Dato for udgivelse
02 Dec 2020 12:20
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
02 Nov 2020 12:00
SKM-nummer
SKM2020.487.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
24. afdeling S-1539-20
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, skattesvig, aktionærlån, revisorpåtegning
Resumé

T var tiltalt for forsætlig skattesvig for indkomstårene 2014-2016, hvor han havde undladt inden 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelserne at meddele told- og skatteforvaltningen om sine hævninger fra selskabet samt groft uagtsomt for samme år ikke at have selvangivet værdien af fri bil. Han havde derved unddraget for i alt 313.446 kr. i skat. Sagen vedrørte ulovlige aktionærlån omfattet af lovændringen i august 2012 samt manglende selvangivelse af værdien af fri bil.

T forklarede, at han var ejer af og direktør i selskabet, ikke interesserede sig nærmere for indholdet af årsrapporter, han underskrev vedrørende årsregnskaberne for 2014, 2015 og 2016, bortset fra nøgletallene, og at han ikke gjorde sig nærmere bekendt med eller spurgte ind til revisors påtegning, hvoraf det fremgik, at der var ydet ledelsens ulovlige lån i strid med selskabsloven, og at ledelsen kunne ifalde ansvar herfor.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen vedrørende de ulovlige aktionærlån, henset til at T havde holdt sig i bevidst uvidenhed om den skattemæssige betydning af hans hævninger fra selskabet, selvom det for ham må have fremstået som overvejende sandsynligt, at han ved ikke at forholde sig nærmere til indholdet af revisors påtegninger og ved ikke at give told- og skatteforvaltningen meddelelse om hævningerne i forbindelse med modtagelse af årsopgørelserne ville unddrage det offentlige skat. T havde erkendt forholdene vedrørende fri bil og dømtes i overensstemmelse hermed tillige for dette forhold. T idømtes en bøde på 240.000 kr.

Landsretten stadfæstede byretsdommen.

Reference(r)

Skattekontrollovens § 16, stk.  3, jf. stk. 1 (nu § 83, stk. 4, jf. stk. 1)

Skattekontrollovens § 16, stk. 2, jf. stk. 1 (nu § 83, stk.5, jf. stk. 1)

Henvisning

Den juridiske vejledning A.C.3.

Østre Landsrets dom af 2. november 2020, 24. afdeling 

Parter

Anklagemyndigheden

mod

(advokat Jan Hollmen Olesen, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Thomas Lohse, Steen Mejer og Nina Fischer Rønde (kst.)

Retten i Odenses dom af 18. maj 2020 (7-11019 /2019) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet PJ.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han gennemgik regnskabet med revisoren en gang om året. Han så ikke revisionsprotokollaterne. Han har heller ikke spurgt efter dem. Han har ikke sagsøgt sin tidligere revisor R1-revisor, som er overtaget af BDO, da der var en kort ansvarsfraskrivelse, hvor de "vaskede hænder". Foreholdt årsrap­port for 2014 er det hans stempel og underskrift under "ledelsespåtegning" 27. maj 2015. Han har ikke set den uafhængige revisors erklæring af samme dato. Når han skulle skrive under, var det hele gjort klart til hans underskrift med afkrydsning for, hvor han skulle skrive under. Fremgangsmåden har været den samme for hvert af årene frem til 2017. Han tænkte blot, at hævninger i løbet af året skulle være betalt tilbage den 31. december i året. Tilbagebetaling er sket løbende, således at der overordnet set er sket tilbagebetaling ved årsskiftet. Han har drevet virksomhed i selskabsform siden 1999. Det gik op for ham i 2017, at han ikke måtte låne penge af sit selskab uden at betale skat af beløbet. Det var primært to personer fra revisionsfinnaet R1-revisor, han talte med, typisk kun en af dem ad gangen. Han hævede typisk mange gange i løbet af året.

Vidnet PJ har supplerende forklaret blandt andet, at hævningerne på kontoen anses som ulovlige lån, som bliver beskattet. Når hovedaktionæren låner mere, end vedkommende har til gode hos selskabet, skal der ske beskatning. Han har beskattet de hævede beløb udbytteskat. Beskatningen bygger på selskabets egen bogføring. Der er ikke nogen skønsudøvelse i det for ham. Der kan  siges at være  tale om en dobbeltbeskatning, fordi man både bliver beskattet af det hævede beløb og samtidig skal betale det tilbage.

Beskatningen bygger på en regel, der vistnok blev indført omkring 201 2. Der var ikke no­gen overgangsperiode eller -regler.

Landsrettens begrundelse og resultat

Forhold 1,2 og 3

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet.

Straffen findes passende.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

____________________________________________________________________________________________

Byrettens dom afsagt den 18. maj 2020 Rettens nr. 7-11019/2019

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T

Afsagt af byretsdommer

Bolette Lysbjerg Olsen dommerfuldmægtig

Anklageskrift er modtaget den 17. december 2019 . T er tiltalt for

1.

overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jfr. stk. 1 (nu § 83, stk. 4, jfr. stk. 1), ved for indkomståret 2014 med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt - inden 4 uger efter selvangivelsesfristens udløb den 1. maj 2015, ved modtagelse af årsopgørelse af den 6. marts 2015 - at meddele SKAT, at den skattepligtige indkomst var ansat for lavt med 120.831 kr., idet den ikke indeholdt hævninger fra selskabet G1, cvr.nr. x.., som skal beskattes som udbytte, hvorved det offentlige blev unddraget 43.369 kr. i skat.

2.

overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jfr. stk. 1 (nu § 83, stk. 4, jfr. stk. 1), ved for indkomståret 2015 med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt - inden 4 uger efter selvangivelsesfristens udløb den 1. maj 2016, ved modtagelse af årsopgørelse af den 11. marts 2016 - at meddele SKAT, at den skattepligtige indkomst var ansat for lavt med 87.967 kr., idet den ikke indeholdt hævninger fra selskabet G1, cvr.nr. x.., som skal beskattes som udbytte, hvorved det offentlige blev unddraget 29.461 kr. i skat.

3.

overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 3, jfr. stk. 1 (nu § 83, stk. 4, jfr. stk. 1), ved for indkomståret 2016 med forsæt til at unddrage det offentlige skat, at have undladt - inden 4 uger efter selvangivelsesfristens udløb den ) . maj 2017, ved modtagelse af årsopgørelse af den 10. marts 2017 - at meddele SKAT, at den skattepligtige indkomst var ansat for lavt med 125.785 kr., idet den ikke indeholdt hævninger fra selskabet G1, cvr.nr. x.., som skal beskattes som udbytte, hvorved det offentlige blev unddraget 45.239 kr. i skat.

4.

overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 2, jfr. stk. 1 (nu§ 83, stk. 5, jfr. stk. 1), ved for indkomståret 2014 groft uagtsomt at have undladt - inden 4 uger efter selvangivelsesfristens udløb den l. maj 20) 5, ved modtagelse af årsopgørelse af den 6. marts 2015 - at meddele SKAT, at den skattepligtige indkomst var ansat for lavt med 160.343 kr., idet den ikke indeholdt beskatning af fri bil, hvorved det offentlige blev unddraget 73.338 kr. i skat.

5.

overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk.  2,  jfr.  stk.  1  (nu§  83,  stk. 5, jfr. stk. 1), ved for indkomståret 2015 groft uagtsomt at have  undladt  - inden 4 uger efter selvangivelsesfristens udløb den  1. maj 2016, ved modtagelse af årsopgørelse af den 11. marts 2016 - at meddele SKAT, at den skattepligtige indkomst var ansat for lavt med 14 2.927 kr., idet den ikke indeholdt beskatning af fri bil, hvorved det offentlige blev unddraget 64.094 kr. i skat.

6.

overtrædelse af skattekontrollovens § 16, stk. 2, jfr. stk. 1 (nu § 83, stk. 5, jfr. stk. 1), ved for indkomståret 2016 groft uagtsomt at have undladt - inden 4 uger efter selvangivelsesfristens udløb den 1. maj 20 I 7, ved modtagelse af årsopgørelse af den 10. marts 2017 - at meddele SKAT , at den skattepligtige indkomst var ansat for lavt med 125.542 kr., idet den ikke indeholdt beskatning af fri bil, hvorved det offentlige blev unddraget 57.945 kr. i skat.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1-3. Tiltalte har erkendt sig skyldig forhold 4-6.

Sagens oplysninger

Tiltalte har forklaret, at han driver tømrervirksomheden G1 og har gjort det i mange år. De har altid været mellem 4 og 8 mand afhængig af, hvor meget der er at lave. Han udfører ikke selv tømrerarbejde længere, men skaffer opgaver og udarbejder tilbud til kunderne. G1 ejes 100 % af et holdingselskab. Der er tre selskaber i koncernen, som han ejer 100 %. Han har altid haft en bogholder til at lave den daglige bogføring og en revisor til at lave regnskab. Den bogholder, han har nu, har han haft i 6-8 år. Han fik ny revisor i 2017. Frem til 2017 brugte han R1-revisor, som han hav­de brugt siden 1999. Bogholderen kom jævnligt og tog sig af bogføringen, revisoren mødtes han primært med, når der skulle laves årsregnskab. Han er enig i det anførte omkring fri bil, og han er også enig i, at han foretog hæv­ninger på G1' firmakonto, som han ikke indberettede til SKAT, men han var ikke klar over, at han skulle beskattes af hævningerne. De pen­ge, han hævede på firmaets konto, brugte han privat, f.eks. på kaffe, restau­ranter og lignende, men han betalte altid pengene tilbage til firmaets konto, nogen gange dagen efter, andre gange når han fik løn. Han brugte på en må­de firmaets konto som en bank, når han manglede penge privat. Han var ikke klar over, at man bliver beskattet i det øjeblik, man modtager pengene. Hans revisor sagde aldrig til ham , at han ikke måtte hæve på firmaets konto. I maj 2014 holdt han møde med revisoren for at gennemgå årsrapporten for 2013. Revisoren kom altid med en hel stak bilag, men de gennemgik dem ikke mi­nutiøst, og han var selv kun interesseret i, om han havde tjent penge, så han spurgte kun ind til nøgletallene og stemplede ellers rapporten med sin under­skrift der, hvor revisoren sagde, han skulle skrive under. Han blev på et tids­punkt foreholdt af revisoren, at han havde foretaget hævninger på firmaets konto, men revisoren havde bare sagt til ham, at han skulle indbetale et beløb på omkring 7.000 kr. til firmaets konto, så "kassen passede", og så gjorde de ikke mere ved det. Det var først, da han fik ny revisor i 2017, at han blev klar over, at han kom til at betale "dobbelt skat" af de penge, han hævede, fordi den nye revisor rådgav ham om det. Han havde indtil da altid troet, at hvis han bare betalte pengene tilbage, var det ok. Han fik aldrig vejledning af sin tidligere revisor om, at der var noget, der hed ulovlige aktionærlån. Han var heller ikke opmærksom på, at der stod noget i revisorpåtegningerne om, at der var lånt penge ud i strid med selskabsloven, og at han som ledelse kunne ifalde ansvar for det. Han fik aldrig nogen dybdegående forklaring på, hvad han skulle forstå ved påtegningen. Han spurgte heller ikke selv ind til det.

Der var så mange sider at gå igennem. Hvis de skulle gennemgå det hele, skulle de sidde der i to dage. Han var kun koncentreret om årets resultat. Møderne med revisoren tog omkring I ½ time. Han læste aldrig revisionspro­tokollateme eller årsrapporterne fra ende til anden, heller ikke påtegningerne. Han regnede med, at revisoren sagde til ham, hvad han måtte og ikke måtte, og revisoren forklarede ham aldrig "på dansk", hvad påtegningen betød. Hans bogholder sagde heller aldrig noget, selvom hun så både hævningerne og tilbageførslerne. Det er det samme for alle årene indtil 2017, han så ikke påtegningerne eller vidste ikke, hvad det betød. Det var ikke forsætligt, at han unddrog skat, det var uagtsomt, og det er stoppet nu. Han fik ny revisor på grund af afgørelserne fra SKAT om, at hans skat var ændret. R1-revisor revision blev opkøbt af BDO, og der var skriverier om, at han ikke var blevet vejledt ordentligt, men det blev ikke til mere.

PJ har forklaret, at han er ansat hos Skattestyrelsen, og at han som led i sit arbejde har beskæftiget sig med sagen. Han begyndte at interessere sig for sagen, fordi der var et projekt  angående revisorpåtegnin­ger, hvor man kiggede efter ulovlige aktionærlån. Det gjorde man, fordi låne­ne blev gjort skattepligtige i 2012. Reglerne er sådan, at når en aktionær har gæld til et selskab, skal der ske beskatning. I sagen havde tiltalte gæld til G1, derfor traf han afgørelse om, at tiltaltes skat skulle ændres. Der kan være tilfælde, hvor en hævning er udtryk for en fejl, men i denne sag var der hele tiden et mellemværende, og det er ulovligt. Det er ikke selskabet, der har pligt til at indberette hævningerne, for det er ikke løn eller andet. Det er modtageren, der skal beskattes af lånene enten som løn eller udbytte.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1, 2 og 3

Efter tiltaltes forklaring sammenholdt med sagens dokumenter lægges til grund, at tiltalte i indkomstårene 2014, 2015 og 2016 foretog hævninger fra selskabet G1 i det i tiltalen nævnte omfang, og at tiltalte undlod at medtage hævningerne som en del af den skattepligtige indkomst i forbindelse med modtagelse af årsopgørelser fra SKAT for de nævnte indkomstår.

Tiltalte har forklaret, at han som ejer af og direktør i selskabet G1 ikke interesserede sig nærmere for indholdet af de årsrapporter, han under­ skrev vedrørende årsregnskaberne for 2014, 2015 og 2016, bortset fra nøgle­tallene, og at han ikke gjorde sig nærmere bekendt med eller spurgte ind til revisors påtegning, hvoraf fremgik, at der var ydet ledelsen ulovlige lån i strid med selskabsloven, og at ledelsen kunne ifalde ansvar herfor.

Tiltalte holdt sig således bevidst uvidende om den skattemæssige betydning af hans hævninger fra G1, selvom det for ham må have fremstået som overvejende sandsynligt, at han ved ikke at forholde sig nærmere til ind­holdet af revisors påtegninger og ved ikke at give SKAT meddelelse om hævningerne i forbindelse med modtagelse af årsopgørelserne ville unddrage det offentlige skat. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Forhold 4, 5 og 6

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op­lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til en bøde på 240.000 kr., jf. skattekontrollovens § 83, stk. 4 og 5, jf. stk. 1.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, T, skal betale en bøde på 240.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.