Dato for udgivelse
16 Mar 2005 10:15
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11. marts 2005
SKM-nummer
SKM2005.130.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-2-1819-1153
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Aktieavance, aktietab, næring, handel, tilknytning
Resumé
Et revisionsanpartsselskab, hvis indehaver i en årrække havde handlet med aktier, dels på vegne af selskabet, dels i eget regi, kunne ikke anses for næringsdrivende med aktiehandel. Der blev bl.a. lagt vægt på, at hovedanpartshaver og selskab ikke havde en erhvervsmæssig og professionel tilknytning til det finansielle marked, at det via day-trading var muligt at generere et stort antal handler med stor omsætning på forholdsvis kort tid, samt at karakteren af handlerne og disses antal og omfang i sig selv ikke gav tilstrækkeligt grundlag for at henføre aktiehandlerne under næringsbegrebet.
Reference(r)
Aktieavancebeskatningsloven § 3

Sagen drejer sig om næringsbeskatning af A revisionsanpartsselskabs handel med aktier.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstårene 1999, 2000 og 2001 Skattepligtig indkomst

Den kommunale skattemyndighed har ikke godkendt fradrag for tab på handel med aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 3            hhv. 88.258 kr., 1.918.035 kr. og 176.802 kr.

Landsskatteretten stadfæster den kommunale skattemyndigheds afgørelse.

Sagens oplysninger

Selskabets aktivitet har været udlejning af parcelhus til hovedanpartshaveren. Denne aktivitet er stoppet i indkomståret 2001. Endvidere er selskabet beskæftiget på det finansielle område. Selskabet er hovedaktionær i og sambeskattet med B ApS, hvis aktivitet er revisorvirksomhed. C er hovedanpartshaver og eneste ansatte i selskabet.

I en årrække har hovedanpartshaveren handlet med aktier, dels på vegne af selskabet, dels i personligt regi. Hovedanpartshaveren er statsautoriseret revisor af uddannelse, og har praktiseret som sådan gennem mange år. Sideløbende hermed har hovedanpartshaveren siden 1997 i et stadigt stigende omfang handlet med aktier efter en handelsstrategi kaldet ”day-trading”, hvor de daglige ændringer i aktiekurserne udnyttes for at få gevinst. Day-trading udøves typisk af professionelle børshandlere, og de købte aktier sælges ofte indenfor 1-5 dage. I perioder med høj markedsvitalitet handler hovedanpartshaveren mere intenst end i mere stabile perioder med små udsving i aktiekurserne.

Aktiehandlen er sket gennem bank og har udelukkende været finansieret for lånte midler af banken, der samtidig havde pant i den til enhver tid værende aktiebeholdning . Der har været daglig online-kontakt til de amerikanske, europæiske og asiatiske aktie- og valutamarkeder. Samtlige aktiehandler er gennemført via en online opkobling, og der handles udelukkende for egen regning og risiko, dvs. at der ikke handles for udefrakommende personer.

I indkomståret 1999 har selskabet foretaget i alt 354 handler. Det pågældende års omsætning udgjorde 60.075.332 kr., og resulterede i et negativt resultat på 88.258 kr. Det fremgår af selskabets årsregnskab pr. 31. december 1999, at aktiver i form af værdipapirer ultimo 1999 udgjorde 4.286.943 kr.

I indkomståret 2000 har selskabet foretaget 312 handler. Det pågældende års omsætning udgjorde 61.865.596 kr., og resulterede i et negativt resultat på 1.918.035 kr. Det fremgår af selskabets årsregnskab pr. 31. december 2000, at aktiver i form af værdipapirer ultimo 2000 udgjorde 240.004 kr.

I indkomståret 2001 har selskabet foretaget 122 handler. Det pågældende års omsætning udgjorde 9.514.180 kr., og resulterede i et negativt resultat på 176.802 kr. Det fremgår af selskabets årsregnskab pr. 31. december 2001, at aktiver i form af værdipapirer ultimo 2001 udgjorde 0 kr.

Den kommunale skattemyndigheds afgørelse

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 1, at fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier, der er erhvervet som et led i den skattepligtiges næringsvej, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

Efter en samlet vurdering kan selskabet ikke anses for at have anskaffet de omhandlede aktier som led i selskabets næringsvej, og er dermed ikke omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 1. Det har været af væsentlig betydning, at selskabet ikke har nogen erhvervsmæssig tilknytning til det finansielle marked, samt at hovedanpartshaveren, den driftsansvarlige person, ikke ses at have haft den nødvendige og tilstrækkelige uddannelsesmæssige baggrund for at foretage aktiehandel som næring.

Tabene på aktiehandlen i indkomstårene 1999-2001 er ikke foretaget som led i næring, og kan ikke fratrækkes i den skattepligtige indkomst.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets aktiehandler fra 1999 bør behandles efter reglerne om beskatning af næringsaktier i aktieavancebeskatningslovens § 3, således at de konstaterede tab i 1999, 2000 og 2001 på henholdsvis kr. 88.258, kr. 1.918.035 og kr. 176.802 kan fradrages i selskabets skattepligtige indkomst.

Der er ikke i loven eller lovens forarbejder opstillet hvilke betingelser, der skal være opfyldt for at anse aktier for at være næringsaktier. Det er nødvendigt at vurdere den konkrete situation i forhold til den eksisterende retspraksis. En række forhold af væsentlig betydning for vurderingen er bl.a. den professionelle tilknytning til det finansielle marked og aktivitetens art og omfang.

Den kommunale skattemyndighed har ikke anfægtet, at hovedanpartshaverens handel med aktier i privat regi er både systematisk, regelmæssig og af væsentligt omfang, at formålet med handlerne har været at opnå fortjeneste, og at handlen udelukkende er foregået for lånte midler. Alle disse forhold taler for at anerkende selskabet som næringsdrivende med aktier.

Det fremgår af hovedanpartshaverens og selskabets regnskaber, at beløbene fra aktiehandlen har en meget stor betydning for hovedanpartshaverens samlede indkomst og en væsentlig indvirkning på selskabets samlede resultat, hvilket bekræfter, at aktiehandlen er et egentligt erhverv og en ikke uvæsentlig del af selskabets næringsvej. Dette forhold taler for, at aktiehandlen skal beskattes som binæringsvirksomhed, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3.

Det fremgår entydigt af retspraksis, at spørgsmålet om professionel tilknytning blot skal indgå som et element i en samlet vurdering på linie med handelsaktiviteten. Handelsaktiviteten og omsætningsvolumen bør tillægges væsentlig betydning i relation til den samlede vurdering. Selskabet har ikke en direkte tilknytning til det finansielle marked, men hovedanpartshaveren har en lang økonomisk uddannelse og en betydelig indsigt i det finansielle marked, idet han har handlet med aktier tilbage fra 1997, og har foretaget aktieanalyser for bank, der har anset ham som en ligesindet aktør på markedet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Næringsbegrebet i aktieavancebeskatningsloven skal forstås i overensstemmelse med det almindelige skatteretlige næringsbegreb. Ved denne bedømmelse inddrages den driftsansvarliges uddannelse og selskabets professionelle status samt handlernes omfang.

Ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger kan selskabet ikke anses for at være næringsdrivende med aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 3. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at hovedanpartshaveren er uddannet revisor, og at hovedanpartshaveren og selskabet ikke har en erhvervsmæssig og professionel tilknytning til det finansielle marked. Det oplyste om handlernes antal, omfang og omsætning samt karakteren af den omhandlede aktivitet i eget regi giver ikke tilstrækkeligt grundlag for at henføre aktiehandlerne under næringsbegrebet. Herunder er bl.a. henset til, at det via day-trading er muligt at generere et stort antal handler og en stor omsætning på forholdsvis kort tid.

Landsskatteretten stadfæster herefter den kommunale skattemyndigheds afgørelse, da der ikke er indsigelser mod de talmæssige opgørelser.