Parter
H1
(v/adv. Tue Martin Berg)
Mod
Skatteministeriet
(v/Kammeradvokaten v/adv.fm. Mark Alexander Jarby Søndergaard)
Afsagt af byretsdommer
Jes Kjølbo Brems
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøger har et krav på hjemvisning til vurderingsmyndigheden af vurderinger for en af sagsøger ejet ejendom.
Sagsøgerens påstand er at fradragsansættelsen ved vurderingerne og årsreguleringerne i perioden 2006-2012 for ejendommen beliggende Y1-adresse (ejendomsnummer ...21), hjemvises til vurderingsmyndigheden til beløbsmæssig opgørelse af fradrag for afholdte udgifter til den del af vejanlægget på grunden, som Landsskatteretten anser for grundværdiforøgende, jf. bilag c.
Sagsøgtes påstand er frifindelse mod at fradragsansættelsen ved vurderingerne og årsreguleringerne i perioden 2006-2012 for ejendommen beliggende Y1-adresse (ejendomsnummer ...21), hjemvises til beløbsmæssig opgørelse af fradrag for halvdelen af udgifterne til den del af vejanlægget på grunden markeret på bilag c, som Landsskatteretten anser for fradragsberettiget.
Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2.
Landsskatteretten traf den 28. oktober 2016 afgørelse vedrørende den i sagen omhandlede ejendom, hvoraf fremgår følgende:
"...
Det fremgår af historiske luftfotos fra 1999, 2002, 2004 og 2006 fra arealinformation, at matr. nr. ...22 i 1999 var bebygget, mens matr. nr. …23 var ubebygget. Videre fremgår det, at byggeriet på matr. nr. ...23 er opført senest i 2002, og at ejendommen vejbetjenes via en privat fællesvej i ejendommens østlige skel, som går delvist ind over naboejendommen, matr. nr. ...24. Endvidere fremgår, at vejen Y2-vej er etableret senest i 2004.
Luftfoto 2006 fra arealinformation viser endeligt, at der siden 2004 er sket ændringer i den på ejendommen opførte bebyggelses karakter og omfang, ligesom der ses etableret en indkørsel til matr. nr. ...23 fra Y2-vej ved den nordlige del ag den vestlige matrikelgrænse.
...
SKAT har ikke godkendt fradrag for intern vejanlæg.
Det er rettens opfattelse, at den del af vejen, der er anlagt fra ejendommens vestlige skel og frem til at vejen forgrener sig ud i parkeringspladser og kørebaner mod nord og øst, kan anses for at være hovedanlæg, der forøger værdien af grunden i ubebygget stand, og derfor kan være fradragsgivende. Den øvrige del af vejanlægget anser retten ikke for at være et hovedanlæg.
...
Det er dog rettens opfattelse, at der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at selskabet har bekostet det interne vejanlæg.
...
Det fremgår videre ikke af skødet eller materialet i sagen i øvrigt, at selskabet har afholdt udgifter til etablering af intern vej. Retten anser det herefter ikke for dokumenteret, at udgifterne til anlæg af vejen er afholdt af selskabet hverken direkte eller indirekte via købesummen.
Der er trods opfordring hertil ikke fremlagt byggeregnskab, fakturaer eller lignende materiale, der dokumenterer eller på tilstrækkelig vis sandsynliggør, at selskabet har bekostet det interne vejanlæg.
På baggrund heraf, anser retten det ikke for tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at selskabet har afholdt udgifterne til etablering af det interne vejanlæg.
Retten stadfæster herefter SKAT's afgørelse.
..."
Efter anlæggelse af sagen er der opnået enighed mellem parterne om, at H1 har sandsynliggjort afholdelse af udgifter til det omhandlede vejanlæg, men parterne er uenige om omfanget af de afholdte udgifter.
Af oversigtsfoto af det omhandlede område med det pågældende vejanlæg fremgår følgende:
...
Vejen, som går fra bund til top i venstre side af fotoet, er Y2-vej og vejen i bunden af billedet er Y3-vej.
Af fotos af fælles indkørsel i syd ud til Y3-vej fremgår følgende:
...
Af foto af indkørsel til G1 fra Y2-vej fremgår følgende:
...
Af betinget skøde af 24. maj 2000 fremgår følgende blandt andet:
"...
Underskrevne G2, cvr. nr. ...11, Y4-adresse, erkender herved at have solgt til medunderskrevne:
H1 Cvr.
nr. ...12
Y5-adresse
den sælger ifølge tinglyst adkomst tilhørende del 2 af ejendommen matr. nr. …25, af areal 6150m².
...
VILKÅR :
1.
Ejendommen, der er en ubebygget parcel, overdrages således som den er og forefindes og som beset af køber med de samme rettigheder, byrder og forpligtelser, hvormed ejendommen har tilhørt sælger og tidligere ejere.
...
2.
Køber skal tillige respektere:
at parceller overdrages på samme vilkår, som sælger selv har købt ejendommen på,
at parcellen har fælles indkørsel med sælger. Der etableres afkørsel til køber i lige linie fra koakdæksel,
at der ved ændring af indkørselsforhold til Y8-adresse etableres fælles indkørsel mod nord,
at omkostninger ved etablering af afkørsel og af fælles indkørsel betales af køber og sælger med halvdelen hver, og køber afgiver jorden uden vederlag,
at udstilling af maskiner m.v. samt biler skal min. holdes 10 meter fra cykelsti,
at der udarbejdes fællesskiltning for indkørsel,
at det påhviler køber at opføre og bekoste et hegn mellem købers grund og ejendommen Y6-adresse dog ikke langs den smalle strimmel mod nord.
...
Som sælger:
For G2:
IA
...
Som køber:
For H1:
JT
..."
Efter enighed mellem parterne har der været rettet henvendelse til G1. Følgende fremgår af henvendelsen blandt andet:
"...
Anmodning om oplysninger vedrørende byggeanmodning af ejendommen beliggende Y1-adresse i Y7-by
Der rettes henvendelse til Jer i forbindelse med en retssag mellem H1, som ejer af ovenstående ejendom, hvoraf I driver jeres erhvervsvirksomhed, som verserer ved Retten i Odense (sagsnr. ...).
Sagen drejer sig om, hvorvidt H1 er berettiget til fradrag i grundværdien for forbedringer i henhold til dagældende §§ 17 og 18 i vurderingsloven for udgifter afholdt til etablering af indkørslen fra Y8-adresse, som afbilledet nedenfor:
...
Med henblik på at belyse sagen yderligere har Skatteministeriet og undertegnede opnået enighed om følgende spørgsmål, som parterne skal anmode Jer om at besvare.
Spørgsmål 1:
Har G1 anlagt og bekostet indkørslen i forbindelse med uvidelsen af de eksisterende udstillingslokaler i 2005?
Spørgsmål 2:
Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, bedes G1 oplyse om det er H1, der har anlagt og bekostet indkørslen?
Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende, hvilken dokumentation er besvarelsen baseret på?
Sådan eventuel dokumentation bedes vedlægges besvarelsen.
Spørgsmål 3:
Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, bedes G1 oplyse om de er bekendte med hvem, der har anlagt og bekostet indkørslen?
Såfremt spørgsmål 3 besvares med angivelse af konkrete personer, bedes oplyses hvilken dokumentation besvarelsen er baseret på?
..."
Henvendelsen blev besvaret ved e-mail af 1. juni 2017, hvoraf fremgår følgende:
"...
Hej MT
Som svar på spgm 1:
- skal vi orientere om, at G1 ikke har beskostet indkørslen i 2005.
- Spgm 2
- Kan vi bekræfte, at H1 har anlagt og bekostet indkørslen fra Y2-vej.
I forbindelse med vores svar, håber vi på, at H1 kan fremsende dokumentation trods det, at sagen er 12 år gammel.
Venlig hilsen / mit freundlichen Grüßen.
G1
JF, Indehaver
..."
Sagsøgers advokats samarbejdspartner R1 rettede ved e-mail af 29. august 2017 henvendelse til arkitekt MK hvoraf fremgår følgende:
"...
Fra: PM [….com]
Sendt: 29. august 2017 11:27
Til: Post <….dk> Emne: Y1-adresse
Hej,
Jeg tillader mig at kontakte jer i forbindelse med en skattesag på vegne af H1 (G1), på deres adresse Y1-adresse. I forbindelse med sagen er vi kommet frem til, at det skulle være Arkitekt MK der var arkitekter på ejendommen da den blev opført i 2001.
I sagen søger vi dokumentation for at H1 (G1) i forbindelse med byggeriet, fik udført en ny indkørsel til ejendommen nord/vest på grunden.
Så jeg vil høre om Arkitekt MK kan bekræfte, at den markerede "Nye indkørsel" på tegningen var en del af hovedentreprisen som G3 udførte?
...
Grunden til at vi nu så mange år efter søger oplysninger omkring udførelsen af denne entreprise. Er fordi ejeren kan få et fradrag for etableringsudgiften. Men da vi ikke over for SKAT har kunne påvise at indkørslen var en del af G3 entreprise, så har ejeren ikke kunne få dette fradrag.
Så håber i kan hjælpe i sagen
..."
E-mailen indeholdt desuden en tegning over det pågældende område med markering af indkørsel fra Y2-vej.
Arkitekt MK besvarede henvendelsen ved e-mail af samme dato, hvoraf fremgår følgende:
"...
MT From: MK <….dk>
Sent: 29. august 2017 13:45
To: PM
Subject: SV: Y1-adresse
Hej
Ja vi kan bekræfte et veje adgange var en del af den hovedentreprise G3 udførte
..."
Af e-mail fra sagsøgers advokat, MT, til G2 af 14. september 2017 fremgår følgende:
"...
Fra: MT [mailto:….dk]
Sendt: 14. september 2017 06:52
Til: G2 <….dk>
Emne: Y1-adresse
Kære IA
Jeg fører en sag for IP vedrørende hans adgang til fradrag for udgifter til forbedring af grunden Y1-adresse.
Han købte i sin tid jord af jer, jf. vedhæftede.
I den forbindelse vil jeg værdsætte svar på om I har afholdt udgifter til etablering til nedenstående indkørsel fra Y8-adresse i henhold til skødets § 2.
Hurtigt svar vil være ekstra værdsat.
På forhånd tak.
..."
Af G2’s svarmail af samme dato fremgår følgende:
"...
From: G2 <….dk>
Sent: 14. september 2017 14:13
To: MT
Cc: G2
Subject: SV: Y1-adresse
Til MT Som svar på din mail.
Sælger af grunden, G2, har på intet tidspunkt deltaget i udgifterne til etablering af ind- og udkørsel til grunden fra Y8-adresse.
Teksten i skødets § 2 skal træde i kraft, hvis den fælles indkørsel fra Y3-vej skulle blive sløjfet.
Jeg håber dette giver dig svar. Med venlig hilsen
IA
..."
Af udskrift med overskriften G1 Y7-by, sag 2944, aconto begæring nr. 7 af 29. juni 2006 fremgår følgende blandt andet:
"...
2 Jord og belægning 935.459 42.420 977.879 95
928.985,05
...
4.256.500 1.295.500
Entreprisesum: 5.552.000
I alt udført til dato: 4.617.436,65
Tidligere acontobegæringer: -3.822.557,00
I alt denne acontobegæring excl moms: 794.879,65
..."
Af posteringsoversigt fra F1-bank for H1 vedrørende byggelån, Y1-adresse-Y6-adresse af 6. juni 2007 fremgår følgende blandt andet:
|
17-02-2006
|
17-02-2006
|
G3 ovf
|
|
-636.196,50
|
-641.196,50
|
|
|
17-02-2006
|
17-02-2006
|
G3
|
|
-867.277,19
|
-1.508.473,69
|
|
|
...
|
|
|
|
17-08-2006
|
16-08-2006
|
Fællesindbetalingskort G3
|
| -993.599,56 |
-4.978.506,31
|
|
..."
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har i et påstandsdokument gjort følgende anbringender gældende, som er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:
"...
Sagsøger erhvervede i henhold til skøde af 12. december 2005 (bilag 2) ejendommen med matrikelnummer …26 med et areal på 1.236 m² med overtagelse 1. november 2005 fra Y7 Kommune. Der blev ligeledes erhvervet matrikelnummer ...22 med et areal på 2.142 m² fra IP i henhold til skødet af 20. februar 2006 (bilag 3). Endeligt blev der erhvervet del nr. 2 af matrikelnummer …25 med et areal på 6.150 m² fra G2 i henhold til skødet af 22. maj 2000 (bilag 4).
I dag består klagers ejendom af de sammenlagte arealer på i alt 10.136 m².
Sagsøger har anlagt og bekostet det på bilag c markerede vejanlæg. Således er der i sagen fremlagt dokumentation, der viser at vejanlægget har indgået som en del af sagsøgers byggeprojekt, samt dokumentation for sagsøgers betaling herfor, jf. bilag 7-8, 10-11, 14-16. Sagsøgers etablering og bekostning er endvidere bekræftet af lejerne af grunden, jf. bilag 13, samt arkitekten tilknyttet projektet, jf. bilag 16.
Der er sagen enighed om, at vejanlægget markeret på bilag c udgør den indkørsel, der i skødets pkt. 2 (bilag 4) beskrives "ved ændring af indkørselsforhold til Y8-adresse etableres fælles indkørsel mod nord" (min udstregning til illustration af, hvilken indkørsel, der er enighed om), som nærværende sag vedrører.
Af pkt. 2 i skødet fremgår endvidere, at:
"parcellen har fælles indkørsel med sælger. Der etableres afkørsel til køber i lige linie fra kloakdæksel…"
[…]
"omkostninger ved etablering af afkørsel og af fælles indkørsel betales af køber og sælger med halvdelen hver …"
[…]
"der udarbejdes fællesskiltning for indkørsel…."
I påstandsdokumentet fortolker sagsøgte på betydningen af henvisningen til Y8-adresse i skødet og antager, at der er tale om en fejl i henvisningen, idet denne rettelig burde være Y2-vej. Dette er ikke tilfældet. Indkørsel til Y8-adresse er en anden indkørsel, hvorimod indkørslen nærværende sag vedrører netop er indkørslen mod nord, som er beliggende ud til Y2-vej.
Den anden indkørsel er således den eksisterende fællesindkørsel med sælger, der også henvises til i skødets pkt. 2 "parcellen har fælles indkørsel med sælger. Der etableres afkørsel til køber i lige linie fra kloakdæksel…". Denne indkørsel ses også optegnet på bilag 7 som indkørslen i det sydøstlige hjørne af grunden.
Fællesindkørslen er også udførligt beskrevet i Landsskatterettens afgørelse, jf. bilag 1, side 2, afsnit. 7. Hvorfor der i skødet henvises til Y8-adresse og ikke Y3-vej kan sagsøger ikke redegøre nærmere for, men idet den eneste eksisterende indkørsel på skødetidspunktet er fra Y3-vej, jf. Landsskatterettens redegørelse, jf. bilag 1, kan der efter sagsøgers opfattelse ikke være tale om andre indkørsler end den ud til Y3-vej. Ligeledes fremhæves til støtte herfor, at der ikke kan være tale om ændring af en indkørsel, som ikke er etableret endnu, hvorfor det af den grund heller ikke er indkørslen ud til Y2-vej, der henvises til i skødet.
Det er således også kun ved ændring af den eksisterende indkørselsmulighed for sælger, at der skal etableres indkørsel ved nord, og således også alene i dette tilfælde, at sælger skal bidrage til omkostninger hertil.
Det følger således ikke af skødet, at sælger under alle omstændigheder skal bidrage til afholdelse af omkostninger til etableringen af indkørslen i nord. Dette er også i tråd med sælgers udtalelse i sagen, hvor denne jo netop bekræfter ikke at have afholdt udgifter til etableringen af indkørslen i nord, idet parternes fællesindkørsel ikke er blevet sløjfet, jf. bilag 18.
At indkørslen i nord, jf. bilag c, er etableret desuagtet at den anden indkørsel ikke er sløjfet må skyldes, at kommunen stillede krav herom som en del af byggetilladelsen til sagsøger, jf. bilag 8. Det forhold ændrer dog ikke på, at sælger ifølge skødet alene er forpligtet til betaling af halvdelen af udgifterne til indkørslen i nord, hvis den anden fællesindkørsel blev sløjfet. Sagsøger bemærker, at parterne desuagtet skødebestemmelser kan aftale sig til andet end det der fremgår af skødet, men at der under alle omstændigheder ikke i sagen er grundlag for at anfægte rigtigheden af sælgers udtalelse.
Rigtigheden bestyrkes således også kun af sagens øvrige materiale, hvor sagsøger ses at have forestået og afholdt alle udgifter, jf. bilag jf. bilag 7-8, 10-11, og 14-15, forbundet med byggeprojektet, herunder etableringen af vejen, hvilket endvidere er bekræftet af 2 uafhængige parter, jf. bilag 13 og 16.
For overblikkets skyld fremlægger sagsøger sammen med påstandsdokumentet, som bilag 19, en række supplerende fotos til hjælp for forståelsen af sagens faktum.
Det ses på de 2 første fotos, at der fra Y3-vej er direkte adgang til sælgers grund, hvor der er opført en rød bygning med blåt G2 skilt, ligesom der ved indkørslen er skiltet med indkørsel for såvel G2 som G1. På billede 3 ses indkørslen i nord ud til Y2-vej, hvor der alene er skiltning til G1.
De supplerende fotos støtter altså også kun rigtigheden af udtalelsen fra sælger, G2, jf. bilag 18, og sagsøgers udlægning af forståelsen af skødets pkt. 2. G2, sælger, har fortsat vejadgang fra syd via fællesindkørslen beliggende der, og denne er skiltet som indkørsel for både sælger og køber.
Derimod betjener indkørslen i nord, jf. bilag c, alene sagsøgers grund, hvor G1 er beliggende. Sælger har altså ingen nytte af denne indkørsel, ligesom indkørslen ikke har fælles skiltning, som det fremgår af skødet at der skal være, jf. ovenfor.
Skødets omkostningsfordeling er således begrundet ud fra at både sælger og køber skulle benytte vejadgangen i nord såfremt den eksisterende fællesindkørsel blev sløjfet, men eftersom dette ikke er tilfældet, giver det også god mening, at sælger, G2, har bekræftet ikke at have afholdt udgifter til etableringen af indkørslen, der kun tjener sagsøgers grund.
Der ses med andre ord ikke i sagen at være holdepunkter for, at sagsøger alene skulle have afholdt halvdelen af udgifterne til etableringen af vejanlægget markeret på bilag c. Særligt ses der ikke at være holdepunkter for at anfægte sælgers bekræftelse heraf, som gjort gældende af sagsøgte i påstandsdokumentet.
På ovenstående baggrund gøres det summerende gældende, at fradragsansættelsen for sagsøgers udgifter til etableringen af vejanlægget markeret på bilag c hjemvises til vurderingsmyndighedens beløbsmæssige opgørelse i overensstemmelse med sagsøgers påstand.
..."
Sagsøgte har i et påstandsdokument gjort følgende anbringender gældende, som er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:
"...
Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort at have ret til et større fradrag end for halvdelen af udgifterne til vejanlægget markeret på bilag C.
Bevisbyrden for fradragets berettigelse påhviler grundejeren, jf. eksempelvis SKM2017.330.HR, SKM2004.162.HR og SKM2014.434.ØLR.
Det følger af det fremlagte skøde mellem sagsøgeren og G2 (bilag 4), at halvdelen af omkostningerne til vejanlægget skulle betales af G2.
Sagsøgeren har ikke godtgjort, at sagsøgeren på trods af skødets bestemmelse har afholdt samtlige udgifter til vejanlægget.
Det fremgår af e-mailen fra G2, at begrundelsen for, at han ikke endte med at afholde nogen af udgifterne var, at bestemmelsen alene skulle blive aktuel, hvis den fælles indkørsel fra Y3-vej "skulle blive sløjfet". Denne betingelse fremgår dog ikke af det fremlagte skøde, og sagsøgeren har heller ikke fremlagt anden dokumentation, der godtgør, at der var tale om en betinget bestemmelse, der alene ville blive aktuel, hvis den fælles indkørsel fra Y3-vej "skulle blive sløjfet".
Det er heller ikke klart, hvordan en betingelse om, at bestemmelsen i skødet alene skulle træde i kraft, "hvis den fælles indkørsel fra Y3-vej skulle blive sløjfet", nærmere skal forstås.
På den baggrund har sagsøgeren ikke godtgjort at have bekostet vejanlægget alene.
Sagsøgeren er dermed berettiget til fradrag i grundværdien for halvdelen af udgifterne til vejanlægget markeret på bilag C.
Størrelsen af sagsøgerens fradrag må imidlertid ansættes skønsmæssigt, og sagen må derfor hjemvises.
..........
For så vidt angår sagsomkostningerne, gør Skatteministeriet gældende, at der foreligger særlige grunde, der taler for, at Skatteministeriet ikke eller kun delvist skal betale sagsomkostninger til sagsøgeren, jf. herved retsplejelovens § 312, stk. 3 og U.2017.2706Ø.
Sagsøgeren må anses for den vindende part for så vidt angår det væsentligste af sagen. Sagsøgeren har imidlertid først under retssagen fremlagt de beviser, der giver grundlag for at indrømme fradrag i grundværdien. Det drejer sig om situationsplanen fra 2005 visende den nye indkørsel (bilag 7 stævningen), projektbeskrivelsen fra 2005 (bilag 11 replikken), entreprisekontrakten (bilag 14 - processkrift I) og posteringsoversigten (bilag 15 - processkrift I). Ved ikke at have fremlagt disse beviser allerede ved Landsskatterettens behandling af sagen - hvor sagsøgeren ellers blev opfordret til at fremlægge sådan dokumentation, jf. bilag 1, side 7, 7. afsnit -, foreligger der særlige grunde, som taler for, at Skatteministeriet ikke skal betale sagsomkostninger til sagsøgeren, jf. herved retsplejelovens § 312, stk. 3, og SKM2017.619.ØLR.
..."
Rettens begrundelse og afgørelse
Parterne er enige om, at den pågældende fradragsansættelse skal hjemvises til vurderingsmyndigheden.
Tvisten mellem parterne angår, hvorvidt fradragsansættelsen skal hjemvises til beløbsmæssig opgørelse af fradrag for samtlige afholdte udgifter til det pågældende vejanlæg eller alene for halvdelen af de afholdte udgifter.
I overensstemmelse med praksis findes det fornyede skøn efter sin beskaffenhed og henset til, at det fornyede skøn ikke har været efterprøvet af skattemyndighederne, at skulle foretages af vurderingsmyndigheden.
Herefter og idet retten finder, at der efter bevisførelsen ikke er grundlag for at begrænse vurderingsmyndighedens fornyede prøvelse af den pågældende fradragsansættelse, tages H1 påstand til følge.
Retten har herved lagt vægt på indholdet af skødets punkt 2 sammenholdt med de fremlagte oversigtskort herunder bilag 19, hvoraf fremgår, at G2, som benytter naboejendommen til den af H1 ejede ejendom, stadig har vejadgang fra Y3-vej og G2’s afvisning af at have deltaget i udgifterne til etablering af ind- og udkørsel til grunden fra Y8-adresse samt G1’s afvisning af at have deltaget i udgifterne til etablering af indkørslen fra Y2-vej. Retten bemærker herved, at det efter bevisførelsen herunder oversigtskortet fremlagt som bilag C må bero på en misforståelse, at den omhandlede vej i G2’s svar benævnes Y8-adresse og ikke Y2-vej.
H1 har først under retssagen fremlagt de oplysninger, der giver grundlag for det pågældende fradrag herunder projektbeskrivelse af 1. juli 2005 (bilag 11) fremlagt med replikken og entrepriseaftale af 21. september 2005 (bilag 14) samt posteringsoversigt fra F1-bank for H1 vedrørende byggelån, Y1-adresse-Y6-adresse af 6. juni 2007 (bilag 15) fremlagt med processkrift 1. Retten finder på denne baggrund, at der foreligger sådanne særlige grunde, at hver part bør bære egne udgifter til advokat, jf. retsplejelovens § 312, stk. 3.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Fradragsansættelsen ved vurderingerne og årsreguleringerne i perioden 2006-2012 for ejendommen beliggende Y1-adresse (ejendomsnummer ...21), hjemvises til vurderingsmyndigheden til beløbsmæssig opgørelse af fradrag for afholdte udgifter til den del af vejanlægget på grunden, som Landsskatteretten anser for grundværdiforøgende, jf. bilag C.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.