling af faktura nr. 30, 31 og 40, som fremgår af fakturaoversigten i sagens bilag 9-0.
Angivelserne i feltet "Bemærkninger" i opgørelsen over selskabets driftsudgifter (sagens bilag 0-1-6) er henvisning til bogføringsbilaget. Der er i bilaget ikke angivet nærmere om, hvorvidt der er sket betaling. Han har registreret posten, hvis der har foreligget en faktura. Han har ikke undersøgt, hvorvidt selskabet rent faktisk har betalt fakturaen. En betaling, som er blevet bogført, men hvor den underliggende faktura ikke har været til stede, er ikke medtaget i opgørelsen over udgifter, idet dokumentationskravet i sådanne tilfælde ikke er opfyldt. En udgift skal dokumenteres for at kunne indgå i momsansættelsen. Der foretages ikke skøn i denne sammenhæng.
Beløbet fastlægges konkret ud fra de foreliggende fakturaer.
Han har set selskabets egne momsangivelser. Skattestyrelsen havde oprindeligt ud fra selskabets bogføring fastsat salgsmomsen til 19.000 kr. (sagens bilag 4-3) for 3. kvartal 201 8, idet selskabet ikke selv havde angivet rettidigt. Efter fristens udløb angav selskabet et momstilsvar på 56.208 (sagens bilag 4-3-1). Han har ved opgørelsen anvendt det beløb, som selskabet selv har angivet. Fristen for angivelse udløber 60 dage efter momsperiodens udløb.
Selskabet angav rettidigt for 4. kvartal 2018.
Det har ikke været hans beslutning, hvilke opgørelser der skulle anvendes i forbindelse med straffesagen. Den civile sag er afsluttet. I den civile sag er det lagt til grund, at tiltalte havde en lønindtægt på 497.847 kr. hvilket er højere end de 360.000 kr. som er lagt til grund til brug for straffesagen.
Selskabets omsætning i opgørelsen "Fordeling resultat" er opgjort på grundlag af fakturaer og bankbevægelser. De ikke momsfradragsberettigede omkostninger er skønnede. Beløbet er ikke lavt sat. Han har ved opgørelsen af resultatet er ikke medtaget gennemstrømningen af penge til Y3-nationalitet ansatte og til tiltalte.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at selskabet var taget under likvidation, og der var udpeget en likvidator den 28. april 2020, hvor Skattestyrelsens afgørelse forelå. Skattestyrelsen har ikke modtaget indsigelser vedrørende afgørelsen fra likvidator, ligesom de ikke har modtaget indsigelser fra tiltalte vedrørende den afgørelse, der vedrørte ham personligt.
Han husker ikke at have set selskabets "Specifikationshæfte for 2018/19", hvori selskabets omsætning er opgjort lidt lavere, end den han har opgjort.
Han havde ikke kontakt med G19-virksomhed i forbindelse med sagsbehandlingen. Han indkaldte materiale fra selskabet, men der var ingen, der besvarede hans anmodning. Han har alene været i kontakt med likvidator, advokat V9.
Opgørelsen af salgsmoms er foretaget på grundlag af gennemgang af virksomhedens og tiltaltes konto. Han har i opgørelsen medtaget poster, som er angivet som fakturaindbetalinger, eller hvor han i øvrigt har skønnet, at der har været tale om en fakturaindbetaling. Der er medtaget en faktura, som ikke er betalt til virksomhedens eller tiltaltes konto. Det afgørende ved opgørelsen har været, om en faktura har været betalt. De fakturaer, som han ikke kunne se, var betalt, er ikke medtaget.
Opgørelsen af købsmoms er foretaget på grundlag af de bilag, som var i mapperne, han havde fået fra politiet. Han har ikke krydstjekket med selskabets kontoudtog, idet det er en forudsætning for, at der kan gives fradrag, at der foreligger en bagvedliggende faktura. Han har forespurgt hos virksomheden, om der kunne fremskaffes yderligere fakturaer, men har ikke fået noget svar.
Den største difference i momstilsvaret er i 4. kvartal 2018. Han kan ikke udelukke, at differencen er begrundet i, at han ikke har fået samtlige fakturaer fra selskabet. Han har anmodet herom. Han skrev til virksomhedens officielle adresse den 28. november 2019.
Opgørelsen "Fordeling af resultat, A-skat, AM-bidrag mv." (sagens 0-1-11) viser, at selskabet mangler af betale 111.511 kr. i A-skat og AM-bidrag. Beregningen bygger på, at der er udbetalt løn til JB. Han kan ikke udelukke, at en del af de 190.292 kr. vedrører fortjeneste på salg af varer.
Han har kunnet konstatere, at der er indbetalt 497.847 kr. til tiltaltes konto. Han har taget højde for, hvis en del af de beløb, som virksomheden har udbetalt til tiltalte, er gået ind i selskabet igen, forudsat at han har kunnet se det. Tiltalte har ikke besvaret nogen af hans henvendelser.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at beløbet, som er blevet beslaglagt, ikke er medtaget i hans beregninger, da han rent skatteretligt ikke har kunnet fastslå, hvad beløbet skulle have været brugt til.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det beslaglagte beløb ikke er med i indtægtsgrundlaget, medmindre der er tale om fakturaindbetalinger. I sådanne tilfælde skal beløbet medtages i omsætningsopgørelsen, uanset om politiet har beslaglagt beløbet.
Hvis selskabet har udstedt fiktive fakturaer, skal der afregnes salgsmoms, medmindre der er en kreditnota. Han har ikke set nogen kreditnotaer i denne sag. Der gives ikke fradrag for købsmoms ved fiktive fakturaer. Købsmomsen ansættes i sådanne tilfælde til 0.
Retten bemærkede, at der ikke havde været muligt at forkynde indkaldelse til dagens retsmøde for vidnet V3. "
Vidnet V2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Han er indehaver af G5-virksomhed. I 2018 havde han 12-15 medarbejdere i selskabet. Han husker ikke samarbejdet med G1-virksomhed. Virksomheden eller navnet T siger ham intet. Han bruger mange underleverandører. G5-virksomhed bygger huse for G22-virksomhed og G23-virksomhed. De støber gasbeton. Det er enten ham selv eller hans byggeleder, som indgår aftaler med underentreprenørerne. Byggelederen afstemmer altid med ham efter indgåelsen af en aftale.
Foreholdt faktura nr. 97 udstedt til G5-virksomhed med faktura dato 18. december 2018 (bilag 9-2-2), forklarede vidnet, at G5-virksomhed havde udført arbejde på Y4-torvet i (red.varighed.nr.1.fjernet). Han havde lejet folk ind til at bistå med arbejdet. Han husker intet konkret om opgaven. Han havde lejet folk ud til et andet firma, som var på opgaven. G5-virksomhed's opgave var at levere arbejdere til opgaven. Selskabet, som stod for opgaven, hedder G24-virksomhed. G5-virksomhed havde støbt fundamenter. Han havde hyret mange folk ind til opgaven. Han havde opkrævet G24-virksomhed ca. 290-320 kr. i timen. G5-virksomhed tjente herefter mellem 30 og 50 kr. pr. mand. Opgaven på Y4-torvet blev udført til både fastpris og efter timeløn.
G5-virksomhed havde bygget huse i Y6-by. Der er sædvanligvis tale om etplanshuse, men nogle gange er der også toplanshuse. Han husker ikke adresserne i Y6-by. Ved sådanne opgaver aftaler han sædvanligvis en fast pris. De indgår som regel mundtlige aftale. De indgår alene skriftlige aftaler, hvis der er tale om større opgaver. Han har alene en gang udfærdiget en skriftlig aftale. Han aftaler altid en fast pris, inden arbejdet går i gang, idet han har prøvet, at udgiften er stukket helt af. Prisen bliver fastsat ud fra en kvadratmeter pris. Hvis G5-virksomhed får 146 kr. pr. kvadratmeter. Afregner han mellem 100-110 kr. pr. kvadratmeter til underleverandøren.
Han kan se, at opgaven på Y4-torvet er beregnet ud fra en timepris, da beløbet er lavt. Det har været småting, der har skullet laves. Det kan være han har fået oplyst prisen og accepteret denne mundtligt og sagt til G1-virksomhed, at de kunne sende en faktura. Han får mange gange opgørelserne mundtligt. Det går stærkt. Han bruger ikke tid på opgørelser.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han aldrig betaler en regning, hvis der ikke udført et reelt stykke arbejde for ham. Faktura nr. 97 er helt sikkert ikke en fup faktura. Han havde ikke betalt den, hvis arbejdet ikke var blevet udført. Han varetog selv betaling af selskabets regninger. Han husker intet i relation til betaling af faktura nr. 97. Det forekommer, at folk er pressede og gerne vil have hurtig afregning. I andre situationer kan det være G5-virksomhed, der har brug for at trække betalingen lidt. Han betaler altid alle udestående regninger inden juleferien. Han holder altid juleferie fra den 19-20 december.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han ikke har en kvindelig sekretær."
Vidnet V3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Hun har været registreret som direktør i G6-virksomhed og stået for driften i selskabet, men på grund af sygdom husker hun det dårligt. Hun husker ikke, hvilken periode hun var direktør, eller i hvilken periode hun varetog driften i selskabet. Hun ved ikke, om det var fra stiftelsestidspunktet. Hun har været syg de seneste (red.antal.nr.1.fjernet) år, hvor hun har mistet en stor del af sin hukommelse. Hun husker derfor ikke meget om driften i selskabet eller de ansatte, men så vidt hun husker, bestod driften i transport af pakker. Hun husker ikke nærmere, hvordan transporten konkret foregik. Hun kørte ikke selv rundt med pakker. Hun havde en ansat til at udføre transporten. Hun husker ikke, hvad vedkommende hed, vedkommendes nationalitet eller køn. Hun antager, at virksomheden ejede nogle biler og havde lejet andre. Hun kan ikke oplyse nærmere om bilerne. De kørte alene med pakker om dagen inden for almindelig arbejdstid. De kørte ikke om natten. Hun husker ikke, om de kørte for G14-virksomhed. Hun mener, at selskabet havde en bankkonto. Hun ved ikke, om hun havde haft adgang til kontoen. Hun husker ikke, hvem der betalte selskabets fakturaer. Det kan godt have været en anden end hende.
Foreholdt faktura nr. 98 med fakturadato 18. december 2018 udstedt af G1-virksomhed (bilag 9-2-3) forklarede vidnet, at hun ikke husker at have set fakturaen tidligere. Hverken virksomhedens navn eller navnet T siger hende noget.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun mener, at selskabet drev virksomhed med transport fra stiftelsestidspunktet, til det blev taget under konkursbehandling, men hun er ikke sikker. Hun ved ikke, om selskabet har afleveret regnskaber. "
Vidnet V4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
at han var registreret som direktør i G7-virksomhed fra (red.årstal.nr.2.fjernet) til (red.årstal.nr.3.fjernet). Han er i dag direktør G12-virksomhed. I (red.årstal.nr.4.fjernet) var han direktør i begge selskaber.
G7-virksomhed havde primært beskæftiget sig med rengøring i restauranter og kontorer. Han havde folk ansat til at udføre rengøringen. Hvis det havde været nødvendigt, havde han taget vikarer ind. Det havde været nødvendigt nogle gange, hvis der havde været ekstra arbejder. G12-virksomhed udførte maler- og renoveringsopgaver.
I 2018 havde G12-virksomhed udført arbejde for G28-virksomhed. Opgaven, som de havde fået via et andet firma, bestod i maling af taglejligheder på Y24-vej. Dette havde været den eneste opgave virksomheden havde haft den 15. maj 2018. Arbejdet skulle udføres inden for en periode på 6 måneder. Han havde haft en ansat i G12-virksomhed på dette tidspunkt. Han lejede derfor folk ind fra andre firmaer.
Han er bekendt med fakturaerne fra G1-virksomhed (bilag 9-2-5 og 9-2-6).
Han havde fået G1-virksomhed anbefalet mundtligt af en af sine medarbejdere. Han havde ikke kontaktet firmaet. Han har aldrig talt med nogen fra G1-virksomhed. Det var hans medarbejder, der havde kontakten til firmaet. Det var også han medarbejder, der havde kontakten i relation til, hvilket arbejde der skulle laves. De havde aftalt, hvilket arbejder der skulle udføres, og hvad der skulle betales. G1-virksomhed skulle male for dem. Begge fakturaer vedrører malerarbejde. Det var malerarbejder for G28-virksomhed. Der skulle males 6 lejligheder. Han havde selv været ude at kigge på opgaven. Han vidste derfor, hvor meget arbejdskraft han skulle bruge. De skulle i alt være 3-4 malere på opgaven. Han havde lejet 2 personer fra G1-virksomhed til at bistå dem med opgaven. Han havde lejet dem i 1-2 måneder. Det var aftalt, hvor meget de skulle lave.
Der var på forhånd aftalt, hvilket beløb G1-virksomhed skulle have. Det var hans medarbejder, der havde indgået aftalen med G1-virksomhed. Han havde accepteret aftalen med G1-virksomhed. Han, som indgik aftalen med G1-virksomhed, talte Y13-sprog.
Han havde betalt fakturaerne samme dag, den 19. december 2018, han havde modtaget dem, fordi han havde penge på kontoen. Vidnet udleverede til anklageren de fakturaer, han havde fået fra G1-virksomhed.
Fakturaen betalt af G7-virksomhed, selvom de var udstedt til G12-virksomhed, fordi der havde været penge på G7-virksomhed's konto. Hans revisor ville efterfølgende ordne bringe forholdet i orden mellem de to selskaber.
Han ved ikke, om det var blevet aftalt med G1-virksomhed, at de på sigt skulle udføre flere opgaver for G12-virksomhed eller G7-virksomhed, da det kun var hans medarbejder, der havde kontakt til selskabet. Han havde ikke hørt, at det skulle være tilfældet. Hans medarbejder var ansvarlig for det arbejde, der skulle udføres i selskabet.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at entreprisen blev færdiggjort, og at G12-virksomhed havde fået betaling for entreprisen. Arbejdet, der er faktureret for ved de to fakturaer, er også udført."
Vidnet V5 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
at han i 2018 fortsat var eneejer og direktør i G8-virksomhed. I 2018 var der ca. 75 ansatte i selskabet. Tilbage i 2018 drev selskabet to restauranter, en i Y16-gade og en i Y17-gade i Y9-by.
Selskabet havde indgået aftale med G1-virksomhed i forbindelse med, at restauranten i Y17-gade blev renoveret og konceptet blev opdateret. (red.sætning.nr.1.fjernet). Der var ingen tegninger på renoveringen. Han havde instrueret håndværkerne mundtligt. Han var blevet brændt af nogle håndværkere, efter de var gået i gang med renoveringsarbejdet, men ikke kommet langt. Dette havde været et problem, idet restauranten skulle være klar til julesæsonen. Han havde antaget nogle håndværkere fra et firma, som havde udført arbejde i området, og som havde været forbi med nogle visitkort. En person fra firmaet havde været forbi og sagt at de kunne udføre opgaven. Han husker ikke, hvem han talte med, herunder om det var indehaveren. Det er ingen af dem, der er til stede i retssalen, som han havde talt med. Personen havde været fra Y18-verdensdel, men talte dansk. Han havde haft mange visitkort og flyers fra håndværkere liggende.
Han havde mødt håndværkerne dagligt, inden de påtog sig opgaven, fordi de havde været på en anden opgave i området. De kom også forbi og fik en kop kaffe i restauranten.
Han havde alene talt med en person i forbindelse med aftaleindgåelsen. De havde aftalt, hvornår arbejdet skulle være færdigt. Han havde fortalt, hvilket arbejde der skulle laves i restauranten, herunder hvordan det færdige resultat skulle se ud, og hvilke materialer der skulle anvendes. Han husker ikke, hvilken timeløn de havde aftalt. Han havde fået en opkrævning på et samlet beløb.
Foreholdt faktura nr. 96 med faktura dato den 30. november 2018 med et total beløb inklusiv moms på 252.187,50 kr. (bilag 9-2-1) forklarede vidnet, at han havde betalt fakturaen den 19. december 2018. Han antager, at der på fakturaen er angivet "Rådgivning til indretning af kontor", fordi firmaet havde vejledt lidt om, hvordan han kunne lave ombygningen. De var kommet med ideer til, hvordan ombygningen kunne udføres. Han mener, at timeforbruget blev opgjort i hånden mellem dem. Han har ikke opgørelsen længere. Der var ingen arkitekter eller ingeniører tilknyttet opgaven. G8-virksomhed afholdt selv omkostningerne til materialer.
Fakturaen fra G1-virksomhed vedrører håndværkertimer anvendt i forbindelse med ombygningen og rådgivning om udførelsen. Han ved ikke, hvorfor hele arbejdets omfang ikke er beskrevet i fakturaen. Fakturabeløbet var ikke stort i forhold til arbejdet, der var udført. Arbejdet strakte sig over ca. 5 uger. Arbejdet havde stået på i over 1 måned, men under 2. Der havde været 3-4 håndværkere tilknyttet opgaven. Håndværkerne, som havde udført arbejdet, havde været fra Y18-verdensdel. Han havde ikke haft kontakt med dem. Han havde alene haft kontakt med ham, han havde indgået aftalen med.
Han husker ikke, hvordan han havde fået fakturaen, herunder om han havde fået den pr. mail. Han husker ikke, om G1-virksomhed havde rykket for penge. Han husker intet om betaling af fakturaen.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det er G8-virksomhed, der har betalt fakturaen. Betalingen var i overensstemmelse med det aftalte. Han ville ikke have betalt regningen, hvis arbejdet ikke var blevet udført. Han var blevet kontaktede at politiet, som han havde forklaret, at fakturaen vedrørte renovering af restauranten, og at han havde betalt fakturaen. "
Vidnet V6 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
at han var registreret som direktør i G9-virksomhed. Han var blevet bekendt med, at han var blevet registreret som direktør i selskabet, da han modtog nogle papirer fra det offentlige. Han har intet haft med selskabet at gøre. Han havde ikke bedt om at blive registreret, som direktør i selskabet.
Han husker i dag ikke navnet på vedkommende, som fik ham registreret som direktør i selskabet. Han har ikke indgået aftaler om arbejde, der skulle udføres for selskabet, eller betalt fakturaer i selskabet. Han kender ikke den tidligere direktør. "
Vidnet V10 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Han har deltaget i G19-virksomheds bogføring for G1-virksomhed. Han har mødt tiltalte en gang i forbindelse med, at han tilbage i 2019 hentede bilag, som skulle bogføres. Tiltalte havde ønsket, at de hos G19-virksomhed bogførte op. Hvilket de gjorde for 2018/19 frem til, der skete beslaglæggelse i december 2019. De havde løbende mailkorrespondance med tiltalte vedrørende manglende bilag.
Han mener, at de fik de fleste af de bilag, de rykkede for.
Det er ikke ham, der konkret har udført afstemningen på saldo. Han var alene kontaktperson. Det er JM, der har udført afstemningen. Han har gennemgået afstemningen med JM.
Først havde der været en lang række posteringer, hvor de manglede de underliggende bilag. Efter opfølgende korrespondance med tiltalte, fik de fleste af de manglende bilag, således at der til sidst alene manglede bilag til 20 posteringer. Hvis der mangler bilag til en bogført postering, kan posteringen ikke medtages som en fradragsberettiget omkostning.
Han antager, at Kammeradvokaten, som er udpeget som kurator i G19-virksomhed under konkurs, ligger inde med G1-virksomhed's bilagsmateriale.
Han anser det faktum, at tiltalte rettede henvendelse til dem, som udtryk for, at der blev drevet en reel forretning i G1-virksomhed. Han blev ikke opmærksom på mistænkelige forhold i forbindelse med deres gennemgang af selskabets bogføringsmateriale.
Adspurgt af anklageren og foreholdt udtræk fra selskabets bogføring (bilag 9-1-l) forklarede vidnet, at de ikke havde haft adgang til virksomhedens bogføringssystem. De havde oprettet virksomheden i deres eget system. De har ikke bogført i tiltaltes bogføringssystem. De har lavet afstemningen på baggrund af virksomhedens bankkonto og bilag.
Han var bekendt med, at tiltalte havde lagt ud for løn til ansatte i et andet selskab. Disse udbetalinger var hævet kontant. Tiltalte havde fået penge igen fra det selskab, hvor medarbejderne havde været ansat.
Tiltalte havde nævnt, at han manglede at indberette lønninger. Han var gået ud fra, at dette relaterede sig til de tilfælde, hvor tiltalte havde foretaget kontantudbetalinger for andre selskaber. Tiltalte har ikke fortalt, at der skulle have været ansatte i G1-virksomhed. Han har ikke talt med tiltalte om tiltaltes løn eller løn til eventuelle ansatte i selskabet.
Han mener, at de blev antaget lidt før, at selskabet blev opløst. Han mener, de blev antaget, da beløbet blev beslaglagt.
Han har ikke talt med tiltalte om indberetning af moms. Han antager, at de har lavet en momsafstemning, idet de sædvanligvis laver dette, når de udarbejder regnskab.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det er JN hos G19-virksomhed, der har udfærdiget Specifikationshæftet for 2018/2019 og virksomhedens årsrapport for samme periode.
Under likvidation er det alene likvidator, der kan indberette moms. Tiltalte vil alene kunne have indberettet med tilladelse fra likvidator. Han har ikke talt med tiltalte om muligheden herfor. Det ville ikke give mening at indlevere årsrapporten, hvis tiltalte ikke ønskede at fortsætte driften i virksomheden.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at de underliggende bilag, som de havde modtaget fra tiltalte i forbindelse med afstemningen, fortsat var hos G19-virksomhed, da selskabet gik konkurs. Han antager derfor, at bilagene i dag er hos kurator."
Vidnet V7 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
at han i 2018 havde et vikarbureau, hvor han lejede Y3-nationalitet håndværkere ud. I 2018 havde han været direktør og eneejer i selskabet G18-virksomhed. Der havde ikke været andre aktiviteter i selskabet, dog med undtagelse af at han havde købt et par huse på tvangsauktion på et tidspunkt. Selskabet ejer fortsat husene.
Han kendte T gennem G2-virksomhed, hvor T havde hjulpet med at oversætte. T havde også hjulpet med at oversætte for ham. Han havde ikke kendt ham forud for 2018. Han kender ikke til G1-virksomhed. Han ved, at T ikke havde en virksomhed den gang, han havde kontakt til ham, men at han havde stiftet virksomhed senere. Han havde ikke haft noget med T at gøre, efter han blev selvstændig. Han havde inden da lånt ham 35.000 kr.
På et tidspunkt havde T skullet købe nogle vinduer til hans søns hus fra Y3-land, ligesom han for tre år siden, da T fortsat havde været ansat hos G2-virksomhed, havde talt med ham om, at han skulle skaffe ham en pris på hus fra Y3-land, som han ville sætte op i Danmark. Der havde været tale om et helt almindeligt parcelhus. Prisen havde været afgørende for, at han ønskede at bestille et hus i Y3-land. Det var billigere i Y3-land. Han havde ikke stillet særlige krav til husets energivenlighed. Det havde alene været et krav fra hans side, at huset levede op til danske standarder. Han mindes ikke, at T kom med en pris på et hus, eller at han havde fået nogen papirer på et hus. Han havde ikke givet T penge i den forbindelse, eller stillet sikkerhed for husprisen. Der havde ikke været en aftale mellem ham og T om, at han skulle købe et hus til ham. Det var endt med, at han for et år siden selv købte et hus i Y19-land.
Han har ikke talt med T, siden han blev selvstændig, og han havde lånt penge til ham.
Adspurgt af forsvareren og foreholdt mail af 25. april 2019 fra politiet og hans svar herpå af 29. april 2019 (bilag 10-3-2) forklarede vidnet, at han ikke husker, hvornår den sidste overførelse til JP, som han mener at have haft ansat, fandt sted, men der er sket overførsler i overensstemmelse med hans svar til politiet den 29. april 2019.
Det er helt sædvanligt at købe huse i et land og opføre det i et andet. Huset, som han havde købt i Y19-land, var blevet leveret i Danmark og samlet i løbet af tre dage på en sokkel, som var støbt i forvejen. Der er Y3-nationalitet firmaer, som anvender samme fremgangsmåde. Det er en model, der går mange år tilbage. Den fandtes også i 2010. "
Vidnet V8 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Hun i 2018 havde været ansat i F2-bank, hvor hun blandt andet havde været kunderådgiver for tiltalte både i relation til hans private konto og G1-virksomhed's erhvervskonto. Hun er ikke længere ansat i banken. Hun husker, at der blev udfærdiget en hvidvask indberetning den 21. december 2018, fordi tiltalte havde forsøgt at overføre et ret stort beløb til et Y3-sprog selskab. Dette afveg fra de transaktioner, der hidtil var foretaget fra kontoen. De havde derfor studset over overførslen, og havde standset den, inden beløbet var kommet modtageren i hænde. De havde taget kontakt til tiltalte for at høre nærmere om baggrunden for overførslen. Hun varetog opgaven i samråd med sin leder og jurister i deres hvidvaskteam. Det var hende, der havde kontakten til tiltalte. De havde været i telefonisk kontakt. Tiltalte havde først forklaret, at han havde solgt virksomheden.
Overdragelsen var foregået ved, at han havde afleveret koder og NemlD til virksomhedens netbank. Tiltalte havde forklaret, at køberen af virksomheden, ikke selv kunne overføre beløbet, hvorfor tiltalte skulle overføre beløbet. Hun husker ikke, hvem beløbet skulle overføres til.
Foreholdt underretningen af 21. december 2018 (bilag 50-1), forklarede vidnet, at hun nu husker, at overførslen var til G20-virksomhed. Hun husker ikke, om de havde talt om, hvilke varer der skulle købes i Y3-land. Foreholdt at det ifølge tiltaltes forklaring skulle købes huse, bekræftede vidnet, at de havde talt om dette. Virksomheden, som skulle overtage tiltaltes virksomhed, opførte huse. Tiltalte havde sagt, at han ikke kendte noget til overførslen, da han havde solgt virksomheden. Tiltalte havde været meget ivrig for at få overførslen igennem. Han havde ringet flere gange for at høre, hvornår overførslen ville gå igennem. Det havde han også gjort, efter at politiet var blevet involveret. Pengene var blevet beslaglagt af politiet, hvorfor hun havde meddelt tiltalte, at transaktionen ikke ville blive gennemført.
Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun mener, at det var hende, der udfærdigede indberetningen til SØIK. Hun har udfærdiget den efter dialog med sine kollegaer i (red.arbejdsplads.nr.1.fjernet). Hun mener, at det var hendes kollegaer, der vidste, at det Y3-nationalitet selskab tidligere havde været involveret i kædesvig. Hun ved i dag ikke, hvad begrebet kædesvig dækker over. Hun husker ikke, om tiltalte oplyste, hvad han ville få for virksomheden. F2-bank opsagde som følge af indberetningen om hvidvask kundeforholdet med tiltalte.
Hun kender alene til overdragelsen af G1-virksomhed på baggrund af de informationer, hun fik fra tiltalte. Tiltalte fortalte først, at virksomheden var solgt, men efterfølgende fortalte han, at den ikke var helt solgt alligevel. Hun er ikke bekendt med overdragelsesdatoen.
Tiltalte havde sagt, at han stod inde for overførslen.
Hun husker ikke nærmere om karakteren af de huse, der skulle købes.
G1-virksomhed havde fået en erhvervskonto. I 2018 tog det sædvanligvis højst fire uger at få oprettet en erhvervskonto.
Tiltalte havde anvendt sin private konto i virksomhedens regi. Hun havde sagt til ham, at dette skulle ophøre. Tiltalte havde sagt, at han ville tænke over, om han ville have oprettet en erhvervskonto i banken. Tiltalte havde hævet en del kontanter. Han havde foretaget forholdsvis store kontanthævninger til lønninger. Hun er ikke bekendt, hvilke aftaler der f.eks. skal indgås med G15-virksomhed, inden der kan ske elektronisk lønudbetaling.
Hun mindes ikke, at hun var involveret i processen omkring, at der skulle kunne ske lønudbetalinger fra erhvervskontoen. "
Oplysningerne i sagen
Der er under sagen dokumenteret Skattestyrelsens beregninger af omsætning og driftsudgifter i G1-virksomhed i 1., 2., 3. og 4. kvartal 2018 samt Skattestyrelsens opgørelse "Fordeling af resultat, A-skat, AM-bidrag mv."
Tillige er dokumenteret momsindberetninger for 1., 2., 3. og 4. kvartal 2018, hvoraf blandt andet fremgår, at momsangivelse for 1 . og 2. kvartal blev foretaget af V9, og at de efterfølgende indberetninger blev foretaget af T den 31. januar 2019.
Endvidere er fra "(red.regnskabsprogram.nr.1.fjernet)" dokumenteret "Faktura Kladder", "Resultatopgørelse" samt bogføring. Der er tillige dokumenteret udkast til "Årsrapport 2017/18" for G1-virksomhed.
Der er endvidere dokumenteret 7 fakturaer, faktura 96-98, 100-102 og 106, som danner grundlaget for forhold 5 - alternativ 1, forhold 5 - alternativ 2, forhold 5 - alternativ 3.
Faktura 96, som lød på betaling inklusiv moms på 252.187,50 kr., var udstedt den 30. november 2018 til G8-virksomhed, og indeholdt teksten 'Rådgivning til Indretning af kontor".
Faktura 97, som lød på betaling inklusiv moms på 198.875 kr., var udstedt den 18. december 2018 til G5-virksomhed, og indeholdt teksten "Støbning af Fundament på Y4-torvet. Opsætning af Gasbeton Y6-by".
Faktura 98, som lød på betaling inklusiv moms på 76.250 kr., var udstedt den 18. december 2018 til G6-virksomhed, og indeholdt teksten "andet arbejde". Endvidere var angivet "Kørsel af kurerbil Nat. Fast pris aftale."
Faktura 100, som lød på betaling inklusiv moms på 76.500 kr., var udstedt den 19. december 2018 til G10-virksomhed, og indeholdt teksten "Mandskabstimer".
Faktura 101, som lød på betaling inklusiv moms på 46.247,50 kr., var udstedt den 22. december 2018 til G12-virksomhed, og indeholdt teksten "Mandskabs timer Medarbejdere".
Faktura 102, som lød på betaling inklusiv moms på 37.375 kr., var udstedt den 22. december 2018 til G12-virksomhed, og indeholdt teksten "Mandskabs timer Medarbejdere".
Faktura 106, som lød på betaling inklusiv moms på 348.000 kr., var udstedt den 18. december 2018 til G9-virksomhed, og indeholdt teksten "Aconto begæring nummer 2, 58 %"
Der er endvidere dokumenteret "A' conto liste" udfærdiget af tiltalte med oversigt over udbetalinger til tiltalte selv og de i G1-virksomhed ansatte medarbejdere, IS, IU, IZ, IX, JG, JB, IV og JH. Der er tillige dokumenteret ansættelseskontrakter mellem G1-virksomhed og IZ, IU, IS, JG, IX, IV, JB.
Der er endvidere under sagen dokumenteret, at G1-virksomhed den 12. december 2018 foretog en lønprøveberegning vedrørende november 2018 for JB.
Tillige er dokumenteret korrespondance med henholdsvis City of Copenhagen og Statsforvaltningen samt med G15-virksomhed.
Personlige oplysninger
Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse vedrørende tiltalte, hvoraf det blandt andet fremgår, at tiltalte er fundet egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det er anbefalet, at der fastsættes tilsyn i prøvetiden, men med en forholdsvis lang længstetid.
Tiltalte har bekræftet indholdet i personundersøgelsen
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold I
Tiltalte har vedrørende dette forhold forklaret, at han først havde sendt virksomhedens bogføringsbilag til selskabets revisor V9 og efterfølgende givet revisoren adgang til selskabets elektroniske bogføringssystem, (red.regnskabsprogram.nr.1.fjernet).
Det kan endvidere lægges til grund, at det var revisor V9, der foretog momsindberetning den 3. juli 2018.
Under disse omstændigheder og henset til størrelsen af det unddragne beløb, finder retten ikke grundlag for at fastslå, at tiltalte i dette forhold har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Tiltalte frifindes herefter i forhold 1.
Forhold 2
Tiltalte har forklaret, at det beroede på en fejl, at størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift for 3. kvartal 2018 ikke blev angivet rettidigt, idet han havde antaget, at revisor V9 ville varetage indberetningen. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte foretog indberetning den 31 . januar 2019. Der er under sagen ikke afgivet forklaring af revisor V9, ligesom aftalen mellem G1-virksomhed og revisoren ikke er belyst ved andet end den af tiltalte afgivne forklaring. Tiltalte har forklaret, at han først blev bekendt med den manglende indberetning efter den 21. december 2018, og at han straks herefter iværksatte foranstaltninger med henblik på, at der kunne foretages indberetning. Den manglende konstatering af, at der ikke var sket indberetning, skyldtes ifølge tiltaltes forklaring travlhed.
Tiltaltes forklaring er i et vist omfang støttet af den af revisor V10 afgivne forklaring, hvorefter det kan lægges til grund, at tiltalte efter den 21. december 2018 antog revisionsvirksomheden G19-virksomhed til at afstemme virksomhedens bogføring for 2018, og at revisionsvirksomheden havde modtaget langt hovedparten af de bilag, som de havde efterspurgt, og at de ikke i forbindelse med opgaven umiddelbart havde konstateret uregelmæssigheder.
Det findes under disse omstændigheder sammenholdt med perioden, hvori unddragelsen skulle have fundet sted, ikke med den fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
Tiltalte frifindes derfor i forhold 2.
Forhold 3
Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at tiltalte foretog rettidig indberetning af virksomhedens udgående og indgående moms den 31. januar 2019. Det kan ligeledes efter bevisførelsen lægges til grund, at tiltalte havde antaget en revisor i ultimo 2018 primo 2019 til at varetage selskabets bogføring.
Under disse omstændigheder og henset til det beskrevne under forhold 1 og 2, finder retten ikke grundlag for at anse det for bevist ud over enhver rimelig tvivl, at tiltalte havde til hensigt at forsøge enten at undlade at angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift eller at angive virksomhedens momstilsvar for lavt.
Tiltalte frifindes herefter i forhold 3.
Forhold 4 A
Tiltalte har erkendt at have udbetalt 497.847 kr. i løn til sig selv. Retten har efter den stedfundne bevisførelse ikke fundet grundlag for at tilsidesætte SKAT’s beregning af lønudbetalinger til ansatte i virksomheden.
Efter den stedfundne bevisførelse finder retten det ikke med den fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte havde forsæt til eller ved grov uagtsomhed har undladt at indeholde A-skat og AM-bidrag af de udbetalte lønninger.
Det kan imidlertid lægges til grund som ubestridt, at tiltalte ikke har indgivet angivelser om A-skat og bidrag til told og skatteforvaltningen vedrørende de af tiltalen omfattede lønudbetalinger.
Tiltalte har ved sin forklaring begrundet den manglende angivelse med, at han ikke havde mulighed herfor, da de Y3-nationalitet medarbejdere ikke havde CPR-numre, og at virksomheden ikke havde en erhvervskonto og et lønsystem, hvori skatter og bidrag kunne beregnes, ligesom virksomheden manglede at indgå en aftale med G15-virksomhed.
Det kan imidlertid efter tiltaltes egen forklaring lægges til grund, at virksomheden fik en erhvervskonto i juli/august 2018, ligesom det kan lægges til grund, at overførselsaftalen med G15-virksomhed kom i stand i oktober 2018, og at virksomheden i hvert fald havde et lønprogram den 12. december 2018, hvor tiltalte foretog en prøveberegning vedrørende JB. Det kan endvidere efter indholdet i rapport "Registrering i CPR-registret" lægges til grund, at af de Y3-nationalitet medarbejdere, som tiltalte har forklaret var ansat i virksomheden, havde IU fået dansk CPR-nummer den 20. november 2019, IV havde fået dansk CPR-nummer den 3. december 2018, IX havde fået dansk CPR-nummer den 6. december 2018, JB havde haft dansk CPR-nummer siden den 4. maj 1983 og IS havde haft det siden 1. juni 2016.
Det er i sagen dokumenteret, at der for nogle af de Y3-nationalitet medarbejdere var udfærdiget ansættelseskontrakter, ligesom tiltaltes forklaring om, at han havde iværksat tiltag med henblik på, at de Y3-nationalitet medarbejder kunne blive registreret som arbejdstagere i Danmark, er understøttet af de i sagen fremlagte dokumenter fra International House Copenhagen og Statsforvaltningen.
Henset til de tiltag, tiltalte havde iværksat med henblik på at få registreret de Y3-nationalitet medarbejdere og at kunne foretage elektronisk lønberegning og udbetaling, finder retten ikke grundlag for at anse det for bevist, at tiltalte har handlet forsætligt, men retten finder efter den stedfundne bevisførsel, at tiltalte ved som direktør i selskabet at have udbetalt lønninger af en ikke ubetydelig størrelse uden at foretage indberetning har handlet groft uagtsomt.
Tiltalte har forklaret, at der skete aconto lønudbetalinger til de Y3-nationalitet medarbejdere, inden de rejste til Y3-land i december 2018, ligesom det fremgår af selskabets bogføring, at der er bogført lønudbetalinger i december 2018.
Retten finder herefter således, som tiltalen er formuleret, at der ikke kan ske domfældelse i relation til lønudbetalingerne i december måned, da rettidig indberetning af disse kunne ske efter den i tiltalen omfattede periode, jf. opkrævningslovens § 2. Retten har på denne baggrund efter det under bevisførelsen fremkomne om lønudbetalinger fundet det bevist, at det unddragne beløb i hvert fald kan fastsættes til 100.000 kr.
Tiltalte findes herefter i forhold 4 A i det angivne omfang skyldig i overtrædelse af opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 2, stk. 2.
Forhold 4 B
Anklagemyndigheden anmodede i forbindelse med replikken om, at tiltalen i forhold 4 B berigtiges således, at "Ved den 12." ændres til "Ved for". Den for tiltalte beskikkede forsvarer protesterede herimod.
Henset til det under forhold 4 A nævnte vedrørende den periodemæssige afgrænsning finder retten ikke mod forsvarerens protest at kunne tillade berigtigelsen, idet den ikke kan anses for en biomstændighed.
Tiltalte vil herefter, således som tiltalen er formuleret, være at frifindes i forhold 4 B, idet angivelsen ikke skulle være foretaget i den periode, som er omfattet af tiltalen, jf. opkrævningslovens § 2.
Forhold 5 - alternativ 1
Retten bemærker indledningsvist, at det følger af retsplejelovens § 834, stk. 3, at alternative påstande er tilladt. Retten finder herefter ikke anledning til at tage den af tiltalte nedlagte principale påstand om afvisning til følge.
Tiltalte har forklaret, at beløbet som blev forsøgt overført til det Y3-nationalitet selskab G20-virksomhed, skulle anvendes til køb af rettigheder til at købe præfabrikerede huse i Y3-land, som skulle sælges i Danmark. Tiltalte har forklaret, at kontakten til det Y3-nationalitet selskab var skabt via en person JL, som han havde lært at kende, da han arbejdede for G11-virksomhed, og som ejede et selskab ved navn G21-virksomhed. Det forhold, at der ikke foreligger en skriftlig kontrakt, og at forklaringen ikke i det hele er understøttet af den V7 afgivne forklaring findes ikke i sig selv at kunne bevirke, at tiltaltes forklaring herom kan tilsidesættes som utroværdig, idet det efter bevisførelsen er rettens opfattelse, at tiltaltes virksomhedsdrift i det hele har været præget af hurtige ikke nærmere funderede beslutninger, ligesom det efter den af V7 afgivne forklaring lægges til grund, at det ikke er usædvanligt at købe præfabrikerede huse i Y18-verdensdel.
Beløbet, som er omfattet af tiltalen i forhold 5 - alternativ 1, stammer fra 7 specifikke fakturaer.
Retten lægger efter de af tiltalte og vidnet V2 afgivne forklaringer til grund, at det ved den form for opgaver, som G1-virksomhed udførte var helt sædvanligt at indgå mundtlige aftaler og afregne på grundlag af mundtligt afgivne oplysninger, at det ikke var usædvanligt, at betalingsterminer blev rykket, ligesom beskrivelsen af det udførte arbejde i fakturaerne ikke blev vægtet højt.
Tiltalte T har forklaret, at G1-virksomhed har udført arbejde for de fakturerede beløb. Retten bemærker hertil, at tiltaltes forklaring dog har fremstået famlende og inkonsistent. Dette findes dog ikke - ej heller sammenholdt med den ovenfor anførte usikkerhed - at kunne danne tilstrækkeligt sikkert grundlag for at anse det for bevist, at fakturaerne ikke er udtryk for betaling af reelt udført arbejde. Retten har herved lagt vægt på, at retten efter bevisførelsen har lagt til grund, at fakturaerne er udstedt i en periode, hvor virksomheden påtog sig flere opgaver, og hvor det ikke kun var tiltalte, der varetog aftaleindgåelse og udførelse/kontrol med de enkelte arbejdsopgaver. Tiltaltes forklaring om, at der er udført arbejde for de fakturerede beløb, er endvidere understøttet af de af vidnerne V2, V4 og V5 afgivne forklaringer, som retten ikke har fundet grundlag for at tilsidesætte som utroværdige.
Den af vidnet V3 afgivne forklaring findes henset til hendes fremtoning i retten alene at kunne tillægges begrænset vægt, dog findes det efter hendes forklaring at kunne lægges til grund, at G6-virksomhed har drevet virksomhed med transport af pakker, som tiltalte har forklaret, var en sådan opgave, G1-virksomhed havde udført for selskabet. Efter den vidnet V6 afgivne forklaring lægger retten til grund, at han ikke har været involveret i driften i G9-virksomhed. Der under sagen ikke afgivet forklaring af indehaveren af G10-virksomhed, JR. Retten finder imidlertid, at de manglende sikre forklaringer i forhold til disse fakturaer ikke sammenholdt med den i øvrigt stedfundne bevisførelse kan danne grundlag for med sikkerhed at anse det for bevist, at der ikke er udført reelt arbejde for de ved faktura nr. 98, 100 og 106 opkrævede beløb.
Retten finder det under disse omstændigheder og henset til det under forhold 4 a anførte vedrørende de tiltag, som tiltalte havde iværksat med henblik på at få de Y3-nationalitet medarbejdere registreret og muliggøre elektronisk lønudbetaling til dem, oplysningerne om de skete aconto udbetalinger i december samt at der i et vist omfang var sket bogføring af lønninger i december 2018, ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed bevist, at det overførte beløb skulle anvendes til lønninger.
Tiltalte vil herefter være at frifinde både i den principale og subsidiære påstand i forhold 5 - alternativ 1.
Forhold 5 - alternativ 2
Efter det under forhold 5 - Alternativ 1 beskrevne finder retten det endvidere ikke bevist, at tiltalte T som indehaver og reel direktør i G1-virksomhed med forsæt har udstedt de 7 fakturaer med urigtigt indhold.
Tiltalte T vil herefter være at frifinde i forhold 5 - alternativ 2.
Forhold 5 - alternativ 3
Straffelovens § 209 a trådte i kraft den 1. juli 2018. Af forarbejderne til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. 147 af 21. februar 2018 om ændring af straffeloven (selvstændig bestemmelse om hvidvask) fremgår blandt andet af de almindelige bemærkninger, at "Det foreslås at udskille en del af hæleribestemmelsen til en selvstændig bestemmelse om hvidvask, sådan at straffeloven fremover vil indeholde en bestemmelse om hvidvask." Videre fremgår, at "Forslagene medfører som udgangspunkt ikke, at nye forhold kriminaliseres. Der er i stedet tale om, at en række forhold, som i dag er omfattet af hæleribestemmelsen, fremover i stedet vil være omfattet af den foreslåede selvstændige hvidvask bestemmelse."
Retten finder under disse omstændigheder ikke grundlag for at tage den af tiltalte T nedlagte påstand om afvisning til følge.
Retten finder imidlertid henset til det under forhold 5 - alternativ 1 anførte, at det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed er bevist, at beløbet hidrører fra en strafbar handling.
Tiltalte vil herefter være at frifinde i forhold 5 - alternativ 3.
Sanktion
Straffen fastsættes til en bøde på 70.000 kr., jf. opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 1 og 2, § 2, stk. 2.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på størrelsen af det unddragne beløb.
Konfiskation
Henset til at konkursboets anmodning om ophævelse af beslaglæggelsen i medfør af retsplejelovens § 807 c, jf. § 807 b, stk. 2, jf. konkurslovens § 31 først er fremsat i forbindelse med anklagemyndighedens procedure under sagens hovedforhandling, finder retten ikke grundlag for at tage anmodningen under behandling, idet den først findes fremsat i forbindelse med sagens afgørelse, jf. retsplejelovens § 807 c.
Påstanden om konfiskation tages i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, til følge som nedenfor bestemt.
Erstatningskrav
Erstatningskravet er efter retsformandens bestemmelse henskudt til civilt søgsmål.
Sagsomkostninger
Henset til sagens udfald skal tiltalte betale delvise sagsomkostninger, således at tiltalte skal afholde salær til den beskikkede forsvarer, advokat Henrik Dupont Jørgensen med 15.795 kr. med tillæg af moms. Statskassen skal afholde den resterende del af sagens omkostninger.
THI KENDES FOR RET:
Tiltalte T skal straffes med en bøde på 70.000 kr. Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 30 dage.
Hos tiltalte konfiskeres 70.000 kr.
Tiltalte skal betale delvise sagsomkostninger, således at tiltalte skal afholde salær til den beskikkede forsvarer, advokat Henrik Dupont Jørgensen, med 15.795 kr. med tillæg af moms.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Østre Landsret
Dom Afsagt den 15. november 2023 af Østre Landsrets 19. afdeling nr. S-3170-21
(landsdommerne Lone Kerrn-Jespersen, Tine Egelund Thomsen og Teresa Lund Tøgern (kst.) med domsmænd).
Parter
Anklagemyndigheden
mod
T
(CPR-nummer ...11)
(advokat Henrik Dupont Jørgensen, beskikket)
Dom afsagt af Byretten den 29. oktober 2021 (7506/2020) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale og skærpelse.
T har endeligt pås tået stadfæstelse i forhold 1 til 3 og i det dømte omfang i forhold 4 A, afvisning af den del af forhold 4 A, der angår forsøg, og afvisning af forhold 5 - alternativ 1, 5 - alternativ 2 og 5 - alternativ 3. Han har endvidere nedlagt påstand om afvisning af forhold 4 B under henvisning til, at der ikke er tale om et strafbart forhold.
Anklagemyndigheden har berigtiget anklageskriftet, således at der i forhold 5 i stedet for "2012" står "2018".
Skattestyrelsen har for landsretten nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale 147.204 kr. i erstatning.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.
Anklagemyndigheden har gentaget sin påstand om konfiskation.
G1-virksomhed under konkurs har gentaget sin anmodning om, at beslaglæggelsen af 1.043.347,19 kr. på G1-virksomhed’s bankkonto skal ophæves, hvis landsretten finder, at der ikke kan ske konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt., 1. led, således der i så fald ikke sker konfiskation af dette beløb eller dele heraf. Konkursboet har til støtte herfor anført de samme anbringender, som der blev anført i byretten.
Tiltalte har tiltrådt konkursboets anmodning i forhold til konfiskation.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne V1, V2 og V5. Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet V9.
De i byretten af vidnerne V3, V4, V6, V10, V7 og V8 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Tiltalte har forklaret bl.a., at formålet med G1-virksomhed i begyndelsen var, at han ville udleje sin egen arbejdskraft. På et tidspunkt kontaktede hans far ham vedrørende et familiemedlem i Y3-land, som manglede arbejde, og han skaffede herefter den pågældende arbejde på en byggeplads gennem G1-virksomhed, og virksomheden udviklede sig derfra.
Vedrørende posteringer på G1-virksomhed’s konto i F2-bank med teksten "Fakt. 46 - Medd. nr. 5:" og "IM - Medd.nr. 6:" i august 2018 har han forklaret, at han tror, at han selv udførte det omhandlede malerarbejde. G1-virksomhed lejede dog også mandskab ind til at udføre arbejde. Vedrørende posteringen "Faktura 47 - Medd.nr. 8:" i september 2018, der angår redaktør JS, har han forklaret, at han ikke husker, hvad denne opgave gik ud på. Vedrørende posteringen "Y20-adresse - Medd.nr. 2:" i september 2018 har han forklaret, at beløbet på 19.000 kr. var penge fra en arbejdsopgave vedrørende opsætning af en skillevæg. Han husker ikke, hvem der udførte opgaven. Vedrørende posteringen "F. 63 - Medd.nr. 1:" i oktober 2018 har han forklaret, at dette arbejde angik opførelse af en støttemur. Det var fremmed arbejdskraft, der udførte arbejdet, og han husker, at det gav anledning til problemer, fordi arbejdet ikke var udført godt nok. Vedrørende posteringen "Y21-adresse. Medd.nr. 10:" i november 2018 har han forklaret, at denne indbetaling angik opførelse af et nyt badeværelse. Han mener, at det var to af hans medarbejdere, der udførte arbejdet.
Vedrørende tilbuddet af 13. september 2018 til JT har han forklaret, at han endte med at få denne opgave. Foreholdt, at han fakturerede første afdrag på 60.000 kr. den 3. september 2018, har han forklaret, at han ikke husker, hvorfor han fik et depositum forud for, at han afgav tilbud. Han husker heller ikke, hvor lang tid den samlede entreprise strakte sig over. Det var medarbejdere fra G4-virksomhed, der udførte arbejdet.
Vedrørende faktura af 28. september 2018 fra G25-virksomhed på 8.700 kr. har han forklaret, at den angår leje af et hus på Y22-adresse. Han lejede værelserne i huset ud til fremmed arbejdskraft. Han husker ikke, om det var folk fra G4-virksomhed, som han lejede ud til, men det var det nok. Hans egne ansatte fik også adresse på Y22-adresse, så de kunne blive registreret i Danmark, og han betalte huslejen for dem.
Vedrørende faktura af 26. oktober 2018 til Ejendomsselskabet G26-virksomhed har han forklaret, at den angår en entreprise i forbindelse med opførelse af en række lejligheder i Y23-by. Han brugte bl.a. medarbejdere fra G13-virksomhed til at udføre opgaven. Han endte med at blive uvenner med ejendomsselskabet, der ikke betalte fakturaen.
Vedrørende et kontraktudkast om ombygning af et badeværelse i december 2018 har han forklaret, at det var et tilbud til JU og JV, og at G1-virksomhed endte med at få opgaven, som han selv og et par af hans medarbejdere udførte.
Vedrørende fakturaerne af 17., 26. og 26. oktober 2018 om mandskabsudlejning udstedt af G27-virksomhed har han forklaret, at fakturaerne burde være betalt, men han husker det ikke nærmere. Han mener ikke, at han har betalt større beløb kontant.
Vedrørende fakturaerne af 11. november og 16. december 2018 fra G13-virksomhed har han forklaret, at han ikke mener, at de er betalt, da han selv manglede at få betaling for det arbejde, der blev udført på støberiet.
Vedrørende forhold 1 har han forklaret, at han ikke ved, hvorfor der blev angivet 6.935 kr. for lidt, og han er ikke blevet afhørt herom.
Vedrørende forhold 2 har han forklaret, at han ikke husker, at V9 bad ham om selv at lave momsregnskabet for 3. kvartal 2018. Han mener, at han betalte den første faktura, han fik fra revisoren, og at betalingen smuttede med den anden. Politiet gjorde ham i december 2018 opmærksom på, at han ikke have indberettet momsregnskab endnu, og han skyndte sig at komme i gang hermed.
Vedrørende forhold 3 har han forklaret, at som han husker det, indberettede han selv momsregnskab for 4. kvartal 2018. Han havde ikke gjort sig tanker om at undlade at indberette moms for 4. kvartal 2018.
Vedrørende forhold 4 A har han forklaret, at da politiet beslaglagde beløbet på 1.043.347,19 kr. i december 2018, var der en mellemregning på 192.850,98 kr. i hans favør mellem G1-virksomhed og ham. Forevist bilaget "Timeantal Medarbejdere G1-virksomhed", der er et tillæg til aconto listen, har han forklaret, at det er en opgørelse over, hvor mange timer de forskellige medarbejdere og han selv havde arbejdet. Den er udarbejdet ved at omregne de foretagne udbetalinger til medarbejdere i 2018 til timeantal. Han har opgjort sit eget timetal til 3.319 timer på baggrund af en dagligt timetal på 15 siden virksomhedens start. I 2018 udstedte han fakturaer for 1.256.010 kr. for fremmed arbejdskraft. Så vidt han husker, havde medarbejderne endnu ikke fået en konto i december 2018.
Vedrørende forhold 5 har han forklaret, at der på et tidspunkt var fakturaer, som ikke blev betalt, fordi han manglede penge til at betale med. Da hans konto blev lukket, havde han tilgodehavender for et par hundredetusinde kr.
Inden han begyndte at samarbejde med en anden virksomhed, tjekkede han den pågældende virksomhed på nettet for at se, om virksomheden havde et cvr-nummer og var momsregistreret. Han ville være fortsat med at drive virksomhed, hvis den ikke var blevet lukket, da han altid havde drømt om at være selvstændig. Han blev bange, da politiet sigtede ham for hvidvask.
Vidnet V9 har forklaret bl.a., at han kom i kontakt med tiltalte via en af sine kunder, fordi tiltalte søgte bistand til at starte en virksomhed. Han bistod med stiftelsen af G1-virksomhed, og derefter bistod han med regnskaber, momsindberetninger og lign. Han bistod tiltalte fra sidste kvartal 2017 til og med andet kvartal 2018. Tiltalte var en ung iværksætter, der manglede lidt på den administrative side, og tiltalte arbejdede meget og lagde mange timer i virksomheden. Tiltalte og han talte om bl.a., at selskabet i begyndelsen måske havde vanskeligt ved at udbetale løn, men at der skulle ske udbetaling af løn på et tidspunkt. Det var vanskeligt for virksomheden at få en erhvervskonto, og det lykkedes først omkring juni 2018. Han sagde flere gange til tiltalte, at det var nødvendigt, at virksomheden fik en sådan konto, og de talte løbende herom.
I begyndelsen havde virksomheden flere udgifter end indtægter, og tiltalte lagde derfor penge ud for virksomheden. Da han udarbejdede regnskabet i november 2018, opdagede han imidlertid, at virksomheden omkring sommeren 2018 var begyndt at give overskud, og det havde medført det problem, at overskuddet stod på tiltaltes konto, fordi virksomheden ikke havde sin egen konto.
Forevist bilaget "Tidligere momsindberetninger" vedrørende moms for 1. kvartal 2018 har han forklaret, at han kan se, at han har modtaget fakturaer fra tiltalte, og at han har udarbejdet momsindberetning på baggrund heraf. Han kan se, at momsindberetningen er lavet 28 dage for sent. Forevist bilaget "Tidligere momsindberetninger" vedrørende moms for 2. kvartal 2018 har han forklaret, at han kan se, at denne tog kortere tid at udarbejde end den forudgående. De bilag, han modtog fra tiltalte, udgjorde grundlaget for indberetningen.
Forevist årsrapporten for 2017/18 (regnskabsåret 24. november 2017 til 30. juni 2018) har han forklaret, at han ikke måtte skrive i sin erklæring, at der var et ulovligt ledelseslån i virksomheden, da han alene udførte en assistanceopgave. Forevist resultatopgørelsen har han forklaret, at det var tanken, at ledelseslånet skulle angives sådan, at det udgjorde mellemregningen mellem tiltalte og virksomheden samt beregnet arbejdsmarkedsbidrag og A-skat. Tiltalte havde således ikke hævet 148.533 kr. i virksomheden. Han har ikke sagt til tiltalte, at tiltalte kunne vente med at betale A-skat mv. til årets udgang. Det er korrekt, at beløbet i årsrapporten på 98.596 kr. til personaleomkostninger bestod af kørselsgodtgørelse til tiltalte. Tiltalte kørte meget for at komme ud på byggepladserne, og lånet til ledelsen havde været 98.596 kr. større, hvis ikke dette beløb ikke var medtaget som en personaleomkostning. Han havde ikke autorisation til at indberette løndelen. Han anmodede herom, men fik det ikke.
Han ophørte med at bistå virksomheden efter assistancen med årsrapporten for 2017/18, fordi hans faktura for dette arbejde ikke blev betalt. Fakturaen er stadig ikke betalt. Han har ikke set på hverken nogen tal eller bilag vedrørende virksomheden, der angår perioden efter den 30. juni 2018. Til brug for udarbejdelsen af regnskabet fik han virksomhedens bilag udleveret af tiltalte. Det havde været nemmere for ham at gennemgå, hvis alt i stedet var gået over en bankkonto. Han assisterende med regnskabet og lagde de oplysninger til grund, han fik af tiltalte. Han modtog bilagene fra tiltalte på mail, og han havde ikke adgang til at se tiltaltes private bankkonto. Da virksomheden fik en virksomhedskonto, havde han adgang til at se den.
I begyndelsen fik han virksomhedens fakturaer og lavede bogføring på baggrund heraf. Han husker ikke, om der blev skrevet kvartalsbalancer ud. Hvis et momsregnskab er meget simpelt, kan han godt finde på at udarbejde det i et excel-ark, men i givet fald vil han i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten sætte det ind i et bogføringssystem. Han havde en fin dialog med tiltalte, og han ville gerne være fortsat med at bistå virksomheden.
Den første faktura, han udstedte til virksomheden, blev betalt. Han tror ikke, at det kan være den faktura, som fremgår af tiltaltes oversigt over fakturaer, men han husker det ikke nærmere.
Vidnet V2 har supplerende forklaret bl.a., at der helt sikkert ikke blev udarbejdet et tilbud på den opgave, som fakturanr. 97 udstedt af G1-virksomhed angår, da beløbet ikke var større, end det var. Betalingen har ikke noget med kriminalitet at gøre. G5-virksomhed har eksisteret som selskab siden 2018 eller 2019, og forud herfor var det en enkeltmandsvirksomhed. Selskabet har i dag (red.antal.nr.2.fjernet) til (red.antal.nr.3.fjernet) medarbejdere. Selskabet har de seneste par år omsat for omkring (red.omsætning.nr.1.fjernet) om året, og det beløb når selskabet også i år.
Vidnet V1 har supplerende forklaret bl.a., at vedrørende Skattestyrelsens opgørelse over salgsmoms i 4. kvartal 2018 har han lagt fakturaudstedelsen til JU til grund. Virksomheden havde også selv bogført kontant varesalg i 4. kvartal.
Han er bekendt med, at der er blevet beslaglagt et beløb i denne sag, og han har i sine beregninger forudsat, at beløbet ikke blev anvendt til løn. Han har ikke kendskab til, hvad beløbet skulle bruges til. Han fik indtryk af, at der var ganske få ansatte i virksomheden, da der ikke var nogen lønudbetalinger af betydning. Han mener, at de beløb, der blev faktureret for i 4. kvartal 2018, imidlertid gav indtryk af, at det var mere arbejde end én mand kunne udføre. Han bygger dette på de syv omhandlede fakturaer, der i meget høj grad overstiger, hvad én mand kunne nå at udføre af arbejde. Det var også usædvanligt, at virksomhedens karakter pludseligt ændrede sig markant, og at omsætningen steg eksplosivt. SKAT har lagt til grund, at arbejdet i henhold til fakturaerne er udført, men at der ikke er tilbageholdt A-skat mv. Han kan ikke udelukke, at det beslaglagte beløb skulle anvendes til løn.
Han har beregnet virksomhedens omsætning på baggrund af fakturaer og oplysninger på bankkontoen. Alt det materiale, han har haft adgang til, fik han af politiet den 21. maj 2019. Bogføringen var lidt mindre end den opgørelse, han udarbejdede, men han husker ikke hvor meget. Han anslog lønudgifter på baggrund af det, der var tilbage, når alle andre ting var trukket fra. Han har skriftligt bedt om yderligere oplysninger. Den 28. november 2019 bad han selskabet om yderligere oplysninger. Han har aldrig talt med tiltalte. Han har ikke modtaget henvendelser fra revisor V10.
Foreholdt Skattestyrelsens afgørelse af 28. april 2020 vedrørende moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvoraf fremgår bl.a.: "Skattestyrelsen har derfor skønsmæssigt opgjort lønudbetalingen for 2018 til i alt 190.292 kr. ud over opgjort løn til selskabets direktør 497.847 kr., der beskattes hos direktøren", har han forklaret, at han mener, at tallet er meget lavt sat. Det ville have været meget højere, hvis man havde set på det timeantal, der måtte have været anvendt.
Vidnet V5 har supplerende forklaret bl.a., at det var restauranten i Y16-gade, der blev renoveret. Han kan ikke huske, om der blev udarbejdet et tilbud. Han mener, at den faktura, han modtog, var en normal faktura. Han husker ikke navnene på de håndværkere, der kom. Han mener, at håndværkerne arbejdede omkring 8 timer om dagen, men han husker det ikke.
Personlige oplysninger
(red.personoplysninger.nr.1.fjernet)
Landsrettens begrundelse og resultat
Afvisningspåstandene
Landsretten har på hovedforhandlingens første dag afsagt følgende kendelse:
"Som tiltalen er formuleret i såvel den principale som den subsidiære tiltale i forhold 4 A er der ikke foretaget indeholdelse eller indgivet angivelse. Henset hertil finder landsretten, at beskrivelsen i anklageskriftet for så vidt angår forsøgshandlinger ikke opfylder kravene i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4. Påstanden om afvisning af den del af tiltalen, der er beskrevet med ordene "subsidiært at have forsøgt at undlade" og "subsidiært forsøgt unddraget" tages herefter til følge.
Efter retsplejelovens § 834, stk. 3, er alternativ tiltale tilladt. De alternative tiltaler i forhold 5 vedrører efter beskrivelserne de samme omstændigheder. Landsretten finder derfor, at der ikke er grundlag for at tage påstanden om afvisning af de alternative tiltaler i forhold 5 til følge.
Såvel den principale som den subsidiære tiltale i forhold 5 - alternativ 1, angår forsøg. På det beskrevne gerningstidspunkt var indeholdelses- og angivelsespligten ikke indtrådt, og der er i tiltalen ikke beskrevet en forsøgshandling. Under disse omstændigheder finder landsretten, at beskrivelsen i anklageskriftet ikke opfylder kravene i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4. Landsretten tager derfor forsvarerens påstand om afvisning af forhold 5- alternativ 1, til følge.
Thi bestemmes:
Tiltalen i forhold 5 - alternativ 1, og den del af tiltalen i forhold 4 A, der angår forsøg beskrevet med ordene "subsidiært at have forsøgt at undlade" og "subsidiært forsøgt unddraget" afvises.
Forhold 1
Revisor V9 har forklaret bl.a., at han på baggrund af de bilag, han modtog fra tiltalte, udarbejdede og foretog G1-virksomhed’s momsindberetning for 2. kvartal 2018. På den baggrund og henset til størrelsen af det unddragne beløb tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at fastslå, at tiltalte har handlet forsætligt eller groft uagtsomt vedrørende selskabets momsindberetning for 2. kvartal 2018. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er frifundet i dette forhold.
Forhold 2
Revisor V9 har forklaret, at han ophørte med at bistå G1-virksomhed efter, at han havde assisteret virksomheden med årsrapporten for 2017/18, fordi hans faktura for dette arbejde ikke blev betalt. Det fremgår af årsrapporten, at revisorens erklæring heri blev underskrevet den 23. november 2018, og det lægges derfor til grund, at fakturaen for revisorens arbejde blev sendt på et tidspunkt herefter.
På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag tilstrækkelige bevis for, at tiltalte har handlet forsætligt eller groft uagtsomt vedrørende selskabets momsindberetning for 3. kvartal 2018. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er frifundet i dette forhold.
Forhold 3
Forhold 3 er formuleret sådan, at tiltalte er tiltalt for at have forsøgt at undlade at angive størrelsen af G1-virksomhed’s momstilsvar for 4. kvartal 2018 - subsidiært at have forsøgt at angive det for lavt - og at dette forsøg blev afværget, da politiet den 21. december 2018 sigtede ham for hvidvask. Det er imidlertid ikke beskrevet i tiltalen, hvilke handlinger udført af tiltalte forud for sigtelsen for hvidvask, jf. straffelovens § 21, som sigtede mod udførelse af momsunddragelse, jf. også retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4.
På den baggrund finder landsretten, at der ikke er grundlag for at domfælde tiltalte i forhold 3, og med denne begrundelse tiltrædes det derfor, at han er frifundet i dette forhold.
Forhold 4 A
Tiltalen i forhold 4 A er formuleret sådan, at gerningsperioden er fra den 1. januar 2018 til den 21. december 2018. Det er ubestridt, at fristen for indberetning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for lønudbetalinger i december 2018 ikke var udløbet den 21. december 2018. Landsretten tiltræder derfor, at der ikke kan ske domfældelse i forhold til lønudbetalinger for december 2018.
Som anført af byretten, har tiltalte erkendt at have udbetalt 497.847 kr. i løn til sig selv i 2018, ligesom han har forklaret, at han ikke har udfærdiget lønsedler, og at han ikke har indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag bl.a. med henvisning til, at G1-virksomhed ikke havde en erhvervskonto. Tiltalte har desuden forklaret, at han begyndte at have ansatte i virksomheden fra oktober/november 2018, og han har erkendt at have udbetalt aconto løn til nogle af disse medarbejdere med i alt omkring 146.000 kr. uden at have indberettet A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, idet det dog ikke med sikkerhed kan fastslås, hvilke måneder de udbetalte aconto lønninger angår.
Anklagemyndighedens opgørelse over lønudbetalinger i 2018 til andre ansatte i G1-virksomhed end tiltalte, der sammen med tiltaltes løn danner grundlag for opgørelsen af den samlede unddragelse i dette forhold, er beregnet ved at tage virksomhedens bruttoresultat for 2018 og fratrække alle de dokumenterede fradrag. Efter bevisførelsen finder landsretten, at denne beregning er forbundet med usikkerhed, men at den dog i et vist omfang må anses for at udgøre en anvendelig beregning af de omtalte lønudbetalinger i 2018.
Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag tilstrækkelige bevis for, at tiltalte forsætligt eller groft uagtsomt har undladt at indeholde A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag af de udbetalte lønninger.
Det er også for landsretten ubestridt, at tiltalte imidlertid ikke har indgivet angivelser om A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af de udbetalte lønninger i 2018. Uanset tiltaltes forklaring om baggrunden herfor - herunder det manglede lønsystem og den manglende erhvervskonto - og hans bestræbelser på bl.a. at få de Y3-nationalitet medarbejdere registreret som arbejdstagere i Danmark finder landsretten, at det er bevist, at tiltalte ved at udbetale løn til sig selv og ansatte uden herefter at indberette A-skat og arbejdsmarkedsbidrag forsætligt har undladt at indgive disse angivelser til told- og skatteforvaltningen.
Som anført ovenfor, tiltræder landsretten, at der ikke kan ske domfældelse i forhold til lønudbetalinger for december 2018. Der er hverken i tiltalen eller i anklagemyndighedens opgørelse over udbetalte lønninger foretaget en periodisering af lønudbetalingerne, og der er efter bevisførelsen heller ikke grundlag herfor. På den baggrund og efter de foreliggende oplysninger - herunder om ansættelse af medarbejdere omkring oktober/november 2018 og de økonomiske aktiviteter i selskabet i løbet af året - tiltræder landsretten, at det alene er bevist, at det unddragne beløb udgør 100.000 kr.
Landsretten stadfæster herefter byrettens bevisresultat i forhold 4 A, dog således at tiltalte findes skyldig i overtrædelse af opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. § 17, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 2, stk. 2.
Forhold 4 B
Da angivelsesfristen for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ikke var indtrådt på det anførte gerningstidspunkt den 12. december 2018, finder landsretten, at det beskrevne forhold - uanset at tiltalen subsidiært er rejst som et forsøg, men uden beskrivelse af en forsøgshandling - ikke kan anses for strafbart. Med denne begrundelse frifindes tiltalte i dette forhold.
Forhold 5 - alternativ 2
Det er en forudsætning for domfældelse i dette forhold, at anklagemyndigheden har bevist, at G1-virksomhed ikke har leveret de ydelser, som de syv omhandlede fakturaer - der alle er betalt - angår, og at fakturaerne således er fiktive i den forstand, at de angår betaling for ydelser, der ikke er leveret.
Tiltalte har også for landsretten fastholdt, at G1-virksomhed har udført arbejde for de beløb, som de syv fakturaer angår. Landsretten finder, at de tiltag, som det efter bevisførelsen må lægges til grund, at tiltalte iværksatte i efteråret 2018 i forhold til ansættelse af medarbejdere, registrering af disse medarbejdere og muliggørelse af elektronisk lønudbetaling sammenholdt med oplysningerne om aconto udbetalinger og den i vist omfang udførte bogføring af lønninger i december 2018, i nogen grad understøtter tiltaltes forklaring om, at der er udført arbejde i henhold til de udstedte fakturaer. Hertil kommer desuden de fremlagte fakturaer udstedt til G1-virksomhed om leje af mandskab. Tiltaltes forklaring er desuden understøttet af i hvert fald forklaringerne afgivet af V2, V4 og V5.
Anklagemyndigheden har heroverfor ikke med den øvrige bevisførelse ført det til domfældelse i en straffesag tilstrækkelige bevis for, at de syv fakturaer angår betaling for ydelser, der ikke er leveret, og at tiltalte således har udstedt fakturaerne med et urigtigt indhold. Det bemærkes herved tillige, at der ikke har været bevisførelse om, hvorfor modtagerne af fakturaerne skulle have betalt beløb, som de ikke skyldte, eller at modtagerne i øvrigt har unddraget eller forsøgt at unddrage skatter som nærmere angivet i dette forhold.
På denne baggrund tiltræder landsretten, at tiltalte er frifundet i dette forhold.
Forhold 5 - alternativ 3
Landsretten finder ikke grundlag for at afvise dette forhold med henvisning til, at anklagemyndigheden skulle have givet en bindende påtalebegrænsning for så vidt angår hvidvask.
Det er en forudsætning for domfældelse i dette forhold, at de syv betalinger til G1-virksomhed på i alt 1.035.455 kr. hidrører fra strafbare lovovertrædelser, og at der således består en såkaldt førforbrydelse. Der har ikke været nogen bevisførelse om, at betalingerne af de syv fakturaer hidrører fra en eller flere strafbare lovovertrædelser - herunder fra skatte- og momsunddragelser som anført i tiltalen - eller at tiltalte i givet fald vidste eller bestemt formodede dette. Det bemærkes herved tillige, at det er oplyst, at ingen af betalerne af de syv fakturaer er straffet for skatte- eller momsunddragelse i forbindelse hermed.
På den baggrund finder landsretten, at det ikke er bevist, at betalingerne fra de syv fakturaer stammer fra en eller flere strafbare overtrædelser. Efter det, der er anført under forhold 5 - alternativ 2 om de syv fakturaer, er det desuden ikke bevist, at tiltalte havde forsæt til, at udbyttet stammede fra en eller flere strafbare overtrædelser, og der er derfor heller ikke grundlag for at dømme ham for forsøg.
På denne baggrund tiltræder landsretten, at tiltalte er frifundet i dette forhold.
Strafudmåling
Bødestraffen, der er en tillægsstraf, fastsættes efter opkrævningslovens § 17, stk. 2, jf. § 17, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 2, stk. 2, jf. straffelovens § 89 til en bøde på 140.000 kr. med forvandlingsstraf som nedenfor bestemt.
Erstatning
Efter de juridiske dommeres bestemmelse henskydes Skatteforvaltningens erstatningskrav til eventuelt civilt søgsmål.
Konfiskation
Da tiltalte er frifundet i sagens forhold 5 - alternativ 2 og 3, kan der ikke ske konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt., 1. led, idet ingen dele af det beløb, der blev beslaglagt på G1-virksomhed’s bankkonto den 21. december 2018, kan identificeres som udbyttet ved en strafbar handling. Da der herefter alene er beslaglæggelse af beløbet efter retsplejelovens § 802, stk. 2, har beslaglæggelsen samme retsvirkning som arrest, jf. retsplejelovens § 807 b, stk. 2. Beslaglæggelsen er foretaget inden afsigelse af konkursdekretet den 9. juni 2020, og den bortfalder herefter, jf. konkurslovens § 31, stk. 3, jf. § 807 b, stk. 2.
På den baggrund tages anklagemyndighedens påstand om konfiskation ikke til følge.
Konklusion
Landsretten stadfæster dommen med den ændring, at tiltalte straffes med en bøde på 140.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 40 dage, og bestemmelsen i dommen om konfiskation udgår.
Sagsomkostninger
Som anført ovenfor, har anklagemyndigheden anket byrettens dom med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale og skærpelse. Under proceduren har anklagemyndigheden påstået tiltalte idømt omkring 1 års fængsel. Hovedforhandlingen i landsretten har varet tre dage, og dommen blev afsagt dagen efter sidste hovedforhandlingsdag. På den baggrund og efter en samlet vurdering, hvori også er indgået den tid, der under hovedforhandlingen skønsmæssigt er medgået til behandling af de enkelte forhold, finder landsretten, at statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten, og at tiltaltes omkostningsansvar som følge af, at han er idømt en højere bøde end i byretten, skal begrænses sådan, at han ikke skal betale nogen del af omkostningerne, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 3 og 4.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom i sagen mod tiltalte T stadfæstes med følgende ændringer:
Tiltalte straffes med en bøde på 140.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.
Bestemmelsen om konfiskation udgår.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.