Supplement til vejledning vedrørende den statslige inddragelse af uidentificerede konti
Ifølge tidsplanen for den statslige inddragelse af uidentificerede konti, skal den indberetningspligtige senest 16. september 2016 sende en revideret liste 1 og liste 2 over uidentificerede konti. SKAT har udarbejdet et regneark, som SKAL benyttes til dette (se bilag 1).
Kontiene har nu været spærret i mindst 30 måneder og skal derfor offentligt varsles i Statstidende i 12 måneder (fra 1. oktober 2016 til 30. september 2017). Der vil også i varslingsperioden være mulighed for frigivelse af konti (se bilag 2).
Varslingen i Statstidende vil indeholde oplysninger om:
- pengeinstituttets-/kontoførerens CVR-nr. og navn
- pengeinstituttets-/kontoførerens reg.nr.
- kontonummer eller anden oplysning om kontoen
- kontohaverens navn, hvor det kendes eller anden oplysning, der kan føre til at rette indehaver henvender sig.
- hjemlandskode for valutarisk udlændinge.
Efter varslingsperioden skal den indberetningspligtige sende en revideret liste til SKAT, hvoraf det fremgår hvilke konti der ikke er identificeret og dermed skal inddrages, samt hvilke konti der er identificeret. Den reviderede liste med de uidentificerede konti, skal opgøres med indestående inkl. rentetilskrivning pr. 2. oktober 2017. Fristen for indsendelse bliver den 13. oktober 2017. SKAT sender derefter en opkrævning senest 31. oktober 2017.
Liste 1 - den reviderede liste med spærringsdato 30. august 2013:
Liste 1 indeholder de konti, der blev spærret pr. 30. august 2013 og ikke var identificeret pr. 28. februar 2014.
I bedes sende en revideret liste, ved at bruge oplysninger fra den seneste liste 1 og påføre de kendte identifikationsoplysninger (cpr-/cvr-nr. eller ved udlændinge navn og adresse samt TIN nr.). De konti, der er identificeret i perioden 1. marts 2014 til 31. august 2016, skal mærkes på listen. Det er vigtigt, at listen har samme antal "spærrede" konti, som den liste SKAT modtog marts 2014.
Er kunden blevet identificeret, skal der ske genindberetning af den afviste indberetning for indeværende år og de to foregående år.
Se revideret tidsplan for liste 1 i vedlagte bilag 3.
Liste 2 - den reviderede liste med spærringsdato 28. februar 2014:
Liste 2 indeholder de konti, der blev spærret pr. 28. februar 2014 og ikke var identificeret pr. 1. september 2014.
I bedes sende en revideret liste, ved at bruge oplysninger fra den seneste liste 2 og påføre de kendte identifikationsoplysninger (cpr-/cvr-nr. eller ved udlændinge navn og adresse samt TIN nr.). De konti, der er identificeret i perioden 1. september 2014 til 31. august 2016, skal mærkes på listen. Det er vigtigt, at listen har samme antal "spærrede" konti, som den liste SKAT modtog oktober 2014.
Er kunden blevet identificeret, skal der ske genindberetning af den afviste indberetning for indeværende år og de to foregående år.
Se revideret tidsplan for liste 2 i vedlagte bilag 3.
Regneark skal sendes til:
TastSelv Erhverv: Send regneark ind via TastSelv Erhverv - se vejledning i bilag 4.
Krypteret mail: Indsendes via digital signatur til ekapital@skat.dk og i emnefelt skrives "statslig inddragelse"
SKAT kan ikke tilbyde at modtage CD-rom og USB-stik.
Pligt til indberetning ved frigivelse af konti
SKAT skal gøre opmærksom på, at når en spærret konto frigives, har I pligt til at indberette renter og indestående for indeværende og de to foregående år. Endvidere har I pligt til at underrette den kontoejer/kontoejerne som indberetningen vedrører.
Lovhjemmel findes i skattekontrollovens § 8H og 9A stk. 4.
Procedure for frigivelse af konti der er inddraget til fordel for statskassen
For konti, hvor ejeren henvender sig efter kontoen er inddraget af staten, kan kontohaveren eller dennes befuldmægtigede få frigivet kontoen. Der vil blive udarbejdet et supplement til vejledning vedr. dette i september 2017.
Procedure for indberetning af uidentificerede konti, som fremgår af den liste, der er indsendt til SKAT
De konti, som er indmeldt til SKAT vedr. uidentificerede konti, skal deles op i to kategorier.
1 - Konti, hvor man mangler cpr-nr. eller cvr-/se-nr.:
Kontotype 14 skal anvendes.
Der er indført en ny TINtypekode 3 for indkomståret 2016. TINtypekode 3 anvendes, når det ikke har været muligt for den indberetningspligtige at indhente alle de krævede identifikationsoplysninger på kunden. Ved indberetning med TINtypekode 3, skal landekoden være forskellig fra DK. Der skal indberettes alle de identifikationsoplysninger I har på kunden. Der henvises til Årsbrevet 2016 afsnit B.1.1.
Når TINtypekode 3 anvendes sammen med kontotype 14 vil indberetningen blive afvist.
2 - Konti, hvor man mangler navne- og adresseoplysninger mv.:
Den relevante kontotype (f.eks. kontotype 13) skal anvendes.
Der er indført en ny TINtypekode 3 for indkomståret 2016. TINtypekode 3 anvendes, når det ikke har været muligt for den indberetningspligtige at indhente alle de krævede identifikationsoplysninger på kunden. Ved indberetning med TINtypekode 3, skal landekoden være forskellig fra DK. Der skal indberettes alle de identifikationsoplysninger I har på kunden. Der henvises til Årsbrevet 2016 afsnit B.1.1.
Anvendelse af TINtypekode 3 medfører et advis om at identifikationsoplysningerne ikke er fuldstændige, men der sker ingen afvisning.
Support
Spørgsmål vedrørende uidentificerede konti skal rettes til SKATs Center for eKapital på telefon 7238 0210 eller på ekapital@skat.dk.
Bilagsliste:
1. Regneark til brug for indsendelse af reviderede lister
2. Procedure for frigivelse af konti i varslingsperioden i Statstidende
3. Tidsplan for liste 1 og liste 2
4. Vejledning vedr. indsendelse af liste via TastSelv Erhverv.