Skatterådet genoptog ekstraordinært 2006-vurderingen på en ejendom, der var udlagt til offentlige formål i en byplanvedtægt. Vedtægten havde ikke bestemmelser om bebyggelsesgraden, men kommuneplanens rammer fastsatte en maksimal bebyggelse af ejendommen på 60%.  Ejendommen skulle vurderes efter etagemeterprincippet og der var ved vurderingen anvendt en bebyggelsesprocent på 150. 

Skatterådet nedsatte grundværdien. idet der trods indsigelse fra repræsentanten ikke ændredes på skønnet over etagemeterprisen.  Ved 2006-vurderingen havde ejendommen en betydelig negativ forskelsværdi.  Skatterådet forhøjede ejendomsværdien  og ansatte  dækningsafgiftspligtig forskelsværdi.

Ændringen blev tillagt skattemæssig virkning fra og med 16. marts 2009.

Bekendtgørelse af skatteforvaltnings-loven, § 33, stk. 3, jf. lov nr. 925 af 18-09-2012 § 3 stk. 10.
Vurderingsloven, LBK nr. 1067 af 30-08-2013 § 13,

Bekendtgørelse af skatteforvaltnings-loven, LBK nr. 175 af 23-02-2011 § 33, stk. 3, jf. lov nr. 925 af 18-09-2012 § 3 stk. 10.
Bekendtgørelse af vurderingsloven, LBK nr. 1067 af 30-08-2013 § 13..

Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit H.A.3.

Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit H.A.3.2.2.3.