Sag BS-4969/2022-FRB

A

(v/ advokat Søren Aagaard)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Sebastian Knop Reventlow)

Denne afgørelse er truffet af dommer Peter Brund.

Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 7. februar 2022.

Sagen vedrører spørgsmål, om skattemyndighederne uanset overskridelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, kan foretage en ændring af skatteansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og spørgsmål om, hvorvidt bestemmelsen i § 27, stk. 2 om varsling af ændring af skatteansættelsen på 6 måneder er overholdt.

A har nedlagt følgende påstand:

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende at skatteansættelsen af den 27. maj 2021 er ugyldigt foretaget.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår af sagen, at der den 9. juni 2017 i Skattestyrelsens Projekt Money transfer blev uploadet oplysninger om indbetalinger på A konto den 6. juni 2014, 19. november 2014, 11. juni 2015 og 24. juni 2015 på hhv. 335.000 kr. 350.000 kr., 200.000 kr. og 200.000 kr i alt 1.085.000 kr.  Det fremgår, at beløbene var overført fra G1, Y1-by og angivet som "salary". Den 9. marts 2021 skrev Skattestyrelsen til A og anmodede ham om senest den 25. marts 2021 skriftligt at redegøre for og dokumentere, hvad de overførte beløb vedrørte. Da henvendelsen ikke blev besvaret sendte Skattestyrelsen den 30. marts 2021 en rykker med anmodning om svar senest den 12. april 2021. Efter at denne henvendelse forblev ubesvaret sendte Skattestyrelsen den 13. april 2021 en agterskrivelse med forslag til forhøjelse af indkomsten for 2014 og 2015 med 1.085.000 kr.

Der var i årene 2014 og 2015 for A indberettet og selvangivet Aindkomst på hhv. 614.2020 kr. og 709.865 kr. vedrørende løn fra G2. I 2015 var der desuden indberettet fratrædelsesgodtgørelse på 355.000 kr. fra G2. G2 var på daværende tidspunkt datterselskab af G1, Y1-by.

Skattestyrelsen traf den 27. maj 2021 afgørelse, hvorefter As indkomst for årene 2014 og 2015 blev forhøjet med 1.085.000 kr. Skatteankestyrelsen traf den 21. december 2021 afgørelse, hvorefter Skattestyrelsens afgørelse blev fundet gyldig.

Forklaringer

A har forklaret, at han er handelsskoleuddannnet med HD i afsætning. I dag er han direktør i lille selskab, som arbejder med kunstig intelligens. Han startede i G2 med at arbejde med IT. Hans opgave var at opsøge forhandlere og sælge IT løsninger. Arbejdet udviklede sig hurtigt. Han blev af ejeren, MT, bedt om at tage del i opgaver for andre virksomheder. MT havde 13 andre selskaber Arbejdet kom til at indebære omfattende rejsevirksomhed. Han havde omkring 150 rejsedage om året. Har har 3 børn og i 2012 ophørte forholdet til børnenes mor. Det medførte et voldsomt konfliktniveau, og børnene blev involveret. Han har siddet til adskillige møder i fogedretten, familieretshuset og til skolesamtaler. Det skete samtidig med, at han var ude at rejse 150 dage om året. Det var ren overlevelse at få hverdagen til at hænge sammen. Børnene var meget udsatte. Det eskalerede da hans ene søn var 15 - 16, år, hvor sønnen fik et stofmisbrug og alkoholmisbrug. Han fik selv konstateret for højt blodtryk og måtte stoppe hos G2 i 2015. I den periode havde han problemer med at betale regninger. Han havde fuldstændig mistet overblikket over, hvad der foregik. Det hele kulminerede i 2019, hvor hans søn faldt af en studentervogn og blev hjerneskadet.

I de år havde han ikke fokus på, hvad der skete økonomisk. I 2021 så han ikke henvendelserne fra skattestyrelsen fra marts 2021. Han var i gang med at flytte, og konflikten med børnenes moder eskalerede.

Indbetalingerne fra G1 vedrører betaling for arbejde, som han var blevet bedt om at udføre. Han registrerede ikke at beløbene kom ind på kontoen. Han kan ikke huske, om han selv har udarbejdet selvangivelser for perioden.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

SAGENS TEMA:

Sagsøger har under denne sag indbragt Skatteankenævn Hovedstaden Syds afgørelse af 21. december 2021 (Bilag 1) for domstolene.

Sagens hovedspørgsmål, er om Skattestyrelsens afgørelse af 27. maj 2021 (Bilag 2), som beror på en ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse for 2014 og 2015, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5, er ugyldigt foretaget.

Nærværende retssag angår således alene om betingelserne i ovennævnte bestemmelse, herunder om fristen i bestemmelsens stk. 2 er iagttaget af daværende SKAT/Skattestyrelsen.

SAGENS FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER:

Det fremgår af sagens Bilag 1, side 2 ff., at Skattestyrelsen den 9. juni 2017 modtog oplysninger fra sagsøgers bank, F1-bank, om at sagsøger i perioden 2014-2015 havde modtaget fire overførsler fra selskabet G1 Y1-by. Oplysningerne er, jf. Bilag 1, side 1, efter det af Skattestyrelsen oplyste, blevet journaliseret i Skattestyrelsens såkaldte "Datawarehouse" samme dato, som oplysningerne blev modtaget i Skattestyrelsen, dvs. den 9. juni 2017.

Det følger af bankens indberetning, jf. Bilag 1, side 3, at der på klagerens konto i F1-bank for indkomstårene 2014-2015, er indgået følgende beløb og oplysninger fra G1:

Dato	Tekst	Beløb
06-06-2014	Salary	335.000 kr.
19-11-2014	Salary	350.000 kr.
16-06-2015	Salary	200.000 kr.
24-06-2015	Salary	200.000 kr.

Ifølge sagsøgers skatteoplysninger for 2014 og 2015 har der for de pågældende indkomstår været indberettet og selvangivet A-indkomst samt jubilæumsgratiale/fratrædelse fra sagsøgers daværende arbejdsgiver, det danske selskab G2, jf. Bilag 1, side 3 samt sagsøgers skatte-oplysninger, jf. R75 for 2014 og 2015, jf. henholdsvis Bilag 3 og Bilag 4.

De beløb fra G1, som blev overført til klager, var hverken indberettet eller selvangivet, ligesom der ifølge Skattestyrelsen, jf. Bilag 1, side 3, hverken har været en umiddelbar beløbs- eller tidsmæssig overensstemmelse mellem den løn, som klageren har modtaget fra G2 og de beløb, som sagsøger modtog fra G1 i den pågældende periode.

3 år og 9 måneder efter at Skattestyrelsen modtog oplysningerne om overførslerne fra F1-bank, bad Skattestyrelsen den 9. marts 2021 sagsøger om at redegøre for overførslerne (Bilag 5). Sagsøger besvarede ikke henvendelsen på grund af bl.a. flytning.

Skattestyrelsen rykkede herefter sagsøger den 30. marts 2021 med frist til den 12. april 2021 til at komme med oplysninger til sagen (Bilag 6).

Denne henvendelse blev under henvisning til ovenstående forhold heller ikke besvaret af sagsøger.

Den 13. april 2021 sendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse til klageren (Bilag 7). Det fremgår heraf, at Skattestyrelsen anser overførslerne fra G1, som yderligere løn til sagsøger.

Af agterskrivelsen, jf. Bilag 8, side fremgår følgende:

"Indkomståret 2014:

Overførsler fra G1, Y1-by på 685.000 kr. er anset for yderligere løn til dig.

Lønindtægt er skattepligtig for dig efter statsskattelovens § 4, og medregnes til din personlige indkomst efter personskattelovens § 3.

                   Din indkomst forhøjes derfor med:                                       685.000 kr.

Indkomståret 2015:

Overførsler fra G1, Y1-by på 400.000 kr. er anset for yderligere løn til dig.

Lønindtægt er skattepligtig for dig efter statsskattelovens § 4, og medregnes til din personlige indkomst efter personskattelovens § 3.

                   Din indkomst forhøjes derfor med:                                        400.000 kr."

Sagsøgers repræsentant R1 Statsautoriseret Revisionspartnerselskab har den 20. april 2021 henvendt sig til Skattestyrelsen og bedt om fuld partsaktindsigt samt persondataindsigt, ligesom der er bedt om fristudsættelse til at komme med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse (Bilag 8).

Skattestyrelsen har den 21. april 2021 via mail fremsendt aktliste m.m. til R1 (Bilag 9). I samme forbindelse oplyste Skattestyrelsen, at anmodningen om dataindsigt var blevet videre-sendt til Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

Skattestyrelsen har den 26. april 2021 sendt Udviklings- og Forenklingsstyrelsens svar vedrørende anmodningen om dataindsigt (Bilag 10) til klagerens repræsentant. Konklusionen fra Udviklings- og Forenklingsstyrelsens var et afslag på dataindsigt, således at R1s anmodning om aktindsigt blev anset for fuldt ud besvaret.

Den 26. april 2021 (Bilag 11) anfægtede R1 afslaget på dataindsigt og fastholdt den tidligere anmodning om aktindsigt. Endvidere anmodede R1 Skattestyrelsen om oplysninger om tidspunktet for dataregistrering af Money Transfer oplysninger i Skattestyrelsen, da disse oplysninger ikke tidligere var blevet fremsendt.

Den 29. april 2021 oplyste Skattestyrelsen til R1, at R1 ville modtage svar fra Udviklings-og Forenklingsstyrelsen for så vidt angår dataindsigten. Aktlisten blev endvidere, jf. Bilag 12 fremsendt i et andet format end tidligere.

R1 har den 19. maj 2021 (Bilag 13) gjort indsigelser mod, at Skattestyrelsen agtede at genoptage klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2014-2015 ekstraordinært, under henvisning til at afgørelsen i givet fald ville være ugyldigt foretaget.

Skattestyrelsen har herefter den 27. maj 2021 (Bilag 2) truffet afgørelse i overensstemmelse med forslag til afgørelse.

RETSGRUNDLAGET:

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, viderefører bestemmelsen i den tidligere skattestyrelseslovs § 35, som blev indført med følgende ordlyd ved lov nr. 824 af 19. december 1989 om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.:

"§ 35. Skattemyndighederne kan ikke forhøje en ansættelse vedrørende indkomst- og formueskat senere end 3 år efter udløbet af det indkomstår, ansættelsen vedrører.

…

Stk. 3. Hvis nogen forsætligt eller uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, regnes fristen i stk. 1 fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt ansættelse.…"

I de specielle bemærkninger til bestemmelsen (lovforslagets § 40, stk. 4) er det anført bl.a. (Folketingstidende 1989/90, Tillæg A, lovforslag nr. L 6, spalte 258):

"Det foreslås i stk. 4, at den gældende praksis om, at forældelsesfristen suspenderes, når skatteyderen har begået positive fejl, lovfæstes…"

Skattestyrelseslovens § 35 blev ændret ved lov nr. 381 af 2. juni 1999 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love, hvorved bestemmelsen fik følgende ordlyd:

"§ 35. Uanset fristerne i § 34 kan en skatteansættelse foretages eller ændres såvel efter anmodning fra den skattepligtige som efter skattemyndighedernes bestemmelse i følgende tilfælde:

…

6) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

…

Stk. 3. En ansættelse kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af myndighederne eller genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige inden rimelig tid efter, at den skatteansættende myndighed, henholdsvis den skattepligtige, er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34.…"

I de specielle bemærkninger til nr. 20 i lovforslaget er det om § 35, stk. 3, bl.a. anført (Folketingstidende 1998/99, Tillæg A, lovforslag nr. L 192, side 4566):

"Det foreslås under § 35, stk. 3, at adgangen til at fravige de almindelige ansættelsesfrister skal forudsætte, at den skatteansættende myndighed, respektive den skattepligtige, reagerer inden for rimelig tid efter at den pågældende er blevet opmærksom på det forhold, der begrunder fristforlængelsen.

Hvad der er rimelig tid må bero på en bedømmelse af det enkelte forhold, hvorunder såvel sagens karakter, f.eks. om der er tale om en sag, hvor der eventuelt vil blive gjort strafansvar gældende, som den skattepligtiges personlige forhold, f.eks. sygdom, indgår, men normalt må der skulle reageres indenfor 6 måneder."

Ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (Ændringer af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet m.v.) fik § 35 følgende ordlyd:

"§ 35. Uanset fristerne i § 34 kan en skatteansættelse foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter skattemyndighedernes bestemmelse i følgende tilfælde:

…

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne har forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

…

Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af myndighederne eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skatteansættende myndighed henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34…"

I bemærkningerne til lovforslaget er det anført bl.a. (Folketingstidende 2002/03, Tillæg A, lovforslag nr. L 175, side 4592, 4597 og 4609-4610):

"Almindelige bemærkninger

1.  Indledning

…

1.2.

Forældelsesfrister og frister for ansættelsesændringer er nødvendige for at skabe retsafklaring, af bevismæssige årsager og af hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af administrationen og en rimelig anvendelse af de til rådighed værende ressourcer.

Disse hensyn ligger bag såvel de generelle forældelsesregler som de specifikke fristregler i skattelovgivningen.

…

2.  Lovforslagets indhold

…

2.1.2.2. Ekstraordinær skatteansættelse skattestyrelseslovens § 35

…

g. Reaktionsfristen, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 2 Efter gældende ret, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 3, kan en ansættelse uden for de ordinære ansættelsesfrister kun foretages eller ændres, såfremt denne varsles eller anmodningen fremsættes inden rimelig tid efter, at den skatteansættende myndighed, henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af de almindelige frister. Hvad der kan anses for rimelig tid, beror på en konkret vurdering af omstændighederne, idet der dog normalt skal reageres inden 6 måneder.

Det foreslås, jf. forslaget til § 35, stk. 2, at bestemmelsen justeres, således at det direkte i loven angives, at anmodningen eller varslingen af en ekstraordinær skatteansættelse skal ske inden 6 måneder. Det foreslås endvidere, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til i særlige tilfælde at dispensere fra fristen.

…

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

…

Til nr. 2

…

Det foreslås, jf. forslaget til § 35, stk. 2, at det direkte i loven angives, at anmodningen eller varslingen af den ekstraordinære ansættelse skal ske inden 6 måneder. Det foreslås endvidere, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til i særlige tilfælde at dispensere fra fristen."

SAGSØGERS JURIDISKE ARGUMENTATION:

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5

Grov uagtsomhed er en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, jf. §

27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen har hverken begrundet indholdet i den påståede "grove uagtsomhed" eller vurderet sagsøgers individuelle forhold. Bevisbyrden for grov uagtsomhed påhviler sagsøgte. Herunder påhviler det sagsøgte i begrundelsen for afgørelsen at henvise til de hovedhensyn

m.v. der ligger til grund for sagsøgtes afgørelse, jf. Forvaltningslovens § 24, stk. 2. Der er ikke i afgørelsen, jf. bilag 2 angivet sådanne hovedhensyn for, hvorfor sagsøger skulle have handlet groft uagtsomt og allerede derfor har sagsøgte ikke løftet bevisbyrden for grov uagtsomhed, hvorfor ansættelsesadgangen allerede af denne årsag er forældet, jf. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Skattestyrelsen udleverede endvidere ikke oplysninger omkring tidspunktet for SKATs modtagelse af informationerne fra bankerne, da sagsøgers repræsentant anmodede om indsigt i dette. Se hertil e-mail af den 26. april 2021 (Bilag 12). Efterfølgende blev oplysningerne udleveret, jf. e-mail af den 29. april 2021 (Bilag 13). Det fremgår tillige af bilag 13, at Skatte-styrelsen ikke havde mistanke om at sagsøger havde begået nogen strafbar overtrædelse. Grov uagtsomhed forelå således ikke, jf. forudsætningsvis Skattestyrelsens egen opfattelse.

***

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Det følger af bestemmelsen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ekstraordinær ansættelse efter stk. 1, nr. 5, kun kan foretages, hvis den varsles af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes et groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant.

Det er fastslået ved Højesterets domme af 30. august og 26. september 2018 (UfR 2018.3603 og UfR 2018.3845) samt Højesterets dom af den 13. december 2021, jf. SKM 2021.707HR, at kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT/Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT (nu Skattestyrelsen) modtog, jf. bl.a. Bilag 1, side 2ff. den 9. juni 2017 oplysninger fra F1-bank om, at sagsøger havde modtaget fire angivne beløb i danske kroner fra G1 Y1-by (Bilag 3) med henholdsvis i alt 685.000 kr. i "Salary" for 2014 og 400.000 i "Salary" for 2015.

Det følger endvidere af sagsøgtes egne oplysninger herunder bl.a. sagsøgers indkomstoplysninger for de pågældende indkomstår (Bilag 3 og Bilag 4), at der hverken var indberetninger eller selvangivelser vedrørende de pågældende beløb fra den pågældende udbetaler. Det fremgik endvidere at der var tale om "Salary" og at beløbene ikke hidrørte fra sagsøgers daværende arbejdsgiver G2.

Sagsøger har grundet bl.a. en flytning ikke besvaret henvendelserne fra Skattestyrelsen i 2021 (Bilag 5 og Bilag 6) og Skattestyrelsen har den 13. april 2021 ved bilag 7 fremsendt agterskrivelse af den 13. april 2021 indeholdende en forhøjelse af sagsøgers indkomst baseret alene på de fra banken modtagne oplysninger i 2017. Agterskrivelsen er herefter fulgt op af en afgørelse, som er i overensstemmelse med det agtede den 21. december 2021 (Bilag 2).

Skattestyrelsens agterskrivelse af den 13. april 2021 var ubestridt alene baseret på de fra banken modtagne oplysninger i 2017 og SKAT/Skattestyrelsen modtog intet nyt i sagen efter den 9. juni 2017. Agterskrivelsen er fulgt op af en afgørelse, som er i overensstemmelse med det agtede den 21. december 2021 (Bilag 2), igen uden noget nyt i forhold til den 9. juni 2017.

SKAT var således i mere end 6 måneder (næsten 4 år) forud for agterskrivelsen af den 13. april 2021 i besiddelse af de oplysninger, der dannede grundlag for varslingen om ekstraordinær forhøjelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2014-2015.

Skattestyrelsen kunne ved at sammenholde oplysningerne i årsopgørelserne (Bilag 3 og Bilag 4) og indberetningerne fra F1-bank allerede i 2017 konstatere, at sagsøgers skatteansættelser var urigtige. Uanset at skatteansættelsen på dette tidspunkt kunne have været foretaget ordinært, jf. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, undlod Skattestyrelsen tillige at foretage ændringerne ordinært. Sagsøger besvarede ikke Skattestyrelsens henvendelser og Skattestyrelsen agtede herefter forhøjelsen alene på baggrund af de oplysninger som var indkommet til Skattesty-

Hvis det afgørende tidspunkt for fristberegningen i § 27, stk. 2, som antaget af Skattestyrelsen og Skatteankenævnet var det tidspunkt, hvor en medarbejder hos Skattestyrelsen er blevet opmærksom på det forhold, der begrunder ekstraordinær ansættelse, bliver det vilkårligt og overladt til Skattestyrelsen alene at afgøre, hvornår fristen begynder at løbe. Begyndelses-tidspunktet i en sag som den foreliggende vil i så fald afhænge af, hvornår en medarbejder hos Skattestyrelsen tilgår oplysningerne, som ligger i systemet og herefter begynder at beskæftige sig med oplysningerne. Dette er i strid med såvel lov som praksis.

Sagsøgtes synspunkter omkring kundskabstidspunktet, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er ikke i overensstemmelse med Højesterets praksis, jf. den seneste dom af 13. december 2021.

Fristreglen i § 27, stk. 2, kan endvidere ikke sættes ud af kraft, blot fordi skatteforvaltningen er blevet digitaliseret. Hvis der er behov for nye fristregler som følge af digitaliseringen, kræver det en lovændring.

Højesterets dom af 13. december 2021, jf. SKM 2021.707HR bekræfter sagsøgers juridiske synspunkter, hvorefter det netop ikke kan føre til en anden vurdering af fristreglerne, at det først var i forbindelse med den manuelle behandling af sagen i 2021, at medarbejdere hos Skattestyrelsen konstaterede, at skatteansættelserne var foretaget på et urigtigt grundlag.

Varslingsfristen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er derfor ikke overholdt af Skattestyrelsen, hvorfor Skattestyrelsen ikke gyldigt kunne foretage en ekstraordinær skatteansættelse af sagsøgers indkomst i 2021 som gjort.

Sagsøgtes påberåbelse af officialprincippet kan ikke anvendes til støtte for at Skattestyrelsen i 4 år ikke foretog sig noget i sagen. I øvrigt har sagsøgte, jf. sagsøgtes besvarelse af sagsøgers opfordring (1) bekræftet, at daværende SKAT og Skattestyrelsen slet intet foretog sig i sagsøgers sag i perioden fra den 9. juni 2017 til 9. marts 2021. Det er netop en sådan passiv adfærd, Højesteret har fastslået, ikke er i overensstemmelse med princippet bag fristreglen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Afgørelsen af den 21. december 2021 jf. bilag 2, er derfor ugyldigt foretaget.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. ANBRINGENDER

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at betingelserne for ekstraordinært at genoptage As skatteansættelse for indkomstårene 2014 og 2015 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, og at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er iagttaget.

Skatteministeriet gør endvidere gældende, at skattemyndighedernes afgørelser lever op til begrundelses-kravet i forvaltningslovens § 24, stk. 2, og at A ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger fejl eller mangler i afgørelserne, som kan begrunde, at afgørelserne ophæves.

3.1 Grov uagtsomhed

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat kan foretages eller ændres - uanset fristerne i § 26 - efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er som nævnt ubestridt, at A fik indsat større skattepligtige pengebeløb, som samlet set udgjorde henholdsvis 685.000 kr. og 400.000 kr., på sin konto i 2014 og 2015. Det er ligeledes ubestridt, at A aldrig selvangav beløbene, ligesom As arbejdsgiver heller ikke indberettede beløbene.

Skattemyndighederne har dermed reelt været uden mulighed for at beskatte A af de skattepligtige vederlag.

Efter den dagældende skattekontrollovs (lovbekendtgørelse nr. 1264 af

31. oktober 2013 med senere ændringer) § 1, stk. 1, påhviler det A at selvangive sin indkomst, ligesom det påhviler A at kunne dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. samme lovs

§ 6 b.

Ved ikke at selvangive sine (betydelige) indtægter i overensstemmelse med de faktiske omstændigheder, som ubestridt var ham bekendt, har A efter fast praksis som minimum handlet groft uagtsomt, jf. f.eks. UfR 2018.3603 H, UfR 2018.3845 H, SKM 2019.571 VLR, SKM 2015.689 VLR og SKM 2017.613 BR.

3.2 Kundskabstidspunkt og varslingsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er det endvidere en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at den varsles 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Kundskabstidspunktet er således, når skatteforvaltningen får kundskab om grundlaget for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, jf. også UfR 2018.3603 H og UfR 2018.3845 H. Det vil med andre ord sige, at skattemyndighederne skal kunne konstatere, at den tidligere skatteansættelse er forkert, og at den ekstraordinære grund - her grov uagtsomhed - er til stede.

Om kundskabstidspunktet er det i præmisserne i UfR 2018.3603 H anført, at:

"Det følger af § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 5, at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige eller dennes repræsentant. Højesteret finder herefter, at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5."

Tilsvarende fremgår af UfR 2018.3845 H.

SKAT (nu Skattestyrelsen) modtog den 9. juni 2017 som led i "Projekt

Money Transfer" oplysninger om de omhandlede overførsler, da As bankforbindelse uploadede oplysningerne i Skattestyrel-sens data warehouse.

Projekt Money Transfer har blandt andet til formål at udsøge ikke beskattede indtægter og formuer skjult i udlandet og bygger på en kontrol af pengeoverførsler mellem danske banker og udvalgte lande på baggrund af tilladelser fra Skatterådet om indhentelse af oplysningerne fra bankerne.

Indhentelse af disse oplysninger fra bankerne har genereret en stor mængde rådata om et betydeligt antal pengetransaktioner, og det tager derfor tid at undersøge og vurdere disse pengetransaktioner, før sagsbehandling af disse kan påbegyndes. Sagsbehandling i form af undersøgelser af pengetransaktionerne fra udlandet til de personer, der er udsøgt i projektet, er derfor også påbegyndt løbende.

Højesteret og landsretterne har tidligere taget stilling til, at modtagelsen af denne form for ubehandlede rådata ikke i sig selv statuerer kundskabstidspunktet. Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal derfor ikke regnes allerede fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog rådata i Projekt Money Transfer, jf. eksempelvis UfR 2018.3603 H, SKM 2019.571 VLR og SKM 2017.478 VLR.

I UfR 2018.3603 H lagde Højesteret således til grund, at SKAT (nu Skattestyrelsen) den 7. december 2010, hvor de relevante Money Transfer oplysninger fra banken forelå i læsbar form, alene havde kundskab om, at skatteyderen havde fået indsat de to beløb på sin konto, og at beløbene var overført af Y2-område selskabet. Disse oplysninger gav ikke i sig selv SKAT kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Kundskab herom fik SKAT først ved i forlængelse heraf at have indhentet yderligere oplysninger fra skatteyderen og dennes ægtefælle.

Kundskabstidspunktet - og dermed også 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. - regnes således fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne på baggrund af de oplysninger og den dokumentation, der er mulighed for at tilvejebringe, er i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelse, herunder også det fornødne grundlag for en stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær ansættelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, jf. UfR 2018.3603 H, SKM 2018.203 HR, SKM 2017.478 VLR, SKM 2012.168 ØLR, SKM 2014.335 VLR og SKM 2014.683 VLR.

I den af A påberåbte SKM 2021.707 HR - som ikke vedrørte en Projekt Money Transfer-situation - fandt Højesteret, at SKAT alene ved at sammenholde oplysningerne i årsopgørelserne, registreringerne i værdipapirsystemet og indberetningerne fra banken kunne konstatere, at skatteyderens skatteansættelser var urigtige. Højesteret fandt, at der var handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive korrekt, men fandt at skattemyndighederne på baggrund af de umiddelbart tilgængelige oplysninger i skattemyndighedernes systemer, som derfor direkte kunne sammenholdes, medførte, at varslingsfristen var overskredet.

I modsætning til situationen i SKM 2021.707 HR havde SKAT den 9. juni 2017 alene modtaget ubehandlede rådata som led Money Transferprojektet. Modtagelse af sådanne data medfører, som anført ovenfor, ikke, at der foreligger tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en korrekt ansættelse, og udgør derfor heller ikke kundskabstidspunktet, jf. f.eks. UfR 2018.3604 H og SKM 2017.478 VLR.

A blev i 2021 udsøgt i Skattestyrelsens Projekt Money Transfer. På baggrund af denne udsøgning bad Skattestyrelsen den 9. marts 2021 A om at redegøre for og dokumentere, hvad de modtagne beløb fra G1 vedrørte med henblik på at vurdere, hvorvidt han var skattepligtig af de omhandlede beløb (bilag 5).

Det kunne på daværende tidspunkt ikke med sikkerhed udledes af As bankoplysninger og posteringsteksten "salary", at der var tale om skattepligtige vederlag, ligesom det ikke umiddelbart kunne udledes, om der var tale om betaling af løn for arbejde udført for det danske selskab G2, som allerede var selvangivet.

Vederlagene var nemlig overført fra det udenlandske selskab G1, der på tidspunktet for overførslerne var moderselskab til G2, som A i de pågældende år selvangav lønindkomst fra. Der var derfor en reel mulighed for, at overførslerne fra G1 vedrørte betaling af løn for arbejde udført for deres danske selskab G2. Skattestyrelsen kunne derfor ikke umiddelbart træffe afgørelse i sagen uden at foretage nærmere undersøgelser af overførslerne.

Officialprincippet indebærer, at Skattestyrelsen skal indhente alle relevante oplysninger forud for afgørelsen, således at der kan træffes afgørelse på et korrekt og fyldestgørende grundlag. Der var derfor nødvendigt og relevant at anmode A om yderligere oplysninger, idet det på daværende tidspunkt ikke på forhånd var muligt at vurdere, om der var tale om skattepligtig indkomst, og som følge deraf, om der var handlet groft uagtsomt ved ikke at indberette indtægterne.

A reagerede imidlertid ikke på henvendelsen af 9. marts 2021. Skattestyrelsen fremsendte derfor den 30. marts 2021 en rykkerskrivelse med svarfrist til den 12. april 2021 (bilag 6). A reagerede heller ikke på denne henvendelse. Skattestyrelsen fremsendte herefter den 13. april 2021 agterskrivelse i sagen.

Det var først ved udløbet af svarfristen i Skattestyrelsens rykkerskrivelse (bilag 6), at Skattestyrelsen kunne konstatere, at det ikke var muligt at skaffe yderligere relevante oplysninger til brug for vurderingen af sagen, da A aldrig indsendte materiale eller i øvrigt reagerede på henvendelserne. Skattestyrelsen havde først herefter grundlag for at vurdere, om A havde handlet groft uagtsomt.

Kundskabstidspunktet/varslingsfristen skal således regnes fra det tidspunkt, hvor fristen for Skattestyrelsens rykkerskrivelse til A udløb den 12. april 2021 (bilag 6). Skattestyrelsen har således overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., idet varslingsskrivelsen blev fremsendt til A den 13. april 2021. Det er i den forbindelse uden betydning, at Skattestyrelsen siden den 9. juni 2017 har haft adgang til As bankoplysninger, idet der som anført ovenfor er tale om rådata indhentet i forbindelse med Skattestyrelsens Projekt Money Transfer. Det forhold, at A ikke har reageret på Skattestyrelsens materialeindkaldelse, og at der af den grund ikke er tilgået sagen nye oplysninger, har ikke betydning i den sammenhæng, da Skattestyrelsen var forpligtet til at undersøge overførslerne nærmere, førend der kunne træffes afgørelse. For alle tilfældes skyld gøres det gældende, at kundskabstidspunkt tidligst kan være den 9. marts 2021 - det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen udsøgte A, jf. UfR 2018.3603 H.

3.3 Begrundelseskravet, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2

3.3.1 Skattemyndighedernes afgørelser

Det gøres gældende, at skattemyndighedernes afgørelser (både Skattestyrelsens og Skatteankenævnets) lever op til det forvaltningsretlige begrundelseskrav, jf. forvaltningslovens § 24, og at eventuelle uklarheder i Skattestyrelsens begrundelse i hvert fald er imødegået ved Skatteankenævnets behandling. Selv for det tilfælde, at retten måtte finde, at skattemyndighedernes begrundelse(r) har været mangelfuld(e), kan det ikke medføre ophævelse af afgørelserne, da eventuelle mangler ikke har haft konkret væsentlig betydning for A.

Det følger af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, at:

"En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen."

A gør gældende, at Skattestyrelsen i agterskrivelsen og afgørelsen ikke i tilstrækkeligt omfang henviser til, hvilke faktiske forhold der er lagt til grund for uagtsomhedsvurderingen. A har i den forbindelse påberåbt sig SKM 2003.248 ØLR, i hvilken sag en manglende begrundelse for suspension af fristen/grov uagtsomhed medførte afgørelsens ugyldighed.

Skattestyrelsens afgørelse af 27. maj 2021 (bilag 2, s. 3ff) indeholder en beskrivelse af de faktiske forhold, som styrelsen har lagt til grund, oplysninger om, hvorfra midlerne stammede, beløbsstørrelserne, tidsangivelser, hjemmelsgrundlag mv., herunder oplysningerne om, at A ikke havde selvangivet sin fulde lønindkomst i indkomstårene 2014 og 2015, og at der således var tale om manglende selvangivelse af væsentlige beløb i begge indkomstår, som efter Skattestyrelsens opfattelse udgjorde et groft uagtsomt forhold. Der har således aldrig været tvivl om baggrunden for skattemyndighedernes afgørelse om ekstraordinære genoptagelse af hans skatteansættelser, jf. tilsvarende UfR 2008.2538 H.

Det kan endvidere ikke anses som en mangel, at der ikke er anført en nærmere begrundelse for As subjektive forhold, jf. UfR 2008.2538 H og SKM 2015.689 VLR. Skattestyrelsen har i tilstrækkeligt omfang søgt sagen oplyst, ligesom A har haft mulighed for at belyse baggrunden for den manglende selvangivelse. Det kan i den forbindelse ikke tilregnes Skattestyrelsen, at A ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser.

Det bemærkes desuden, at begrundelsen i Skattestyrelsens afgørelse - som led i den administrative rekurs - er blevet suppleret og uddybet i Skatteankenævnets afgørelse af 21. december 2021, således at eventuelle uklarheder derved er udbedret. Eventuelle fejl i en underinstans, som kan "repareres" ved rekurs, medfører således ikke ophævelse, jf. eksempelvis UfR 2002.752 H og SKM 2007.631 BR. Skatteankenævnets begrundelse vedrørende spørgsmålet om uagtsomhed og reaktionsfrist er omfattende, grundig og lever klart op til forvaltningslovens krav herom. Der ses da heller ikke at være indsigelser fra A vedrørende skatteankenævnets begrundelse.

Allerede derfor foreligger der ikke begrundelsesmangler i nærværende sag.

3.3.2 Konkret væsentlighed

Såfremt retten måtte finde, at begrundelserne i Skattestyrelsens og skatteankenævnets afgørelser samlet set ikke opfylder kravene i forvaltningslovens § 24, gøres det gældende, at en sådan eventuel begrundelsesmangel er konkret uvæsentlig og således ikke har haft betydning for afgørelsernes materielle rigtighed, lovlighed, eller As muligheder for at anfægte afgørelse, jf. eksempelvis, jf. UfR 2000.776 H, UfR 2007.225 H og SKM 2012.168 ØLR.

Således fører fejl eller begrundelsesmangler i forvaltningsafgørelser som det klare udgangspunkt ikke i sig selv til, at afgørelserne ophæves, jf. eksempelvis UfR 2000.1504 H og UfR 2002.752 H.

I UfR 2002.752 H var der henvist til en forkert retsregel i de omhandlede afgørelser. Højesteret fandt, at fejlen i begrundelsen ikke var af en sådan betydning, at afgørelsen derfor kunne anses for ugyldig. I UfR 2000.1504 H var begrundelsen for Landsskatterettens afgørelse reelt ikke eksisterende. Skatteyderen gjorde gældende, at begrundelsen var mangelfuld, og Skatteministeriet erkendte, at den del af kendelsen, der vedrørte skønsudøvelsen, kunne være begrundet bedre. Højesteret udtalte imidlertid, at:

"Da Landsskatterettens kendelse af 30. november 1994 heller ikke findes at være så mangelfuldt begrundet, at dette kan medføre, at afgørelsen tilsidesættes som ugyldig, stadfæste Højesteret herefter i det hele dommen."

Der skal således ganske meget til, førend en afgørelse lider af så alvorlige mangler, at afgørelsen er ugyldig. I forvaltningsretten i almindelighed har man da også forladt tanken om, at sagsbehandlingsfejl pr. automatik medfører ugyldighed, hvilket den af A påberåbte dom i SKM 2003.248 ØLR også er udtryk for.

I SKM 2003.248 ØLR havde skatteforvaltningen truffet afgørelse om ændret skatteansættelse for indkomståret 1993. Afgørelsen indebar, at forvaltningen samtidig traf beslutning om, at betingelserne for suspension af ligningsfristen i den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, var opfyldt. Sidstnævnte afgørelse fremgik imidlertid ikke af den meddelelse, der tilgik skatteyderen, idet den hverken omtalte den ordinære ligningsfrist i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, eller hjemmelen til og grundlaget for suspension i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 4. Østre Landsret fandt, at skatteforvaltningens afgørelse led af en væsentlig mangel, som måtte antages at have haft betydning for skatteyderens vurdering af sine muligheder for at anfægte afgørelsen.

Afgørelsen udtrykker det almindeligt anerkendte synspunkt om, at manglerne ved afgørelsen skal have væsentlig betydning for enten resultatet - eller som tilfældet var i sagen - en direkte betydning for skatteyderens handlemuligheder. Der er ikke tale om sådanne fejl i nærværende sag.

Som også illustreret ved denne afgørelse anlægger domstolene indenfor skatteretten konsekvent en "ren" væsentlighedsvurdering - dvs. om manglen har været af konkret væsentlig betydning for skatteyderen, jf. også UfR 2007.225 H.

I nærværende sag foreligger der ikke fejl, som har haft betydning for selve afgørelsen eller As retsstilling. Der er således ikke tvivl, endsige uenighed om sagens materielle udfald - alene om formelle regler er til hinder herfor. A har heller ikke været i tvivl om, hvilke retsregler der har været i spil, eller på hvilken baggrund skattemyndighederne agtede at træffe afgørelse. Således fremgår det eksempelvis af Skattestyrelsens afgørelse (bilag 2, s. 4ff), at As rådgiver opstillede en tidslinje med beskrivelser af hændelsesforløbet i relation til fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. A har således været fuldt ud bekendt med skattemyndighedernes beslutningsgrundlag.

A har ikke godtgjort eller anført forhold, der kan begrunde, at afgørelserne led af væsentlige mangler, som har haft konkret betydning for udfaldet af sagen eller hans muligheder for at anfægte afgørelsen, jf. tillige UfR 2008.2538 H.

Skattemyndighedernes afgørelser er således gyldige.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

 

Rettens begrundelse og resultat

Der er enighed om, at indbetalingerne på A konto i 2014 og 2015 på i alt 1.085.000 kr. fra G1 udgør skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4 og skulle medregnes i den personlige indkomst efter personskattelovens § 3. Der er ligeledes enighed om, at fristen efter skatteforvaltningsloven § 26 for fremsendelse af varsel om ændring af skatteansættelsen for årene 2014 og 2015 er overskredet.

A har forklaret, at han ved siden af sit arbejde i G2, udførte arbejde for andre virksomheder tilhørende virksomhedens ejer og har erkendt, at indbetalingerne på i alt 1.085.000 vedrørte betaling for dette arbejde. På denne baggrund og henset til beløbenes størrelse finder retten det ubetænkeligt at tilsidesætte A forklaring om, at han på grund af personlige problemer ikke havde registreret, at beløbene var indbetalt på hans konto. Retten finder herefter, at A i hvert fald ved grov uagtsomhed, har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget ansættelse af indkomsten for 2014 og 2015 på et urigtigt grundlag, ved at undlade at selvangive indkomsten. Det følger herefter af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at der uanset fristen i § 26 kan foretages ændring af ansættelsen af indkomsten.

Spørgsmålet er herefter om skattemyndighederne har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skatteforvaltningen er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den skattepligtige. Det følger af retspraksis, at kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor skatteforvaltningen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1. nr. 5.

Skattestyrelsen anmodede ved brev af 9. marts 2021 A om skriftligt at redegøre for og dokumentere, hvad de overførte beløb i 2014 og 2015 vedrørte. Da henvendelsen forblev ubesvaret, rykkede Skattestyrelsen ved brev af 30. marts 2021 for svar med frist til den 12. april 2021. Retten finder, at det først var efter udløb af denne frist, at Skattestyrelsen på baggrund af den manglende dokumentation og redegørelse for overførslerne, kunne vurdere, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skattekontrollovens § 27, stk. 1, nr. 5. Den omstændighed, at der i 2017 som led i projekt "Money Transfer" blev uploadet oplysninger i Skats datawarehouse om indbetalingerne kan ikke føre til at fristen skal regnes fra et tidligere tidspunkt. Skattestyrelsen har således overholdt varslingsfristen, idet varslingsskrivelsen blev fremsendt den 13. april 2021.

Herefter, og da der ikke findes at foreligge mangler ved begrundelsen af Skatteankenævnets afgørelse, der kan føre til et andet resultat tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 55.000 kr.

Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet frifindes.

            

A skal til Skatteministeriet inden 14 dage betale sagsomkostninger med 55.000 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.