Parter

Sag BS-36163/2022-SON

A

(v/advokat Claes Hahn Balle)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/advokat Marianne Lovring)

Denne afgørelse er truffet af dommer Kristin Bergh.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 23. september 2022.  

Sagen drejer sig om, hvorvidt en erstatning for tab af erhvervsevne, som er udbetalt samlet, men tilkendt som en løbende ydelse for en periode inden den trufne afgørelse, er en skattefri engangsudbetaling.

A har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at et beløb udbetalt i 2019 på 110.394,10 kr. ikke er skattepligtigt.

A har tillige nedlagt påstand om, at hun har krav på fradrag for betalt fagligt kontingent på 5.034 kr.

Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse.  

Oplysningerne i sagen

Retten har bestemt ikke at behandle sagen efter reglerne om småsager.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Som følge af en arbejdsskade, A var udsat for den 1. februar 2005, traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i 2007 afgørelse om fastsættelse af A’s erhvervsevnetab til 35 pct. Erstatningen for erhvervsevnetabet på 35 pct. blev udbetalt som et engangsbeløb.

Den 17. juli 2017 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring en ny afgørelse om fastsættelse af A’s erhvervsevnetab til 50 pct. med virkning fra den 1. november 2014, svarende til et månedligt beløb på 3.387 kr.  

Erstatningen for perioden 1. november 2014 til 31. august 2017 blev udbetalt som ét samlet beløb som en efterbetaling af den løbende ydelse for perioden. Erstatningen for perioden 1. oktober 2017 og fremefter blev efter A’s anmodning kapitaliseret og udbetalt som et engangsbeløb.  

Ankestyrelsen traf den 20. februar 2019 endelig afgørelse om at fastsætte A’s tab af erhvervsevne til 65 pct. med virkning fra 1. november 2014. Som følge heraf opgjorde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring A’s erstatning til et månedligt beløb på 3.539 kr. Det fremgår, at det månedlige beløb på 3.539 kr., som A havde til gode for perioden 1. november 2014 til 30. juni 2019, var skattepligtigt

A modtog en samlet udbetaling af beløbet fra G1-virksomhed, der indeholdt A-skat af beløbet. De månedlige ydelser for perioden 1. november 2014 til 30. juni 2019 udgjorde 110.394,10 kr.

Det er A's opfattelse, at beløbet ikke er skattepligtigt, da hun har anmodet om kapitalisering, og da der er sket en samlet udbetaling.  

For så vidt angår fagforeningsfradrag har A oplyst, at hun har indbetalt til G2-virksomhed i 2019. A overgik til førtidspension den 1. november 2014. G2-virksomhed har ikke indberettet betalt fagforeningskontingent til skat for 2019 for A.

Af afgørelse fra Skatteankenævn Sønderjylland af 24. juni 2022 fremgår:

"…

Skatteankenævn Sønderjyllands afgørelse

Erstatning for tab af erhvervsevne

Det følger af statsskattelovens § 4, litra c, at løbende ydelser er skattepligtige.

Landsskatteretten har i en kendelse af 15. oktober 2003, SKM2003.525 afgjort, at en erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetaltes samlet i 2001, men som var tilkendt som en løbende ydelse for perioden fra den 18. oktober 1996 til den 31. august 2001 og ikke som et kapitaliseret engangsbeløb, kunne ikke anerkendes som en skattefri engangsudbetaling, men var skattepligtig for modtageren for de indkomstår, som ydelserne vedrørte.

Ved løbende årlig erstatning tilkendt for tab af erhvervsevne på 50 pct. og derover omsættes den del af erstatningen, der svarer til et tab af erhvervsevne på op til 50 pct., til kapitalbeløb, når den erstatningsberettigede har anmodet herom, jf. arbejdsskadesikringslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

I Den juridiske vejledning, afsnit C.A.3.7, sondres mellem erstatninger, der ydes som kapitalbeløb og erstatninger, der ydes som løbende ydelser. Det anføres, at erstatninger, der udbetales løbende, altid er skattepligtige, og at erstatninger, der udbetales som éngangsbeløb, er skattefri.

Ordet éngangsbeløb i Den juridiske vejledning må forstås i sammenhæng med ordet kapitalbeløb. Skattefriheden afhænger af, at der på en gang ydes et kapitaliseret beløb til endelig afløsning af retten til løbende ydelser. Klageren har i 2019 modtaget summen af de løbende ydelser for de år, der er forløbet fra 1. november 2014 og frem til 31. december 2019. Klageren modtog samlet 131.628,10 kr. Hun har ikke modtaget et kapitaliseret beløb vedrørende denne periode. Beløbet er derfor ikke omfattet af den skattefrihed, der er beskrevet i Den juridiske vejledning. Det forhold, at beløbet udbetales samlet, medfører ikke, at beløbet kan sidestilles med et kapitaliseret beløb, hvilket kan udledes af SKM2003.525.LSR. Det følger dermed af praksis fra Landsskatteretten, at en tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne er skattepligtig, hvis den tilkendes som en løbende ydelse. Klageren kan dermed ikke opnå skattefrihed for sin tilkendte erstatning for tab af erhvervsevne. Der henvises desuden til Landsskatterettens afgørelse af 7. maj 2020 j.nr. 20-0018352, som i øvrigt behandlede samme spørgsmål.

Nævnet tager alene stilling til den skattemæssige behandling af sagen. Forholdene omkring modregning mellem klageren, Udbetaling Danmark, G4-virksomhed og G1-virksomhed er således sagen uvedkommende.

Skatteankenævnet stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Fradrag for kontingent

En skatteyder kan fradrage udgifterne til kontingenter for medlemskab af fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som vedkommende tilhører. Det følger af ligningslovens § 13, stk. 1.

Fradrag efter ligningslovens § 13, stk. 1, er betinget af, at der sker indberetning af medlemmernes kontingentbetalinger, jf. herved stk. 2.

Faglige foreninger skal hvert år foretage indberetning til Skatteforvaltningen om de indbetalinger, foreningen har modtaget fra hvert enkelt medlem det foregående kalenderår. Det indberettede beløb bliver fortrykt på det enkelte medlems oplysningsskema.

Alle foreninger, hvor kontingentbetalingen er fradragsberettiget efter ligningslovens § 13, har indberetningspligt, jf. skattekontrollovens § 8 T (nuværende skatteindberetningslov § 31).

Det fremgår af Højesteretsdom af 26. april 2017, offentliggjort i SKM2017.327.HR, at fagforeningens pensionister ikke har fradragsret efter ligningslovens § 13, og dermed ikke omfattet af indberetningspligten i skattekontrollovens § 8 T, idet foreningens hovedformål i forhold til pensionistmedlemmerne ikke er at varetage medlemmernes økonomiske interesser, og at pensionsforholdene for fagforeningens medlemmer, som ikke er tjenestemænd, er endeligt fastlagt ved pensioneringen, hvorfor medlemskabet ikke har den fornødne sammenhæng med de pågældendes løbende indkomst. Det fremgår endvidere af dommen, at den omstændighed, at der for pensionerede tjenestemænd og efterlønsmodtagere tillades fradrag for fagforeningskontingenter, ikke indebærer, at også pensionistmedlemmer, der ikke er pensionerede tjenestemænd, har ret til fradrag.

Klagerens fagforening har indberettet fagligt kontingent til Skattestyrelsen til og med den 1. november 2014, hvor klageren overgik til førtidspension. For efterfølgende indkomstår har fagforeningen ikke indberettet betalt kontingent.

Nævnet finder herefter ikke, at betingelserne i ligningslovens § 13 stk. 2 er opfyldt, hvorfor der allerede af den grund ikke kan godkendes fradrag for betalt fagligt kontingent. Retten lægger endvidere vægt på, at klageren, som førtidspensionist, ikke opfylder kravene til at kunne få fradrag for betalt fagligt kontingent. Der henvises desuden til Landsskatterettens afgørelse af 18. marts 2020 j.nr. 19-0112421, som i øvrigt behandlede samme spørgsmål.

Skatteankenævnet stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

…"

Forklaringer

A har forklaret, at hun har arbejdet mange forskellige steder; (red.fjernet.arbejdstype1), (red.fjernet.arbejdstype2), (red.fjernet.arbejdstype3) og hos G3-virksomhed, hvor hun kom til skade i 2002 og 2005. Hun er i dag førtidspensionist.  

I 2002 faldt hun og fik ikke behandlet (red.fjernet.skade korrekt. Hun kommer igen til skade i 2005 ved et (red.fjernet.uheld). Hun en skade på (red.fjernet.område), der ikke blev behandlet korrekt. Der var (red.fjernet.skade1), der gav hende en skade.  

Arbejdsskadestyrelse fastsatte i deres første afgørelse både méngrad og tab af erhvervsevne til 35%. Hun fik et engangsbeløb, der bestod af godtgørelse for både méngraden og erhvervsevnetabet samt medicinudgifter. Hun mente, at afgørelsen var forkert og klagede. Hun tog et flexjob. Sagen blev hjemvist i 2014. Her var der uenighed blandt lægekonsulenterne. Der blev truffet en ny afgørelse i 2017, hvor erhvervetabet blev fastsat til 50%. Hun fik en forhøjet pensionsalder til (red.fjernet.alder) år. Hun skulle have haft et yderligere beløb, men G1-virksomhed mente, at de havde udbetalt for meget, og de tilbageholdt det resterende beløb.  

Da sagen blev behandlet i 2017, bad hun om kapitalisering af det udbetalte beløb, så det blev fastsat som et skattefrit engangsbeløb. Den lange sagsbehandlingstid skal ikke ligge hende til last. Der var tale om en endelig afgørelse, og hun bad straks om kapitalisering. Beløbet hun fik tilkendt var tilbage fra 1. november 2014, hvor hun blev førtidspensionist. Hun fik at vide, at det bagudrettede var skattepligtige. Det klagede hun over. Det, at det ligger tilbage i tiden, er ikke det samme som, at det ikke skulle kapitaliseres. Hun havde fået erstatning for de oprindeligt tilkendte 35% som et engangsbeløb. De mente alligevel at forhøjelsen var skattepligtig.  

I 2019 blev der truffet afgørelse om, at erhvervsevnetabet fra ulykken udgjorde 65%. Der blev udbetalt et engangsbeløb. Der blev afregnet skat af det beløb, der lå forud for afgørelsen. Det er det, som hun nu har klaget over. Udbetaling Danmark lavede en modregning. Det sker ikke, når beløbet bliver udbetalt som et ikke skattepligtigt beløb. Hun fik også nedsat ydelser. Det har således meget store konsekvenser, når beløbet bliver betragtet som skattepligtigt, også ud over selve skatten.

Reelt blev det månedlige beløb kun forøget med 152 kr. ifølge fejlagtige oplysninger fra Udbetaling Danmark. Alligevel blev hun beskattet af et beløb på 110.394,10 kr. Ankestyrelsens afgørelsen i 2019 er en genoptagelse af den tidligere afgørelse fra 2017. Der har været mange ændringer og meget rod under vejs i sagsbehandlingen.  

For så vidt angår fagforeningskontingent har hun betalt kontingentet løbende. Hun er lønmodtager og ikke tjenestemand, og derfor har G2-virksomhed pligt til at indberette. Det er lige meget, om man er førtidspensionist. Hun har indbetalt, siden hun var ung. Hun kontaktede G2-virksomhed, der sagde, at det var SKAT, der havde truffet en afgørelse om, at de ikke skulle indberette. Den afgørelse vedrører tjenestemænd. Hun har ikke kunnet få det indbetalte tilbage. Hun blev i fagforeningen for at få dem til at hjælpe med arbejdsskadesagen. Hun fik dog ikke relevant hjælp af G2-virksomhed.  

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

2. Supplerende sagsfremstilling og anbringender

2.1.  Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt Landsskatterettens praksis fra 2003 (SKM2003.525) om, at en erstatning for tab af erhvervsevne, som udbetales samlet, men som var tilkendt som en løbende ydelse for en tidligere periode og ikke som et kapitaliseret engangsbeløb, ikke kan anerkendes som en skattefri engangsudbetaling, men er skattepligtig for modtageren for de indkomstår, som ydelsen vedrører, er lovlig.

2.2.  Der er tale om en arbejdsskade opstået i 2005. 2007 fik sagsøgeren tilkendt erhvervsevnetab med 35% som blev udbetalt som et engangsbeløb. Dette blev ikke beskattet. I perioden 2007 til 2014 var sagsøgeren i fleksjob. Sagsøgeren modtog førtidspension fra den 1. november 2014.

2.3.  I 2017 forhøjede G4-virksomhed sagsøgerens erstatning for erhvervsevnetab fra 35% til 50%. Tilkendelsen skete fra 1. november 2014, hvor sagsøgeren fik tilkendt førtidspension. Beløbet blev kapitaliseret og udbetalt som engangsbeløb, jf. afgørelse af 5. september 2017, bilag 2.

2.4.  Sagsøgeren anmodede om at fremtidige betalinger skulle kapitaliseres. I 2019 modtog sagsøgeren DKK 131.628 i erstatning for tab af erhvervsevne. Beløbene blev udbetalt som engangsbeløb.

2.5.  Det gøres gældende, at der ikke er hjemmel til beskatning af den tilkendte erstatning for tab af erhvervsevne. For det første er der sket en engangsudbetaling, som efter teori og praksis ikke er skattepligtig. Der har ikke været udbetalt løbende ydelser forud for udbetalingen i 2019. Sagsøgeren har anmodet om at erstatningen blev kapitaliseret og der kan derfor ikke ske beskatning af sumudbetalingen. Dette fremgår af brev af 15. september 2017 fra G4-virksomhed til sagsøgere, hvoraf fremgår følgende:

"Kære A,  

Tak for din mail. Vi forstår ikke helt dit spørgsmål, men vi tror det drejer sig om følgende.

I afgørelsen af den 17. juli 2017 er du tilkendt en erstatning fra et tidligere tidspunkt end aførelsesdatoen. Denne erstatning kommer som engangsudbetaling til dig, for du har i den periode, der er fastsat ved afgørelsen, været berettiget til denne ydelse.

Efterfølgend har du bedt om at få den erstatning, som du skulle modtage i fremtiden kapitaliseret til engangsbeløb. Det vil sige at fremfor at du modtager et månedeligt beløb frem, får du et stort beløb men til gengæld er der ikke flere månedlige udbetalinger.

Det vil sige at der er to beløb du skal have udbetalt, det ene beløb for de månedelige erstatninger du har til gode og et for, at du har bedt om kapitalisering af de fremtidige månedlige erstatninger.

Vi håber dette besvarer dit spørgsmål, ellers er du velkommen til at kontakte os igen.

Venlig hilsen

Indsats G5-virksomhed

SN"

Kopi af brevet er fremlagt som bilag 3.

2.6.  På baggrund af sagsøgerens anmodning om kapitalisering, som først kunne fremsættes, da hun blev oplyst, at erhvervsevnenedsættelsen var 50% i 2017 kan der ikke ske beskatning som en løbende ydelse, da beløbet dels er udbetalt som engangsbetaling og da sagsøgeren har anmodet om kapitalisering. Dette gælder både bagud i tid og for fremtidige betalinger og dermed hele betalingen i 2019.

2.7.  Jeg henviser endvidere til en kendelse fra Skatteankestyrelsen som fremgår af sagens akter med henvisning til den dagældende ligningsvejledning afsnit A.B.4.4.1.1, hvoraf fremgår følgende

"Klagerens påstand og argumenter

Der er fremsat påstand om, at også den udbetalte erstatning vedrørende perioden fra skadestidspunktet i 1996 til udbetalingen i 2001 er skattefri.

Beløbet er efter tilladelse fra kommunen fordelt til beskatning i årene 1996-2001. Klageren har aldrig modtaget løbende ydelser fra G4-virksomhed, og han begærede allerede den 20. december 2000, at erstatningen blev kapitaliseret. Der er således alene modtaget en engangsudbetaling til opfyldelse af både de fortidige og fremtidige krav. Denne ydelse er skattefri efter ligningsvejledningen afsnit A.B.4.4.1.1, hvoraf følgende fremgår: 

"Erstatninger, der udbetales løbende for tab af erhvervsevne eller for tab af forsørger, er altid skattepligtige. Man må i den forbindelse være opmærksom på, at en engangssum kan erlægges afdragsvis uden derved at blive skattepligtig." Det fremgår endvidere, at "Erstatninger, der udbetales som éngangsbeløb, er skattefri." For at der kan være tale om en løbende og dermed skattepligtig erstatning, skal der være tale om en regelmæssig gentaget udbetaling over et længere tidsrum. I modsætning hertil står en engangsudbetaling til endelig afgørelse af såvel fortidige som fremtidige krav. Der er ikke reelle grunde til skattemæssigt at stille klageren dårligere, end hvis der var tale om et erhvervsevnetab på under 50 %, hvor der sker automatisk udbetaling som et engangsbeløb. Der foreligger også en tilsvarende sag ved en anden kommune, hvor kommunen efter samråd med Told og Skatteregionen konkluderede, at der var tale om en skattefri udbetaling, idet der straks efter, at afgørelsen om erstatning blev truffet, blev anmodet om, at hele beløbet blev udbetalt som et engangsbeløb, og idet der ikke havde været foretaget løbende udbetalinger. Det er urimeligt at foretage beskatning i strid med denne afgørelse. Grunden til, at der er udbetalt et stort beløb som løbende ydelse (udbetalt på en gang for perioden fra skadens opståen til G4-virsomhed afgørelse), er den lange sagsbehandlingstid i G4-virksomhed. Det er urimeligt, at det skal komme klageren til skade, at sagsbehandlingstiden er så lang. Da de løbende ydelser er gjort skattepligtige, betyder det, at jo kortere sagsbehandlingstid, jo mindre skal der beskattes. Klageren anmodede på et tidligt tidspunkt om kapitalisering af erstatningsbeløbet, hvorfor hele beløbet bør betragtes som et engangsbeløb. Det kunne alternativt accepteres, at der blev afsat en rimelig sagsbehandlingstid, inden for hvilken erstatningen var en løbende ydelse, og dermed skattepligtig." 

2.8.  Sumudbetalinger fra en arbejdsskadeforsikring er skattefrie. Se SL § 5, litra b. Dette gælder også sumudbetalinger, der erstatter løbende udbetalinger, hvis sumudbetalingen udgør en egentlig kapitalisering af de tilkendte løbende udbetalinger.

2.9.  Der har i sagen ikke været truffet en midlertidig afgørelse om tab af erhvervsevne. Sagsøgeren har således ikke haft mulighed for at indrette sig efter en afgørelse med økonomiske og skattemæssige konsekvenser adskillige år tilbage i tid. Med henvisning til den dagældende praksis jf. pkt. 2.5 gøres det gældende, at der ikke er hjemmel til beskatning som en løbende ydelse i denne sag.

2.10. Det følger af den gældende juridiske vejledning afsnit C.A.3.7, at  

" Hvis erstatningen bliver udbetalt som en løbende ydelse, er det et løbende afkast, der har karakter af indkomsterhvervelse, hvilket er skattepligtigt efter SL § 4." Samt videre, at "Erstatning for tab af erhvervsevne ydet som engangsbeløb er skattefri, fordi den træder i stedet for en del af indkomstgrundlaget."

Det gøres gældende, at den i SKM2003.525.LSR gengivne kendelse er i strid med ovenstående, idet der er tale om erstatning for tab af erhvervsevne og at der er sket betaling af et kapitaliseret beløb, som efter kendelse anses for at være et engangsbeløb.

2.11. Det følger videre af den juridiske vejledning pkt. C.A.10.4.3.1 at "Sumudbetalinger fra en arbejdsskadeforsikring er skattefrie. Se SL § 5, litra b. Dette gælder også sumudbetalinger, der erstatter løbende udbetalinger, hvis sumudbetalingen udgør en egentlig kapitalisering af de tilkendte løbende udbetalinger."

2.12. Det gøres gældende, at sagsøgeren har ret til fradrag for fagligt kontingent i henhold til ligningslovens § 13 og at der er pligt for fagforeningen til indberetning i henhold til indberetningslovens § 31.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

4.  Anbringender

4.1 A er skattepligtig af den tilkendte erstatning

Det følger af statsskattelovens § 4, at al indkomst er skattepligtig.

En erstatning skal beskattes som det, den træder i stedet for. En erstatning, der bliver udbetalt som en løbende ydelse, har karakter af indkomsterhvervelse, der er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra c, således som det også er beskrevet i Den juridiske vejledning 2023-2, afsnit C.A.3.7.

Hvis erstatningen derimod er en kompensation for en del af indkomstgrundlaget, er den skattefri, jf. statsskattelovens § 5. Efter praksis lægges der vægt på, om der er sket udbetaling af et engangsbeløb, der har karakter af et kapitaliseret beløb til endelig afgørelse af retten til løbende ydelser. Til sådanne engangsbeløb henregnes ikke et beløb, der udgør efterbetaling af en løbende ydelse i anledning af, at en sådan løbende ydelse er blevet forhøjet med tilbagevirkende kraft.

Ved G4-virksomhed afgørelse af 10. maj 2019 blev A tilkendt et månedligt beløb på 3.539 kr. i erstatning for tab af erhvervsevne (bilag B). Udbetalingen fra G1-virksomhed på 110.394,10 kr. dækkede perioden fra 1. november 2014 til 30. juni 2019 og udgjorde således en akkumuleret efterbetaling af de løbende ydelser for perioden, der fulgte af, at G4-virksomhed ved afgørelsen af 10. maj 2019 forhøjede A’s erhvervsevnetab fra 50 pct. til 65 pct. med tilbagevirkende kraft.

Den omstændighed, at efterbetalingen er foretaget som én samlet udbetaling, medfører ikke, at beløbet kan anses for at være et skattefrit engangsbeløb. Det afgørende er nemlig, hvad beløbet træder i stedet for, hvilket i den foreliggende sag er en løbende ydelse, der har karakter af indkomsterhvervelse.

A anfører med henvisning til G4-virksomhed brev af 15. september 2017 (bilag 3) - der angår G4-virksomhed afgørelse af 5. september 2017 - at hun har anmodet om at få erstatningen kapitaliseret, og at erstatningen af den grund er skattefri, jf. replikken (s. 2, 3. afsnit).

Hertil bemærkes, at erstatningen tilkendt ved G4-virksomheds afgørelse af 10. maj 2019 (bilag B) for perioden 1. november 2014 til 30. juni 2019 ikke er en kapitalisering af fremtidige udbetalinger efter arbejdsskadesikringslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Af afgørelsen, der må lægges til grund for beskatningen, fremgår udtrykkeligt, at der er tale om en løbende ydelse, der månedligt beløber sig til 3.539 kr., og det er intetsteds nævnt, at der skulle være tale om en kapitalisering.

A er derfor skattepligtig af det efterbetalte beløb på 110.394,10 kr. for perioden 1. november 2014 til 30. juni 2019 i indkomståret 2019, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

4.2 A er ikke berettiget til fradrag for fagligt kontingent

Det følger af ligningslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., at udgifter til bl.a. fagforeninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Fradraget er betinget af, at den faglige forening, hvis den er indberetningspligtig efter skatteindberetningslovens § 31, har indberettet kontingentudgiften til Skattestyrelsen, jf. ligningslovens § 13, stk. 2.

Det følger af skatteindberetningslovens § 31, stk. 1, at indberetningspligten kun omfatter kontingenter, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 13, stk. 1.

Skatteindberetningslovens § 31 er en videreførelse af skattekontrollovens § 8 T, stk. 1, der blev indført ved lov nr. 284 af 8. maj 1991 med et tilsvarende indhold. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. 110 af 30. januar 1991) fremgår bl.a. under afsnit 2:

"a. Medlemskontingenter til faglige foreninger Medlemskontingentet til faglige foreninger kan fradrages i den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 13. […].

Retten til fradrag for medlemskontingenter er knyttet til, at udgiften er afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtiges løbende indkomst. Den forening, hvortil kontingentet betales, skal derfor efter § 13 have til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører" (understreget her).

I cirkulære til ligningsloven nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 14.16, fremgår bl.a. følgende:

"Ved lov nr. 271 af 6. maj 1993 er der indsat et nyt stk. 2 i ligningslovens § 13, hvorefter fradragsretten for kontingentbetaling til faglige foreninger efter stk. 1 er betinget af, at den faglige forening, hvis den er indberetningspligtig efter skattekontrollovens § 8T, har indberettet kontingentudgiften til de statslige told- og skattemyndigheder.

Foreligger en sådan indberetning ikke, skal fradrag for kontingentudgiften nægtes, selv om den skattepligtige over for skattemyndighederne kan dokumentere udgiftens afholdelse f.eks. ved at fremlægge kvitteringer for indbetalingerne" (understreget her).

Fradragsretten er således betinget af, at A’s fagforening har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som hun tilhører, samt at kontingentudgiften er indberettet til Skattestyrelsen.

A overgik - som beskrevet ovenfor under afsnit 2 - til førtidspension den 1. november 2014. Efter de foreliggende oplysninger har A herefter ikke været tilknyttet arbejdsmarkedet. Da A har forladt arbejdsmarkedet, tilhører hun ikke længere en ’erhvervsgruppe’ efter ligningslovens § 13, stk. 1, 1. pkt.

Fagforeningen varetager derfor ikke A's økonomiske interesser i ligningslovens § 13’s forstand, jf. også SKM2017.327.HR og SKM2006.528.ØLR, hvor domstolene har fastslået, at fagforeningers pensionistmedlemmer ikke har fradragsret efter ligningslovens § 13, og at fagforeningerne dermed ikke er omfattet af indberetningspligten.

I overensstemmelse hermed har A’s fagforening ikke indberettet fagligt kontingent til Skattestyrelsen for indkomståret 2019, jf. email fra G2-virksomhed af 1. april 2019 (bilag G). Betingelserne i ligningslovens § 13, stk. 2, er dermed heller ikke opfyldt.

Under disse omstændigheder er A ikke berettiget til fradrag for kontingentindbetaling i indkomståret 2019.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Det fremgår direkte af afgørelsen fra G4-virksomhed af 10. maj 2019, at der for den del af erstatningen, der vedrører perioden fra 1. november 2014 til 30. juni 2019, er tale om tilgodehavende månedlige yderligere på 3.539 kr. pr. måned. Der er således ikke tale om et kapitaliseret beløb, men om en løbende ydelse, der er udbetalt på en gang.

En løbende ydelse, der er kompensation for en manglende indtjening, er efter princippet i statsskattelovens § 4 skattepligt. Det forhold, at beløbet er efterbetalt som et samlet beløb, ændrer ikke på dette. Skatteankenævnet har således rettelig fundet, at der er tale om et skattepligtig beløb, jf. også Skats juridiske vejledning C.A.3.7 om erstatninger mv.

Allerede fordi det indbetalte fagforeningskontingentet ikke er indberettet af fagforeningen G2-virksomhed, kan der ikke gives fradrag for beløbet, jf. ligningslovens § 13, stk. 2.

Skatteministeriet Departementet frifindes således i sin helhed.

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagens omkostninger. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald

fastsat til dækning af advokatudgift med 20.000 kr. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet Departementet frifindes.

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 20.000 kr.  

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.