SKAT har ved afgørelse af 29. august 2017 forhøjet selskabet H1´s skattepligtige indkomst med i alt 2.522.772 kr. for indkomståret 2014.

Landsskatteretten afviser klagen, da H2 A/S ikke anses for klageberettiget i henhold til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2.  

Faktiske oplysninger
H1 blev stiftet den 31. oktober 2003 og blev opløst efter konkurs den 21. juni 2016.

H1 indgik i indkomståret 2014 som moder- og administrationsselskab i en sambeskatning, der omfattede datterselskaberne H2 A/S, H3 og H4 A/S.

SKAT har ved afgørelse af 29. august 2017 forhøjet H1´s skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 med 2.522.722 kr. Som konsekvens heraf har SKAT nedsat H2 A/S’ underskud, som indgår i sambeskatningsopgørelsen, med 2.522.722 kr.

Selskabets opfattelse
Repræsentanten har på vegne af H2 A/S påklaget SKATs afgørelse af 29. august 2017 vedrørende H1 om H1’s skatteansættelse for indkomståret 2014 med påstand om, at H1’s skattepligtige indkomst skal nedsættes med 2.522.722 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. anført følgende:

"H1 blev opløst efter konkurs den 12. juni 2016. For indkomståret 2014 fungerede selskabet som administrationsselskab i en sambeskatningskreds, som derudover bestod af:
- H3, CVR-nr. […] (opløst ved fusion den 22. april 2015);
- H4 A/S, CVR-nr. […]; samt
- H2 A/S, CVR-nr. […].

Vi anser således H2 A/S for at være part i sagen, da selskabet i kraft af den afledte ændrede fordeling af underskud i sambeskatningskredsen for indkomståret 2014 kan anses for at have en konkret, væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2.

(…)

Betingelser for opnåelse af ret til rentefradrag og sagens faktiske omstændigheder

Det fremgår af ligningslovens § 5, stk. 1 at:
"Renteudgifter fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori rente forfalder til betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6, 7 og 8."

Det følger herefter af ligningslovens § 5, stk. 8, 3. pkt. at:
"Renteudgifter mv. anses ved anvendelsen af reglerne i dette stykke for betalt, når de af et pengeinstitut, en bankier eller vekselerer tilskrives den skattepligtiges kassekredit eller lignende løbende mellemværende, uden at kreditten herved overstiger det aftalte maksimum."

H1 indgik pr. 8. oktober 2014 en ny samarbejdsaftale med F1-Bank, hvor den aftalte kreditramme blev fastlagt til 56.209 t.kr. efter fradrag på 20.000 t.kr. primo 2015.

Pr. 31. december 2014 udgjorde selskabets bankgæld 78.732.153,65 kr. efter tilskrivning af renter for 2014, og saldoen efter denne rentetilskrivning har derfor holdt sig inden for den aftalte kreditramme. Samtidig blev der aftalt en oprulning af renter indtil afvikling af lånet kunne påbegyndes. Nedtrapning af kreditrammen skulle derefter ske over en periode på fire år (2015-2018) i takt med udlodning af forventede udbytter fra H2 A/S. Der henvises til samarbejdsaftalen samt udsnit af e-mail korrespondance med F1-Bank, hvor det bekræftes, at der er handlet inden for de aftale kreditrammer - se bilag 3 og 4.

Sammenfatning
Det er således vores opfattelse, at H1 har været berettiget til at fradrage de ovenfor anførte rentebetalinger i dets skattepligtige indkomst for indkomståret 2014, idet renterne kan anses for været betalt i forbindelse med, at selskabets kreditgiver, F1-Bank, har tilskrevet renterne til selskabets hovedstol/eksisterende gæld indenfor de i øvrigt aftalte kreditrammer.

Det er vores påstand, at SKATs afgørelse af 29. august 2017 bør ændres, således at selskabets, herunder sambeskatningskredsens, oprindeligt selvangivne indkomst for indkomståret 2014 fastholdes, og SKATs ændring af selskabets skattepligtige indkomst, herunder den afledte ændrede fordeling af indkomst efter fordeling af underskud i sambeskatningen, annulleres.

Skattestyrelsens udtalelse
Af Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse fremgår bl.a.:

"Det fremgår af sagens oplysninger, at det er datterselskabet H2 A/S, som har påklaget afgørelsen vedrørende skatteansættelsen for dets moderselskab H1. Afgørelsen er således ikke direkte rettet til H2 A/S, men til selskabets moderselskab.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at H2 A/S som datterselskab ikke kan anses for at have en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i afgørelsen for moderselskabet, og at datterselskabets klage over skatteansættelsen for moderselskabet derfor skal afvises. Skatteankestyrelsen har derfor ikke taget stilling til klagers materielle indvendinger i sagen.

Skattestyrelsen bemærker i den forbindelse, at Skatteankestyrelsens indstilling er adresseret til moderselskabet, uanset at det er datterselskabet, der har klaget over moderselskabets skatteansættelse.

Hvis Landsskatteretten måtte nå frem til, at datterselskabet kan anses for klageberettiget over skatteansættelsen for moderselskabet, fastholder Skattestyrelsen, at afgørelsen er korrekt og skal opretholdes. Der er ikke i klagen fremkommet nye oplysninger, der kan ændre Skattestyrelsens opfattelse."

Af repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse fremgår bl.a.:

"Vores bemærkninger

Vi skal fastholde vores principale påstand, som også er nævnt i vores oprindelige påklage af 28. november 2017, og som vedrører spørgsmålet om hæftelse efter ophør af sambeskatning jf. SEL § 31 henholdsvis SEL § 31, stk. 6, sidste punkt.

Vi gav i vores påklage udtryk for, at vi vil søge en afklaring af hæftelsesspørgsmålet, forinden det er relevant at tage stilling til det materielle indhold af, og baggrunden for, forhøjelsen af den skattepligtige indkomst i H1 for indkomst året 2014, herunder spørgsmålet om klageberettigelse.

Vi bemærker, Skatteankestyrelsen agter at afvise klagen, og at Skattestyrelsen udtaler følgende:

"Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at H2 A/S, som datterselskab, ikke kan anses for at have en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i afgørelsen for moderselskabet, og at datterselskabets klage over skatteansættelsen for moderselskabet derfor skal afvises."

Vi betragter Skattestyrelsens udtalelse, og Skatteankestyrelsens indstilling og foreløbige vurdering i sagen, jf. ovenfor, vedrørende spørgsmålet om klageberettigelse, som en indrømmelse af, at H2 A/S ikke hæfter for den skat, som pålignes H1 jf. SEL § 31, stk. 6, sidste punkt, da Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen ikke anser H2 A/S for at være klageberettiget i sagen om påklagen af indkomstforhøjelsen i moderselskabet på grund af manglende væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i sagen jf. ovenfor.

Måtte Skatteankestyrelsen, mod forventning, komme frem til, at H2 A/S hæfter for den skat, der er pålignet H1 for indkomståret 2014, er det fortsat vores subsidiære påstand, at H2 A/S kan anses for klageberettiget , som følge af have en væsentlig , direkte og individuel retlig interesse i afgørelsen for moderselskabet som følge af hæftelsesproblematikken, at sagen derfor bør behandles, og at H1 bør indrømmes ret til fradrag for renteudgifterne på i alt 2.522.722 kr. ved beregningen af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2014, og at der således ikke er grundlag for at korrigere selskabets skattepligtige indkomst for året.

Vi henviser i øvrigt til vores oprindelige påstande og argumentation i vores påklage af 28. november 2017."

Landsskatterettens afgørelse
Af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, fremgår, at en klage til Landsskatteretten kan indgives af enhver, der har væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over.

Den påklagede afgørelse vedrører skatteansættelsen for H1.

Afgørelsen er således ikke direkte rettet mod H2 A/S, men til selskabets moderselskab. H2 A/S anses som datterselskab ikke for at have en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i afgørelsen. Der kan henvises til SKM2014.856.BR. og SKM2018.103.LSR.

Det bemærkes, at det forhold, at H2 A/S i det indkomstår, afgørelsen vedrører, var datterselskab i en sambeskatning, der omfattede H1 som administrationsselskab, ikke medfører, at H2 A/S får en direkte interesse i afgørelsen. Datterselskabets interesse i ændringen af fordelingen af underskud i sambeskatningsindkomsten anses som en afledet økonomisk interesse.

Landsskatteretten afviser derfor klagen. Landsskatteretten har herved ikke taget stilling til sagens materielle indhold.