Parter:
Skatteministeriet
(v/advokat Mattias Chor)
mod
A
(v/advokat Christian Falk Hansen)
Dom er afsagt af landsretdommere
Hans-Jørgen Nymark Beck, Rikke Foersom og Thomas Klyver har deltaget i ankesagens afgørelse.
Retten i Kolding har den 12. december 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS5918/2018-KOL).
Påstande
Appellanten, Skatteministeriet, har påstået frifindelse for As påstand om hel eller delvis genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011 og 2012.
Skatteministeriet har påstået byrettens dom stadfæstet over for As påstand om hel eller delvis genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2013.
Skatteministeriet har endvidere nedlagt en påstand om, at As til Skatteministeriet skal betale 34.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 9. januar 2020.
Indstævnte, A, har påstået byrettens dom stadfæstet for så vidt angår påstanden om hel eller delvis genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2011 og 2012.
A har gentaget sin påstand for byretten om, at Skatteministerieriet skal anerkende, at han er berettiget til hel eller delvis genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2013.
Forklaringer
A har afgivet supplerende forklaring. Endvidere har EL afgivet forklaring.
A har forklaret, at han ikke førte et kørselsregnskab vedrørende de omhandlede biler, da han ikke kørte i bilerne privat og heller ikke gjorde sig tanker om at gøre det. Bilerne blev alene anvendt til erhvervsmæssig kørsel.
Mange af hans opgaver blev løst hos kunderne, og virksomhedens biler skulle afspejle virksomhedens profil. Han havde andre biler til rådighed privat og kørte aldrig privat i virksomhedens biler. Han kender reglerne om beskatning af firmabil. Han har drevet forretning i ca. 20 år og driver et ærligt firma. Han og hans hustru havde gennem hele den relevante periode 2-3 biler til rådighed i husstanden, hvilket til fulde dækkede familiens kørselsbehov.
G1 A/S havde forud for leasingen af den omhandlede bilmærke-1 haft nogle ældre leasede biler af lignende karakter til erhvervsmæssig kørsel. Han har selv haft firmabil tidligere. Han har også haft andre ordninger vedrørende firmabil. Hans anciennitet i virksomheden går tilbage til 1999. Han tror, at han havde firmabil, da ansættelseskontrakten fra 2008 blev indgået. Spørgsmålet om firmabil eller kørselsgodtgørelse blev ikke overvejet i forbindelse med indgåelse af ansættelseskontrakten.
En bilmærke-1 er en "ulv i fåreklæder". Hans kunder kender bilen, der ligner de øvrige biler i samme serie, men har en større motor. Han skiftede til Bilmærke-2, idet han havde mulighed for det. Virksomheden gik godt, og de havde fået endnu bedre fat i de velhavende kunder. Det var hans bilforhandler, der sørgede for, at en anden overtog bilmærke-1, selvom leasingsaftalen ikke var udløbet. Han valgte en Bilmærke-2 på grund af dens æstetiske udtryk. Når det var dårligt vejr, kørte han ikke i Bilmærke-2. Bilmærke-2 stod stille i ca. to måneder i vinterperioden.
G1 A/S havde leaset en anden bilmærke-1, der var stillet til rådighed for en ansat. Som direktør er det ham, der tegner firmaet udadtil. LS, som kørte i den anden leasede bilmærke-1, var projektleder og talte primært med håndværkere og ikke med kunderne. Foreholdt LSs forklaring for byretten forklarede han, at der kunne være kunder med til de møder, som LS deltog i som projektleder, men at LS ikke udførte opsøgende arbejde i forhold til at få kunderne i hus.
Han er bevidst om reglerne om beskatning af firmabil i relation til bl.a. betydningen af firmabilernes alder. Han var ikke bevidst om, at der skulle være udarbejdet en fraskrivelseserklæring. Han har - som sin søn - haft lyst til at køre en tur i bilmærke-2. Han kunne have kørt en tur i den, men han gjorde det ikke, da han var klar over, at han i så fald ville blive beskattet af værdien af bilen.
EL har forklaret, at han er selvstændig tømrer. Derudover har han nogle ejendomme. I 2011-2013 var han ansat hos G1 A/S som kørende sælger. Han husker, at virksomheden leasede en bilmærke-1 og en bilmærke-2. Bilmærke-1 havde virksomheden kun i kort tid.
A brugte bilmærke-2 som firmabil, når han kørte ud til kunder. Han har en enkelt gang selv kørt i bilen, idet han og A skulle sammen til kundemøder i Y1-By. Det var en særlig bil. Han er ret sikker på, at A ikke brugte bilen privat. Han har ikke set A køre privat i bilen. Han husker, at han overhørte en opringning, hvor A blev spurgt om kørsel i bilmærke-2 i forbindelse med en konfirmation. A svarede, at han ikke kunne hjælpe, da han ikke kunne køre i bilen privat.
Som kørende sælger kørte han ud til kunder og fortalte om virksomhedens mange særlige produkter. Han kørte også ud til møder med arkitekter og velhavende kunder. Han havde ind imellem møder med kunder som led i opsøgende arbejde. Virksomheden havde en bilmærke-1, som han nogle gange kørte i. Det var en varevogn på gule plader.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Skatteministeriet har vedrørende spørgsmålet om beskatning for maskeret udlodning yderligere anført, at SKAT skønsmæssigt har ansat bilens markedspris til 250.000 kr. i december 2013, og at A ikke har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn.
Skatteministeriet har endvidere anført, at ministeriet har betalt de sagsomkostninger, som A blev tillagt ved byrettens dom. Ministeriet har derfor krav på tilbagebetaling af 34.000 kr. med renter fra den 9. januar 2019, hvor ankestævningen blev indleveret, i det omfang byrettens omkostningsafgørelse bliver ændret til ugunst for A.
A har yderligere anført, at den del af sagen, der angår skatteansættelsen for 2013, under alle omstændigheder skal genoptages, såfremt landsretten mener, at der er grundlag for beskatning af maskeret udlodning, idet SKAT har gennemført udlodningsbeskatningen ud fra en udokumenteret vurdering af bilens handelspris.
Landsrettens begrundelse og resultat
Genoptagelse af As skatteansættelser for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 kan ske, hvis der fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af ansættelserne, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.
G1 A/S leasede fra juni 2011 til september 2011 en bil af mærket bilmærke-1 og fra september 2011 til juni 2012 en bil af mærket bilmærke-2.
A havde som hovedaktionær og direktør i G1 A/S rådigheden over de leasede biler. A og selskabet havde adresse i samme ejendomskompleks, og bilerne henstod således på As private bopæl.
Det følger af retspraksis, at der under sådanne omstændigheder er en skærpet formodning for, at bilerne også har været stillet til rådighed for A privat.
A har supplerende til grundlaget for skattemyndighedernes afgørelse af 24. april 2015 afgivet forklaring om bilernes anvendelse. Forklaringen er suppleret af forklaringer fra to vidner, der var ansat i virksomheden i perioden.
Der er ikke ved forklaringerne eller i øvrigt fremkommet oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en hel eller delvis genoptagelse af skatteansættelserne for 2011 og 2012.
Landsretten tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge for disse indkomstår.
Det er ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige ansættelse af den omhandlede bilmærke-1. Herefter og af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at der ikke er fremkommet oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en hel eller delvis genoptagelse af skatteansættelsen for 2013.
Landsretten tiltræder derfor, at Skatteministeriets påstand om frifindelse er taget til følge for dette indkomstår.
Efter sagens udfald tager landsretten påstanden om, at A til Skatteministeriet skal betale 34.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 9. januar 2019, til følge.
I sagsomkostninger for begge retter skal A til Skatteministeriet betale 114.000 kr. 110.000 kr. af beløbet er til udgifter til advokatbistand inkl. moms, og 4.000 kr. er til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens karakter og omfang.
THI KENDES FOR RET:
Skatteministeriet frifindes.
A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale 34.000 kr. med procesrente fra den 9. januar 2019.
I sagsomkostninger for begge retter skal A inden 14 dage betale
114.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.