Dato for udgivelse
30 mar 2015 11:50
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
07 okt 2014 11:38
SKM-nummer
SKM2015.229.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
6. afdeling, S-2393-14
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf
Emneord
Straf, fængsel, betinget, elektronisk, udstyr
Resumé

T var tiltalt for som direktør i et selskab for perioden 1. april 2011 - 31. september 2011 at have undladt at angive størrelsen af selskabets udgående og indgående moms, for perioden 1. oktober 2011 - 31. december 2011 at have afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med selskabets momsangivelser og for perioden 1. januar 2012 - 31. marts 2012 at have undladt at angive størrelsen af selskabets udgående og indgående moms. Han havde derved unddraget for 5.433.065 kr. i moms i alt. Selskabet handlede med elektronisk udstyr.

T påstod frifindelse.

Byretten frifandt T. Selvom T blev registreret som direktør, var det ikke ham der stod for driften, som hovedsagelig blev varetaget af en anden. T havde således intet at gøre med selskabets handler, og det var heller ikke ham, der havde foretaget momsangivelserne.

Landsretten fandt T skyldig i momssvig. T kunne ikke have været helt uvidende om det passerede, men havde accepteret risikoen for, at selskabet blev drevet med ham som direktør uden at reglerne om afregning af moms blev fulgt. Selskabet var blevet oprettet med T som direktør, T var i banken og fik en bankkonto han kunne disponere over og selskabet fik hjemmeadresse hos ham. T holdt sig ikke helt ude af selskabet, men stillede spørgsmål og fik forelagt enkelte udenlandske fakturaer, ligesom T talte med et par leverandører. T idømtes fængsel i 1 år og 6 måneder, men blev gjort betinget under henvisning til T's beskedne rolle i selskabet og til, at T ikke aktivt har medvirket i gerningsindholdet. T blev tillige idømt en tillægsbøde på 5.425.000 kr. samt at skulle betale erstatning til SKAT på 5.433.065 kr.

Reference(r)

Straffeloven § 289
Momsloven § 81

Henvisning

-

Appelliste

Østre Landsrets dom af 7. oktober 2014, 6. afdeling, nr. S-2393-14

Parter 

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Henrik Karl Nielsen, besk.) 

Afsagt af landsretsdommerne

Finn Morten Andersen, Mikael Sjöberg og Niels Fenger (kst.) med domsmænd

..........................................................

Byrettens dom af 26. august 2014, nr. 1186/2014

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 31. januar 2014. Berigtiget anklageskrift er modtaget den 14. marts 2014.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.,

ved for i perioden fra den 1. april 2011 til den 31. september 2011, som direktør i den momsregistreringspligtige virksomhed G1 ApS, CVR-nr. ..., med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have undladt at angive størrelsen af selskabets udgående og indgående afgift, hvorved statskassen blev unddraget moms for 2.499.390 kr.

2.               

straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved for perioden fra den 1. oktober 2011 til den 31. december 2011, som direktør i den momsregistreringspligtige virksomhed G1 ApS, CVR-nr. ..., med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav et momstilsvar på 8.553 kr. selv om momstilsvaret rettelig var 2.017.165 kr., hvorved statskassen blev unddraget moms for 2.008.612 kr.

3.

straffelovens § 289, jf. momsloves § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. 57, stk. 1, 1. pkt.,

ved for perioden fra den 1. januar 2012 til den 31. marts 2012, som direktør i den momsregistreringspligtige virksomhed G1 ApS, CVR-nr. ..., med forsæt til at unddrage statskassen afgift, at have undladt at angive størrelsen af selskabets udgående og indgående afgift, hvorved statskassen blev unddraget moms for 925.063 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf og tillægsbøde på 5.425.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

SKAT har påstået, at tiltalte skal betale 5.433.065 kr. i erstatning.

Beløbet er opgjort således: [ikke gengivet i dommen.red.SKAT]

Tiltalte har påstået frifindelse.

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen i sagen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnet V.1. Forklaringerne gengives ikke, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 4, jf. § 712, stk. 1.

[Forklaringerne er gengivet i tilknyttet bilag.red.SKAT]

Oplysningerne i sagen

Parterne er enige om, at G1 ApS har handlet elektronisk udstyr, blandt andet således at der er købt udstyr i udlandet uden moms og videresolgt udstyr i Danmark med tillæg af moms, og at momsen ikke er afregnet til SKAT, hvorved der i alt er unddraget moms for 5.441.618 kr. i perioden omfattet af anklageskriftet, jf. sagens bilag 26-05-01, side 0.

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold blandt andet forklaret, at han er alenefar til en dreng på 13 år, og at han lever af bistandshjælp.

Rettens begrundelse og afgørelse

forhold 1 til 3

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at tiltalte blev registreret som direktør i selskabet G1 ApS, men at han ikke stod for driften, som hovedsagelig blev varetaget af RJ. Tiltalte havde således intet at gøre med selskabets handler, og det er heller ikke ham, der har foretaget momsangivelserne.

Uanset at tiltalte var direktør i selskabet G1 ApS, finder retten det herefter ikke bevist, at tiltalte vidste eller bestemt måtte formode, at selskabets momsangivelser ikke var korrekte. Herefter frifindes tiltalte.

Den nedlagte erstatningspåstand tages efter retsformandens bestemmelse ikke til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t 

Tiltalte T frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

......................................................................

Østre Landsrets dom af 7. oktober 2014, 6. afdeling, nr. S-2393-14

Byrettens dom af 26. august 2014 (1186/2014) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet.

T har påstået stadfæstelse.

Forklaringer 

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte, der har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Den i byretten af vidnet V.1 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke drøftede jobbeskrivelse med RJ. I begyndelsen skulle de bare have det op at køre.

De fakturaer, han har set og de kontakter, han selv har stået for, har været hen mod slutningen af forløbet. Han talte en enkelt gang i telefon med MK fra G2 og et par gange med en medarbejder hos G3 Holding BV i Holland. Samtalerne med sidstnævnte foregik på engelsk. Til at begynde med troede han, at RJ havde styr på momsen. De havde ikke aftalt, hvem der skulle oplyse SKAT om momsen. Det hele var meget løst. Det virkede ikke mistænksomt. Der var langt mellem de handler, han fik kendskab til, og derfor troede han, at den skyldige moms udgjorde et meget ringe beløb. Han fik lidt henholdende svar, men de viste ham efter anmodning enkelte fakturaer, så han kunne se beløbene. Han så, at beløbene gik ind på bankkontoen. På et tidspunkt viste RJ ham, at han havde betalt ca. 8.000 kr. i moms. Det har nok været oktober, november 2011. Det var store fakturaer, han fik at se, men som sagt troede han, at der blev svaret moms i udlandet. Det er ham, der med sin underskrift har bekræftet en leverance i et dokument med teksten Confirmation Acceptance of Stock. RJ kom med dokumentet, som han underskrev uden at forstå indholdet. Det er ikke ham, der har oplyst SKAT om beløbene til SKAT i sagens bilag 52-01-18, side 6 og side 5.

Under den første samtale med V.1 fra SKAT stak han en løgn. Han var godt klar over, at noget var galt, men han anede ikke omfanget. Det var for at trække tiden eller redde trådene. Han ringede til SKAT, da han opdagede, at RJ var involveret i G4. Han fik et symbolsk beløb i løn. Han affandt sig med det, fordi der efter det oplyste ikke var nogen særlig aktivitet i begyndelsen. Han undrede sig ikke over sin rolle. Han troede, at han med tiden skulle sættes mere ind i det hele. RJ henviste til tiltaltes sprogkundskaber og regnskabsindsigt, og han troede selv, at han kunne udfylde rollen. Det lå vel i luften, at han skulle stå for momsen, men så blev han syg. Han har ikke haft Nemid, så han har ikke været i stand til at gå nærmere ind i G1´s forhold.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at virksomheden G1 ApS blev oprettet med tiltalte som direktør. Tiltalte var endvidere i banken og fik en bankkonto, som han kunne disponere over, og virksomheden fik hjemadresse hos ham, men i øvrigt blev tiltalte holdt uden for virksomhedens forhold, herunder indberetningen af moms til SKAT. Tiltalte holdt sig ikke helt ude af selskabet, men stillede spørgsmål og fik forelagt enkelte udenlandske fakturaer, ligesom tiltalte talte med et par leverandører. Flere af de svar tiltalte fik fra selskabets reelle stifter, RJ, var ifølge tiltalte henholdende, og generelt måtte tiltalte efterspørge oplysninger om selskabets forhold.

Efter sin egen forklaring og i kraft af sin stilling og de dispositioner, som tiltalte foretog på selskabets vegne, kan tiltalte ikke have været helt uvidende om det passerede, men har accepteret risikoen for, at selskabet blev drevet med ham som direktør uden, at reglerne om afregning af moms blev fulgt. Tiltalte anses herefter for skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder. Under henvisning til tiltaltes beskedne rolle i selskabet og til, at tiltalte ikke aktivt har medvirket i gerningsindholdet, skal fængselsstraffen ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, der er angivet nedenfor.

Herudover idømmes tiltalte i medfør af straffelovens § 50, stk. 2 en tillægsbøde på 5.425.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Efter de juridiske dommeres bestemmelse, skal tiltalte endvidere betale erstatning med 5.433.065 kr. til SKAT.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom ændres, således at T straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.

Fængselsstraffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte inden for en prøvetid på 2 år fra endelig dom ikke begår strafbart forhold.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 5.425.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

..........................................................

Bilag

Ifølge retsbogen er der i Byretten afgivet følgende

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen den 26. august 2014 afgivet følgende forklaringer:

Tiltalte T, forklarede, at han er udlært glarmester. Han har været lidt håndværker. På et tidspunkt var han selvstændig med en vognmandsvirksomhed. Han har arbejdet lidt med pladeselskab og bookingbureau, men ellers har det mest været som håndværker og skraldemand, han har beskæftiget sig.

Han har været direktør i G1. Han havde mødt RJ efter ikke at have set ham i mange år. RJ havde fortalt, at han var i gang med at skulle sælge nogle Iphones og Ipads og havde spurgt, om det var noget tiltalte kunne være interesseret i. I starten var der ikke tale om, at han skulle stå som direktør, men det var kommet frem senere. Tiltalte troede, at det var en ærlig forretning, sådan som RJ havde forklaret det, så han sagde ja til at sætte sin underskrift derpå. Han blev der på direktør i G1. Der var ingen kontrakt med en jobbeskrivelse. Han er ordblind, så han kan ikke formulere papirerne, men han kan tale en del sprog og er ret god matematisk, så i starten havde det lydt som om, han skulle tage sig af regnskabet, selv om han næsten aldrig kom til at se noget. Der var ikke nogle ansatte i firmaet. Det var tiltalte og RJ, og så var der en anden mand, som han så nogle gange, men som han ikke vidste hvad hed.

Konkret har han ikke lavet særlig mange opgaver i selskabet, udover at tage nogle telefoner og hæve nogle penge i banken, når han blev bedt om det. Han har oprettet bankkontoerne. I starten fik han at vide, at der var minusmoms, så hver gang tiltalte rykkede for det fik han at vide, at der var minusmoms, og at RJ havde styr på det. Minusmons betyder når man har udgifter større end indtægterne. Da tiltalte tidligere havde startet op som selvstændig vognmand, vidste han godt, at man ikke tjente penge det første stykke tid. RJ havde sagt, at der var en negativ moms i balancen.

Tiltalte havde fået at vide, at formålet med selskabet var salg af Iphones, Ipads og andet elektronik. Tiltalte havde set en enkelt eller to Iphones og en Ipad. Han har ikke set nogle paller med Iphones eller Ipads.

Han har set noget på netbank vedrørende de konti, han havde oprettet, men han havde ikke fået alle bilagene, så det var svært for tiltalte at finde ud af om der var positiv moms eller negativ moms. Han fandt først ud af det, da de skulle til at lave momsregnskab, og G4 var stukket af med nogle af pengene. I første omgang troede han kun det var 2.500.000 kr., der var i underskud, som G4 var stukket af med. G4 var også et selskab, RJ stod bagved. I første omgang havde tiltalte prøvet at melde G4, men havde så fundet ud af, at det var RJ, der stod bag selskabet. Første gang havde tiltalte fået sagt en løgn til Told og SKAT, og tiltalte var blevet fanget i, at han ikke havde styr på det.

Foreholdt fra bilag 02-01-04 under punktet "bankforbindelse" forklarede tiltalte, at han mener at have kendt en RS, men han har ikke haft noget med det her at gøre. Han ved ikke, hvorfor G1´s bankforbindelse står anført som en konto tilhørende G5, han har ikke haft noget med det at gøre.

Foreholdt fra bilag 02-01-04, side 2, forklarede tiltalte, at det godt kan passe, at han indtrådte som direktør den 29. marts 2011. Direktøren før ham - VK - har tiltalte aldrig mødt eller set. Han har heller ikke hørt om ham. Det eneste tiltalte fik at vide var, at det var et tomt selskab, og at der ikke var nogle problemer. Han har ikke så meget forstand på selve selskabskonstruktionen.

Først var de placeret inde på ...1, og da der ikke var råd til huslejen på grund af alt det minusmoms, rykkede de hjem til tiltalte personligt.

Forespurgt hvor alle mobiltelefonerne var placeret, forklarede tiltalte, at - som han har forstået det efterfølgende - var der tale om mere eller mindre direkte transaktioner, hvor de har givet et tilbud, og de er blevet kørt direkte til dem. Tiltalte havde ikke hørt om noget lager. De havde sagt, at den måde, de gjorde det på, var, når kunden havde sagt, han ville have noget, blev det leveret direkte til kunden fra leverandøren. Man fandt kunden først og kørte det direkte dertil. Man havde fået et eller andet tilbud på en vare et eller andet sted, givet tilbud ud til nogle kunder, og dem der svarede, at de gerne ville have det, blev det leveret direkte til.

Tiltalte havde tænkt over, at de var et mellemled og havde også spurgt ind til det. I starten kunne han ikke se, hvor meget negativ moms, der var, da han hverken fik faktura eller bilag. Der var lavet en e-mail konto, som RJ havde med sig på en lille lap-top. Når han fik at vide, at der var negativ moms, og han ikke hørte fra banker, anede han ikke uråd. Nogle af handlerne havde han ikke hørt om før nu.

Tiltalte forklarede, at de havde F1-bank og F2-bank. De konti, der blev oprettet i selskabets navn, var nogle, han havde oprettet. RJ sad ude i bilen og ventede, mens tiltalte gik ind i banken og oprettede en konto.

Foreholdt fra bilag 24-03-01, side 11-12, forklarede tiltalte, at det er hans underskrift på bilaget. Det var dem, han satte, da han var inde og oprette kontoen.

Foreholdt fra bilag 26-05-01, forklarede tiltalte, at han ikke har hørt om G6 Trading. Han havde hørt noget om Play Station 3 på et tidspunkt. Han har ikke været ude hos G6 Trading eller aftalt handler med dem. Han ved ikke, om det var RJ eller den anden person, der lavede handlerne med dem. Han har hørt navnet G2. Han har siddet på en restaurant på ..., hvor der var nogle henne og tale med RJ og den anden person om en handel, men han kan ikke sige, om det var G2, men han tror det. Tiltalte har ikke talt med G2. Han har vist talt med direktøren MK en enkelt gang i telefonen, hvor han skulle lægge en besked videre. Tiltalte har ikke set MK personligt.

Normalt sagde de, at han skulle tage telefoner og ordne regnskaber. Han nåede først at blive mistænksom til sidst.

I starten havde de sagt, at det var tiltalte, der skulle stå for momsindberetning, men de første to gange havde de sagt, at der var negativ moms, så det havde de klaret, og tredje gang var det vist ikke særlig meget, så den havde de også styr på, da de kunne gøre det over nem-id. Firmaet havde nem-id, og RJ havde en kode dertil. Det var ikke tiltaltes personlige nem-id kort, det var et nem-id kort til selskabet, som tiltalte havde fået i forbindelse med oprettelse af bankkonto, og den fik RJ, da han skulle lave nogle af transaktionerne i forbindelse med handlerne.

Foreholdt fra bilag 26-05-01, side 5, forklarede tiltalte, at han ikke har udfærdiget den faktura. Det må være RJ eller hvem han har været sammen med. Tiltalte havde kun set en brøkdel af fakturaerne for at holde ham ved ilden, så han kunne se, at der var gået en handel igennem. Til sidst havde han råbt og skreget af dem og havde så fået kastet det hele i hovedet med besked på, at han selv kunne ordne regnskabet.

Tiltalte mener, at han bad RJ om en oversigt over, hvad der var handlet i forbindelse med den første momsindberetning, men han fik aldrig en. Han husker ikke, hvad RJ´s undskyldning var.

Vedrørende varer, som er solgt videre, f.eks. til G6 Trading, forklarede tiltalte, at han har hørt nogle navne på nogle leverandører, men han kan ikke huske dem i dag. Han har kun hørt om udenlandske leverandører.

Foreholdt fra bilag 26-05-02, side 15, forklarede tiltalte, at han har hørt navnet G3 Holding BV. Det var i slutningen af perioden, lige før det hele kollapsede. Han fik at vide, at det var en af deres leverandører.

De fakturaer, de fik fra leverandørerne, nåede han heller ikke at se, da det var negativ moms de første par gange, og han begyndte først at rykke for det, da de nærmede sig årsregnskabet. Han troede på RJ.

Tiltalte følte, at han lavede for lidt og rykkede for mere arbejde. Han havde taget telefoner og givet telefonbeskeder videre, vist også et par stykker fra G3 Holding. De havde sagt til ham, at det kun var i opstartsfasen, der ikke var så meget arbejde til ham, men at de ville få meget mere brug for ham, når selskabet kom op at køre.

Aftalen hed, at han skulle have lidt over 20.000 kr. i løn, når selskabet kom op og køre, men det nåede de aldrig. Han fik 10.000 kr. engang imellem i løn, han havde vist fået 80.000 kr. i alt. Han ville have fået mere i kontanthjælp.

Foreholdt fra bilag 26-05-02, side 16-17, forklarede tiltalte, at det er hans underskrift på, at de har modtaget 1879 Sony Play Station. Han har aldrig set varerne. Han kan godt læse dansk, men han kan ikke selv formulere sig. Han var kommet og havde sagt at for at kunne handle videre med selskabet, skulle de have en underskrift og maile det derned. Han sagde, at det var noget med salg af Play Station. Tiltalte skrev der på under.

Foreholdt fra bilag 26-05-02, side 18, forklarede tiltalte, at han ikke havde stået for kontooverførslen. Det må være RJ eller ham den anden, der har stået for den. Han har kun set ham den anden et par gange sammen med RJ, men han havde på fornemmelsen, at de var tætte forretningsforbindelser. Han har måske set ham 7-8 gange. Han husker ikke, hvad han hed. Han mener, at han havde sagt, at han hed TS. Han talte tit i telefon, vist med nogle forretningsforbindelser, når tiltalte så ham.

Tiltalte havde ikke angivet noget til SKAT i forbindelse med momsregnskab, da han havde fået at vide, at det havde de klaret, og at det først var årsregnskabet, han skulle skrive under på.

Foreholdt fra bilag 52-01-18, side 6, sammenholdt med bilag 02-01-04, side 3, forklarede tiltalte vedrørende de foreløbige ansættelser, SKAT havde sat, at han mener, at han så den sidste, de havde sendt. Han var gået hen og havde spurgt, om der var styr på det. RJ havde sagt, at det havde han styr på.

Foreholdt fra bilag 52-01-18, side 3 og 4, forklarede tiltalte, at den mailkonto havde han næsten ikke adgang til. Det var først til sidst, han fik adgang til den. Det var ikke ham, der havde ført mailkorrespondancen med MK. Det siger ham ikke noget. Han ved ikke, om det er RJ eller en anden person, der har benyttet mailkontoen, men det var RJ, der havde oprettet mailkontoen. Det var RJ, der havde passwordet til den, han fik det først til sidst. Han havde skrevet en mail på et tidspunkt til V.1 fra Told og SKAT, men det er den eneste person, han husker at have skrevet til.

Foreholdt fra bilag 02-01-04, side 5-9, forklarede tiltalte, at det passer meget godt, at han havde talt i telefon med V.1 omkring den 1. februar. V.1 kunne ikke få momsen til at hænge sammen og ringede derfor til tiltalte. Tiltalte havde fået at vide, at pengene var røget til G4, og at de ikke ville få deres penge derfra. Tiltalte vidste slet ikke, at beløbet var så stort på det tidspunkt, så han havde regnet med, at hvis de fik deres 2.500.000 kr. fra G4, så var det 1.800.000 - 1.900.000 kr. af dem, der skulle gå til SKAT. V.1 fik stillet tiltalte nogle spørgsmål, som han ikke kunne svare på. Kort tid efter fandt tiltalte ud af, at RJ var med i G4 på en eller anden måde og ringede tilbage til V.1 og forklarede ham, at han ikke havde vidst noget som helst om det. V.1 havde sagt, at det havde han kunne mærke allerede første gang, han spurgte tiltalte om nogle ting, og at han godt havde været klar over, at tiltalte havde løjet for ham første gang. Tiltalte havde lagt kortene på bordet og sendt al dokumentation og fakturaer, som han havde kunne få fat i, til V.1.

På det her tidspunkt var han klar over, at der var noget galt. Han kunne ikke finde hoved eller hale i det. Han var blevet snydt. Han var begyndt at blive mistænksom kort tid inden, pengene forsvandt til G4. De kom tættere og tættere på årsregnskabet, og der kom dummere og dommere svar, og pludselig forsvandt pengene. Så var han klar over, at der var noget galt. Han var blevet rådet til at melde det, og det havde han gjort. Han mener, at det var efter, han havde meldt det, han blev kontaktet af V.1. Han havde forklaret V.1, at G4 var løbet med de penge, som SKAT skulle have. V.1 havde sagt, at sådan kunne han ikke forstå regnskabet, for det skulle være meget større. Tiltalte blev derpå endnu mere mistænksom og desperat. Han tog efterfølgende computeren, de havde skrevet mails på, fra bilen, uden at de lagde mærke til det. Han havde fået fat i alle papirerne. Han fik fat i RJ, der sagde, at det ikke passede, at det var langt større. Tiltalte var nu klar over, at der var et eller andet helt galt. Tiltalte fik at vide, at RJ også var med i G4, og at der var en kvinde med et udenlandsk navn, der stod for G4. Han ringede derpå tilbage til V.1 og forklarede ham situationen. Han troede, at hvis han fik de 2.500.000 kr. tilbage fra G4, kunne han dække Told og SKAT og have et lille overskud.

Foreholdt fra bilag 52-01-18, side 1-2, forklarede tiltalte, at han ikke kan huske, om han har skrevet mailen af 27. februar, men han har skrevet noget i den stil, så det kan godt passe, at det er ham, der har skrevet den.

Tiltalte havde kendt RJ for en del år tilbage og så havde de mødt hinanden igen i indre by, hvor de havde sat sig ned og havde snakket sammen. RJ havde været sammen med en anden herre. Tiltalte husker ikke, hvem han selv var sammen med. De havde talt om, hvad de havde gået og lavet, og tiltalte havde fortalt, at han havde rejst noget og været i udlandet noget tid og talte en del sprog. RJ havde spurgt, om det så var noget for tiltalte, at de kunne sælge nogle I-phones sammen.

Forespurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han havde skrevet under på nogle papirer, som blev sendt ind, vedrørende hans tiltræden som direktør. Han kan ikke sige, hvornår han har underskrevet papirerne.

De havde talt om samarbejdet første gang i december 2010 og så havde det stille og roligt udviklet sig. Det kunne godt passe, at det var et års tid, samarbejdet havde varet.

Tiltalte ved ikke, hvem der ejede anparterne i G1 ApS.

Tiltalte fik at vide, at det med moms og regnskaber var noget som RJ og den anden person klarede. Der var ikke nogle ansat til det. Når RJ sagde noget, sagde han altid "de", og tiltalte gik ud fra, at det var RJ og den anden person.

Tiltalte havde forstået på RJ, at han, udover G1, også havde gang i noget i udlandet, men han vidste ikke hvad.

Tiltalte fik at vide, at det ikke var nødvendigt med en revisor, før de skulle lave årsregnskabet, men at de skulle til at finde en.

Foreholdt fra bilag 26-05-02, side 1, forklarede tiltalte, at han havde hørt G3 Holding BV et par enkelte gange, men det var først mod slutningen, at han fandt ud af, at det lå i Holland. Tiltalte har ikke undersøgt noget vedrørende moms i andre EU-lande. Så vidt han ved, har G1 ikke haft kunderelationer udenfor EU.

Vidnet, V.1, SKAT, forklarede, at han er ansat ved SKAT. De opdagede hen over sommeren og efteråret 2011, at der foregik noget svindel med handel af mobiltelefoner og Play Stations gennem nogle selskaber, der købte varerne i udlandet, og de selskaber i Danmark afregnede ikke momsen i forbindelse med videresalget af de pågældende varer.

Foreholdt fra bilag 02-01, side 1, forklarede tiltalte, at de angav nogle skraldespandsselskaber i forbindelse med svindlen. Deres grundlag for at sætte det sammen til en anmeldelse var, at de pågældende selskaber havde de samme leverandører i udlandet, og det er dem, der er anført i bilaget. Ved at være ude og besøge selskabernes kunder, kunne de konstatere, at det var de samme personer, der gik igen ved handlerne. Det var TS, som de kunne konstatere var direktør i et af de udenlandske selskaber, der leverede til selskaberne i Danmark. De stødte også på nogle andre navne, som var direktører i de selskaber, som ikke afregnede momsen. Et af de selskaber er G1. Det var T, der var direktør i G1. Der har været nogle momsperioder, hvor momsen ikke har været indberettet.

Foreholdt fra bilag 52-01-18, side 6, forklarede vidnet, at "efterangivelse" betyder, hvis der kommer en angivelse ind til SKAT, og man laver en korrektion til den angivelse, så hedder det en efterangivelse. Det kan enten være på SKATs foranledning eller på virksomhedens foranledning.

Foreholdt fra bilag 52-01-18, side 4, forklarede vidnet, at han har haft kontakt med MK fra G2. SKAT havde konstateret, at G2 A/S aftog varer fra blandt andet G1 og andre i komplekset, og derfor besøgte de selskabet og aftalte med MK, at han kontaktede dem hver måned og indberettede nye leverandører, der var til G2. De leverandører var stråmandsselskaber. G2 var sidste led i momskarrussellen. MK indberettede for december, at selskabet havde købt fra G1. Vidnet kontaktede der på MK telefonisk i forbindelse med, at han konstaterede, at G1 ikke afregnede moms. Han fortalte MK, at han ikke kunne handle med selskabet mere, da firmaet ikke afregnede momsen. Vidnet sendte efterfølgende mailen til MK. MK kontaktede efterfølgende vidnet og spurgte, om han måtte videregive mailen til T. Begrundelsen for at han kontaktede MK var for at fortælle ham, at han ikke skulle handle med G1, og hvis han fortsatte med det, ville han være i ond tro, og SKAT kunne så nægte fradrag for den moms efterfølgende, hvis han stadig handlede med selskabet.

De havde skrevet til G1 i oktober 2011 og bedt om regnskabsmateriale for selskabet, men der var ingen reaktion. Han var derpå blevet mistænksom. De havde også været på uanmeldt besøg på G1´s adresse på ...1 i september 2011. Der havde kun været en postkasse med navn på adressen.

Foreholdt fra bilag 02.01.04, side 5, forklarede vidnet, at han havde skrevet telefonnotaterne. I februar 2012 kontaktede T vidnet og fortalte, at han havde været syg og ikke havde kunne sende angivelser ind og forklarede, hvordan der handles gennem selskabet. T bad om udsættelse og fik det. Der blev efterfølgende sendt nogle momsangivelser ind til SKAT på mail fra T. De kunne se, at momsangivelserne ikke var rigtige, og T lovede at kigge på det og sendte derpå en opgørelse ind med nogle angivelser på, hvordan det rigtigt skulle se ud sammen med noget bogføringsmateriale, hvor der manglede cifre og kommaer, og SKAT kunne ikke få det til at hænge sammen. T nævnte på et tidspunkt, at selskabet skyldte lidt under 100.000 kr., men det passede slet ikke med de angivelser, der var sendt ind.

For at forsøge at stoppe selskabets aktiviteter, sendte SKAT et brev ud og bad om sikkerhedsstillelse på selskabet, for at selskabet kunne fortsætte deres drift. T nævnte på et tidspunkt, at selskabet manglede nogle bilag fra en leverandør i Holland. T nævnte også, at han havde leveret nogle varer til et andet selskab, som han mente var stjålet af selskabet, og at han mente, at han havde penge tilbage hos selskabet. Vidnet mener, at selskabet hed G4.

De sendte brevet ud til selskabet om, at der skulle stilles sikkerhedsstillelse, da de havde konstateret, at selskabet køber varerne fra leverandørerne til en højere pris end de solgte varerne videre til. Selskabet efterlod sig dermed ingen midler til at kunne afregne momsen. De krævede derfor sikkerhedsstillelse og fik en frist på 8 dage til at stille sikkerheden.

Foreholdt at T har forklaret, at han havde lagt kortene på bordet overfor vidnet, forklarede vidnet, at han, efter de havde sendt brevet om sikkerhedsstillelse ud til selskabet, blev kontaktet af T, der fortalte, at han ville lægge kortene på bordet. Vidnet gik ud fra, at T ville fortælle, at det tidligere regnskab, og de ting han tidligere havde fortalt i deres telefonsamtaler, ikke var korrekte. T fortalte i stedet, at det var en anden person, der hed KJ, der havde foretaget handlerne, og at T også havde været i banken og underskrive dokumenter på vegne af KJ, og at han er ordblind og derfor ikke har kunne have noget med handlerne at gøre.

Afregistreringen af T som direktør skete ved, at selskabet gik i likvidation, og så skete der automatisk afmeldelse af direktøren. Selskabet er i dag opløst.

Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet, at SKAT sendte brev ud i oktober 2011 med anmodning om regnskabsmateriale for selskabet. T kontaktede første gang vidnet i februar 2012 og fortalte, at han havde været syg og ikke havde set brevet samt at adressen på ...1 var ophørt. I forbindelse med at T havde haft kontakt med MK fra G2 omkring at SKAT havde bedt G2 stoppe handel med G1, havde T fået vidnets kontaktoplysninger.

De fandt frem til de selskaber, G1 havde handlet med, i forbindelse med kontrol hos G1´s kunder, hvor de der kunne se, hvem kundernes leverandører havde været og var i den forbindelse stødt på G1.

Selskabet G4 er et dansk selskab. Det er også et selskab, der har skiftet direktør ofte. Han ved, at KJ også har været inde over det selskab.

På det tidspunkt, hvor de talte med T, havde de ikke opgjort et endeligt krav. Deres første reaktion, da de fandt ud af, at selskabet solgte varer til underpris, var at få stoppet selskabet, så det ikke kunne fortsætte sin drift, også i forbindelse med at man afmelder dem for moms, så deres leverandører fra andre EU-lande, da momsnummeret så bliver afmeldt, og de stoppede den videre skade fremadrettet.

De har aldrig set noget regnskabsmateriale vedrørende G1 og dermed ikke set nogle fakturaer, der er udstedt til G4 eller andet, der kunne indikere, at der kunne være noget samhandel.

De ser ind imellem selskaber, der ikke kan betale moms, fordi de har penge til gode hos andre selskaber. Hvis kravet består, har man mulighed for at lave transport i et krav. SKAT har mulighed for at gå til vedkommende kunde og sige, at de kun med frigørende virkning kan indbetale beløbet til SKAT.

T fortalte på et tidspunkt, at han havde fået en ven til at hjælpe sig med at lave noget bogføring og mailede i den forbindelse noget til vidnet, men det var i det, der manglede cifre, punktummer og kommaer, og de kunne slet ikke se, hvilke beløb der passede til hvad.

Kontoudtogene har SKAT modtaget fra bankerne.

Omkring sine personlige forhold forklarede tiltalte, T, at han i dag er alenefar på kontanthjælp. Han bor i .... Han er i aktivering på et nyttejob. Hans søn er 13 år og bor hos tiltalte. Efter G1 har han ikke haft arbejde, men på grund af sygdom har han ikke fået noget.

Han føler selv, at han har forsøgt at svare SKAT så godt han kunne. Han havde sendt alle bankudtog og fakturaer til SKAT. Han havde også ringet til SKAT og fortalt, at han havde fået fat i computeren, hvorpå SKAT havde sendt politiet hen og hente den. Han havde også fået passwordet til firmaets e-mail konto og til tiltaltes private e-mail konto.