Parter

A
(advokat Simon Clark)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Tim Holmager)

Afsagt af landsretsdommerne

Taber Rasmussen, Michael Kistrup og Betina Juul Heldmann (kst.)

Sagens bagrund og parternes påstande

Byrettens dom af 29. juni 2012 (BS 160-2311/2010) er anket af A med endelig påstand om, at Skatteministeriet skal anerkende, at A's aktieindkomst for indkomståret 2007 nedsættes med 5.915.000 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Parterne har for landsretten været enige om, at sagen i overensstemmelse med Landsskatterettens kendelse angår aktieindkomst og ikke kapitalindkomst.

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgår af beretningen i den reviderede årsrapport for perioden 1. oktober 2005 til 31. december 2006 fra H1.1 ApS (herefter benævnt H1.1):

"...

Udvikling i regnskabsåret

Selskabets resultat og økonomiske udvikling vurderes under hensyntagen til at dette er selskabets første regnskabsår for værende tilfredsstillende.

Selskabet har i regnskabsåret erhvervet, ombygget, renoveret og solgt ...7 samt ...5. Selskabet har realiseret t.kr. 40.069 i avance vedrørende solgte ejendomme.

Selskabet har følgende ejendomme i behold 31. december 2006, ...8, ...9, ...10 samt lejlighed ...5a og lejlighed ...5b, ...5.

Ovennævnte ejendomme er solgt 1. marts 2007 og ejendommene er i regnskabet målt til salgspris med fradrag af ikke driftsmæssige omkostninger afholdt i 2007 til færdigrenovering samt reservation til afholdte salgsomkostninger. Der i regnskabsåret indregnet t.kr. 16.342 vedrørende opskrivning til salgspris for disse ejendomme.

Selskabet resultat udgør et overskud på t.kr. 31.025 og selskabets egenkapital udgør t.kr. 31.150 pr. 31. december 2006.

..."

Af den ligeledes reviderede årsrapport for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2007 fremgår af beretningen blandt andet:

"...

Udvikling i regnskabsåret

Selskabets resultat og økonomiske udvikling vurderes under hensyntagen til at dette er selskabets andet regnskabsår for værende tilfredsstillende.

Selskabet har i regnskabsåret erhvervet, ombygget, renoveret og solgt ejendommen beliggende ...11 / ...12. Ejendommen er blevet udviklet fra at være 2 bilforretninger med værksteder og reparationshal til større køretøjer, til i dag at fremstå som en total istandsat ejendom med helt nye moderne forretninger og showrooms samt kontormiljø.

Derudover har selskabet fået solgt lejlighederne på ...5 (lejlighed ...5a og ...5b) samt ejendommen beliggende ...10. Selskabet har i regnskabsåret realiseret t.kr. 42.411 i avance vedrørende solgte ejendomme.

Selskabet har følgende ejendomme i behold 31. december 2007, ...8, ...13 samt ...14.

Selskabets resultat udgør et overskud på t.kr. 30.409 og selskabets egenkapital udgør t.kr. 35.616 pr. 31. december 2007.

..."

Endelig fremgår det af ledelsesberetningen i selskabets reviderede årsrapport for regnskabsåret 2008 blandt andet:

"...

Udvikling i regnskabsåret

Selskabets resultat og økonomiske udvikling vurderes som værende utilfredsstillende.

Årets resultat er præget af et hektisk år for ejendomsmarkedet og de finansielle markeder. Årets resultat er et tydeligt bevis på den negative udvikling, der har været på ejendomsmarkedet. Der har været anvendt mange ressourcer på handler der ikke blev til noget og i den forbindelse er der opstået utrolig stor usikkerhed omkring potentielle køberes betalingsevner.

Selskabet indgik blandt andet salgsaftale omkring salg af en færdigudviklet ejendom ultimo regnskabsåret, og grundet usikkerheden omkring købers formåen qua udeblivende betaling primo 2009, er usikkertheden vurderet så stor, at der er foretaget hensættelse til tab herpå. Selskabet har i 2009 forsøgt at afdække sit tab bedst muligt ved at foretage forskellige sikringsakter, der alle kan modsvare et potentielt tab. Selskabet har som konsekvens af udeblivende betaling foretaget retslige skridt og opretholdt kravet overfor køber af ejendommen og afventer behandling ved domstolen. Kravet er opgjort, men ikke begrænset til DKK 42 mio.

Selskabet har dog primo 2008, som følge af udviklingen, købt egen gæld tilbage til fornuftige kurser og deraf kunne indregne en kursgevinst, men har på den anden side ikke kunne foretage salg af færdige projekter, hvilket regnskabet er stærkt præget af.

Selskabet har i regnskabsåret været koncentreret omkring ombygning af et indkøbscenter, samt omkring udlejning heraf. Resultatet har betydet at et ældre nedslidt center i dag står som et åbent, flot og attraktivt indkøbscenter for lokalbefolkningen.

Som følge af udviklingen på de finansielle markeder afledt af udviklingen på ejendomsmarkedet har selskabet ikke foretaget nyerhvervelser i regnskabsåret, men valgt at se tiden an. Det har været og er svært i dagens marked at fremskaffe finansiering, udover det planlagte, til nye udviklingsprojekter, da der er kommet enormt fokus på sagernes cashflow, hvilket for det meste ikke går hånd i hånd med den type af ejendom.

Selskabet har haft stor fokus på at skulle omstille sig selv og organisationen på, at agere mere som ejendomsselskab end udviklingsselskab, hvad angår ejendomme i behold. De ændrede markedsvilkår har betydet afventede købere og længere liggetid efter færdiggørelse, hvilket har medført at transaktionsvolumen i forhold til sidste år er svundet ind.

..."

Ved underskrift af 6. juli 2008 har H1.1 ApS og BA personligt underskrevet en refusionsopgørelse, hvoraf det fremgår blandt andet:

	Alle beløb er i DKK		Sælger refunderer	Køber refunderer
A.	Aftalt købesum			12.250.000,00
B.	Afregning af købesum via pantebreve
	Aftalt provenue fra salg af 8 stk. pantebreve, i alt kr. 8 mio. - indgår i handel og hermed til intern kurs på 74,00 (akkorderet, som følge af manglende betaling af ydelse, det manglende muligheder for belåning samt sagens "udvikling", herunder debitors pt. uheldige eksponering		5.290.000,00
C.	Indbetalinger fra køber m.v.:
	10.09.2007 deponeret i F2-Bank
	- heraf overført til sælger eller ordre vedr, dennes udlæg i annulleret handel med ...15.	5.290.000,00
	Aftalt med BA som (oprindelig) part i begge disse handler	1.000.000,00	4.290.000,00
	21.01.2008 deponeret i F2-Bank		285.000,00
	01.03.2008 deponeret i F2-Bank		4.904.168,00
	Indfrielse af private pantebreve opr. kr. 4.625.000 jf. vedlagte			4.723.939,00
D.	Indbetalt aconto ved check af 29.06.2008		400 000,00
E.	Indbetalt via advokat MP, ...6 - 01.07.2008		142.900,00
F.	Indbetalt aconto ved overførsel 05.07.2008		400 000,00
G.	Ejendomsskatter
	Sælger har betalt 1. rate f.t. 01.07 - 31.12.2007.
	Køber refunderer f.t. 01.08 - 31.12.2007:
	...5a			8.615,25
	...5b			1.470,58
			16.342.068,00	16.984.024,83
	Køber refunderer		641.956,83
	Balance		16.984.024,83	16.984.024,83

Der er for landsretten fremlagt diverse korrespondance vedrørende BA's deponeringskonto samt korrespondance, hvoraf det fremgår, at en række pantebreve, hvor BA stod som kreditor, blev handlet som led i en større pantebrevshandel mellem H1.1 ApS og G5 A/S.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet vidneforklaringer af BA, IJ samt MR.

BA har forklaret blandt andet, at han er samlevende med A. Han har været direktør for H1 koncernen i fire år indtil selskabets konkurs i 2009. Han kunne tegne koncernen og disponere alene. Selskabet havde i begyndelsen gode avancer på salg af ejendomme. Selskabet beskæftigede sig udelukkende med ejendomsudvikling.

A har ikke haft daglige funktioner i koncernen eller på anden måde været involveret i driften. Der var på dette område seks store aktører i ...6 og nogle få i ...16. Selskabet arbejdede sammen med disse og gennemførte blandt andet tre transaktioner med den samme aktør. Handlen med ...1-ejendommene så fornuftig ud. Selskabet bød derfor på ejendommene. Højestbydende kunne ikke betale, derfor gik buddet videre til selskabet, som videresolgte til G1/G2-koncernen. Selskabet havde kun to dage til at gennemføre handlen. Det er baggrunden for, at der blev videresolgt til G1/G2, før aftalen med ...1 Kommune blev underskrevet. Ejendommene blev købt for ca. 30.000.000 kr. Der skete videresalg for ca. 36.000.000 kr. Pengene blev deponeret i F1-Bank. Han har ikke tidligere benyttet kontoen i F1-Bank. Han ved ikke, hvorfor kontoen blev oprettet i hans navn. Normalt ringede han til banken og sagde, at han skulle bruge en deponeringskonto. Der blev herefter oprettet en deponeringskonto. Han var ikke i banken og underskrive hver gang. Køber eller sælger kan disponere over en deponeringskonto i henhold til deponeringsvilkårene, så han kunne ikke umiddelbart råde over kontoen. Pengene frigøres først til sælger, når der er tinglyst anmærkningsfrit skøde. Når der skal frigives penge, skal det ske skriftligt. Han bekræftede derfor, at pengene kunne frigives til G1/G2.

H1.1 havde oprindeligt udviklet ...5-ejendommen og solgt den. Han blev tilbudt at købe to lejligheder i ...5 ejendommen af G1/G2 med det formål at sælge lejlighederne igen. I købsaftalen står der "eller ordre", fordi der er mulighed for at indsætte en anden sælger eller køber, hvilket ofte blev gjort. I allongen står der ikke "eller ordre" ved køber. Han har ikke selv udarbejdet dokumentet, og han ved derfor ikke, hvorfor "eller ordre" er gledet ud.

Handlen er knyttet sammen med ...1-handlen, fordi begge ejendomshandler fandt sted samtidigt, og modregning derfor kunne ske. G1/G2 var en fast samarbejdspartner. Direktøren var vellidt og ordholdende. De havde tidligere handlet ejendomme på disse vilkår. Bankforbindelserne var altid blevet orienteret og havde altid godkendt handlerne.

Han mener, at han har handlet som privatperson med G1/G2-koncernen om en ejendom i ...15, som han ejede privat. Derudover har han ikke handlet som privatperson med G1/G2. På et tidspunkt overvejede han at foretage investeringen privat. Derfor blev der udarbejdet et betinget skøde i hans navn. Banken rådede til, at selskabet skulle eje ejendommen. Skødet blev derfor ikke aktuelt, og han betalte ikke for ejendommen. Det var en fejl, at han skrev under på skødet. Advokat MP blev efterfølgende antaget til at sørge for, at skødet blev aflyst.

G1/G2 deponerede avancen. Vilkårene for deponeringen var modregning. Der blev således betalt, da H1.1 havde købt lejlighederne i ...5. Restkøbesummen på ca. 4.904.000 kr. blev deponeret af H1.1 til fordel for G1/G2. Økonomichefen hos H1.1 bad bankforbindelsen om dette den 28. februar 2008. De to lejligheder blev videresolgt til G4 K/S. Han har ikke gennemført andre handler med G4 K/S. Der blev udstedt pantebreve som betaling fra G4 K/S med ham som personlig kreditor. G4 K/S var en stærk debitor, men H1.1 laver ikke sælgerfinansiering og ville ikke ligge inde med pantebreve, da H1.1 skulle bruge likvide midler. Pantebrevene blev derfor udstedt med ham personligt som kreditor, og han skulle betale 10 mio. kr. til G4 K/S, som skulle betale pengene til H1.1. Det blev imidlertid ikke gennemført. H1.1 beholdt pantebrevene og solgte dem via F1-Bank til et pantebrevsfirma på ...18. Pantebrevsfirmaet hed G5 A/S eller ApS. Selskabet er taget under konkursbehandling. Kammeradvokaten er kurator. F1-Bank har også papirer på det hele, men F1-Bank er også taget under konkursbehandling.

Hele købesummen for ...5-lejlighederne blev berigtiget ved udstedelse af pantebreve. Han er ikke blevet beskattet privat af nogen af disse handler. Han er ikke blevet politianmeldt eller lignende. Kurator har renset ham for alt, herunder for at have trukket penge ud af H1.1. H1.1 købte pantebreve til kurs 70 og betalte med pantebrevene vedrørende ...5. Der findes bilag på det hele. Bilagene er hos kurator. Kurator har nægtet at udlevere bilagene. Der er udarbejdet fire mapper, som indeholder disse oplysninger. Mapperne er afleveret til kurator. H1.1 havde en fast kontaktperson i F1-Bank. Denne person plejede at oprette deponeringskonti mv. H1.1 havde hele selskabets engagement i F1-Bank. Privat benyttede han både F1-Bank og F3-Bank. Når der blev oprettet en deponeringskonto, skete det telefonisk, og det gik hurtigt. Han var ikke i dette tilfælde vidende om, at kontoen blev oprettet i hans navn. Han husker ikke, hvornår kontoen blev oprettet. Han havde en mailkorrespondance med LJ om oprettelse af deponeringskontoen. Kontoen gik i nul, da pengene blev betalt til G2 til brug for et køb. Man kan ikke benytte den samme deponeringskonto to gange. Det er deponeringsvilkårene, der bestemmer, hvem der kan råde over deponeringskontoen. Banken bliver derfor gjort bekendt med vilkårene og frigiver først beløbet, når vilkårene er opfyldt.

Der er ved en fejl udarbejdet et betinget skøde i hans navn. G1/G2-koncernen ordnede selv sit papirarbejde, det er derfor, at fejlen en sket. Han havde i en kort periode overvejet at købe ejendommene privat, men det gik han bort fra, fordi det var bedre, at handlen fandt sted i selskabsregi. Banken fik ikke det betingede skøde. Hvis banken havde fået det, ville banken have sagt nej til handlen. Banken oprettede således ikke deponeringskontoen i hans navn, fordi banken havde set det betingede skøde. Der var alene tale om en fejl fra bankens side. H1-koncernen ejede ...19 og alle andre faste ejendomme. Det eneste, der var ejet privat, var et sommerhus i ...20. Da fejlen blev opdaget, rettede advokat MP fra R1 fejlen. Han fik også tinglysningsafgiften tilbage og overførte den til G1/G2-koncernen, som havde betalt for tinglysningen. H1.1 havde ikke opdaget, at skødet var sendt til tinglysning, fordi det var G1/G2, der fremsendte det og betalte tinglysningsafgiften.

Fra forsommeren 2007 til februar 2008 var det G1/G2, der ejede ejendommene. H1.1 blev ikke tinglyst som adkomsthaver af lejlighederne, fordi selskabet solgte ejendommene videre med det samme. H1.1 videresolgte ejendommene til G4 K/S. H1.1 beskæftigede sig ikke med pantebreve og havde ikke et pantebrevsdepot. Det var derfor, at han kom til at stå som kreditor på pantebrevene. Det betingede skøde har ikke noget med pantebrevene at gøre. Diskussionen med banken gik oprindeligt på, om H1.1 skulle være kreditor i pantebrevene, eller om han skulle være kreditor, og om han så skulle købe pantebrevene af H1.1, men H1.1 endte med selv at sælge pantebrevene til G5 A/S. Der var ikke nogen fidus ved at gøre, som man gjorde. H1.1 regnede ikke med, at selskabet kunne sælge pantebrevene så hurtigt, som det skete. Det var derfor, at H1.1 ikke ville stå som kreditor. F1-Bank valgte at sælge pantebrevene til G5 A/S. Pantebrevene tilhørte H1.1, fordi de ikke blev overdraget til ham. Pantebrevene blev solgt direkte fra H1.1 til G5 A/S som led i en aftale om salg af flere pantebreve og en ejendom. Aftalen gik ud på, at G5 A/S, der havde nogle pantebreve, hvor H1.1 var debitor for ca. 28 mio. kr., solgte disse pantebreve til H1.1 for ca. 20 mio. kr. F1-Bank syntes, at det var klogt at købe disse fordringer. Der blev derfor lavet en aftale om, at pantebrevene kunne købes tilbage for ca. 20 mio. kr. Derved havde H1.1 sparet ca. 8 mio. kr.

Disse pantebreve blev betalt ved, at G5 A/S overtog pantebrevene, hvor han selv står som kreditor, samt ved en kontant betaling på 12.069.646,67 kr. Købesummen for pantebrevene er indtægtsført som finansiel købesum i regnskabet for selskabet. Det kan revisor bekræfte. Det er også nævnt i teksten i ledelsesberetningen i årsrapporten, at selskabet har købt gæld tilbage. Han har aldrig opkrævet renter af pantebrevene. Han har aldrig haft pantebrevene i sin besiddelse. Pantebrevene er ihændehaverbeviser. Det er den, der har pantebrevet i hånden, der er kreditor, og det var H1-koncernen, der havde pantebrevene og solgte dem. Han er fortsat ikke blevet beskattet privat eller politianmeldt for dispositioner foretaget i H1.1.

Han og A havde fornuftige økonomiske forhold i 2007-2009, men det skal pointeres, at A ikke indtog nogen rolle i selskabet, og at hun ikke var klar over, hvad der foregik i selskabet. A har ikke afgivet forklaring i denne sag, fordi hun slet ikke var involveret i eller havde kendskab til selskabets forhold. Han afgav ikke forklaring i byretten, fordi han var syg den pågældende dag.

Han husker ikke, hvornår han opdagede fejlen i det betingede skøde, men det skete, lige før advokat MP trådte ind i sagen. Det kan godt passe, at det var i foråret 2008. Han husker ikke, hvor langt processen var på det tidspunkt. Han har underskrevet skødet, men han bed ikke mærke i, at han stod som køber. Han underskrev refusionsopgørelsen den 6. juli 2008, fordi han indgik personligt i den med en ejendom i ...15. Det var LJ, der havde udarbejdet opgørelsen for at lukke nogle ting ned. Handlen med ...15 husker han ikke noget videre om, men der står, at der er tale om en annulleret handel. Han husker ikke bilaget, men det er korrekt, at han har kendt til det siden 2008. Han kan ikke forklare, hvad der indgår i opgørelsen. Han husker ikke en handel i ...15.

IJ har forklaret blandt andet, at han var regnskabschef i H1-koncernen. Han var ansat fra april 2007 til august/september 2008. Han sad med den daglige administration, opkrævede husleje og foretog den daglige bogføring. Han har læst cand. merc. aud. på G6. Han regnskabsførte køb og salg af ejendomme. Han havde kontakt til banken i det daglige. Selskabet benyttede F1-Bank. Alle medarbejdere var ansat i H1.1 ApS. Han var ikke med til at oprette deponeringskonti.

Han deltog i udarbejdelsen af årsregnskabet for 2006. Han hjalp revisor med at opstille regnskabet. Revisor var i 2006 R2 ApS. Han mener, at der udover de ejendomme, der er nævnt i regnskabet, også var to lejligheder i ...5. Selskabet skiftede revisor til regnskabet i 2007, fordi selskabet ville have en mere anerkendt revisor med mere pondus. I beretningen i 2007-årsrapporten er de to lejligheder, som han mener, at selskabet også havde i ...5, heller ikke nævnt. Han husker ikke, om han talte med revisor om dette. Der er ikke noget krav om, at ejendomme i selskabets besiddelse skal nævnes. Selskabet bestemmer selv, hvad der skal vises til offentligheden.

Han hjalp også med udarbejdelsen af regnskabet for 2008. Det er ham, der har skrevet brevet til SKAT dateret 22. september 2008. Brevet skulle belyse pengestrømmen ved salg af de to lejligheder i ...5. Købet af lejlighederne og en pantebrevshandel blev også belyst i brevet. F1-Bank havde kontaktet selskabet og foreslået, at selskabet købte egen gæld tilbage. Selskabet betalte for køb af gælden med 12 mio. kr. kontant og betalte tillige med 9 mio. kr. pantebreve, som lå i H1.1's depot. Selskabet tjente penge på at købe gæld tilbage til en lav kurs. H1.1 var debitor på de pantebreve, der blev købt tilbage fra G5 A/S. En kursgevinst kan ses på de finansielle indtægter i regnskabet. I regnskabet for 2008 ligger kursgevinsten for købet af pantebrevene under posten andre finansielle indtægter. Han har ikke haft indsigt i BA's private handler.

Han arbejder i dag i G7, der er et konsulenthus, som tilbyder ydelser inden for regnskab og løn. Det er lang tid siden, at han sidst har set BA. Han har nok ikke set ham, siden han så ham i forbindelse med sagen i 2013. Den oversigt over ejendomme, der nævnes i SKATs afgørelse, har han været med til at udarbejde. Han ved ikke, hvorfor avancen fra ejendomssalget ikke er angivet i selskabets skatteregnskab, men det var en fejl. Lejlighederne, som ikke var med i regnskabet for 2008, er dem, der er nævnt i SKATs afgørelse. Ejendommene er ikke nævnt i beretningen i årsrapporten, men de var ikke som sådanne holdt ude af regnskabet. Han ved ikke, hvorfor disse to lejligheder ikke blev nævnt i ledelsesberetningen. Han undrede sig ikke over det. De pantebreve, der er i sagen, hvor BA er kreditor, lå i H1.1's depot og indgik i handlen, hvor der blev købt egen gæld tilbage til kurs 70. Det var H1.1, der købte lejlighederne og siden solgte dem, og derfor var det H1.1's pantebreve. Han har ikke nærmere kendskab til pantebrevene, men de blev udstedt som betaling, da G4 K/S købte lejlighederne af H1.1.

MR har forklaret blandt andet, at han var direktør i G5 A/S. G5 A/S var et selskab, der handlede med pantebreve og ejendomme. Han var eneejer af selskabet. G5 A/S solgte nogle pantebreve og en lejlighed, ligesom selskabet også købte nogle pantebreve. Handlerne hang sammen og kunne alene gennemføres, hvis alle led blev gennemført. Han har underskrevet brevet dateret den 26. februar 2008, men det var vist F1-Bank, der skrev brevet. Han har senest set brevet, da han fik at vide, hvad sagen drejede sig om. Parterne i handlen var F1-Bank, G5 A/S og H1.1. Det var F1-Bank, der tog initiativ til handlen. Han handlede med H1-gruppen. Han kan se, at pantebrevene ikke er fremlagt i fuld længde, fordi de ikke indeholder transporten til G5 A/S. Han er sikker på, at han, dengang handlen fandt sted, undersøgte, at der lå en transport fra BA til H1-gruppen eller direkte til G5 A/S. Der kunne godt ske en transport direkte fra BS til G5 A/S, hvis der ikke var afregnet, eller hvis BA havde lagt sit tilgodehavende ind i sit selskab. Der var ingen problemer ved handlen.

Han koncentrerede sig mest om debitor, som skulle betale. Den lejlighed, som G5 A/S solgte, lå på ...21. G5 A/S solgte også 49 pantebreve, hvor H1.1 var debitor. G5 A/S købte 10 pantebreve, hvor G4 K/S var debitor. Der er udarbejdet en specificeret nota vedrørende de 10 pantebreve, som efter handlen kom til at ligge i G5 A/S' depot. De ca. 12 mio. kr. på posteringsoversigten bogført den 3. marts 2008 er formentlig nettobeløbet efter den samlede handel parterne imellem. Pantebrevene blev værdiansat på baggrund af den effektive rente. Han ved ikke, om der var betalt på disse pantebreve, før de blev overdraget til G5 A/S, men det ser sådan ud, når han kigger på det i dag.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten bemærker indledningsvist, at der som for byretten fortsat er enighed mellem parterne om, at H1.1 ApS i 2007 af ...1 Kommune købte en ejendomsportefølje, som samtidig blev videresolgt med en fortjeneste på 5.915.000 kr. Parterne er endvidere fortsat enige om, at denne fortjeneste skulle være selvangivet af selskabet og beskattet i regnskabsåret 2007, men at dette ikke skete.

Parterne er endvidere forsat enige om, at fortjenesten blev indsat på en deponeringskonto i BA's navn, samt at beløbet senere blev indbetalt til G1/G2-koncernen som delvis betaling for to lejligheder i ...5, og at der i den forbindelse blev tinglyst et betinget skøde, hvor BA stod som ejer af de to lejligheder.

Det fremgår af det betingede skøde underskrevet af BA den 18. juni 2007 vedrørende de to lejligheder, at BA er køber af disse. Det fremgår af indholdet af H1.1 ApS' årsrapporter for 2007 og 2008, at de to lejligheder ikke er nævnt i ledelsesberetningerne, hvor selskabets øvrige ejendomme er nævnt. Det lægges til grund, at BA i refusionsopgørelsen, som er underskrevet af ham den 6. juli 2008 og angår de to lejligheder samt en anden ejendom, efter ordlyden er oprindelig part i begge handler, ligesom han har underskrevet både for H1.1 ApS og personligt.

Herefter, og idet hverken BA eller H1.1 ApS inden for rimelig tid rettede den påståede fejl i det betingede skøde og tingbogen, men tværtimod ved videresalget af lejlighederne lod BA stå som kreditor i henhold til sælgerpantebrevene, finder landsretten, at det ikke er godtgjort, det var en fejl, når det betingede skøde blev tinglyst med BA som ejer. Det kan ikke føre til et andet resultat, at det betingede skøde ca. 9 måneder efter tinglysningen blev aflyst med tilbagebetaling af tinglysningsafgiften til følge. Der er herved tillige lagt vægt på, at BA under sin forklaring for landsretten først forklarede, at han stod som ejer på det betingede skøde, fordi han overvejede at købe lejlighederne personligt, mens han senere ændrede forklaring til, at det var en fejl, at han stod på skødet.

Herefter og af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at A ikke har godtgjort, at fortjenesten er forblevet i H1.1 ApS. Det kan ikke føre til et andet resultat, at de pantebreve, hvor BA stod som kreditor, er indgået i en pantebrevshandel, hvor H1.1 ApS benyttede pantebrevene som betaling. Der er herved lagt vægt på, at det hverken i offentlige registre eller ved fremlæggelse af selskabets bogføring er muligt at følge pengestrømmene og ejendomstransaktionerne fra tidspunktet for overførelsen af fortjenesten fra BA's deponeringskonto til G1/G2-koncernen og indtil salget af de pantebreve, hvor BA stod som kreditor.

Med disse bemærkninger stadfæster landsretten byrettens dom.

A skal i sagsomkostninger for landsretten betale 250.000 kr. Beløbet omfatter rimelige udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, A, betale 250.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.