Østre Landsrets dom af 16. november 2015, 2. afdeling nr. S-950-15

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Jørn Haandbæk Jensen, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Kaspar Linkis, Frosell og Jakob Bjerre (kst.)

....................................................................

Byrettens dom af 19. marts 2015, nr. 8-5048/2014

Anklageskrift er modtaget den 3. december 2014.

T er endeligt tiltalt for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved i perioden fra den 1. oktober 2006 til 31. december 2006, og fra den 1. januar 2008 til den 31. december 2008 som indehaver af den personlige virksomhed H1 Data v/T i ...1, med fortsæt til momsunddragelse at have afgivet urigtige oplysninger til SKAT og fortiet oplysninger over for SKAT, idet han den 2. og 3. april 2009 for 2008 angav et momstilsvar, der var 78.516 kr. for lavt, og idet han den 19. maj 2009 for 2006 angav et momstilsvar, der var 98.177 kr. for lavt, hvor ved der blev unddraget moms for 176.693 kr.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på 290.000 kr., subisidiært 140.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig. Han har erkendt, at der er en manglende momsbetaling som opgjort af skattemyndighederne. Det gøres imidlertid gældende, at et eventuelt strafansvar er forældet, og der foreligger under ingen omstændigheder fortsæt eller grov uagtsomhed.

Forklaringer 

T har forklaret, at hans virksomhed hjalp folk med integration af deres digitale løsninger. De havde også private kunder. Han startede virksomheden i 1999. Han har ikke haft andre virksomheder før. Der var en ansat på et tidspunkt, og tiltaltes ægtefælle har hjulpet til. Det var V.1, der som revisor lavede regnskab og slutopgørelse. Han kom hver 3-6. måned. Det var tiltalte eller medarbejderen, der indtastede fakturaoplysninger i bogholderisystemet. Systemet lavede nærmest momsafregningerne automatisk. Både tiltalte og hans kone foretog momsindberetninger på grundlag af bogholderisystemets oplysninger - man skulle blot trykke på en knap. Det har typisk været tiltalte, der har lavet det. Der var 2 felter, som skulle udfyldes, og systemet klarede resten. Tiltalte mener, at han havde styr på at indberette moms. Han foretog ikke en kontrol af oplysningerne i forbindelse med indberetningerne.

Det kan godt passe, at han indberettede sent i 2006. Dette skyldtes personlige og familiemæssige problemer.

Foreholdt bilag 21, side 2, forklarede han, at han blev skilt i 2011. Den personlige krise opstod i 2005. Det var tiltalte, som ordnede bogføringen. Han var bagud med denne.

Foreholdt bilag 16, forklarede tiltalte, at der skønsmæssigt i maj af SKAT var opgjort en moms på 42.000 kr. I august var den skønsmæssige opgørelse 52.000 kr. Pr 31. december 2006 blev momsen skønsmæssigt af SKAT ansat til 24.000 kr. Revisor V.1 har gennemgået virksomhedens regnskabsbilag og foretaget en opgørelse af momsregnskabet. I den forbindelse er der udarbejdet dokumenter til efterangivelse af moms. Det kan derfor godt passe, at der er indberettet moms for 2006 den 19. maj 2009. Revisor var meget påpasselig og foretog krydsrevision af regnskabsbilag sammenholdt med det bogførte, ligesom han havde en del spørgsmål. Revisor havde ikke i 2006 fået det grundlæggende regnskabsmateriale. Tiltalte havde 2 adresser - de var flyttet til ...2. Revisor havde problemer med at få data fra tiltalte til tiden. Tiltalte er sikker på, at revisor lavede efterindberetningen, men ved ikke, om revisoren lavede momsregnskab hvert kvartal. Det var typisk tiltalte, som skulle gøre dette.

Foreholdt bilag 17 forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han ikke i 2007 fik indberettet moms og at denne hvert kvartal blev skønsmæssigt ansat. Det er muligt, at han indberettede moms for kvartalerne den 4. november 2007, men han kan ikke have opgivet samme tal for hvert kvartal. Tiltalte har i hvert fald ikke bevidst skrevet de samme tal. Det kan ikke have været sjusk. Fysisk vil det ikke kunne lade sig gøre. Han havde reageret, hvis han havde set dette.

Foreholdt bilag 19 forklarede tiltalte, at der i 2008 også i hvidt omfang af SKAT blev foretaget en skønsmæssig ansættelse af momsen, da momsregnskabet ikke blev indleveret rettidigt. Af bilaget fremgår:

1.	kvartal skønsmæssigt 15.000 kr. 2. april 2009 indberettet.
2.	kvartal skønsmæssigt 18.000 kr. 2. april 2009 indberettet.
3.	kvartal skønsmæssigt 22.000 kr. 2. april 2009 indberettet.
4.	kvartal skønsmæssigt 27.000 kr. 3. april 2009 indberettet.

Tiltalte har ingen anden forklaring end, at hans personlige forhold skulle være årsag til, at der ikke blev indgivet momsregnskab rettidigt. Han havde et barn med OCD og ægtefællen med ADHD, som en søn også havde. Ægtefællen havde overbevist hendes forældre om at købe et hus. De kunne grundet finanskrisen ikke komme af med deres fælles bolig.

Han har ikke betalt noget af den skyldige moms tilbage. Han gik konkurs i 2009, fordi de mistede kunder. De var medlem af en erhvervsforening. De kunne ikke få en revisor til at lukke regnskabet i 2009. Tiltalte fik besked på at lukke virksomheden fra SKAT. Han blev ikke bedt om at stille en sikkerhedsstillelse for det, han skyldte. Tiltalte havde økonomiske problemer fra april 2009 da det rygtedes, at hans virksomhed skulle lukkes. Tiltalte rettede ikke henvendelse til SKAT, da han ikke troede på, at dette ville hjælpe. De afviklede virksomheden i 10. måned 2009. SKAT hentede alle virksomhedens papirer.

Fra 2010 har tiltalte levet af offentlig ydelse. I 2011 ville tiltalte gerne have et arbejde, men havde et løntræk på 97 %. I 2011 blev han udstationeret gennem en elektronikvirksomhed, som skulle generationsskiftes. Han havde dette arbejde indtil den 31. december 2011. Siden har han været på overførselsindkomst. Han fik et brev fra SKAT hvor der stod, at hans grundfradrag var fjernet. Han skylder 2,5 mio. kr. og kan ikke få gældssanering, før han har et arbejde.

Tiltalte har ikke indberettet urigtig moms med vilje. Han forsøgte at gøre sit bedste, når han indberettede. Han har ukritisk brugt tallene fra sit bogholderi-system. Systemet havde de fra 2001/2002. De brugte det nogle år før problemet opstod, og det havde ikke givet anledning til problemer med SKAT tidligere. Revisoren har ikke nævnt nogle problemer med moms. Der er lavet efterangivelser efter revisorens anvisninger i hvert fald 3 gange. Revisoren korrigerede alt, der ikke var, som det skulle være.

Vidnet V.1 har forklaret, at han har været revisor for tiltalte og dennes enkeltmandsvirksomhed. Han har lavet regnskab for tiltalte i to perioder, 2002-2003 og 2006-2007. Han har haft til opgave at opstille skattemæssigt regnskab ved årets udgang. Andet har han ikke lavet for tiltalte. Han har aldrig lavet indberetninger eller efterangivelser af moms. Han har været i virksomheden nogle enkelte gange for at aflevere/hente bilag. Det var primært i forbindelse med, at årsregnskab blev udfærdiget. Han kan ikke huske, om han har været i virksomheden med henblik på andet. Han fik nogle balancer i slutningen af året. Han husker det ikke, som om han kom i virksomheden hver 3-4. måned. Han mener ikke at have lavet efterangivelser for moms. Han har nogle enkelte gange påpeget nogle forhold, som kunne være forkerte i relation til momsen. Det har primært været bilen, hvor der var problemer, som tiltalte skulle sørge for at få rettet op på. Han har derudover ikke beskæftiget sig med virksomhedens momsregnskab. Vidnet har ikke været inde i momsafregning eller indberetning heraf. Det materiale, vidnet havde adgang til, var balancen udarbejdet af tiltalte. De har indimellem talt om enkeltstående bilag. Vidnet har aldrig foretaget en egentlig revision. Han krydsreviderede ikke. Der var bogført, men da det var en personlig virksomhed, var der ikke revisionspligt.

Tiltaltes bankforbindelse krævede, at tiltalte skulle benytte et revisionsfirma, hvilket var årsagen til, at vidnet på ny i 2006 begyndte at arbejdede for tiltalte. Vidnet blev omkring 2009 via en henvendelse fra SKAT opmærksom på, at tiltalte ikke havde indberettet/afregnet moms til SKAT, samt at der var problemer med lønudgift/-indtægt og indeholdt skat. Der var tilsyneladende ikke afregnet/indberettet lønudgift i fuldt omfang og ej heller indeholdt skat for perioden 2006-2007. Da vidnet blev opmærksom på dette, bad vidnet tiltalte om at finde en anden til at lave regnskaberne. Tiltalte var også mere eller mindre flyttet til ...2 på daværende tidspunkt. Vidnet fik også at vide af tiltalte, at vidnet og tiltalte havde lavet en aftale om aflevering af balance, som vidnet ikke mente, at de havde indgået. Vidnet havde derfor ikke tiltro til tiltalte. Tiltalte sagde, at vidnet skulle have balancen sidst i juni 2009. Så kunne vidnet ikke nå at lave et regnskab, som skulle være færdigt 1. juli 2009. Hvis denne aftale var indgået, havde vidnet søgt SKAT om udsættelse.

Vidnet skrev den 28. september 2009 til SKAT og svarede på spørgsmål, som de stillede. Det er det sidste, vidnet havde med tiltaltes regnskaber at gøre.

Sagens oplysninger i øvrigt 

Skat har i ansvarsredegørelse for sagen opgjort momstilsvaret for fjerde kvartal 2006 og for 2008. Herom er anført:

"...

År 2006

4. kvartal, jf. udtræk fra Skats momssystem 284, faneblad 16.

...
Angivet salgsmoms den 19.05.09	72.413 kr.
Angivet købsmoms den 19.05.09	65.642 kr.
Angivet tilsvar den 19.05.09	6.771 kr.
Salgsmoms, jf. bogføring (kr. 1.798.464,13 - kr. 1.639.519,02 kontokort 62500, udgående moms, faneblad 11) og faneblad 9, afr.	158.945 kr.
samlet angivne salgsmoms, jf. faneblad 16	72.413 kr.
Difference	86.532 kr.
Samlet angivne købsmoms, jf. faneblad 16	65.642 kr.
- købsmoms, jf. bogføring (kr. 1.318.293,05 - kr. 1.264.296,25, Kontokort 62400, indgående moms, faneblad 10) og faneblad 9, afr.	53.997 kr.
Difference	11.645 kr.
Momstilsvar, jf. bogføring	104.948 kr.
- angivet momstilsvar	6.771 kr.
Difference	98.177 kr.
Samlet momsunddragelse	98.177 kr.
2008
...
Salgsmoms, jf. bogføring (kontokort 62500 - udgående moms, faneblad 15) og faneblad 9	187.198 kr.
- samlet angivne salgsmoms, jf. faneblad 19	143.034 kr.
Difference	44.164 kr.
Samlet angivne købsmoms, jf. faneblad 19	134.352 kr.
- skønnet købsmoms, jf. faneblad 10 og faneblad 3, sagsfremstillingens side 5	100.000 kr.
Skønnet difference	34.352 kr.
Salgsmoms ifølge skatteregnskab - skønnet købsmoms	87.198 kr.
- angivet momstilsvar	8.682 kr.
For lidt angivet i momstilsvar	78.516 kr.
Samlet momsunddragelse	78.516 kr.

..."

Personlige forhold

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at de indtil 2006 boede i ...1. De flyttede til ...2 og har været i kontakt med virksomheder på ... også, og forsøgte så at komme af med huset i ...1. Huset var ikke overbelånt. Tiltalte havde kunder i ... . De boede på ...2 indtil 2011. Så fraflyttede tiltalte og flyttede til ...3. Hans kone blev opereret nogle gange. Tiltalte fik brok. Han gik ned med stress i 2009. Han bor nu til leje i ...3. De 3 mindste børn er hos ham hver anden weekend. De har bopæl hos deres mor, som bor i ... . De er 10, 11 og 13 år. Tiltalte kan ikke få lønarbejde. Han har taget nogle studier for at holde hans kompetencer ved lige. Sikkerhedsbrister i EDB systemer er hans kernekompetence. Det undrer tiltalte, at han ikke bare blev orienteret af SKAT om, at der var en difference, som han kunne betale.

Rettens begrundelse og afgørelse

På grundlag af de digitalt modtagne oplysninger hos SKAT lægges det til grund, at tiltalte den 2. april 2009 indgav indberetning om momstilsvar for de første 3 kvartaler af 2008, og at han den 3. april 2009 indgav indberetning for 4. kvartal. Det må endvidere lægges til grund, at tiltalte den 19. maj 2009 indgav indberetning om momstilsvar for 4. kvartal i 2006. Det er anerkendt, at indberetningerne, der angik 2008, angav et momstilsvar, som var 78.516 kr. for lavt, og at indberetningen angående 2006 angav et momstilsvar, der var 98.177 kr. for lavt. Den samlede momsdifference udgjorde således 176.693 kr. som angivet i anklageskriftet.

I betænkning nr. 1438/2004 afgivet af Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet fremgår i kapitel 2, punkt 3 om forældelsesfristens begyndelse følgende:

"...

I praksis er problemet ofte at få afgrænset i de konkrete sager, hvad der er egentlige tilstandsforbrydelser, undladelsesforbrydelser eller fortsatte forbrydelser. Momsområdet illustrerer dette udmærket:

Forældelsesfristens begyndelse afhænger i første omgang af, om der er tale om en handlings- eller undladelsesforbrydelse. Foreligger der urigtige angivelser, påbegyndes forældelsesfristen med fremsendelsen heraf til Told og Skat.

Består overtrædelsen i forsinket registrering eller angivelse, påbegyndes forældelsesfristen ved den forsinkede opfyldelse af handlingspligten.

..."

Fristen for indberetning af momstilsvar er en måned og 10 dage fra kvartalets udløb. Tiltalte har undladt i de omhandlede kvartaler at indberette sit momstilsvar, og dette er hver gang blevet skønsmæssigt ansat. Tiltalte har herefter foretaget indberetning den 2. og 3. april 2009 samt 19. maj 2009. Forældelsesfristen i straffelovens § 94, stk. 1, skal efter det ovenstående regnes fra disse datoer. Forældelsesfristen er i sager om momsunddragelse 5 år, jf. straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2. Der er rejst tiltale ved det oprindelige anklageskrift indgivet den 20. februar 2014. Der foreligger derfor ikke forældelse af et eventuelt straffeansvar.

Tiltaltes forklaring om, at hans revisor V.1 foretog gennemgående revision og også udfærdigede efterangivelser for momstilsvar kan ikke anses for godtgjort, da der ikke i sagens bilag er støtte herfor, og da revisoren har afvist dette. Når henses hertil sammenholdt med de meget væsentligt forsinkede indberetninger af momstilsvar, der i betydelig grad afveg fra, hvad der skulle være betalt, iog da tiltalte under alle omstændigheder kke foretog nogen form for kontrol af de bogførte oplysninger, finder retten det godtgjort, at han har haft forsæt til momsunddragelse.

Tiltalte findes derfor skyldig efter det endelige anklageskrift.

Straffen fastsættes til en bøde på 145.000 kr., jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Ved fastsættelsen af bøden har retten taget udgangspunkt i det unddragne beløb. Bøden er fastsat til 60.000 kr. med tillæg af det dobbelte af det resterende unddragne beløb, 116.993 kr., svarende til ca. 232.000 kr., eller i alt afrundet 290.000 kr. Retten har dog under henvisning til sagsbehandlingstiden fundet grundlag for en reducering af den sædvanlige bøde, jf. straffelovens § 82, nr. 13.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

T skal betale en bøde på 145.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

........................................................................

Østre Landsrets dom af 16. november 2015, 2. afdeling nr. S-950-15

Byrettens dom af 19. marts 2015 (8-5048/2014) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært til formildelse af straffen.

Anklagemyndighedens endelige påstand har været stadfæstelse.

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og af vidnet V.1, der begge har forklaret i det væsentlige som for byretten.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet V.2.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at revisor reviderede regnskaberne meget grundigt. Han stod for en del af bogføringen. Tiltalte var ikke opmærksom på, at der blev foretaget skønsmæssige ansættelser. Han kunne ikke bedømme, om tallene i systemet var rigtige på kroner og øre. Systemet overholdt automatisk indberetningsfristerne for moms. Han kan ikke sige, om virksomheden indberettede til SKAT i april og maj 2009. Han drøftede ikke moms med sin revisor på det tidspunkt. Han kan ikke med sikkerhed sige, hvor de tal, som denne sag drejer sig om, er kommet fra, og han kan ikke forklare, hvorfor tallene ikke er korrekte. Alt, hvad der kom fra hans system, burde være korrekt. Det var fuldautomatisk. Revisor tjekkede bogføringen med de enkelte bilag, og revisor påså også, at tallene vedrørende moms var korrekte. Tiltalte gik med god samvittighed ud fra, at alt var i orden.

Vidnet V.1 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke er uddannet som revisor, men tidligere har arbejdet med regnskaber i mange år som ansat hos skattevæsenet. Tiltalte var vist ikke flyttet til ...4, men derimod til ...2. Han havde ingen opgaver i forbindelse med momsen. Det havde de ingen aftale om. Han påpegede dog nogle fejl vedrørende bilen. Vidnet så nogle balancer og med sin erfaring kunne han sige, hvor der kunne være noget galt. Tiltalte rådførte sig ikke med ham om moms. Det var kun i 2009, han talte med SKAT om generelle problemer vedrørende manglende indberetninger. Han havde ikke adgang til systemerne, når det gjaldt moms. SKAT vidste, at vidnet havde hjulpet tiltalte, og derfor kontaktede SKAT ham i den anledning. I øvrigt mindes vidnet ikke nogen henvendelser fra SKAT til ham. Vidnet mener ikke at have hjulpet tiltalte med efterangivelser af moms.

Vidnet V.2 har forklaret blandt andet, at han er fagkonsulent i SKAT. Han blev involveret i sagen i 2009. Der var tale om et projekt, som rettede sig mod tvangsafmeldte virksomheder. Man ville undersøge, om de afmeldte virksomheder fortsatte driften. Hos tiltalte var der fortsat drift. SKATs afgørelse af 8. marts 2010 er udarbejdet af vidnet. Han foretog en traditionel momsafstemning ved at sammenholde bilag og bogføring med det, som var angivet. Der var hele vejen igennem angivet for lidt moms. De foreløbige fastsættelser er skønsmæssige og benyttes, når der ikke indberettes rettidigt. Virksomheden får besked om, at der er sket foreløbig fastsættelse. Det sker pr. brev, og af brevet fremgår det, at baggrunden er manglende indberetning. Samtidig tilkendegives det, at pligten til at indberette for den pågældende periode fortsat består.

Den skønsmæssige fastsættelse af købsmoms i 2008 beroede på, at der ikke forelå noget fyldestgørende regnskab. SKAT havde hverken modtaget regnskab eller grundbilag for 2008. Han foretog selv den skønsmæssige fastsættelse af købsmoms. Det skete på baggrund af angivelser for de tidligere år. Salgsmomsen så korrekt ud på baggrund af bilagene og bogføringen. Materialet vedrørende salgsmomsen er fuldstændigt.

SKAT har ikke modtaget bilag vedrørende købsmomsen, og der var ikke foretaget bogføring af disse. Tiltalte skjulte ikke, at bogføringen var mangelfuld. Over 8 måneder havde vidnet mailkontakt og telefonsamtaler med tiltalte. Det var svært at holde kontakten, og vidnet fik indtryk af, at tiltalte ville forsinke sagen. Det var meget svært at få fremskaffet det nødvendige materiale fra tiltalte.

Supplerende sagsfremstilling 

Politiet har ved retsmødebegæring af 14. oktober 2013 anmodet om retsmøde ved Byretten i sagen.

I retsmødebegæringen anføres en sigtelse, som blandt andet omfatter de forhold, der er anført i det anklageskrift, som blev modtaget af byretten den 3. december 2014. Da det viste sig, at sagen ikke ville kunne fremmes til doms efter reglerne i retsplejelovens § 831, blev retsmødebegæringen tilbagekaldt, efter det oplyste uden at sigtelsen blev frafaldet.

Ved et anklageskrift af 3. juni 2014 blev der rejst tiltale svarende til den sigtelse, som var anført i retsmødebegæringen.

Der har under ankesagen været enighed mellem parterne om, at det ved sagens afgørelse må lægges til grund, at der ikke er indgivet anklageskrift af 20. februar 2014 som anført i byrettens dom.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten må lægge til grund, at der ikke er indgivet anklageskrift af 20. februar 2014, men det fremgår af retsmødebegæringen af 14. oktober 2013, at sigtelse er rejst, og der foreligger dermed på dette tidspunkt et rettergangsskridt, der afbryder forældelsesfristen.

Med denne bemærkning og i øvrigt af de grunde, som er anført i byrettens dom, tiltræder landsretten, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Der er ikke grundlag for at nedsætte bødestraffen.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.