Østre Landsrets dom af 16. september 2014, 3. afdeling nr. S-2001-13
Parter
Anklagemyndigheden
mod
1) T1
(advokat Rolf Gregersen, besk.)
2) T2
(advokat Michael Juul Eriksen, besk.)
3) T3
(advokat Thorkild Høyer, besk.)
4) T4
(advokat Kåre Pihlmann, besk.)
5) T5
(advokat Frank A. Wenzel, besk.)
Afsagt af landsdommerne
Henrik Bitsch, Ejler Bruun og Martin Broms (kst.) med domsmænd
......................................................
Byrettens dom af 19. juni 2013, nr. 15-10182/2011
Parter
Anklagemyndigheden
mod
T1
T2
T3
T4
DH
GS
NJ
LM
T5
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 21. december 2012.
Der er rejst tiltale for
1.
T1
T2
T3
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.,
ved for perioden fra 1. oktober 2009 til 31. december 2010 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale og fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, T1 som direktør og ejer af virksomheden H1 Entreprenør ApS, cvr. nr. ...22, og T2 og T3 som reelle daglige ledere af samme virksomhed, at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående moms, hvorved det offentlige blev unddraget moms med i alt 1.618.193 kr.
2.
T1
T2
T3
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,
ved i perioden fra 1. oktober 2009 til 31. december 2010 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale og fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, T1 som direktør og ejer af virksomheden H1 Entreprenør ApS, cvr. nr. ...22, og T2 og T3 som reelle daglige ledere af samme virksomhed, at have undladt opfylde pligten til at indeholde af A-skat, hvorved det offentlige blev unddraget skat med i alt 1.970.527 kr.
3.
T1
T2
T3
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b, jf. straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt. (nu kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1),
ved i perioden fra 1. oktober 2009 til 31. december 2010 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale og fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige bidrag, T1 som direktør og ejer af virksomheden H1 Entreprenør ApS, cvr nr. ...22, og T2 og T3 som reelle daglige ledere af samme virksomhed, at have undladt at opfylde pligten til at indeholde AM-bidrag, hvorved det offentlige blev unddraget skat i form af AM-bidrag med i alt 310.146 kr.
4.
T1
T2
T3
T4
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.,
ved for perioden fra 1. januar 2011 til 30. juni 2011, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale og fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, T1 som direktør og ejer af virksomheden H1 Entreprenør ApS, cvr. nr. ...22, og T2, T3 og T4 som reelle daglige ledere af samme virksomhed, at have undladt at angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående moms, hvorved det offentlige blev unddraget moms med i alt 1.719.641 kr.
5.
T1
T2
T3
T4
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,
ved i perioden fra 1. januar 2011 til 31. juli 2011 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale og fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, T1 som direktør og ejer af virksomheden H1 Entreprenør ApS, cvr. nr. ...22, og T2, T3 og T4 som reelle daglige ledere af samme virksomhed, at have undladt at opfylde pligten til at indeholde A-skat, hvorved det offentlige blev unddraget A-skat med i alt 1.849.409 kr.
6.
T1
T2
T3
T4
overtrædelse af straffelovens § 289 jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1
ved i perioden fra 1. januar 2011 til 31. juli 2011, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter aftale og fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige bidrag, T1 som direktør og ejer af virksomheden H1 Entreprenør ApS, cvr. nr. ...22, og T2, T3 og T4 som reelle daglige ledere af samme virksomhed, at have undladt at opfylde pligten til at indeholde AM-bidrag, hvorved det offentlige blev unddraget skat i form af AM-bidrag med i alt 292.396 kr.
7.
T1
T2
T3
T4
forsøg på overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. straffelovens § 21,
ved for perioden fra 1. juli 2011 til 24. august 2011 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter forudgående aftale og fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, T1 som direktør og ejer af virksomheden H1 Entreprenør ApS, cvr. nr. ...22, og T2, T3, T4 samt V.8, hvis sag er afgjort, som reelle daglige ledere af samme virksomhed, at have haft til hensigt at undlade at angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående moms, hvorved det offentlige ville være blevet unddraget moms med i alt 2.290.845 kr., hvilket forehavende mislykkedes, da de tiltalte blev anholdt den 24. august 2011.
8.
T1
T2
T3
T4
forsøg på overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 21,
ved i perioden fra 1. august 2011 til 24. august 2011, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter aftale og fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, T1 som direktør og ejer af virksomheden H1 Entreprenør ApS, cvr. nr. ...22, og T2, T3, T4 samt V.8, hvis sag er afgjort, som reelle daglige ledere af samme virksomhed, at have haft til hensigt at undlade at opfylde pligten til at indeholde A-skat, hvorved det offentlige ville være blevet unddraget skat med i alt 635.666 kr., hvilket forehavende mislykkedes, da de tiltalte blev anholdt den 24. august 2011.
9.
T3
T1
T2
T4
forsøg på overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 21,
ved i perioden fra 1. august 2011 til 24. august 2011, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter aftale og fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige bidrag, T1 som direktør og ejer af virksomheden H1 Entreprenør ApS, cvr. nr. ...22, og T2, T3, T4 samt V.8, hvis sag er afgjort, som reelle daglige ledere af samme virksomhed, at have haft til hensigt at undlade at opfylde pligten til at indeholde AM-bidrag, hvorved det offentlige ville være blevet unddraget skat i form af AM-bidrag med i alt 100.500 kr., hvilket forehavende mislykkedes, da de tiltalte blev anholdt den 24. august 2011.
10.
T1
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,
ved i tiltaltes personlige selvangivelse for indkomståret 2009, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og med forsæt til skatteunddragelse, at have undladt inden 4 uger efter modtagelsen af årsopgørelsen, at meddele SKAT, at indkomsten var ansat for lavt med op til 233.603 kr., hvorved det offentlige blev unddraget udbytteskat med op til i alt 91.351 kr.
11.
T2
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,
ved i tiltaltes personlige selvangivelse for indkomståret 2009 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og med forsæt til skatteunddragelse, at have undladt inden 4 uger efter modtagelsen af skatteansættelsen, at meddele SKAT at indkomsten var ansat for lavt med op til 233.603 kr., hvorved det offentlige blev unddraget udbytteskat med op til i alt 91.351 kr.
12.
T3
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,
ved i tiltaltes personlige selvangivelser for indkomståret 2009, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og med forsæt til skatteunddragelse, at have undladt inden 4 uger efter modtagelsen af skatteansættelsen, at meddele SKAT, at indkomsten var ansat for lavt med op til 233.603 kr., hvorved det offentlige blev unddraget udbytteskat med op til i alt 91.351 kr.
13.
T1
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,
ved i tiltaltes personlige selvangivelse for indkomståret 2010, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og med forsæt til skatteunddragelse, at have undladt inden 4 uger efter modtagelsen af skatteansættelsen, at meddele SKAT at indkomsten var ansat for lavt med op til 5.535.726 kr., hvorved det offentlige blev unddraget udbytteskat med op til i alt 2.318.243 kr.
14.
T2
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,
ved i tiltaltes personlige selvangivelse for indkomståret 2010 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og med forsæt til skatteunddragelse, at have undladt inden 4 uger efter modtagelsen af skatteansættelsen, at meddele SKAT, at indkomsten var ansat for lavt med op til 5.535.726 kr., hvorved det offentlige blev unddraget udbytteskat med op til i alt 2.318.243 kr.
15.
T3
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,
ved i tiltaltes personlige selvangivelse for indkomståret 2010, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og med forsæt til skatteunddragelse, at have undladt inden 4 uger efter modtagelsen af skatteansættelsen, at meddele SKAT, at indkomsten var ansat for lavt med op til 5.535.726 kr., hvorved det offentlige blev unddraget udbytteskat med op til i alt 2.318.243 kr.
16.
DH
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, 1. pkt.,
ved i perioden fra 1. oktober 2009 til 30. juni 2011, som direktør i og daglig leder af virksomheden G1 v/ DH, cvr. nr. ...36., for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, som led i virksomheden, forsætlig at have udstedt eller foranlediget udstedt fakturaer med et urigtigt indhold på i alt 5.166.875 kr., idet fakturaerne, der fremstod som vedrørende udlejning af mandskab til virksomheden H1 Entreprenør, uagtet en sådan udlejning ikke havde fundet sted, var egnede til at danne grundlag for et uretmæssigt momsfradrag på 1.033.375 kr. ved opgørelsen af H1 Entreprenør ApS´s afgiftstilsvar.
17.
DH
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, 1. pkt.,
ved i perioden fra 1. oktober 2009 til 30. juni 2011, som direktør i og daglig leder af virksomheden G1 Construction ApS, cvr. nr. ...36, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, som led i virksomheden, forsætlig at have udstedt eller foranlediget udstedt fakturaer med et urigtigt indhold på i alt 1.071.400 kr., idet fakturaerne, der fremstod som vedrørende udlejning af mandskab til virksomheden H1 Entreprenør, uagtet en sådan udlejning ikke havde fundet sted, var egnede til at danne grundlag for et uretmæssigt momsfradrag på 214.280 kr. ved opgørelsen af H1 Entreprenør ApS´s afgiftstilsvar.
18.
GS
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, 1. pkt.,
ved i perioden fra 1. oktober 2009 til 30. juni 2011, som direktør i og daglig leder af virksomheden G2 v/GS, cvr. nr. ...48, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, som led i virksomheden, forsætlig at have udstedt eller foranlediget udstedt fakturaer med et urigtigt indhold på i alt 3.572.675 kr., idet fakturaerne, der fremstod som vedrørende udlejning af mandskab til virksomheden H1 Entreprenør, uagtet en sådan udlejning ikke havde fundet sted, var egnede til at danne grundlag for et uretmæssigt momsfradrag på 714.535 kr. ved opgørelsen af H1 Entreprenør ApS´s afgiftstilsvar.
19.
NJ
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, 1. pkt.,
ved i perioden fra 1. januar til 24. august 2011, som direktør i og daglig leder af virksomheden G3 v/NJ, cvr. nr. ...50, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, som led i virksomheden, forsætlig at have udstedt eller foranlediget udstedt fakturaer med et urigtigt indhold på i alt 2.612.400 kr., idet fakturaerne, der fremstod som vedrørende udlejning af mandskab til virksomheden H1 Entreprenør, uagtet en sådan udlejning ikke havde fundet sted, var egnede til at danne grundlag for et uretmæssigt momsfradrag på 522.080 kr. ved opgørelsen af H1 Entreprenør ApS´s afgiftstilsvar.
20.
LM
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, 1. pkt.,
ved i perioden fra 1. april 2011 til 24. august 2011, som direktør i og daglig leder af virksomheden G4 Byg v/LM, cvr. nr. ...60, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, som led i virksomheden, forsætlig at have udstedt eller foranlediget udstedt fakturaer med et urigtigt indhold på i alt 4.784.000 kr., idet fakturaerne, der fremstod som vedrørende udlejning af mandskab til virksomheden H1 Entreprenør, uagtet en sådan udlejning ikke havde fundet sted, var egnede til at danne grundlag for et uretmæssigt momsfradrag på 956.800 kr. ved opgørelsen af H1 Entreprenør ApS´s afgiftstilsvar.
21.
T5
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23,
ved i perioden fra medio april 2011 til 31. juli 2011 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og med forsæt til skatteunddragelse, som led driften af virksomheden H1 Entreprenør ApS til dels at have medvirket til den i forhold 5 beskrevne skatteunddragelse, idet tiltalte blandt andet opgjorde arbejdstimer til brug for lønudbetaling, instruerede de ansatte i hvor og hvornår de skulle møde samt udbetalte løn, uagtet hun vidste, at T1, T2, T3 og T4 undlod at indeholde A-skat, hvorved det offentlige blev unddraget A-skat for ikke under 994.402 kr.
22.
T5
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23,
ved i perioden fra medio april 2011 til 31. juli 2011 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og med forsæt til skatteunddragelse, som led i driften af virksomheden H1 Entreprenør ApS, at have medvirket til den i forhold 6 beskrevne bidragsunddragelse, idet hun blandt andet opgjorde arbejdstimer til brug for lønudbetaling, instruerede de ansatte i hvor og hvornår de skulle møde og udbetalte løn, uagtet hun vidste, at T1, T2, T3 undlod at opfylde pligten til at indeholde AM-bidrag, hvorved det offentlige blev unddraget AM-bidrag for ikke under 157.217 kr.
23.
T5
forsøg på overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, jf. straffelovens § 21,
ved i perioden fra 1. august 2011 til 24. august 2011 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og med forsæt til skatteunddragelse, som led i driften af virksomheden H1 Entreprenør ApS, at have medvirket til den i forhold 8 beskrevne skatteunddragelse, idet hun blandt andet opgjorde arbejdstimer til brug for lønudbetaling, instruerede de ansatte i hvor og hvornår de skulle møde og udbetalte løn, uagtet hun viste, at T1, T2, T3 og T4 ikke havde til hensigt at opfylde pligten til at indeholde A-skat, hvorved det offentlige ville være blevet unddraget A-skat 635.666 kr., hvilket forehavende mislykkedes, da de tiltalte blev anholdt den 24. august 2011.
24.
T5
forsøg på overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 23, jf. § 21,
ved i perioden fra 1. august 2011 til 24. august 2011 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og med forsæt til skatteunddragelse, som led i driften af virksomheden H1 Entreprenør ApS, at have medvirket til den i forhold 9 beskrevne bidragsunddragelse, idet hun blandt andet opgjorde arbejdstimer, instruerede og udbetalte løn til et større antal ansatte, uagtet hun viste, at T1, T2, T3 og T4 undlod, eller ikke havde til hensigt at opfylde pligten til at indeholde AM-bidrag, hvorved det offentlige ville være blevet unddraget skat i form af AM-bidrag for 100.500 kr., hvilket forehavende mislykkedes, da de tiltalte blev anholdt den 24. august 2011.
25.
DH
overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 1, jf. § 15, stk. 1, nr. 9,
ved den 24. august 2011 ca. kl. 9.45 ud for ...1, i varebil reg.nr. ...013, uden politiets tilladelse, at have været i besiddelse at en sort teleskopstav af metal, som lå i køretøjets kabine.
26.
DH
overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. liste A, nr. 1,
ved den 24. august 2011 ca. kl. 9.45 ud for ...1, i varebil reg.nr. ...013, at have været i besiddelse af i alt 277, 33 gram hash til eget forbrug.
27.
T1
overtrædelse af straffelovens § 276, 2. pkt.,
ved i ukendt periode forud for den 24. august 2011 ca. kl. 7.15, på bopælen ...2, ved placering af en kraftig magnet ovenpå elmåleren, at have stjålet strøm for et pt. ukendt beløb.
28.
T1
overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 1, jf. § 15, stk. 1, nr. 11,
ved den 24. august 2011 ca. kl. 7.15, i køkkenet på bopælen ...2 uden politiets tilladelse, at have været i besiddelse af en peberspray af mrk. Nato.
29.
T1
overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4,
ved den 17. november 2011 ca. kl. 19.15, i Fængslet, som frihedsberøvet, at have været i besiddelse af 1 stk. Nokia 6700 mobiltelefon samt 1 stk. Telenor simkort.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraffe og tillægsbøder.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af følgende effekter hos H1 Entreprenør ApS under konkurs og hos de tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, jf. § 76, stk. 1, subsidiært § 76 a, stk. 1, og mere subsidiært efter straffelovens § 76 a, stk. 2:
Hos H1 Entreprenør ApS under konkurs:
|
•
|
3.000 kr. i kontanter (koster 138)
|
|
•
|
250 kr. i kontanter (koster 139)
|
|
•
|
29.000 kr. i kontanter (koster 140)
|
|
•
|
919.500 kr. i kontanter (koster 141)
|
|
•
|
28.947 kr. i kontanter (koster 142)
|
|
•
|
2.117 sv. kr. (koster 143)
|
|
•
|
12.500 kr. i kontanter (koster 144)
|
|
•
|
Tilgodehavende hos virksomheden G10, 7.170.491,31 kr.
|
|
•
|
Tilgodehavende hos virksomheden G11, 1.468.458 kr.
|
|
•
|
Tilgodehavende hos virksomheden G12, 1.411.635 kr.
|
|
•
|
Tilgodehavende hos virksomheden G13, 58.000 kr.
|
Hos T1:
|
•
|
1 stk. brilliant 0,007 (koster 300)
|
|
•
|
16.096 kr. i kontanter (koster 317)
|
|
•
|
1 pc MacBook Air (koster 328)
|
|
•
|
2 stk. B&O Højttalere (koster 329-330)
|
|
•
|
2 stk. B&O Fjernbetjening (koster 331-332)
|
|
•
|
2 stk. beslag til B&O Højttalere (koster 333)
|
|
•
|
2 stk. B&O gulvhøjttalere (koster 334-335)
|
|
•
|
B&O fladskærms TV samt beslag og ledninger (koster 336-337)
|
|
•
|
B&O G28 Center (koster 338)
|
|
•
|
B&O Radio/DVD (koster 339)
|
|
•
|
Fingerring (koster 342)
|
Hos T2 og T5:
|
•
|
Audi A2 personbil, reg.nr. ... - ubehæftet - (koster 414)
|
|
•
|
JEEP personbil - ubehæftet - (koster 441)
|
|
•
|
Øreringe/ørestikker vurderet til 4.000 kr. (koster 444)
|
|
•
|
Diverse smykker vurderet til 3.080 kr. (koster 445)
|
|
•
|
Guldørering vurderet til 1.500 kr. (koster 461)
|
|
•
|
Bulgari ring vurderet til 5.000 kr. (koster 462)
|
|
•
|
Halskæde vurderet til 3.700 kr. (koster 469)
|
|
•
|
Øreringe vurderet til 1.700 kr. (koster 473)
|
|
•
|
Guldring med en sten vurderet til 1.000 kr. (koster 476)
|
|
•
|
Guldring med 10 sten vurderet til 4.000 kr. (koster 477)
|
|
•
|
Sort armbånd med kogler vurderet til 6.000 kr. (koster 480)
|
|
•
|
Armbånd med sorte kugler og tre guldkugler vurderet til 3.500 kr. (koster 481)
|
|
•
|
Sort armbånd med kugler vurderet til 2.200 kr. (koster 482)
|
Hos T3:
|
•
|
Rolex ur med æske ref. ... vurderet til 120.000 kr. (koster 510)
|
|
•
|
Jaeger Le Coultre ur med æske vurderet til 82.000 kr. (koster 515)
|
|
•
|
Cartier ur model Santos 100 vurderet til 20.000 kr. (koster 519)
|
|
•
|
Corona stol vurderet til 15.000 kr. (koster 523)
|
|
•
|
x maleri med plexi glasplade vurderet til 25.000 kr. (koster 525-526)
|
|
•
|
y maleri vurderet til 8.000 kr. (koster 527)
|
|
•
|
Harley Davidson motorcykel, tidl. reg. nr. ...337, vurderet til at have en begrænset værdi på grund af ulovlige konstruktioner (koster 531)
|
Hos T4:
|
•
|
8.000 kr. i kontanter (koster 613)
|
|
•
|
På konto ...172 i F1-bank: 3.449,59 kr.
|
Hos NJ:
|
•
|
På konto ...839 i F1-bank: 2.832,93 kr.
|
Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, påstået konfiskation af følgende effekter:
Hos H1 Entreprenør ApS under konkurs:
|
•
|
1 pc Packard Bell (koster 100)
|
|
•
|
1 pc eMachines (koster 101)
|
|
•
|
1 pc HP (koster 102)
|
|
•
|
1 pc Acer (koster 103)
|
|
•
|
1 pc eMachines (koster 104)
|
|
•
|
1 Nokia 6700 mobiltelefon (koster 105)
|
|
•
|
Arbejdssedler & timesedler (koster 106)
|
|
•
|
Papirer (koster 107-110)
|
|
•
|
Sort mappe (koster 111)
|
|
•
|
Ringbind (koster 112-113, 127 & 135)
|
|
•
|
Papirer (koster 114-119, 121-122, 124-126, 128-129 & 136-137)
|
|
•
|
Nøgler (koster 120, 131 & 145)
|
|
•
|
CD-rom (koster 123)
|
|
•
|
Svenske nummerplader (koster 130)
|
|
•
|
11 kuverter med lønsedler og kontanter (koster 132)
|
|
•
|
1 bærbar pc HP Mini (koster 133)
|
|
•
|
1 ruter (koster 134)
|
|
•
|
1 USB (koster 146)
|
|
•
|
Papirer, timesedler mv., fundet hos V.5 (koster 806-807 & 809)
|
|
•
|
Papirer og ringbind mv., fundet hos V.3 (koster 2000-2004)
|
Hos T1:
|
•
|
Peberspray (koster 341)
|
|
•
|
Magnet (koster 357)
|
Hos T2 og T5:
|
•
|
2 stk. Iphone (koster 402)
|
Hos T3:
Hos T4:
|
•
|
Iphone (koster 615)
|
|
•
|
2 Boresæt (koster 621)
|
|
•
|
Bajonetsav (koster 622)
|
Hos DH:
|
•
|
Iphone (koster 1906)
|
|
•
|
Totenshläger (koster 1907)
|
|
•
|
277,33 gram hash (koster 1900-1901)
|
Hos LM:
|
•
|
Diverse papirer, fakturaer og lønsedler (koster 1102)
|
Hos NJ:
Tiltalte, T1, har nægtet sig skyldig i forhold 1-10, 13 og 28. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 27 og 29. Tiltalte har påstået frifindelse i forhold til konfiskationspåstandene.
Tiltalte, T2, har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse i forhold til konfiskationspåstandene.
Tiltalte, T3, har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse i forhold til konfiskationspåstandene.
Tiltalte, T4, har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse i forhold til konfiskationspåstandene.
Tiltalte, DH, har nægtet sig skyldig i forhold 16 og 17. Tiltalte har erkendt sig skyldig forhold 25 og 26. Tiltalte har påstået frifindelse i forhold til konfiskationspåstandene.
Tiltalte, GS, har nægtet sig skyldig.
Tiltalte, NJ, har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse i forhold til konfiskationspåstandene.
Tiltalte, LM, har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse i forhold til konfiskationspåstandene.
Tiltalte, T5, har nægtet sig skyldig og påstået frifindelse i forhold til konfiskationspåstandene.
SKAT har påstået, at T1, T2 og T3 in solidum skal betale 8.563.510 kr. i erstatning, heraf in solidum med T4 3.861.446 kr. og in solidum med T5 887.905 kr.
De tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne V.1, V.2, V.3, V.4, V.5, V.6, V.7, V.8, V.9, V.10 og V.11.
Forklaringerne er løbende gengivet således i retsbøgerne:
Tiltalte, T1, forklarede, at han er direktør og stifter af H1 Entreprenør. Han husker ikke, hvornår selskabet blevet stiftet. Selskabet hed tidligere H1x Invest ApS. H1 Entreprenør beskæftigede sig med alt indenfor håndværksfaget, blandt andet nedrivning. Tiltalte slog sig på et tidspunkt sammen med T2, T3 og T4. T2, T3 og T4 blev ansat i H1 Entreprenør. De havde alle hver deres kompetencer. V.8 kom ind i selskabet senere. V.8 havde en god kunde, og derfor kom han ind i selskabet. H1 Entreprenør havde også andre ansatte. De fik dataløn. Tiltalte husker ikke i dag navnene på de ansatte. Det er korrekt, at SL var ansat. Han var også selvstændig. V.5 var ansat via kommunen. Hun varetog papirarbejdet. T5 har aldrig været ansat i H1 Entreprenør. Hun har hjulpet til i sin fritid. Hun har aldrig modtaget løn fra H1 Entreprenør.
Tiltalte var direktør i selskabet. Det var ham, der lavede kontrakter og det administrative papirarbejde. T2, T3 og T4 var projektledere. T2 stod for folkene, der skulle ud på de forskellige pladser. Hvis en kunde skulle bruge 10 mand, skaffede T2 mændene - ofte via underleverandør. T3 havde med G11 at gøre. T4 havde med G10 at gøre. V.8 havde G12. De hjalp alle hinanden med deres opgaver.
SL var ansat som arbejdsmand i H1 Entreprenør. Han kan ikke huske navne på de andre ansatte i selskabet. De var alle på dataløn. V.5 stod for papirarbejdet i form af dataløn, håndtering af regninger og almindeligt sekretærarbejde.
Forevist skitse over deres placering på kontoret bekræftede tiltalte, at de hver havde deres eget skrivebord. De sad på de pladser, som fremgår af skitsen.
Tiltalte havde en månedsløn på 25.000 kr. brutto. T2, T4 og T3 fik også 25.000 kr. i månedsløn. De øvrige ansatte var timelønnet. Der var ikke planer om, at T2, T4 og T3 skulle købe sig ind i H1 Entreprenør.
Det var tiltalte, der traf de overordnede beslutninger i selskabet. Det var ham, der fortalte de andre, hvad der skulle ske. Der blev ikke truffet beslutninger i fællesskab. Mens tiltalte var sygemeldt, drev de andre 3 selskabet. De kendte til alle tingene, da de havde været med fra starten.
Det var tiltalte, der indgik entrepriseaftaler og aftalerne med underleverandørerne. Det var også tiltalte, der ansatte og afskedigede folk. Tiltalte havde adgang til selskabets konto. T3 havde dog adgang til kontoen under tiltaltes sygdom. Der var ikke kontanter i selskabet. Det var Dataløn, der stod for udbetalingen af løn.
Når han lejede 10 mand, betalte han fakturaen. Tiltalte skrev fakturaerne til kunderne, og han betalte regningerne. Der var revisor V.2, der stod for momsregnskabet. H1 Entreprenør har angivet moms. Alt regnskab kørte gennem revisor. Tiltalte har betalt både moms og skat. Det er sket via revisor.
H1 Entreprenør brugte forskellige underentreprenører. De brugte f.eks. underentreprenører i ...3. Det kunne være lokale tømrer- og snedkermestre. Tiltalte kan i dag ikke huske et eneste navn på en af disse underentreprenører.
De har brugt G1 som underentreprenør. Tiltalte husker ikke, hvordan kontakten opstod. Det var ikke nogen, han kendte i forvejen. Han indgik ikke en skriftlig kontrakt med underentreprenørerne. Han indgik en mundtlig aftale med dem. De har leveret mandskab som aftalt.
De indgik skriftlige aftaler med kunderne. Her var der behov for skriftlige kontrakter.
Tiltalte husker ikke præcist, hvor meget H1 Entreprenør betalte underleverandørerne i timen for at leje en mand. H1 Entreprenør fakturerede mændene fra 190 kr. i timen.
T2, T4 og T3 havde også kontakt med underleverandørerne.
Det foregik sådan, at når en kunde ringede til H1 Entreprenør og bestilte folk, så ringede tiltalte eller en af de andre til en af underleverandørerne og bestilte folkene. Nogle gange kom underleverandøren ud til H1 Entreprenør for at indgå en samarbejdsaftale. Det var som regel på daglig basis, at de lejede folk. Behovet varierede dog noget. Da de havde mest travlt, havde de 200 mand. Han skrev også e-mails til underleverandørerne. I 90 % af tilfældene kom underleverandøren ud til H1 Entreprenør.
Nogle gange ringede H1 Entreprenør til de folk, som de lejede og fortalte, hvor de skulle tage hen. Andre gange var det underleverandøren, der ringede til folkene. Der var formænd på pladserne. H1 Entreprenør leverede kun mandskabet.
H1 Entreprenør førte timeregnskab med folkenes timer. Timerne blev indberettet hver dag, enten via telefon eller timesedler. H1 Entreprenør sendte timesedlerne til underleverandøren, som lavede en faktura til H1 Entreprenør på baggrund af timesedlerne. Tiltalte ville ikke udtale sig nærmere om dette spørgsmål.
Underleverandøren sendte regninger til H1 Entreprenør for det mandskab, som var lejet ud til H1 Entreprenør. Denne regning betalte tiltalte.
Foreholdt medarbejderkartotek (bilag 56-114-1) forklarede tiltalte, at det er navne på de folk, som han har haft lejet. Folkene kom fra de forskellige underleverandører. H1 Entreprenør brugte systemet e-conomic til at registrere timerne i. I systemet stod der også, fra hvilke firma de forskellige folk kom.
Tiltalte havde ingen kommentar til, hvem CA (med medarbejder nr. 152) er. Tiltalte ønskede ikke at forklare nærmere om denne person. Han ved ikke, om det er T2´s søn. WL (medarbejder nr. 293) har han heller ingen kommentar til. Han ønsker ikke at oplyse, om det er hans søster.
Foreholdt at der under en ransagning blev fundet nogle konvolutter med kontanter i (bilag 56-132-1 ff) forklarede tiltalte, at det ligner lønsedler fra e-conomic. Det er rigtigt, at der er brugt 8 timer. Timeprisen giver ikke mening. Salgspris og det fakturerede hænger ikke sammen med noget som helst. Det kan være, at NK skulle have et forskud på 800 kr. NK var ikke ansat af H1 Entreprenør. Han var ansat hos en af underleverandørerne. Timelønnen var ikke 100 kr. Det er kun et uddrag, og tiltalte kan ikke svare på, hvorfor dette lå i pengeskabet.
Foreholdt at alle navnene på konvolutterne også er navne, der findes i medarbejderkartoteket, forklarede tiltalte, at der ikke blev udbetalt sort løn.
Foreholdt bilag 56-123-2 forklarede tiltalte, at det er en oversigt over de folk, som de har sendt ude på de forskellige pladser. Det var H1 Entreprenør, der lavede denne oversigt. Oplysningerne føres ind i e-conomic.
De 900.000 kr. i kontanter, som blev fundet under en ransagning, er tiltaltes penge. Det er penge, han har lånt af SP fra Spanien. Han er tiltaltes advokat/forsikringsmægler i Spanien. SP har fået sikkerhed i personskadeerstatningen. Pengene skulle bruges til at betale omkostninger i virksomheden, da den pludselig voksede.
Foreholdt samtale af 2. maj 2011 kl, 7.54.31 forklarede tiltalte, at det var ham, der talte med T3. De taler ikke om loftpladen, hvor politiet fandt 900.000 kr. Han vil ikke svare på, hvortil der henvises, og hvad beløbet omhandler. Han ved ikke, hvilke forskudssedler, de taler om. Måske er det forskud til medarbejderne. Han har ingen kommentar til bemærkningen om forholdsregler. "T2-x"´s penge kan handle om benzin penge eller andet. "T2-x" er identisk med T2. Der lå altid penge i pengeskabet, hvis der skulle købes noget til firmaet. Pengene var H1 Entreprenør´s penge.
Foreholdt samtale af 19. april 2011 kl. 12.53.41 forklarede tiltalte, at det var ham, der talte. Han havde svært ved at høre, hvad der blev sagt. Han kan ikke svare på, hvad samtalen drejede sig om, herunder hvad løn i kuvert drejer sig om. Navnet RJ siger ham noget. 90 % af de folk som H1 Entreprenør lejede, ringede til H1 Entreprenør for at rykke for deres løn. Der var dog tale om, at de fik kuverter med deres timesedler/lønsedler, som de skulle aflevere til deres egen chef, så de kunne få udbetalt løn af underleverandøren.
Foreholdt samtale af 26. april 2011 kl. 16.15.56 forklarede tiltalte, at det var ham, der talte. Samtalen er meget utydelig. Samtalen handler om en medarbejder, der vil have sine timesedler. Det handler ikke om sorte penge. Det med at "der ingen penge er i dag" handler om, at medarbejderen ikke kunne få penge af sin egen chef.
Foreholdt samtale af 26. juli 2011 kl. 8.50.02 forklarede tiltalte, at det var ham, der talte med RP. De talte om, at RP skulle have sin kuvert med timesedler. Der skulle lægge timesedler for to dage i konvolutten. RP skulle have sine timesedler for at kunne få udbetalt sin løn af sin arbejdsgiver - underleverandøren. Der manglede ikke nogle penge.
Foreholdt samtale af 1. august 2011 kl. 12.32.46 forklarede tiltalte, at det var ham, der talte med DM. Samtalen handlede om, at de skulle hente deres timesedler. Tiltalte havde ikke penge til at betale regningen fra DM´s chef.
Forsvareren, advokat Frank Wenzel, bemærkede datoen for samtalen sammenholdt med datoen for samtalen vedrørende "T2-x"s penge.
Foreholdt sms korrespondance af 1. august 2011 kl. 8.41.09 og kl. 8.57.02 forklarede tiltalte, at det var timesedler, som de talte om. Medarbejderne hentede ikke løn hos H1 Entreprenør.
Foreholdt sms korrespondance af 1. august 2011 kl. 9.53.50 og 10.43.26 forklarede tiltalte, at KS var ansat gennem en underleverandør. Tiltalte udbetalte nogle gange forskud på vegne af underentreprenøren.
Foreholdt samtale af 19. april 2011 kl. 13.05.16 forklarede tiltalte, at det var ham, der talte med T4. Tiltalte ønskede ikke at udtale sig om denne samtale. Tiltalte husker ikke samtalen. Beløbet på 125 kr. er ikke udtryk for en sort løn pr. time.
Foreholdt samtaler af 17. juni 2011 kl. 9.41.03 og kl. 9.43.22 og sms korrespondance af samme dag kl. 9.49.29 forklarede tiltalte, at han ikke har nogen kommentarer til disse samtaler. Han kan ikke huske dem.
Foreholdt samtale af 14. april 2011 kl. 13.47.08 forklarede tiltalte, at det var ham, der talte. Han kan ikke sige med hvem. Han ved ikke, om han talte med NM. Han har ingen kommentar til, om personen han talte med, var medlem af Rockerklubben G14. NM var ansat hos en underleverandør. Han kan ikke huske hvilken. Tiltalte ringede ofte direkte til en underleverandørs medarbejdere. Det var nogle gange nemmere.
Foreholdt samtalte af 14. april 2011 kl. 15.08.45 forklarede tiltalte, at det var ham, der talte med UE. Han husker ikke, hvad UE ellers hedder.
Han ved ikke, om UE er identisk med "UE-x" fra Rockerklubben G14. UE var ansat hos en underleverandør. Han husker ikke hos hvem.
Foreholdt samtale af 26. juli 2011 kl. 16.37.50 forklarede tiltalte, at det var ham, der talte med T2. Tiltalte ved ikke, hvilken klub, de taler om. Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt det er Rockerklubben G14. Tiltalte har lejet folk af UE. Tiltalte ved ikke, hvad UE hedder rigtigt. Han har ikke lejet mandskab af Rockerklubben G14. Han vil mene, at der er fakturaer på de folk, som UE har hjulpet tiltalte med. Tiltalte ved ikke, om UE har eget firma.
Foreholdt samtale af 27. april 2011 kl. 10.03.58 samt fire sms beskeder i tidsrummet fra 10.08.45 til 10.24.19 af samme dato forklarede tiltalte, at LM havde brug for noget hjælp til fakturering. Tiltalte vidste meget om dette, og derfor hjalp han LM.
Det var tiltaltes indtryk, at hans underleverandører havde styr på deres ting. Tiltalte hjalp gerne sine underleverandører. Det var underleverandørerne der lavede fakturaerne til H1 Entreprenør.
Foreholdt samtale af 27. maj 2011 kl. 12.05.19 forklarede tiltalte, at det var ham, der talte med LM. Det var nok NJ, som de talte om. Tiltalte hjalp dem.
Foreholdt samtale af 10. maj 2011 kl. 8.56.22 og kl. 9.00.39 forklarede tiltalte, at det var ham, der talte med T2. Det var helt normalt, at en af hans ansatte bad ham om at hæve penge. Tiltalte syntes ikke, at 40.000 kr. er et stort beløb. Det er dog ikke sædvanligt, at han hæver 40.000 kr. Hvis der skulle betales regninger, så var 40.000 kr. jo meget normalt. Tiltalte havde 40.000 kr. liggende i kontanter, muligvis i sit hjem. Tiltalte husker ikke den konkrete samtale.
Foreholdt samtale af 27. juli 2011 kl. 13.51.38 forklarede tiltalte, at det var ham, der talte med T3. Det var hans beslutning at fyre V.5. Han havde drøftet det med de 3 andre, men det var hans beslutning. Han drøftede alt med de andre 3, men det var ham, der havde det sidste ord. Det var ham der bestemte. Det var ham, der telefonisk fyrede V.5. Alt det arbejde, som V.5 havde lavet, var forkert. Når han siger lønsedler, så er det de sedler, som e-conomic lavede.
Foreholdt samtale af 27. juli 2011 kl. 15.34.21 forklarede tiltalte, at der havde været mange samtaler forinden, hvor han har talt med V.5.
Foreholdt samtale af 28. april 2011 kl. 11.39.59 forklarede tiltalte, at det var ham, der talte med T3. Han husker ikke samtalen. Han ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt det er sædvanlig praksis at tage pengene fra firmaet. Umiddelbart var det at låne penge i firmaet ikke noget, som han spurgte sine ansatte om lov til. Tiltalte drøftede ofte sine beslutninger med sine 3 projektledere. Han ville sikre sig, at T3 havde styr på, at G11 ville overføre penge til H1 Entreprenør.
Tiltaltes løn var 30.000 kr. brutto om måneden, da han blev anholdt. Tiltalte lå nogle gange inde med store kontantbeløb, som han hævede i virksomheden.
Tiltalte ved ikke, om T3 har mange penge.
Foreholdt samtale af 29. juli 2011 kl. 17.56.37 forklarede tiltalte, at det var ham, der talte med sin mor. JN er hans moster. Han ved ikke, hvem "den store på kontoret" er. Han har ingen kommentar til denne samtale. Han vil ikke udtale sig om sin familie.
Foreholdt sms´er mellem T1 og "T2-x" og T1 og JN den 29. juli 2011 kl. 18.01.51 m.fl. forklarede tiltalte, at han ikke husker beskederne.
Foreholdt samtale af 29. juli 2011 kl. 18.21.51 forklarede tiltalte, at det var ham, der talte med T2. Han har ingen kommentar til, hvorfor T2 skulle inddrages i det. Det har intet med H1 Entreprenør at gøre.
Forsvareren, advokat Rolf Gregersen, dokumenterede sms af 29. juli 2011 kl. 18.21.11.
Foreholdt sms´er af 29. juli 2011 kl. 18.21.52 til 19.22.22 forklarede tiltalte, at beskederne vedrører en sag mellem CK og JN. Det er en kendt sag fra pressen, der ikke har noget med H1 Entreprenør at gøre.
Foreholdt at hans søster WL og ekssvoger NK fremgår af en medarbejderliste fundet hos H1 Entreprenør, forklarede tiltalte, at de har arbejdet for en underleverandør. Han husker ikke hvilken.
Tiltalte vil ikke fortælle, hvorfor T2 skulle involveres.
Udspurgt af forsvareren, advokat Rolf Gregersen, forklarede tiltalte, at han kom alvorligt til skade i et færdselsuheld i Spanien i juni 2010. Han var sygemeldt i længere tid, og han var væk fra firmaet i 3-4 måneder. Han sad i kørestol, men prøvede stadig telefonisk at være involveret i firmaet. Han går fortsat til behandling. Han har svært ved at huske ting. Han har ingen korttidshukommelse.
Da han startede firmaet, var han selv ude at lave de forskellige opgaver i marken. Da firmaet voksede, begyndte de at leje folk. Projektlederne havde hver deres kunder. H1 Entreprenør havde mange kunder og opgaver, og derfor havde de den direkte kontakt med underleverandørens folk. Tiltalte ville gerne have, at H1 Entreprenør skulle fremstå som et professionelt firma. Derfor var det vigtigt, at de altid kunne levere folk.
Revisor kom ca. en gang om måneden og hentede bilagene og udarbejdede regnskab. Han førte ikke regnskab. Revisor fik udskrift af kontoudtog og havde adgang til både banken og e-conomic.
De 900.000 kr., som politiet fandt, er nogen, som han har lånt af SP. Der er givet sikkerhed i forsikringsudbetalingen. SP har en bankudskrift, hvoraf det fremgår, at pengene blev lånt i en bank i Spanien. Tiltalte skulle bruge pengene til firmaet. De har kun en kassekredit på 250.000 kr.
Udspurgt af forsvareren, advokat Frank Wenzel, og foreholdt afhøringsrapport af 15. september 2011 (bilag 36-10-1), hvoraf blandt andet fremgår
"...
Afhørte bekræftede, at han er adm. Direktør i H1 Entreprenør og at hans primære opgaver som direktør var regnskaber, økonomi, kundekontakt med de store kunder/virksomheder samt den almindelige ledelse og drift af virksomheden herunder at folk mødte som aftalt på diverse arbejdspladser.
Afhørte blev forespurgt, om der var nogle andre ansatte i selskabet, der havde eller på noget tidspunkt havde haft fuldmagt eller prokura til at forhandle og indgå aftaler på selskabets vegne.
Afhørte forklarede, at han var den eneste, som kunne indgå aftaler og kontrakter på vegne af selskabet og i det hele taget indgå bindende juridiske aftaler på selskabers vegne, og at der ikke på noget tidspunkt havde været andre, der havde fået fuldmagt eller tilsvarende til dette undtagen den periode, hvor afhørte ikke var i stand til at varetage sine opgaver pga. trafikulykken i Spanien.
Afhørte forklarede, at han selvfølgelig var direktøren og oprindeligt var kommet med selskabet og startkapitalen i dette, men at det selvfølgeligt var et samarbejde med de tre øvrige, så de andre kunne jo i mindre grad repræsentere selskabet og indgå mindre aftaler om forskellige opgaver uden at afhørte kunne definere denne graduering nærmere.
Afhørte forklarede, at han underskrev alle formelle ting vedrørende selskabet, såsom opstart af konti hos banker og kreditter hos Stark og tilsvarende, større kundekontrakter mv.
..."
forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han har forklaret sådan. Det var T2, der havde en fuldmagt, mens tiltalte var syg. T2 fik 25.000 kr. om måneden i løn. Han startede på en lavere løn. Til sidst var T2´s løn 30.000 kr. Det var tiltalte, der fastsatte lønnen. Lønnen blev betalt via Dataløn. De ansatte fik en lønseddel fra Dataløn. Revisoren vidste også dette. T2 havde ikke noget med fakturering at gøre. T2 indgik heller ikke aftaler med kunderne.
Foreholdt bilag 38-1-1-1 en udskrift af H1 Entreprenør´s hjemmeside forklarede tiltalte, at oplysningerne på hjemmesiden svarer til virkeligheden, herunder oplysningerne om selskabets kunder.
Foreholdt bilag 11-1-1, side 2, udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forklarede tiltalte, at adressen ...2 var hans privatadresse. Det var ham, der valgte at skifte revisor. Tiltalte var eneanpartshaver.
T2 har alene fået løn. Han har ikke modtaget penge på anden vis.
Udspurgt af forsvareren, advokat Thorkild Høyer, forklarede tiltalte, at det var samme situation for T3 som for T2. Tiltalte husker ikke, hvordan han fandt sammen med T2 og T3. Tiltalte ved ikke, hvad T3 har arbejdet med tidligere. T3 kunne noget forskelligt indenfor byggebranchen. De blev enige om at prøve at slå sig sammen. Konceptet var ikke noget nyt. Det er den måde, man arbejder på i branchen. Firmaet voksede pludselig meget hurtigt, og de fik meget at lave. Det var svært at få alting til at gå op i en højere enhed, da der pludselig var mange udgifter og meget at holde styr på.
Efter V.5 blev ansat, lavede hun en masse kaos. G11 var en kunde som T3 kom med. T3 lavede en god aftale med G11. T3 var projektleder for projektet med G15 gennem G11. Tiltalte husker ikke, om der blev indgået en kontrakt i den forbindelse. e-conomic er et online regnskabsservice system. Det var det system, som H1 Entreprenør brugte. Systemet er bygget til en anden branche. Der var en ven, der hjalp tiltalte med at lave nogle tilretninger, så de kunne bruge systemet. T3 var ikke involveret i dette arbejde. T3 havde heller ikke kontakt med revisor eller bank.
Udspurgt af forsvareren, advokat Kåre Pihlmann, forklarede tiltalte, at T4 var ansat som projektleder. T4 havde G10 som kunde, hvor han havde en god kontakt. T4 skulle ikke stille maskiner til rådighed for H1 Entreprenør. T4 har ikke haft noget med papirarbejdet at gøre. Det var tiltalte ansvarlig for. T4 har heller ikke haft noget med løn at gøre. Det stod tiltalte og V.5 for. T4 fik 25.000 kr. i løn. Til slut blev den hævet til 30.000 kr. T4 havde ikke nogen indflydelse på sin løn. Han modtog ikke anden løn.
Tiltalte, T2 forklarede, at han tidligere i en årrække har arbejdet som kok i sin hustrus T5´s, smørrebrødsforretning. Da hun lukkede forretningen, søgte han andet arbejde. Han blev ansat af T1 i H2, der senere gik konkurs. I H2 ringede han også folk ind på arbejde. T1 ringede og tilbød ham et lignende job hos H1 Entreprenør.
I begyndelsen hos H1 Entreprenør var tiltalte selv ude på nogle af byggepladserne. Senere sad han fast på kontoret med T1, T4 og V.8. T4 var med fra begyndelsen.
T5 var nogle gange på kontoret, når hun havde fri fra sit arbejde som sekretær. "?" [hvem.red.SKAT] havde ikke nogen særlig interesse i virksomheden. Han var bare ansat.
Tiltaltes løn var først 20.000 kr., herefter 25.000 kr., så 21.000 kr. og til slut 30.000 kr. Han har lønsedler. Han husker ikke, hvad han fik udbetalt. Han husker ikke deres rådighedsbeløb efter skat. T5 tager sig af regnskaberne. T5 tjener ca. 23.000 kr. om måneden. I sin fritid købte og solgte tiltalte motorcykler og biler. En gang tjente han 100.000 kr. på en bil. Han tjente jævnligt 20.000 kr. på at købe og sælge en bil.
Foreholdt at politiet under en ransagning har fundet en del kontanter i parrets hjem, forklarede tiltalte, at han havde lånt 50.000 kr. til at købe en bil. De 10.000 kr. var hans egne. De penge, der blev fundet i en pose, tilhører en ... klub. De 2.000 euro skulle overføres til Thailand.
I 2004 købte de sommerhus i Thailand. Det er ikke dyrt i Thailand. Han vil ikke udtale sig nærmere herom.
Hos H1 Entreprenør var det tiltalte, der ringede efter folk til de forskellige pladser. Han havde en arbejdstelefon med en masse navne i. Det var de folk, han ringede til. Det er de medarbejdere, der også var registreret i selskabets medarbejderfortegnelse.
Tiltalte ved ikke, hvor de forskellige folk var ansat henne. Han vidste godt, at der var nogle underleverandører. Det var ikke nogen, han havde kontakt til. Det var nok T1, der havde kontakt med underleverandørerne. Han har set dem et par gange på kontoret. Tiltalte valgte selv, hvilke medarbejdere han ringede til.
Tiltalte ved ikke noget om faktureringen. Han har heller ingen viden om lønnen. De holdte styr på timerne i e-conomic. Når folkene havde været ude og arbejde, så afleverede de deres timeseddel til tiltalte, som tastede det ind i e-conomic. Han ved ikke, hvad der så skete efterfølgende. T1 havde sagt, at det var i orden at udbetale forskud, når der var kontanter i pengeskabet.
Tiltalte kender ikke noget til de 900.000 kr., som er fundet under en loftplade.
Tiltalte skaffede nogle gange folk via venner og bekendte. Han har ikke nogen viden om deres nærmere ansættelsesforhold.
Tiltalte ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt han har ansat folk via Rockerklubben G14. Det er rigtigt, at han er Rockerklubben G14 medlem.
Tiltaltes søn har aldrig været ansat hos H1 Entreprenør. T1 skaffede på et tidspunkt sønnen en lærerplads som murer. Her var der ikke så meget at lave, så sønnen blev af mureren udlejet til H1 Entreprenør. Tiltalte kan ikke huske murermesterens navn.
Udspurgt af forsvareren, advokat Frank Wenzel, forklarede tiltalte, at han faldt i løn, fordi han fik løn efter, hvordan det gik i firmaet. Derfor steg lønnen igen, da det gik godt for firmaet. Det var T1, der fastsatte hans løn. Tiltalte havde ikke noget at sige angående dette. Tiltalte lavede mange penge på at købe og sælge ting. T5 lånte nogle penge i banken for at købe en andel i et hus i Thailand. Hun købte det i 2004.
Foreholdt bilag 56-123-2 forklarede tiltalte, at det var sådan en dagsseddel, han lavede hverdag. Det er ham, der har udfyldt den pågældende seddel. Af sedlen fremgår det, hvem der har været ude at arbejde. Folkene skulle sende en sms til V.5´s telefon med de timer, som de havde været på arbejde. Det var T1, der fyrede V.5. Han deltog ikke i beslutningen. Han hentede blot det materiale, som V.5 havde liggende. Efter V.5 var fratrådt, var det tiltalte, der indtastede oplysningerne.
Udspurgt af anklageren og foreholdt bilag 56-123-1 (fotos af hus i Thailand) forklarede tiltalte, at T5 ejer 49 eller 50 % af ejendommen i Thailand. Det er nogle personer fra Thailand, der ejer den anden andel. Han ved ikke, om det er pro forma. T5 må udtale sig om huset. T5 ejer alt.
Foreholdt bilag 36-3-1 (afhøringsrapport af 24. august 2011) forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han til politiet har forklaret, at T5 har haft særeje siden 2003. Tiltaltes løn går ind i familiens budget. Tiltalte har ikke nogen kommentarer til, om han sikrede sig, at der blev betalt skat.
Foreholdt sms af 15. maj 2011 kl. 18.16.24 og samtale af 16. maj 2011 kl. 8.28.36 forklarede tiltalte, at hans kælenavn er "T2-x". Han husker ikke, hvem AE er. Det var sjældent, han havde med G11 at gøre. Medarbejderen havde nok ikke indsendt oplysning om timer.
Foreholdt samtale af 25. maj 2011 kl. 10.17.09 forklarede tiltalte, at det tit skete, at folk ringede til ham og søgte arbejde. Han gik ud fra, at T1 fik dem ansat hos underleverandørerne. Medarbejderne skulle ikke ansættes i H1 Entreprenør.
Foreholdt samtale af 27. maj 2011 kl. 10.35.27 forklarede tiltalte, at han ikke havde noget med lønudbetalingen at gøre. Tiltalte mente, at EO kunne hente sin timeseddel, så han kunne få sin løn fra den, som han var ansat hos. "Mønt" er ikke lig timeseddel. Tiltalte kender ikke noget til, om der sammen med nogle timesedler lå kontanter. Når medarbejderne fik forskud, skrev man det på sedlen ved vægten.
Foreholdt samtale af 10. august 2011 kl. 13.00.20 forklarede tiltalte, at han ikke husker samtalen. Da det var ham, der stod for at skaffe folk til pladserne, skete det meget ofte, at folkene ringede til ham og søgte arbejde.
Foreholdt samtale af 23. maj 2011 kl. 14.14.59 forklarede tiltalte, at han ikke husker samtalen. Han ønskede ikke at udtale sig om samtalen.
Foreholdt samtale af 29. maj 2011 kl. 15.40.26 forklarede tiltalte, at han ikke husker samtalen. Han ved ikke, hvad de snakker om. Han ved heller ikke, hvad 110 er. Det er ikke sort løn.
Foreholdt samtale af 30. maj 2011 kl. 14.40.14 forklarede tiltalte, at det lyder som om, at han taler med T1. Han husker dog ikke samtalen. Det var V.5, der lavede lønsedler/timesedler. Tiltalte ønskede ikke at udtale sig nærmere om lønsedler.
Foreholdt samtale af 30. maj 2011 kl. 22.30.40 forklarede tiltalte, at det er ham, der taler med T3. "28 30 stykker" må være medarbejdere, der har været ude på arbejde. Tiltalte kan ikke huske noget om løn.
Foreholdt samtale af 10. juni 2011 kl. 13.30.48 forklarede tiltalte, at han ikke husker samtalen med T5. Det lyder som om, der er blevet skrevet forkert på en timeseddel. Han ved ikke, hvor de 13.000 kommer fra. Medarbejderen har ikke fået udbetalt penge.
Foreholdt samtale af 8. juli 2011 kl. 8.35.01 forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvor mange folk de havde på dette tidspunkt. 100 mand lyder dog rigtigt. Han kan ikke huske noget om løn. "Den anden vej" er ikke udtryk for sort løn. H1 Entreprenør udbetaler ikke løn til medarbejderne, men sådan skulle tiltalte sige det. Tiltalte har ikke viden om de reelle lønninger. Det var T1, der fastsatte lønnen.
Foreholdt samtale af 20. juli 2011 kl. 22.26.22 forklarede tiltalte, at han skrev ind, hvor folkene boede henne for at sætte dem på pladser i nærheden af deres bopæl. Tiltalte ved ikke, hvor XM skulle ansættes. Det var T1, der skulle tage sig af alt det formelle ved en ansættelse. Tiltalte ved ikke, om de blev ansat i H1 Entreprenør eller andre steder. Det var tiltaltes job at sørge for folk til pladserne. De talte ikke om sort løn, og han ved ikke, hvad han mente med "den sjove vej".
T1 besluttede lønnen, og den kørte efter en fast skala fra 100 kr. til de nye og op til 150-175 kr. for de faglærte. Man steg i løn, når man havde vist, at man var god. Tiltalte går ud fra, at der blev afregnet skat.
Foreholdt samtale af 28. juli 2011 kl. 9.58.42 forklarede tiltalte, at han ikke husker samtalen. Han ved ikke, hvad IE fik i løn. Han ved ikke, om IE fik 140 kr. Han ønskede ikke at kommentere samtalen yderligere.
Foreholdt samtale af 2. august 2011 kl. 22.53.00 forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han sammen med T5 arbejdede over på deres bryllupsdag. Tiltalte fik fast månedsløn. Han fik ikke overarbejdsbetaling. T5 fik ikke noget for at hjælpe til. De sad og prøvede at ordne de timesedler, som V.5 havde lavet. T5 var med for at hjælpe tiltalte. Tiltalte ved ikke, hvorfor T1 tog hjem. De havde et godt fællesskab i H1 Entreprenør. De var blevet kammerater. Tiltalte havde fra T1 fået at vide, at hvis firmaet tjente godt, så ville han stige i løn. Tiltalte fik fast månedsløn, selvom han brugte flere timer end normalt. T1 havde også sagt noget om medejerskab, men tiltalte forstod det ikke.
Tiltalte husker ikke, hvad det med "over 5 nu" drejer sig om. Han ved ikke, om det er udtryk for indtjening. Han ved ikke, hvad drøftelsen om revisor gik ud på. Det har ikke noget med sorte penge at gøre.
Tiltalte husker ikke, om JS fra Rockerklubben G14 har arbejdet for H1 Entreprenør.
Foreholdt samtale af 14. august 2011 kl. 14.22.11 forklarede tiltalte, at han var meget stresset. Det passer meget godt, at de havde 100-150 mand i arbejde. Det var et irritationsmoment, at så mange bad om forskud. T3 og tiltalte kunne ikke selv bestemte, hvad medarbejderne skulle have i løn. Det gjorde chefen - T1. Han ved ikke, hvad V.8 kunne bestemme. V.8 kom med kunden G12, og tiltalte var ikke involveret i denne kunde. Han ved ikke, hvilken mappe de taler om. Det er nok mappen med timesedler. Tiltalte førte tallene ind i computeren. T4 hjalp nogle gange til. Han ved ikke, hvordan man kunne fastsætte løn for medarbejdere, der var ansat i et andet selskab. Han havde ikke yderligere bemærkninger til lønningerne.
Foreholdt samtale af 14. august 2011 kl. 16.32.00 forklarede tiltalte, at han ikke kan huske samtalen. "hundredemand i timen sort" må være en misforståelse. Tiltalte ved ikke, om medarbejderne havde kontrakter.
Tiltalte har haft nogle prøvemedlemmer med hjem, hvor de har hjulpet med ombygning af huset. Tiltalte kender GS gennem GS´ far.
Foreholdt samtale af 25. maj 2011 kl. 11.56.38 forklarede tiltalte, at han var ved at lave en tilbygning. Det er prøvemedlemmerne fra klubben, der hjælper ham.
Foreholdt samtale af 25. maj 2011 kl. 12.31.45 forklarede tiltalte, at de talte om de folk, der arbejdede i deres hus. Det var ikke sort arbejde. De arbejdede gratis. Han har ingen kommentar til det med at lave en kontrakt på dem.
Foreholdt samtale af 25. maj 2011 kl. 12.37.46 forklarede tiltalte, at han ikke husker samtalen. Han husker ikke, hvad GS skulle hjælpe ham med.
Foreholdt samtale af 25. maj 2011 kl. 12.52.50 forklarede tiltalte, at han ikke husker samtalen. Han kender GS´s far.
Foreholdt bilag 38-18 (politirapport fastlæggelse af medarbejdere med relationer til Rockerklubben G14) forklarede tiltalte, at han ikke har nogen kommentar til bilaget. Han har ingen kommentar til, om de personer, der er nævnt, er medlem af Rockerklubben G14.
Foreholdt bilag 38-18-1-1 og 38-18-1-2 (medarbejderkort for LN) samt bilag 38-18-1-4 (udskrift af samtaler mellem T1 og LN) forklarede tiltalte, at han ikke kender LN.
Foreholdt samtale af 17. juli 2011 kl. 17.16.48 forklarede tiltalte, at han ikke husker samtalen.
Foreholdt samtale af 17. juli 2011 kl. 17.38.23 forklarede tiltalte, at han ikke husker om MS fik 140 kr. Tiltalte havde fået besked på at sige til folkene at de ikke måtte snakke løn på, pladserne.
Foreholdt samtale af 18. august 2011 kl. 12.13.26 forklarede tiltalte, at han havde fået besked fra sin chef om, at folkene ikke måtte tale om løn på pladserne. Tiltalte ved ikke hvorfor, men han går ud fra, at det var fordi, folkene fik forskellig løn.
Foreholdt samtale af 5. juli 2011 kl. 16.08.23 forklarede tiltalte, at han ringede til PB, fordi han ikke var mødt på arbejde. Tiltalte ved ikke, hvor PB var ansat.
Foreholdt samtale af 8. juli 2011 kl. 18.50.30 forklarede tiltalte, at han ikke husker samtalen. Han ved ikke, om JS søgte arbejde.
Foreholdt samtale af 10. juli 2011 kl. 14.39.04 forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor JS skulle have 100 kr. i timen. Måske fordi han var ny. Han har ingen kommentar til resten af samtalen.
Foreholdt samtale af 10. juli 2011 kl. 15.14.20 forklarede tiltalte, at han ikke husker samtalen. Han havde meget travlt i denne periode. Han ved ikke, om de havde folk gående uden papir. Tiltalte kender ikke JS.
Foreholdt bilag 38-18-5-1 (medarbejderkort for AØ) forklarede tiltalte, at han ikke kan forklare, hvad de forskellige tal fra e-conomic dækker over. Det ved T1.
Tiltalte husker ikke, om han har talt med T1 og de andre om at ansætte folk fra Rockerklubben G14, og om hvordan dette skulle foregå.
Foreholdt samtale af 26. juli 2011 kl. 16.37.50 forklarede tiltalte, at han ikke husker samtalen. Han vil ikke udtale sig om, hvem han taler med. Han giver ikke sin chef en skideballe.
Det var ikke tiltaltes opgave at tale med underleverandørerne. Hvis folkene stod i telefonen, var de til rådighed for H1 Entreprenør. Han ved ikke, hvor mange navne der stod i telefonen. Der var flere hundrede. Tiltalte have ikke noget at gøre med underleverandørerne. Han mødtes med dem en gang imellem. Han husker ikke, hvor ofte de mødtes. Han vil ikke udtale sig nærmere herom. Han kendte GS gennem GS´ far. Det var den eneste af underleverandørerne, han kendte. Han lærte de andre at kende gennem årene. Tiltalte ønskede ikke at udtale sig om, hvorvidt underleverandørerne havde tilknytning til klubben. Tiltalte har ikke kendskab til aftalerne med underleverandørerne.
Udspurgt af forsvareren, advokat Frank Wenzel, forklarede tiltalte, at han ikke har modtaget anden ydelse fra H1 Entreprenør end løn, som han har lønsedler på.
Tiltalte, T3 forklarede, at han startede i T1´s første virksomhed, H2. Der arbejdede T2 også. De første år hos H1 Entreprenør var han ude på byggepladserne. Efter noget tid begyndte han at skaffe arbejde til virksomheden. Tiltalte handlede med V.4 fra G11. H1 Entreprenør skulle levere folk til opgaven med G15. Tiltalte og T4 deltog i mødet.
Tiltalte fik 25.000 kr. om måneden. Han havde benzinkort og fri telefon. Han har ikke fået nogen bonus. Der var udsigt til medarbejderaktier, men der er aldrig sket nogen overskudsdeling.
Tiltalte har en eller to gange haft samtaler med mulige medarbejdere.
Han lærte NJ at kende ved et projekt, hvor NJ, der er en af T1´s kammerater, stillede entreprenørmaskiner til rådighed. Underleverandørerne kom ofte på kontoret. Tiltalte har ikke bestilt folk hos underleverandørerne.
G11 var tiltaltes kunde. De ringede dagligt til ham. Tiltalte skrev på et whiteboard, at kunden skulle bruge et antal medarbejdere.
De havde flere underleverandører i ...3. En hed CM. Det var en som tiltalte havde fået anbefalet af RB fra G17. På ...4 brugte de mest de fire underleverandører.
En indlejningsmand kostede 175 kr. i timen. H1 Entreprenør fakturerede en højere pris.
Underleverandørerne stillede medarbejdere til rådighed. De kom med navne og numre på medarbejderne.
Tiltalte har ikke nogen viden om, hvorvidt er mandskab fra Rockerklubben G14. Tiltalte har mødt UE på en byggeplads. De blev gode venner.
Tiltalte vidste, at T1 havde lånt 900.000 kr. af en person fra Spanien. Tiltalte har vist ikke tidligere forklaret om pengene.
Foreholdt bilag 36-5-2, side 8 (afhøringsrapport af 20. september 2011), hvoraf blandt andet fremgår
"...
Afhørte forklarede, at han var bekendt med, at der i forbindelse med ransagningen af selskabets forretningsadresse blev fundet en mio.kr. Afhørte forklarede, at de på grund af generelle og meget større omsætning havde seriøse likviditetsproblemer, hvad der heller ikke blev bedre af V.5´s mange fejl i faktureringen. Afhørte forklarede, at de havde kassekredit på 200.000 kr., som de dog ikke kunne få udvidet, inden de fik forevist årsregnskabet for 2010 for banken. På grund af den desperate mangel på likvide midler blev de enige om at låne ca. 1.2 mio. kroner sort af nogle, som afhørte ikke ville oplyse nærmere om. Afhørte forklarede, at de alle - T1, T2, T4, afhørte og muligvis V.8 blev enige om at låne pengene, hvorefter afhørte lånte penge for at løse deres kritiske likviditetsproblemer.
..."
forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han har forklaret sådan. Han mindes ikke at have lånt pengene. Han ved ikke, om de alle blev enige om at låne pengene. Det blev besluttet på et møde, hvor de alle deltog. Tiltalte kendte ikke långivers navn.
T1 kørte galt i Spanien. Tiltalte synes, at han havde skaffet mange kunder til H1 Entreprenør, og at hans løn og goder ikke afspejlede dette.
Tiltalte gik konkurs i 2008. Han havde en betydelig gæld. Han og konen fik gældssanering.
Udspurgt af forsvareren, advokat Thorkild Høyer, forklarede tiltalte, at han er selvopført inden for byggebranchen. Han havde en køkkenforretning i 2½ år, som han gik konkurs med. De modtog økonomisk hjælp i form af 300.000 kr. fra tiltaltes forældre, der også løbende har hjulpet dem. De har også fået hjælp af tiltaltes svigerforældre. Tiltalte har købt og solgt ure, siden han var 14 år. Det har han tjent på. Et af de konfiskerede ure, tilhører tiltaltes kone. Rødguldsuret, der er angivet forkert, er ca. 170.000 kr. værd. Tiltalte har lejet en bil af sin far.
Hos H1 Entreprenør var der rigeligt at se til. Der var i gennemsnit 25-30 medarbejdere. I forbindelse med skybruddet eksploderede antallet af medarbejdere.
T4 og tiltalte skaffede arbejdet og sørgede for materialer. T2 sørgede for at kontakte folkene og sende dem de rigtige steder hen. T1 og bogholderen stod for papirarbejdet. Tiltalte har ikke deltaget i møder med bank eller revisor. Han har ikke haft noget med løn at gøre. H1 Entreprenør meldte sig ind i G18 og fulgte de fastsatte takster.
Inden anholdelsen var det planen, at selskabet skulle omdannes fra et anpartsselskab til et aktieselskab. Deres løn steg til 30.000 kr. Tiltalte skulle have en aktiepost på 20 %.
Udspurgt af forsvareren, advokat Frank Wenzel, forklarede tiltalte, at T2 ikke havde forstand på byggeri, da han startede i H1 Entreprenør. T2 skaffede ikke kunder. Tiltalte har ikke lånt de 900.000 kr. Det var T1. Tiltalte og T4 var utilfredse med deres løn, da de havde skaffet mange kunder til H1 Entreprenør. Tiltalte husker ikke, om T2 var til stede, da de talte om at låne penge til firmaet.
Udspurgt af forsvareren, advokat Rolf Gregersen, forklarede tiltalte, at han blev gode kammerater med T1. Hvis T1 skulle træffe nogle beslutninger, blev tiltalte ofte taget med på råd. G10 brugte mange forskellige leverandører, og der blev betalt forskellige takster. Det var en af årsagerne til, at medarbejderne ikke skulle sige noget om deres løn.
Foreholdt sms´er af 17. maj 2011 kl. 14.17.33 og 14.18.27 forklarede tiltalte, at nummeret ...50 er tiltaltes nummer. Der blev nok skrevet om et forskud. Han husker ikke disse sms´er. Alle overførsler skete via netbank.
Foreholdt samtale af 18. maj 2011 kl. 17.28.48 forklarede tiltalte, at det er ham, der taler med RP. Han vil tro, at de taler om et forskud. De folk som H1 Entreprenør brugte var ikke så struktureret. Nogle af dem drak og røg hash. Det var ofte, at folkene havde brug for forskud. I H1 Entreprenør havde de en forskudsseddel, hvorpå de skrev, hvem der havde fået forskud. Pengene lå i pengeskabet. De måtte højest give 1.000 kr. i forskud. Det havde alle bemyndigelse til at give.
Foreholdt samtale af 18. maj 2011 kl. 20.40.59 forklarede tiltalte, at det er ham, der taler med RM. RM, som tiltalte kender, var vist ansat hos G1 som tømrer. Tiltalte går ud fra, at de taler om et forskud. Tiltalte husker ikke denne samtale. Tiltalte kunne ikke hæve 50.000 kr. i banken. Det kunne alene T1. Tiltalte havde ikke så meget at gøre med at udbetale forskud. H1 Entreprenør har også haft bedt om at få forskud fra sine kunder.
Foreholdt samtale af 30. maj 2011 kl. 14.41.26 forklarede tiltalte, at det er ham, der taler med T1. SL var ansat i H1 Entreprenør. Han ved ikke, hvad "ikke have løn. Han skal da have det på papiret" betyder. De fastansatte fik deres lønseddel via Dataløn. De folk, som ikke var ansat i H1 Entreprenør, fik timesedler. Der var en masse ballade omkring SL. Tiltalte husker ikke denne samtale. Lønsedlen de taler om, var en seddel fra e-conomic. Det var en timeseddel.
Foreholdt bilag 56-132-4 forklarede tiltalte, at han ikke kan udtale sig om dette bilag, da han ikke havde noget med udbetaling af løn at gøre. Han havde ikke noget med e-conomic at gøre.
Udspurgt af forsvareren, advokat Thorkild Høyer, forklarede tiltalte, at han ikke har brugt e-conomic, mens han var ansat i H1 Entreprenør.
Udspurgt af forsvareren, advokat Rolf Gregersen, forklarede tiltalte, at han ikke husker, om SL også arbejdede selvstændigt, eller om han kun var ansat hos H1 Entreprenør.
Foreholdt sms af 11. juli 2011 kl. 11.48.20 og 11.48.22 samt samtale af samme dato kl. 13.43.07 forklarede tiltalte, at WP ikke kom fra en underleverandør. På dette tidspunkt handlede det bare om at skaffe arbejdskraft, da det var under skybruddet. Tiltalte ansatte WP. Tiltalte husker ikke, hvad WP fik i løn. Det var ikke tiltalte, der udbetalte WP´s løn. Det var V.5 eller T1, der skulle udfærdige en kontrakt til WP. Tiltalte ved ikke, om WP fik sort løn. Der var ikke styr på tingene under skybruddet.
Foreholdt samtale af 11. juli 2011 kl. 15.21.56 forklarede tiltalt, at det er ham, der taler med HN fra G11. Han husker ikke samtalen. HN stod for alle G11´s byggesager. Tiltalte ved ikke, hvad der menes med "ligesom med ØN, hvis det var. Den anden vej rundt?". Der tales om løn til de medarbejdere, der var ansat af H1 Entreprenør. Der var ansat to tømre og nogle ufaglærte.
Foreholdt samtale af 26. april 2011 kl. 13.37.38 forklarede tiltalte, at det er ham, der taler med T1. Han husker ikke i dag samtalen. Tiltalte husker ikke UE´s rigtige navn. Han ved ikke, hvor UE er ansat henne. UE fik åbenbart 140 kr. i timen.
Foreholdt samtale af 17. juni 2011 kl. 11.19.39 forklarede tiltalte, at det er ham, der taler med ØB. ØB var ansat i G11 som projektleder. "ansat" gik på, at de ikke måtte anvende underleverandører. G11 ville ikke have, at de brugte folk fra en underleverandør til denne plads, da der havde været ballade før. Tiltalte husker ikke, om RP blev ansat i H1 Entreprenør. Han kan ikke huske DR. Han husker CR, PK og SL. De var ansatte.
Foreholdt samtale af 19. juni 2011 kl. 13.34.09 forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvem DR var. Han vil tro, at DR var ansat hos en underleverandør.
Foreholdt samtale af 17. juni 2011 kl. 11.00.58 forklarede tiltalte, at det er ham, der taler med PK. Tiltalte husker ikke samtalen. Han ved, at PK og CR blev ansatte i H1 Entreprenør. Tiltalte kunne ikke ansætte folk, men det var en presset situation. Det var ikke fordi, at ØB ville have ansatte, at PK skulle ansættes.
Foreholdt samtale af 5. juli 2011 kl. 15.48.06 forklarede tiltalte, at det er ham, der taler med V.8. V.8 var ansat i et andet entreprenørfirma. "Del i overskuddet" går på udsigten til at få medarbejderaktier. "100.000 om dagen i lønninger" er et slag på tasken. Tiltalte var meget euforisk.
Foreholdt samtale af 20. juli 2011 kl. 14.25.24 forklarede tiltalte, at det er ham, der taler med T4. Samtalen foregik efter den første uge af skybruddet. Tiltalte var oppe at køre. De 600.000 er udtryk for eufori.
Tiltalte havde talt med V.8 om at komme ind i H1 Entreprenør. Tiltalte talte med T1 herom.
Foreholdt samtale af 13. juni 2011 kl. 21.40.37 forklarede tiltalte, at det er ham, der taler med T2. På det tidspunkt var det en fælles beslutning at få V.8 ind. Han ved ikke, om V.8 havde penge eller medarbejdere med.
Udspurgt af forsvareren, advokat Frank Wenzel, forklarede tiltalte, at V.8, YJ og OI havde et selskab sammen.
Foreholdt samtale af 28. juni 2011 kl. 15.39.22 forklarede tiltalte, at det er ham, der taler med T2. "Vores værdier" må være H1 Entreprenør´s værdier kontra V.8´s værdier. Han ved ikke, om V.8 havde 700.000 kr. med i kontanter. Tiltalte husker ikke den endelige kontrakt. Det må T1 vide. V.8 skulle betale for at blive en del af en virksomhed, der omsatte for 2,5 mio. kr. om ugen.
Udspurgt af forsvareren, advokat Thorkild Høyer, forklarede tiltalte, at V.8 spurgte ham til råds. Det var T1, der forhandlede med V.8. Tiltalte så ingen udkast til kontrakt. V.8 nåede alene at arbejde i H1 Entreprenør i ca. 14 dage - 3 uger.
Udspurgt af forsvareren, advokat Frank Wenzel, forklarede tiltalte, at han ikke kender til, om V.8 har indskudt større værdier i H1 Entreprenør.
Udspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han på et tidspunkt har købt et Rolex ur. Modellen er angivet forkert. Han købte enten uret i Holland eller Belgien. Han købte i snit 8-10 ure om året.
Foreholdt bilag 56-514-1 (kvittering på Rolex ur) forklarede tiltalte, at det ikke var ham, der hentede uret i Tyskland. Han husker ikke, hvordan uret blev hentet. Han havde ikke selv tid. Han fik uret 80.000 kr. under prisen. Det kan godt være, at det var LM og en af dennes venner, der hentede uret for ham. De fik 5.000 kr. Tiltalte lånte penge til at finansiere købet af urene hos nogle pengemænd, der fik andel i overskuddet. De hedder MC og JC. Tiltalte havde uret på ved anholdelsen. Man sælger letteste ure, når man selv viser dem frem.
Foreholdt bilag 38-16-2-14 (fotos) forklarede tiltalte, han ikke har Rolex uret på. Det ur, han har på, er solgt. Pengene tilhører T1. Fotoet er taget i firmaet. Det er nogle fotos, som de tog i sjov. Han vil tro, at der var ca. 15.000-20.000 kr.
Tiltalte T4, forklarede, at han var ansat i H1 Entreprenør. Han kørte mest i marken. Det var under hans ansættelse i et andet selskab, han mødte T1. Tiltalte var på et tidspunkt selvstændig. Han beskæftigede sig blandt andet med kloakering og nedrivning. Tiltalte havde ingen ansatte. Han indledte et samarbejde med T1, hvor T1 lejede tiltalte til at udføre arbejde, og hvor tiltalte nogle gange lejede folk af T1. Tiltalte blev i 2011 ansat i H1 Entreprenør. Han blev ansat som projektleder. Han lavede alt muligt. Han tog sine kunder med over i H1 Entreprenør.
I begyndelsen af ansættelsen hos H1 Entreprenør lavede tiltalte fysisk arbejde, da der ikke var så meget andet at lave. Som projektleder skulle han service sine kunder. Nogle af hans kunder blev store med tiden.
Han fik 25.000 kr. i månedsløn. Han husker ikke sin startløn. Han har ikke modtaget andet end løn fra H1 Entreprenør. Han fik på et tidspunkt et forskud, som skulle trækkes fra hans løn. H1 Entreprenør, nåede dog ikke at modregne.
Foreholdt bilag 36-9-1 (afhøringsrapport af 14. september 2011), hvoraf blandt andet fremgår
"...
Arr. oplyste at hans løn var kr. 25.000 og at han havde også fået lidt kontanter af T1. Måske 15.000 kr.
..."
forklarede tiltalte, at han ikke ved, om han har forklaret sådan. Han kan ikke huske det. Ved nærmere eftertanke er han sikker på, at han ikke har forklaret sådan til politiet.
T3 og T2 var ansat i H1 Entreprenør samtidigt med tiltalte. T1 tog sig af regnskaberne. T3 var projektleder, og T2 havde kontakt til folkene. T5 var ikke i firmaet på dette tidspunkt. T5 kom af og til på kontoret. Da de havde meget travlt, hjalp T5 i en periode T2 med hans arbejde. Det var i perioden lige inden deres anholdelse. Inden da kom T5 ikke i firmaet andet end for at hente T2. Han ved ikke, om T5 fik betaling for det arbejde, som hun udførte for H1 Entreprenør.
Tiltaltes arbejde bestod i at have kundekontakt og sørge for, at alt gik som det skulle på pladserne. Han holdt lidt på de kunder, som han havde haft med sig. Dem ville han gerne give en lidt bedre service. Det var blandt andre G10 og G19. Disse kunder ringede ofte til ham med arbejde. Han ville gerne skaffe de bedste folk til disse kunder. Når han skulle give en pris på en opgave, så tog han ud og så opgaven og lavede en vurdering af tidsforbruget. Herefter tog han hjem og diskuterede det med T1. I hans tilbud fremgik timelønnen nogle gange. Timelønnen kom an på kunden. Han husker ikke timelønnen for G10, men han mener, at den var 200-250 kr. Der var forskel på, hvilken løn folkene fik og den timeløn de viderefakturerede. Han ved ikke, hvad H1 Entreprenør betalte for at leje folkene. Han kender godt lidt til lønninger på omkring 110 kr. i timen. Når han udarbejdede et tilbud, så sjussede han sig frem til prisen. Han ved ikke, om der har været ansat nogen til at udføre sort arbejde.
Forholdt bilag 36-9-1 (afhøringsrapport af 14. september 2011), hvoraf blandt andet fremgår
"...
Forespurgt om han kendte til betaling af arbejdskraft evt. sort betaling hertil svarede han at branchen jo var kendt for sort betaling og der var da også kommet nogle få på kontoret og fået sort løn for lidt arbejde.
..."
forklarede tiltalte, at han ikke har forklaret sådan til politiet. Han ved ikke, hvorfor det stå i rapporten. Han har ikke sagt sådan.
Tiltalte arbejdede meget lidt i e-conomic. Han tastede kun timer ind. De timesedler, han tastede ind, kom fra G10. De brugte oplysningerne til at fakturere deres kunder. Han ved ikke, om fakturaerne var inkl. moms, men det går han ud fra. Betalingen fra G10 foregik via banken. G10 havde 45 dages betalingsfrist.
Medarbejderne hos H1 Entreprenør fik afregnet løn via Dataløn. Tiltalte har selv ansat en eller to personer. Han kan ikke huske deres navne. En var fra G10. Han kender ikke deres lønvilkår. Han ved ikke, hvordan man betalte for de medarbejdere, der ikke var ansat i H1 Entreprenør.
Der var nogle underleverandører tilknyttet H1 Entreprenør. De brugte blandt andet G1, som var ejet af DH. Tiltalte har mødt NJ på en byggesag. GS og LM har han mødt på kontoret. Tiltalte vidste, at H1 Entreprenør lejede folk fra disse underleverandører.
Folkene kunne godt få forskud på kontoret. Tiltalte har måske en eller to gange været med til udbetale forskud. Han ved ikke, hvordan man håndterede det, når der var tale om medarbejdere, der ikke var ansat i H1 Entreprenør.
Tiltalte deltog ikke i det regnskabsmæssige i H1 Entreprenør. Han kender ikke noget til momsregnskabet. H1 Entreprenør havde den samme revisor, som tiltalte selv har anvendt. Tiltalte havde ikke kontakt til revisoren.
Når tiltalte skulle bruge nogle folk, så talte han med T2. Nogle gange bad han om en specifik mand. Hvis manden ikke kunne møde, så fandt T2 en anden. Tiltalte ved ikke præcist, hvordan T2 bestilte folkene. Måske ringede han direkte til dem. Tiltalte har ikke hørt nogle af de andre på kontoret ringe og bestille arbejde hos en underleverandør. Tiltalte har næsten 100 % sikkert mundtligt på kontoret hørt dem tale med underleverandører om bestilling af mandskab. Tiltalte går i hvert fald ud fra, at de talte om mandskabsbestilling.
G13 havde han ikke så meget med at gøre. Han havde et par sager med dem. Han mener, at det var T1´s kunde.
Foreholdt bilag 36-9-1, side 3-4 (afhøringsrapport af 14. september 2011) hvoraf blandt andet fremgår
"...
Forespurgt hvorfor han søgte ind i H1 Entreprenør. Arr. svarede hertil, at han havde for lidt at lave og i H1 Entreprenør kunne han få en fast løn. På det tidspunkt da han kom ind i H1 Entreprenør kendte han kun T1 arbejdsmæssigt. Under T1´s sygdom hjalp arr. til i H1 Entreprenør med at køre ud med værktøj og holde kontakt til V1.s kontakter og kunder. Det var specielt en kunde G13 arr. havde kontakt til, kontaktpersonen var en formand der hed LP og det var primært LP der kontaktede arr. Arr. gav også priser på arbejdsopgaver nedrivningsopgaver og prisen blev givet i et samlet tilbud. Opgaverne var både små og store. En stor opgave var f eks. hvis det kostede en million.
..."
forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han har forklaret sådan til politiet. Han havde ikke en speciel kontakt med G13. De havde almindelig kontakt. Han fik kontakten til G13 gennem T1. Tiltalte skulle hjælpe G13 med nogle opgaver. Det var nedrivningsopgaver. Tiltalte var selv med ude og lave lidt et par af stederne. G13 var ikke hans projekt. Han havde kun et par enkelte opgaver for dem. Han ved ikke præcist, hvor mange folk de har haft leveret til G13. Et gæt er fra 2-20 mand.
Hos G10 havde tiltalte flere kontaktpersoner blandt andet JT og TK. TK og tiltalte kender hinanden, da de har samme fritidsinteresse. De går begge op i jagt. TK fik ikke jagt ture som betaling for at benytte H1 Entreprenør.
Foreholdt bilag 36-9-1 side 7 (afhøringsrapport af 14. september 2011), hvoraf blandt andet fremgår,
"...
TK kom senere over i G10 og i forbindelse med den kraftige nedbør i juli 2011 kontaktede TK arr. for at spørge efter assistance. H1 Entreprenør fik herefter store arbejdsopgaver af G10 og TK "fik som betaling" jagtture idet både han og arr. var ivrige jægere og arr. havde lejet jagtområde hvor de så tog hen. Omvendt havde TK også inviteret ham, men arr. havde været den største giver. Arr. havde aldrig betalt TK kontant eller på anden måde for en gerning.
..."
forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han har forklaret sådan. Det har ikke været som betaling for noget som helst. TK og tiltalte inviterede hinanden på jagt. Tiltalte er bekendt med, at TK har begået selvmord forud for anholdelserne.
G20 var vist ikke kunde hos H1 Entreprenør.
G21 var kunde hos H1 Entreprenør. Tiltalte var med til at forhandle kontrakten. Det var en kontakt, han havde fået af en jagtkammerat. Tiltalte mener, at han var til møde hos G21 sammen med T1. Han husker ikke, hvad der foregik på mødet. Han husker ikke, hvordan de præsenterede sig, herunder om tiltalte blev præsenteret som medejer.
Der var nogle folk, som tiltalte var særlig glad for at benytte. Han kan ikke i dag nævne navnene på disse. Ikke på en af dem.
Tiltalte husker ikke, hvor de folk, som han som selvstændig lejede hos H1 Entreprenør, kom fra. Han talte ikke med dem om, hvor de kom fra. Han husker ikke prisen for det mandskab, som han lejede hos H1 Entreprenør.
Udspurgt af forsvareren, advokat Kåre Pihlmann, forklarede tiltalte, at han er uddannet smed og maskinarbejder. Han er også uddannet kloakmester. Han har ikke nogen økonomisk uddannelse.
Han kendte T1, inden han blev ansat i H1 Entreprenør. De var ikke venner. Han lærte først de andre i selskabet at kende, efter han blev ansat. Der opstod et kammeratskab mellem dem.
Tiltalte og T1 udførte på et tidspunkt diverse fysisk arbejde for H1 Entreprenør. Han husker, at de satte hegn op langs togbanen. H1 Entreprenør havde det værktøj, som de skulle bruge. Tiltalte har ikke deltaget i møder med H1 Entreprenør´s bank. Tiltalte havde intet med dataløn at gøre.
Tiltalte fik samme tilbud om medarbejderaktier som T3. Der blev ikke lavet noget papirarbejde, og der blev ikke talt pris.
Tiltalte er ikke rocker. Han har ikke en motorcykel eller kørekort til motorcykel. Han har ikke haft noget med Rockerklubben G14 at gøre.
Udspurgt af forsvareren, advokat Rolf Gregersen, forklarede tiltalte, at det var hans opgave at skaffe kunder. Han havde fået nogle vejledende priser fra T1. Han kendte ikke noget til timepriserne. G13 var en kunde, som T1 havde kontakt med. Det var under T1´s sygdom, at han havde kontakten til G13.
Udspurgt af anklageren og foreholdt bilag 56-113-2 (samarbejdsaftale med G10) forklarede tiltalte, at det er en samarbejdsaftale med G10. Det er korrekt, at det er ham, der på vegne af H1 Entreprenør har indgået aftalen med G10. Han husker ikke, hvem der har udarbejdet aftalen. Det var sædvanligt, at tiltalte indgik sådanne aftaler. Han husker ikke, hvor timeprisen på 280 kr. for faglærte og 205 kr. for ufaglærte kom fra.
Udspurgt af forsvareren, advokat Rolf Gregersen, forklarede tiltalte, at priserne er nogen, han har vendt med T1. G10 pressede dem på prisen. Han talte altid med T1 om de aftaler, som han indgik.
Udspurgt af forsvareren, advokat Kåre Pihlmann, forklarede tiltalte, at han ikke har været med til at udfærdige kontrakten.
Foreholdt samtale af 19. april 2011 kl. 13.05.16 forklarede tiltalte, at han ikke husker samtalen. Han ved ikke, hvorfor de taler om 125 kr. i timen, som H1 Entreprenør udbetalte. Det var ikke noget han deltog i. Han ved ikke, hvorfor T1 ringede til ham herom. Han har ikke været med til at udbetale løn.
Udspurgt af forsvareren, advokat Kåre Pihlmann, forklarede tiltalte, at byggepladsen i ...5 var en plads, han kom meget på. Der var noget skimmelsanering, som han havde god forstand på.
Udspurgt af forsvareren, advokat Rolf Gregersen, forklarede tiltalte, at T1 spørger om de får mere, når det er weekendarbejde. NL er ejeren fra G13. Det var ham, der på denne sag styrede pladsen. Det var en stor sag.
Foreholdt samtale af 27. maj 2011 kl. 13.45.34 forklarede tiltalte, at det er ham, der taler med T3. Den løn, de taler om, er et forskud, som tiltalte havde fået fra H1 Entreprenør. Tiltalte har muligvis fået lov til at tage penge til benzin eller noget.
Udspurgt af forsvareren, advokat Kåre Pihlmann, forklarede tiltalte, at han altid spurgte om lov til at tage et forskud på sin løn. Tiltalte skulle ikke have tilladelse fra T3. Tiltalte fik lov af T1.
Foreholdt samtale af 23. juni 2011 kl. 11.47.38 forklarede tiltalte, at han skulle til ...3, hvor de havde nogle projekter kørende med G15. De havde nogle underleverandører, som skulle have penge. Det var penge til udlæg og sådan. Det var kontanter, han havde med. Måske 20-30.000 kr. Han husker ikke, hvorfor det var ham, der skulle køre over med pengene, men det kan være fordi, han alligevel skulle til ...3 for at købe et gevær. Han husker ikke, hvem der havde bedt ham om at køre over med pengene.
Udspurgt af forsvareren, advokat Rolf Gregersen, forklarede tiltalte, at de havde opgaver i ...3. De brugte underleverandører fra ...3.
Foreholdt samtale af 26. juli 2011 kl. 18.18.26 forklarede tiltalte, at der havde været nogle problemer med nogle af deres folk. Han husker ikke samtalen. Tiltalte havde ikke så meget med G11 at gøre. Han ved ikke, hvilke malere, der gik for G11. Han ved ikke, hvorfor de har haft ringet til ham. Han ved ikke, hvorfor han skulle tale med T2. Det var ikke sædvanligt, at de skulle forelægge problemer for T2. EJ ved han ikke lige, hvem er. Det er korrekt, at det er ham, der har ringet til T1. Han ved ikke, om ØN er en underleverandør.
Foreholdt bilag 36-9-2, side 4 (afhøringsrapport af 14. oktober 2011), hvoraf blandt andet fremgår
"...
Forespurgt hvem EJ var. EJ havde arr. mødt en gang på kontoret hos H1 Entreprenør. Han var stor som en dør. Efterfølgende altså efter at han havde været på kontoret som vistnok var for ca. et halv år siden, havde han fået at vide, at han var G14 rocker. Arr. har aldrig talt med EJ hverken under besøget på kontoret eller i telefon m.v.
..."
forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han har forklaret sådan. Han tror, at de blander to personer sammen. Han ved ikke, hvem den anden EJ er. Den ene er fra ...3.
Foreholdt sms af 27. juli 2011 kl. 8.38.27, 8.38.32 og 8.41.27 forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvem G22 Group er. CM er en underleverandør
fra ...3. Det er ikke en faktura pr. sms. Tiltalte ved ikke, hvorfor det er ham, der modtager disse oplysninger.
Det var ikke så ofte, at tiltalte var med til at udbetale forskud. Når nogen bad om forskud, så tog tiltalte fat i T1.
Udspurgt af forsvareren, advokat Kåre Pihlmann, forklarede tiltalte, at han ikke husker, om han svarede på CM´s sms.
Foreholdt samtale af 20. juni 2011 kl. 9.26.57 forklarede tiltalte, at EO er en, der har gået på en af hans pladser. Han ved ikke, hvor EO var ansat. Tiltalte skulle spørge T1, om folkene kunne få forskud. Han ved ikke, hvorfor han her tilsyneladende ikke spurgte T1 om lov.
Udspurgt af forsvareren, advokat Kåre Pihlmann, forklarede tiltalte, at han gik ud fra, at T1 ville sige ja til forskud i denne størrelsesorden (1.870 kr.).
Foreholdt samtale af 4. maj 2011 kl. 15.03.40 forklarede tiltalte, at det er ham, der taler med T1. De taler om T3 mv. Tiltalte ved ikke, om de havde en million i overskud. Det var ikke noget, de drøftede. Tiltalte, T3, T2 og T1 var blevet gode venner. Tiltalte fik besked, hvis en af hans kunder ikke betalte. Tiltalte ringede og rykkede for betaling. Det var noget, som T1 bad ham om at gøre.
Foreholdt samtale af 23. august 2011 kl. 9.40.38 forklarede tiltalte, at det er korrekt, at det er ham, der ringer og rykker G10. De havde et stort udestående med G10. Han ved ikke, om det lige var 8 mio. kr., de havde til gode. Han havde fået besked på at rykke for disse penge. Tiltalte havde enkelte gange med faktureringen at gøre. G10 var hans kunde. De havde V.5 til at hjælpe på kontoret. Han ved ikke, om hun var ansat i H1 Entreprenør. T5 hjalp lidt til. Det var ikke særlig meget. Han kan ikke sige, hvor ofte T5 var på kontoret. T5 havde ikke sit eget skrivebord. Hun havde ikke en fast plads.
Udspurgt af forsvareren, advokat Kåre Pihlmann, forklarede tiltalte, at det -som det fremgår af samtalen - var sjældent, at han talte med ML fra G10.
Udspurgt af forsvareren, advokat Rolf Gregersen, forklarede tiltalte, at ML var kontoransat i G10. Hun var ikke leder e. lign.
V.5 blev fyret, fordi der var rod i timeregnskabet, også vedrørende G10. Tiltalte talte med T1 herom. T1 sagde hurtigt, at det går ikke længere. De andre var ikke involveret i beslutningen om at opsige V.5. Tiltalte ringede og afskedigede hende. Det var ikke T1.
Udspurgt af forsvareren, advokat Rolf Gregersen, forklarede tiltalte, at han ikke har kendskab til, hvilke samtaler T1 måtte have haft med V.5 forud for opsigelsen.
Foreholdt samtale af 27. juli 2011 kl. 15.34.21 forklarede tiltalte, at han havde talt med V.5 tidligere. Tiltalte ved ikke, hvorfor det var ham, der skulle ringe og opsige V.5. Det var noget, han havde fået besked på at gøre af T1. Tiltalte ved ikke, om der var andre fra H1 Entreprenør, der var involveret i denne beslutning.
Foreholdt bilag 36-9-2, side 7 (afhøringsrapport af 14. oktober 2011), hvoraf blandt andet fremgår
"...
Forespurgt hvorfor det var ham der skulle fyre V.5 når han ikke var direktør men projektleder. Det var fordi han ikke havde noget problem med det. Forespurgt hvorfor han så skulle ringe 2 gange. Det skyldtes nok at de (T1 og T2-x og arr.) havde snakket videre om det. Arr. vidste ikke om V.5 havde fået sit tilgodehavende.
..."
forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han har forklaret sådan. Han husker ikke, om det var noget, de havde diskuteret. T2 havde også problemer med V.5. Han synes, at det var svært at opsige hende.
Foreholdt samtale af 27. juli 2011 kl. 15.40.34 forklarede tiltalte, at han ikke havde noget med forskuddet til V.5 at gøre. Tiltalte ved ikke, hvordan V.5 var ansat. Han ved ikke, om V.5 var i arbejdsprøvning.
Udspurgt af forsvareren, advokat Kåre Pihlmann, forklarede tiltalte, at han ikke kender noget til det forskud, som V.5 tilsyneladende havde fået på 7.000 kr.
Udspurgt af forsvareren, advokat Thorkild Høyer, forklarede tiltalte, at han ikke ved, om V.5 havde haft overarbejde. Det ved T1 nok.
Tiltalte fik 25.000 kr. i løn. Han er i tvivl om, hvorvidt han fik 25.000 kr. fra starten af. Der var tale om, at han kunne få nogle medarbejderaktier. Han ved ikke, om der skulle være ligedeling. Tiltalte havde ingen bonusordning.
Foreholdt samtale af 20. juli 2011 kl. 14.25.24 forklarede tiltalte, at det er ham, der taler med T3. Han ved ikke, hvad "600.000 til hver" nærmere dækker over. 2,5 mio, var nok omsætning.
Udspurgt af forsvareren, advokat Kåre Pihlmann, forklarede tiltalte, at han ikke mener, at de 2,5 mio. kr. var udtryk for overskud.
Udspurgt af forsvareren, advokat Thorkild Høyer, forklarede tiltalte, at han mener, at der skulle trækkes lønninger, skat mv. fra de 2.5 mio. kr.
Foreholdt samtale af 14. juni 2011 kl. 21.13.33 forklarede tiltalte, at samtalen handler om, at der skal ansættes en mand, der hedder V.8.
V.8 havde arbejde til 30 mand. V.8 havde nogle kundekontakter, som han skulle have med. Hverken T3, T2 eller tiltalte havde indflydelse på, om V.8 kunne komme ind i firmaet. Det var kun T1, der kunne tage sådan en beslutning. Tiltalte ved ikke, hvad V.8 skulle have i løn, eller om V.8 skulle have aktier.
Udspurgt af forsvareren, advokat Thorkild Høyer, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvornår de begyndte at tale om medarbejderaktier.
Foreholdt samtale af 1. juni 2011 kl. 14.35.28 forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvad der tales om i relation til, at "T2-x" og T1 skulle have i dag og T3 og tiltalte på fredag. Det er ikke løn. Det går jo ind over Dataløn.
Det var V.5 og T1, der stod for lønnen. T3 havde ikke noget med løn at gøre.
Der lå penge i pengeskabet hos H1 Entreprenør. Der var flere, der havde adgang til pengeskabet. Tiltalte skulle spørge T1 om lov, før han tog penge i pengeskabet.
Udspurgt af forsvareren, advokat Kåre Pihlmann, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvor han var henne under samtalen. Det lyder til, at han var ude at arbejde.
Udspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han ikke vidste, at der lå 900.000 kr. i kontanter under loftspladen.
Udspurgt af forsvareren, advokat Kåre Pihlmann, og foreholdt samtale af 29. juli 2011 kl. 8.8.38 forklarede tiltalte, at det er ham, der taler med T1. Det var primært T1, der vidste, hvor nøglen til pengeskabet lå. Medarbejdermappen lå i pengeskabet.
Tiltalte LM, forklarede, at han har ejer selskabet G4 Byg. Det var et service firma, der foretog kørsel, nedrivning mv. Det var en enkeltmandsvirksomhed. Han havde ingen ansatte på papiret. Han fik cvr-nr. omkring marts/april 2011. Han har tidligere været ansat i G23 Ejendomme.
Han har en fortid, hvor han ikke havde styr på tingene. Han havde en større gæld. Derfor etablerede han egen virksomhed.
Tiltalte og T1 har kendt hinanden siden deres ungdomstid. T1 tilbød tiltalte at udføre noget arbejde for H1 Entreprenør. Det var også derfor, at tiltalte startede op. Tiltalte og T1 er ungdomsvenner. De havde et tæt venskab.
Foreholdt bilag 36-11-1 (afhøringsrapport af 24. august 2011), hvoraf blandt andet fremgår
"...
Sigtede oplyste, at hans relation til H1 Entreprenør er, at T1 er sigtedes barndomsven. De er voksede op sammen i ...6 og er bedste venner.
..."
forklarede tiltalte, at det passer meget godt, at han har forklaret sådan. I dag taler han ikke rigtig med T1.
Tiltalte fik ansatte efter en månedstid. Her fik tiltalte nogle lidt større opgaver, hvor han hyrede nogle venner ind. Tiltalte kom forbi kontoret og fik opgaverne. De lavede aftalerne mundtligt. Tiltalte fik nogle gange et fast beløb for en opgave, andre gange var han timelønnet. Tiltalte havde mellem 25-35 folk, som han sendte ud for H1 Entreprenør. Det var ham, der havde kontakten med sin ansatte. H1 Entreprenør ringede dog også direkte til tiltaltes ansatte. Det var tiltalte, der aftalte løn med sine ansatte. De ansatte var tiltaltes bekendte. Han har haft en fortegnelse over sine ansatte.
Forevist bilag 56-114-1 (medarbejderoversigt) forklarede tiltalte, at han ikke umiddelbart kan nævne nogen fra listen, som har været ansat i hans firma. Han kan ikke finde et eneste navn. Tiltalte ønskede ikke at udtale sig nærmere om navne på dem, der var ansat i hans firma.
Når hans ansatte skulle have løn, betalte han ud fra timesedler. Han betalte lønnen kontant. Han prøvede at udbetale løn omkring den sidste i måneden. Nogle gange stod der på timesedlen, at en medarbejder havde fået et forskud. Dette blev så trukket fra. Tiltalte fakturerede H1 Entreprenør ud fra timesedlerne. Fakturaerne var med moms. Han har faktureret alt. Det var ikke fiktive fakturaer. Han ved ikke, hvor meget han har faktureret, men et beløb på ca. 4,2 mio. kr. lyder rigtigt.
Foreholdt bilag 36-11-1, side 4, (afhøringsrapport) hvoraf blandt andet fremgår
"...
Sigtede fik foreholdt tabel, hvoraf det fremgik, at han i perioden fra d. 270411 til d. 160811 havde fået overført i alt 4.168.250 kr. fordelt på 21 transaktioner til sin firmakonto fra H1 Entreprenør. Sigtede oplyste i første omgang, at det var penge for leje af personale.
Sigtede fik foreholdt, at det var mange penge for personale, hvorefter sigtede forklarede, at han godt var bekendt med, at der var noget galt i forbindelse med overførslen af de mange penge. Sigtede forklarede, at han havde fået de 4.168.250 kr. overfart i perioden. Sigtede mente, at lidt over 200.000 kr. var for reelt arbejde, han havde udført for H1 Entreprenør. De resterende penge, var penge som sigtede efter aftale med T1 skulle modtage på sin konto. Sigtede havde lavet fiktive regninger, som han sendte til H1 Entreprenør. Sigtede fik efterfølgende pengene sat ind på sin konto. Sigtede oplyste, at de fiktive regninger formentlig ligger på kontoret hos H1 Entreprenør.
..."
forklarede tiltalte, at han ikke har forklaret sådan. Det er ham, der har underskrevet på siden. Han har skrevet under på noget, som er udfærdiget under pres. Han fik ledende spørgsmål under afhøringen. Han har ikke gennemlæst rapporten, inden han underskrev den.
Foreholdt bilag 36-11-1, side 4, hvoraf blandt andet fremgår
"...
Sigtede skulle efterfølgende hæve de samme penge og aflevere dem tilbage kontant til T1. Sigtede var ikke bekendt, hvad T1 brugte pengene til eller hvorfor det skulle foregå på den måde.
..."
forklarede tiltalte, at han ikke har forklaret sådan.
Udspurgt af forsvareren, advokat David Lublin, forklarede tiltalte, at han blev løsladt omkring kl. 15.00 den 24. august 2011, og at han underskrev rapporten, lige inden han gik. Han fik oplyst, at han kunne blive løsladt, hvis han skrev under på rapporten.
Tiltalte har arbejdet indenfor byggebranchen, siden han var 15 år, hvor han var i murerlære. Tiltalte lærte de øvrige tiltalte at kende på kontoret. Tiltalte udførte selv arbejde for ca. 200.000 kr. Han ansatte folk i starten af juli 2011. Det var efter regnskyllet. H1 Entreprenør leverede arbejdstøj. Der var som regel værktøj på pladserne, ellers leverede H1 Entreprenør det. I den travle periode kom tiltalte næsten dagligt hos H1 Entreprenør.
Udspurgt af forsvareren, advokat Rolf Gregersen, forklarede tiltalte, at han personligt har udført arbejde for ca. 200.000 kr.
Udspurgt af forsvareren, advokat Frank Wenzel, forklarede tiltalte, at det var T1, der ham bekendt ejede H1 Entreprenør.
Udspurgt af forsvareren, advokat Thorkild Høyer, forklarede tiltalte, at han som udgangspunkt kun havde kontakt med T3 på kontoret. T3 var vist projektleder. Tiltalte blev anholdt i sin lejlighed. Han havde ikke arbejdstøj på, da han blev anholdt. Han havde sin bils bagagerum fyldt med arbejdstøj fra H1 Entreprenør samt timesedler. Tiltalte ønskede ikke at inddrage sine ansatte i denne sag af frygt for repressalier.
Udspurgt af forsvareren, advokat Kåre Pihlmann, forklarede tiltalte, at han ikke har haft noget samarbejde med T4.
Udspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han fakturerede H1 Entreprenør en timeløn på faglærte på omkring 175-190 kr. i timen med tillæg af moms. Han aflønnende sine medarbejdere med ca. 100 kr. i timen.
Tiltalte forklarede, at det var i den omtalte bil med reg.nr. ...838, at det omtalte arbejdstøj og timesedler skulle befinde sig.
Tiltalte forklarede, at han ikke kan udtale sig om timesedlerne fra mappen i stuen. Han ved ikke, om de kun vedrører ham selv. Kvitteringerne på udbetaling fra F1-bank er hævninger til løn med tiltaltes medarbejdere. Han overførte penge til F2-bank, hvorefter han hævede dem kontant.
Tiltalte talte normalt med sine ca. 30 medarbejdere mund til mund. Tiltalte ringede nogle gange til dem fra sin egen telefon. Han husker ikke hvilken telefon.
Det passer meget godt, at der er overført omkring 4,6 mio. kr. fra H1 Entreprenør til tiltaltes firma. Noget er brugt til løn. Resten har han brugt på tant og fjas. Det kan godt passe, at han har brugt ca. 2 mio. kr. på tant og fjas.
Udspurgt af forsvareren, advokat Thorkild Høyer, forklarede tiltalte, at T3 gik meget op i ure. Tiltalte har været i Tyskland for at hente et ur til T3. Han fik vist 5.000 kr. for at hente uret.
Tiltalte T3, fremstod på ny.
Foreholdt samtale af 27. maj 2011 kl. 13.45.34 forklarede tiltalte, at han bor i et socialt boligbyggeri. Han benyttede derfor pengeskabet hos H1 Entreprenør til opbevaring af hans dyre ure og penge. "Den grønne af min" var tiltaltes pung, der lå i pengeskabet. "Lønninger" var nok et forskud.
Foreholdt samtale af 4. maj 2011 kl. 15.03.40 forklarede tiltalte, at de tit havde store udeståender. Det kunne godt stresse ham lidt.
Foreholdt samtale af 1. juni 2011 kl. 14.35.28 forklarede tiltalte, at han ikke husker samtalen, men han mener, at det handler om, at han har ringet til en kunde og fået kunden til at betale, så de kunne få deres almindelige løn.
Tiltalte GS, oplyste, at han som udgangspunkt ikke ønskede at udtale sig. Han kan bekræfte, at han er ejer af G2 Entreprenør. Han vil ikke udtale sig om, hvad selskabet lavede. Han vil heller ikke udtale sig om, hvorvidt der var ansatte i selskabet.
Tiltalte lejede mænd ud til H1 Entreprenør.
Tiltalte har udstedt fakturaer til H1 Entreprenør. Han vil ikke udtale sig om, hvordan man bestilte mandskab. Arbejdet er faktisk udført. Der er altså tale om reelle fakturaer.
Foreholdt samtale af 4. juli 2011 kl. 19.58.09 forklarede tiltalte, at han ikke ønskede at kommentere samtalen.
Tiltalte T3, forklarede om den afspillede samtale, at han ikke kan huske den. GS havde lånt nogle penge af ham. Det er måske dem, han kommer retur med. Derfor taler de om "skejs".
Foreholdt samtale af 20. juli 2011 kl. 21.48.48 forklarede tiltalte GS, at han ikke ønskede at kommentere samtalen.
Tiltalte T3, forklarede om samtalen, at det på dette tidspunkt var meget svært at skaffe mandskab. Han prøvede at overtale GS til selv at komme ud og arbejde.
Tiltalte T1, forklarede, at han svagt husker samtalen. Manden dukkede ikke op. Han fik derfor heller ikke løn.
Tiltalte DH, forklarede, at han var ejer af G1, som beskæftigede sig med mandskabsudlejning og nedrivning. Han havde mellem 40-60 mand, når det gik godt. De folk, som han havde ansat, var venner og bekendte. Han betalte dem 80-120 kr. i timen, alt efter deres evner. Han udlejede primært til H1 Entreprenør, men havde også andre mindre kunder. Tiltalte blev henvist til H1 Entreprenør af en kammerat. Det var tiltalte, der henvendte sig til H1 Entreprenør. Han talte med T1. T2 kender han gennem H1 Entreprenør. Tiltalte ønskede ikke at udtalte sig om, hvorvidt han har relation til Rockerklubben G14. Han ønskede ikke at bekræfte, om han befandt sig hos Rockerklubben G14, da han blev anholdt.
Han havde kontakt med T1 hos H1 Entreprenør. Tiltalte kom ofte i firmaet - næsten hver dag. Tiltalte og T1 lavede en arbejdsplan. Tiltalte hentede også timesedler hos H1 Entreprenør. Tiltalte talte også i telefon med T1. H1 Entreprenør havde telefonnumre på tiltaltes folk, så de kunne ringe direkte til dem angående arbejde. Tiltalte lavede en faktura til H1 Entreprenør på baggrund af timesedlerne. Der var moms på fakturaerne.
Tiltalte har ikke angivet moms for sit selskab.
Tiltalte hævede kontanter til at betale sine ansatte løn. Tiltaltes ansatte fik engang imellem forskud hos H1 Entreprenør. Tiltalte trak forskuddet fra, når han fakturerede. Det blev ikke anført på fakturaerne, hvad der var trukket fra.
Tiltalte ønskede ikke at nævne nogle af sine ansatte fra medarbejderlisten.
H1 Entreprenør forhandlede ikke løn med tiltaltes ansatte.
Tiltalte har lært de hovedtiltalte at kende fra gennem H1 Entreprenør. Tiltalte og GS har sammen haft et rengøringsselskab i 2011/2012. Tiltalte lærte GS at kende gennem H1 Entreprenør. De mødtes på arbejdspladser, hvor de begge arbejdede for H1 Entreprenør.
Udspurgt af forsvareren, advokat Kristian Mølgaard, forklarede tiltalte, at han ikke har nogen videregående uddannelse. Han har arbejdet som nedriver. Det virkede som en god forretning at lave mandskabsudlejning. Han søgte arbejde mange steder. Tiltalte læste på internettet, hvordan man fakturerede. Han brugte www...x.dk.
Hvis hans folk havde fået et forskud, så fik han det at vide af T1, når han var på H1 Entreprenør´s kontor.
Foreholdt bilag 31-13-2, side 11, forklarede tiltalte, at det er en liste, som han selv har skrevet over forskud. "Fak. 12" er en seddel med oplysning om forskud til de ansatte.
Udspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han havde gemt papiret fra dengang, hvor han arbejdede sammen med H1 Entreprenør.
Tiltalte forklarede om sagens forhold 25 og 26, at der blev fundet 277,33 gram hash i hans bil. Hashen tilhørte tiltalte. Der blev også fundet en teleskopstang af metal i hans bil.
Udspurgt af forsvareren og foreholdt bilag 31-13-2, side 14, forklarede tiltalte, at han ikke var så god til at holde orden i sine ting.
Udspurgt af forsvareren, advokat Rolf Gregersen, forklarede tiltalte, at hans medarbejdere var i stald hos H1 Entreprenør. Tiltalte fakturerede en højere timeløn, end den han betalte sine folk.
Tiltalte NJ, forklarede, at han har været ejer af G3. Han startede firmaet i 2009/2010. Han lavede gartnerarbejde, entreprenørarbejde og forfaldende arbejde. Han havde på et tidspunkt mellem 30-35 medarbejdere. Det var på det tidspunkt, hvor der var mest at lave. Han startede firmaet som en bibeskæftigelse. Han arbejdede selv som gartner. Han ville gerne prøve at være selvstændig. Han udførte alt muligt arbejde.
Han kom i kontakt med H1 Entreprenør, som han begyndte at leje folk ud til. Det var vist i 2011. Inden da havde han ingen ansatte. Han fik kontakt med T1. De aftalte, at tiltalte skulle leje folk ud til T1. Tiltalte kendte T1 privat fra gamle dage. De har nogle fælles venner. Tiltalte kender også LM. Tiltalte husker ikke, hvornår de begyndte at tale om, at han skulle udleje folk til H1 Entreprenør. Det var tiltalte selv, der bragte det på banen.
De folk, som tiltalte lejede ud, var venner og bekendte. Tiltalte betalte sine folk sort. Han har ikke indeholdt A-skat. Han har heller ikke betalt moms.
Når H1 Entreprenør skulle bruge folk, kørte tiltalte ud til T1. De talte om arbejdet. Tiltalte syntes, det var nemmere bare at køre ud til H1 Entreprenør. Når tiltalte havde fået en opgave, tog han kontakt til sine folk. Tiltalte kørte normalt ud til sine folk og fortalte, hvor de skulle køre hen. Tiltalte talte ikke i telefon med T1 om arbejde. Tiltalte lavede fakturaer til H1 Entreprenør ud fra timesedlerne, som han fik enten af sine ansatte eller af T1. Det er korrekt, at der nogle gange blev betalt forskud til hans ansatte fra H1 Entreprenør. Tiltalte trak forskuddet fra, når han fakturerede H1 Entreprenør. Det fremgik ikke af fakturaerne. H1 Entreprenør havde styr på udlæggene. Fakturaerne var for det meste korrekte. Han skrev selv fakturaerne. Der har altid været en faktura, når der var bankoverførsler fra H1 Entreprenør.
Tiltalte husker ikke, hvad der stod på timesedlerne. Han husker heller ikke, hvad H1 Entreprenør betalte i timen for en ufaglært. Han ønskede ikke at svare på, hvad han betalte sine ansatte. Han betalte lønnen kontant. Det var forskelligt, hvor stort et overskud han havde. Der var stor forskel på, hvor mange ansatte han havde. Kontanthævningerne er primært brugt til at betale lønninger samt til privatforbrug. Tiltalte hævede kontanter i banken.
Tiltalte kender F2-bank, som er en bank, hvor man kan hæve penge. Han overførte penge til F2-bank via netbank, hvorefter han hævede beløbet kontant. Han husker ikke, hvor ofte han gjorde det. Han husker ikke, om det var gratis at benytte F2-bank. Han brugte F2-bank, når han skulle udbetale løn. Det var nemmere at benytte F2-bank. Han kunne også have hævet pengene i sin egen bank. Det var lidt forskelligt, hvor han hævede penge. Han boede på daværende tidspunkt i ...6. F2-bank lå i ...7. Tiltalte havde bank i ...8.
Tiltalte bekræftede, at der er overført ca. 2,6 mio. kr. fra H1 Entreprenør. Han ved ikke, hvor stor en andel, der er udtryk for profit.
Den 24. august 2011 var tiltalte på Hospitalet i forbindelse med et færdselsuheld. Han blev kontaktet af politiet. Han husker ikke i detaljer, hvad politiet ville.
Foreholdt bilag 36-8-2 (afhøringsrapport af 24. august 2011), hvoraf fremgår, "spurgte om ikke vi kunne tale om det på et andet tidspunkt? Han sagde, at han havde det dårligt og at han ikke kunne tænkte klart" forklarede tiltalte, at han havde det dårligt. Han kan ikke huske, om han sagde til betjentene, om de kunne komme senere. Tiltalte vidste ikke, hvor hans bil var. Tiltaltes bror havde nøglen til bilen.
Foreholdt bilag 36-8-2, side 3, hvoraf blandt andet fremgår
"...
Da vi spurgte hvor han havde nøglen til sin bil, svarede han, at den vidste han ikke, hvor var blevet af. Han var ikke klar over, hvem af hans bekendte, der havde fået nøglen efter hans uheld
..."
forklarede tiltalte, at han ikke i dag kan huske, om han har forklaret sådan. Han husker meget lidt fra denne dag.
Tiltalte kender kun T1 og LM. Han så DH hos H1 Entreprenør. De hilste på hinanden. Tiltalte vidste, at DH også leverede folk til H1 Entreprenør. Det var ikke noget, de talte sammen om. De har ikke talt om andre ting. Han husker ikke, om han har talt med DH, efter han var blevet opsøgt af politiet. Han har talt med LM, efter han blev opsøgt af politiet.
Tiltaltes telefonnummer er ...78.
Foreholdt samtale af 15. juni 2011 kl. 10.51.06 forklarede tiltalte, at det er ham, der taler med T1. Han ønsker ikke at udtale sig om samtalen. Tiltalte har på et tidspunkt købt en bil af T3. Han skyldte derfor T3 nogle penge for bilen. Han ønsker ikke at udtale sig yderligere.
Foreholdt samtale af 15. juni 2011 kl. 10.57.49 forklarede tiltalte, at han ikke ønsker at udtale sig om samtalen. Han vil ikke udtale sig om, hvorfor han talte med T1, når han skyldte T3 penge.
Foreholdt samtale af 15. juni 2011 kl. 11.06.04 forklarede tiltalte, at han ikke ved, om det er ham, de taler om. Han ønsker ikke at udtale sig om samtalen.
Foreholdt samtale af 8. juli 2011 kl. 15.44.55 forklarede tiltalte, at det er en privat samtale, som intet har med H1 Entreprenør at gøre. Han ønsker ikke at udtale sig om samtalen.
Udspurgt af forsvareren, advokat Thorkild Høyer, forklarede tiltalte, at han havde et samarbejde med et malerfirma.
Udspurgt af anklageren ønskede tiltalte ikke at fortælle nærmere om de 125 kr.
Foreholdt samtale af 14. juli 2011 kl. 10.25.50 forklarede tiltalte, at han ikke ønskede at udtale sig om samtalen. Det er en privat samtale, der ikke har noget med H1 Entreprenør at gøre.
Foreholdt sms af 13. juli 2011 kl. 13.27.08 forklarede tiltalte, at han ikke ønsker at udtale sig om, hvad "trylle for mig" vedrører. Det var ikke noget med at hæve penge til T1.
Foreholdt samtale af 4. august 2011 kl. 9.13.28 forklarede tiltalte, at han ikke ønsker at udtale sig om samtalen. Han husker ikke, hvad han skulle ordne for T1.
Foreholdt samtale af 4. august 2011 kl. 9.48.53 forklarede tiltalte, at han ikke ønsker at udtale sig om samtalen.
Foreholdt samtaler af 24. august 2011 kl. 9.59.36 og kl. 11.39.48 forklarede tiltalte, at han ikke ønsker at udtale sig om samtalen. Der var nogle regnskaber på USB-nøglen. Han vil ikke udtale sig yderligere, herunder heller ikke om, hvad der var for nogle regnskaber.
Foreholdt samtale af 24. august 2011 kl. 12.35.00 forklarede tiltalte, at han ikke husker samtalen, og at han ikke ønsker at udtale sig. Han vil ikke udtale sig om, hvorvidt han var styret af nogen.
Foreholdt samtale af 26. august 2011 kl. 15.15.04 forklarede tiltalte, at han ikke husker samtalen og ikke ønsker at udtale sig. Han vil ikke udtale sig om "toppen" og "bunden".
Udspurgt af forsvareren, advokat Thorkild Høyer, forklarede, NJ, at han har lejet entreprenørmaskiner til H1 Entreprenør. Tiltalte har primært samarbejdet med T1. Tiltalte har købt en buggi af H1 Entreprenør. Han husker ikke, om den blev betalt kontant. Han aftalte købet med T1.
Udspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at det var H1 Entreprenør, der ham bekendt ejede bilen.
Tiltalte T5, forklarede, at hun er gift med T2. De har 3 børn. Det er hende, der står for familiens økonomi. Hun arbejder som lægesekretær. Hun tjener 23.000 kr. brutto om måneden. Hun ved ikke, hvad T2 tjente brutto. Nok omkring 21.000 kr. Hun har ingen anden indkomst. De har en opsparing.
De tre biler er registreret til T2. Den ene motorcykel tilhører hende, og den anden tilhører T2. Hun husker ikke priserne. Det er T2, der køber og sælger biler og motorcykler. Det er tiltalte, der ejer huset. Hun har lånt penge til køb af huset. Der blev fundet 5.600 kr. i kontanter i tiltaltes pung. Der blev endvidere i kontanter fundet 8.000 kr., 2.100 euro i en mavetaske i tiltaltes natbord, og 6.800 kr. Der var to Rolex ure. Det er rigtigt, at der var nogle smykker.
Tiltalte købte huset i 2000. I 2004 købte de huset i Thailand. Det ejes hovedsagligt af tiltalte. De har lånt til køb af bilerne. Huset i Thailand er finansieret ved at forhøje huslånet i Danmark. Prisen for huset var 700 - 800.000 kr. for deres andel på 49 %. De ejer andelen via et selskab. DN ejer den anden halvdel. Den årlige udgift til at have huset er alene 1.200 kr.
H1 Entreprenør er det firma, som T2 var ansat i. Hun ved, at de beskæftigede sig med entrepriser og mandskabsudlejning. Hun er ikke nærmere bekendt med, hvordan selskabet blev drevet. Hun vidste ikke, at de benyttede underleverandører. Det har hun først erfaret under denne sag. T2 arbejdede meget hos H1 Entreprenør. T2 var ikke medejer af firmaet. Desværre. Han stod for folkene.
Hun har hjulpet til hos H1 Entreprenør. Hun støvsugede, vaskede op og lagde papirer i orden. Hun har nogle gange taget T2´s telefon. Hun hjalp nogle gange V.5 med at lægge papirer i orden. Det sidste stykke tid inden anholdelsen, var hun meget hos H1 Entreprenør. Før det var hun der ca. hver mandag, hvor hun havde fri. T2 var meget stresset til sidst.
Derfor spurgte hun, om hun kunne hjælpe til. Hun havde ikke kontakt med mandskabet. Det skete kun, hvis hun tog T2´s telefon. Hun ville gerne virke professionel, når hun tog T2´s telefon. Derfor sagde hun de ting, som hun havde hørt T2 sige massevis af gange. Det var selvfølgeligheder. Hun var ikke inde i forretningsgangen i H1 Entreprenør. Hun kender ikke e-conomic. Hun er meget lærenem. Hun fik ikke udbetalt løn fra H1 Entreprenør, og hun har ikke modtaget gaver. Det er rigtigt, at hun og T2 arbejdede på deres bryllupsdag. Hun lagde timesedler i alfabetisk orden. Hun hjalp T2, da hun var hurtigere til det end ham. Hun har ikke været med til at udbetale løn. Hun har ikke lagt mærke til, om nogle af folkene fik udbetalt løn på kontoret. Hun har ikke set nogen hente kuverter hos H1 Entreprenør.
Tiltaltes søn CA har ikke været ansat i H1 Entreprenør. Han har været i praktik to gange. CA blev udlånt til H1 Entreprenør, mens han var i murerlærer. Hun husker ikke murerfirmaets navn. Det starter med Byg ? og ligger i ...8. Hun har forgæves forsøgt at finde CA´s lønsedler.
Udspurgt af forsvareren, advokat Peter Trudsø, forklarede tiltalte, at hun de sidste 5 år har arbejdet som lægesekretær.
Foreholdt samtale af 25. maj 2011 kl. 12.31.45 forklarede tiltalte, at det er hende, der taler med T2. De havde nogen fra klubben til at hjælpe med at rydde loftet. De hjalp også selv til. T2 skulle få lavet en kontrakt, så fagforeningen ikke blev sure på dem. Hun gik ud fra, at T2 skulle tale med T1 herom. Det var en pro form kontrakt. Hun var meget bekymret for, at T2 skulle miste sit arbejde, da det var svært for ham at få et nyt job. Hun ved ikke, hvorfor T2 talte om Told og Skat.
Foreholdt samtale af 10. juni 2011 kl. 13.30.48 forklarede tiltalte, at det lyder som om, at hun har skrevet et forkert tal. Hun husker ikke episoden. Hun havde ikke adgang til at udbetale løn. Hun ved ikke, om det arbejde, som hun har lavet, skulle bruges til at udbetale løn.
Foreholdt samtale af 6. juli 2011 kl. 14.52.37 forklarede tiltalte, at det er hende, der taler med SD. SD har været ude og arbejde for H1 Entreprenør. Hun husker ikke samtalen. Det lyder som om, hun har slået op i en af "T2-x"s mapper for at se, hvor folkene havde været henne. Hun gentog blot, hvad hun havde hørt "T2-x" sige utallige gange. Hun hjalp "T2-x" med at sende beskeder, når der skulle sendes til flere. Hun lod som om, at hun kendte forretningsgangen, da hun gerne ville fremstå professionel. Hun vidste, at man kunne true folkene til at have orden i papirerne ved at sige, at de ikke fik løn. Folkene skulle sende en sms, hvis de blev bedt om at komme på arbejde. Det var noget, hun havde hørt "T2-x" sige. Hun ville notere makkeren ind også. Hun havde et papir foran sig, hvor alle deres navne fremgik. Det stod altså "ÅU" på papiret.
Udspurgt af forsvareren, advokat Peter Trudsø, forklarede tiltalte, at det muligvis er hendes yngste søn, man kunne høre i baggrunden.
Foreholdt samtale af 6. juli 2011 kl. 18.45.43 forklarede tiltalte, at det er hende, der taler. Hun har nogle gang haft ringet til folkene. Man kan høre T2 i baggrunden. Han guider hende. Hun hjalp T2, så han kunne blive færdig med sit arbejde. Hun ved ikke, hvor T2 kommer fra. Tiltalte hørte ofte om, at der manglede underskrift på timesedlerne. Hun lod som om, at hun kendte folkene.
Foreholdt samtale af 6. juli 2011 kl. 18.56.55 forklarede tiltalte, at det er hende, der taler. Det med 100-130 medarbejdere blev sagt for, at det skulle lyde stort.
Foreholdt sms af 6. juli 2011 kl. 19.49.55 forklarede tiltalte, at det ikke lyder som en sms, hun har skrevet. Hun ved ikke, hvem der har skrevet den. Den er skrevet fra "T2-x"s arbejdstelefon. T1, T3 og T4 kunne også godt finde på at benytte denne telefon, hvis de var i nærheden. De kom hjemme hos dem.
Foreholdt samtale af 9. juli 2011 kl. 11.09.50 forklarede tiltalte, at det er hende, der taler med YF, som hun har mødt mange gange. De har fælles bekendte. Hun husker ikke, hvor hun kender han fra. Hun ved ikke, om han var ansat i H1 Entreprenør. Hun siger bare for sjov, at han skal komme hjem. Det var ikke en alvorlig samtale, de havde. "Når godt for firmaet" var ikke udtryk for, at det var godt for hende personligt. Hun ved ikke, hvad der menes med "+ de almindelige folk". Det er nok dem ude ved G10. Tiltalte og T2 gav CA ekstra løn, hvis han tog godt fra. CA fik jo kun lærlingeløn. De ønskede, at han skulle passe sit arbejde og blive udlært.
Foreholdt samtale af 11. juli 2011 kl. 12.57.39 forklarede tiltalte, at hun ikke ved, hvem TK er. Hun er sikker på, at det er et nummer, som hun er blevet bedt om at ringe til. Hun husker ikke samtalen. Hun kender ikke noget til G24 Vikar. Hun husker ikke, hvad der skulle tjekkes op på.
Foreholdt samtale af 11. juli 2011 kl. 13.37.24 forklarede tiltalte, at det er hende, der taler med CF. Hun ved ikke, hvem CF er. Det var hende der satte alle navnene på, når der skulle sendes sms´er til flere. Selve indholdet i sms´en var skrevet af "T2-x".
Foreholdt samtale af 18. juli 2011 kl. 19.38.04 forklarede tiltalte, at det er hende, der taler med T1. Hun husker ikke samtalen. Hun ved ikke, hvad samtalen drejer sig om. Hun har aldrig aldrig haft noget med løn at gøre. Hun har ikke betalt penge til nogen. Hun ved ikke, hvem HB brødrene er. Hun har nok en seddel foran sig, hvoraf udlægget fremgår.
Foreholdt samtale af 20. juli 2011 kl. 21.56.38 forklarede tiltalte, at det er hende, der taler med T3. Hun havde ikke indflydelse på, hvem der skulle ansættes, herunder om der skulle ansættes såkaldte perkere.
Foreholdt samtale den 8. august 2011 kl. 15.35.08 forklarede tiltalte, at samtalen drejer sig om de timesedler, som tiltalte sad og rettede. "en af dine" må gå på den gruppe, som MJ tilhørte hos G10.
Tiltalte har rettet de ting, som T1 bad hende rette.
V.1 forklarede, at han er uddannet skatterevisor. Han har været ansat i SKAT i 19 år. Han er udlånt til politiet til udarbejdelse af økonomiske opgørelser i straffesager, hvor han arbejder under retsplejelovens regler.
SKAT blev opmærksom på denne sag i forbindelse med, at man på baggrund af en editionskendelse modtog en række kontooplysninger fra H1 Entreprenør.
Vidnet forklarede, at angivelsen i bilag 21.0 er udtryk for den skønsmæssige ansættelse, som SKAT har foretaget i anledning af, at H1 Entreprenør ikke selv har foretaget nogen angivelse.
Vidnet er ikke bekendt med, hvad "29" i time antal i bilag 22.4 nærmere dækker over.
Vidnet redegjorde nærmere for, hvorledes SKAT er nået frem til de unddragelsesbeløb, der fremgår af tiltalen.
Anklagemyndigheden har ikke i tiltalen godskrevet de af SKAT foretagne skønsmæssige ansættelser.
SKAT havde ikke noget regnskabsmateriale. Derfor tog man udgangspunkt i kontoudtogene. Indsættelserne må være udtryk for omsætning. Kontoudtoget er lagt ind i et regneark. SKAT er ikke i besiddelse af de underliggende fakturerer, der generelt ikke er fundet i forbindelse med de foretagne ransagninger eller på anden vis.
Timeregnskabet fra e-conomic danner grundlag for beregningen af sorte lønninger, jf. nærmere bilag 23.0, der er en direkte udskrift fra e-conomic. Vidnet har ikke i e-conomic eller andre steder kunnet se, at medarbejderne ikke skulle være ansat hos H1 Entreprenør. T1 har været en del inde i e-conomic. Han ved ikke, om der har været andre inde i systemet. Ham bekendt havde revisor fuld adgang til systemet.
Skatteprocenten på 60 og 55 % er gældende procentsats efter kildeskattelovens § 48, stk. 7. SKAT er nødt til at anvende disse procenter, da hovedkortet ikke var hos H1 Entreprenør, og da man ikke har øvrige oplysninger om de tiltaltes indtægtsforhold.
Størrelsen af udbytteskatten er udtryk for den samlede unddragelse. Derfor skrives "med op til". Det er forudsat, at der i 2009 var tre ejere.
Udspurgt af forsvareren, advokat Thorkild Høyer, forklarede vidnet, at han ikke har ikke tjekket logninger på banken.
Udspurgt af forsvareren, advokat Henrik Dupont Jørgensen, forklarede vidnet, at der er indgået penge fra andre virksomheder på NJ´s konto. SKAT har ikke undersøgt, om der har været udført arbejde for disse kunder. SKAT har kun vurderet NJ´s forhold i relation til H1 Entreprenør. For 1. og 2. kvartal 2011 har SKAT ansat moms med i alt 18.000 kr. NJ har ikke selv angivet nogen moms. Den af SKAT foretagne skønsmæssige ansættelse, der er sket efterfølgende, har ikke noget med sagen at gøre.
Skatteyderen orienteres pr. brev om den skønsmæssige ansættelse. Det gælder også for H1 Entreprenør og de øvrige, hvor SKAT har foretaget skønsmæssige ansættelser. H1 Entreprenør har kvartalsmæssigt modtaget breve fra SKAT med skønsmæssige ansættelser.
Udspurgt af forsvareren, advokat Rolf Gregersen, forklarede vidnet, at V.3 havde klargjort en del af H1 Entreprenør´s bogføring for 2011. Derudover var der en række bilag, som vidnet selv har bogført. Disse bilag er således medtaget i SKATs beregninger.
SKAT var i forbindelse med ransagningerne ude hos H1 Entreprenør´s største kunder, herunder G10, hvor man fik oplysninger om selskabets tilgodehavender. Disse oplysninger indgår i materialet, jf. nærmere bilag 44.0.
Vidnet har også gennemgået udgiftsbilag og foretaget fradrag, f. eks. 2.384.775,60 kr. for perioden 1. januar til 31. august 2011.
G25 er gået konkurs. Moms af det oplyste tilgodehavende på 750.000 kr. indgår ikke i SKATs beregninger, idet man ikke var bekendt med tilgodehavendet.
Vidnet har ikke kendskab til, om H1 Entreprenør har anvendt andre underleverandører end dem, der er tiltalt i sagen.
SKAT har ikke set nærmere på T1´s private formueforhold.
Revisor V.2 forklarede, at han har været ansat som revisor hos R1 Revision. Han er ikke ansat der mere. Han var ansat hos R1 Revision i perioden fra 1. april 2004 til 1. oktober 2010. Han har 25 års erfaring.
Han har i perioden fra slutningen af 2009 til slutningen af 2010 været selvstændig bogholder for H1 Entreprenør. Han afsluttede sit arbejde vedrørende 2010 i 2011. Han hentede normalt bilagene ude hos H1 Entreprenør. Han bogførte ikke indtægterne, og han havde ikke noget med fakturering at gøre. Han ved ikke, om T1 lavede fakturaerne. Han bogførte udgiftsbilagene. Systemet genererede selv momstallene, herunder salgsmomsen ud fra fakturaerne.
I 2009 var han med til at angive moms for selskabet. Han kan ikke huske, om han pr. brev eller elektronisk angav direkte over for SKAT, eller om han afleverede angivelsen til andre i firmaet.
For 2010 modtag han de sidste bilag meget sent. Det er rigtigt, at der afregnes moms kvartalsvis, men det var ikke muligt, da han ikke modtog bilagene fra H1 Entreprenør. Vidnet skulle angive momsen. Det er selskabets direktørs ansvar, at der faktisk angives moms.
Foreholdt at SKAT ikke har modtaget momsangivelser forklarede vidnet, at han ikke ved, hvorfor SKAT ikke har modtaget dette. Han husker ikke, om T1 skulle underskive, inden angivelsen blev indgivet.
Foreholdt bilag 31-6-1 (rapport ransagning hos revisionskontoret), hvoraf blandt andet fremgår,
"...
Forespurgt var det T1 som udleverede bilag til vidnet. Nogle gange blev bilagene sendt og andre gange blev de afhentet. Vidnet modtog bilag ca. en gang i kvartalet. Det var dog virksomhedens ansvar at indberette moms til SKAT
..."
forklarede vidnet, at det passer meget godt, at han har forklaret sådan til politiet. Det var vidnet, der stod for bogholderiet. Han havde ikke noget med salgsmomsen at gøre.
Han har lavet årsregnskab for H1 Entreprenør i regi af R1 Revision. Det var PD, der i egenskab af registreret revisor, underskrev regnskabet.
Tallene i regnskabet for 2009 kommer fra bogholderiet. Moms er indeholdt i anden gæld.
H1 Entreprenør lejede folk ud til opgaver. Det er momspligtig virksomhed. Der er lavet momsregnskab, og det kan trækkes ud af bogholderisystemet. For 2010 kan momstallene også tages fra bogholderiet.
Vidnet rykkede for bilagene med henblik på at udarbejde kvartalsvise momsangivelser. Da T1 var syg, talte vidnet med T3. De sagde løbende, at de nok skulle aflevere bilagene. Han modtog først de sidste bilag omkring maj 2011. T1, der ejede firmaet, var vidnets kontaktperson.
Vidnet mener, at han blev fyret på grund af denne sag.
Vidnet har hørt om, at H1 Entreprenør skulle omdannes til et aktieselskab med 3-4 ejere. Det var vist planen, at det skulle have virkning fra 2011. Men det blev aldrig til noget.
T3, T1, T4 og en yderligere person var vist med i firmaet.
Udspurgt af forsvareren, advokat Rolf Gregersen, forklarede vidnet, at han benyttede e-conomic til at bogføre i. Vidnet kunne også hjemmefra gå ind i systemet. Vidnet modtog blandt andet bilag fra H1 Entreprenør´s underentreprenører. Der var ikke noget, der stak ud. Det hele virkede normalt. Vidnet ved ikke, om SKAT har rykket for moms.
Posten med anden gæld indeholder foruden moms også A-skat mv.
Vidnet var med til at udarbejde regnskabet, og han er enig i den blanke revisionspåtegning.
Vidnet er ikke blevet nægtet adgang til bilag. Han kan ikke huske, om han havde konto-kig, men han modtog løbende kontoudtog. Vidnet har spurgt til kontanthævningerne og bedt om bilagsmateriale vedrørende disse hævninger. Det er normalt, at der hæves kontanter til indkøb af materialer mv.
Vidnet har ikke haft noget med bogholderiet for 2011 at gøre.
Udspurgt af forsvareren, advokat Frank Wenzel, og foreholdt bilag 19-1 (regnskab for 2010) forklarede vidnet, at han ikke mener at have haft kontakt med T2 vedrørende regnskabet mv. Det var T1, der alene ejede H1 Entreprenør.
Udspurgt af forsvareren, advokat Thorkild Høyer, forklarede vidnet, at han ikke husker, om der blev talt om, hvilke andel de enkelte skulle have i aktieselskabet. Vidnet skulle undersøge mulighederne for at omdanne selskabet. Der blev afholdt et møde, hvor emnet kom op. T1 deltog i mødet. Det var vist på grund af T1´s sygdom, at emnet kom op. Han kan ikke i dag huske, om det var T1, der tog emnet op til drøftelse. Der er ikke afholdt møder på vidnets kontor.
Vidnet kom i kontakt med H1 Entreprenør via ØI. Vidnet havde i den forbindelse møde med 5-6 personer fra H1 Entreprenør.
Udspurgt af forsvareren, advokat Kåre Pihlmann, forklarede vidnet, at han ikke har bedt T4 om at underskrive momsregnskab eller nogen skattepapirer. Vidnet har ikke talt med T4 om moms eller skat.
Udspurgt af anklageren forklarede vidnet supplerende, at der ikke var angivet moms, da regnskabet for 2010 i juli 2011 blev underskrevet. Det burde have fremgået af revisionspåtegningen, at der ikke var angivet moms. Vidnet har sagt til PD, at der ikke var angivet moms.
V.3 forklarede, at hun driver egen virksomhed med bogføring. Hun blev ringet op af V.8, der spurgte, om hun ville bogføre for H1 Entreprenør. Hun kender ikke V.8´s efternavn. Hun nåede ikke at lave meget bogføring for selskabet.
Hun var til et møde på ...9. T1, T5, måske "T2-x" og eventuelt nogle yderligere personer deltog i mødet. Der blev kun afholdt dette ene møde.
Vidnet arbejdede hos H1 Entreprenør 3-4 gange. Hun kan ikke huske, hvornår hun blev antaget. Vidnet talte mest med T1. Vidnet talte med T5 om faktureringen, blandt andet om fakturanumre.
Vidnet nåede ikke at have noget med moms at gøre. Vidnet opdagede, at der ikke var angivet moms for H1 Entreprenør. Det sagde hun til T1, der blev overrasket og irriteret. Der var nok også andre til stede, da hun sagde det.
Der var nogle timesedler, da de lavede fakturaerne om.
Vidnet har ikke haft noget med løn at gøre.
Vidnet ved ikke, hvem der styrede firmaet. Ikke nogen mere end andre.
Udspurgt af forsvareren, advokat Rolf Gregersen, forklarede vidnet, at hun havde nogle udgiftsbilag liggende hjemme. Hun arbejdede både hos H1 Entreprenør og hjemme. Hun kunne hjemmefra gå ind i edb-systemet. Vidnet var nok hos H1 Entreprenør et par måneder over sommeren 2011. Der var noget galt med referencenumrene på nogle af fakturaerne. Vidnet har hørt, at de hos H1 Entreprenør bestemt ikke var begejstret for det arbejde, som V.5 havde udført. V.5 kunne ikke løfte opgaven. Vidnet går ud fra, at hun hos H1 Entreprenør havde adgang til alt relevant materiale.
T1 var oprigtigt irriteret over, at der ikke var angivet moms.
Udspurgt af forsvareren, advokat Thorkild Høyer, forklarede vidnet, at hun aftalte løn og arbejdstid med T1. Det var T1, der bestemte, hvor hun skulle sidde på kontoret.
V.4 forklarede, at hans kone ejer firmaet G11. Vidnet tager arbejdet i firmaet, hvor han bl.a. tager sig af kundepleje og tilbudsgivning. Konen er direktør i firmaet. De står begge for den daglige drift. I 2004 blev firmaet omdannet til et anpartsselskab. Der er udført virksomhed i ca. 12-14 år. Det er en entreprenørvirksomhed, der udfører renovering, nedrivning mv. De har 25-30 ansatte. Der er byggeledere, kontorpersonale og håndværkere. Sidstnævnte gruppe består af ca. 18 medarbejdere.
De lejer ofte mandskab til større opgaver. Det er byggelederne, der styrer det indlejede mandskab. De har lejet mandskab fra H1 Entreprenør. Det var byggelederen, HN, der formidlede kontakten. Det skete vist i 2009 eller 2010.
Foreholdt bilag 37-1-1, side 2, 2. afsnit, hvoraf blandt andet fremgår:
"...
Afhørte husker ikke hvordan samarbejdet kom i stand, men det er 2½ - 3 år siden.
..."
forklarede vidnet, at han til politiet har forklaret, at arbejdet kom i stand ca. 2½ til 3 år forud for afhøringen. Sådan husker han det også i dag.
Det var mest HN, der havde kontakten med H1 Entreprenør. Vidnet har haft en opgave, hvor han havde kontakt med H1 Entreprenør. Han havde da kontakt med T3. Vidnet havde et møde med T3, da vidnet havde set nogle håndværkere med tatoveringer i ansigtet på en af byggepladserne. Vidnet ville ikke have et samarbejde med folk, der lignende nogle rockere. Vidnet oplevede T3 som en reel fyr. Vidnet ved ikke, hvilken funktion T3 havde hos H1 Entreprenør.
Foreholdt bilag 37-1-1, afsnit 3, hvoraf blandt andet fremgår:
"...
Kun få gange har afhørte selv haft kontakt til H1 Entreprenør. Det er bl.a. sket da afhørte så rockerlignende typer på blandt det indlejede mandskab. Typer der f.eks. havde markante tatoveringer i ansigtet. I de tilfælde ringede afhørte til H1 Entreprenør og talte med T3. Afhørte gjorde det klart, at han ikke ville se rockerlignende typer på byggepladserne. Afhørte fik det indtryk at det var T3 der styrede butikken hos H1 Entreprenør.
..."
forklarede vidnet, at det er rigtigt, at han til politiet har forklaret, at han fik det indtryk, at T3 styrede butikken hos H1 Entreprenør.
G11 modtog fakturer fra H1 Entreprenør. Fakturaerne blev sendt ud til byggelederne, som gennemgik rigtigheden af opgjorte antal timer. Der var nogle gange uenighed om timerne, men ikke mere end sædvanligt. Vidnet mener, at de betalte 250 kr. i timen for en faglært og 190-200 kr. for en ufaglært.
Udspurgt af forsvareren, advokat Rolf Gregersen, forklarede vidnet, at samarbejdet med H1 Entreprenør var tilfredsstillende.
Udspurgt af forsvareren, advokat Thorkild Høyer, forklarede vidnet, at det ikke var ham, der havde den primært kontakt med H1 Entreprenør. Det var byggelederne, der havde kontakten. Vidnet havde det indtryk, at byggelederne talte med T3 en enkelt gang. Vidnet har ikke nogen faktisk viden om, hvem der var ansvarlig for H1 Entreprenør.
V.5 fik af anklageren oplæst dele af vidnets forklaring fra grundlovsforhøret den 24. august 2011:
"...
forklarede, at hun har været i arbejdsprøvning hos H1 Entreprenør i 13 uger. Hun begyndte i jobbet sidst i februar 2011. Sigtede skrev timer på timesedlerne. Sigtede skrev ind, hvor mange timer arbejderne havde arbejdet. De sendte en sms med deres navn til en telefon, hun havde fået udleveret.
Medarbejderne skrev i beskederne, hvor de havde arbejdet, dato og hvor meget. Der var ca. 20-25 ansatte, men der blev mindre og mindre. Hun stoppede i juni måned. Der var travlt i juni på grund af skybruddet, og der kom flere folk på det tidspunkt.
Sigtede modtog løn af Kommunen. Sigtede modtog ikke løn fra H1 Entreprenør. Hun har modtaget sorte penge til sidst i ansættelsesforholdet. Sigtede fik 100 kr. i timen. Sigtede fik sorte penge i alt i 3 til 4 uger. Sigtede stoppede i H1 Entreprenør, da de ikke synes, at hun gjorde arbejdet godt nok.
Sigtede registrerede timerne fra sms-beskederne i et datasystem. Sigtede lavede også fakturaer, der blev dannet automatisk i systemet ud fra de indlagte data.
..."
Vidnet forklarede supplerende, at hun var i arbejdsprøvning hos H1 Entreprenør. Vidnet kendte T3 og det var sådan, at arbejdsprøvningen kom i stand. Vidnet holdt et møde om arbejdsprøvningen med MD fra kommunen og enten T3 eller T1. Hun husker ikke, hvornår hun startede hos H1 Entreprenør.
Foreholdt bilag 36.1.1, side 2 (afhøringsrapport af 24. august 2011) hvoraf blandt fremgår:
"...
Hun forklarede, at hun ca. februar 2011 var blevet anvist H1 Entreprenør ApS som arbejdsplads.
..."
forklarede vidnet, at hun har underskrevet afhøringsrapporten under tvang. Det er rigtigt, at hun startede i februar 2011.
Vidnet skulle have styr på de timer, som mændene anvendte på de forskellige arbejdspladser. Hun registrerede det i et online system på nettet.
Det var muligvis e-conomic. T1 instruerede hende, og T1 var chefen.
Vidnet havde ikke adgang til kontanter på kontoret. Det havde T1. Vidnet har ikke hørt om G4 Byg eller G3. Navnene LM og NJ siger hende heller ikke noget.
Hun har ikke set folk komme på kontoret og hente konvolutter med penge. Hun har heller ikke set nogen få kontant forskud.
Foreholdt sms korrespondance af 16. maj 2011 kl. 06.25.45 forklarede vidnet, at hendes arbejdsprøvning stoppede den 27. maj 2011. Hun sendte sms´en til T3, fordi hun vidste, at han stod tidligt op. Hun havde kontakt med både T3 og T1.
Foreholdt samtale den 22. juni 2011 kl. 12.18.44 forklarede vidnet, at hun ikke ønskede at udtale sig om samtalen.
Det var vidnets indtryk, at det var T1, der ledede virksomheden.
Udspurgt af forsvareren, advokat Thorkild Høyer, forklarede vidnet, at hun ikke husker, hvilke firmaer H1 Entreprenør samarbejdede med. Hun havde kun med timeregistrering at gøre.
Spurgt af anklageren forklarede vidnet, at hun ikke ønskede at udtale sig om, hvem der afskedigede hende fra H1 Entreprenør.
V.6 forklarede, at han er administrerende direktør i G21. Det var han også i 2011. Firmaet beskæftiger sig med nedrivning. De benytter foruden egne folk også indlejede folk. Vidnet har i sommeren 2011 haft et møde med H1 Entreprenør. Det var et standard møde. V.7 havde fået en henvendelse fra H1 Entreprenør. Der deltog to personer fra H1 Entreprenør. Vidnet mener, at den ene person var T1.
Foreholdt bilag 37-15-1 (afhøringsrapport af 7. september 2011), hvoraf blandt andet fremgår,
"...
For ca. 5 til 6 uger siden, havde vidnet afholdt et møde i selskabet, hvor vidnets entreprisechef V.7 på baggrund af en kontakt han havde haft til T4 fra selskabet H1 Entreprenør, mødtes med T4 samt yderligere en person fra H1 Entreprenør.
Vidnet havde glemt personens navn, men beskrev ham som: A: Mand, ca. 28-30 år, 175-180 cm. høj, alm. af bygning, veltrænet, alm. hårlængde, lyst hår. Ingen skæg. Kan genkendes.
..."
forklarede vidnet, at han har forklaret sådan til politiet. Vidnet kunne i dag genkende T1 som den ene af deltagerne på mødet.
Foreholdt samme bilag 37-15-1, side 2, hvor af blandt andet fremgår
"...
Mødet havde til formål at forhandle en underentrepriseaftale på plads og T4 havde præsenteret sig som medejer af H1 Entreprenør og havde "ført ordet" på vegne af H1 Entreprenør under mødet.
..."
forklarede vidnet, at han har forklaret sådan til politiet. Mødet resulterede i et samarbejde. Det var vidnets klare indtryk, at begge personerne var fra H1 Entreprenør, og havde noget med virksomheden at gøre - højt oppe.
Vidnet mener, at de startede med en timeløn på 190-200 kr., hvilket er udtryk for markedsvilkår. Vidnet læste om H1 Entreprenør på nettet. Vidnet har ikke været på Erhvervs og Selskabsstyrelsens hjemmeside.
Foreholdt samme bilag 37-15-1, side 2, nederst, hvoraf blandt andet fremgår
"...
Vidnet havde forespurgt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og undret sig over, at der ikke var så mange ansatte hos H1 Entreprenør. De var hos vidnet ved at blive opmærksomme på, at der skulle følges op på forholdene omkring H1 Entreprenør, da de oplevede at folkene pludselig blev væk
..."
forklarede vidnet, at han har forklaret sådan. Det er normal procedure at tjekke samarbejdspartnere hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Når der ikke var registreret så mange ansatte hos H1 Entreprenør, kunne det være udtryk for, at der var problemer. Vidnet vidste ikke, hvem der var direktør i
H1 Entreprenør. Det kan godt være, at han til politiet har sagt, at direktøren kunne være en stråmand.
Udspurgt af forsvareren, advokat Rolf Gregersen, og foreholdt bilag 37-15-1, side 2, 2. sidste afsnit, hvoraf blandt andet fremgår,
"...
Vidnet var ikke klar over hvem der var direktør hos H1 Entreprenør, men med den udvikling der havde været i sagen, ville det ikke undre vidnet, hvis der var tale om en stråmand
..."
forklarede vidnet, at han med udvikling mener politiets indblanding.
Vidnet er sikker på, at det han dengang sagde om T4 er rigtigt. Dengang kunne han godt huske navnet på T4.
Vidnet har underskrevet underentrepriseaftalen af 2. august 2011. Han ved ikke, hvem der har underskrevet for H1 Entreprenør. Vidnet har ikke udarbejdet aftalen.
Udspurgt af forsvareren, advokat Frank Wenzel, forklarede vidnet, at han ikke kender T2.
Udspurgt af forsvareren, advokat Kåre Pihlmann forklarede vidnet, at der ikke under mødet blev talt om, hvornår T4 var blevet medejer af H1 Entreprenør. Der blev ikke udleveret visitkort.
Udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han ikke mener, at der på mødet blev drøftet, hvilken status T1 havde. Han kan ikke huske, om T1 præsenterede sig som direktør.
Foreholdt bilag 37-15-1, side 3, hvoraf blandt andet fremgår,
"...
Ud fra vidnets givne signalement af A oplyste jeg vidnet om, at der formentlig var tale om den registrerede direktør hos H1 Entreprenør. T1. Dette var nyt for vidnet.
..."
forklarede vidnet, at han har forklaret sådan til politiet. Vidnet mener ikke, at det under mødet blev sagt, at T1 var direktør.
V.7 forklarede, at han er entreprisechef i G21. Han kender firmaet H1 Entreprenør, der arbejdede for dem i ca. 2 uger. Vidnet blev kontaktet af T4 fra H1 Entreprenør, som præsenterede sig som havende en virksomhed eller være en del af virksomheden. Der blev efterfølgende afholdt to møder med H1 Entreprenør. Det første hos H1 Entreprenør i ...9 og det andet hos G21. Under det første møde sagde T4, at H1 Entreprenør kunne udleje folk og maskiner. Vidnet gik ud fra, at det var T4´s virksomhed, men T4 sagde ikke noget herom under mødet.
Foreholdt bilag 37-16-1 (afhøringsrapport af 15. september 2011), hvoraf blandt andet fremgår
"...
T4 havde præsenteret sig som ejer af H1 Entreprenør og at han havde et samarbejde med T1 omkring virksomhedsdriften.
..."
forklarede vidnet, at han ikke i dag husker det, men hvis det står i rapporten, må det være rigtigt.
Vidnet husker ikke specifikt, hvad der blev talt om på mødet. T4 kunne tilbyde mandskabsudlejning.
Foreholdt fra samme bilag 37-16-1, side 1, nederst, hvoraf blandt andet fremgår,
"...
T4 havde oplyst, at H1 Entreprenør havde ca. 50 til 60 mand som faste folk ansat i firmaet og ikke folk fra underentreprenører. Sådan havde vidnet i hvert fald opfattet det, og det var væsentligt for vidnet, idet det sagde noget om hvor fleksible de var som samarbejdspart.
..."
forklarede vidnet, at han har forklaret sådan.
G21 foretager stikprøvekontrol af deres underleverandører, hvor de blandt andet modtager kopi af lønsedler. Det sker blandt andet for at sikre, at der ikke udbetales sort løn.
Foreholdt samme bilag 37-16-1, side 2, hvoraf blandt andet fremgår,
"...
Der var talt om andre praktiske ting så som biler til rådighed mv., og vidnet havde også oplyst, at G21 foretog stikprøvekontrol hvor de beder om navne og kopier af lønsedler. Det gav T4 udtryk for, at det var ikke noget problem.
..."
forklarede vidnet, at han har forklaret sådan til politiet.
Udspurgt af forsvareren, advokat Rolf Gregersen, forklarede vidnet, at han ikke husker, om der kom flere til, mens han havde møde med T4 på ...9. Der var vist en person mere i det store rum.
Foreholdt samme bilag 37-1611, hvoraf blandt andet fremgår,
"...
Der blev aftalt et møde den 29. juli 2011 kl. 0800, hvor vidnet kørte forbi hos H1 Entreprenør på adressen ...9. Vidnet ønskede at se firmaet og folkene bag an, og havde et møde hvor T4 og en person ved navn V.8 havde været tilstede. I løbet af mødet var der en der hed T1 der havde sluttet sig til.
..."
forklarede vidnet, at han har forklaret sådan. Han husker det ikke i dag.
G21 får blandt andet større opgaver hos de store entreprenørvirksomheder. Man fortæller ikke ordregiveren, at man anvender underleverandører.
Vidnet kan godt genkende T1 i dag. T1 deltog i mødet hos G21. Vidnet husker ikke noget specielt om T1´s rolle og optræden under mødet.
Foreholdt samme bilag 37-16-1, side 2, 5. afsnit, hvoraf blandt andet fremgår,
"...
Under mødet havde T1 ikke sagt ret meget, men oplyst, at han havde været udsat for en trafikulykke og havde nogle fysiske men der af. Vidnet havde også lagt mærke til, at T1 gik unaturligt.
..."
forklarede vidnet, at han har forklaret sådan. Han husker det også i dag.
Det er rigtigt, at H1 Entreprenør havde udført en opgave med noget taginddækning.
Foreholdt samme bilag 37-16-1, side 2, nederst, hvoraf blandt andet fremgår,
"...
Ved en af opgaverne hvor et tag skulle afdækkes, havde kvaliteten ikke været i orden og folkene var blevet irettesat og T1 måtte lave arbejdet færdigt. Vidnet mente at huske at have mødt en af folkene der hed PK og talt i telefon med den der hed NM.
..."
forklarede vidnet, at der var forskelligt, hvem de henvendte sig til ved fejl.
Udspurgt af forsvareren advokat Kåre Pihlmann, forklarede vidnet, at han ikke husker datoen for mødet hos G21.
Foreholdt samme bilag 37-16-1, side 2, hvoraf blandt andet fremgår,
"...
Efterfølgende blev det aftalt at H1 Entreprenør skulle komme til møde hos G21 tirsdag den 2. august 2011, og under dette møde deltog V.6, T4 og T1 foruden vidnet.
..."
forklarede vidnet, at han har forklaret sådant. I dag kan han ikke huske datoen og tidspunktet for arbejdets udførelse. Det var nok et par uger.
Vidnet husker, at T1 trak lidt på det ene ben på grund af en ulykke. Han husker ikke, om der blev talt om personernes status hos H1 Entreprenør, herunder om der blev udleveret visitkort.
V.8 forklarede, at han startede i H1 Entreprenør, efter han havde holdt nogle møder med T1. Han havde været i firmaet for at hilse på de andre. Han mødte "T2-x", T3 og T4. Han har kun holdt møder med T1. Vidnet har tidligere haft sin egen entreprenørvirksomhed, G26. Han lukkede sit firma og startede i H1 Entreprenør. I H1 Entreprenør var han almindelig ansat. Der var aftalt, at vidnet senere skulle være medejer. Firmaet skulle omdannes til et aktieselskab. Der var en konkret aftal om, at vidnet skulle være partner. Han ved ikke, om der var aftale om, at andre skulle være partnere. Vidnet fik vist 30.000 kr. i løn den ene gang, han nåede at få løn.
Vidnet tog sine aftaler, herunder med G12, med over i H1 Entreprenør.
Vidnet fik ikke betaling herfor. Vidnet har betalt 700.000 kr. til T1 for at komme ind i firmaet.
Vidnet havde forskellige arbejdsopgaver hos H1 Entreprenør. Han forsøgte at holde styr på det hele, blandt andet faktureringen. Vidnet havde ansvaret for G12, der kontaktede ham, når de skulle bruge folk. Vidnet skrev behovet for folk ned på en seddel og gav den til T1. Vidnet har ikke nogen viden om underleverandører. Der var 3.000 mennesker ind og ud af firmaet. Vidnet havde ikke kontakt med nogen underleverandør. Vidnet sad der, hvor der på kontoret var plads. Vidnet har ikke set folk få udbetalt kontanter. Vidnet har ikke nogen viden om forskud. Vidnet var hos H1 Entreprenør i to måneder, men han var ude af huset det meste af tiden. Vidnet fik ikke uddelegeret opgaver fra nogen bestemt. "De" talte sammen om opgaverne.
Foreholdt samtale af 29. juni 2011 kl. 13.02.42 forklarede vidnet, at det er ham, der taler med T3. Der har været 25 mand ude hos G12.
Vidnet var ikke på daværende tidspunkt optaget i H1 Entreprenør. Folkene skulle skrive, at de kom fra H1 Entreprenør.
Advokat Frank Wenzel dokumenterede dele af vidnets forklaring fra dom af 15. december 2011 fra Byretten:
"...
Engagementet med GD stoppede for ca. 4-5 måneder siden, i sommeren 2011. Det stoppede pga. interne uoverensstemmelser. Han og YJ gik hinanden på klingen nogle gange. Det var personlige ting, der gav uoverensstemmelser. Der var ikke synderlige uoverensstemmelser med OI. Tiltalte blev så ansat i H1 Entreprenør. Han tog noget arbejde med sig til H1 Entreprenør. Det var det samme job, han tog med sig. Han havde god kontakt til kunder og formænd, og da han blev fyret var der nogen, der mente, at de hellere ville samarbejde med ham. Det var G12´s folk, som fulgte med ham, og som han havde tilhørsforhold til. Han fik en lille sum penge, en bonus, for udført arbejde. Det var 400.000 kr.
..."
Vidnet bekræftede rigtigheden af det dokumenterede.
Udspurgt af forsvareren, advokat Thorkild Høyer, forklarede vidnet, at han tidligere har arbejdet for T3. De havde nogle personlige relationer, og derfor ringede han til T3. Samarbejdet i H1 Entreprenør var rigtig godt. T1 var direktør i selskabet. T3 skulle skaffe arbejde. Vidnet drøftede indtrædelsesvilkår med T1.
Udspurgt af forsvareren, advokat Kåre Pihlmann, forklarede vidnet, at han har deltaget i et møde hos H1 Entreprenør med G21. De talte om noget arbejde. T4 deltog også i mødet. Han husker ikke, om T1 også deltog.
Foreholdt samtale af 5. juli 2011 kl. 15.48.06 forklarede vidnet, at det er ham, der taler med T3. Vidnet var optaget i H1 Entreprenør på dette tidspunkt. "del i overskuddet" går på, at vidnet senere skulle være partner, hvis det gik godt. Vidnet gik ud fra, at T3 også skulle være partner. Folk ville have en bid af kagen.
Vidnet synes, at lønninger på 100.000 kr. om dagen lyder voldsomt.
Foreholdt samtale af 6. juli 2011 kl. 15.50.47 forklarede vidnet, at det er ham, der taler med T3. Vidnet kender ikke HS. Han ved ikke, om HS er underleverandør. Vidnet kan ikke huske episoden. Vidnet ved ikke, hvordan lønudbetalingen foregik. HS´s folk var blevet lovet 140 kr. i timen. Vidnet ved ikke, om 125 kr. i timen var den sædvanlige timeløn hos H1 Entreprenør. Vidnet ved ikke, om medarbejderne var ansat hos H1 Entreprenør. Folkene fik de fra underleverandører. De skulle dog også selv have nogle medarbejdere ansat. Vidnet ved ikke, om HS var ansat hos H1 Entreprenør. Vidnet ved ikke, hvad "det er på papir" betyder.
Foreholdt samtale af 20. juli 2011 kl. 17.33.05 forklarede vidnet, at det er ham, der taler med T3. Han husker ikke rigtig samtalen. Vidnet kan ikke huske, hvad "så laver man lige en lille skilling" betyder. Vidnet kan ikke huske samtalen. T3 er vild med ure. Vidnet gik ud fra, at fordi de arbejdede så meget, så ville der ryge noget ekstra af på et tidspunkt. De var ikke timelønnede. Vidnet fik ikke udbetalt bonus. Vidnet syntes, at det var nogle vanvittige beløb, T3 talte om. Vidnet har ikke nærmere viden om fortjenesten hos H1 Entreprenør.
Udspurgt af forsvareren, advokat Rolf Gregersen, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvem V.4 er. Han husker ikke, om det var en opgave fra G11.
Udspurgt af forsvareren, advokat Thorkild Høyer, forklarede vidnet, at de talte om arbejdet i forbindelse med skybruddet. Vidnet ved ikke, hvad det er for noget, som V.5 har faktureret. T3 er meget interesseret i ure. Vidnet talte med T3, fordi de er gode venner.
Udspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han betalte 700.000 kr. kontant til T3. Vidnet har ikke fået en kvittering, og der blev ikke indgået nogen skriftlig aftale. Vidnet købte sig ind i virksomheden. På sigt skulle vidnet have del i overskuddet, hvis det fik godt.
Vidnet har tidligere løjet og sagt, at han ikke kendte noget til beløbet på 700.000 kr. Vidnet ved ikke, hvad der skete med beløbet.
Udspurgt af forsvareren, advokat Rolf Gregersen, forklarede vidnet, at sekretæren hos H1 Entreprenør havde lavet en masse rod. Det var hendes rod, han hentydede til tidligere. Der var ikke rod i ordrerne.
V.9 forklarede, at hun arbejder for G10, der laver ...service. Hun er HR ansvarlig. Fra 2010 har hun tillige været ansvarlig for vikarbureauer.
Vidnet stiftede bekendtskab med H1 Entreprenør under skybruddet i 2010. Vidnet bestilte vikarer hos T4. Vidnet kendte ikke nogen fra H1 Entreprenør, og hun vidste således ikke, hvem hun skulle tale med.
Der gik nogen tid, inden hun fik en underskrevet samarbejdsaftale retur fra H1 Entreprenør. Udkastet til aftalen kom fra T4, der også skrev under på aftalen. Vidnet deltog i et møde med T4, hvor aftalen blev underskrevet. Vidnet troede, at T4 var direktør.
Udspurgt af forsvareren, advokat Rolf Gregersen, og foreholdt bilag 37-8-14 (samarbejdsaftale af 10. maj 2011) forklarede vidnet, at hun ikke talte økonomi med T4. Under skybruddet i 2011 talte hun med T1. Man lagde vægt på, at H1 Entreprenør var medlem af G18.
Foreholdt bilag 37-8-1, side 2, hvoraf blandt andet fremgår,
"...
Med hensyn til ansættelsen af personalet som vikarer, så havde G10 ikke med CPR nr. registreret disse vikarer tilknyttet underleverandører.
..."
forklarede vidnet, at hun har forklaret sådan. G10 oprettede personerne med navn og bureau.
Det var som sagt T4, der lavede udkastet til aftalen. Hun havde nogle tilføjelser til aftalen, blandt andet omkring minimumsløn og vilkår om, at medarbejderne ikke måtte være straffede.
Udspurgt af forsvareren, advokat Thorkild Høyer, forklarede vidnet, at hun ikke kender T3. Hun ved ikke, hvem der har udfærdiget aftalen.
Udspurgt af forsvareren, advokat Kåre Pihlmann, forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvem der faktisk har udarbejdet samarbejdsaftalen.
V.10 forklarede, at han er driftsdirektør i G10. Den 25. november 2011 kom der to yngre gutter ind til G10. De mente, at G10 skyldte dem nogle penge. De to fyre var nogle vikarer, som G10 havde haft hyret fra H1 Entreprenør. De havde tatoveringer, og det er rigtigt, at vidnet har beskrevet dem som rocker typer. De to gutter mente, at G10 skyldte dem ca. 162.000 kr. Vidnet forklarede dem, at G10 skyldte H1 Entreprenør penge, og at politiet havde beslaglagt pengene. Gutterne blev sure, da de ville have penge for det arbejde, de havde udført. De fortalte, at de skulle have pengene sort, fordi de havde arbejdet sort for H1 Entreprenør.
Udspurgt af forsvareren, advokat Rolf Gregersen, forklarede vidnet, at han ikke tidligere havde mødt de to mænd. De sagde, at de havde "arbejdet sort din idiot". De sagde også, at de havde arbejdet for H1 Entreprenør, og at de derfor ikke kunne henvende sig til politiet.
Tiltalte T4, forklarede, at det er rigtigt, at han var kontaktperson i forhold til G10. Han har haft arbejdet for G10, dengang han havde sit eget firma. Han ved ikke, hvem der har udarbejdet samarbejdsaftalen. Han underskrev aftalen, da T1 var syg. Han underskrev efter aftale.
V.11 forklarede, at han siden 2007 har kendt T3 via mødregruppe. De besøger hinanden privat. Efter det gik ned ad bakke for T3, har vidnet lånt T3 75.000 kr. og 80.000 kr. til køb af ure samt nogle småbeløb. Det første lån blev tilbagebetalt efter 6-7 uger. Det andet lånt er ikke tilbagebetalt, da uret er beslaglagt af politiet. Der var aftalt en rente på 5 %, men i stedet for betaling heraf har T3 hjulpet vidnet. Det var mundtlige låneaftaler. Vidnet havde arvet nogle penge.
Foreholdt samtale af 18. maj 2011 kl. 10.31.17 forklarede T3, at han har kendt JC i 10 år. JC ejer G27. Tiltalte har lånt 2 x 15.000 kr. og nogle småbeløb af JC. Det var til køb af et ur og til ferie. Tiltalte har formidlet lån til JC. Tiltalte har ikke personligt ydet JC lån, idet han dog for 3-4 år siden lånte JC omkring 90-100.000 kr., der stammede fra salg af et ur. Der blev aftalt en rente på 10 %. Tiltalte kan ikke huske den konkrete samtale.
Udspurgt af anklageren forklarede T3, at han kender YJ. De har været kammerater gennem ca. 25 år. YJ drev virksomheden G26 og kunne låne penge ud. Det er rigtigt, at YJ er idømt 3½ års fængsel for kædesvig.
Foreholdt samtale af 27. maj 2011 kl. 12.17.54 forklarede tiltalte, at han har formidlet lån til JC mange gange.
Foreholdt samtale af 27. maj 2011 kl. 12.57.30 forklarede tiltalte, at "procenter" går på, at tiltalte ville have procenter for at formidle lånene.
Foreholdt samtale af 27. maj 2011 kl. 14.01.52 forklarede tiltalte, at han ringede efter YJ, der herefter kom med pengene, medmindre YJ allerede befandt sig i virksomheden.
Foreholdt sms beskeder af 6. juni 2011 kl. 19.08.44, 19.08.45, 19.08.46 og af 7. juni 2011 kl. 14.53.31 forklarede tiltalte, at de begge interesserer sig for ure.
Foreholdt samtale af 7. juni 2011 kl. 15.21.22 forklarede tiltalte, at han ikke ved, om han selv skulle låne JC 100.000 kr. Måske var det udtryk for pral. Tiltalte nåede ikke at investere i IT-firmaet. Det er rigtigt, at både han og konen den 23. juni 2011 fik gældssanering. Det var ikke i forbindelse med denne samtale, han lånte 100.000 kr. til JC (eller 90.000 kr.). Han er dog i tvivl herom. JC låner penge ved indkøb af sæsonvarer til sin tøjforretning.
DT er tiltaltes svigerfar, og DJ er tiltaltes svigermor.
Foreholdt samtale af 8. juni 2011 kl. 13.06.30 forklarede tiltalte, at han havde penge liggende hos sine svigerforældre, da svigerfar skulle hente et ur for ham. Tiltalte har formidlet mange lån til JC.
Foreholdt samtale af 8. juni 2011 kl. 14.32.05 forklarede tiltalte, at han ikke ønskede at udtale sig om samtalen.
Foreholdt samtale af 9. juni 2011 kl. 14.10.21 forklarede tiltalte, at det var den pågældende jakke, som han tidligere har talt om. Uret er i massivt guld. Det er vist det ur, som politiet har taget.
Foreholdt samtale af 14. juli 2011 kl. 11.49.19 forklarede tiltalte, at JC nok var på ferie i Spanien. Tiltalte skulle til Tyskland for at købe et ur - vist et af de beslaglagte ure. Turen blev ikke til noget. Der var en anden person, GS, der hentede uret for ham.
Foreholdt samtale af 15. juli 2011 kl. 22.38.13 forklarede tiltalte, at de taler om den samme tur.
Foreholdt sms beskeder af 15. august 2011 kl. 10.30.45, 10.31.15 og 10.31.45 forklarede tiltalte, at beskederne vedrører tilbagebetaling af lån.
Foreholdt samtale af 16. august 2011 kl. 14.41.37 forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvad de "9" er. Tiltalte købte tøj på regning hos JC. Han husker heller ikke, hvad de "106" er. Tiltalte nåede ikke at sælge uret.
I relation til retsbog af 29. april 2013, side 10, forklarede T1, at det var T4 og ikke T2, der havde fuldmagt.
Udspurgt af forsvareren forklarede T1, at man modtog fakturaerne med brev. Ofte fik man forudgående en opgørelse på gæld for udførte mandetimer, f.eks. fra Milton, og så betalte man forud for modtagelsen af fakturaen. Det var normalt.
Underleverandørerne manglede ofte penge. Tiltalte husker ikke de enkelte fakturaer.
Udspurgt af anklageren forklarede T1, at H1 Entreprenør i e-conomic førte oversigt over antal udførte arbejdstimer. Derfor vidste man, hvor meget man skyldte de enkelte underleverandører. Det er underleverandørerne, der har udstedt de enkelte fakturaer.
T1 forklarede i relation til det fundne beløb på 919.500 kr. under loftspladen, at han lånte præcis 1 mio. kr. af SP, der er tiltaltes forsikringsmægler i Spanien. Tiltalte lånte beløbet, da han skulle bruge likviditet til virksomheden. Tiltalte har dokumentation på, at han har lånt beløbet. Forsikringssummen fra bilulykken i Spanien er givet i sikkerhed for lånet på 1 mio. kr. Tiltalte forventer at få yderligere personskadeerstatning, idet det nu er fastslået, at han i forbindelse med færdselsuheldet pådrog sig en hjerneskade. Den 18. november 2011 fik han udbetalt små 50.000 euro, der indgik på den spærrede konto. Tiltalte kan ikke i dag vise lånebeviset, da han har glemt koden, men papirerne kan skaffes fra banken i Spanien.
Udspurgt af anklageren forklarede T1, at der er indsat 120.000 euro på den spærrede konto. Han har lånt 1 mio. kr. af SP i kontanter. Han hentede pengene i kontanter i Spanien. I Danmark vekslede han kontanterne til danske kroner.
T1 forklarede om de øvrige effekter, at han har købt MacBook´en for en del af forsikringspengene. Han har løbende levet af forsikringspengene. En del af B&O udstyret er betalt ved, at der er sket en overførsel direkte fra den spærrede konto til B&O.
Dokumentation
Der er under hovedforhandlingen afspillet et stort antal telefonsamtaler, ligesom der blandt andet er dokumenteret regnskabs- og skattemateriale, medarbejderkartotek, fakturaer, ransagningsrapporter og uddrag af notat fra den sagkyndige, statsautoriserede revisor.
Forstraffe
T1 er ved dom af 12. oktober 2012 straffet med 50 dages betinget fængsel for vold efter straffelovens § 244.
Betingelser indtil 26. oktober 2014.
T2 er ved dom af 12. januar 2012 straffet med fængsel i 1 år for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1.
T4 er ved dom af 29. april 2011 straffet med en bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1
DH er i 2004 straffet for tyveri og røveri. Ved dom af 20. juli 2011 blev han straffet med fængsel i 4 måneder for blandt andet forsøg på medvirken til tyveri. Endelig er han ved dom af 4. august 2011 straffet med en bøde på 40.000 kr. for blandt andet overtrædelse af færdselsloven.
GS er ved dom af 30. august 2012 straffet med en bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 42.
NJ er ved dom af 20. december 2012 straffet med en bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1.
LM er i 2005 straffet med fængsel i 60 dage for underslæb. Ved dom af 21. maj 2010 blev han straffet med fængsel i 10 måneder, hvoraf 4 måneder blev gjort betinget, for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1.
Betingelser indtil 7. juni 2012.
Personlige forhold
Der forelå § 808-undersøgelse af 27. september 2012 vedrørende T1, ligesom der er fremlagt oplysninger om T1´s forløb på ... center.
Der forelå § 808-undersøgelse af 27. maj 2013 vedrørende T2.
T2 har om sine personlige forhold forklaret, at han er pensioneret i rockerklubben G14, og at han skal på kursus i håndtering af stres.
Der forelå § 808-undersøgelse af 24. april 2013 vedrørende T3.
T3 har om sine personlige forhold forklaret, at han arbejder som projektleder i et ejendomsmæglerfirma.
T4 har om sine personlige forhold forklaret, at han arbejder som kloakmester. Han bor med sin kæreste, og de har sammen et barn på 1 år.
Der forelå udtalelse af 4. juni 2013 fra Kriminalforsorgen vedrørende DH.
Der forelå § 808-undersøgelse af 23. august 2012 vedrørende NJ.
Der forelå § 808-undersøgelse af 2. august 2012 samt supplerende udtalelse af 19. april 2013 fra Kriminalforsorgen vedrørende LM.
LM har om sine personlige forhold forklaret, at han nu er blevet far og ser anderledes på livet. Han er fortsat i job som lastbilchauffør.
Der forelå § 808-undersøgelse af 29. maj 2013 vedrørende T5.
Frihedsberøvelse
T1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 29. august til den 24. november 2011.
T2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 24. august 2011 til den 22. april 2012. I grundlovsforhøret blev T2 sigtet for forholdene i denne sag samt for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1. Våbenforholdet blev udskilt til særskilt afgørelse. Ved dom af 12. januar 2012 blev T2 straffet med fængsel i 1 år. Han blev efter dom fortsat varetægtsfængslet, indtil fuldbyrdelse kunne iværksættes. Det fremgår af straffeattesten, at T2 blev løsladt den 22. april 2012.
T3 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 24. august til den 24. november 2011.
T4 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 24. august til den 24. november 2011.
Rettens begrundelse og afgørelse
Indledende bemærkninger
T1 var direktør og stifter af H1 Entreprenør ApS. Virksomheden beskæftigede sig med nedrivning og forskellige serviceopgaver. I 2011 var der registreret syv fuldtidsansatte i virksomheden. Det fremgår af kontooplysninger, at der i perioden 1. oktober 2009 - 24. august 2011 på virksomhedens bankkonto blev indsat ca. 23 mio. kr. fra virksomhedens kunder, herunder G10 A/S, G11 ApS og G12.
H1 Entreprenør har på intet tidspunkt angivet moms, ligesom virksomheden kun har indeholdt A-skat og AM-bidrag for de få medarbejdere, som man har aflønnet via Dataløn.
Fra H1 Entreprenør er der i perioden 6. januar - 4. april 2011 overført ca. 6,1 mio. kr. til G1 og G1 Construction ved DH. I perioden 1. juni 2010 - 7. april 2011 er der overført ca. 3,5 mio. kr. til G2 ved GS. I perioden 13. januar - 5. august 2011 er der overført ca. 2,6 mio. kr. til G3 ved NJ. Endelig er der i perioden 27. april - 22. august 2011 overført ca. 4,7 mio. kr. til G4 Byg ved LM. Ingen af de fire nævnte virksomheder (de såkaldte underentreprenører) har over for SKAT angivet moms, ligesom virksomhederne ikke har oplyst om ansatte. Virksomhederne har således ikke afregnet A-skat eller AM-bidrag.
forhold 1-9
Har medarbejderne været ansat hos H1 Entreprenør, og har de modtaget sort betaling?
Sagens bevismæssige hovedspørgsmål er, om de mange medarbejdere, der har udført de arbejdsopgaver, som H1 Entreprenør har udført for virksomhedens kunder, var ansat hos H1 Entreprenør, eller om de som forklaret af de tiltalte var medarbejdere, som man indlejede fra underentreprenører, herunder de i sagen fire tiltalte underentreprenører. Hvis medarbejderne reelt var ansat hos H1 Entreprenør, skal retten endvidere tage stilling til, om medarbejderne blev aflønnet sort.
Retten finder det bevist, at de mange medarbejdere, der har udført de arbejdsopgaver, som H1 Entreprenør har udført for virksomhedens kunder, reelt var ansat hos H1 Entreprenør. Hermed menes, at medarbejderne ikke som påstået af de tiltalte var ansat hos de såkaldte underleverandører, og at de blev aflønnet sort af H1 Entreprenør på baggrund af det antal timer, som de havde arbejdet hos de enkelte kunder.
Retten har ved denne vurdering lagt vægt på de afgivne forklaringer, de fremlagte timesedler, fundet af kontanter hos H1 Entreprenør og indholdet af de afspillede telefonsamtaler samt sagens øvrige oplysninger.
T1, T2, T3 og T4 har overordnet forklaret, at H1 Entreprenør i alt væsentlighed anvendte indlejet personale, herunder fra DH, GS, NJ og LM´s virksomheder.
Forklaringerne fra T1, T2, T3 og T4 har, særligt under gennemgangen af telefonsamtalerne, fremstået uden sammenhæng, og retten har i al væsentlighed tilsidesat de tiltaltes forklaringer som utroværdige.
I perioden 27. april - 16. august 2011 blev der fra H1 Entreprenør ved 21 transaktioner overført i alt 4.168.250 kr. til LM´s konto. LM har den 24. august 2011 til politiet forklaret, at lidt over 200.000 kr. vedrører reelt udført arbejde. De resterende penge skulle han efter aftale med T1 modtage på sin konto. Han havde udfærdiget fiktive fakturaer. Pengene skulle hæves kontant og afleveres til T1. Afhøringsrapporten er underskrevet.
LM har under hovedforhandlingen fragået sin forklaring og forklaret, at han af politiet fik oplyst, at han ville blive løsladt, hvis han underskrev rapporten. Han har yderligere forklaret, at han har brugt over to mio. kr. til tant og fjas.
V.10, der er driftsdirektør i G10 A/S (en af H1 Entreprenør´s større kunder), har forklaret, at to mænd den 25. august 2011 (efter anholdelserne i sagen) mødte op hos G10 A/S og krævede ca. 160.000 kr., som de oplyste at have til gode for arbejde udført for H1 Entreprenør. De to mænd oplyste endvidere, at de havde arbejdet sort for H1 Entreprenør.
Der blev hos H1 Entreprenør fundet en række konvolutter i pengeskabet med kontanter og angivelse af blandt andet navn og antal timer. Der er som udgangspunkt afregnet med en timesats på 100 kr., hvilket svarer til den timesats for ufaglærte medarbejdere, der flere gange omtales under telefonsamtalerne. De navne, der var anført på konvolutterne, findes i den medarbejderoversigt med ca. 300 navne, der tillige blev fundet hos H1 Entreprenør.
Der blev hos H1 Entreprenør fundet næsten en mio. kr. i kontanter, herunder 919.500 kr. i en pose gemt under en loftsplade.
Det fremgår af telefonsamtalerne blandt andet, at medarbejderne ofte mødte op hos H1 Entreprenør, hvor de fik udbetalt kontanter. Medarbejderne fik ofte at vide, at de ikke måtte sige noget om deres løn ude på arbejdspladserne. Under samtale af 14. august 2011 kl. 16.32.00 siger T2 direkte til en ny medarbejder, at hun honoreres med 100 kr. sort i timen, og at man ikke taler om løn ude på pladsen. En række andre samtaler støtter klart, at der blev udbetalt sort løn, og at der ikke som forklaret af flere af de tiltalte var tale om, at H1 Entreprenør på vegne af underentreprenøren udbetalte forskud til underentreprenørernes medarbejdere. Det synes også at have formodningen i mod sig, at H1 Entreprenør, der ofte havde likviditetsvanskeligheder, skulle udbetale forskud på løn til underentreprenørernes medarbejdere.
Der er ingen telefonsamtaler, hvor H1 Entreprenør bestiller arbejdskraft hos G1 og G1 Construction ved DH, G2 Entreprenør ved GS, G3 ved NJ og G4 Byg ved LM. De afspillede telefonsamtaler af 20. juli 2011 mellem T3 og GS ændrer ikke herved.
Hvem er ansvarlige for, at H1 Entreprenør ikke har angivet moms og indeholdt A-skat og AM-bidrag?
T1 var som tidligere nævnt stifter og registreret direktør i H1 Entreprenør. T1, T2, T3 og T4 har alle forklaret, at T1 reelt fungerede som ene direktør i virksomheden.
Retten finder det imidlertid bevist, at T1, T2, T3 og T4 i fællesskab har været ansvarlige for driften af H1 Entreprenør, og at de alle har været fuldt ud bekendte med, at lønningerne blev udbetalt sort, og at der ikke blev angivet og afregnet moms og skat. Retten finder således, at T1, T2, T3 og T4 i realiteten alle har fungeret som ansvarlige for driften af H1 Entreprenør.
Retten har ved denne vurdering lagt vægt på indholdet af de afspillede telefonsamtaler, de afgivne forklaringer og sagens øvrige oplysninger.
Retten har blandt andet lagt vægt på indholdet af samtalerne af 17. maj 2011 mellem T1 og T3, hvor der tales om at undvære 50.000 kr. om måneden, og "det er sku det vi lever af", samt at de vil tage en snak med T4 og T2, under samtale af 1. juni 2011 kl. 14.35.28 siger T3 til T4, at "Jeg har lavet sådan, at ... "T2-x" (T2) og T1 har fået i dag, og vi to får fredag...", af 13. juni 2011 kl. 21.40.37, hvor T3 over for T2 giver udtryk for, at de sammen med T1 og T4 skal drøfte, om V.8 skal være med i virksomheden, senere i samtale af 28. juni 2011 kl. 15.39.22 taler de om, "vores værdier" og "hans værdier" i relation til V.8´s mulige indtræden i virksomheden, af 5. juli 2011 kl. 15.48.06, hvor T3 til V.8 sagde, at det var sjovere hos dem, når man fik andel i overskuddet, af 20. juli 2011 kl. 13.18.58, hvor T3 til V.8 fortæller, at "Ja vi er fire, der har slået os sammen, under samtale af 20. juli 2011 kl. 14.25.24 mellem T3 og T4 omtales en omsætning på 2,5 mio. kr., hvorefter T3 siger: "Så det er 600.000 hver i hvert fald", af 29. juli 2011 kl. 17.56.37, hvor T1 omtaler virksomheden som "vores", sms besked af 29. juli 2011 kl. 18.10.19, hvor T2 skriver: "Skriv til hende om hun godt ved hvem der er med i det firma, og at hun rammer alle hvis hun går efter firmaet...".
T3 har den 20. september 2011 til politiet forklaret, at "de" på grund af likviditetsmangel blev enige om at låne 1,2 mio. kr. sort.
Endelig har retten lagt vægt på vidneforklaringerne om, hvem der tegnede virksomheden, T1, T2, T3 og T4´s dispositioner, herunder stillingtagen til udbetaling af løn, timepris, opsigelsen af V.5, drøftelse om revisor til virksomheden, herunder at "han var ikke lige til det der", V.8´s indtræden i virksomheden samt deres forholdsvis beskedne bruttoløn set i forhold til deres betydelige arbejdsindsats og den sorte indtjening, som deres ansatte må have oppebåret.
For så vidt angår T4 har retten fundet det ubetænkeligt at lægge til grund, at han fra sin indtræden i virksomheden fra januar 2011 har fungeret på lige fod med T1, T2 og T3. Retten har herved lagt vægt på det ovenfor anførte om ansvaret for driften af H1 Entreprenør og det forhold, at T4 tog sine kunder med over til H1 Entreprenør.
Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte de af SKAT foretagne opgørelser.
Som forklaret af V.1 fra SKAT var der ikke noget regnskabsmateriale hos H1 Entreprenør. SKAT har derfor været nødsaget til at gå ud fra, at indsættelser på virksomhedens konto som udgangspunkt var udtryk for omsætning. SKAT har givet H1 Entreprenør fradrag for de poster vedrørende 2011, som firmaet havde bogført. SKAT har endvidere givet fradrag for en række yderligere poster. Således er der i perioden 1. januar - 31. august 2011 givet fradrag for 2.384.775,60 kr. De tiltalte har ikke fremlagt dokumentation for eller på anden måde sandsynliggjort, at der i H1 Entreprenør er afholdt fradragsberettigede omkostninger, som der ikke er givet fradrag for.
SKAT har ved beregningen af unddragelsen anvendt skatteprocenter på 60 procent for 2009 og 55 procent for 2010, hvilket svarer til de skattesatser, der i henhold til kildeskatteloven skal anvendes af arbejdsgiveren, når der ikke er modtaget skattekort på medarbejderen. Der er ikke grundlag for at anvende en lavere skattesats.
T1, T2, T3 og T4 blev alle anholdt den 24. august 2011. Henset til forløbet forud for anholdelserne finder retten det helt ubetænkeligt at lægge til grund, at de fire tiltalte ikke havde angivet moms og indeholdt A-skat og AM-bidrag for perioden 1. juli - 24. august 2011, hvis de ikke var blevet anholdt. De er derfor tillige skyldige i forsøg på unddragelse som anført i forhold 7-9.
Med disse bemærkninger er T1, T2 og T3 skyldige i forhold 1-9 og T4 skyldig i forhold 4-9.
Forhold 10-15
Retten har ovenfor fundet det bevist, at T1, T2, T3 og T4 i fællesskab har været ansvarlige for driften af H1 Entreprenør. De har således fungeret som ejere af virksomheden.
Der er ikke under hovedforhandlingen fremkommet oplysninger om, hvordan T1, T2 og T3 i 2009 og 2010 har fordelt overskuddet i H1 Entreprenør. Retten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at de alle tre har fået udbetalt en del af overskuddet. De er derfor hver især skyldige i unddragelse af udbytteskat for den del af overskuddet, som de selv har modtaget. De er endvidere skyldige i medvirken til unddragelse af den udbytteskat, der vedrører de to medtiltalte. Ved denne vurdering har retten lagt vægt på, at de alle tre var vidende om, at de fik udbetalt en del af overskuddet, som der skulle betales udbytteskat af, og at de alle har været fuldt ud bekendte med, at ingen angav udbytte over for SKAT.
T1 er herefter skyldig i forhold 10 og 13, T2 skyldig i forhold 11 og 14 og T3 skyldig i forhold 12 og 15.
Forhold 16-20
Det er bevist, at de udstedte fakturaer fra underentreprenørerne er fiktive, idet der ikke hos G1 og G1 Construction ved DH, G2 ved GS, G3 ved NJ og G4 Byg ved LM er sket udleje af folk til H1 Entreprenør.
Retten har ved denne vurdering lagt vægt på de momenter, der fremgår ovenfor vedrørende spørgsmålet om udførelse af sort arbejde hos H1 Entreprenør.
Der er endvidere lagt vægt på, at ingen af de fire tiltalte underentreprenører over for SKAT har angivet moms, ligesom virksomhederne ikke har oplyst om ansatte.
Retten har yderligere lagt vægt på den forklaring, som LM den 24. august 2011 afgav til politiet, de kontante hævninger hos underentreprenørerne, NJ´s adfærd den 24. august 2011, at ingen af underentreprenørerne har ønsket eller kunnet udpege en eller flere af deres medarbejdere fra medarbejderlisten fundet hos H1 Entreprenør og det forhold, at flere fakturaer tilsyneladende er betalt, før de er afsendt.
I forhold til NJ bemærkes, at retten efter forholdets karakter ikke finder grundlag for at fravige udgangspunktet om, at unddragelser over 500.000 kr. henføres under strafskærpelsesbestemmelsen i straffelovens § 289.
Forhold 21-24
T5 har overordnet forklaret, at hun nogle gange har hjulpet med lettere opgaver hos H1 Entreprenør, hvor hendes mand, T2 arbejdede. Det sidste stykke tid inden anholdelsen, var hun meget hos H1 Entreprenør. Hun har forklaret, at hun ikke var nærmere bekendt med, hvordan virksomheden blev drevet.
T1, T2, T3 og T4 har alle forklaret, at T5 hjalp til i mindre omfang, og at hun ikke blev honoreret herfor.
De afspillede samtaler vedrørende T5 vedrører i det væsentlige perioden juli - august 2011. Det store regnskyl i fandt sted den 2. juli 2011. Der er ikke tvivl om, at regnskyllet gav betydelig travlhed hos H1 Entreprenør.
Efter indholdet af telefonsamtalerne og sagens oplysninger i øvrigt, herunder at T5 er gift med T2, er det ubetænkeligt at lægge til grund, at hun har været bekendt med, at der hos H1 Entreprenør blev udført sort arbejde.
Retten finder imidlertid ikke, at der er ført bevis for, at T5 har haft en sådan tilknytning til H1 Entreprenør, at hun kan straffes for H1 Entreprenør´s manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.
Derfor frifindes T5.
Forhold 25 og 26
DH har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i forholdene.
Forhold 27
T1 har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Forhold 28
Der er ikke ført bevist for, at T1 den 24. august 2011 uden politiets tilladelse skulle have været i besiddelse af en peberspray.
Derfor frifindes T1.
Forhold 29
T1 har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Straf
Straffen for T1 fastsættes til en fællesstraf af fængsel i 2 år og 7 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. til dels straffelovens § 21, straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. til dels straffelovens § 21, straffelovens § 289, jf. dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b, jf. straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt., straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. til dels straffelovens § 23, straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, 2. pkt. og straffelovens § 124, stk. 4.
Straffen omfatter også den betingede straf i dommen af 12. oktober 2012, jf. straffelovens § 61, stk. 1.
T1 idømmes endvidere en tillægsbøde på 11.675.000 kr.
Straffen for T2 fastsættes til en tillægsstraf af fængsel i 2 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. til dels straffelovens § 21, straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. til dels straffelovens § 21, straffelovens § 289, jf. dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b, jf. straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt., straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. til dels straffelovens § 23, jf. straffelovens § 89.
T2 idømmes endvidere en tillægsbøde på 11.675.000 kr.
Straffen for T3 fastsættes til fængsel i 2 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. til dels straffelovens § 21, straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. til dels straffelovens § 21, straffelovens § 289, jf. dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b, jf. straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt. og straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. til dels straffelovens § 23.
T3 idømmes endvidere en tillægsbøde på 11.675.000 kr.
Straffen for T4 fastsættes til en tillægsstraf af fængsel i 1 år og 9 måneder, jf. jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. til dels straffelovens § 21, straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. til dels straffelovens § 21, straffelovens § 289, jf. dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b, jf. straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt. og straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, jf. til dels straffelovens § 23, jf. straffelovens § 89.
T4 idømmes endvidere en tillægsbøde på 5.350.000 kr.
Straffen for DH fastsættes til en tillægsstraf af fængsel i 8 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, 1. pkt., våbenlovens § 10, stk. 3, jf. § 4, stk. 2, jf. våbenbekendtgørelsens § 44, stk. 1, jf. § 15, stk. 1, nr. 9 og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk.1, jf. § 2, jf. liste A, nr. 1, jf. straffelovens § 89.
DH idømmes endvidere en tillægsbøde på 1.100.000 kr.
Straffen for GS fastsættes til en tillægsstraf af fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, 1. pkt., jf. straffelovens § 89.
GS idømmes endvidere en tillægsbøde på 625.000 kr.
Straffen for NJ fastsættes til en tillægsstraf af fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, 1. pkt., jf. straffelovens § 89.
NJ idømmes endvidere en tillægsbøde på 500.000 kr.
Straffen for LM fastsættes til fængsel i 7 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 4, 1. pkt.
Straffen omfatter ikke den betingede straf i dommen af 21. maj 2010, jf. straffelovens § 61, stk. 2, nr. 1.
LM idømmes endvidere en tillægsbøde på 925.000 kr.
Rettens øvrige bemærkninger vedrørende straf
Retten har lagt vægt på forholdenes karakter og størrelsen af de unddragne beløb. Retten har endvidere lagt vægt på de tiltaltes rolle og deres personlige forhold.
Der foreligger for ingen af de tiltalte sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at gøre straffen betinget, herunder med vilkår om samfundstjeneste. Det forhold, at hovedforhandlingen, der oprindelig var berammet til start fra den 17. august 2012, på grund af anklagemyndighedens forhold blev omberammet på hovedforhandlingens første dag, kan, særligt når henses til den samlede sagsbehandlingstid, ikke føre til et andet resultat.
Forvandlingsstraffen for tillægsbøderne er som nedenfor bestemt.
Konfiskation
Hos H1 Entreprenør ApS konfiskeres de fundne kontanter, idet beløbene må være udbytte fra en strafbar handling, jf. straffelovens § 76, stk. 1, jf. § 75, stk. 1. Retten finder ikke, at T1 har sandsynliggjort, at beløbet på 919.500 kr. er erstatning for personskade, eller at beløbet i øvrigt ikke kan konfiskeres.
Tilgodehavenderne hos G10 A/S, G11, G12 og G13 må efter det under sagen oplyste hidrøre fra det almindelige arbejde, som H1 Entreprenør har udført for de omhandlede kunder. Der er herefter ikke grundlag for at konfiskere tilgodehavenderne.
Hos T1 konfiskeres samtlige effekter i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, idet retten dog ikke konfiskerer den fingerring (koster 342), der må antages at tilhøre JN. Retten finder ikke, at T1 har sandsynliggjort, at effekterne skulle være erhvervet fra midler, der stammer fra personskadeerstatning.
Hos T5 konfiskeres samtlige effekter i medfør af straffelovens § 76 a, stk. 2, jf. stk. 1, idet retten efter omstændighederne ikke konfiskerer guldringen med en sten (koster 476). Der er lagt vægt på, at T5´s ægtefælle er straffet for omfattende unddragelse, der har givet et betydeligt udbytte. Der er endvidere lagt vægt på, at T5 ikke har ønsket at forklare nærmere om de enkelte effekter.
I forhold til T3 er det ved erklæringen af 18. juli 2013 fra www...ure.dk og de øvrige oplysninger om uret sandsynliggjort, at Cartier uret model Santos 100 er erhvervet af T3´s ægtefælle i februar 2007. Dette ur konfiskeres herefter ikke. De øvrige effekter konfiskeres i medfør af straffelovens § 75, stk. 1.
I øvrigt tages konfiskationspåstandene til følge som nedenfor bestemt.
Erstatningskrav
De af SKAT nedlagte erstatningspåstande tages efter retsformandens bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.
Sagsomkostninger
Retten finder ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at de tiltalte skal betale salær til egen forsvarer. Det gælder også DH, GS, NJ og LM, selv om de forhold, hvori de har været tiltalt, alene har fyldt en mindre del af den samlede hovedforhandling.
Retten finder efter omstændighederne, at statskassen skal betale omkostningen til ekstern revisorbistand, idet arbejdet har resulteret i en ændring af tiltalen i de tiltaltes favør.
T h i k e n d e s f o r r e t
Tiltalte T1, skal straffes med en fællesstraf af fængsel i 2 år og 7 måneder.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 11.675.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Tiltalte T2, skal straffes med en tillægsstraf af fængsel i 2 år og 3 måneder.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 11.675.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Tiltalte T3, skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 11.675.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Tiltalte T4, skal straffes med en tillægsstraf af fængsel i 1 år og 9 måneder.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 5.350.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Tiltalte DH, skal straffes med en tillægsstraf af fængsel i 8 måneder.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.100.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Tiltalte GS, skal straffes med en tillægsstraf af fængsel i 6 måneder.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 625.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Tiltalte NJ, skal straffes med en tillægsstraf af fængsel i 4 måneder.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 500.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Tiltalte LM, skal straffes med fængsel i 7 måneder.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 925.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Tiltalte T5, frifindes.
Hos H1 Entreprenør ApS under konkurs konfiskeres:
|
•
|
3.000 kr. i kontanter (koster 138)
|
|
•
|
250 kr. i kontanter (koster 139)
|
|
•
|
29.000 kr. i kontanter (koster 140)
|
|
•
|
919.500 kr. i kontanter (koster 141)
|
|
•
|
28.947 kr. i kontanter (koster 142)
|
|
•
|
2.117 sv. kr. (koster 143)
|
|
•
|
12.500 kr. i kontanter (koster 144)
|
|
•
|
1 pc Packard Bell (koster 100)
|
|
•
|
1 pc eMachines (koster 101)
|
|
•
|
1 pc HP (koster 102)
|
|
•
|
1 pc Acer (koster 103)
|
|
•
|
1 pc eMachines (koster 104)
|
|
•
|
1 Nokia 6700 mobiltelefon (koster 105)
|
|
•
|
Arbejdssedler & timesedler (koster 106)
|
|
•
|
Papirer (koster 107-110)
|
|
•
|
Sort mappe (koster 111)
|
|
•
|
Ringbind (koster 112-113, 127 & 135)
|
|
•
|
Papirer (koster 114-119, 121-122, 124-126, 128-129 & 136-137)
|
|
•
|
Nøgler (koster 120, 131 & 145)
|
|
•
|
CD-rom (koster 123)
|
|
•
|
Svenske nummerplader (koster 130)
|
|
•
|
11 kuverter med lønsedler og kontanter (koster 132)
|
|
•
|
1 bærbar pc HP Mini (koster 133)
|
|
•
|
1 ruter (koster 134)
|
|
•
|
1 USB (koster 146)
|
|
•
|
Papirer, timesedler mv., fundet hos V.5 (koster 806807 & 809)
|
|
•
|
Papirer og ringbind mv., fundet hos V.3 (koster 2000-2004)
|
Hos T1 konfiskeres:
|
•
|
1 stk. brilliant 0,007 (koster 300)
|
|
•
|
16.096 kr. i kontanter (koster 317)
|
|
•
|
1 pc MacBook Air (koster 328)
|
|
•
|
2 stk. B&O Højttalere (koster 329-330)
|
|
•
|
2 stk. B&O Fjernbetjening (koster 331-332)
|
|
•
|
2 stk. beslag til B&O Højttalere (koster 333)
|
|
•
|
2 stk. B&O gulvhøjttalere (koster 334-335)
|
|
•
|
B&O fladskærms TV samt beslag og ledninger (koster 336-337)
|
|
•
|
B&O G28 Center (koster 338)
|
|
•
|
B&O Radio/DVD (koster 339)
|
|
•
|
Magnet (koster 357)
|
Hos T3 konfiskeres:
|
•
|
Rolex ur med æske ref. 218238 vurderet til 120.000 kr. (koster 510)
|
|
•
|
Jaeger Le Coultre ur med æske vurderet til 82.000 kr. (koster 515)
|
|
•
|
Corona stol vurderet til 15.000 kr. (koster 523)
|
|
•
|
x maleri med plexi glasplade vurderet til 25.000 kr. (koster 525-526)
|
|
•
|
y-maleri vurderet til 8.000 kr. (koster 527)
|
|
•
|
Harley Davidson motorcykel, tidl. reg. nr. ...337, vurderet til at have en begrænset værdi på grund af ulovlige konstruktioner (koster 531)
|
|
•
|
1phone (koster 503)
|
Hos T4 konfiskeres:
|
•
|
8.000 kr. i kontanter (koster 613)
|
|
•
|
På konto ...172 i F1-bank: 3.449,59 kr.
|
|
•
|
Iphone (koster 615)
|
|
•
|
2 Boresæt (koster 621)
|
|
•
|
Bajonetsav (koster 622)
|
Hos DH konfiskeres:
|
•
|
lphone (koster 1906)
|
|
•
|
Totenschlager (koster 1907)
|
|
•
|
277,33 gram hash (koster 1900-1901)
|
Hos NJ konfiskeres:
|
•
|
På konto ...839 i F1-bank: 2.832,93 kr.
|
|
•
|
USB (koster 1220)
|
Hos LM konfiskeres:
|
•
|
Diverse papirer, fakturaer og lønsedler (koster 1102)
|
Hos V.5 konfiskeres:
|
•
|
Audi A2 personbil, reg.nr. ...309 - ubehæftet - (koster 414)
|
|
•
|
JEEP personbil - ubehæftet - (koster 441)
|
|
•
|
Øreringe/ørestikker vurderet til 4.000 kr. (koster 444)
|
|
•
|
Diverse smykker vurderet til 3.080 kr. (koster 445)
|
|
•
|
Guldørering vurderet til 1.500 kr. (koster 461)
|
|
•
|
Bulgari ring vurderet til 5.000 kr. (koster 462)
|
|
•
|
Halskæde vurderet til 3.700 kr. (koster 469)
|
|
•
|
Øreringe vurderet til 1.700 kr. (koster 473)
|
|
•
|
Guldring med 10 sten vurderet til 4.000 kr. (koster 477)
|
|
•
|
Sort armbånd med kogler vurderet til 6.000 kr. (koster 480)
|
|
•
|
Armbånd med sorte kugler og tre guldkugler vurderet til 3.500 kr. (koster 481)
|
|
•
|
Sort armbånd med kugler vurderet til 2.200 kr. (koster 482)
|
|
•
|
2 stk. Iphone (koster 402)
|
T1, T2, T3 og T4 skal in solidum inden 14 dage til SKAT betale 3.861.446 kr. med procesrente fra den 29. april 2013.
T1, T2 og T3 skal yderligere in solidum inden 14 dage til SKAT betale 4.702.064 kr. med procesrente fra den 29. april 2013.
De tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder hver især salæret til egen forsvarer. De tiltalte skal dog ikke betale omkostningen til ekstern revisor bistand. Statskassen skal betale sagens omkostninger vedrørende T5.
.............................................................
Østre Landsrets dom af 16. september 2014, 3. afdeling nr. S-2001-13
Byrettens dom af 19. juni 2013 (15-10182/11) er anket af tiltalte T1 med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært formildelse.
De tiltalte T2, T3 og T4 har anket med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har for disse tiltalte påstået skærpelse.
Tiltalte T5, der alene er dømt til at tåle konfiskation, har påstået frifindelse.
Anklagemyndigheden har for denne tiltalte påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af de tiltalte og vidnerne LM, NJ, V.1, V.2, V.5, V.8 og V.3, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.
Tiltalte T1 har forklaret, at det rettelig var T4, der havde fuldmagt under hans sygdom. H1 Entreprenør brugte også andre underleverandører end DH, GS, NJ og LM. Han kontrollerede rigtigheden af fakturaerne fra underleverandørerne, og der fulgte altid timespecifikation med. Han kan ikke sige, hvor disse specifikationer er blevet af, men måske ligger bogholderen V.3 inde med dem. H1 Entreprenør har indlejet vikarer og har ikke betalt løn til disse. I enkelte tilfælde har firmaet dog udbetalt forskudsbeløb. H1 Entreprenør opererede med timesedler, ikke lønsedler. Når der under samtaler og i sms´er nævnes løn, drejer det sig om at udlevere timesedler, så de ansatte kunne få udbetalt løn hos underleverandørerne. Det var hans firma, og de medtiltalte T2, T3 og T4 var ansatte hos ham. Han havde firmaets eneste dankort. Så vidt han husker, lærte han de medtiltalte at kende via et netværksmøde. Han har stolet på sin revisor, V.2, og betalt de beløb, som revisoren præsenterede ham for. Han kan ikke afvise, at der i skyndingen er begået fejl, men han har ikke bevidst unddraget sig betaling af skat eller afgifter. Som følge af fysiske skader efter en bilulykke i juni 2010 har han en méngrad på 40 %. Ulykken har også medført en hjerneskade, hvis følger ikke er endeligt afklaret. Han har købt et dyrt ur, en bil og B & O udstyr for en forsikringssum, der var beskyttet mod kreditorforfølgning. Bilen er senere solgt.
Tiltalte T2 har forklaret, at han var ansat i H1 Entreprenør. I sin arbejdstelefon havde han en liste over personer, som han kunne ringe til, og han var ikke klar over, hvilket firma de forskellige personer var tilknyttet. Han havde ikke noget at gøre med, hvor de skulle ansættes. Det sorterede under medtiltalte T1. Han havde heller intet med økonomien at gøre. Det sorterede også under T1. Han husker ikke nærmere om de afspillede samtaler, hvor han tilsyneladende taler om medarbejdernes timeløn. Han husker heller ikke, hvorfor han på et tidspunkt taler om, at lønnen vil blive udbetalt ad "den sjove vej". Det må bero på en talefejl, at han på et andet tidspunkt taler om, at lønnen ville blive udbetalt sort. Han har ikke modtaget andet end sin løn fra H1 Entreprenør eller medtiltalte T1. Det var hans hustru, medtiltalte T5, der stod for familiens økonomi. Han havde ingen indtægt, før han fik løn fra hendes smørrebrødsforretning. Bilerne er erhvervet for hendes midler og registreret i hendes navn, og smykkerne er også erhvervet for hendes midler.
Tiltalte T3 har forklaret, at han under samtalen af 20. juli 2011 kl. 14:25:24 siger "600.000 kr. mere end forventet". Han havde tidligere arbejdet i byggebranchen og haft en køkkenforretning på ... . Det var som udgangspunkt T1, der stod for udbetaling af forskud til underleverandørernes medarbejdere, men han havde kompetence til at udbetale op til 1.000 kr. i forskud, hvis der var midler til det. Det er rigtigt, at han ansatte en medarbejder, der hed WP, og han og T4 havde på daværende tidspunkt kompetence til at ansætte folk. Efter ansættelse skulle V.5 udarbejde en ansættelseskontrakt. Han nåede aldrig at få medarbejderaktier og del i overskuddet i H1 Entreprenør. Han havde ikke med økonomien at gøre og gik ud fra, at der blev betalt skat og moms. I juli 2011 blev der meget travlt, og han kan ikke afvise, at der herefter blev antaget sort arbejdskraft. Det beslaglagte Rolex-ur tilhører hans kone, der har købt det for egne midler. y-maleriet har han fået som gave for mange år siden, og x-maleriet har han købt billigt af maleren.
Tiltalte T4 har forklaret, at han i en periode før ansættelsen hos H1 Entreprenør drev sit eget firma. Ifølge årsrapporten for 2010 havde firmaet fremmed assistance for 1,2 mio. kr., og det drejede sig, så vidt han husker, alt sammen om assistance fra H1 Entreprenør. Forud herfor var han ansat i et firma, der havde kontakt med G10, som fra juli 2011 blev den største kunde hos H1 Entreprenør. Han har sammen med T1 ansat et par medarbejdere i H1 Entreprenør. Det var nogle personer, som underleverandørerne ikke ville ansætte. Bortset fra nogle udbetalinger af forskud til medarbejdere har han ikke haft med økonomien i H1 Entreprenør at gøre. Han bor nu på ... sammen med sin kæreste og deres lille søn. Han har fast arbejde som kloakmester.
T5 har forklaret, at hun finansierede køb af de to biler ved lån fra et familiemedlem, som ikke ønsker at få sit navn frem. Bilerne blev købt for henholdsvis 22.000 kr. og 30.000 kr. Smykkerne er hovedsagelig anskaffet af hende for mange år siden. Koster 469 er dåbsgaver til børnene. Koster 477 er hendes morgengave fra brylluppet med T2 i 1997.
LM har forklaret, at hans firma udførte arbejde for H1 Entreprenør, der var hans største kunde. Han husker ikke nærmere om, hvem han aftalte opgaverne med. Han benyttede sort arbejdskraft og havde op til 30 ansatte i arbejde. Han benyttede F2-bank, fordi han skulle betale løn for sort arbejde. Han hævede beløbene fra H1 Entreprenør fuldt ud med det samme, idet han ikke ville risikere, at offentlige myndigheder fik fat i pengene. De ansatte kunne få udbetalt lønforskud hos H1 Entreprenør. Enkelte gange var det ham, der tilsagde medarbejderne, men de er også blevet tilsagt direkte af H1 Entreprenør. Han underskrev afhøringsrapporten for at komme hjem og havde ikke gennemlæst rapporten, før han underskrev. Der var ikke tale om fiktive regninger, og hans forklaring skal forstås på den måde, at han selv havde udført arbejde for 200.000 kr., og hans sorte arbejdskraft havde udført arbejde for resten af de omtalte 4.168.250 kr.
NJ har forklaret, at han via T1 kom i forbindelse med H1 Entreprenør. Han har ikke hævet penge og betalt kontanter tilbage til H1 Entreprenør. Han har i perioden januar - august 2011 lejet mandskab ud til T1 firmaer end H1 Entreprenør for et beløb på 3.088.985 kr.
V.1 har forklaret, at han er ansat som skatterevisor i SKAT. Han har fungeret som konsulent for politiet i denne sag og efterfølgende i SKAT udarbejdet en administrativ sagsfremstilling med opgørelse af de forskellige unddragelser. Denne fremstilling har været genstand for en modrevision fra revisionsfirmaet R2, og modrevisionen har ført til en tilskæring af sagen. H1 Entreprenør havde undladt at angive moms i 2009 og 2010, og SKAT har foretaget skønsmæssige ansættelser af salgsmoms på grundlag af indsættelser på firmaets konto og købsmoms på grundlag af diverse indkøb, bortset fra fremmed assistance fra underleverandørerne. SKAT har anset fakturaerne fra underleverandørerne for fiktive, idet man blandt andet har lagt vægt på, at der ikke er fundet timesedler fra disse underleverandører. Unddragelser af A-skat og AM-bidrag i 2009 og 2010 er beregnet ud fra de hos H1 Entreprenør registrerede timetal i regnskabssystemet e-conomic og på grundlag af en timeløn på 100 kr. for ufaglærte og 140 kr. for faglærte. Vedrørende 2011 har SKAT foretaget sine beregninger på grundlag af indsætninger på firmaets konto, bilagsmaterialet hos V.3, timetallet i e-conomic og fakturaoplysninger fra de firmaer, som H1 Entreprenør har arbejdet for. Vedrørende henholdsvis forholdene 10-12 og forholdene 13-16 har SKAT lagt til grund, at også T2 og T3 har været anpartshavere i H1 Entreprenør, og at de hver især i et eller andet omfang har hævet maskerede udbytter på henholdsvis 233.603 kr. og 5.535.726 kr. Der er ikke fundet skriftligt materiale, der indicerer, at der fra underleverandørerne er gået beløb tilbage til H1 Entreprenør.
V.2 har forklaret, at T1 må have været klar over, at der skulle angives moms. Han har gjort opmærksom på det over for T1 eller T3. Han har ikke kendskab til, at der fra underleverandørerne skulle være gået beløb tilbage til H1 Entreprenør.
V.5 har forklaret, at hun ikke kender til udbetaling af sort løn i H1 Entreprenør. Hun registrerede timetallene og havde intet med lønudbetaling at gøre. Hun husker ikke, om hun lavede fakturaer ud fra de registrerede timetal. Samtalen den 22. juni 2011 drejede sig om at finde lidt penge til at købe toiletpapir eller andre fornødenheder i firmaet. Hun husker ikke at have modtaget lønforskud.
V.8 har forklaret, at han ikke ved, hvor mange ansatte der var i H1 Entreprenør. Han investerede 700.000 kr. i H1 Entreprenør, der virkede som et regelret firma. Kort efter kom skybruddet i juli 2011, og det hele blev kaotisk. Han brugte det meste af sin tid i H1 Entreprenør med at køre rundt og skaffe ordrer på mandskab fra firmaet G12, som han tidligere havde skaffet mandskab til via sit eget firma G29. Han fik ikke under forløbet kendskab til, at der skulle være tale om betaling af sorte lønninger.
V.3 har forklaret, at T1 tilsyneladende troede, at der var angivet moms. Hun forstod, at det skulle ske, og at revisoren skulle stå for det. Det var T1, der stod for firmaets forhold. Hun har kun talt med T3 en enkelt gang. Det samme gælder T4. Politiet har fået alle de bilag, som hun lå inde med.
De i byretten af de tiltalte GS og DH og vidnerne V.4, V.6, V.7, V.9, V.10 og V.11 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Forstraf
Tiltalte T2 er yderligere ved Byrettens dom af 29. januar 2014 for overtrædelse af straffelovens § 244 idømt fængsel i 30 dage, betinget med prøvetid til den 29. januar 2016. Det har sit forblivende ved reststraffen på 124 dage i forbindelse med prøveløsladelsen den 22. april 2012.
Landsrettens begrundelse og resultat
Domfældelserne i forholdene 1-9 tiltrædes af de grunde, som byretten har anført, idet det for landsretten fremkomne ikke fører til noget andet resultat. Det tilføjes herved, at T3 under samtalen af 20. juli 2011 kl. 14.25.24 med T4 rettelig siger: "Så det er 600.000 kr. mere end forventet", og at han under en samtale af 20. juli 2011 kl. 17.33.05 med V.8 siger: "Det er jo et lille godt firma, vi har" og "Nej for helvede, men det er fedt for os alle sammen nu, ikke".
Vedrørende forholdene 10-15 tiltrædes det, at alle tre tiltalte har fungeret som ejere af virksomheden og har fået udbetalt en del af overskuddet, og de tiltalte findes herved at have været vidende om, at der tillige skete udbetalinger til de 2 andre. Således som anklageskriftet er formuleret, kan der imidlertid ikke antages at være rejst tiltale mod T1 for så vidt angår beløb, som de 2 andre har modtaget, ligesom der ikke kan antages at være rejst tiltale mod T2 og T3 for medvirken for så vidt angår beløb, som de 2 andre har modtaget. De tiltalte findes derfor alene skyldige i unddragelse af udbytteskatter svarende til beløb, som de hver især modtog. I mangel af oplysninger om, hvad de modtog og dermed unddrog udbytteskat af, antages de hver især i det mindste at have unddraget udbytteskatter for 2009 og 2010 på henholdsvis 15.000 kr. og 400.000 kr. Der findes derfor ikke grundlag for at anvende straffelovens § 289 over for de tiltalte for så vidt angår skattekontrollovens § 16, og der findes kun grundlag for at pålægge de tiltalte betaling af tillægsbøder og erstatning vedrørende de nævnte beløb.
Fængselsstraffene findes passende udmålt, bortset fra at fængselsstraffen for T2 forhøjes til 2 år 6 måneder.
Tillægsbøden for T4 findes passende udmålt, og tillægsbøderne for T1, T2 og T3 nedsættes til 9.650.000 kr., jf. det under forhold 10-15 anførte. Forvandlingsstraffene stadfæstes.
Det bemærkes, at straffen for T2 tillige i medfør af straffelovens § 61, stk. 1, fastsættes som en fælles straf med den betingede dom af 29. januar 2014.
Det bemærkes endvidere, at straffen for T4 rettelig fastsættes efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., til dels jf. straffelovens § 21, og straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, til dels jf. straffelovens § 21, alt jf. straffelovens § 89.
Byrettens afgørelser vedrørende konfiskation tiltrædes, bortset fra at kosterne 469, 477 og 402 findes at burde tilbagegives. Det findes herved antageligt, at der er tale om dåbsgaver til T5´s børn og en morgengave til hende fra 1997, og at de to iPhones er købt af T5 for lovligt erhvervede midler.
De juridiske dommere tiltræder dommens bestemmelser vedrørende erstatning, bortset fra at beløbet "4.702.064 kr." nedsættes til "2.292.470 kr.", og de tiltalte T1, T2 og T3 hver især skal betale SKAT yderligere 415.000 kr. med procesrente fra den 29. april 2013, jf. det under forhold 10-15 anførte.
I øvrigt stadfæstes dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom i sagen mod T1, T2, T3, T4 og T5 stadfæstes med de ændringer, at fængselsstraffen for T2 forhøjes til 2 år 6 måneder, at tillægsbøden for T1, T2 og T3 nedsættes til 9.650.000 kr., at kosterne 469, 477 og 402 ikke konfiskeres, at erstatningsbeløbet "4.702.064 kr." nedsættes til "2.292.470 kr.", og at T1, T2 og T3 hver især skal betale SKAT yderligere 415.000 kr. med procesrente fra den 29. april 2013.
T4 skal for sin del betale sagens omkostninger for landsretten, herunder salæret til den beskikkede forsvarer.
Statskassen skal i øvrigt betale sagens omkostninger for landsretten.