Parter

A

(v/adv. Henrik Dietz)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/adv. fm. Mark Alexander Jarby Søndergaard

Afsagt af Byretsdommer

Katrine B. B. Eriksen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører sagsøger, A’s, skatteansættelser for indkomstårene 2005-2008.

Sagsøger har over for sagsøgte, Skatteministeriet, nedlagt påstand om, at sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2007 og 2008 skal ordinært genoptages, samt at sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2005 og 2006 skal ekstraordinært genoptages.

Sagsøgte har principalt påstået frifindelse, subsidiært at sagsøgers skatteansættelse genoptages for indkomståret 2008, dog således at også lempelsesberegningen i henhold til ligningslovens § 33 A korrigeres i overensstemmelse med den nye skatteansættelse.

Oplysningerne i sagen

Spørgsmålet om skatteansættelserne for de nævnte indkomstår har været behandlet af Skatteankenævnet og derefter Landsskatteretten.

Landsskatterettens afgørelse af 4. oktober 2006 er sålydende:

".....

Sagsnr. 13-0051601

I afgørelsen har deltaget: Poul Bostrup, Torsten Schack Pedersen og Ole Stavad.

Klager:                      A

Klage over:               Skatteankenævnets afgørelse af 9. november 2012

Cpr-nr.:                     XXX

Klagepunkt              Skatteankenævnets afgørelse Klagerens opfattelse Landsskatterettens afgørelse

Genoptagelse af SKATs afgørelser for årene:

Genoptagelse nægtet. Der skal genoptages. Genoptagelse nægtet.

2005 

2006

2007

2008

Møde mv.

Der har været afholdt telefonmøde mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Klageren og hans repræsentant har haft adgang til at udtale sig på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

Klageren har været registreret som ejer af virksomheden G1 i perioden 13. januar 2001 - 31. december 2006. For indkomståret 2005 er der selvangivet overskud fra virksomheden på 165.084 kr. og for indkomståret 2006 et overskud på 39.468 kr.

Klageren har været tilmeldt folkeregisteret på adressen Y1-adresse, fra den 1. april 2005 til den 24. november 2008 og fra den 20. august 2010 til den 19. oktober 2010. Klagerens hustru og deres børn har været tilmeldt adressen siden 1. april 2005. I de perioder, hvor klageren har været frameldt folkeregisteret, har han været bosiddende i Y2. Klageren har en bolig til rådighed i Y2. Lejekontrakten er dateret den 1. januar 2009. Inden klageren lejede lejligheden, boede han hos sin familie. Der foreligger ingen oplysninger om klagerens arbejde i Y2 eller om eventuelle indtægter derfra.

I indkomståret 2005 har klageren modtaget beløb fra udlandet for i alt 4.349.287 kr.

Der er fremlagt lånedokument, hvorefter klageren har lånt 3.100.000 kr. fra G2, Y3. Lånet skulle tilbagebetales med 13.471,82 kr. pr. måned fra den 1. maj 2005, og renten udgjorde 0,70 % pr. år. Dokumentet er underskrevet af klageren og hans advokat i marts 2005.Lånet skulle finansiere anskaffelsen af ejendommen Y1-adresse, den1. april 2005.

Der er fremlagt lånedokument, hvor lånet fra G2 på 3.100.000kr. blev forhøjet til 3.777.148 kr. Lånet skulle tilbagebetales med 13.471,82 kr. pr. måned fra den 1. maj 2005, og renten udgjorde 0,70 % pr. år.

Dokumentet er underskrevet af klageren og dennes advokat i marts 2005. Lånet er indgået på klagerens konto den 14. marts 2005 ved en overførsel på 3.777.120,90 kr. Differencen skyldes et gebyr.

Bortset fra logo og lånebeløb er kontrakterne enslydende.

Udover lånebeløbet på 3.777.120,90 kr. kan der i perioden fra den 26. maj 2005 til den 7. december 2005 konstateres betalinger til klagerens konto på 572.166,36 kr..

Dato                                                                       Beløb

14. marts 2005                                          3.777.120,90 kr.

26. maj 2005                                                  99.980,00 kr.

17. juni 2005                                                183.126,36 kr.

17. september 2005                                        99.980,00 kr.

7. december 2005                                         189.080,00 kr.

Det fremgår ikke af de fremlagte kontoudtog, hvem der har indbetalt beløbet til klageren.

Ved en fremlagt erklæring af 15. september 2011 har G2, Y3 tilkendegivet, at klageren har afbetalt i alt 822.000 kr., og at lånet derefter udgjorde i alt kr. 3.678.000 kr. Der er ikke fremlagt kontoudtog eller lignende fra perioden vedrørende afvikling af lånet fra klageren.

Der er fremlagt udskrifter fra F1-bank af 20. februar 2012 og 9. juni 2012, hvorefter der skulle have været afbetalt på lånet med beløb på henholdsvis 49.299,66 og 60.863,4 Y2 valuta, hvilket svarer cirka til 74.000 kr. og 91.000 kr. Der er betalt kontant. Klageren står anført som indbetaler, mens modtageren, ifølge udskrifterne, er KH. I teksten for overførslerne er skrevet følgende: "Purpose # Loan Payment for A" og "Purpose Loan Payment for A".

I indkomståret 2006 har klageren modtaget beløb fra udlandet for i alt 199.940 kr. Der er indbetalt 99.980 kr. den 5.januar 2006, 49.980 kr. den 27. marts 2006 og 49.980 kr. den 10. maj 2006. Det fremgår ikke af de fremlagte kontoudtog, hvem der har indbetalt beløbet til klageren.

I indkomståret 2007 har klageren modtaget beløb fra udlandet for i alt 100.000 kr. pr. check. Det fremgår ikke af de fremlagte kontoudtog, hvem der har indbetalt beløbet til klageren.

For så vidt angår beløbene i 2006 og 2007, er der fremlagt et lånedokument, der er dateret den 15. november 2006. Ifølge disse er hovedstolen yderligere forhøjet med i alt 300.000 kr.

Der er ikke selvangivet nogen indkomst i indkomstårene 2006 til 2008. SKAT har skønsmæssigt ansat klagerens indkomst til 199.000 kr. (2006), 100.000 kr. (2007) og 300.000 kr. (2008).

Der er i forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen fremlagt mail-korrespondance mellem klageren og KH. Af mail af 11. juli 2011 fremgår, at långiver har kontaktet en advokat i Danmark om muligheden for at få pant i huset. I mail af 2. marts 2013 har klageren bedt om at sætte afbetalingen i bero, da han ikke kunne tilbagebetale løbende. Imail af 14. juli 2015 orienterede klageren långiver om, at huset vil blive solgt og lånet tilbagebetalt, når nærværende sag er afsluttet.

Der er endvidere fremlagt registreringsbevis for G2, som har overført beløb til klageren. Det fremgår, at selskabet er et kommanditistselskab, stiftet i 1974 og ejet af KH.

Der er fremlagt registreringsbevis for G3 ApS, som har overført beløb til klageren. Det fremgår, at selskabet er et anpartsselskab, stiftet i 1983 og ejet af UM og KH.

Der er fremlagt skrivelse af 14. marts 2005, hvor G3 ApS bekræftede et køb af et lånebeløb på 3.777.140,09 kr. fra F2-bank.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har som begrundelse for at nægte genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2005-2008 anført følgende:

"I brev dateret den 29. april 2011 og modtaget i SKAT den 2/5 2011 er der anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007 og 2008 i henhold til skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2 og af skatteansættelserne for indkomstårene 2004, 2005 og 2006 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8.

I afgørelsen den 13/10 2011 nægtede SKAT genoptagelse af indkomstårene 2004-2008 incl.

I repræsentantens bemærkninger af 15/10 2012 til forslaget til afgørelse frafaldes klagen vedrørende indkomståret 2004.

SKAT har i perioden fra 21/8 2008 og frem til 20/1 2010 behandlet klagers skatteansættelser for årene 2005-2008 incl. Anmodningen om genoptagelse beror på, hvorvidt klager har fremlagt sådanne oplysninger, som kan begrunde, at SKATS tidligere afgørelser skal ændres.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2 skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Da anmodningen om genoptagelse er modtaget i SKAT den 2/5 2011 konstaterer skatteankenævnet, at det alene er anmodningen for indkomståret 2008, som eventuelt kan genoptages i henhold til lovens§ 26 stk. 2. SKAT har dog valgt tillige at vurdere skatteansættelsen for indkomståret 2007 efter den ordinære genoptagelsesregel i lovens § 26 stk. 2.

Såfremt skatteansættelserne for indkomstårene 2005 og 2006 skal genoptages, skal reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 og stk. 2 anvendes. Klager er enig i, at lovens § 27 stk. 1 nr. 1-7 ikke kan anvendes, men at genoptagelse ønskes i henhold til lovens § 27 stk. 1 nr.8, der omhandler den situation, at der foreligger særlige omstændigheder.

Såfremt lovens § 27 stk. 1 nr. 8 skal finde anvendelse skal lovens § 27 stk. 2 om 6 måneders reaktionsfrist tillige være opfyldt.

Uanset at klageren har et retskrav på genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26 stk. 2, såfremt der fremlægges retlige eller faktiske oplysninger, så kan genoptagelse reelt alene ske, såfremt de fremlagte oplysninger vurderes at kunne medføre en faktisk ændring af den tidligere ansættelse. En genoptagelse kan ligeledes nægtes, såfremt det utvivlsomt skønnes, at anmodningen udelukkende er ledsaget af oplysninger, der tidligere har dannet grundlag for sagen. Disse krav gælder tillige, såfremt der ønskes ekstraordinær genoptagelse i henhold til lovens § 27 stk. 1.

I klagen er det anført, at SKAT ikke har taget stilling til lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A. Nævnet konstaterer, at der for indkomståret 2008, hvor der er skønnet en lønindtægt på 300.000 kr. er lempet i henhold til denne regel af hele indkomsten for hele året. Der er ikke med klagen fremlagt oplysninger eller dokumentationer, som berettiger til, at lempelsen skal ske på et andet grundlag end det som SKAT har anvendt.

Ligeledes er det i klagen anført, at SKAT ikke har taget stilling til klagers skattepligtsforhold for klageårene. Skatteankenævnet konstaterer, at klager har bopæl i Danmark sammen med sin ægtefælle og 6 børn og har stået tilmeldt folkeregisteret som boende i Danmark fra 13/6 2000 og til 19/10 2010. Der har således ikke været noget grundlag for SKAT til at tage særskilt stilling til klagers skattepligtsforhold, idet han som udgangspunkt er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1 stk. 1 nr. 1. Der er ikke klaget herover til SKAT, ligesom der ikke i anmodningen om genoptagelse fremlægges oplysninger eller dokumentationer som kan begrunde en anden afgørelse.

Skatteankenævnet konstaterer tillige, at klager i alle årene, hvor han har arbejdet med selvstændig virksomhed i y4 og Y2, ikke har selvangivet resultaterne fra sådan virksomhed, ligesom disse heller ikke er sendt til SKAT sammen med anmodningen om genoptagelse. Der er heller ikke sendt noget forslag til SKAT om, hvad klagers indkomst skal være i klageårene, såfremt de skønsmæssige ansættelser bortfalder.

Efter gennemgang af klagen og alle i sagen foreliggende oplysninger må skatteankenævnet samlet konkludere, at der for alle årene 2005-2008 ikke er fremlagt sådanne nye oplysninger eller dokumentationer, som kan begrunde en ændring af SKATs tidligere ansættelser for disse år.

Der henvises til den praksis som fremgår af SKATs juridiske vejledning afsnit A,A.8.2.1.2 og de der nævnte afgørelser bl. a. SKM2008.322.BR og SKM2009.510.BR fra Byretten.

En eventuel genoptagelse af indkomstårene 2005 og 2006 kan alene ske såfremt der foreligger forhold, som efter den foreliggende praksis opfylder de øvrige betingelser i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8 om særlige omstændigheder.

Det er skatteankenævnet opfattelse, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, som fremgår af praksis i henhold til SKATs juridiske vejledning afsnit A,A.8.2.3.10 og de der refererede afgørelser.

Skatteankenævnet skal tillige henvise til Byrettens afgørelse SKM2007.875.BR, hvor der tages stilling til, hvilke dokumentationer der skal foreligge for at få anerkendt låneforhold, som har betydning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår således:

"Retten bemærker videre, at det i almindelighed er en forudsætning for at anerkende låneforhold, at der bl.a. oprindeligt er blevet oprettet lånedokumenter, der opfylder de danske krav til sådanne. En efterfølgende erklæring anses ikke at kunne opfylde dette krav. Retten har i øvrigt ikke i det fremførte fundet grundlag for at meddele tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen."

Det er ankenævnets opfattelse, at klager ikke har fremlagt en sådan krævet dokumentation for de påståede låneforhold. Det den 15/10 2012 fremsendte bilag 10 omfattende 2 pengeoverførsler ændrer ikke på dette.

En yderligere forudsætning for at få en skatteansættelse genoptaget ekstraordinært i henhold til lovens § 27 stk. 1 nr. 8 er, at 6 måneders fristen i lovens § 27 stk. 2 er opfyldt.

Ankenævnet konstaterer, at klager har været bekendt med sine indkomstforhold og eventuelle låneforhold/gavemodtagelse m.v. allerede ved udgangen af de 2 indkomstår. Klager har derfor haft mulighed for at fremlægge de af SKAT ønskede oplysninger og dokumentationer i forbindelse med SKATs behandling af hans skatteansættelser i perioden august 2008 og frem til januar 2010. SKAT har givet korrekt klageadgang i forbindelse med ændringerne af skatteansættelserne for 2005 og 2006 og for de skønsmæssige ansættelser for 2007 og 2008. Uanset dette har klager ikke klaget rettidigt over ansættelserne.

På dette grundlag er det skatteankenævnets opfattelse, at bestemmelserne i lovens § 27 stk. 2 ikke er opfyldt for indkomstårene 2005og 2006, ligesom det skønnes heller ikke at foreligge sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde at dispensere fra fristen.

Skatteankenævnet afgør, at SKATs afgørelse af 13/10 2011, hvorefter der er nægtet genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2005, 2006, 2007 og 2008, skal fastholdes."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2008 skal ordinært genoptages, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, samt at skatteansættelserne for indkomstårene 2005-2006 skal ekstraordinært genoptages, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Til støtte herfor er anført følgende:

"Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende ordinær genoptagelse af indkomstårene 2007-2008 gøres det gældende, at der foreligger sådanne oplysninger af faktisk karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelserne, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan en skatteansættelse ændres efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt denne senest den 1.maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det fremgår af skatteansættelsen af 10. september 2009, for indkomstårene 2006 og 2007, jf. bilag 3, at SKAT har tillagt det betydning, at det ikke er dokumenteret, hvor de overførte penge kommer fra, samt om der er tale om en gave eller et lån. Klageren har lånt i alt kr. 100.000 kr. i indkomståret 2007 fra G2 Beløbet er overført den 14. marts 2007, men det fremgår af lånedokument af 15. november 2006, jf. bilag 9, at beløbet på kr. 100.000 kr. er medtaget i dette. Det er således ikke korrekt, når det lægges til grund i skatteansættelsen af 10. september 2009, jf. bilag 3, at der ikke er tale et lån. For så vidt angår indkomståret 2008 er det ikke overvejet, hvilket beløb der skulle lempes med, jf. ligningslovens § 33 A.

Til støtte for den nedlagte påstand om ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2005-2006, gøres det gældende, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at skatteansættelserne for de pågældende indkomstår skal ekstraordinært genoptages.

SKAT har i afgørelse af 13. oktober 2011, jf. bilag 1, lagt til grund, at indkomstårene 2005-2006 ikke kan ekstraordinært genoptages, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Som begrundelse herfor er det anført, at SKAT ikke er af den opfattelse, at der foreligger særlige omstændigheder, idet det for det første er lagt til grund, at klageren er fuld skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

For det andet er det lagt til grund, at det ikke er dokumenteret, at der er sket en afvikling af lånet i 2005. Som følge heraf er det ikke ansetfor dokumenteret, at der har været tale om et låneforhold. Derfor er SKAT af den opfattelse, at en ekstraordinær genoptagelse ikke ville kunne resultere i en indholdsmæssig ændret ansættelse.

I skatteansættelsen af 28. maj 2009 vedrørende indkomståret 2005, jf. bilag 2, blev klageren forhøjet med kr. 4.349.287 kr. som en skattepligtig gave, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. I den forbindelse havde SKAT modtaget et underskrevet lånedokument, hvoraf det fremgik, at klageren havde lånt kr. 3.100.000 kr. fra G2, Y3. Lånet skulle tilbagebetales med kr. 13.471,82 kr. pr. måned fra den 1.maj 2005, og renten udgjorde 0,70% pr. år. Den resterende del af forhøjelsen op til kr. 4.349.287, det vil sige kr. 1.249.287, hidrørte fra overførsler fra udlandet i perioden fra den 14. marts 2005 til den 7. december 2005. Det kan oplyses, at lånet på kr. 3.100.000 kr. senere blev forhøjet således, at det udgjorde kr. 3.777.148 kr. Der blev som følge heraf udarbejdet et nyt lånedokument med den nye hovedstol.

SKAT anerkendte ikke, at der var tale om et lån på kr. 3.100.000 kr., idet det ikke blev anset for dokumenteret, at der blev afdraget på lånet på kr. 3.100.000 kr. Ligesom der blev henset til, at det ikke vedrørende alle overførslerne var dokumenteret, hvem der var udbetaler af disse. SKAT tillagde det betydning, at långiver ikke kunne identificeres.

I skatteansættelse af 10. september 2009, jf. bilag 3, vedrørende indkomståret 2006 og 2007 blev A forhøjet med kr. 199.940 kr. i indkomståret 2006 og kr. 100.000 i 2007, som skattepligtig gave, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Beløbet var ligeledes overført fra Y3, og långiver kunne efter SKATs opfattelse ikke identificeres.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan en skatteansættelse ændres efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt der foreligger særlige omstændigheder. Bestemmelsen indebærer, at en ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen er en sikkerhedsventil til gunst for den skattepligtige.

Bestemmelsen finder dog yderligere anvendelse, hvor der er begået fejl af SKAT, uden at fejlen kan anses for ansvarspådragende, når disse fejl har medført en materiel urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Det fremgår af skatteansættelsen af 28. maj 2009 for indkomståret 2005, jf. bilag 2, at SKAT har tillagt det betydning, at det ikke er dokumenteret, hvor de overførte penge kommer fra. SKAT har oplyst i skatteansættelsen, at de har lagt til grund, at der ikke har været fremlagt underliggende bilag til de indsættelser, der vedrører lånet på i alt kr. 3.777.120. Dette er imidlertid ikke korrekt. Det fremgår af den aktindsigt, som SKAT har fremsendt undertegnede, at der har været fremsendt dokumentation for overførslerne.

På baggrund af ovennævnte gøres det gældende, at eftersom SKAT har overset det bilag, som dokumenterede, hvorfra pengene var blevet overført, så har låneforholdet ikke har været behørigt belyst. Som følge heraf er låneforholdet ikke blevet behørigt vurderet i forbindelse med skatteansættelsernes udarbejdelse. Dertil kommer, at der ikke har været henset til, at der løbende er afdraget på lånet. Henset hertil gøres det gældende, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder i nærværende sag, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2005, jf. skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8."

Klagerens repræsentant er kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 31. marts 2016:

"I forlængelse af sagsfremstillingen med tilhørende forslag til afgørelse skal jeg komme med følgende bemærkninger:

Det tidligere anførte fastholdes i sin helhed. Det vil være ganske urimeligt, såfremt A ikke måtte få genoptaget sine skatteansættelser og disse materielt prøvet. Baggrunden for at han ikke oprindeligt fik påklaget SKATs afgørelser var som tidligere anført, at han ikke havde modtaget dem, da han på daværende tidspunkt ikke boede i Danmark. Når man henser til de involverede beløb størrelser, der i realiteten vil ruinere ham, såfremt de kommer til at stå ved magt, bør han klart have adgang til en genoptagelse af skatteansættelserne."

Landsskatterettens afgørelse

En skatteansættelse kan efter anmodning fra den skattepligtige ændres, såfremt denne senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen, jf. reglerne om ordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Det er et krav i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at de fremlagte oplysninger vurderes at kunne medføre en ændring af den tidligere ansættelse. En genoptagelse kan nægtes, såfremt det utvivlsomt skønnes, at anmodningen udelukkende er ledsaget af oplysninger, der tidligere har dannet grundlag for sagen.

For indkomståret 2007 fremgår det af sagens oplysninger, at SKAT allerede i sin afgørelse af 10. september 2009 har taget stilling til lånedokumentet af 15. november 2006. Det er Landsskatterettens opfattelse, at der ved den fremlagte dokumentation og det beskrevne begivenhedsforløb ikkekan anses at være ført tilstrækkeligt bevis for, at det udbetalte beløb på 100.000 kr. i 2007 hidrører fra et lån.

For indkomståret 2008 er det oplyst, at klageren boede i Danmark indtil 24. november 2008, og at der ved skatteberegningen er givet lempelse efter ligningslovens § 33A. Der foreligger ikke oplysninger, der kan medføre et andet resultat.

For indkomstårene 2005 og 2006 er der anmodet om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Der kan herefter ske genoptagelse, såfremt der foreligger særlige omstændigheder.

Der er ikke fremlagt materiale, der godtgør, at ansættelsen for 2005 og 2006er forkert, og at der er begået sådanne fejl fra SKATs side, at betingelserne for at anvende § 27, stk. 1, nr. 8 er opfyldt.

Der er derfor hverken grundlag for at pålægge SKAT ordinær genoptagelse for indkomstårene 2007 og 2008 eller ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2005 og 2006.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse om nægtelse af ordinær genoptagelse for 2007 og 2008 og ekstraordinær genoptagelse for 2005 og 2006

..."

Under hovedforhandlingen er der afgivet forklaring af sagsøger, A, og LC.

Sagsøger har forklaret, at da han skulle købe ejendommen i Hvidovre som bolig for sin familie, kunne han ikke få noget lån til det gennem de almindelige kreditforeninger og banker. Derfor fik han lånet fra G2. KH, der er medejer af både selskabet G2, som sagsøger har lånt penge af, og selskabet G4, der har forestået overførsel af nogle af beløbene, er en personlig bekendt af ham. Det var derfor, sagsøger og LC over for skattemyndighederne oplyste, at det var et lån fra en ven. Når lånet først skulle være på 3,1 million kr., men så straks efter blev ændret til de ca. 3,7 million kr., skyldtes det, at der først havde været tale om en ejendom til ca. 3,1 million kr.; men det derpå endte med den til ca. 3,7 million kr.

Den afviklingsplan, der er fremlagt, blev ikke overholdt. Dels havde sagsøger sparet op, mens han arbejdede i Y2, og betalte da mere end planen. Dels kunne han senere ikke overholde afdragsordningen og måtte også optage flere lån for at klare sig. Han har betalt beløb kontant gennem exchange butikker, når han var i Y2. Differencen på ca. 150.000 kr., der ses ud fra bilagene, skyldes dels sådan kontant betaling, dels at han på et tidspunkt fik eftergivet ca. 100.000 kr. Långiver var jo en personlig bekendt af ham. Derudover er der overført beløb direkte fra hans arbejdsgiver, SA, således som det fremgår af bilagene, der omtaler "salary savings". Når der på andre bilag, tilsyneladende overført af sagsøger selv, også står "salary savings", skyldes det, at han nogle gange fik lønnen udbetalt kontant. Forretningssproget i G2 var engelsk, fordi de ansatte var indere, hvilket er forklaringen på, at kommunikationen mellem sagsøger og G2 og KH foregik på engelsk og ikke deres ellers fælles sprog, arabisk.

Vedrørende de 100.000 kr., der ved check blev indsat på hans konto den 14. marts 2007, var det en udbetaling fra forsikringsselskabet G5 A/S som erstatning for en totalskadet bil, således som det fremgår af den mail fra G5 A/S, der er fremlagt. MA er hans ægtefælle. Han kan ikke i dag huske, om det var hendes bil, eller om det var en bil, der blev brugt af hans datter.

Sagsøger lånte i 2008 beløb fra venner og fra sine børn. Derudover optog han et lån på 616.000 kr. fra F3-bank mod et pantebrev i ejendommen.

Sagsøger har arbejdet i Y2 i perioder, som det er oplyst under skattesagen. Han har også haft en grønthandlerbutik, hvorfra han naturligvis udtog naturalier til husholdningen, hvilket skal tages i betragtning ved skattemyndighedernes beregninger af hans privatforbrug.

Vedrørende kommunikationen med SKAT forklarede sagsøger, at den postboks, der fremgår af nogle af brevene, er en adresse, som han selv havde oplyst. Det var ikke hans personlige, men hans arbejdsgivers postboks, som alle de ansatte brugte. Han har ikke modtaget nogen breve fra SKAT. Han havde også oplyst en mailadresse til SKAT; men han har ikke modtaget nogen mails fra SKAT. Han har heller ikke modtaget noget gennem LC. Brevene fra SKAT kom til hans ægtefælle, der ringede til ham og fortalte, at der var kommet breve fra SKAT.

LC har forklaret, at han indtil 2009 var advokat og i en periode var advokat for sagsøger. Han var totalrådgiver for sagsøger i forbindelse med huskøbet. Det var væsentligt billigere at optage lånet til købet hos sagsøgers bekendt i Y3. Der var ikke tale om nogen gave. Der var forhandlinger om afviklingsvilkårene. Han kan huske, at han faktisk også havde en drøftelse med SKAT om, hvorvidt rentestørrelsen kunne anerkendes. Han mener, at lånebeløbet gik ind på hans klientkonto; men det kan godt være, at det "mellemlandede" på sagsøgers egen konto.

Han var med til mødet hos SKAT. Den oversigt, der er udarbejdet til brug for skattesagen, lavede han ud fra udskrifter over sagsøgers konto. Han kan ikke huske, om han har modtaget noget fra SKAT. Hvis han havde fået noget, ville han have drøftet det med sagsøger. Han havde et mellemøstligt telefonnummer på sagsøger, og han talte med sagsøgers døtre. Kommunikationen med långiveren foregik over fax.

Parternes synspunkter

Sagsøger A har i påstandsdokument af 1. november 2018 gjort følgende gældende:

".....

Indkomstårene 2007-2008

Overordnet gøres det gældende, at reglerne om ordinær genoptagelse finder anvendelse for indkomstårene 2007 og 2008, idet der foreligger sådanne oplysninger af faktisk og retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelserne, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Sagsøger har ved fremlæggelse af sagens bilag 5A og yderligere information om bolig i Y2 sandsynliggjort, at skatteansættelserne for indkomstårene 2007 og 2008 kan være forkerte og således opfylder betingelser for en ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens 5 26, stk. 2

Hvis sagsøger er fuld skattepligtig til Danmark, underbygger de fremlagte oplysninger (der ikke indgik ved SKATs afgørelser), at der er ydet et lån til sagsøger, og at SKAT derfor ikke for indkomståret 2007 har været berettiget til at forhøje sagsøgers indkomst med 100.000 kr. Dette understøttes yderligere af, at der er fremlagt dokumentation for tilbagebetaling af lån. Der henvises til SKM2008.628.ØLR

I øvrigt vedrører de 100.000 kr. et beløb modtaget i forbindelse med totalskade af bil (sagens bilag 15).

SKAT har for indkomståret 2008 ikke realitetsbehandlet sagsøgers skattepligtsforhold til Danmark. Det kan således ikke udelukkes, at en genoptagelse vil føre til, at sagsøger ikke anses for at være fuld skattepligtig til Danmark, og beskatningen af 300.000 kr. således skal bortfalde.

Sagsøger har fremlagt lejekontrakt i forbindelse med sagen. Denne viser, at sagsøger har haft bolig i Y2, og således ikke har været skattepligtig til Danmark i de perioder, hvor sagsøger har været frameldt det danske folkeregister (25. november 2008 til 19. august 2010).

Det gøres endvidere gældende, at sagsøger ikke skal beskattes i indkomståret 2008 som følge af ansat privatforbrug, hvis sagsøger anses for at være fuld skattepligtig til Danmark.

Sagsøger har finansieret sit privatforbrug i gr 2008 som beskrevet nedenfor.

Siden 2006 har sagsøger været en del af direktionen i selskabet G6 ApS. Herigennem har sagsøger i 2008 haft en mulighed for at indkøbe det meste mad hos en grønthandler. Dette har sparet sagsøger for mange penge og dermed madomkostninger i sagsøgers husstand (sagens bilag 23).

Derudover har sagsøgers børn betalt for deres egne udgifter og hjulpet økonomisk til i hjemmet, hvorfor sagsøgers privatforbrug ikke har været så stort.

Sagsøger har lånt penge til at finansiere sit privatforbrug. Sagsøger har lånt kr. 45.000 fra sin ven NA og kr. 40.000 fra hans ven ST (sagens bilag 24 og 25).

Indkomstårene 2005-2006

Det gøres gældende, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens 5 27, stk. 1, nr. 8, at skatteansættelserne for de pågældende indkomstår skal ekstraordinært genoptages.

SKAT har i afgørelse af 13. oktober 2011 lagt til grund, at indkomstårene 2005-2006 ikke kan ekstraordinært genoptages, jf. skatteforvaltningslovens S 27, stk. 1, nr. 8. Som begrundelse herfor er det anført, at SKAT ikke er af den opfattelse, at der foreligger særlige omstændigheder, idet det er lagt til grund, at klageren er fuld skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det er endvidere lagt til grund, at det ikke er dokumenteret, at der er sket en afvikling af lånet i 2005. SKAT er således af den opfattelse, at en ekstraordinær genoptagelse ikke ville kunne resultere i en indholdsmæssig ændret ansættelse.

I skatteansættelsen af 28. maj 2009 (sagens bilag 9) for indkomståret 2005, blev sagsøgers skatteansættelse forhøjet med 4.349.287 kr. som en skattepligtig gave, jf. statsskattelovens S 4, stk. 1, litra c.

I den forbindelse havde SKAT modtaget et underskrevet lånedokument, hvoraf det fremgik, at klageren havde lånt 3.100.000 kr. fra G7. Lånet skulle tilbagebetales med 13.471,82 kr. pr. måned fra den 1. maj 2005, og renten udgjorde 0,70% pr. år. Den resterende del af forhøjelsen op til 4.349.287 kr., det vil sige 1.249.287 kr., hidrørte fra overførsler fra udlandet i perioden fra den 14. marts 2005 til den 7. december 2005.

Lånet på 3.100.000 kr. blev senere forhøjet ved lånedokument således, at det udgjorde 3.777.148 kr.

I skatteansættelse af 10. september 2009, for indkomståret 2006 og 2007 blev sagsøgers skatteansættelse forhøjet med 199.940 kr. i indkomståret 2006 og 100.000 kr. i 2007, som skattepligtig gave, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan en skatteansættelse ændres efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt der foreligger særlige omstændigheder. Bestemmelsen indebærer, at en ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsen finder dog yderligere anvendelse, hvor der er begået fejl af SKAT, uden at fejlen kan anses for ansvarspådragende, når disse fejl har medført en materiel urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Det fremgår af skatteansættelsen af 28. maj 2009 for indkomståret 2005, at SKAT har tillagt det betydning, at det ikke er dokumenteret, hvor de overførte penge kommer fra. SKAT har oplyst i skatteansættelsen, at de har lagt til grund, at der ikke har været fremlagt underliggende bilag til de indsættelser, der vedrører lånet på i alt 3.777.148 kr. Dette er ikke korrekt.

Det gøres gældende, at SKAT ikke har inddraget alle relevante forhold ved skatteansættelserne for sagsøger, herunder de konkrete og dokumenterede betalingsstrømme mellem sagsøger og långiver. Som følge heraf er låneforholdet ikke blevet korrekt vurderet i forbindelse med skatteansættelsernes udarbejdelse.

Yderligere har SKAT ikke ved skatteansættelserne inddraget det faktum, at der løbende er afdraget på lånet. Det gøres derfor gældende, at der foreligger særlige omstændigheder ved sagsøgers skatteansættelser og i det efterfølgende forløb således, at forudsætningerne for en ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2005 efter skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Sagsøger har ved sagens bilag 6 (lånedokument) dokumenteret modtagelsen af yderligere lånebeløb fra G7. Dette understøtter, at der ved modtagelsen af beløbene i 2005 og 2006 var tale om et låneforhold. Hertil kommer, at sagsøger for 2005 har redegjort for alle modtagne beløb. Det er således ikke korrekt, når sagsøgte anfører, at der ikke er redegjort for alle lån modtaget i 2005. Sagens bilag 7 indeholder da også en oversigt over sagsøgers lån hos G7.

Det skal yderligere fremhæves, at der er forelagt nye oplysninger i sagen (sagens bilag 3), der understøtter, at der er tale om et reelt låneforhold, og at realiteten bag lånet underbygges af, at sagsøger efterfølgende har tilbagebetalt lånet delvist. Som sagens bilag 7 er således fremlagt oversigt over gæld til G7. pr. 15. september 2011. Det fremgår, at der er tilbagebetalt 822.000 kr.

Der har løbende under sagen været en dialog mellem sagsøger og långiverom låneforholdet. Det ville i sagens natur ikke være muligt, hvis der var tale om en gave til sagsøger. Det afgørende er, at långiver ved sagens bilag 7 har oplyst daværende tilgodehavende hos sagsøger. Herudover er der de facto sket en tilbagebetaling af lånet.

Praksis er, at når betalingsstrømme er dokumenteret, tillægges de underliggende låneaftaler skattemæssig realitet. Der er således behov for en genoptagelse af sagen for at få en ny vurdering af sagens faktiske forhold, der ikke ses at være inddraget ved afgørelserne truffet af SKAT.

Det gøres gældende, at SKAT ikke i sin afgørelse af 28. maj 2009 har inddraget sagens bilag 3.

SKAT anfører i sin afgørelse af 28. maj 2009, at der ved køb af fast ejendom ikke er optaget lån i forbindelse med købet. Dette er i direkte modstrid med de faktiske forhold, idet sagsøger netop har optaget lån hos G7. for at finansiere købet af ejendommen.

I SKATs afgørelse af 13. oktober 2011 er det tillagt afgørende betydning ved beskatning af gave og ikke lån, at sagsøger har modtaget lån fra en ven i udlandet. Sagsøger har ikke modtaget lån fra en ven i udlandet, men fra selskabet G7. Dette er en alvorlig sagsbehandlingsfejl, idet lånedokumentet har været fremlagt for SKAT, forinden afgørelsen blev truffet. Afgørelsen er således i direkte modstrid med de faktiske forhold ved låneoptagelsen og efterfølgende afvikling af lånet.

Sagsøger har endvidere under sagen fremlagt dokumentation om G7. og således dokumenteret eksistens af lån give selskabet (sagens bilag 16 og bilag 17). Det må derfor anses for helt usandsynligt, at G7. ikke skulle være långiver. Sagsøgte har da heller ikke under sagen fastholdt, at lånet skulle være fra en unavngivet ven eller lignende.

Der er således såvel faktiske som retlige forhold, der umiddelbart ved ny sagsbehandling kan begrunde en ændring af afgørelserne fra SKAT.

Det gøres i øvrigt gældende, at sagsøger ikke har modtaget korrespondance fra SKAT i den periode, sagsøger har opholdt sig i Y2. Sagsøger har således ikke haft mulighed for at overholde evt. frister for svar fra SKAT.

....."

Sagsøgte Skatteministeriet har i påstandsdokument af 31. oktober 2018 blandt andet gjort gældende:

".....

at sagsøgeren hverken er berettiget til ordinær genoptagelse af indkomstårene 2007 og 2008, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, eller ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2005-2006, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

…………………………

Ingen af de objektive betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 17, for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, hvilket der er enighed om.

Spørgsmålene i sagen er derfor, om der angående indkomstårene 2005-2006 er adgang til ekstraordinær genoptagelse efter "opsamlingsbestemmelsen" i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, om "særlige omstændigheder", herunder om den "lille fristregel" i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, i givet fald er overholdt, samt om der vedrørende indkomstårene 2007-2008 er adgang til ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

...................

(Vedrørende indkomstårene 2005-2006)

Skatteministeriet gør gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af hans skatteansættelser for indkomstårene 2005-2006 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Det er en nødvendig, men ikke i sig selv tilstrækkelig, forudsætning for ekstraordinær genoptagelse, at skatteansættelsen er materielt forkert, jf. f.eks. SKM2013.739.ØLR.

Det bestrides, at skatteansættelserne for 2005-2006 er materielt forkerte.

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Henset til, at der løbende blev indsat en række beløb på sagsøgerens konto af den pågældende størrelsesorden sammenholdt med sagsøgerens økonomi i øvrigt, påhviler det ham at bevise, at indsætningerne er skattefri indkomst, jf. en lignende situation i U.2009.163H.

For så vidt angår indkomståret 2005, forhøjede SKAT sagsøgerens skattepligtige indkomst med 4.349.287 kr. Han modtog i 2005 fem beløb på i alt 4.349.287,26 kr., jf. kontoudtoget fremlagt som bilag5A.

Han påstår, at beløbene hidrører fra lån fra selskabet "G2" til brug for køb af ejendommen Y1-adresse i 2005.

De påståede lån på i alt 4.349.287 kr. kan deles op i 1) beløbet på 3.777.120,90 kr., som sagsøgeren støtter på bilag 2 og 3, og 2) det resterende beløb på 572.166 kr., som sagsøgeren også påstår er et lån, hvilket han støtter på bilag 7.

At indsætningerne skulle udgøre lån til sagsøgeren fra G2 er ikke støttet af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. U.2009.476/2H.Sagsøgeren har ikke fremlagt objektive beviser for pengestrømmene, og det kan således f.eks. ikke konstateres, om de påståede lån skulle stamme fra den påståede långivers konti. Der foreligger ingenting, som viser, at beløbene skulle være overført til sagsøgeren som lån med tilbagebetalingspligt, eller at lånet skulle være tilbagebetalt helt eller delvist, herunder i overensstemmelse med de i lånedokumenterne fastsatte afdrag. Det fremgår af bilag 2 og3, at sagsøgeren skulle afdrage 13.471,82 kr. per måned. Det er udokumenteret, og det følger ikke af sagsøgerens kontoudskrift (bilag 5A), at han skulle have betalt afdrag. Der er i øvrigt heller ikke overensstemmelse mellem dokumenterne fremlagt som bilag 2 og 3 og amortiseringsplanen fremlagt som bilag 19, jf. herom nedenfor.

I bogføringsteksten tilknyttet overførslen på 3.777.120,90 kr. den 14. marts 2005 er anført "Betal [nummer]". Det samme gør sig gældende for overførslerne den 26. maj 2005, 17. juni 2005, 7. september 2005 og 7. december 2005. Dette viser altså på ingen måde, at der skulle være tale om udbetaling af lån.

Endvidere bemærkes det, at der af bilag 3 fremgår et beløb på i alt 3.777.148 kr., og at de "yderligere" beløb på i alt 572.166 kr., som sagsøgeren også modtog i 2005, ikke er omtalt i bilag 3. Han blev på den baggrund i svarskriftet på side 10 opfordret (D) til at redegøre for disse "yderligere" beløb. Han har ikke fremlagt dokumentation, der underbygger hans påstand om, at de øvrige indsætninger på hans konto i 2005, i alt 572.166,36 kr., er lån. Bilag 7 udgør ikke objektiv dokumentation for, at de yderligere beløb er lån. Dokumentet er ikke underskrevet, og det er ikke vedlagt underliggende objektiv dokumentation. Hertil kommer, at det er udarbejdet under behandlingen af sagsøgerens skattesag (15. september 2011, altså cirka 6 år efter det påståede lån skulle være udbetalt). Det kan derfor ikke tillægges afgørende betydning, jf. f.eks. U.2002.1172H.

I øvrigt stemmer beløbene angivet i bilag 7 ikke overens med sagens faktiske omstændigheder. Det fremgår af bilag 7, at "Unpaid balance of loan" skulle være 3.678.000 kr. efter at et beløb på 822.000,00 kr. skulle være fratrukket. Det indikerer, at det oprindelige lånte beløb var i alt 4.500.000 kr. Det stemmer ikke overens med beløbet på i alt 4.349.287,26 kr., som sagsøgeren modtog i 2005, og som hanpåstår hidrører fra lån. Han har ikke redegjort for uoverensstemmelsen på cirka 150.000 kr.

Bilag 19 er en formodet amortiseringsplan. Den er hverken dateret eller underskrevet, og amortiseringsplanens realitet støttes ikke af de fremlagte kontoudskrifter (bilag 5A), idet det af kontoudskrifterne kan konstateres, at sagsøgeren ikke har afdraget på det påståede lån i overensstemmelse med den fremlagte plan. Hertil kommer, at det fremgår af planen, at sagsøgeren skulle betale første afdrag den 1. januar 2006, og sidste afdrag den 1. februar 2031. Det stemmer ikke overens med bilag 2 og 3, hvoraf det fremgår, at første afdrag skulle betales den 1. maj 2005 og sidste afdrag den 1. marts 2030.

Den kvittering, der er fremlagt som bilag 8, og som er dateret den 21.februar 2012 (men stemplet 20. februar 2012), beviser heller ikke, at sagsøgeren har tilbagebetalt de overførte beløb. Kvitteringen stemmer ikke overens med hverken lånedokumenterne fremlagt som bilag 2 og 3 eller amortiseringsplanen (bilag 19).

Som bilag 20 og 21 har sagsøgeren fremlagt e-mailkorrespondance mellem ham og den påståede långiver KH (G2). Det fremgår heraf, at sagsøgeren den 28. februar 2013 skrev til KH, at han ikke ville være i stand til at betale af på det påståede lån de følgende to år. Der er tale om oplysninger, der er indhentet under behandlingen af hans skattesag, og de kan derfor ikke tillægges betydning, jf. f.eks. U.2002.1172H. Under alle omstændigheder udgør korrespondancen ikke objektiv dokumentation for det påståede lån, jf. f.eks. U.2009.476/2H.

Bilag 22, som sagsøgeren påstår er dokumentation for en overførsel fra ham til långiver, er heller ikke objektiv dokumentation for det påståede lån. I øvrigt er afsenderen angivet som "SA", som ikke har noget at gøre med det påståede lån at gøre, og beløbet, der fremgår, stemmer på ingen måde overens med amortiseringsplanen (bilag 19).

At der ikke er behørig dokumentation for de påståede lån ses yderligere ved, at sagsøgeren påstår, at det oprindelige lånebeløb på 3.100.000 kr., jf. bilag 2, blev forhøjet til 3.777.120,90 kr., jf. bilag 3. Bilag 3 indeholder imidlertid nøjagtig de samme vilkår, som var gældende for det oprindelige lån. Af bilag 2, side 1, fremgår, at lånebeløbet er 3.100.000 kr., at dette skal tilbagebetales med en månedlig ydelse på 13.471,82 kr., at den årlige rente udgør 0,70 %,at det første afdrag skal betales den 1. maj 2005 og at sidste afdrag skal betales den 1. marts 2030.

Af bilag 3 - der udstedes efter sagsøgerens lån er blevet forhøjet med 677.120,90 kr. - fremgår, at lånebeløbet er 3.777.148 kr., at dette skal tilbagebetales med en månedlig ydelse på 13.471,82 kr., at den årlige rente udgør 0,70 %, at det første afdrag skal betales den 1. maj 2005, og at sidste afdrag skal betales den 1. marts 2030.

Når lånevilkårene for det nye lån er fuldstændig identiske med dem, der var gældende for det oprindelige lån, så kommer sagsøgeren i hvert fald aldrig til at tilbagebetale forhøjelsen fra det oprindelige lån til det lånebeløb, der er anført i bilag 3. Dette viser, at der ikke er tale om et reelt låneforhold.

Bilag 16-18 beviser heller ikke, at der skulle være tale om et reelt låneforhold mellem sagsøgeren og G2 Bilag 16 og 17 er påståede registreringsbeviser for henholdsvis G2 og "G3 ApS". De beviser ikke et låneforhold. Bilag 18 er en skrivelse fra "G3 ApS" til "direktøren for F2-bank" om, at han har "købt" et beløb på i alt 3.777.140,09 kr. Det fremgår også af skrivelsen, at sagsøgeren er angivet som "beløbsmodtager". Skatteministeriet bestrider, at det skulle kunne udledes af skrivelsen, at der er tale om en overførsel fra G2 til sagsøgeren. Selv hvis det kan lægges til grund, at der er tale om en overførsel fra G2 til sagsøgeren, er der ikke dokumentation for, at der er tale om en lånoverførsel. Hertil kommer, at beløbet i bilag 18 er angivet til 3.777.140,09 kr., men i bilag 3 er lånet angivet til 3.777.148 kr., og af sagsøgerens kontoudskrift (bilag 5A), fremgår det, at han den 14. marts 2005 modtog et beløb på 3.777.120,90 kr.. Sagsøgeren påstår, at differencen mellem beløbet angivet i bilag 3 og kontoudskriften (bilag 5A) skyldes et gebyr, jf. stævningen, side 2, 2. afsnit nedefra. Det forklarer i øvrigt heller ikke differencen til det angivne beløb i bilag 18.

Udover de gennemgåede usædvanlige forhold, fremstår det også usædvanligt, at en bank i Y3 som påstået lånte 4.349.287,26 kr. til sagsøgerens køb af fast ejendom i Danmark. Endvidere er det lige så usædvanligt, at det påståede lån udbetales via fem separate overførsler over cirka 9 måneder (første indsætning i 2005 er den 14. marts, og den sidste er den 7. december), og at banken ikke betingede det store lån med sikkerhed i huset, hvilket særligt er tilfældet, når der henses til sagsøgerens økonomi i øvrigt. Sagsøgerens forklaringer om hændelsesforløbet fremstår på denne baggrund utroværdige og højst usædvanlige, hvilket skærper hans bevisbyrde for, at han ikke er skattepligtig af indsætningerne, jf. f.eks. U.1998.898H, U.2004.1516H (SKM2004.162.HR), SKM2018.359.BR og SKM2012.519.BR.

Endelig har sagsøgeren givet skiftende forklaringer om det påståede lån i 2005. Den 6. oktober 2008 oplyste sagsøgeren for SKAT, at han kun havde lånt 3.100.000 kr. i 2005, jf. bilag 9, side 5. Han gør nu gældende, at beløbene indsat på hans konto på i alt 4.349.287,26 kr. alle udgør et lån, jf. sagsøgerens svar på opfordring D, replikken side 4, 2. afsnit nedefra. De skiftende forklaringer om det for sagen centrale faktum må komme sagsøgeren bevismæssigt til skade, jf. f.eks. U.2009.230H, U.2000.2478H og SKM2017.407.ØLR.

For så vidt angår indkomståret 2006, forhøjede SKAT hans skattepligtige indkomst med 199.940 kr. Han modtog i 2006 tre beløb på i alt 199.940 kr., jf. kontoudskrifterne fremlagt som bilag 5A.

Sagsøgeren påstår på samme måde som i forbindelse med indkomståret 2005, at der er tale om lån fra G2 Dette er heller ikke støttet af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. U.2009.476/2H. Det er ikke godtgjort, at beløbet skulle være blevet overført som lån med tilbagebetalingspligt, eller at der er sket afdrag.

Bogføringsteksten i de fremlagte kontoudtog (bilag 5A) beviser ikke, at der er tale om lån for så vidt angår overførslerne i 2006. Som bogføringstekst er på samme måde som hvad angår overførslerne i 2005 blot angivet "Betal [nummer]". Det kan på ingen måde konkluderes på baggrund heraf, at der skulle være tale om udbetaling af lån.

Bilag 6 udgør ikke objektiv dokumentation for, at indsætningerne på i alt 199.940 kr. i indkomståret 2006 udgør lån.

Sagsøgeren har ikke underskrevet bilag 6,og han har ikke har fremlagt nogen underliggende objektiv dokumentation til støtte for bilag 6. Der er ingen information om tilbagebetaling, renter m.v. Pengestrømmene kan heller ikke følges, da den påståede långivers konti ikke er fremlagt, og da der ikke er nogen afdrag, der kan identificeres i sagsøgerens kontoudskrifter (bilag 5A). Der foreligger i øvrigt heller ikke noget, som viser, at lånet skulle være tilbagebetalt helt eller delvist, jf. ovenfor om bilag 7 og 8. Der er heller ikke f.eks. fremlagt en amortiseringsplan for de påståede lån i 2006.

Hertil kommer, at sagsøgeren har påstået, at han har modtaget cirka 300.000 kr. som lån i 2006, jf. replikken, side 2, 4. afsnit. Imidlertid fremgår det af kontoudskrifterne, jf. bilag 5A, at han kun har modtaget cirka 200.000 kr. i 2006 (99.980 den 5. januar, 49.980 kr. den 27. marts og 49.980 kr. den 9. maj), hvilket SKAT også har forhøjet hans skattepligtige indkomst med. Han har ikke forklaret, hvorfor han i 2006 kun har modtaget cirka 200.000 kr. på sin konto med bogføringstekst "Betal [nummer]", jf. bilag 5A, når han gør gældende, at han har modtaget lån fra udlandet i 2006 på cirka 300.000 kr.

Udover det netop gennemgåede usædvanlige forhold, er det også usædvanligt, at en bank i Y3 uden sikkerhed for lånet -låner sagsøgeren 200.000 kr. (eller 300.000 kr. som påstået af sagsøgeren) til at dække hans privatforbrug i Danmark. De usædvanlige forhold skærper sagsøgerens bevisbyrde for, at han ikke er skattepligtig af indsætningerne på 199.940 kr. i indkomståret 2006, jf. f.eks. U.1998.898H, U.2004.1516H (SKM2004.162.HR), SKM2018.359.BR og SKM2012.519.BR

Sagsøgeren har således ikke bevist sin påstand om, at de omhandlede indsætninger i 2005 og 2006 er lån. Det må derfor lægges til grund, at indsætningerne er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 og dermed, at skatteansættelserne for 2005 og 2006 er materielt rigtige. Allerede derfor er ekstraordinær genoptagelse udelukket.

Selv hvis retten finder det bevist, at sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2005-2006 er materielt forkerte, er han ikke berettiget til ekstraordinær genoptagelse, idet en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kun kan ske, hvis der foreligger "særlige omstændigheder".

En forkert skatteansættelse er ikke i sig selv en "særlig omstændighed", jf. f.eks. SKM2013.739.ØLR.

Det er sagsøgeren, som bærer bevisbyrden for, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt, jf. f.eks. SKM2013.739.ØLR. Denne bevisbyrde har han ikke løftet.

Sagsøgeren påberåber sig som "særlige omstændigheder", at SKAT ikke har inddraget alle relevante forhold ved skatteansættelserne, hvorfor skatteansættelserne skulle være forkerte, jf. stævningens side 11, 2. og 3. afsnit. SKAT har dog ikke begået fejl i forbindelse med afgørelserne truffet henholdsvis den 28. maj 2009 (bilag 9) og den 10.september 2009 (bilag10). SKAT har nøje gennemgået og bedømt det foreliggende materiale og sagsøgerens oplysninger og foretaget materielt korrekte forhøjelser af sagsøgerens indkomst, som er stadfæstet i begge klageinstanser.

Han har også gjort gældende, at der foreligger en alvorlig sagsbehandlingsfejl, idet SKAT i sin afgørelse af 13. oktober 2011 vedrørende genoptagelsesspørgsmålet (bilag 11) skulle have lagt afgørende vægt på, at sagsøgeren har modtaget lån fra en ven i udlandet, jf. replikkens side 4, 2. afsnit. Dette skyldes, at sagsøgerens daværende advokat i genoptagelsesanmodningen dateret 29. april 2011 eksplicit anførte, at der var tale om et lån fra en ven (bilag B). Under alle omstændigheder fremgår det ikke af SKATs afgørelse af 13. oktober, at SKAT skulle have tillagt forholdet "afgørende betydning".

Henset til det snævre anvendelsesområde for skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 som forudsat i forarbejderne er det ikke dokumenteret, at der foreligger særlige omstændigheder, som skulle kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Videre bemærkes, at det følger af forholdets natur og af retspraksis, at ekstraordinær genoptagelse ("særlige omstændigheder") forudsætter, at skatteyderen ikke har været i stand til rettidigt at klage efter de almindelige regler eller at søge om ordinær genoptagelse.

Har skatteyderen hele tiden været - eller burde han have været - klar over de forhold, som begrunder genoptagelsesanmodningen, er ekstraordinær genoptagelse derfor udelukket, jf. f.eks. SKM2015.632.VLR, U.2003.1986H (SKM2003.288.HR) og SKM2014.332.VLR.

Sagsøgeren blev senest ved SKATs afgørelser af henholdsvis 28. maj 2009 (bilag 9) og af 10. september 2009 (bilag 10) bekendt med SKATs forhøjelser for indkomstårene 2005 og 2006, herunder grundlaget for disse - nemlig at SKAT ikke anså overførslerne til sagsøgerens konto som værende lån.

Også som følge af, at han på det samme grundlag, som foreligger i nærværende sag, kunne have reageret mod SKATs forhøjelser for 2005-2006, er ekstraordinær genoptagelse udelukket. Han støtter anmodningen om ekstraordinær genoptagelse på omstændigheder, som han hele tiden har været bekendt med, hvorfor han også af den grund ikke er berettiget til ekstraordinær genoptagelse.

.....................................

Såfremt retten skulle finde, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er opfyldt, gøres det gældende, at fristen for anmodning om genoptagelse senest seks måneder efter, at skatteyderen "er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen affristerne i § 26",jf. skatteforvaltningslovens §27, stk. 2, 1. pkt., ikke er overholdt.

Sagsøgeren har været bekendt med SKATs forhøjelser for 2005-2006 og grundlaget for disse siden SKATs afgørelser af henholdsvis 28. maj 2009 (bilag 9) og af 10. september 2009 (bilag 10). Hans årsopgørelser er desuden blevet ændret i overensstemmelse med ændringerne, og disse har været tilgængelige i hans skattemappe senest 14 dage efter afgørelserne, jf. bilag 9, side 1, 4. afsnit nedefra og bilag 10, side 2, 2. afsnit. Kundskabstidspunktet er tidspunktet for modtagelsen af SKATs afgørelser om forhøjelse, samt under alle omstændigheder det tidspunkt, hvor årsopgørelserne blev tilgængelige i skattemappen, jf. f.eks. SKM2013.124.VLR.

Derfor gøres det gældende, at sagsøgeren på tidspunktet for modtagelsen af SKATs afgørelser og senest ved modtagelsen af de reviderede årsopgørelser for 2005-2006 havde tilstrækkeligt grundlag for at anmode om genoptagelse af skatteansættelsen.

Han har således ikke ved at fremsætte genoptagelsesanmodningen den 29. april 2011 (bilag B) fremsat anmodningen om ekstraordinær genoptagelse rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Desuden foreligger der ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde dispensation fra fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt. Også af den grund kan skatteansættelserne for 2005-2006 ikke genoptages ekstraordinært.

(Vedrørende skatteårene 2007-2008)

Skatteministeriet gør gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at betingelserne for ordinær genoptagelse af hans skatteansættelser for indkomstårene 2007-2008 i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er opfyldt.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er opfyldt, jf. f.eks. SKM2014.183.ØLR

Det er en forudsætning for genoptagelse, at sagsøgeren dokumenterer eller sandsynliggør, at den foretagne skatteansættelse er materielt forkert, fordi den hviler på forkerte eller ændrede faktiske eller retlige oplysninger. Dette har han ikke godtgjort, hverken for indkomståret 2007 eller 2008.

For så vidt angår indkomståret 2007 forhøjede SKAT sagsøgerens skattepligtige indkomst med 100.000 kr. Han gjorde hertil først gældende, at beløbet, der er indgået på hans konto den 14. marts 2007 på 100.000 kr., var et lån fra "G2", jf. stævningens side 9, 5. afsnit. Han har efterfølgende i replikken, side 2, 3. afsnit, gjort gældende, at beløbet på 100.000 kr. alligevel ikke er et lån, men i stedet en erstatning for en totalskadet VW Golf. De skiftende forklaringer om et for sagen centralt beløb må komme sagsøgeren bevismæssigt til skade, jf. f.eks. U.2009.230H (SKM2008.908.HR), U.2000.2478H og SKM2017.407.ØLR.

I øvrigt foreligger der ingen oplysninger om, at han skulle være berettiget til erstatning for en totalskadet VW Golf. Herved må henses til, at checken (omtalt i bilag 15) ikke er udstedt til sagsøgeren, at det ikke fremgår, at de 100.000 kr., der blev indsat på hans bankkonto den 14. marts 2007, skulle stamme fra netop den omtalte check, samt at han ikke har ejet en VW Golf med reg.nr. …Q, jf. hans R-75 for 2007 (bilag C).

Sagsøgeren har på den baggrund ikke godtgjort, at SKATs forhøjelse på 100.000 kr. er materielt forkert, hvorfor han ikke har adgang til ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2007.

For så vidt angår indkomståret 2008, forhøjede SKAT skønsmæssigt sagsøgerens skattepligtige indkomst med 300.000 kr., jf. bilag A. Han gør i replikken, side 2-3, gældende, at han ikke var skattepligtig til Danmark i 2008. Som begrundelse herfor henviser han til lejekontrakten i bilag 1, der angiveligt skulle være udtryk for, at han havde bopæl i Y2 i 2008. Dette bestrides allerede fordi, kontrakten efter sit indhold først har virkning fra 1. januar 2009.

Sagsøgeren var fuldt skattepligtig til Danmark i 2008, fordi han havde bopæl her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om vedkommende har etableret husstand og helårsbolig i Danmark, således at det er tilkendegivet, at vedkommende (og dennes familie) har til hensigt at have hjemsted her i landet.

I den forbindelse er de faktiske forhold afgørende, herunder at han objektivt set har en bolig til rådighed i Danmark, jf. f.eks. U.2004.1895H og U.2001.1854H (SKM2001.483.HR).

Det er ubestridt, at han anskaffede ejendommen Y1-adresse, den 1. april 2005. Han havde i 2008 folkeregisteradresse på adressen Y1-adresse indtil 24. november 2008. Det fremgår af stævningens side 2, 2. afsnit, at hans hustru og børn har været bosiddende og tilmeldt adressen siden 1. april 2005, og at de stadig er tilmeldt på adressen.

Det må på den baggrund lægges til grund, at han havde en helårsbolig til rådighed i Danmark, og at hans familie opholdt sig her.

SKAT har desuden behandlet sagsøgerens bopælsstatus, jf. SKATs afgørelse af 13. oktober 2011 (bilag 11), hvorfor det ikke er rigtigt, når hanireplikken, side 2, anfører, at SKAT ikke skulle have realitetsbehandlet hans skattepligtsforhold til Danmark.

I processkrift 1 har sagsøgeren gjort et nyt anbringende gældende, idet han nu gør gældende, at den skønsmæssige ansættelse for indkomståret 2008 skal tilsidesættes, idet hans privatforbrug slet ikke berettiger en skønsmæssig ansættelse på 300.000 kr.

Til dette nye anbringende gør Skatteministeriet gældende, at det ikke kan inddrages under retssagen i medfør af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1. Hvis retten skulle finde, at anbringendet kan inddrages under retssagen, gør Skatteministeriet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssigt fastsatte skatteansættelse, og at der derfor ikke er grundlag for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Sagsøgerens nye anbringende har hverken været påberåbt for eller prøvet af Landsskatteretten.

SKAT varslede sagsøgerens indkomst forhøjet med 300.000 kr. for indkomståret 2008 på baggrund af indberettede oplysninger, momsangivelser, tidligere års selvangivelser, beregnet privatforbrug samt kendskab til hans virksomhed, idet han ikke havde indgivet selvangivelse, jf. agterskrivelsen (bilag D). Han gjorde ikke indsigelse mod agterskrivelsen. Hans indkomst blev derfor ansat i overensstemmelse hermed. Han klagede ikke over afgørelsen.

…………………………………….

Retspraksis har i en lang række tilfælde udtrykt, at et spørgsmål, som ikke har været behandlet af Landsskatteretten, ikke senere kan inddrages i en sag for domstolene.

………………………………………

Nærværende sag angår, om sagsøgeren er berettiget til ordinær genoptagelse af sin skatteansættelse for 2008, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Han har hverken for SKAT, Skatteankenævnet eller Landsskatteretten gjort gældende, at han er berettiget hertil, fordi den skønsmæssige skatteansættelse på 300.000 kr. for indkomståret 2008 beløbsmæssigt er forkert. Han har alene gjort gældende, at han er berettiget til genoptagelse med henvisning til, at han ikke skal beskattes af beløbet, fordi han ikke efter kildeskattelovens § 1 var skattepligtig til Danmark i 2008, og at han i modsat fald er berettiget til skattelempelse efter ligningslovens § 33 A.

Spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren kan få genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008 i medfør af skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, fordi den skønsmæssige forhøjelse på 300.000 kr. er forkert, har således ikke været prøvet af Landsskatteretten. Udgangspunktet er derfor, at spørgsmålet ikke kan prøves af retten, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk.1, 1. pkt.

Skatteministeriet gør gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 48, stk.1, 2. pkt. for, at retten alligevel kan tillade, at spørgsmålet inddrages, ikke er opfyldt:

Spørgsmålet om, hvorvidt SKATs skøn er tilsidesætteligt, har ikke en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag for nærværende retssag. Det spørgsmål, der har givet anledning til retssagen, er, om sagsøgeren er berettiget til ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, med henvisning til, at han i 2008 ikke var skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1 eller, i givet fald, at han er berettiget til skattelempelse efter ligningslovens § 33 A. Hans nye anbringende om, at den skønsmæssige forhøjelse er forkert, skal afgøres efter andre regler og kriterier. Som betingelse for at kunne få medhold heri skal han nemlig bevise, at ansættelsen er foretaget på et forkert grundlag, eller at ansættelsen er åbenbart urimelig, jf. f.eks. U.2009.476/2H.

Det er heller ikke undskyldeligt, at han ikke tidligere har inddraget spørgsmålet i det administrative klagesystem. Han kunne have gjort indsigelse mod SKATs agterskrivelse (bilag D) af 10. januar 2010. Han kunne have klaget over SKATs afgørelse inden for de almindelige klagefrister. Han kunne også have rejst indsigelsen i genoptagelsesanmodningen af 29. april 2011 (bilag B) eller i hvert fald på et senere tidspunkt under den administrative behandling af genoptagelsesanmodningen. Han gjorde ingen af delene. Indsigelsen kom først i hans processkrift 1 af 21. december 2017 til retten.

Endelig er der ikke nogen grund til at antage, at sagsøgeren vil lide et uforholdsmæssigt tab ved ikke at få tilladelse til at inddrage det nye spørgsmål under sagen, idet han kan anmode om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. I givet fald kan han få prøvet indsigelsen efter de derom gældende regler. Hertil kommer, at der i øvrigt ikke er grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssigt fastsatte skatteansættelse, jf. herom nedenfor.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin indkomstansættelse senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. For indkomståret 2008 udløb fristen efter § 26, stk. 2, således den 1. maj 2012. Sagsøgerens synspunkt om, at den skønsmæssige ansættelse skal tilsidesættes, fremkom lang tid efter udløbet af denne frist, nemlig først i hans processkrift af 21. december 2017. Inddrages det nye spørgsmål under sagen, vil det således også indebære mulighed for at få ordinær genoptagelse efter § 26, stk. 2, i situation, hvor fristen herfor er udløbet. Det kan ikke antages, at det har været lovgivers hensigt.

Betingelserne for at inddrage det nye spørgsmål i nærværende sag er således ikke opfyldt.

Hvis retten finder, at spørgsmålet kan inddrages i nærværende sag, gør Skatteministeriet gældende, at der ikke ergrundlag for at tilsidesætte den skønsmæssigt fastsatte skatteansættelse.

SKAT har hjemmel til at fastsætte en skatteyders indkomst efter et skøn, når SKAT ikke har modtaget vedkommendes selvangivelse, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Sagsøgeren indgav ikke selvangivelse for 2008, jf. agterskrivelsen af 20. januar 2010 (bilag D), side 1. SKAT var derfor berettiget til at foretage skatteansættelsen skønsmæssigt.

Det påhviler ham at godtgøre, at SKATs skønsmæssige ansættelse må anses som åbenbart urimelig, eller at den hviler på et forkert grundlag, jf. f.eks. U.2011.1458H (SKM2011.209.HR) og U.2009.476/2H. Dette har han ikke godtgjort.

Som begrundelse for, at den skønsmæssige forhøjelse skal tilsidesættes, har han i processkrift 1 fremført tre anbringender. For det første, at han har sparet udgifter til mad, som han kunne købe gennem selskabet G6 ApS. For det andet, at hans børn har betalt for egne udgifter og hjulpet økonomisk til i hjemmet. For det tredje, at han lånte henholdsvis 45.000 kr. og 40.000 kr. af to venner.

Hvis sagsøgeren skal have medhold i, at SKATs skøn skal tilsidesættes, skal han altså bevise rigtigheden af de tre anbringender, og at dette så indebærer, at den skønsmæssige ansættelse er sket på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Hvad angår hans første anbringende om, at han har sparet udgifter til mad som følge af, at han kunne købe det gennem G6 ApS, har han hverken dokumenteret, at han havde mulighed for at købe billig mad, eller at han rent faktisk har købt billig mad gennem selskabet.

Hvad angår hans andet anbringende om, at hans børn har afholdt egne udgifter og hjulpet til økonomisk, har han for det første ikke oplyst, hvor gamle hans bør er. For det andet har han ikke dokumenteret, at børnene havde økonomisk mulighed for at hjælpe til økonomisk i hjemmet, herunder dække egne udgifter. For det tredje har han ikke dokumenteret, at børnene rent faktisk hjalp til i hjemmet økonomisk.

Hvad angår hans tredje anbringende om, at han lånte henholdsvis 45.000 kr. og 40.000 kr. fra to venner, følger det af f.eks. U.2009.476/2H, at realiteten af påståede lån mellem nærtstående skal kunne dokumenteres med objektive kendsgerninger. De påståede lån er ikke dokumenteret ved sådanne kendsgerninger. Skrivelserne fra NA og ST (bilag 24 og 25) udgør ikke objektiv dokumentation for realiteten af de påståede lån. Hertil kommer, at skrivelserne er underskrevet i februar 2018. Der er altså tale om oplysninger, der er indhentet under behandlingen af sagsøgerens skattesag, og de kan derfor ikke tillægges afgørende betydning, jf. f.eks. U.2002.1172H.

Endelig har sagsøgeren også i processkrift 2 som noget nyt anført, at han havde et lån i F3-bank på 600.000 kr. i indkomståret 2008, og at en del heraf blev brugt til at finansiere sagsøgerens privatforbrug. Det fremgår ingen steder, at sagsøgeren i 2008 optog det påståede lån med en hovedstol på 600.000 kr. Men af hans R75 for 2008 fremgår det, at han ultimo 2008 havde en gæld til F3-bank på 318.875 kr. (bilag G, side 3). Hans bankgæld indgår derfor allerede i SKATs ansættelse. I øvrigt bemærkes, at hans bankindestående ultimo 2007 udgjorde 11.234 kr. (bilag C, side 1), og at det ultimo 2008 var steget til 374.637 kr. (bilag G, side 2).

Da sagsøgeren således ikke har bevist, at den skønsmæssige ansættelse for 2008 er foretaget på et forkert grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat, opfylder han ikke betingelserne for genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

...................................................

Sagsøgeren har som noget nyt under retssagen i processkrift 1 gjort gældende, at han ikke har modtaget korrespondance fra SKAT i den periode, hvor han angiveligt opholdt sig i Y2, hvorfor han ikke har haft mulighed for at overholde eventuelle frister.

Sagsøgeren blev ved processkrift A opfordret (E) til at oplyse, hvilke frister, det er, han gør gældende, han ikke har haft mulighed for at overholde. Han har ikke besvaret opfordringen. Det må komme ham bevismæssigt til skade.

Skatteforvaltningen fremsendte afgørelserne vedrørende indkomstårene 2005-2008 om ændring af skatteansættelserne til den adresse, der på afsendelsestidspunktet fremgik af Det Centrale Personregister i overensstemmelse med de oplysninger, han gav til folkeregisteret og til hans daværende advokat, jf. SKATs afgørelse af 13. oktober 2011 (bilag 11), side 4, 1. og 2. afsnit.

SKAT fik ikke afgørelserne retur og blev heller ikke underrettet om, at postboksen skulle være afmeldt, jf. bilag 11, side 4, 3. afsnit.

Sagsøgeren har bevisbyrden for, at den pågældende korrespondance fra SKAT ikke kom frem til ham i overensstemmelse med sædvanlig postgang, jf. f.eks. U.2000.1771H og U.2007.2791H. Denne bevisbyrde har han ikke løftet.

Det må således lægges til grund, at SKATs afgørelser m.v. er kommet frem til ham.

I øvrigt henvises til SKM2016.574.ØLR.

....."

Rettens begrundelse og afgørelse

Indledningsvist bemærkes, at det lægges til grund, at sagsøger har været behørigt underrettet om afgørelserne fra SKAT.

Sagsøger har forklaret, at han selv havde oplyst postboksadressen, og han bærer risikoen for, at meddelelser, der blev modtaget på den postboksadresse, også blev videreekspederet, så de kom ham i hænde. Sagsøger har videre selv forklaret, at han løbende af sin ægtefælle blev orienteret om det, hvis der var kommet noget fra SKAT. Derudover er der sendt meddelelser til LC på sagsøgers vegne, og LC har forklaret, at hvis der kom noget, drøftede han det med sagsøger.

Vedrørende indkomstårene 2005 og 2006 bemærkes, at sagsøger bærer bevisbyrden for, at de indtægter, der fremgår af hans bankkonto, ikke er skattepligtige beløb, og den bevisbyrde er ikke løftet.

Den fremlagte amortiseringsplan for det store angivelige lån er ikke fulgt. Der er uforklarlige differencer vedrørende opgørelser af indbetalinger og restgæld. Der er afgivet skiftende oplysninger, og flere af de påberåbte bilag, blandt andet vedrørende, at långiveren i Y3 ville have pant for sit lån, er først kommet, efter skattesagen blev indledt.

Sagsøger har ikke godtgjort, at der foreligger låneforhold, der kan anerkendes i skattemæssig sammenhæng, og at skattemyndighedernes afgørelse således skulle være materielt forkert..

Sagsøger har heller ikke godtgjort, at der skulle være tale om sagsbehandlingsfejl, eller at der i øvrigt skulle foreligge sådanne særlige omstændigheder, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse skulle være opfyldt.

Vedrørende indkomståret 2007 er det korrekt som anført af sagsøgte, at sagsøger helt frem til denne retssag gjorde gældende, at det beløb på 100.000 kr., der den 14. marts 2007 ved check blev indsat på hans konto, også var et lån.

Nu er imidlertid fremlagt udskrift af en mail fra forsikringsselskabet G5 A/S, der bekræfter, at man den 12. marts 2007 udbetalte 100.000 kr. i erstatning for en totalskadet VW Golf med et nærmere anført registreringsnummer. Udbetalingen skete ved en check til MA, og G5 A/S oplyser, at checken ses hævet den 15. marts 2007.

Sagsøger har under hovedforhandlingen forklaret, at MA er hans ægtefælle, og det var hendes bil, der var blevet totalskadet.

Sagsøgte har gjort gældende, at det ikke uden dokumentation kan lægges til grund, at der var tale om sagsøgers ægtefælle; at hun havde ejet den bil, eller at den var blevet totalskadet.

Sagsøgtes bestridelse af disse faktuelle oplysninger, der uden videre ville kunne efterprøves, ses helt ugrundet.

Idet yderligere bemærkes, at der ikke er noget usædvanligt eller mistænkeligt i, at en check til den ene ægtefælle indsættes på den anden ægtefælles konto, og i øvrigt også, at ingen af de andre indsættelser i sagen her ses sket ved check, findes det i det hele tilstrækkeligt godtgjort, at det var checken fra G5 A/S, der den 14. marts 2007 blev indsat på sagsøgers konto.

Uanset at sagsøger bærer skylden for det, må det således konstateres, at der vedrørende indkomståret 2007 har foreligget forkerte oplysninger, som har medført, at SKAT's afgørelse vedrørende 2007 er materielt forkert, og at betingelserne for genoptagelse derfor er opfyldt.

Vedrørende indkomståret 2008 var sagsøger tilmeldt Folkeregisteret i Danmark frem til den 25. november 2008, og ifølge den fremlagte lejekontrakt startede lejemålet i Y2 først den 1. januar 2009.

Sagsøger må derfor som lagt til grund af skattemyndighederne anses at have været fuldt skattepligtig i Danmark i 2008.

Sagsøger har først under retssagen her gjort indsigelse mod den skønsmæssige ansættelse, baseret på beregnet privatforbrug, som skattemyndighederne har foretaget.

Dette spørgsmål har således ikke være behandlet hverken af Skatteankenævnet eller af Landsskatteretten, og indsigelsen, hvis realitetsbehandling ville kræve større undersøgelser og bevisførelse, har ikke en sådan sammenhæng med de øvrige spørgsmål i sagen, at retten alligevel kan og bør behandle det.

Som følge af det anførte frifindes sagsøgte i forhold til sagsøgers påstande vedrørende indkomstårene 2005, 2006 og 2008, mens sagsøgers påstand tages til følge for så vidt angår indkomståret 2007.

Efter sagens resultat skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte.

Sagsøger har i forbindelse med sagens anlæg oplyst, at sagens værdi skønnes at være 2.227.000 kr.

Med udgangspunkt heri og under hensyn til omfang af forberedelsen og varighed af hovedforhandlingen skal sagsøger til dækning af udgift til advokat betale 80.000 kr. med tillæg i moms i sagsomkostninger til sagsøgte.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøger A’s skatteansættelse for indkomståret 2007 skal genoptages.

Sagsøgte Skatteministeriet frifindes for sagsøgers øvrige påstande.

Sagsøger A skal inden 14 dage betale 100.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.