Parter
H1
(v/advokat Torben Stenius)
mod
Skatteministeriet
(v/advokat Tim Holmager)
Afsagt af Byretsdommer
Lone Molsted
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 4. april 2019. Sagen angår, om sagsøger trods overskridelse af klagefristen har krav på at få realitetsbehandlet sin klage over Skattestyrelsens afgørelse af 26. september 2018 ved Landsskatteretten.
Sagsøgeren, H1, har fremsat følgende påstand:
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagen hjemvises til realitetsbehandling ved Skatteankestyrelsen - alt i overensstemmelse med den af sagsøger den 19. december 2018 indgivne klage.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af SE, SN, PA og KD.
SE har forklaret, at H1 startede i 1999 som en personligt drevet virksomhed. I 2006 blev det et ApS. Han er direktør og eneanpartshaver. Selskabet laver som navnet siger alt muligt inden for serviceydelser. Det kan være rengøring, trappevask, reparationer m.v. Hans kunder er private firmaer. G1, som er en af hans kunder, er et stort ejendomsfirma, der også har hoteller. Han har haft et samarbejde med dem i over 6 år og har stadig et samarbejde med dem. Forevist en faktura for arbejde i december 2014 forklarede han, at det er en faktura for udført viceværtarbejde. Det kunne være reparationer m.v., som de tog rundt og udførte på ejendommene. G1 betalte et fast beløb hver måned, først 50.000 kr. og senere 75.000 kr., fordi der kom mere arbejde.
Forevist en faktura af 2. november 2016 fra H1 til G1 for oktober 2016 forklarede han, at der var tale om fakturering for rengøring. Der var tale om trappevask, vinduesrengøring m.v.
Forevist bilag 7, en timespecifikation, forklarede han, at de sendte fakturaer hver måned. G1 ville have specifikationer, og det er den specifikation, bilaget indeholder. Den blev sendt med fakturaen. Den blev gennemgået og godkendt.
Forevist en faktura fra H1 til G2 vedrørende januar 2015 forklarede han, at der var tale om køkkenarbejde i bred forstand. Han har haft kunden siden januar 2015. Der var ikke så meget arbejde i januar efter jul men der blev mere arbejde i de følgende måneder. De blev også tilkaldt, hvis der var sygdom. Hans virksomhed var meget fleksibel.
G3, hvortil der også er sendt fakturaer, var samme slags virksomhed som G2. Firmaerne havde samme ejer, men det var to forskellige firmaer. Arbejdsopgaverne var de samme.
Alle de ydelser, H1 leverede, blev udført af firmaet, vikarer eller underleverandører. I 2015 - 2017 havde han flere ansatte. Han husker ikke hvor mange. De var ikke ansat på fuld tid. Der var mere end to ansatte. De var studerende og måtte derfor ikke arbejde fuld tid. De arbejdede nogle timer. De andre firmaer, han brugte, er dem, der er nævnt i Skattestyrelsens afgørelse side 4. Han havde samarbejdsaftaler med dem. Han kom i kontakt med firmaerne via en kontaktperson, der havde kontakt til firmaerne. Der var tre eller fire kontaktpersoner. En hed NM. Han kommer fra Y1-land. NM ringede til ham og rekvirerede folk. Han har også navnene på de andre kontaktpersoner og deres telefonnumre. Han husker også en direktør. Det var i G4.
Han havde kontakt med ham, men ellers gik kontakten gennem kontaktpersonen. Han tjekkede, om underleverandørerne var momsregistrerede. Det skal man. Han drev kun forretning på denne måde i 2015 - 2017. I 2014 og tidligere år havde han ansatte. Han har haft 47 ansatte. Det kunne han imidlertid ikke klare, og derfor ændrede han forretningskoncept.
I dag er der mere stille i forretningen. Han har også brugt vikarer siden 2017, men ikke så mange. Han har aldrig hørt, at fakturaerne til G1 ikke skulle være i orden. Der har aldrig været krav om, at fakturaerne skulle være anderledes. Men han er nu klar over, at fakturaerne skal være mere specificerede i forhold til timer m.v.
Han betalte underleverandørerne. Han fik fakturaerne pr. mail, og de talte også sammen. Han mødtes med kontaktpersonen hver måned og gennemgik fakturaerne. Han har godkendt de fakturerede timer. Betalingen foregik fra bank til bank. Der var aldrig kontant betaling.
Adspurgt af sagsøgtes advokat forklarede SE, at han havde 40 ansatte i 2014. Fra 2014 til 2017 gik han ned på to til tre ansatte. Forevist Skats afgørelse vedrørende personaleudgifter forklarede han, at der var meget arbejde i 2015. Han havde to til tre deltidsansatte. Kontaktpersonen i G4 hed NM. Han har ikke givet oplysning herom til Skat. Han vidste ikke, at han skulle give oplysning herom, eller også har han ikke forstået det. Gennemgangen af fakturaerne skete på grundlag af specifikationer. Han ved ikke, hvorfor det ikke var fremlagt for Skat.
Foreholdt at han ifølge Skats afgørelse ikke selv beskæftigede medarbejdere forklarede han, at det ikke er rigtigt. Han har prøvet at få fat i NM mange gange, men han vil ikke tage telefonen. De andre kontaktpersoner hed IA og NU.
SN forklarede, at hun er søster til SE. Hun er ansat hos G1 som driftchef. Hun har været ansat der i 20 år. Det er en servicevirksomhed med 350 medarbejdere. Virksomheden beskæftiger sig med store kunder i København. Virksomheden var også en stor virksomhed i perioden 2015 - 2017. Hendes arbejde består i varetagelse af kvalitet, standard og styring af driften. Virksomheden har samarbejdet med H1 i 5 år.
Forevist en faktura til G1 fra H1 for perioden december 2014 forklarede vidnet, at G1 har forskellige ejendomme, og at H1 tager sig af generel vedligeholdelse og reparationer m.v. af ejendommene. H1 fik et fast beløb om måneden.
Forevist en faktura til G1 fra H1 for perioden oktober 2016 forklarede vidnet, at der var tale om rengøringsarbejde. Viceværtaftalen hørte op, og i stedet indgik man aftale om rengøring og supervisor funktion. Hun modtog fakturaerne fra H1. Hun tjekkede timeantallene. Det er en del af hendes ansvar. I starten foregik det via mail, men senere aftalte de, at SE mødte op fysisk. Han fik et "forecast" om, hvad de skulle gennemgå, og de gennemgik de medgåede timer. De fik også en timeopgørelse det er den, der fremgår af bilag 7. Der var orden i regnskabet. Hun anviste fakturaerne til betaling. Det var H1, der stod for arbejdet. I 2016 var der 4 - 5 ansatte, som foretog opgaverne på de 13 ejendomme, der fremgår af fakturaen. Hun kan huske nogle navne på de forskellige personer. SE havde nogle ansatte. Hun ved ikke, om det var ansatte i H1, eller om de var ansat andre steder.
PA forklarede, at han kommer fra Y2-land. Han har været i Danmark siden 2016. Han kender SE. Han er hans arbejdsgiver. Han har arbejdet for ham i G1, og derefter blev han sendt andre steder hen at arbejde. SEs firma hedder G6. Adspurgt om han kender et firma, der hedder H1, forklarede vidnet, at han har fået en løncheck fra dette firma. Han har arbejdet for SE fra slutningen af 2016 til nu. Han har gjort rent og hjulpet i køkkenet skiftende steder. Der var også andre ansatte. Det var skiftende. De blev ringet op efter behov. Der var ikke faste skemaer. Det var forskellige personer. Han ved ikke, hvor de personer, han arbejdede sammen med, kom fra. Han kendte dem, der kom fra Y2-land, og han var ikke interesseret i de andre. Nogle gange blev man sat sammen med en, man kendte, og andre gange var det en ny person. Han arbejdede ca. 18 - 20 timer om ugen.
KD forklarede, at han kommer fra Y2-land og har været i Danmark i ca. 4 år. Han kender SE. Han arbejder med ham. Han har arbejdet for ham siden 2017, så vidt han husker. Han vaskede op nogle gange i store køkkener. Der var en kontaktperson, som de kontaktede, hvis de havde brug for flere. Så sendte kontaktpersonen dem ind. To eller tre af dem var også fra Y2-land - andre kendte han ikke. Nogle af dem, han arbejdede med, var der over længere perioder, men der var også udskiftning. Han arbejdede på deltid, og det svingede mellem 15 og 17 timer andre gange var det kun ca. 10 timer.
Parternes synspunkter
H1 har i sit påstandsdokument anført følgende:
"…
ANBRINGENDER:
Sagsøger gør overordnet gældende, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der begrunder. at der kan ses bort fra fristoverskridelsen.
Fristen for indgivelse af klage til Skatteankestyrelsen er 3 måneder regnet fra tidspunktet for modtagelsen af den afgørelse, der klages over, jf. skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 3.
Dog kan der - når der foreligger særlige omstændigheder - ses bort fra overskridelse af 3 måneders-fristen. jf. skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 6.
l den foreliggende sag er der oprindeligt indgivet klage den 19. december 2018 (bilag 2), og 3 måneders-fristen er i den forbindelse er overholdt.
Sagsøger fik ikke betalt klagegebyret i forbindelse med indgivelse af klage til Skatteankestyrelsen, og det medførte som bekendt, at sagen bortfaldt.
I bekendtgørelse nr. 1516 af 13. december 2013 om skatteankestyrelsen blev der i henhold til § 3 fastsat en frist på 14 dage til betaling af gebyret.
Dette blev senere ved ændringsbekendtgørelsen nr. 177 af 6. marts 2018 ændret, således at klagegebyret skulle betales i forbindelse med indgivelse af klagen, eller hvis klageren var partsrepræsenteret senest 7 dage efter indgivelse af klagen ved bankoverførsel.
Det fremgår desuden af § 3, at der skal angives entydig identifikation i form af et blanket-ID, som den indgivne klage tildeles i det digitale selvbetjeningssystem.
Sagsøgte har fremlagt bilag B indeholdende en nærmere beskrivelse af, hvordan det digitale sagsbehandlingssystem i Skatteankestyrelsen fungerer.
Sagsøgte har derudover som bilag C og D fremlagt eksempler på sagsidentifikationsoplysninger på skærm og i downloadet blanket.
Disse eksempler har intet med den foreliggende sag at gøre, og det fremgår af den som bilag B fremlagte redegørelse, at det ikke er muligt at fremlægge dokumentation for, at sagsøger i forbindelse med indgivelse af klage har modtaget det foreskrevne sags-ID-nr.
Sagsøger gør således gældende, at sagsøger ikke har modtaget det sags-ID-nr., der er foreskrevet i ændringsbekendtgørelsens § 3, stk. 3, og hvorved sagsøger ikke har været i stand til som foreskrevet at foretage indbetaling af klagesagsgebyret.
l den juridiske vejledning under pkt. A.A. l0.2.2.1 Klagefrist oplyses bl.a. følgende
Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder. der kan begrunde, at der ses bort fra en fristoverskridelse, kan følgende kriterier indgå:
- Længden af fristoverskridelsen
- Årsagen til fristoverskridelsen
- Betydningen for klageren
- Sandsynligheden for medhold.
Der skal være særlige omstændigheder i øvrigt, der kan begrunde en realitetsbehandling. Derfor kan en lille fristoverskridelse ikke alene medføre, at der ses bort fra overskridelsen. Se TfS 2000,503 HRD.
I den foreliggende sag er fristoverskridelsen ganske begrænset, ligesom årsagen til fristoverskridelsen alene skyldes en fejl, som efter sagsøgers opfattelse kan karakteriseres som værende en fejl ved det digitale system, der genererer indsendelse af klageskrivelse.
Det er i skrivende stund uoplyst, hvorfor sagsøgers repræsentant ikke modtog nogen kvittering i forbindelse med digital indsendelse af den som bilag 2 fremlagte klage, og dette beror efter sagsøgers opfattelse på en fejl, som sagsøger ikke kan bebrejdes.
Derudover bemærkes det, at det af helt oplagte grunde har en afgørende betydning for sagsøger at få realitetsbehandlet klagen over den afgørelse, Skattestyrelsen har truffet, og hvorved sagsøger er blevet nægtet momsfradrag i en given periode og af et ganske betydeligt beløb.
Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøger driver en helt almindelig forretningsvirksomhed med salg af diverse vikarydelser, og at sagsøgers levering af disse ydelser beror på sædvanlige forretningsmæssige vilkår.
Endelig bemærker sagsøger, at sandsynligheden for at sagsøger ville få medhold i forbindelse med en realitetsbehandling af sagsøgers klage, er ganske stor.
Der henvises i den forbindelse til sagsøgers klageskrivelse (bilag 2) og især til de bilag, der er i indeholdt i klagen, og som Skattestyrelsen ikke på noget tidligere tidspunkt har været i besiddelse af i forbindelse med den trufne afgørelse.
Bilagsmaterialet - underbilagene A, B og C til klageskrivelsen - dokumenterer efter sagsøgers opfattelse, at sagsøger på helt normal vis har viderefaktureret de vikarydelser, sagsøger har modtaget fra diverse underleverandører, ligesom det efter sagsøgers opfattelse må lægges til grund, at sagsøgers fakturering af de pågældende vikarydelser til diverse kunder, baserer sig på leverede og udførte opgaver.
Sagen bør derfor hjemvises til Skatteankestyrelsen til fornyet behandling, og hvorved Skatteankestyrelsen materielt skal tage stilling til sagsøgers indgivne klage, bilag 2.
…"
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:
"…
1. SAGENS TEMA OG FAKTUM
Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren trods overskridelse af klagefristen har krav på at få realitetsbehandlet sin klage over Skattestyrelsens afgørelse af 26. september 2018 (bilag 1) ved Landsskatteretten.
Det er en betingelse for at få admitteret en klage til realitetsbehandling, at der rettidigt betales klagegebyr. Hvis gebyr ikke betales rettidigt, afvises klagen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 c, stk. 4, og bekendtgørelse nr. 1516 af 13. december 2013 om Skatteankestyrelsen § 3, stk. 5
I forbindelse med indlevering af klage den 19. december 2018 (bilag 2), valgte sagsøgerens repræsentant en udskudt betalingsmetode for klagegebyret, som er forbeholdt professionelle partsrepræsentanter, jf. sagsøgerens klageformular ved indlevering af klage af 19. december 2018 (bilag A), side 3, 2. afsnit for neden.
Gebyret skulle herefter indbetales senest 7 dage efter indgivelsen af klagen, jf. bekendtgørelse nr. 1516 af 13. december 2013 om Skatteankestyrelsen, § 3, stk. 3, dvs. senest den 26. december 2018.
Sagsøgeren betalte først gebyret den 21. januar 2019, dvs. 26 dage efter betalingsfristens udløb, og efter at Skatteankestyrelsen samme dag havde meddelt sagsøgeren, at klagen var bortfaldet (bilag 3).
Det er ubestridt, at klagen skal betragtes som bortfaldet som følge af for sen indbetaling af klagegebyret, jf. skatteforvaltningslovens § 35 c, stk. 4, og bekendtgørelse nr. 1516 af 13. december 2013 om Skatteankestyrelsen § 3, stk. 5.
Det centrale spørgsmål i sagen er dermed, om der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at der skal ses bort fra fristoverskridelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6. Ved afgørelse af 20. februar 2019 fandt Skatteankestyrelsen, at dette ikke er tilfældet.
2. ANBRINGENDER
Skatteministeriet gør gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens skøn over, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der skal ses bort fra fristoverskridelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.
Bevisbyrden for, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, påhviler sagsøgeren, og praksis for, hvornår der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan bevirke dispensation fra klagefristen, er restriktiv, jf. f.eks. SKM2011.452.BR og SKM2019.110.BR.
Af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, jf. lovforslag nr. 212 af 24. april 2013 til lov nr. 649 af 12. juni 2012 om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love, som tillige er gengivet i Den juridiske vejledning 2019-2, afsnit A.A.10.2.2, fremgår følgende:
"Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der ses bort fra en fristoverskridelse kan følgende kriterier indgå:
- Længden af fristoverskridelsen
- Årsagen til fristoverskridelsen
- Betydningen for klageren
- Sandsynligheden for medhold.
Der skal være særlige omstændigheder i øvrigt, der kan begrunde en realitetsbehandling. Derfor kan en lille fristoverskridelse ikke alene medføre, at der ses bort fra overskridelsen." (mine understregninger)
Således følger det af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, at en kort fristoverskridelse i sig selv ikke kan medføre, at der skal ses bort fra fristoverskridelsen. Skatteministeriet gør gældende, at en fristoverskridelse på 26 dage ikke er kort, og under alle omstændigheder ikke i sig selv udgør en særlig omstændighed.
Retspraksis er desuden restriktiv i forhold til længden for fristoverskridelsen, jf. f.eks. følgende afgørelser, hvor fristoverskridelsens længde ikke bevirkede, at klagen kunne realitetsbehandles: U.2000.1771 H (5-10 dage), U.2008.1560 H (ca. 1 måned) og SKM2015.775.BR (ca. 11-12 dage).
Endvidere gør Skatteministeriet gældende, at årsagen til fristoverskridelsen i den foreliggende sag heller ikke kan begrunde, at der skal ses bort fra fristoverskridelsen. Af Skatteforvaltningsloven med kommentarer, Poul Bostrup m.fl., 2. udgave, side 802, fremgår om skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, følgende:
"En henvisning til, at klageren eller klagerens repræsentant har været bortrejst, har haft et stort arbejdspres eller har været plaget af mindre alvorlig sygdom, vil normalt ikke give anledning til at bortse fra overskridelsen. »Særlige omstændigheder« kunne tænkes at være, såfremt klageren har været ude af stand til at fremsende en klage på grund af hospitalsindlæggelse, eller såfremt der har været dødsfald inden for klagerens nærmeste familie."
Sagsøgeren har oplyst, at fristoverskridelsen er begrundet i dels en fejl begået af sagsøgerens daværende repræsentant, dels en påstået fejl ved det digitale system, idet sagsøgerens repræsentant ikke modtog kvittering for klagens indgivelse, herunder identifikationsnummer til brug for betaling af gebyret, jf. stævningen, side 2, 9. afsnit, og side 4, 2. afsnit.
Sagsøgeren har dermed ubestridt ikke været forhindret i at indbetale klagebyret rettidigt grundet alvorlig sygdom eller tilsvarende.
Vedrørende sagsøgerens daværende repræsentant bemærkes, at i de tilfælde, hvor en skatteyder har antaget en rådgiver til at indgive klage på sine vegne, kan repræsentantens forhold ikke bevirke, at der meddeles dispensation for fristoverskridelse. Klageren må nemlig identificeres med sin rådgiver.
Vedrørende den påståede fejl ved det digitale system bemærkes, at det digitale klagesystem er indrettet således, at klageren ikke modtager særskilt kvittering ved den blotte indlevering af klage uden indbetaling af klagebyret, jf. skatteankestyrelsens afgørelse af 20. februar 2019 (bilag 6), side 3, 4. afsnit. Klageren præsenteres derimod for et blanket ID, dvs. et entydigt identifikationsnummer, som fremgår af kvitteringssiden og af den udfyldte klageformular, som kan downloades efter indlevering af klage. Eksempler på blanket ID fra henholdsvis kvitteringsside og klageformular er fremlagt som henholdsvis bilag C og D. Skatteankestyrelsen har ved skrivelse af 10. maj 2019 bekræftet, at klageren har fået oplyst blanket ID, jf. bilag B, side 3, 1. afsnit:
"Skatteankestyrelsen kan endvidere bekræfte, at indsenderen af klagen, som en del af skærmkvitteringen, modtog et blanket ID i forbindelse med indsendelsen af den oprindelige klage kl. 16.56 den 19. december 2018 med sagsnr. 19-0000426. Blanket ID på sagen er 216454. Nummeret er ligesom blanketdato og klokkeslæt automatisk blevet registreret på sagen ved sagsoprettelsen."
Der henvises i øvrigt til Skatteankestyrelsens afgørelse af 20. februar 2019 (bilag 6, side 3, 4. afsnit), hvor det oplyses, at der ikke er krav om at oplyse blanket ID ved betaling af klagegebyr.
At klageren selv skal downloade og gemme kvittering for indlevering af klagen med blanket ID fremgår desuden af Skatteankestyrelsens klagevejledning, som fremgår af hjemmesiden, hvor klagen indgives, jf. bilag E, side 1, 2. afsnit for neden:
"Når du har indsendt din klage, skal du:
- Downloade og gemme eller udskrive din kvittering for indsendelse af klagen. Kvitteringen indeholder det blanket ID, som du skal bruge som reference, indtil du modtager et sagsnummer fra os."
Sagsøgerens repræsentant blev tillige gjort opmærksom på dette i den udfyldte klageformular, jf. bilag A, side 3, 2. afsnit for neden:
"Som professionel partsrepræsentant har du mulighed for at udskyde betalingen op til 7 dage, fra du har indsendt klagen. Vær opmærksom på, at klagen bortfalder, hvis du ikke betaler klagegebyret rettidigt. Vi sender ikke en påmindelse om betaling. Du skal bruge klagens blanket ID ved betaling. Husk derfor at gemme en kopi af din kvittering, som du modtager, når du har indsendt klagen. Sagsbehandlingen påbegyndes først, når gebyret er betalt." (min understregning)
Sagsøgerens repræsentant krydsede desuden af i feltet "Jeg er indforstået med" (bilag A, side 3, 2. afsnit for neden):
"For at behandle din klage opkræver vi et klagegebyr på 400 kroner. Ved udskudt betaling skal klagegebyret betales ved bankoverførsel.
- Jeg er indforstået med,
- at jeg skal indbetale gebyret ved bankoverførsel
- at klagen bortfalder, hvis gebyret ikke betales rettidigt og
- at sagsbehandlingen først påbegyndes, når gebyret er modtaget."
Det kan på den baggrund lægges til grund, at sagsøgerens repræsentant fik en kvittering med blanket ID ved indlevering af klagen, og at sagsøgerens repræsentant fik meddelt, at Skatteankestyrelsen ikke rykker for manglende klagegebyr og konsekvensen ved manglende betaling.
Selv hvis man måtte lægge til grund, at sagsøgeren ikke fik meddelt blanket ID ved indlevering af klagen, kan dette ikke føre til, at der skal meddeles dispensation for fristoverskridelsen.
Det bemærkes desuden, at klagefristen udløb den 26. december 2018, og at repræsentanten på intet tidspunkt efterspurgte et identifikationsnummer til brug for indbetalingen.
Endelig gør Skatteministeriet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at sagsøgeren får medhold i sagen, såfremt denne blev realitetsbehandlet.
Skattestyrelsen har således med rette fundet, at sagsøgeren ikke opfylder betingelserne for fradrag for indgående moms for i alt 449.885 kr. i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2017 i henhold til fakturaer udstedt af en række underleverandører, fordi der var tvivl om fakturaernes realitet, og fordi sagsøgeren ikke har kunnet godtgøre, at ydelser anført på fakturaerne faktisk var leveret af underleverandørerne, samt fordi de formelle fakturakrav i momsbekendtgørelsen ikke er opfyldt, jf. bilag 1, side 17-21.
For at kunne opnå fradragsret efter momslovens § 37, stk. 1, skal virksomheden blandt andet kunne fremlægge forskriftsmæssige fakturaer til dokumentation af den indgående afgift, jf. dagældende momsbekendtgørelses § 58.
Såfremt den fremlagte dokumentation, herunder de fremlagte fakturaer, tyder på unormale forhold, eksempelvis fordi dokumentationen ikke er forskriftsmæssig, jf. den dagældende momsbekendtgørelses § 58, medfører det skærpede krav til virksomhedens bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold med heraf følgende fradragsret, jf. eksempelvis SKM2009.325.ØLR.
Der foreligger en omfangsrig retspraksis, hvor domstolene har tiltrådt Skattestyrelsens vurdering af, at der har foreligget unormale forhold, som medfører skærpede krav til skatteyderens bevisbyrde for, at der har foreligget et underleverandørforhold, jf. f.eks. SKM2016.27.ØLR, SKM2017.117.ØLR, SKM2017.461.ØLR, SKM2017.210.BR og KM2016.9.BR.
Den anførte retspraksis vedrører lignende faktiske forhold som de i denne sag foreliggende. Skattemyndighederne har i alle dommene fået medhold i, at myndighedernes skønsmæssige afgørelser af skatte- og momstilsvar har været berettiget, da skatteyderen ikke har kunnet løfte den skærpede bevisbyrde ved fornøden dokumentation for, at der var realitet bag de angivne underleverandørers ydelser. Det blev således ikke fundet bevist, at påståede underleverandørydelser var blevet leveret eller betalt.
Skattestyrelsen har konstateret en række usædvanlige forhold ved sagsøgerens påståede underleverandører, jf. bilag 1, side 15-16, der tyder på, at underleverandørerne har været fiktive.
Der kan eksempelvis henvises til, at de påståede underleverandører ikke eller kun i meget begrænset omfang har angivet og afregnet moms, at alle direktørerne først fik adresse i Danmark kort tid inden, at de blev indsat som direktører, og at de næsten alle efter en kort periode blev frameldt adressen i Danmark igen, og at langt størstedelen af indsætningerne på de påståede underleverandørers bankkonti enten direkte eller indirekte, via en nærmere kreds af selskaber, er overført til en nærmere kreds af personer og derefter hævet kontant.
Sagsøgeren er henset til disse usædvanlige omstændigheder/unormale forhold underlagt en skærpet bevisbyrde, når virksomheden over for skattemyndighederne skal dokumentere, at der er realitet bag fakturaerne og dermed underleverandørforholdet, jf. f.eks. SKM2009.325.ØLR. Uden fornøden dokumentation for realiteten bag fakturaerne er virksomheden ikke berettiget til momsmæssigt fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.
Sagsøgeren har trods Skattestyrelsens opfordring ikke fremlagt underliggende bilag til fakturaerne, jf. bilag 1, side 18, 4. sidste afsnit. De omhandlede fakturaer indeholder således ikke oplysning om leveringsdatoen, ligesom en række af fakturaerne mangler oplysning om arten og/eller mængden af de leverede ydelser, jf. bilag 1, side 19, 1. afsnit.
Sagsøgeren har heller ikke i forbindelse med klagesagen fremlagt nye oplysninger, som kan have betydning for afgørelsen.
Som ny dokumentation har sagsøgeren som underbilag til sin klage af 19. december 2018 (bilag 2) fremlagt fakturaer udstedt af sagsøgeren til G1 (bilag F) henholdsvis G2 (bilag G) og en mail, hvori en samarbejdsaftale mellem G5 og sagsøgeren opsiges (bilag H).
Bilag F og G vedrører ikke de i sagen omhandlede underleverandører (bilag 1, side 15, 5. afsnit), men som oplyst sagsøgerens to største kunder (bilag 2, side 2, 3. afsnit), og disse kan derfor ikke tages til indtægt for, at ydelserne anført på de i skattesagen omtvistede fakturaer faktisk var leveret til underleverandørerne. De ydelser, som er omtalt i bilag F og G, er derfor adskilte og uafhængige af de i skattesagen omtvistede aftaleforhold.
Hertil kommer, at fakturaerne (bilag F og G) heller ikke opfylder kravene i dagældende momsbekendtgørelses § 58, idet fakturaerne udstedt til G1 hverken er påført leveringsdato, omfanget af ydelserne samt prisen pr. enhed, og fakturaerne udstedt til G2 ikke er påført leveringsdato og pris pr. enhed. Endelig bemærkes, at den i bilag H opsagte samarbejdsaftale faktisk indgik i Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 1, side 5, 7. afsnit for neden, og bilaget kan derfor ikke føre til et andet resultat.
Sagsøgeren har dermed ikke løftet sin skærpede bevisbyrde.
Sagsøgeren har dermed ikke godtgjort, at købsfakturaerne fra de påståede underleverandører dækker over reelle leverancer til sagsøgeren, og at sagsøgeren derfor skulle få medhold i sagen, såfremt denne blev realitetsbehandlet.
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Sagsøgte har vedrørende de under sagen og hovedforhandlingen fremlagte fakturaer og specifikationer af timer gjort gældende, at de ikke dokumenterer, at der er sket leverancer til H1 fra de påståede underleverandører.
Sagsøger har - som et nyt anbringende under hovedforhandlingen - gjort gældende, at en afvisning af at realitetsbehandle klagen vil være i strid med artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og har herunder henvist til "Håndbog om europæisk lovgivning vedrørende adgang til klage, administrativ rekurs og domstolsprøvelse".
Sagsøgte har protesteret imod fremsættelsen af dette nye anbringende under henvisning til, at sagsøgte ikke har haft tilstrækkelig mulighed for at varetage sine interesser i forhold hertil. Sagsøgte har i tilknytning hertil anført, at artikel 6 ikke finder anvendelse i skattesager, der ikke har pønal karakter.
Rettens begrundelse og resultat
Det er ubestridt, at sagsøgers oprindelige klage til Skatteankestyrelsen blev indleveret den 19. december 2018, og at gebyret først blev indbetalt den 21. januar 2019, d.v.s. 26 dage efter betalingsfristens udløb.
Efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, kan Skatteankeforvaltningen se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler for det. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at der ved denne vurdering som kriterier kan indgå længden og årsagen til fristoverskridelsen, betydningen for klager og sandsynligheden for medhold. Det fremgår videre, at en kort fristoverskridelse ikke alene kan medføre, at der ses bort fra fristoverskridelsen.
Skatteankestyrelsen traf den 20. februar 2019 afgørelse om at afvise klagen som for sent indkommet.
Det fremgår af sagens oplysninger, at det digitale klagesystem er indrettet således, at der ved digital indgivelse af en klage ikke modtages en særskilt kvittering, førend klagegebyret er modtaget hos Skatteankestyrelsen. Ved indgivelse af klagen oplyses et blanket ID, som fremgår af kvitteringssiden og af den udfyldte klageformular, som kan downloades efter indleveringen af klagen. Det fremgår blandt andet af den udfyldte klageformular i feltet "Betaling af klagegebyr", at klagens blanket ID skal bruges ved betaling af gebyret. Det fremgår af den i denne sag udfyldte klageformular, at sagsøgers repræsentant har afkrydset i feltet "Betaling af klagegebyr".
Retten lægger på denne baggrund til grund, at fristoverskridelsen er begrundet i en fejl begået af sagsøgers repræsentant. Dette forhold er imidlertid ikke en særlig omstændighed, der i sig selv kan medføre, at der skal ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, idet der - i overensstemmelse med praksis - må ske identifikation mellem sagsøgerne og dennes repræsentant.
For så vidt angår, om klagen - trods for sen indgivelse - alligevel skal realitetsbehandles, bemærker retten, at årsagen til eller varigheden af fristoverskridelsen ikke findes at kunne bevirke, at der skal ses bort fra fristoverskridelsen. Retten finder heller ikke, at sagsøger har sandsynliggjort, at selskabet ved en realitetsbehandling ville få medhold i, at de pågældende fakturaer kan danne grundlag for fradrag for indgående moms, herunder fordi der ikke ses at være dokumenteret leverancer fra de angivne underleverandører til sagsøger.
Sagsøgers nye anbringende vedrørende artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tillades ikke fremsat, jf. retsplejelovens § 363, stk. 1.
Retten finder herefter sammenfattende, at der ikke foreligger oplysninger, der giver grundlag for at tilsidesætte skønnet om, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan bevirke, at der skal ske realitetsbehandling af klagen.
Sagsøgte frifindes derfor.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Sagsøger, H1, skal til sagsøgte, Skatteministeriet, betale sagsomkostninger med 50.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.