Østre Landsrets dom af 23. juni 2014, 7. afdeling nr. S-1655-13
Parter
Anklagemyndigheden
mod
1) T1
(advokat Finn Bachmann, besk.)
2) T2
(advokat Anders Németh, besk.)
3) T3
(advokat Michael Harms, besk.)
4) T4
(advokat Helle Rørbæk, besk.)
Afsagt af landsdommerne
Karen Hald, Birgitte Grønborg Juul og Thomas Verner Jørgensen (kst.) med domsmænd
Byrettens dom af 25. april 2013, nr. 15-2597/2013
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 25. februar 2013 og berigtiget ved hovedforhandlingens begyndelse.
T1, T2, T4 og T3 er tiltalt for
1.
T1
T2
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.,
ved for perioden 10. juni 2011 til 30. marts 2012, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter aftale og fælles forståelse, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, T1 som direktør og ejer af virksomheden H1 ApS, CVR nr. ...71, adresse ...1, og T2 som den reelle daglige leder af samme virksomhed, at have undladt at angive virksomhedens udgående- og indgående moms korrekt, hvorved statskassen blev unddraget moms med i alt 5.031.691 kr.
2.
T1
T2
overtrædelse af straffelovens § 289 jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,
ved i perioden 10. juni 2011 til 31. maj 2012, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter aftale og fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, T1 som direktør og ejer af virksomheden H1 ApS, CVR nr. ...71, adresse ...1, og T2 som den reelle daglige leder af samme virksomhed, at have undladt at opfylde pligten til at indeholde A-skat, hvorved det offentlige blev unddraget A-skat med i alt 16.326.454 kr.
3.
T1
T2
overtrædelse af straffelovens § 289 jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,
ved i perioden 10. juni 2011 til 31. maj 2012, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter aftale og fælles forståelse, med forsæt til at unddrage statskassen skat i form af AM-bidrag, T1 som direktør og ejer af virksomheden H1 ApS, CVR nr. ...71, adresse ...1 og T2 som den reelle daglige leder af samme virksomhed, at have undladt at opfylde pligten til at indeholde af AM-bidrag, hvorved det offentlige blev unddraget skat i form af AM-bidrag med i alt 2.581.257 kr.
4.
T1
T2
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. straffelovens § 21,
ved for perioden 1. april 2012 til 7. juni 2012, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter aftale og fælles forståelse, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, T1 som direktør og ejer af virksomheden H1 ApS, CVR nr. ...71, adresse ...1 og T2 som den reelle daglige leder af samme virksomhed, at have haft til hensigt at undlade at angive virksomhedens udgående- og indgående moms korrekt, hvorved statskassen ville være blevet unddraget moms med i alt 1.152.073 kr., hvilket forehavende mislykkedes, da H1 ApS den 7. juni 2012 blev erklæret konkurs.
5.
T1
T2
overtrædelse af straffelovens § 289 jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 21,
ved i perioden 1. juni 2012 til 7. juni 2012, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter aftale og fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, T1 som direktør og ejer af virksomheden H1 ApS, CVR nr. ...71, adresse ...1 og T2 som den reelle daglige leder af samme virksomhed, at have haft til hensigt at undlade at opfylde pligten til at indeholde af A-skat, hvorved det offentlige ville være blevet unddraget A-skat med i alt 433.565 kr., hvilket forehavende mislykkedes, da H1 ApS den 7. juni 2012 blev erklæret konkurs.
6.
T1
T2
overtrædelse af straffelovens § 289 jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 21,
ved i perioden 1. juni 2012 til 7. juni 2012, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter aftale og fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige skat i form af AM-bidrag, T1 som direktør og ejer af virksomheden H1 ApS, CVR nr. ...71, adresse ...1 og T2 som den reelle daglige leder af samme virksomhed, at have haft til hensigt at undlade at opfylde pligten til at indeholde af AM-bidrag, hvorved det offentlige ville være blevet unddraget skat i form af AM-bidrag med i alt 68.547 kr., hvilket forehavende mislykkedes, da H1 ApS den 7. juni 2012 blev erklæret konkurs.
7.
T4
T1
T2
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt.,
ved for perioden 1. maj 2012 til 30. juni 2012, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter aftale og fælles forståelse, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, T4 som direktør for virksomheden H2 ApS, CVR nr. ...89, adresse ...2 og T1 og T2 som reelle daglige ledere af samme virksomhed, at have undladt at angive virksomhedens udgående- og indgående moms korrekt, hvorved statskassen blev unddraget moms med i alt 455.781 kr.
8.
T4
T1
T2
overtrædelse af straffelovens § 289 jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,
ved i perioden 1. maj 2012 til 30. juli 2012, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter aftale og fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige A-skat, T4 som direktør for virksomheden H2 ApS, CVR nr. ...89, adresse ...2 og T1 og T2 som de reelle daglige ledere af samme virksomhed, at have undladt at opfylde pligten til at indeholde af A-skat, hvorved det offentlige blev unddraget A-skat med i alt 2.682.114 kr.
9.
T4
T1
T2
overtrædelse af straffelovens § 289 jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,
ved i perioden 1. maj 2012 til 30. juli 2012 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter aftale og fælles forståelse, med forsæt til at unddrage statskassen skat i form af AM-bidrag, T4 som direktør for virksomheden H2 ApS, CVR nr. ...89, adresse ...2, og T1 og T2 som de reelle daglige ledere af samme virksomhed, at have undladt at opfylde pligten til at indeholde AM-bidrag, hvorved det offentlige blev unddraget skat i form af AM-bidrag med i alt 424.049 kr.
10.
T3
T1
T2
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. straffelovens § 21,
ved for perioden 1. juli 2012 til 23. oktober 2012, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter aftale og fælles forståelse, med forsæt til at unddrage statskassen afgift, T3 som direktør for virksomheden H2 ApS, CVR nr. ...22 [...89.red.SKAT], adresse ...3 og T1 og T2 som de reelle daglige ledere af samme virksomhed, at have haft til hensigt at undlade at angive virksomhedens udgående - og indgående moms korrekt, hvorved statskassen ville være blevet unddraget moms med i alt 3.153.368 kr., hvilket forehavende mislykkedes, idet de tiltalte blev anholdt den 23. oktober 2012.
11.
T3
T1
T2
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,
ved for perioden 1. august 2012 til 30. september 2012 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter aftale og fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige A-skat, T3, som direktør for virksomheden H2 ApS, CVR nr. ...89, adresse .....3 og T1 og T2 som de reelle daglige ledere af samme virksomhed, at have undladt at indeholde A-skat, hvorved det offentlige blev unddraget A-skat med i alt 3.682.436 kr.
12.
T3
T1
T2
overtrædelse af straffelovens § 289 jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1,
ved for perioden 1. august 2012 til 30. september 2012 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter aftale og fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige skat i form af AM-bidrag, T3, som direktør for virksomheden H2 ApS, CVR nr. ...89, adresse ...3, og T1 og T2 som de reelle daglige ledere af samme virksomhed, at have undladt at indeholde AM-bidrag, hvorved det offentlige blev unddraget skat i form af AM-bidrag med i alt 582.203 kr.
13.
T3
T1
T2
overtrædelse af straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 21,
ved for perioden 1. oktober 2012 til 24. oktober 2012 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter aftale og fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige A-skat, T3, som direktør og ejer af virksomheden H2 ApS, CVR nr. ...89, adresse ...3, og T1 og T2 som de reelle daglige ledere af samme virksomhed, at have haft til hensigt at undlade at indeholde A-skat, hvorved det offentlige ville være blevet unddraget A-skat med i alt 2.504.521 kr., hvilket forehavende mislykkedes, da de tiltalte blev anholdt den 23. oktober 2012.
14.
T3
T1
T2
overtrædelse af straffelovens § 289 jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 21,
ved for perioden 1. oktober 2012 til 24. oktober 2012 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i forening og efter aftale og fælles forståelse, med forsæt til at unddrage det offentlige skat i form af AM-bidrag, T3, som direktør og ejer af virksomheden H2 ApS, CVR nr. ...89, adresse ...3, og T1 og T2 som de reelle daglige ledere af samme virksomhed, at have haft til hensigt at undlade at indeholde AM-bidrag, hvorved det offentlige ville være blevet unddraget skat i form af AM-bidrag med i alt 395.971 kr., hvilket forehavende mislykkedes, da de tiltalte blev anholdt den 23. oktober 2012.
15.
T1
overtrædelse af færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56 ved den 5. juni 2012 ca. kl. 14.30 at have ført personbil Nissan reg.nr. ... ad ... uden at have erhvervet kørekort.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse efter anklageskriftet.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at T1 og T2 hver straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder til 4 år og at T4 og T3 hver straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder til 2 år.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at de tiltalte idømmes tillægsbøder som følger:
T1 - samlet tillægsbøde på 36.625.000 kr.
T2 - samlet tillægsbøde på 36.625.000 kr.
T4 - samlet tillægsbøde på 3.550.000 kr.
T3 - samlet tillægsbøde på 8.300.000 kr.
Anklagemyndigheden har på vegne af SKAT nedlagt påstand om at
T1 og T2
in solidum tilpligtes at erstatte statskassen det samlede unddragende beløb i alt 31.765.985 kr. heraf in solidum med
T4 for så vidt angår et beløb på 3.561.944 kr.,
T3 for så vidt angår 4.264.639 kr.
H2 ApS under konkurs har nedlagt påstand om erstatning på 2.000.000 kr.
De tiltalte har bestridt erstatningspligten.
De tiltalte har bestridt kravets størrelse.
Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af indestående 96.714,60 kr. i F1-bank, 1 Ipad mrk. Apple, 1 bærbar computer mrk. ACER, 1 bærbar computer mrk. Alienware, 1 bærbar computer mrk. ACER, 1 bærbar computer mrk. Packard Bell, 1 Iphone, 1 bærbar computer mrk. Emachines og 1 Iphone hos de tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.
De tiltalte har nægtet sig skyldige.
T1 har erkendt sig skyldig i forhold 15.
T1 har påstået frifindelse for forhold 1-14 og domfældelse i forhold 15.
T2 har påstået frifindelse.
T4 har påstået frifindelse, subsidiært en betinget dom på 1 års fængsel.
T3 har påstået at anklageskriftets forhold 10-14 afvises. T3 har henvist til, at da sagen ikke har været prøvet i det administrative klagesystem på det skattemæssige område, og der herunder ikke har været nogen høring af ham, kan forhold 10-14 ikke behandles af retten.
T3 har i øvrigt påstået frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.
Forklaringer
Tiltalte T1, har forklaret, at han var direktør for og stifter af selskabet H1 ApS. Firmaet beskæftigede sig med entreprise. Det var alt indenfor entreprisearbejde, herunder mandskabsudlejning og maskinudlejning. Der var tre ansatte i firmaet. Det var tiltalte, V.5 og LM. T2 var ikke ansat i firmaet. T2 kunne dog godt være en af dem, der havde hjulpet tiltalte med firmaet, men det ønskede tiltalte ikke at udtale sig om. NJ havde også hjulpet tiltalte. HB var også med til at hjælpe. Tiltalte ønskede ikke at oplyse, hvad det var, T2 havde hjulpet med. NJ hjalp til med småting. NJ ordnede noget og tog sig af nogle småting. HB hjalp til med bogholderiet. De fleste hjalp til uden at blive aflønnet for det. Tiltalte gav en bøf en gang imellem.
Det var tiltalte, der havde kontakten til revisor V.6. V.6 stod for momsangivelser. Det var tiltalte og V.6, der stod for A-skat og AM-bidrag.
Han kunne generere en omsætning på over 35.000.000 kr. ved at han havde to ansatte og ved at indleje resten af mandskabet.
Forespurgt om selskabet har købt for 27.000.000 kr. forklarede tiltalte, at det kan han ikke svare på. Han lejede mandskab hos V.2. Det fungerede godt. Tiltalte var ny i den branche, så han måtte prøve sig frem. Tiltalte ville gerne på sigt kunne købe sine egne maskiner, så han ikke skulle leje dem. Hovedparten af pengene gik til betaling af leje af mandskab hos V.2 og leje af maskiner.
Når tiltalte skulle leje mandskab af V.2, ringede tiltalte til V.2 og oplyste, hvad han skulle bruge af folk og i hvor mange dage, han skulle bruge dem. Somme tider kom V.2 forbi og talte med tiltalte om de forskellige opgaver. Det var blandt andet V.5, der førte tilsyn med de mænd, der så blev sendt ud på byggepladser. Det var ofte til store byggeopgaver. Det var ikke tiltalte, der førte tilsyn. Tiltalte modtog opgørelse over det timetal, der var anvendt af mandskabet enten ved at modtage timesedler eller ved, at det på anden måde var skrevet ned. Det var blandt andet HB, der hjalp til med det. Det var tiltalte selv, der opgjorde timetal for de mænd, han havde lejet. Det var ikke tiltalte, der udbetalte løn til de folk, som tiltalte lejede af V.2. Det var V.2, der udbetalte deres løn.
Det var meget forskelligt, hvor mange mænd tiltalte lejede hos V.2 ad gangen. Det kunne f.eks. være 9, 20, 25 eller 30 mænd.
Anklageren foreholdt tiltalte, at politiet har aflyttet tiltaltes telefon og, at der ikke har været en eneste samtale mellem tiltalte og V.2, hvor tiltalte har lejet folk af V.2. Tiltalte forklarede hertil, at han havde flere telefoner. Der kom tit støv og vand i telefonen på byggepladsen. Tiltalte stod tit i en akut situation, hvor han så havde været nødt til at købe et taletidskort, og derfor ringede han tit fra nye numre.
Når tiltalte skulle betale for det mandskab, han havde lejet, udstedte han selv en faktura til brug for sit eget bogholderi.
Foreholdt skattemappe, bilag 27-0 og 27-1, fakturaer fra G1 Byg (ejet af V.2), forklarede tiltalte, at det er fakturaer, som tiltalte selv har udstedt i V.2´s navn. V.2 fik kopi af fakturaerne.
V.2 ville gerne have sine fakturaer udbetalt kontant i Euro, så tiltalte betalte altid V.2 kontant i Euro.
Foreholdt skattemappe, bilag 27-4 og 27-5, fakturaer fra G1 Byg til H1 ApS, med samme fakturanumre, forklarede tiltalte, at han ikke umiddelbart kunne svare på, hvorfor der er to forskellige beløb og arbejdssteder på de to fakturaer med samme fakturanumre.
V.2 talte selv med sine folk, og han noterede selv ned, hvor mange timer hans folk var lejet ud, så V.2 kunne sagtens kontrollere, at han ikke blev snydt.
De 33.000.000 kr., som der er blevet hævet på H1 ApS konto, er blandt andet gået til at betale V.2 kontant for leje af hans folk. Grunden til at tiltalte overførte penge til vekselbureauerne var, at V.2 gerne ville have sine penge i Euro, og det passede tiltalte fint, da han på grund af lovgivningen ikke altid kunne få lov at hæve så store beløb i bankerne, som V.2 skulle have.
Tiltalte kom med en kuffert med penge til V.2. Når tiltalte havde afleveret penge til V.2, skrev V.2 under på en kvittering, som tiltalte havde lavet, hvorpå der stod, at V.2 havde modtaget beløbet.
Foreholdt mappe 5, bilag 52-27-2, kvitteringer, forklarede tiltalte, at det er kvitteringer, som tiltalte selv har skrevet. Sommetider fik han hjælp til at lave kvitteringerne. Det var ikke V.2, der lavede kvitteringerne. V.2 skrev dem bare under. Tiltalte huskede ikke, hvordan det var, at han havde holdt regnskab med, hvilke fakturaer, der hørte til hvilke kvitteringer.
Tiltalte havde hæftet med i sin bil, når han kørte rundt. V.2 fik altid en kopi af kvitteringer. Tiltalte glemte somme tider at tage kvitteringerne ud af hæftet, når V.2 havde kvitteret på dem.
Foreholdt mappe 5, bilag 52-322-2, kvitteringer, forklarede tiltalte, at det var meningen, at V.2 skulle have kopi af dem, når V.2 havde skrevet under på dem, men tiltalte fik ikke altid hevet kopierne ud til V.2.
Foreholdt mappe 3, bilag 38-30- 1, opgørelse udarbejdet af SKAT, og forespurgt, hvordan det hænger sammen, at der var en omsætning i virksomheden H1 ApS på 35.000.000 kr. og kvitteringer for kontante betalinger på 42.000.000 kr., forklarede tiltalte, at V.6 kan svare på det.
Tiltalte forklarede, at når der er skrevet under på kvitteringer for 42.000.000 kr., så er der også kontante betalinger for 42.000.000 kr. i firmaet.
Det var tiltalte og andre, der hjalp tiltalte i H1 ApS, der udstedte fakturaer og kvitteringer for G1 Byg.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at samme fakturanr. i skattemappe, bilag 27.4 og 27.5, kan være kommet ind ved en fejl, da der var flere personer, der hjalp med det samme arbejde.
Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at grunden til at alle beløbene på kvitteringerne er i danske kroner, selv om tiltalte har oplyst, at V.2 ville have pengene i Euro var, at det bare faldt tiltalte naturligt ind, at skrive beløbene i danske kroner.
Tiltalte har mødt V.2 gennem byggebranchen. De har talt sammen, når de har mødt hinanden. Tiltalte kender ikke andre, der har benyttet G1 Byg til at leje mandskab igennem. V.2 havde ikke altid styr på sagerne, men tingene fungerede. Tiltalte var ikke klar over, hvordan V.2 ledede og fordelte arbejdet i sit firma.
Forespurgt hvorfor V.2 ikke selv udstedte fakturaer og kvitteringer, forklarede tiltalte, at V.2 arbejdede meget sporadisk. Tiltalte har ikke kommentarer til, hvordan V.2 drev virksomhed, eller om V.2 skulle have haft eller har et stofmisbrug.
Foreholdt ekstrakt 1, side 84, telefonsamtale af 20. august 2012, kl. 11.34, forklarede tiltalte, at han ikke ved, om det er ham og V.2, der taler på båndet. Han husker godt, at han og V.2 på et tidspunkt har haft en samtale, hvor V.2 fortalte tiltalte, at han var blevet syg.
Foreholdt samme ekstrakt, side 88, nederst, forklarede tiltalte, at han ikke husker, at V.2 skulle have sagt noget om, at I ved da også, hvad der er skrevet under på.
Tiltalte har haft kontakt til V.2 igen efter, at H1 ApS blev erklæret konkurs.
Grunden til, at H1 ApS indgav en egenkonkurs begæring, var, at SKAT ikke gav tiltalte en chance. De havde låst kontoen, så tiltalte ikke kunne købe mandskab.
Foreholdt at der ikke var indgivet momsregnskab, forklarede tiltalte, at ifølge tiltaltes revisor, så var alle tingene i orden i firmaet.
Foreholdt ekstrakt 1, side 40, telefonsamtale af 31. juli 2012, forklarede tiltalte, at det godt kan lyde som om, det er tiltalte, der taler på båndet. Han kunne dog ikke høre, hvem det var, han talte med. Tiltalte huskede ikke samtalen.
Tiltalte forklarede til den afspillede telefonsamtale (ekstrakt 1, side 21), at han ikke helt husker samtalen. Han havde vist hjulpet T4 med at finde ejendommen. Tiltalte vejledte og rådede bare T4 i, hvad han selv ville have gjort, hvis det var tiltaltes firma. Tiltalte instruerede ikke T4.
Tiltalte forklarede til den afspillede telefonsamtale (ekstrakt 1, telefonsamtale af 5. juni 2012 kl. 16.51), at det godt kan passe, at han var med, men han mindes ikke at have hentet penge sammen med T4.
Tiltalte forklarede hertil (ekstrakt 1, side 66, sms-beskeder af 16. juli 2012 kl. 14.36, 14.37 og kl. 14.40), at han ikke har haft noget med lønudbetalinger til T4 at gøre.
Tiltalte forklarede vedrørende H2 ApS, at hans relation til selskabet er, at T4 flere gange havde brug for hjælp med firmaet. Tiltalte vejledte T4 i forhold til at komme i gang med firmaet. Det er rigtigt, at tiltalte mødtes med T4 og T2 på en cafe. Tiltalte bor lige overfor T4. T4 havde udvist interesse for at starte et firma. Der blev ikke talt om, at tiltalte og T2 skulle drive firmaet. Tiltalte var meget påvirket af det, der var sket med H1 ApS, og af at to af hans børn ikke havde det så godt. Tiltalte var ikke involveret i driften af H2 ApS. Tiltalte var god til at være der og til at hjælpe til, når der var behov for det, men han var ikke ansat i virksomheden. Tiltalte fik ikke løn for den rådgivning han gav.
Foreholdt ekstrakt 1, side 28, telefonsamtale af 31. maj 2012 kl. 12.45, forklarede tiltalte, at det er ham, der taler på båndet. Han taler med HB, som var en slags bogholder i H1 ApS. Tiltalte husker ikke, hvorfor han sagde til HB, at hun ikke skulle tale om kontrakterne. Han havde nok gang i noget andet.
Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 1, side 30 bilag, telefonsamtale af 4. juni 2012 k1. 16.41, og forklarede hertil, at det er ham, der taler på båndet, men han ved ikke, hvad samtalen drejer sig om. Han husker ikke, hvorfor de skulle have T4 med ind til byen.
Foreholdt ekstrakt 1, side 51, telefonsamtale af 18. juni 2012 kl. 08.08, forklarede tiltalte, at det er ham, der taler på båndet. Han ville hjælpe T4 med H2 ApS. Tiltalte savnede at være på arbejde, så han ville gerne hjælpe T4 med hans firma. Tiltalte husker ikke, hvor de mænd, der blev talt om, var fra. Tiltalte disponerede ikke over H2 ApS´s mandskab.
Foreholdt ekstrakt 1, side 61, telefonsamtale af 5. juli 2012, kl. 16.16, forklarede tiltalte, at det er ham, der taler på båndet. Han husker ikke, hvem det var han talte om på båndet. Han husker ikke, om det var HB samtalen drejede sig om. Tiltalte husker ikke at have skældt HB ud. Tiltalte kunne ikke komme det nærmere.
Tiltalte forklarede adspurgt af sin forsvarer, at han har kendt HB i et par år.
Foreholdt ekstrakt 1, side 68, telefonsamtale af 20. juli 2012 kl. 10.47, og afhørt af anklageren, forklarede tiltalte, at det er ham, der taler på båndet. Det de taler om, er 10.000 kr. som T4 skulle låne af tiltalte. Det er ikke løn til T4. Tiltalte sad ikke på kontoret, da samtalen fandt sted. Han sad hos en kammerat, som boede lige ved siden af kontoret.
Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 1, side 72, telefonsamtale af 30. juli 2012 kl. 14.16 og telefonsamtale af 30. juli 2012 kl. 17.40, og forklarede hertil, at han ikke husker noget omkring disse samtaler. Der var nogle problemer med banken på et tidspunkt.
Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 1, side 74, telefonsamtale af 30. juli, kl. 18.07, og forklarede hertil, at det er ham, der taler på båndet. Det er rigtigt, at tiltalte var sammen med T4 den dag. De sad bare og fik en kop kaffe og sad og kiggede på nogle papirer. T4 misforstod tit ting, så tiltalte hjalp T4 med at fortolke de ting, der stod i brevene.
Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 1, side 71, telefonsamtale af 20. juli 2012 kl. 20.22, og forklarede hertil, at det er ham, der taler på båndet. Han husker ikke, om det var T4, de talte om, eller om det var en anden kammerat til tiltalte, som også hedder T4.
Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 1, side 79, nederst, telefonsamtale af 1. august 2012, kl. 10.19, og forklarede hertil, at det er ham, der taler på båndet, men han husker ikke nærmere, hvad samtalen drejede sig om. Tiltalte ved ikke, hvad "en stang" er. Tiltalte ringede ikke til T4 for at sige til ham, at han ikke skulle være direktør for H2 ApS mere.
Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 1, side 80, telefonsamtale af 2. august 2012 kl. 22.37, og forklarede hertil, at han ikke ved hvem det er, der bliver talt om i samtalen.
Tiltalte forklarede (foreholdt ekstrakt 2, side 26, telefonsamtale af 24. august 2012 kl. 10.13), at han ikke husker samtalen.
Tiltalte forklarede (foreholdt ekstrakt 2, side 24, telefonsamtale af 11. juli 2012 kl. 11.19), at han ikke husker samtalen.
Tiltalte T2, har forklaret, at hans relation til selskabet H1 ApS var, at han fungerede som en form for kørende sælger. Han skulle skaffe kunder. Tiltalte ønskede ikke at udtale sig om, hvorvidt han deltog i driften.
Tiltalte oplyste, at hans mobiltelefonnummer er ...28.
Anklageren foreholdt tiltalte ekstrakt 2, side 13, telefonsamtale af 13. maj 2012 kl. 21.38.45. Tiltalte oplyste, at han ikke ønskede at kommentere samtalen, før han havde talt med sin advokat.
Foreholdt side 14 i samme ekstrakt forklarede tiltalte, at han ikke ønskede at kommentere samtalen, før han havde talt med sin advokat.
Tiltalte oplyste, at han ikke ønskede at svare på flere spørgsmål i dag.
Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 1, side 40, telefonsamtale af 31. juli 2012 og forespurgt, hvem der taler sammen. Tiltalte forklarede, at det godt kan passe, at det er tiltalte og T1, der taler sammen på båndet. Det var bare snak. Han havde fået en kurator på sagen. Tiltalte husker ikke, hvad der var så sjovt. De talte om, at det var topmålet af frækhed fra SKATs side, at de havde låst kontoen. Tiltale og T1 var kede af konkursen.
Tiltaltes rolle i H1 ApS var, at han var en slags salgskonsulent. Han skulle skaffe kunder og sørge for, at der kom noget omsætning. Han skulle skaffe opgaver. Det var ikke tiltalte, der havde med mandskabet at gøre. Tiltaltes opgave var, at køre rundt og pleje kunderne.
Foreholdt ekstrakt 2, side 1, telefonsamtale af 9. april 2012 kl. 17.32, forklarede tiltalte, at det er ham, der taler på båndet. Det er NJ, han taler med. Når tiltalte kom ud til kunderne, sagde de f.eks. "vi skal bruge 5 mand" og så ringede tiltalte ind og sagde, at der skulle bruges 5 mand. Det var det eneste, han havde med det at gøre.
Foreholdt ekstrakt 2, side 2, telefonsamtale af 9. april 2012 kl. 18.22, forklarede tiltalte, at det er tiltalte og NJ, der taler sammen på båndet. De folk, som de taler om på båndet, var V.2´s folk. Tiltalte kendte ikke folkene. Tiltalte havde ikke med folkene at gøre.
Foreholdt ekstrakt 2, side 4, telefonsamtale af 9. april 2012, kl. 14.11, forklarede tiltalte, at det er tiltalte, der taler på båndet. Det var en kunde, der ringede og havde brug for nogle folk, og så ringede tiltalte til NJ og sagde, at der skulle bruges så og så mange folk til en opgave. Tiltalte går ud fra, at NJ herefter ringede videre til V.2.
Tiltalte havde ikke noget med betalinger til G1 Byg at gøre. På et tidspunkt var tiltalte måske med til at aflevere penge til V.2. Det var vist på ...4.
Deres momsregnskab blev ikke lavet til tiden, da deres revisor "sejlede" lidt i det. De skulle have styr på deres bogholderi. Pengene var betalt og de havde brug for kvitteringer til momsregnskabet. Det var derfor de tog til V.2 på ...4.
De kunne godt udbetale penge til V.2 uden at han kvitterede for modtagelsen, og så kvitterede han bare på en masse kvitteringer næste gang de sås.
Foreholdt ekstrakt 1, side 8, nederst, telefonsamtale af 25. april 2012 kl. 12.28, forklarede tiltalte, at det er tiltalte, der taler på båndet. Han taler med HB, som var en dame, der hjalp engang imellem. Tiltalte var ikke inde over det med kvitteringerne. Tiltalte hjalp bare T1 med det, da han ikke havde så meget forstand på det papirmæssige i firmaet. Revisoren havde sagt til tiltalte, hvordan det skulle laves.
Foreholdt ekstrakt 1, side 17, nederst, telefonsamtale af 2. maj 2012, kl. 10.42, forklarede tiltalte, at det er tiltalte, der taler på båndet. Han taler med HB. Tiltalte huskede ikke samtalen. Han huskede heller ikke, at han skulle have sagt til HB, at det skulle se ud som om, det var en mand, der havde skrevet det.
Foreholdt ekstrakt 1, side 18, nederst, SMS-besked, forklarede tiltalte, at han ikke husker, om han mødtes med V.2. Tiltalte mødtes nogen gange med V.2, for at V.2 kunne skrive under på dags dato kvitteringerne.
Tiltalte havde ikke så meget med V.2 at gøre. De har mødtes et par gange blandt andet på ...4.
Foreholdt ekstrakt 1, side 4, telefonsamtale af 24. april 2012, kl. 12.09 forklarede tiltalte, telefonnr. ...28 er tiltaltes telefonnummer. Det er ikke tiltalte, der taler på båndet. Det er V.2, der taler. T1 havde på et tidspunkt opdaget, at V.2´s firma var lukket ned. Det må det ikke være, så længe H1 ApS skulle fakturere til G1 Byg. Derfor havde tiltalte sagt til V.2, at han skulle se at få åbnet sit firma igen. Derfor ringer V.2 til SKAT fra tiltaltes telefon.
Foreholdt ekstrakt 1, side 9, telefonsamtale af 25. april 2012 kl. 12.39, forklarede tiltalte, at det er tiltalte, der taler på båndet. Tiltalte huskede ikke, hvorfor han ringede og udgav sig for at være V.2. V.2 kunne ikke rigtig finde ud af det med momsen, så derfor hjalp tiltalte ham. Tiltalte havde ikke mere styr på G1 Byg end V.2 selv havde. Tiltalte huskede ikke historien.
Foreholdt ekstrakt 1, side 32, telefonsamtale af 5. juni 2012 kl. 17.51, forklarede tiltalte, at det er tiltalte, der taler på båndet. Tiltalte taler med V.2. T1 skulle aflevere nogle penge til V.2. T1 blev stoppet i sin bil, og pengene blev konfiskeret. Tiltalte huskede ikke den periode særlig godt. Der skete så meget lige der. Tiltalte ved ikke, hvad V.2 mente, da han sagde "jeg lukker ned for lortet".
Forespurgt om der er betalt bonus til V.2, forklarede tiltalte, at når man i byggebranchen får en entreprise, og hvis den bliver udført hurtigere end aftalt, så får man som regel en bonus. Så det godt være, at V.2 har fået en bonus på et tidspunkt.
Foreholdt ekstrakt 1, side 76, telefonsamtale af 31. juli 2012 kl. 19.24, forklarede tiltalte, at det lyder som tiltalte, der taler på båndet. Tiltalte kunne ikke høre, om det var V.2, han talte med, men det kan godt passe, at det var ham. Det, de talte om med bonussen, var vist, at V.2 mente, at han skulle have haft den noget før.
Foreholdt ekstrakt 1, side 35, nederst, telefonsamtale af 6. juni 2012 kl. 19.50, forklarede tiltalte, at det er tiltalte, der taler på båndet. Han taler med en der hedder AL. Grunden til at han omtaler firmaet som "vi" er, at han lige havde scoret AL, så han skulle jo gøre sig interessant.
Foreholdt samme samtale, side 38, lige efter midten forklarede tiltalte, at han ikke rigtig kan høre, hvad der bliver sagt. Aktiviteterne i H1 ApS var blevet lukket ned, da firmaet blev erklæret konkurs.
Foreholdt ekstrakt 1, side 49, telefonsamtale af 12. juni 2012 kl. 13.14, forklarede tiltalte, at det er tiltalte, der taler på båndet. Han talte med et firma, der hedder G3. Der var ved en fejl blevet sendt nogle fakturaer til G3, hvor der stod H1 ApS på. Der skulle have stået H2 ApS på fakturaerne. Det var vedrørende arbejde udført i H2 ApS. Det var en fejl, der var sket.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at tiltalte ikke var en del af ledelsen i H1 ApS. Det var ikke tiltalte, der lejede mandskab. Tiltalte solgte varen. Tiltalte var hos kunder.
Tiltalte forklarede til den afspillede telefonsamtale (ekstrakt 1, side 19, telefonsamtale af 3. maj 2012, kl. 11.08) at det er ham og T4, der taler på båndet. Grunden til at de ikke kunne tale var, at tiltalte kørte bil og desuden ikke havde tid til at tale. Det er korrekt, at det var tiltalte, der havde sagt til T4, hvilken revisor han skulle bruge.
Tiltalte forklarede til den afspillede telefonsamtale (ekstrakt 1, side 21, telefonsamtale af 11. maj 2012 kl. 10.52), at de penge, der skulle sættes ind og overføres handlede om kunder. Det var penge fra kunderne, der skulle overføres til kontoen i selskabet.
Tiltalte forklarede til den afspillede telefonsamtale, at det er ham, der taler på båndet. Han ville have T4 til at gøre banken opmærksom på, at de skulle bruge pengene med det samme, så der kunne komme styr på tingene.
Tiltalte forklarede til den afspillede telefonsamtale (ekstrakt 1, side 23, telefonsamtale af 14. maj 2012 kl. 08.26), at det er ham, der taler på båndet. Han husker ikke samtalen, men det må have handlet om at få pengene fri. De skulle bruge pengene til regninger, lønninger og underleverandører.
Adspurgt af advokat LD forklarede tiltalte, at det godt kunne have været en bil, de skulle købe for pengene. De har på et tidspunkt købt en bil.
Tiltalte forklarede til den afspillede telefonsamtale (ekstrakt 1, side 23, telefonsamtale af 14. maj 2012 kl. 10.20), at det var 40.000 kr., der skulle hæves. Der var kaos på det tidspunkt, da firmaet lige var startet op.
Tiltalte forklarede til den afspillede telefonsamtale (ekstrakt 1, side 32, telefonsamtale af 5. juni 2012 kl. 16.51), at han ikke husker samtalen.
Tiltalte forklarede til den afspillede telefonsamtale (ekstrakt 1, side 59, nederst, telefonsamtale af 4. juli 2012 kl. 11.09), at maximumbeløbet på kontoen var nået, og de havde brug for, at der skulle overføres flere penge. Pengene var til lønninger og regninger. Tiltalte husker ikke i detaljer, hvad pengene skulle bruges til.
Tiltalte forklarede til den afspillede telefonsamtale (ekstrakt 1, side 50, telefonsamtale af 13. juni 2012 kl. 10.47), at det på et tidspunkt blev besluttet, at de skulle stoppe med at bruge underleverandører, og så "stjal" de i stedet de folk, som underleverandørerne havde. De hyrede dem ind. T4 var involveret i beslutningen om, hvem der skulle ansættes. Det var ikke tiltaltes beslutning alene. T4 var jo firmaets direktør.
Tiltalte forklarede til den afspillede telefonsamtale (ekstrakt 1, side 27, telefonsamtale af 25. maj 2012 kl. 10.37), at det er rigtigt, at han havde adgang til selskabets konto. Det var der flere på kontoret, der havde. Tiltalte var ikke ansat i firmaet på det tidspunkt. Han husker ikke helt, hvornår han blev ansat. Tiltalte blev ansat af T3. Tiltalte blev ansat som sælger.
Tiltalte forklarede hertil (ekstrakt 1, side 66, sms-beskeder af 16. juli 2012 kl. 14.36, k1.14.37 og kl. 14.40), at T4 hele tiden ringede, fordi han manglede penge. Derfor fik tiltalte T1 til at hjælpe med at forklare T4, at han kun kunne få acontobeløb. T1 har ikke haft noget med lønudbetalinger at gøre.
Tiltalte forklarede til den afspillede telefonsamtale (ekstrakt 1, side 82, telefonsamtale af 6. august 2012 kl. 20.50), at der var kaos på det tidspunkt. Der arbejdede en person i firmaet, der var tilknyttet rockermiljøet. Den pågældende røg ud. De ville ikke have rockere ansat i firmaet.
Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 1, side 28, telefonsamtale af 31. maj 2012 kl. 12.47, og forklarede hertil, at han ikke husker, hvad samtalen drejede sig om. Han erindrer ingenting om den samtale. Der var ikke grund til, at HB ikke kunne tale over telefonen.
Tiltalte forklarede til den afspillede telefonsamtale (ekstrakt 1, side 61, telefonsamtale af 5. juli 2012 kl. 16.16), at han ikke husker den pågældende samtale, men hvis det havde været en skideballe til HB, så havde den sikkert været fortjent. Hun var ikke særlig kompetent til sit arbejde. Det var nok T1, der hjalp med at give HB en skideballe. Tiltalte var meget sur.
Tiltalte forklarede til de afspillede telefonsamtaler (ekstrakt 1, side 72, telefonsamtale af 30. juli 2012 kl. 14.16 og telefonsamtale af 30. juli 2012 kl. 17.40), at de vedrørte banken.
Hvis man ville overføre større beløb, skulle det over sikkerhedsafdelingen, og det er ikke nemt at tale med de folk. Tiltalte talte meget med T1 om dette. Tiltalte regnede også med, at T1 skulle være med på et senere tidspunkt.
Tiltalte forklarede til den afspillede telefonsamtale (ekstrakt 1, side 74, telefonsamtale af 30. juli 2012, kl. 18.07), at T1 var involveret på den måde, at han hjalp til, når der var brug for det. T1 var ikke med i firmaet.
Tiltalte forklarede til den afspillede telefonsamtale (ekstrakt 1, side 71, telefonsamtale af 20. juli 2012 kl. 20.22), at det sikker bare var "lalle-snak". Han husker ikke samtalen. Hvis T4 bad om hjælp til at starte et firma, så var han nødt til at gøre, som tiltalte sagde, for ellers ville det gå galt. Tiltalte ville ikke have et dårligt ry hos kunderne på grund af T4, så derfor skulle T4 gøre, som tiltalte sagde, da T4 ikke havde forstand på at drive virksomhed.
Tiltalte forklarede til den afspillede telefonsamtale (ekstrakt 1, side 79, telefonsamtale af 1. august 2012 kl. 10.19), at det handlede om, at deres bogholderi slet ikke var blevet ført ordentligt. Tiltalte var rasende på det tidspunkt. Han ved ikke, hvorfor det var T1, der ringede til T4 med denne besked.
Tiltalte forklarede til den afspillede telefonsamtale (ekstrakt 1, side 80, telefonsamtale af 2. august 2012 kl. 22.37), at der var meget rod i firmaet på det tidspunkt. De var nødt til at få T4 til at forstå alvoren i at have et firma. Tiltalte ville ikke have et dårligt ry hos kunderne, hvis firmaet kom til at gå dårligt. Det var ikke tiltaltes firma. Tiltalte ville gerne senere være partner i firmaet.
Tiltalte forklarede vedrørende H2 ApS, at hans funktion i selskabet var at pleje kunderne. Tiltalte var ikke meget med i H2 ApS i starten. Tiltalte havde en meget syg kæreste. Tiltalte var ikke ansat i firmaet i starten. Det blev han først senere.
T4 havde spurgt T1, om han kunne hjælpe T4 med at starte en virksomhed op, og T1 havde sagt til T4, at han kunne spørge tiltalte, da tiltalte har forstand på den slags.
Det var T4, der tog kontakt til advokat R2, sådan som tiltalte husker det. Det var tiltalte, der lånte T4 penge til at starte H2 ApS op. Tiltale kunne ikke selv blive direktør i firmaet, da han havde en meget syg kæreste på det tidspunkt, som han var nødt til at passe, samt da tiltalte heller ikke kunne stifte et selskab, da han skylder SKAT penge.
Det var HB, T4´s kæreste, der stod for fakturaerne til kunderne, og det var V.5, der stod for at hyre folk til de forskellige opgaver i H2 ApS. Tiltalte fandt ikke folk til firmaet. Tiltalte havde kun sporadisk kontakt til folkene.
Det var tiltalte, der havde kontakten til revisoren i starten, da tiltalte skulle lære T4 op. Tiltalte mener at kunne huske, at T4 har været med ude hos revisoren, men det siger T4, at han ikke har, så det kan godt være, at tiltalte tager fejl.
Det var HB og revisoren, der stod for at angive moms, A-skat og AM-bidrag. Tiltalte var ikke klar over, at der ikke var blevet betalt skat og moms. Tiltalte var meget væk på det tidspunkt, så han havde ikke føling med, hvad HB og revisoren lavede.
Det var nogle gange tiltalte, der stod for overførslerne til vekselbureauerne. Tiltalte havde adgang til selskabets konti. Tiltalte ved ikke, hvem der ellers stod for det. Tiltalte ved ikke, hvordan underleverandørerne fik deres penge.
Det er rigtigt, at der på et tidspunkt opstod problemer med banken. Det var fordi, der var en begrænsning på, hvad man kunne overføre. Grænsen var 1.000.000 kr. T4 ringede til banken og bad om, at der måtte overføres mere. Banken ringede til T4 og bad om at få oplysninger om baggrunden herfor.
Forespurgt hvorfor der var så mange kontanthævninger, oplyste tiltalte at underleverandørerne skulle have penge for de fakturaer, der var.
G2 Byg var underleverandør til H2 ApS. Tiltalte huskede ikke, hvem det var, der havde kontakten til G2 Byg. Tiltalte havde kun kontakten til kunderne. Tiltalte ringede nogle gange ind til kontoret og sagde hvor mange folk, der skulle bruges, og så var det vist NJ, V.5 eller HB, der ringede til underleverandøren og hyrede mænd.
Foreholdt at der i perioden 31. maj til 24. oktober var 17,2 mio. kr. i omsætning i H2 ApS og forespurgt, hvad der har genereret omsætningen, forklarede tiltalte, at de dels havde lejet folk ind, dels selv havde folk. Der var en stor omsætning, men en lille fortjeneste.
Foreholdt at de ansatte i perioden efter det oplyste fra SKAT havde fået 516.000 kr. i løn og forespurgt, hvorfor folkene var kort tid ansat, jf. lønindberetningerne, forklarede tiltalte, at de folk, der var ansat, arbejdede på daglejebasis. De betalte ikke løn og lejede ikke folk, når folkene var syge. De betalte kun i det omfang, der blev arbejdet.
G2 Byg hentede selv pengene, når de skulle have betaling for udlejning af folk.
Foreholdt mappe 5, bilag 52-7, dagsdatokvitteringer, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvem der har lavet dem. Det var sådan nogen revisoren forlangte, at der blev lavet. Det er en fejl, at der ikke står fakturanummer på kvitteringerne. Kvitteringerne skulle bruges til at kunne dokumentere udgifterne til underleverandørerne.
Foreholdt mappe 6, bilag 52-6, fakturaer fra G2 Byg, forklarede tiltalte, at han ikke havde noget med faktureringer at gøre, så han kender ikke noget til dem. Der burde ligge en masse timesedler fra G2 Byg også. Tiltalte ved ikke, hvorfor der ikke var nogen timesedler.
Foreholdt mappe 5, bilag 52-404, nr. 3, 4 og 5, pakkelister, forklarede tiltalte, at han aldrig har set de lister. Han genkender ikke nogen af de navne, der står på listerne. Tiltalte kender ikke folkene. Han havde ikke noget med folkene at gøre. Tiltalte er ikke bekendt med, om der er blevet udbetalt kontant løn til nogen.
Foreholdt mappe 4, bilag 52-13-1, forklarede tiltalte, at han ikke kender noget til den liste. Han har aldrig set den, og han kender ikke navnene, der står på den. V.5 ville være den rette at spørge om denne liste, da det var ham, der hyrede mænd.
Da T4 stoppede som direktør, var det T3 der blev direktør. T3 henvendte sig selv, da T4 var på vej ud af H2 ApS. T3 har været formand i G4. Grunden til at T4 ikke ville være direktør længere var blandt andet, at banken ikke ville være med mere, og at det ikke gik så godt generelt. Tiltalte ville gerne være partner i selskabet. Tiltalte syntes, at det var det en god ide, hvis T3 blev direktør, så firmaet kunne fortsætte. Det var ikke tiltalte, der foreslog, at T3 skulle overtage direktørstillingen.
T3 havde en erhvervskonto i G5 Gruppen, som de bad revisoren ændre, så den kunne bruges i H2 ApS. Det var noget sjusk fra revisorens side, at det ikke gik i orden.
Adspurgt af advokat Harms forklarede tiltalte, at revisoren hedder V.6. Hans firma hedder R1 Revision. Der var revisoren, der skulle sørge for, at der blev indberettet moms og skat.
Tiltalte var en slags sælger i H1 ApS, hvor de brugte en underleverandør, der hed G1. I H2 ApS brugte de G2 Byg som underleverandør.
Adspurgt af advokat LD forklarede tiltalte, at han ikke var klar over, om der skulle være en overdragelsesaftale mellem T4 og T3 vedrørende H2 ApS.
Anklageren foreholdt tiltalte ekstrakt 1, side 20, telefonsamtale af 3. maj 2012, kl. 11.09. Tiltalte forklarede hertil, at det er ham, der taler på båndet. Tiltalte kan godt høre på båndet, at han må have været med inde over det med revisoren. Han husker det bare ikke.
Foreholdt ekstrakt 1, side 2, telefonsamtale af 23. april 2012, kl. 19.27, forklarede tiltalte, at han kan høre, at det er T3, han taler med på båndet. Tiltalte ved ikke, hvad det er, T3 hentyder til. Tiltalte ved bare, at T3 har arbejdet for G4, hvor der havde været store problemer med sort arbejde. Tiltalte ville ikke være med til, at der var sort arbejdskraft i firmaet. De ville ikke have underleverandører. De ville have deres egne folk. Det med underleverandørerne var de ved at afvikle.
Foreholdt ekstrakt 2, side 9, telefonsamtale af 1. maj 2012 kl. 19.38, forklarede tiltalte, at det er NJ, han taler med på båndet. Tiltalte husker ikke helt grunden til, at de skulle til møde, men det var vist noget med, at der ikke var penge nok på kontoen på grund af forkert fakturering.
Foreholdt ekstrakt 2, side 9, telefonsamtale af 6. maj 2012, kl. 19.30, forklarede tiltalte, at det er ham og T3, der taler sammen på båndet. Mødet havde handlet om noget med, at de folk der var hyret via underleverandører fik at vide, at hvis de skulle arbejde for os, skulle de være på kontrakt hos os, ellers kunne de ikke arbejde for H2 ApS mere.
Foreholdt ekstrakt 1, side 6, telefonsamtale af 24. april 2012 kl. 20.09, forklarede tiltalte, at det er ham, der taler på båndet. Han taler med ZM. ZM skulle på kontrakt hos H2 ApS.
Tiltalte husker ikke, hvem ZM havde arbejdet hos tidligere. Politiet var efter alle, der arbejdede sort på det tidspunkt. Tiltalte ville beskytte ZM og give ham en kontrakt, så politiet ikke kom efter ham. Der var ikke nogen, der blev aflønnet sort hos tiltalte. Tiltalte kender ikke ZM. Han har aldrig set ham. Det kan være, at ZM havde fået tiltaltes nummer af en anden.
Foreholdt skattemappe, bilag 20-9, side 1 og 2, mappe 4, bilag 52-13-1, liste med navne, og mappe 5, bilag 52-404-3, pakkeliste, hvoraf fremgår, at ZM fremgår af pakkelisten, efter at hans lønperiode hos H2 ApS var ophørt ifølge det til SKAT oplyste, forklarede tiltalte, at det ved han ikke noget om.
Foreholdt ekstrakt 1, side 30, telefonsamtale af 5. juni 2012, kl. 18.30, forklarede tiltalte, at det er ham, der taler på båndet. Han talte med DN, som var ansat i H2 ApS. Der var mange problemer inde på den byggeplads, hvor DN var. DN var sådan en person, der gerne ville have styr på tingene, så han ville have sin kontrakt hurtigst muligt, hvis nu politiet eller SKAT skulle komme forbi.
Foreholdt ekstrakt 1, side 33, telefonsamtale af 5. juni 2012 kl. 18.30, forklarede tiltalte, at det er ham og DN der taler på båndet. Mange af de folk, de ansatte, blev ansat på pladserne, så de fleste folk vidste ikke, på hvilken adresse firmaet lå. Tiltalte ved ikke, om DN havde arbejdet hos en underleverandør, da de havde H1 ApS. DN var meget nervøs, så tiltalte sagde til ham, at han kunne gå en tur og trække vejret, indtil tiltalte kunne være der. DN havde været sygemeldt, da han var blevet opereret i hjertet.
Foreholdt ekstrakt 1, side 39, telefonsamtale af 7. juni 2012. kl. 20.47, forklarede tiltalte, at det er ham og NJ, der taler sammen på båndet. Det er rigtigt, at han bad NJ lave en kontrakt til DN fra den 2. maj. Som hovedreglen havde tiltalte ikke noget med kontrakterne at gøre, men der kan godt være enkelte tilfælde, hvor han var inde over dem.
Foreholdt skattemappe, bilag 20.1 - 20.22, oplysninger om ansatte i H2 ApS, forklarede tiltalte, at det ikke er muligt, at der har været nogen ansat på kontrakt, som har fået udbetalt løn sort. Tiltalte mente at kunne huske, at DN var mandens mellemnavn, så det kan være derfor, at man ikke kan finde ham i bilagene. Tiltalte ved ikke, hvad DN hedder til fornavn og efternavn.
Foreholdt mappe 5, bilag 52-404-3, bilag 52-404-4 side 1, bilag 52-404-5, forklarede tiltalte, at han ikke ved noget om, hvorfor DN´s navn optræder på pakkelisterne.
Foreholdt ekstrakt 1, side 42, telefonsamtale af 9. juni 2012 kl. 15.33, forklarede tiltalte, at det er ham og AL, der taler på båndet. Tiltalte ville ikke sætte AL ind i hele konceptet omkring firmaet. Det kan godt passe, at der var omkring 70 ansatte, hvis man talte de hyrede folk fra underleverandørerne med.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han lige havde scoret AL, så han ville gerne imponere hende.
Foreholdt ekstrakt 1, side, 64, telefonsamtale af 6. juli 2012, kl. 11.09, forklarede tiltalte, at det er ham, der taler på båndet. Han taler med en, der hedder SC. SC er en bekendt af tiltalte. Tiltalte husker ikke samtalen. Tiltalte har sikkert bare overdrevet, da han sagde til SC, at han skulle udbetale løn til 50 mand, så SC kunne forstå, at tiltalte ikke kunne hjælpe med et forskud til en af mændene. Tiltalte var presset.
Foreholdt ekstrakt 2, side 25, 20. august 2012, kl. 09.17, forklarede tiltalte, at det er ham, der taler med revisoren på båndet. Tiltalte husker ikke, hvorfor det var ham, der ringede til revisoren. Tiltalte kunne ikke svare på hvem "vi" var, det er bare sådan han taler. Tiltalte husker ikke samtalen. Grunden til at tiltalte var så meget med inde over var, at han havde en interesse i firmaet, da han gerne ville være partner i det.
Foreholdt ekstrakt 2, side 26, telefonsamtale af 24. august 2012 kl. 10.13, forklarede tiltalte, at det er ham, der taler på båndet. Han taler med T1. Tiltalte husker ikke samtalen og han ved ikke, hvad det skulle dreje sig om. T1 fik ikke udbetalt penge kontant.
Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 2, side 27, telefonsamtale af 6. september 2012, kl. 11.30, og forklarede, at det er ham og T1, der taler sammen på båndet. Det er rigtigt, at der var blevet betalt 102.000 kr. i A-skat.
Forespurgt om HB havde fået udbetalt løn, forklarede tiltalte, at det husker han ikke. HB havde lavet et meget dårligt stykke arbejde på det tidspunkt. Der var rod i regnskaberne. T1 var god til at give skideballer. Tiltalte er ikke særlig god til det med personale. De 170.000 kr. var, hvad HB havde kostet firmaet. Tiltalte er ikke bekendt med, at der skulle have været udbetalt kontante penge til HB.
Forholdt ekstrakt 2, side 24, telefonsamtale af 11. juli 2012, kl. 11.19, forklarede tiltalte, at det er ham og T1, der taler sammen på båndet. Tiltalte huskede ikke, hvad samtalen drejede sig om. Det kan være, at det handlede om, at T1 tidligere havde haft et firma, og der måske var en af hans tidligere kunder, der havde ringet og brokket sig.
Tiltalte T4, har til sin forklaring fra grundlovsforhør den 24. oktober 2012:
"...
Sigtede T4 forklarede, at han var direktør i H2 ApS. Han var på bistandshjælp forinden. Han snakkede med T1 om, at han var træt af at han ingen penge havde. T1 foreslog ham at starte sit eget firma. Sigtede sagde, at han ikke kendte noget til det. T1 ville derfor vende tilbage. Nogle dage efter mødtes sigtede med T1 og T2 på en cafe. T1 og T2 sagde, at han kunne starte et firma op, som de kunne køre. Sigtede spurgte, hvorfor de ikke startede det alene, og fik at vide, at det var fordi, at T2 skyldte penge til SKAT. Sigtede ville få 30.000 kr. om måneden sat ind på sin konto.
Advokatfirmaet R2 lavede papirerne. Han var med derinde to gange. Anden gang blev papirerne lavet. T2 var også med derinde. T2 havde pengene, der skulle indbetales i R2´s bank, kontant. Det drejede sig om 80.000-83.000 kr. Sigtede var i banken for at sætte pengene ind på kontoen.
Sigtede fik stiftet selskabet. Han skulle ikke lave andet end at skrive under, herunder på ansættelseskontrakter, og gå i banken for at hæve penge. T2 ringede og gav ham besked, når han skulle hæve penge. De første 2-3 uger var det ofte, næsten dagligt, han var i banken. Han hævede omkring 10.000-20.000 kr. pr. gang. Han gav pengene til T2. Han fik at vide, at pengene var til indkøb af værktøj m. m. Han syntes, det var mange penge kun til det. Han turde ikke spørge yderligere, da han var bange for at blive irettesat.
Han ved ikke, hvad T1´s rolle var, ud over at han var til stede under møderne i forbindelse med stiftelsen.
Hans kæreste, HB, hjalp på kontoret i H2 ApS og derfra har han hørt om G1 Byg. Men han har ikke mødt eller kender noget til V.2.
Der var ca. 12-15 ansatte i firmaet. Han har ikke haft kontakt til nogen af dem. Han kendte ikke de ansatte.
Han har ikke på noget tidspunkt modtaget en fuld månedsløn. En bankmand ringede og sagde, at der var noget galt med H2 ApS's konto, idet der var et meget stort flow på den. Banken ville have papirerne på det. Derfor kontaktede sigtede T2, som kontaktede revisoren. Bankmanden kontaktede efterfølgende igen sigtede og sagde, at banken ikke ville være med mere. Kontoen ville blive lukket. Sigtede sagde det til T2. Han blev efterfølgende opsagt som direktør af T2 og T1. De havde fundet en anden.
Adspurgt af den beskikkede forsvarer, advokat HJ, forklarede sigtede, at han ved ansættelser i virksomheden skulle ind på kontoret i ...5. Han kørte derind i bil. Han mener, at det altid var i ...5, at kontrakterne skulle skrives under. Sigtede læste ikke alt igennem. Han læste kun overskriften, "ansættelseskontrakt", samt navn og cpr-nr. på den pågældende. Han læste ikke selve teksten. Han var direktør i firmaet i 4 måneder. Han har kun fået et stort beløb en gang. Det var 20.000 kr., som blev sat ind på hans konto. Sigtede har af og til fået mindre beløb kontant, 500-1.500 kr.
Når sigtede hævede penge i banken, gik han hen til kassen og viste legitimation samt en blanket med firmaets navn og cvr-nr. på. Han sagde, hvilket beløb, han ville hæve. Han udfyldte ikke en blanket. T2 fik pengene. Sigtede afleverede dem på kontoret i ...5 og kørte hjem igen. Hans arbejde bestod ikke af andet end dette samt at skrive kontrakter under. Efter de første 2-3 uger, hvor han ofte var i banken, kom han kun i virksomheden ca. en gang om ugen, når T2 ringede efter ham.
Adspurgt af den for T1´s beskikkede forsvarer, advokat NM, forklarede sigtede, at han kender T1. T1 har hjulpet ham ud af et misbrug. Sigtede ved ikke, hvad T1s rolle var i firma. Han har set T1 på kontoret.
..."
forklaret, at det er korrekt, at han har forklaret sådan i grundlovsforhøret. Dog var der 20.000 kr., der var blevet overført til tiltaltes egen konto og derefter hævet fra tiltaltes egen konto. Disse penge afleverede tiltalte på kontoret til T2.
H2 ApS beskæftigede sig hovedsaglig med ... og sådan noget. T2 kunne ikke selv starte et firma op. T2 ville hjælpe tiltalte med at køre firmaet. Tiltalte skulle have løn. Tiltalte havde indtryk af, at det hele skulle køre "efter bogen". Tiltalte syntes, at han var heldig. Tiltalte har ingen erfaring med ... . Han er mekaniker. Tiltalte var direktør i firmaet, så det var ham, der skulle hæve pengene. Der var 15-17 ansatte i firmaet. Tiltalte ved ikke, hvem der fandt medarbejderne. Tiltalte skrev under på nogle ansættelseskontrakter på kontoret. T2 ringede og sagde, at kontrakterne var klar.
Foreholdt mappe 4, bilag 52-12-3, side 1, ansættelseskontrakt, forklarede tiltalte, at det er ham, der har skrevet under på kontrakten.
V.5 havde kontakten til de ansatte og kørte rundt på pladserne og holdt opsyn. NJ var også ansat i H2 ApS. Han sad på kontoret, men tiltalte ved ikke, hvad hans funktion var.
Det var HB, der skrev nogle af fakturaerne.
Forespurgt om fakturaerne blev sendt ud til kunderne, forklarede tiltalte, at det har han ikke forstand på.
Det var T2, der havde styr på moms og skat og AM-bidrag. Tiltalte havde ikke styr på dette overhovedet. Det må være T2, der havde kontakt til selskabets revisor. Tiltalte har ikke mødtes med selskabets revisor. Tiltalte husker ikke navnet på revisoren.
Det var T2 der havde det store overblik i firmaet. T1 var i firmaet en gang imellem. T1 hjalp til en gang i mellem.
Foreholdt skattemappe, bilag 11.0, side 9, forklarede tiltalte, at han fik at vide, at selskabets store omsætning var opnået i forbindelse med entreprise. Der blev lejet folk til de forskellige opgaver. Tiltalte ved ikke, hvilket firma folkene blev lejet fra. Det var T2, der fortalte tiltalte, at der blev lejet folk fra andre firmaer.
Foreholdt mappe 4, bilag 52-6-1, side 1-76, fakturaer, forklarede tiltalte, at han ikke kender noget til G2 Byg og til fakturaerne. Tiltalte ved ikke, hvad fakturaerne vedrører. Muligvis kan T2 forklare, hvad disse fakturaer drejer sig om.
Foreholdt mappe 4, bilag 52-7-1, side 1-8, dagsdatokvitteringer, forklarede tiltalte, at han har set sådan nogle før, men at han har ikke kendskab til dem. Tiltalte bor på adressen ...2.
Foreholdt mappe 5, bilag 52, 404-3, regneark, forklarede tiltalte, at han bor sammen med HB, der har arbejdet i H2 ApS. Tiltalte har ikke set sådan en liste før, og han ved ikke, hvad den drejer sig om. De ansatte fik ikke kontanter udbetalt. De blev betalt via banken. Tiltalte har ikke set, at nogen ansatte har fået kontanter udleveret i kuverter.
Foreholdt mappe 5, bilag 404-4, forklarede tiltalte, at han ikke har set denne liste før. Den siger ham overhovedet ikke noget.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han var mødtes med T1 og T2 på en cafe i ...6, da han skulle ind i firmaet. Det var ca. tre uger før at firmaet lukkede, at bankmanden ringede til tiltalte og sagde, at der var noget galt. Tiltalte havde ikke sit eget kontor i firmaet. Når han var i firmaet, var han der sammen med NJ og V.5 på det kontor, hvor de sad. Tiltalte har ikke været ude på kontoret en hel dag ad gangen. Hvis han var på kontoret, var han der maximalt et par timer ad gangen. Tiltalte fik aldrig de 30.000 kr. hver måned, som det ellers var aftalt, at han skulle have. Han har to gange fået 10.000 kr. i en kuvert, og så har han fået nogle småbeløb. Tiltalte stoppede i firmaet, fordi hans bank ikke ville være med mere. Tiltalte prøvede at få en konto i andre banker, men de ville ikke være med.
Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at T2 var der, da tiltalte stoppede i firmaet. Tiltalte husker ikke, om T1 var til stede, da tiltalte stoppede i firmaet.
Tiltalte fandt det lidt mistænkeligt, at han hele tiden skulle hæve så mange kontanter.
Da selskabet skulle stiftes, var tiltalte inde i advokat R2´s bank med 83.000 kr. i kontanter.
Tiltalte havde ikke mistanke om, at der skulle være noget galt, før banken ringede og sagde, at der var noget galt. Bankmanden ville have papirer på, hvordan firmaet kørte.
Tiltalte talte med T1 om mange ting vedrørende firmaet. T1 og T2 hjalp hinanden meget.
Adspurgt af advokat Madsen forklarede tiltalte, at han ikke ved, om T1 havde noget med firmaet at gøre. Når T1 var på kontoret, så kunne det lige så godt være for at sludre lidt, som det kunne være for at arbejde. T1 var ven med T2. T1 havde hjulpet tiltalte med at forblive clean.
Adspurgt af advokat LD forklarede tiltalte, at han satte de 83.000 kr. ind på advokat R2´s konto, da firmaet skulle startes op. Tiltalte tænkte ikke over sine forpligtelser som direktør i starten. Først da bankmanden talte om det, blev tiltalte klar over det. De 83.000 kr., som tiltalte havde med til R2, havde han fået af T2. De 80.000 kr. af beløbet skulle tilbage til firmaet og blev indsat på firmaets erhvervskonto.
Foreholdt ekstrakt 1, side 19, sms-besked af 3. maj 2012, forklarede tiltalte, at det er hans nummer. Sms´en vedrører det med R2.
Foreholdt ekstrakt 1, side 19, telefonsamtale af 3. maj 2012, kl. 11.08, forklarede tiltalte, at det er ham, der taler på båndet. Han taler med T2. Der foregik ikke noget, som der ikke skulle foregå. Det var bare en gammel vane, at han havde spurgt T2 om "de kunne snakke". Der foregik ikke noget ulovligt.
Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 1, side 21, telefonsamtale af 11. maj 2012 kl. 10.52, og forklarede hertil, at tiltalte ikke ved noget om de penge, der blev talt om på båndet.
Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 1, side 21, telefonsamtale af 11. maj 2012 kl. 10.53, og forklarede hertil, at det er ham, der taler på båndet. Han taler med T2 og T1. Det var noget med, at der gik et antal bankdage, før man kunne bruge de penge, man havde indsat ved check. Forespurgt hvorfor T1 kom til telefonen, forklarede tiltalte, at T1 var god til at instruere folk i, hvordan man kunne fremlægge ting for andre, så de kunne forstå det. T1 hjalp T2, ligesom T2 har hjulpet ham.
Adspurgt af advokat LD forklarede tiltalte, at det til sidst var gået i orden med pengene.
Tiltalte blev af anklageren foreholdt ekstrakt 1, side 23, telefonsamtale af 14. maj 2012 kl. 08.26, og forklarede hertil, at det er ham der taler på båndet. Han taler med T2. Tiltalte skulle sige, at han skulle købe en bil, for at han kunne få lov at hæve et større beløb, end man egentlig må. Tiltalte skulle reelt ikke købe en bil. Tiltalte studsede ikke over, at han skulle gå ned i banken og lyve.
Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 1, side 23, telefonsamtale af 14. maj 2012 kl. 10.20, og forklarede hertil, at det er ham, der taler på båndet. Hvis man skulle hæve mere end 30.000 kr., skulle det cleares i banken den dag og tog ind på kontoret og afleverede dem.
Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 1, side 26, telefonsamtale af 22. maj 2012 kl. 08.20, og forklarede hertil, at det er ham, der taler på båndet. Det var noget med en check, der skulle stå nogle dage i banken, inden man kunne hæve den.
Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 1, side 26, sms-besked af 22. maj 2012 kl. 08.55, og forklarede, at han hentede de 40.000 kr. den dag.
Foreholdt ekstrakt 1, side 31, midtfor, sms-besked af 5. juni 2012 kl. 09.21 og telefonsamtale af 5. juni 2012 kl. 14.53, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvad samtalen drejede sig om.
Foreholdt ekstrakt 1, side 32, telefonsamtale af 5. juni 2012 kl. 16.51, forklarede tiltalte, at de havde været inde i et vekselbureau. De skulle have nogle penge frigivet. T2 havde nok ikke tid, så det må have været derfor, at T1 var med.
Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 1, side 59, nederst, telefonsamtale af 4. juli 2012 kl. 11.09, og forklarede hertil, at det er ham og T2, der taler sammen på båndet. Det var noget med, at der var begrænsning på, hvor mange penge der måtte køre mellem de forskellige konti. Grunden til, at tiltalte skulle sige, at han ikke vidste, hvor mange penge det var, var, at det var T2, der var på netbanken.
Foreholdt ekstrakt 1, side 60, sms-besked af 4. juli 2012 kl. 11.12, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvad der menes med den besked.
Tiltalte forklarede videre, at han havde fået at vide, at alle pengene skulle bruges til materialer mv.
Foreholdt ekstrakt 1, side 50, telefonsamtale af 13. juni 2012 kl. 10.47, forklarede tiltalte, at det var ansættelseskontrakter, han skulle komme ind og skrive under. De havde besluttet at stoppe med at bruge underleverandører.
Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 1, side 27, telefonsamtale af 25. maj 2012 kl. 10.37, og forklarede hertil, at det er ham, der taler på båndet. Han taler med T2. Den eneste måde man kunne komme ind på firmaets konto på var ved at bruge tiltaltes Nem-id. Tiltalte måtte tage en kopi at sit Nem-id og give det til T2 og give ham koden, så T2 kunne komme ind på firmaets konto.
Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 1, side 65, nederst, sms-besked af 9. juli 2012 kl. 10.00, og forklarede hertil, at det var T2, der stod for udbetaling af løn til tiltalte, som var direktør. Tiltalte fik sin løn kontant. Der var en aftale om, at tiltaltes løn skulle ind på tiltaltes konto, men det blev aldrig til noget.
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvor meget han fik udbetalt.
Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 1, side 66, sms-beskeder af 16. juli 2012 kl. 14.36 og kl. 14.37 og kl. 14.40, og forklarede hertil, at han ikke husker beskederne. T1 hjalp måske T2, siden han var med inde over lønnen.
Tiltalte blev foreholdt ekstrakt 1, side 82, telefonsamtale af 6. august 2012. kl. 20.50, og forklarede hertil, at det er ham, der taler på båndet. Personen, de taler om, havde ikke fået hele sin løn og havde derfor råbt og skreget inde på kontoret. Der var sket noget med økonomien i firmaet, så det var ikke alle, der havde fået den løn, som de skulle have. Der blev aflønnet kontant nogle gange. Forespurgt om det var NJ, der stod for aflønning forklarede tiltalte, at han ikke ved det.
Tiltalte er ikke bekendt med, om der var rockere ansat i firmaet.
Adspurgt af advokat LD forklarede tiltalte, at han ikke var på kontoret særlig tit. Han kom, når han skulle hente HB eller skrive kontrakter under.
Tiltalte blev foreholdt skattemappe, bilag 26-1, side 1, opgørelse af overførsler til forskellige vekselbureauer, og forklarede hertil, at han aldrig har overført penge til vekselbureauerne. Det var T2, der stod for det.
Tiltalte forklarede til den afspillede telefonsamtale (ekstrakt 1, side 68, telefonsamtale af 20. juli 2012 kl. 10.47), at det er rigtigt, at han har lånt nogle penge af T1, men han husker ikke, om det var på det tidspunkt
Tiltalte forklarede til den afspillede telefonsamtale (ekstrakt 1, side 79, nederst, telefonsamtale af 1. august 2012 kl. 10.19), at det var noget med nogle faktureringer, der ikke var blevet ordnet, som de skulle, og derfor lukkede firmaet. Tiltalte ved ikke, hvorfor det var T1, der ringede og sagde det til ham. Tiltalte stoppede som direktør på grund af det med banken.
Tiltalte T3, har ikke ønsket at udtale sig under sagen.
Skatterevisor V.1 har som vidne forklaret, at han er ansat i SKAT som specialkonsulent. Han er uddannet skatterevisor og har arbejdet i SKAT i 17 år. Han er pt. udlånt til at bistå politiet.
Vidnet redegjorde for sagens opståen og for sagen i uddrag med henvisning til "Sagsfremstilling" fra SKAT vedr. H1 ApS under konkurs og H2 ApS, dateret den 6. februar 2013.
Vedrørende forhold 1-6 om H1 ApS henviste vidnet til skattemappen, bilag 7, bilag 1 og bilag 2.
Adspurgt af advokat Harms forklarede vidnet, SKAT har set på, hvilke beløb der er indgået på H1´s konto. Det har ikke været muligt at gå tilbage og se, hvad de indgåede beløb dækker, da der ikke har været fakturaer og kvitteringer. Alle beløb indsat på kontoen er taget med som omsætning i firmaet.
Vedrørende forhold 7 om H2 ApS henviste vidnet til skattemappen, bilag 7 og bilag 3.
Vedrørende forhold 8 og 9 om H2 ApS henviste vidnet til skattemappe, bilag 7 og bilag 4.
Vedrørende forhold 10-14 om H2 ApS henviste vidnet til skattemappe, bilag 7 og bilag 5.
Adspurgt af advokat Harms forklarede vidnet, SKAT har set på, hvilke beløb der er indgået på H2 ApS´s konto. Det har ikke været muligt at gå tilbage og se, hvad de indgåede beløb dækker, da der ikke har været fakturaer og kvitteringer.
V.2 har som vidne forklaret, at han var registreret som direktør for G1 Byg. Han var meget påvirket af stoffer i den periode. Han ved ikke, hvad firmaet beskæftigede sig med. Han skrev bare under på papirerne.
Foreholdt skattemappe, bilag 28.1, forklarede vidnet, at det ikke var vidnet, der besluttede sig for at genstarte firmaet. Det var T2, der sagde til vidnet, at vidnet skulle genåbne firmaet. Vidnet er ikke bekendt med, om der har været nogen form for drift i firmaet. Vidnet ved ikke, om der har været nogle ansatte i firmaet. Vidnet har ikke lejet mandskab ud til nogen. Vidnet har ikke noget mandskab. Han er ikke i stand til at gøre det. H1 ApS siger ikke vidnet noget. Vidnet har kun hørt om det firma i forbindelse med denne sag.
Vidnet har ikke set nogen fakturaer fra G1 Byg.
Foreholdt mappe 5, bilag 52.27.2, dags dato kvitteringer, forklarede vidnet, at det er hans underskrift, der er på kvitteringerne. Vidnet tænkte ikke over, hvad det var. Vidnet skrev bare under. Vidnet skrev under ude i ... . Vidnet husker ikke, hvordan det foregik, når han skulle skrive under. Det var T2, der kom med kvitteringerne, når vidnet skulle skrive under. Vidnet har ikke modtaget 500.000 kr. kontant. Vidnet modtog ikke kontanter, når han skrev under på kvitteringerne. Vidnet har modtaget småbeløb ind imellem, men ikke de beløb, som står på kvitteringerne. Han har modtaget ca. 60.000 kr. alt i alt. Det var en betaling for at han skulle skrive under. Vidnet troede ikke, at han skulle leve så længe.
Foreholdt mappe 5, bilag 52- 27-2, hæfte med kvitteringer, forklarede vidnet, at han har set hæftet før. Det er ham, der har skrevet under på kvitteringerne. Vidnet var i behandling for misbrug. Vidnet har ikke modtaget 42.500.000 kr.
Da vidnet genstartede firmaet, gjorde han det sammen med T2. Vidnet var påvirket af stoffer. Vidnet husker ikke omstændighederne omkring genstarten af firmaet. Vidnet skyldte T2 nogle penge. Vidnet vil ikke ind på det.
Vidnet har længe været påvirket af stoffer, men i perioder har han været clean. I 2011 var han påvirket stort set hele tiden. I 2012 blev vidnet indlagt og blev clean, men så gik det galt igen, og vidnet blev indlagt på Hospitalet i maj 2012 og kom senere på afvænningsophold på ...4. T2 kom på besøg hos vidnet på ...4 en gang, mens vidnet var der. T1 har været vidnets misbrugsbehandler, så han kender ham der igennem. T1 kom ikke på besøg.
Foreholdt ekstrakt 1, side 1, telefonsamtale af 11. april 2012, kl. 08.41, forklarede vidnet, at det er ham, der taler på båndet. Han taler med T2. Vidnet husker ikke samtalen, men vidnet må åbenbart have taget skraldet. Vidnet var ligeglad på det tidspunkt. Vidnet skulle bare bruge penge til sit misbrug hele tiden.
Foreholdt ekstrakt 1, side 76, telefonsamtale af 31. juli 2012, kl. 19.21, forklarede vidnet, at det er ham og T2, der taler sammen på båndet. Vidnet var lige kommet til ...4 på det tidspunkt. Den bonus, vidnet taler om på båndet, var en bonus, som vidnet skulle have, når alt var gået, som det skulle, det vil sige, når vidnet havde betalt det, han skyldte T2. Beløbet var ikke aftalt. T2 havde ikke sagt noget om, hvor længe firmaet skulle være åbnet.
Foreholdt ekstrakt 2, side 86, telefonsamtale af 20. august 2012, kl. 11.34, forklarede vidnet, at det er vidnet, der taler på båndet. Vidnet taler med T1. Det, de taler om med bonussen, er det samme som i den foregående samtale med T2. Det, de taler om på båndet med hensyn til, hvor meget der er blevet skrevet under på, er dags dato kvitteringerne, som vidnet blev foreholdt tidligere.
Adspurgt af advokat NM forklarede vidnet, at det ikke kan passe, at hans firma blev stiftet i 2009. På det tidspunkt var han stadig på ...4 og havde en restaurant sammen med sin kæreste.
V.3 har som vidne forklaret, at han arbejder hos G4. Vidnet er projektleder. G4 har lejet mandskab af de firmaer, der hedder H1 ApS og af H2 ApS. Det var H1, der tog kontakt til G4. G4 har lejet mandskab hos 12-15 firmaer. Vidnet har ikke som sådan haft kontakt til de firmaer, der har lejet mandskab ud til G4, men vidnet har talt med T2 og T1, der kom op til G4. Vidnet mente, at mødet de holdt var i forbindelse med H2 ApS. Vidnet husker ikke så meget om, hvad mødet drejede sig om, men det handlede om problemerne med, at H1 stort set var blevet lukket, og det var i den forbindelse T2 og T1 var hos G4. Det var for at komme ud af den kattepine, de var kommet i i forbindelse med at H1 stort set var lukket. T2 og T1 spurgte om det var i orden, at de startede op i H2 ApS´s regi. De fik et cvr.nr. på det nye firma - H2 ApS, og samarbejdet fortsatte med H2 ApS. G4 havde først lejet mandskab hos H1 og derefter hos H2 ApS. Det foregik ude hos formændene. Vidnet er ikke bekendt med, hvem der var direktør i H2 ApS. Der var lavet en slags aftale om, hvordan tingene skulle fungere med H1, men der blev aldrig lavet en aftale med H2 ApS. Det må have været en forglemmelse, at den aftale ikke blev lavet. Det var ikke vidnet, men G4´s direktør, der lavede den slags aftaler.
Vidnet fik at vide, at det var T1 der var direktør i H1, men vidnet troede, at det var T2 der var direktør. Det var T2, der ringede. Hvis der ikke var enighed om fakturaer, ringede vidnet til H1´s kontor. Det var T2, der tog telefonen. Vidnet ved ikke, hvem der blev kontaktet, når der skulle lejes mandskab. Det står på arbejdssedlen. Vidnet hæftede sig ved antal timer.
Vidnet var ikke bekendt med hvem, der var direktør i H2 ApS. Vidnet havde kontakt med T2 og T1. Vidnet troede, at det var T2, der var direktør. Det var T2, vidnet talte med.
Det var en overraskelse for vidnet, da han fandt ud af, at det var T3, der var direktør for H2 ApS.
Vidnet har aldrig hørt om G2 Byg eller om G1 Byg.
Adspurgt af advokat HJ forklarede vidnet, at han har mødtes med T2 2-3 gange. Vidnet kender ikke T4.
V.4 har som vidne forklaret, at han var ansat i H2 ApS. Det var V.5, der kom med ansættelsespapirerne. Vidnet var ansat til at udføre ...arbejde. Det var V.5 vidnet aftalte med, hvornår han skulle komme og gå og hvilket arbejde, vidnet skulle udføre. Vidnet arbejdede 19 timer om ugen.
Vidnets bror arbejdede for H2 ApS. Det var derigennem at vidnet fik kontakt til V.5. Vidnet blev ansat den 2. juli 2012 og arbejdede der, indtil firmaet lukkede. Vidnet vidste ikke, at firmaet var lukket. Han fik bare at vide, at firmaet var lukket, og at han ikke skulle komme på arbejde næste dag.
Vidnet fik sin løn sat ind på sin konto. Han var bekendt med, at man kunne få sin løn udbetalt sort i en kuvert, hvis man ønskede det. Vidnet havde sagt nej tak til at blive aflønnet sort. Det ønskede han ikke. Han ville heller ikke involveres i det, så han havde sagt, at han ikke ville høre om det.
Han kender ikke noget til et firma, der hedder G2 Byg. De folk han arbejder sammen med på pladserne, kender han ved navn.
Foreholdt skattemappe, bilag 20.3, indberetninger til SKAT vedrørende V.4, forklarede vidnet, at han arbejdede i firmaet, indtil han fik at vide, at det var lukket.
V.5 har som vidne forklaret, at han har været ansat både i H1 og i H2 ApS. Vidnet arbejdede på en byggeplads. Det var på den måde, at han mødte T2 og T1. T2 og T1 kom hen til vidnet på byggepladsen. De talte sammen nogle gange. Vidnet ville gerne have et nyt arbejde. Vidnet blev derefter ansat i H1. Vidnet havde samme funktion i H1 og H2 ApS. For det meste var vidnet "i marken". Enten kørte vidnet gravemaskine eller også var han højre hånd på byggepladsen. Vidnet var også på kontoret. Vidnet sørgede også for arbejdstøj og hentede arbejdssedler fra bygherrene. Vidnet har også været ude med ansættelseskontrakter.
Vidnet kender ikke til et firma, der hedder G1 Byg. Han synes, at navnet lyder bekendt. Vidnet har ikke mødt ansatte, der sagde, at de kom fra G1 Byg.
Vidnet ved ikke hvilket firma, der blev lejet folk hos.
Forespurgt om der var 3 ansatte i H1, forklarede vidnet, at i hans verden var der flere end 3 ansatte. Vidnet havde været ude med mange ansættelseskontrakter. Det gjaldt også H2 ApS.
Vidnet refererede til T2 og T1 i H1. Det var både T2, T1 og NJ, der satte vidnet i arbejde. Det kunne også være en byggeherre, der selv ringede til vidnet og bad vidnet komme.
På et tidspunkt fik vidnet at vide af T2 eller T1, at H1 var lukket, men at han ikke skulle være bekymret, for han var stadig ansat, bare i H2 ApS. Vidnet fik en ny kontrakt, og han arbejdede under samme vilkår. Vidnet refererede nu stadig til T2 og T1 i H2 ApS.
T4 var direktør, og senere var T3 direktør. Vidnet så meget lidt til T4. Vidnet og T3 var gode venner. T3 har aldrig givet vidnet en ordre.
Da H2 ApS startede, blev der mere at lave, men ellers var det det samme. Tingene fortsatte, som de hidtil havde gjort.
T4 skrev under på vidnets ansættelseskontrakt, men ellers har vidnet ikke indtryk af, at T4 lavede så mange "direktør-ting". T4 har ikke givet vidnet ordrer. Vidnet har mødt T4 på grund af HB, der arbejdede i H1.
Forespurgt hvem der drev H1 og H2 ApS forklarede vidnet, at vidnet opfattede det som T2 og T1. Det var T2 og T1, som vidnet så som sine chefer.
Adspurgt af advokat HJ forklarede vidnet, at han ikke husker, hvor mange gange han mødte T4 i H2 ApS. Vidnet har ikke gennemgået sin kontrakt med T4. Vidnet har selv skrevet kontrakten under. Da han havde skrevet den under, lagde han den ned på kontoret i ...5.
Revisor V.6 har som vidne forklaret, at R1 er hans firma. Vidnet kender godt til H1 ApS og H2 ApS. Vidnets firma har lavet borgføring for firmaerne. Vidnets kontaktpersoner i H1 ApS var T2 og T1. Vidnets firma har lavet momsregnskaber H1 ApS og H2 ApS. Vidnets firma har også været med til at ordne løn for disse selskaber. Det var en af vidnets medarbejdere, der stod for at lave bogføring og ordne løn. I H2 ApS var det T2, der var vidnets kontaktperson. Vidnet ved godt, hvem T4 er. Han var direktør i H2 ApS. På et tidspunkt var der direktørskifte i firmaet.
Adspurgt af anklageren forklarede vidnet at, i forbindelse med direktørskiftet i H2 ApS var det ikke vidnet, der bistod hermed. Det var en af vidnets ansatte. Vidnet går ud fra, at både den afgående og den tiltrædende direktør var til stede i forbindelse hermed.
Vidnet har hilst på T4 1-2 gange. Vidnet har ikke afholdt møder med T4. Vidnet har afholdt et møde med T3. Ellers havde han møde med T2 og T1 vedrørende H1 ApS og med T2 vedrørende H2 ApS.
Det var T2 og T1, der var ledere af H1 ApS. Efter vidnets opfattelse var det T2 og den person, der var direktør, der var ledere af H2 ApS.
H1 ApS lejede mandskab udefra. Vidnet ved ikke, hvem der blev lejet fra. Det var en af vidnets medarbejdere, der sad med det. Vidnet husker ikke, om det var hans firma, der indberettede til SKAT. Vidnets firma har kun siddet med det i et kvartal. Vidnet var ikke revisor for selskabet i 2011.
Vidnet kender ikke til store kontanthævninger i H1 ApS.
Vidnet har ikke hørt noget om dags dato kvitteringerne. Vidnet husker ikke, at have rådgivet T1 og T2 omkring disse.
I H2 ApS var det T2, der antog vidnet. Det var T2, der stod bag firmaet. Vidnets firmas arbejde var her det samme som i H1 ApS. Vidnets firma ordnede løn og sørgede for bogholderiet.
Momsregnskabet nåede ikke at blive færdigt. Der var nogle ting de ikke kunne få til at passe sammen. Der var nogle betalinger af fakturaer. Der var nogle fakturaer, der var sendt ud, som ikke stemte med det, der kom ind i banken. Vidnet har ikke siddet med det. Det var en af vidnets medarbejderne. Vidnets medarbejder havde spurgt T2 og en kvinde, T2 havde ansat, til disse ting, men nåede aldrig at få svar på spørgsmålene.
Vidnet mener, at der også var indlejet folk i H2 ApS, men han er ikke sikker. Det er ikke vidnet selv, men en af hans ansatte, der sad med det.
Foreholdt mappe 2, bilag 37.5, side 5, nederst, ikke underskrevet afhøringsrapport af 23. oktober 2012 kl. 11.15, forklarede vidnet, at han godt kan have forklaret sådan til politiet. Det var vidnets indtryk, at T4 gik rundt på arbejdspladserne og derfor havde god føling med, hvad der foregik rundt omkring. Vidnet ved ikke, om T4 ville kunne svare på økonomiske spørgsmål vedrørende firmaet. T4 stod i RKI, så derfor var det nødvendigt at skifte direktør. T2 var inde over direktørskiftet. Vidnet har ikke holdt møde med T3, imens han var direktør. Vidnet har efter ransagningerne holdt et kort møde med T3, som gerne ville vide noget om firmaet. T3 vidste intet om det. T3 vidste ikke, hvem medarbejderne var.
Det er ikke normalt, at et firma hæver hele sin kontantbeholdning.
Adspurgt af advokat LD forklarede vidnet, at han har haft sin virksomhed siden 1989.
Advokat LD foreholdt vidnet skattemappe, bilag 24, side 5. Vidnet forklarede hertil, at det er hans kontor der har lavet denne bogføring. Vidnet ved ikke, hvad der gik ind under "fremmedhjælp", da det ikke var ham selv men en af hans ansatte, der sad med bogføringen for H2 ApS.
Når vidnets firma fik bilag fra firmaerne H1 ApS og H2 ApS, sad de ordnet i en mappe.
Når vidnets firma ordnede en lønseddel i edb-programmet, blev lønnen ikke automatisk overført til den ansattes konto. Det skulle det pågældende firma selv sørge for at overføre.
T2 har ikke været efter vidnet med noget. Vidnet husker ikke, hvor meget han talte med T2 i tiden med H2 ApS og H1 ApS. Vidnet og T2 havde ikke et anstrengt forhold.
Adspurgt af advokat HJ forklarede vidnet, at han formoder, at den der står opført som direktør i et firma, også er en af de ledende personer i firmaet.
Vidnet husker ikke, hvad han talte med T4 om, da de holdt et kort møde.
Foreholdt mappe 2, bilag 37.5, side 5, nederst, ikke underskrevet afhøringsrapport af 23. oktober 2012 kl. 11.15, forklarede vidnet, at han ikke har haft mulighed for at gennemlæse rapporten.
V.7 har som vidne forklaret, at han var stifter af G2 Byg. Vidnet mener, at firmaet beskæftigede sig med byggearbejde. Han har ikke selv lavet noget i firmaet. Det var ikke vidnets ide, at firmaet skulle stiftes. Det var vidnets kammerat, der kom på den ide. Vidnet har ikke på noget tidspunkt lejet mandskab ud eller modtaget penge i forbindelse med G2 Byg.
Grunden til at firmaet blev lukket dagen efter, at det var stiftet var, at vidnet ikke vidste, hvad der foregik i firmaet, og han havde en fornemmelse af, at det, der foregik, ikke var helt rigtigt. Vidnet lukkede selv firmaet ved at gå ind på nettet. Vidnet fortrød, at han havde åbnet en virksomhed, for han havde ikke forstand på det.
Vidnet kender ikke nogen af de tiltalte og har aldrig hørt om dem.
Foreholdt mappe 4, bilag 52.6.1, fakturaer udstedt af G2 Byg, forklarede vidnet, at han intet kender til disse. Han har ikke haft noget med dem at gøre.
Foreholdt mappe 4, bilag 52.7, dags dato kvitteringer, forklarede vidnet, at han ikke har set sådanne kvitteringer før. Han har ikke skrevet under på dem. Han kan godt se, at det ligner hans underskrift, men det er ikke ham, der har skrevet under på kvitteringerne. Vidnet ved ikke, hvordan hans underskrift skulle være kommet der andet end ved, at der er sket en forfalskning af vidnets underskrift.
Vidnet ved ikke, om hans kammerat kender nogen af de tiltalte. Vidnet lever af kontanthjælp.
De tiltaltes personlige forhold
T1 har om sine personlige forhold forklaret, at han gik ud af skolen efter 7. klasse. Hans mor var syg, så han kom på et hjem for utilpassede unge. Han fik sin egen bolig da han var 14 år. Han havde i en kort periode arbejde på et skib. Efterfølgende arbejdede han for sin far, som var restauratør. Der gik nogle år, hvor det hele kørte "on and off". Han var i fængsel i en periode og havde ikke noget arbejde. Tiltalte har to børn, som bor hos deres mor. Han har kontakt med børnene. Tiltalte har en kæreste. Han bor til leje i ...6. Dog er han lige blevet smidt ud af sin lejlighed, da han ikke kunne betale husleje, mens han sad varetægtsfængslet i denne sag. Tiltalte har været selvstændig erhvervsdrivende. Han har haft to institutioner. En for unge misbrugere og en for ældre misbrugere. Han tog en uddannelse i USA, som skulle gøre ham i stand til at hjælpe folk ud af deres misbrug. Han har arbejdet med dette i ca. 20 år. Tiltalte har selv været misbruger.
T2 har om sine personlige forhold forklaret, at han er født på ... . Han afsluttede 9. klasse og derefter gymnasiet i Sverige. Han har ikke brugt uddannelsen. Han er tidligere stofmisbruger. Han startede da han var 29 år. Han er ikke gift og har ingen børn. Han bor til leje i ...6. Tiltalte er på kontanthjælp og har ingen penge. Han har en kæreste. Tiltaltes tidligere kæreste døde af lungekræft i august sidste år.
Kriminalforsorgen har udarbejdet undersøgelse af 16. april 2013 i medfør af retsplejelovens § 808 vedrørende T4.
T4 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han er uddannet mekaniker. Han er lige nu i arbejdsprøvning hos en mekaniker. Tiltalte er meget tilfreds med ordningen. Der er tale om, at tiltalte muligvis kan få et flex-job på det samme værksted. Tiltalte har tendens til at "give op", når han har haft et job i et stykke tid. Så begynder han at drikke igen. Han er dog så glad for sit nuværende job, at han ikke har følt trang til at drikke.
Kriminalforsorgen har udarbejdet undersøgelse af 11. april 2013 i medfør af retsplejelovens § 808 vedrørende T3.
T3 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han ikke hverken har kæreste eller børn. Han bor i en vens kolonihavehus. Han har en stor passion for musik. Lige for tiden laver han på grund af denne sag ikke noget. Han er på dagpenge.
Tiltalte T3 er straffet ved dom af 29. januar 2013 med en bøde på 3.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1, og § 56, stk. 1.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold 1-6:
De tiltalte T1 og T2
H1 ApS
Tiltalte T1 var registeret som direktør for H1 ApS og hans forklaring må forstås således, at han alene forestod ledelsen af selskabet. Efter bevisførelsen finder retten at kunne lægge til grund, at både tiltalte T1 og tiltalte T2 reelt var daglige ledere af H1 ApS. Retten har herved navnlig lagt vægt på vidneforklaringen fra V.5, der havde været ansat i H1 ApS, samt vidneforklaringerne fra V.2, V.3 og revisor V.6. Retten har endvidere lagt vægt på afspillede telefonsamtaler, herunder samtalerne mellem T2 og tiltalte T1, og tiltalte T2´s samtaler med HB og V.2.
Det fremgår af sagen, at H1 ApS, hvis væsentligste aktivitet bestod af mandskabsudlejning, i første omgang har undladt at indsende momsangivelser for 3. og 4. kvartal 2011, og at SKAT efterfølgende modtog oplysninger fra et af selskabets samhandelspartnere, selskabet G4 A/S om, at deres samhandel med H1 ApS for 20. juli 2011 til 10. februar 2012 udgjorde 6,1 mio. kr. Det fremgår videre af sagen, at SKAT herefter foretog arrest i selskabets tilgodehavende hos selskabet G4 A/S, hvorefter H1 ApS umiddelbart efter indsendte angivelser vedrørende momsen for 3. og 4. kvartal 2011 og for 1. kvartal 2012. Det fremgår videre af sagen, at den angivne salgsmoms svarer til en omsætning inklusiv moms på 30.310.015 kr., og at den angivne købsmoms svarer til momspligtige omkostninger på 27.719.800 kr.
Det fremgår videre af sagen, at der på selskabets bankkonto i perioden 10. juni 2011 til 7. juni 2012 er indgået 35.270.761 kr., at selskabet havde en dokumenteret lønudgift på 148.165 i 2011 og på 253.227 kr. i 2012, svarende til 1,26 fuldtidsansatte i 2011 og 1,81 fuldtidsansatte i 2012, og at selskabet ikke har fremlagt dokumentation for grundlaget for købsmomsen. Efter de foreliggende oplysninger finder retten, at det må lægges til grund, at størstedelen af den indberettede købsmoms for 3. og 4. kvartal 2011 og for 1. kvartal 2012 er fiktiv.
Det fremgår videre af sagen, at selskabet fra 10. juni 2011 til 7. juni 2012 har overført 31.215.400 kr. til vekselbureauerne G6 ApS, G7 ApS og G8 ApS, hvorfra beløbene efterfølgende er hævet kontant.
Tiltalte T1 har forklaret blandt andet, at H1 ApS lejede mandskab af G1 Byg ved V.2, at hovedparten af de 27.000.000 kr. på selskabets konto gik til betaling af mandskab hos G1 og leje af maskiner, at V.2 selv noterede hvor mange timer, hans folk var lejet ud, at V.2 selv betalte løn til folkene, at H1 ApS udstedte fakturaer, når H1 ApS skulle betale V.2 for mandskab, hvilket var af hensyn til H1 ApS´s bogholderi, at V.2 ville have sine fakturaer udbetalt kontant i Euro, og at tiltalte T1 havde et kvitteringshæfte, som V.2 kvitterede i.
Vidnet V.2 har forklaret blandt andet, at han var registreret som direktør for G1 Byg, at det var tiltalte T2, der sagde, at vidnet skulle genåbne firmaet, at vidnet ikke er bekendt med, om der har været nogen form for drift i firmaet, at han ikke ved, om der har været ansatte i firmaet, at han ikke har lejet mandskab ud, at han ikke har mandskab, og at han ikke kender H1 ApS. Vidnet har videre forklaret, at han ikke har set fakturaer fra G1 Byg, at han bare har skrevet under på nogle dag dato kvitteringer, som tiltalte T2 kom med, og at vidnet har modtaget 60.000 kr. alt i alt.
Vidnet V.5, der var ansat i H1 ApS, har forklaret, at han ikke kender G1 Byg.
Vidnet V.3, der er ansat i selskabet G4 A/S, hvilket selskab har lejet mandskab hos H1 ApS, har forklaret, at han ikke kender G1 Byg.
Det fremgår videre af sagen, at der ifølge SKAT ikke har været aktivitet i G1 Byg ApS i 2011, idet der er angivet 0 kr. i moms i 2011, og at SKAT i 2012 skønsmæssigt har ansat virksomheden G1 Byg til 32.000 kr. i moms for første kvartal, hvilket V.2 ikke har reageret på.
I følge dags dato kvitteringerne skulle G1 Byg have udlejet mandskab til H1 ApS for 42.337.600 kr.
Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne fra vidnerne V.2 og V.5, finder retten, at tiltalte T1´s forklaring om G1 Bygs aktiviteter må tilsidesættes som utroværdig.
Retten lægger herefter til grund, at der reelt ikke har været aktiviteter i G1 Byg, at H1 ApS har anvendt G1 Byg til at unddrage A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ved at udstede fiktive fakturaer, og at det således reelt er H1 ApS, der har udlejet mandskab og afholdt udgifterne til lønninger, hvorved pligten til at angive A-skat og arbejdsmarkedsbidrag påhviler H1 ApS.
Retten lægger endvidere til grund, at der reelt ikke har været nogen modydelse bag de dags dato kvitteringer, der er dateret i perioden fra 5. juli 2011 til 1. juni 2012, og som er underskrevet med V.2´s navn med beløb på i alt 42.337.600 kr., og at de således er fiktive med henblik på at opnå et fiktivt fradrag for fremmed arbejde med henblik på at opnå uretmæssigt momsfradrag.
Da det kan lægges til grund, at H1 ApS kun har udført mangelfuld bogføring, finder retten, at opgørelsen af omsætningen og driftsudgifter, herunder lønninger, skal ske med udgangspunkt i selskabets bankkontoudtog, jf. SKATs opgørelse.
Retten finder efter bevisførelsen at kunne lægge til grund, at de overførsler, der er sket fra vekselselskaberne er anvendt til "sorte lønninger".
Retten finder herefter, at det i overensstemmelse med SKATs talmæssige opgørelse kan lægges til grund, at der ikke er sket angivelse af moms for perioden 24. juni 2011 til 30. marts 2012 med 5.031.692,35 kr., at der ikke er indeholdt A-skat for perioden 10. juni 2011 til 31. maj 2012 med 16.326.455.51 kr., og at der ikke er indeholdt arbejdsmarkedsbidrag for perioden 24. juni 2011 til 31. maj 2012 med 2.581.257 kr.
Retten finder det endvidere efter de foreliggende oplysninger ubetænkeligt at kunne lægge til grund, at de manglende angivelser af moms og de manglende indeholdelser af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er sket med forsæt.
De tiltalte T1 og T2 findes herefter skyldige i forhold 1-3.
Efter de foreliggende oplysninger, herunder den manglende bogføring og de allerede fuldbyrdede forudgående forhold af manglende angivelser af moms og de manglende indeholdelser af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, finder retten, at det kan lægges til grund, at de tiltalte havde forsæt til ikke at angive moms og indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag som i anklageskriftets forhold 4-6 beskrevet.
Vedrørende henførelsen af forholdene under straffelovens § 289 henvises til bemærkningerne nedenfor.
Forhold 7-14:
De tiltalte T1, T2, T4 og T3
H2 ApS
Indledningsvist bemærkes, at det forhold, at sagen ikke har været prøvet i det administrative klagesystem inden for det skatteretlige område, ikke findes at være til hinder for, at nærværende straffesag, der vedrører bevisspørgsmål om skyld, herunder størrelse af en eventuel unddragelse, kan fremmes.
Tiltalte T4 var registeret som direktør for H2 ApS i perioden fra 1. maj 2012 til 19. august 2012.
Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at tiltalte T4 efter opfordring fra de tiltalte T2 og T1 stiftede H2 ApS med tiltalte T4 som direktør, hvilket selskab de tiltalte T2 og T1 ville køre, at tiltalte T2 betalte 80.000-83.000 kr. for stiftelsen, og at tiltalte T4 af de tiltalte T2 og T1 blev lovet et vederlag for at deltage. Retten lægger endvidere til grund, at tiltalte T4´s arbejde stort set kun bestod i at underskrive dags dato kvitteringer og ansættelseskontrakter, som han fik præsenteret, samt at gå i banken og hæve penge, som han gav til tiltalte T2. Retten lægger endvidere til grund, at tiltalte T4 fik et vederlag for at deltage.
Tiltalte T3 var registreret direktør for H2 ApS i perioden fra den 20. august 2012 til den 23. oktober 2012. Det fremgår af sagen, at tiltalte T3 forud herfor på et tidspunkt har været ansat i selskabet G4 A/S . Det fremgår endvidere af sagen, at tiltalte T3 ud over at lade sig registrere som direktør for H2 ApS, har stillet sin konto i F1-bank til rådighed for H2 ApS, og at kontoen blev anvendt i H2 ApS. Tiltalte T3 har ikke ønsket at udtale sig under sagen
Efter bevisførelsen finder retten at kunne lægge til grund, det reelt var de tiltalte T2 og T1, der var daglige ledere af H2 ApS, og at de flyttede aktiviteterne fra H1 ApS til H2 ApS og fortsatte aktiviteterne i H2 ApS. Retten har herved lagt vægt på vidneforklaringen fra V.5, der havde været ansat både i H1 ApS og i H2 ApS, vidneforklaringerne fra V.3 og revisor V.6 samt til dels forklaringen fra tiltalte T4. Retten har endvidere lagt vægt på afspillede telefonsamtaler, herunder samtalerne mellem tiltalte T2 og tiltalte T1, og tiltalte T2´s samtaler med tiltalte T4, Erhvervsstyrelsen, SKAT, advokatfirmaet R2, V.2, AL, DH fra G3 samt tiltalte T1´s samtaler med tiltalte T4 og V.2.
Det fremgår af sagen, at ifølge kontoudskrifter fra H2 ApS´s bankkonti er der i perioden 1. maj 2012 til og med den 30. december 2012 indsætninger på 13.803.119 kr. Det fremgår videre af sagen, at selskabet for samme periode har angivet løn med 517.935 kr., og at selskabet ikke har angivet moms for 2. kvartal 2012, hvor der på selskabets konto er indsætninger på 5.880.575 kr.
Det fremgår videre af sagen, at selskabet fra den 24. maj 2012 til den 24. oktober 2012 har overført 16.141.300 kr. til vekselbureauerne G8 ApS, G9 og G10, hvorfra beløbene efterfølgende er hævet kontant.
Tiltalte T2 har forklaret, at G2 Byg var underleverandør til H2 ApS.
Vidnet V.3, der er ansat i selskabet G4 A/S, hvilket firma har lejet mandskab hos H1 ApS, har forklaret, at han ikke kender G2 Byg.
Vidnet V.7 har forklaret blandt andet, at han var stifter af G2 Byg, at det ikke vidnets ide, at det skulle stiftes, at han ikke selv lavede noget i firmaet, og at han ikke på noget tidspunkt har lejet mandskab ud eller modtaget penge i forbindelse med G2 Byg. Vidnet V.7 har videre forklaret, at han lukkede G2 Byg dagen efter, at det var registreret, da han ikke vidste, hvad der foregik i firmaet, og at han havde en fornemmelse af, at det, der foregik, ikke var helt rigtigt. Vidnet V.7 har videre forklaret, at han ikke har underskrevet dag dato kvitteringer, og at han ikke ved, hvordan hans underskrift skulle være kommet der, andet end ved, at der er sket en forfalskning af vidnets underskrift.
Efter bevisførelsen, herunder forklaringen fra V.7, finder retten at tiltalte T2´s forklaring om G2 Byg´s aktiviteter må tilsidesættes som utroværdig.
Retten lægger herefter til grund, at der reelt ikke har været aktiviteter i G2 Byg, at H2 ApS har anvendt G2 Byg til at unddrage A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ved at udstede fiktive fakturaer, og at det således reelt er H2 ApS, der har udlejet mandskab og afholdt udgifterne til lønninger, hvorved pligten til at angive A-skat og arbejdsmarkedsbidrag påhviler H2 ApS.
Retten lægger endvidere til grund, at der reelt ikke har været nogen modydelse bag de dags dato kvitteringer, som retten lægger til grund falskelig er underskrevet med V.7´s navn, og at de således er fiktive med henblik på at opnå et fiktivt fradrag for fremmed arbejde med henblik på at opnå uretmæssigt momsfradrag.
Da det kan lægges til grund, at H2 ApS kun har udført mangelfuld bogføring, finder retten, at opgørelsen af omsætningen og driftsudgifter, herunder lønninger, skal ske med udgangspunkt i selskabets bankkontoudtog, jf. SKATs opgørelse.
Retten finder efter bevisførelsen at kunne lægge til grund, at de overførsler, der er sket fra vekselselskaberne er anvendt til "sorte lønninger".
Herefter finder retten, at det i overensstemmelse med SKATs talmæssige opgørelse kan lægges til grund, at der ikke er sket angivelse af moms for perioden 1. maj 2012 til 30. juni 2012 med 455.781 kr., at der ikke er indeholdt A-skat for perioden 1. maj 2012 til 30. juli 2012 med 2.682.114 kr., at der ikke indeholdt arbejdsmarkedsbidrag for perioden 1. maj 2012 til 30. juli 2012 med 424.049 kr., at der ikke er indeholdt A-skat for perioden 1. august 2012 - 30. september 2012 med 3.682.436 kr., og at der ikke er indeholdt arbejdsmarkedsbidrag for perioden 1. august 2012 til 30. september 2012 med 582.203 kr.
Retten finder det endvidere efter de foreliggende oplysninger ubetænkeligt at lægge til grund, at de manglende angivelser af moms og de manglende indeholdelser af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er sket med forsæt fra de tiltalte T1 og T2´s side.
De tiltalte T1 og T2 findes herefter skyldige i forhold 7-9, 11 og 12.
Efter de foreliggende oplysninger, herunder den manglende bogføring og de allerede fuldbyrdede forudgående forhold af manglende angivelser af moms og de manglende indeholdelser af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, finder retten, at det kan lægges til grund, at de tiltalte T1 og T2 havde forsæt til ikke at angive moms og indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag som i anklageskriftets forhold 10, 13 og 14 beskrevet.
Tiltalte T4 har ladet sig registrere som direktør for H2 ApS og har udført forskellige opgaver for selskabet. Efter bevisførelsen finder retten at kunne lægge til grund, at tiltalte T4 har vidst eller anset det for overvejende for sandsynligt, hvilken form for virksomhed de tiltalte T2 og T1 drev, herunder med sorte lønninger og unddragelser af moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Tiltalte T3 ladet sig registrere som direktør for H2 ApS og har stillet sin konto til rådighed for selskabet, hvor kontoen blev anvendt. Efter bevisførelsen, herunder navnlig tiltalte T3´s telefonsamtale den 23. april 2012 med T2, finder retten at kunne lægge til grund, at tiltalte T3 har vidst eller anset det for overvejende for sandsynligt, hvilken form for virksomhed de tiltalte T2 og T1 drev, herunder med sorte lønninger og unddragelser af moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
De tiltalte T4 og T3 findes herefter at være medvirkende til forholdene 7-13 og findes herefter skyldige som i anklageskriftet beskrevet.
Henset til forholdenes grovhed og systematiske karakter finder retten, at alle forholdene 1-14 for de tiltalte skal henføres under straffelovens § 289, uanset at nogle af unddragelserne eller forsøg herpå er under 500.000, idet retten finder, at der skal ske en sammenlægning af de skete unddragelser.
Forhold 15:
Tiltalte T1 har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 15. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte T1 er skyldig i forhold 15.
Tiltalte T1 findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., tildels jf. straffelovens § 21, og straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. I, tildels jf. straffelovens § 21 og færdselslovens § 117d, stk. 2, jf. § 56.
Tiltalte T2 findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., tildels jf. straffelovens § 21, og straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, tildels jf. straffelovens § 21.
Tiltalte T4 findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1.
Tiltalte T3 findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., tildels jf. straffelovens § 21, straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, tildels jf. straffelovens § 21, alt jf. straffelovens § 89.
Straffastsættelse
Straffen for tiltalte T1 fastsættes til fængsel i 3 år og 6 måneder.
Tiltalte T1 skal betale en tillægsbøde på 35.600.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Retten har efter omstændighederne ikke fastsat en bøde for overtrædelse af færdselslovens § 117d, stk. 2, jf. § 56, i forhold 15, jf. færdselslovens 118a, stk. 4.
Straffen for tiltalte T2 fastsættes til fængsel i 3 år og 6 måneder.
Tiltalte T2 skal betale en tillægsbøde på 35.600.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Straffen for tiltalte T4 fastsættes til fængsel i 1 år.
Tiltalte T4 skal betale en tillægsbøde på 3.550.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Straffen for tiltalte T3 fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder.
Tiltalte T3 skal betale en tillægsbøde på 7.250.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Retten har ved strafudmålingen for så vidt angår de tiltalte T1 og T2 navnlig lagt vægt på unddragelsernes grove karakter og omfang, at begge havde en ledende rolle, at de har handlet i forening og den nøje planlægning af unddragelserne ved brug af stråmænd dækkende over deres virksomhed i H1 ApS og H2 ApS og ved brug af ståmænd som direktører i H2 ApS.
Retten har ved strafudmålingen for så vidt angår de tiltalte T4 og T3 navnlig lagt vægt på at der er tale om betydelige unddragne beløb og disse tiltaltes roller.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.
De tiltalte T1 og T2 skal in solidum erstatte statskassen det samlede unddragne beløb i alt 31.765.985 kr. heraf in solidum med tiltalte T4 for så vidt angår et beløb på 3.561.944 kr. og tiltalte T3 for så vidt angår et beløb på 4.264.639 kr.
Retsformanden udskød det nedlagte erstatningskrav fra H2 ApS ved kurator GK til civilt søgsmål.
T h i k e n d e s f o r r e t
Tiltalte T1 straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 35.600.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Tiltalte T2 straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 35.600.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Tiltalte T4 straffes med fængsel i 1 år.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 3.550.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Tiltalte T3 straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 7.250.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.
Hos de tiltalte konfiskeres 96.714,60 kr., 1 Ipad mrk. Apple, 1 bærbar computer mrk. ACER, 1 bærbar computer mrk. Alienware, 1 bærbar computer mrk. ACER, 1 bærbar computer mrk. Packard Bell, 1 Iphone, 1 bærbar computer mrk. Emachines og 1 Iphone.
De tiltalte T1 og T2 skal in solidum erstatte statskassen det samlede unddragne beløb i alt 31.765.985 kr. heraf in solidum med tiltalte T4 for så vidt angår et beløb på 3.561.944 kr. og tiltalte T3 for så vidt angår et beløb på 4.264.639 kr.
De tiltalte skal betale sagens omkostninger, dog skal de tiltalte hver især afholder salær til deres egen forsvarer.
.....................................................
Østre Landsrets dom af 23. juni 2014, 7. afdeling nr. S-1655-13
Byrettens dom af 25. april 2013 (15-2597/2013) er anket af de tiltalte, T1, T2, T3 og T4 med påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært til formildelse af straffen. De tiltalte har i den forbindelse gjort gældende, at der ved den beløbsmæssige opgørelse af de unddragne beløb vedrørende A-skat (forhold 2, 5, 8, 11 og 13) ikke kan tages udgangspunkt i en skatteprocent på 55, men alene en skønsmæssigt opgjort skatteprocent på 40. Opgøres skatteprocenten til 40, udgør de unddragne beløb i alt ca. 6,8 mio. kr. mindre end opgjort af anklagemyndigheden, idet beløbene nedrundet til nærmeste 100.000 kr. kan opgøres således:
|
Forhold 2
|
11,9 mio. kr.
|
|
Forhold 5
|
300.000 kr.
|
|
Forhold 8
|
2 mio. kr.
|
|
Forhold 11
|
2,7 mio. kr.
|
|
Forhold 13
|
1,8 mio. kr.
|
De tiltalte har påstået frifindelse for påstandene om konfiskation og erstatning.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse, herunder også for så vidt angår byrettens bestemmelser om konfiskation og erstatning, dog således at straffen for så vidt angår T1 fastsættes som en fællesstraf med den betingede dom af 26. januar 2011.
Berigtigelse
Anklagemyndigheden har i forhold 3 berigtiget anklageskriftet, således at det unddragne beløb udgør 2.581.256 kr.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af de tiltalte med undtagelse af T3, der ikke har ønsket at afgive forklaring. Der er endvidere afgivet supplerende forklaring af vidnerne skatterevisor V.1, V.3, V.4, V.5, revisor V.6 og V.7, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.
Endvidere er vidnet V.2´s forklaring for byretten dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Tiltalte T1 har supplerende forklaret blandt andet vedrørende telefonsamtale den 5. juni 2012 (ekstrakt 1, side 32), at han er helt sikker på, at han ikke har hentet penge med T4. Tiltalte husker ikke præcis, hvordan V.2 kom ind i billedet, men både tiltalte og V.2 kom omkring i byggebranchen. Tiltalte udlejede mandskab og ledte efter arbejde på pladserne. Tiltalte kendte V.2 fra sit tidligere arbejde som behandlingsassistent på et center, hvor V.2 var i behandling for ludomani, alkoholmisbrug eller lignende. Ordningen med, at tiltalte skrev dags dato-kvitteringer, var efter forslag fra tiltaltes revisor, fordi tiltalte stod i RKI. V.2 kunne ikke vente 1-3 dage på en bankoverførsel. Derfor brugte de vekselbureauer. I praksis foregik det sådan, at tiltalte ringede til V.2 og fik folk til at starte på en plads til et bestemt tidspunkt, men slutdatoen stod ofte åben, fordi man fra starten ikke vidste, hvor længe folkene skulle gå på pladsen. Derfor er kvitteringerne anført "á conto". Tiltalte flyttede selv folkene rundt, som det passede. Timesedlerne lavede folkene og byggelederen på pladsen. Tiltalte beregnede en timebetaling på 190 kr. for uddannet mandskab og 170 kr. for fodfolk. Tiltalte forhandlede den timepris, han betalte til V.2. Tiltalte betalte V.2 kontant i euro. Tiltalte lavede sine egne fakturaer, men lavede også enkelte gange fakturaer for V.2 efter aftale med V.2. Tiltalte kan ikke forklare, hvorfor V.2 ønskede pengene i euro, eftersom alt arbejde blev lavet i Danmark. Dags dato kvitteringerne var i danske kroner. Tiltalte hentede euro og en enkelt gang danske kroner i vekselbureauerne. V.2 skulle hele tiden bruge penge, og tiltalte valgte at føje ham, fordi tiltalte følte sig truet.
Foreholdt anmeldelsesrapport af 6. juni 2012 (mappe 2, side 439f.) har tiltalte forklaret, at han var i besiddelse af 388.000 kr. og nogle dags dato kvitteringer, da han den 5. juni 2012 blev standset af politiet. Det var penge, tiltalte havde hævet fra H1 ApS´s konto til betaling af regninger, men V.2 skulle også have nogle af pengene. Det var to dage før konkursdekretet, og der var en del personer, der skulle have deres penge.
Foreholdt fotos af whiteboards (mappe 1, side 469-470) har tiltalte forklaret, at tavlerne hang på H2 ApS´ kontor. Tiltalte har ikke haft med tavlerne at gøre. Tiltalte brugte et lignende system i H1 ApS til at holde styr på folk og pladser. Tiltalte hjalp T4 med H2 ApS, fordi tiltaltes firma netop var lukket. Tiltalte ville gerne tilbage i branchen på et tidspunkt og ville derfor hjælpe T4 med at passe godt på kunderne. Tiltalte kendte T4 fra AA-selvhjælpsgrupper. Det var T4´s initiativ at starte firmaet. Tiltalte mente, at T4 var i stand til at drive et sådant firma, og tiltalte havde ikke problemer med, at T4 startede et nyt firma med brug af H1/H2-navnet. T2 hjalp vist også T4, men tiltalte kender ikke nærmere til det.
Foreholdt e-mail af 25. maj 2012, kl. 15.58, fra GS til V.3 (mappe 3, side 230) med videresendelse af e-mail fra H2...@gmail.com forklarede tiltalte, at hans e-mailadresse var H1...@gmail.com. Tiltalte overdrog ikke som sådan sine kunder til T4, men tiltalte tog ud til kunderne og fortalte dem om sin situation, og så sagde han til T4, at T4 selv skulle møde op hos kunderne og spørge til opgaver. Tiltalte brugte telefonnummeret ...14 i hele perioden, men aftaler med V.2 om mandskabsudlejning er nok sket fra hans andre telefoner. V.2 var den eneste underleverandør. Når V.2 var for syg til at arbejde, brugte tiltalte de folk, han allerede havde lejet af V.2. Han hjalp ikke V.2 med driften under V.2´s sygdom. Tiltalte husker godt telefonsamtalen med T2, hvor de griner meget (ekstrakt 1, side 40), men han husker ikke nærmere, hvad det handlede om.
Forespurgt af advokat Bachmann har tiltalte forklaret, at tiltalte er uddannet inden for misbrugsbehandling. Tiltalte var i behandlingsbranchen i ca. 15 år og behandlede unge mennesker for blandt andet narkotikamisbrug. I 2004-2005 gik tiltalte ned med stress og fraflyttede sin familie. Han begyndte i stedet at arbejde med mandskabsudlejning på byggepladser. I 2011 kom han i kontakt med V.2. Tiltalte stiftede selskabet H1 ApS med hjælp fra en revisor og en advokat, men han valgte snart at skifte til revisor V.6. V.6 stod for størstedelen af det administrative arbejde, så som bogføring, skat og moms. Tiltalte afleverede materialet til V.6´s medarbejder, JT. V.6 eller JT lavede på et tidspunkt momsangivelser. Ifølge hvidvaskloven kunne tiltalte kun hæve mindre beløb kontant i banken. Derfor blev pengene overført fra firmaets konto til vekselbureauer, hvorfra han kunne trække beløbene dagen efter. Han husker ikke, hvem der oplyste ham om dette. Banken oplyste ham på et tidspunkt om, at pengene på selskabets erhvervskonto var indefrosset efter en fogedforretning. Herefter erklærede han firmaet konkurs. Han havde stadig et ønske om at blive i branchen, og derfor kørte han rundt til kunder for H2 ApS. Han er helt sikker på, at han ikke har været på ...4 for at aflevere noget til V.2.
Tiltalte T2 har supplerende forklaret blandt andet, at samtalen af 8. juni 2012 (ekstrakt 1, side 40) handler om retsmødet i skifteretten, hvor de havde besluttet at indgive konkursbegæring. SKAT havde uden videre indefrosset kontiene i T1´s firma, og de var vrede over dette. Samtalen med AL (ekstrakt 1, side 35) er dagen før, de skulle i skifteretten. De stævnede SKAT. Det var rettelig T1, der stævnede SKAT, men T1 og tiltalte sparrede, fordi tiltalte kendte byggebranchen. Når tiltalte sagde, at "Vi laver en konkurs", var det blot en måde at tale på. Tiltalte fik på dette tidspunkt kontanthjælp, eller også levede han af sin kærestes penge. Kæresten var kræftsyg, og tiltalte havde brug for at få tankerne hen på noget andet.
Tiltalte har vedrørende forklaringen i domsekstrakten side 45, 1. og 2. afsnit, forklaret supplerende, at han ikke husker, om T1 var med på ...4.
Vedrørende H2 ApS havde T4 sagt til T1, at han gerne ville starte noget, og T1´s selskab var på det tidspunkt lukket. T1 hjalp herefter T4 med at starte op. Tiltaltes samtale med DH fra G3 den 12. juni 2012 (ekstrakt 1, side 49) havde baggrund i, at tiltalte påtog sig at glatte ud over for kunderne. Tiltalte kendte kunderne, og det er ikke så populært, når et selskab bliver lukket, fordi SKAT er efter en.
Der var ikke mange ansatte i H1 ApS, der var et formidlingsfirma. De ansatte kom først i H2 ApS. Der var ballade i branchen, fordi underleverandører var taget for skatteunddragelse. De tilbød derfor G4, at de selv ville ansætte folk. Hvis der var 20 ansatte i H2 ApS, ville G4 se gennem fingre med, om et par ansatte kom fra underleverandører. Det var dette, og ikke to "sorte" ansatte, tiltalte talte med T3 fra G4 om (ekstrakt 1, side 2).
Tiltalte lånte T4 nogle af pengene til at starte firmaet. T4 skulle bruge 80.000 kr. i egenkapital. Tiltalte havde ikke mulighed for at starte firmaet selv på grund af sygdom i familien, men det var meningen, tiltalte skulle ind i det på et tidspunkt.
Foreholdt e-mail af 25. maj 2012 fra GS til V.3 (ekstrakt 3, side 230) med oplysning om nyt selskab og nyt CVR-nummer, har tiltalte forklaret, at denne ikke siger ham noget.
V.2 fik problemer med stoffer under forløbet, hvilket var et problem for H1 ApS. NJ måtte styre tingene i V.2´s fravær. Tiltalte blev foreholdt, at det ifølge telefonsamtalerne den 15. april 2012 med EP fra G11 og NJ (ekstrakt 2, side 4) kan se ud, som om det var tiltalte, der sørgede for mandskab. Tiltalte har hertil forklaret, at det var tiltalte, EP ville handle med. Det var en del af tiltaltes kundepleje. Men det var NJ og mest V.5, der stod for folkene.
Foreholdt at han i telefonsamtale den 2. maj 2012 og efterfølgende e-mail og sms (ekstrakt 1, side 17) hjalp HB med udformning af fakturaer, har tiltalte forklaret, at T1 havde bedt tiltalte tage sig af dette. Der var ikke et klart hierarki i firmaet. Som hovedregel stod tiltalte for kundeplejen. "DD" er dags dato kvitteringer, som revisoren skulle have.
Tiltalte ringede til advokatfirmaet R2 den 3. maj 2012 (ekstrakt 1, side 20) som en hjælp til T4 med at stifte firmaet. T4 lærte, hvordan man gjorde det. Tiltalte ved ikke, hvad T1´s opgaver i firmaet var.
Tiltalte husker ikke samtalen den 19. april 2012 med KN (ekstrakt 2, side 5).
Forespurgt af advokat Anders Németh har tiltalte forklaret, at han på gerningstidspunktet kørte i en gammel Nissan, der ikke var betalt vægtafgift på, fordi han ikke havde økonomi til at betale regninger. Tiltalte havde ikke et ekstravagant privatforbrug i gerningsperioden. Tiltalte passede sin syge kæreste og dennes to børn. Han havde en lejelejlighed i ...6, men boede mest hos kæresten.
Forespurgt af advokat Helle Rørbæk har tiltalte forklaret, at på et tidspunkt ville T4 ikke mere. Tiltalte tror, at firmaet blev overdraget til T3.
Forespurgt af advokat Michael Harms har tiltalte forklaret, at det er noget, han formoder, når han i byretten har forklaret, at G2 Byg var underleverandør til H2 ApS, og at G2 Byg selv hentede pengene, når de skulle have betaling for udlejning af folk. Tiltalte kender ikke V.7.
Tiltalte T4 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke kan genkende, at han ifølge domsekstrakten side 59, 2. linje, skulle have forklaret, at de havde besluttet at stoppe med at bruge underleverandører. Efter grundlovsforhøret er tiltalte blevet opmærksom på, at han kender V.2 fra misbrugsbehandlingsstedet ... . Det er også herfra, han kender T2 og T1. Tiltalte er alkoholiker, men drak ikke på gerningstidspunktet.
Tiltalte har flere gange været med, når der skulle hentes penge på vekselbureauer, men han har kun været med inde i vekselbureauet en gang, hvor han skulle underskrive nogle papirer. Tiltalte så ikke pengene. T1 eller T2 var med. Tiltalte er sikker på, at T1 har været med inde på vekselbureauet.
Det var T1, der foreslog tiltalte at starte et firma. Tiltalte mødtes med T1 og T2 på Cafe ... i ...6 og fik at vide, at T2 og T1 ikke kunne starte selv, fordi de skyldte penge til SKAT. Det skulle være et regelret firma. Tiltalte skulle stå som direktør, og erhvervskontoen skulle stå i hans navn, men han skulle ikke lave andet end at skrive under og stå for kontakten til banken. Det var kun på papiret, tiltalte ledede og ejede firmaet. Tiltalte havde ikke noget med driften at gøre. Tiltalte havde ikke forstand på ... og vidste ikke, hvad der foregik i firmaet. T2 ringede, når tiltalte skulle underskrive en ansættelseskontrakt eller hente penge. Tiltalte blev ikke oplært af T1 og T2. Tiltalte fik skideballer af T1 og T2, og det var ubehageligt. Tiltalte var bange for T1. Da der blev problemer med banken, ville tiltalte gerne ud af det, og han forsøgte ikke at få en erhvervskonto et andet sted, selv om T1 og T2 sagde, han skulle. Tiltalte følte sig dum, og han turde ikke spørge T1 eller T2 om, hvad det hele drejede sig om.
HB arbejdede på firmaets kontor, men var ved at gå ned. Hun fik ikke løn. Tiltalte havde ikke noget at gøre med, at T3 blev direktør. Samtalen med T1 om at dreje nøglen rundt handlede om, at HB ikke havde fået udsendt nogle fakturaer i tide.
Forespurgt af advokat Helle Rørbæk har tiltalte forklaret, at han er mekaniker og ikke tidligere har beskæftiget sig med drift af virksomhed. De ansættelseskontrakter, dags dato kvitteringer mv., han underskrev, har han ikke selv udfærdiget. Han havde ikke kontor eller pc på firmaets adresse i ...5. Han har ikke selv overført penge fra firmaets konto. T2 havde kopi af hans NemID. Tiltalte ved ikke, om andre har overført penge. Tiltalte fik også et hævekort, som han gav T1, men som vist blev væk. Tiltalte brugte ikke hævekortet selv. Tiltalte har ikke været involveret i, hvem der skulle ansættes i virksomheden.
Foreholdt e-mail af 30. juli 2012 og brev af 3. august 2012 fra F2-bank (mappe 5, side 297-299) vedrørende anmodning om en forretningsplan mv. har tiltalte forklaret, at han havde en telefonsamtale med PM, F2-bank, om sagen. Det var da, tiltalte blev klar over, at der var noget galt. T2 skulle tale med revisor om spørgsmålet, men tiltalte ved ikke, om papirerne blev sendt til banken.
Da tiltalte blev fyret, bad T1 ham komme ind på kontoret i ...5. Tiltalte blev bedt om enten at finde en anden erhvervskonto eller stoppe i firmaet. Han har ikke overdraget selskabet til andre.
Tiltalte fik aldrig 30.000 kr. om måneden som aftalt i starten, men han har to gange fået 10.000 kr. for sin bistand. Herudover har han fået benzinpenge. De 20.000 kr., han forklarede om i grundlovsforhøret, var ikke penge, som tiltalte fik, men firmaets penge, der blev overført til tiltaltes konto. Tiltalte var nogle gange på kontoret nogle timer, fordi han ventede på, at HB skulle få fri.
Tiltalte har ikke anvendt e-mailadressen H2...@gmail.com. Han kender ikke noget til firmaets whiteboards. Tiltalte stod også i RK1 og kunne ikke få en konto. Han var på bistandshjælp. Han bidrog ikke selv med penge til stiftelse af firmaet. T2 fortalte, at de hævede penge blev brugt til værktøj og administration.
Skatterevisor V.1 har supplerende forklaret blandt andet, at han som skattemedarbejder i forbindelse med efterforskningen har været udstationeret hos politiet, hvorunder han arbejdede efter retsplejelovens regler for efterforskning. Han har på baggrund af det foreliggende materiale, der især består af kontoudtog indhentet ved editionskendelser, udarbejdet det materiale, der ligger til brug for tiltalen (mappe 6).
Vedrørende sagsfremstillingen (mappe 6, forrest, side 4-26) bemærkede vidnet, at det af redegørelsens side 6 fejlagtigt fremgår, at indsætningerne på selskabets konto i 2. kvartal 2012 er 5.880.575 kr. Beløbet er rettelig 2.398.849,19 kr., jf. bilag 11.2, mappe 6, side 109. Fejlen har ikke betydning for beløbene i anklageskriftet.
Som det fremgår af sagsfremstillingens pkt. 7 (mappe 6, forrest, side 21), har SKAT ved opgørelse af H1 ApS´s omsætning taget udgangspunkt i kontoudtogene, idet der ikke blev fundet fyldestgørende regnskabsbilag til at kunne opgøre selskabets overskud, indtægter eller udgifter. Alle indsættelser på selskabets bankkonto er således anset for omsætning i virksomheden.
Af bilag 1.1 (mappe 6, fane 1, side 1) fremgår, at der har været indsættelser/omsætning på 15.785.028,17 kr. i perioden 10. juni - 31. december 2011. Beløbet er inkl. moms og nærmere specificeret i bilag 10 (mappe 6, fane 10, side 24-32). Den posteringstekst, der er angivet i specifikationen (side 24), er det, der fremgår af kontoudtoget. Vidnet har i enkelte tilfælde i citationstegn tilføjet tekst fra bankens underbilag.
SKAT har skønsmæssigt opgjort selskabets øvrige driftsudgifter bortset fra lønninger til 5 pct. af omsætningen. Af det bogføringsmateriale, der blev fundet ved ransagning hos R1 Revision, der har udarbejdet selskabets bogføring, selv om revisionsfirmaet ikke er selskabets revisor ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, fremgår, at driftsomkostninger bortset fra lønninger ifølge kontospecifikationerne udgør 218.481,92 kr. ekskl. moms og ifølge råbalancen udgør 138.490,03 kr. ekskl. moms (sagsfremstillingen side 18-19 sammenholdt med bilag 220, mappe 6, fane 22, side 307 og bilag 23, mappe 6, fane 23, side 313). Der er således ikke sammenhæng mellem revisors råbalance og kontospecifikationerne, og det er derfor ikke muligt ud fra regnskabstallene at opgøre selskabets øvrige driftsomkostninger. SKAT har på den baggrund skønnet over omkostningerne i perioden og har herefter godkendt omkostninger svarende til 5 pct. af omsætningen. I skønnet er indgået, at der er tale om ...virksomhed, hvor hovedparten af udgifterne er ikke momspligtige lønudgifter. Der er ved skønnet tillige taget udgangspunkt i tal fra ...branchen. SKATs skøn fører til et væsentligt højere tal, end det der fremgår af råbalancen og kontospecifikationerne, jf. også sagsfremstillingen side 19, 8. linje, sammenholdt med mappe 6, fane 25, side 1.
Med udgangspunkt i de således opgjorte beløb vedrørende omsætning og øvrige driftsomkostninger er det resterende beløb på 14.995.776,77 kr. anset for at udgøre lønninger. Der foreligger ikke oplysninger om selskabets overskud eller underskud, hvorfor SKAT har anset hele omsætningsbeløbet efter fradrag af driftsomkostninger for hævet til ikke indberettede ("sorte") lønninger. Der er ikke til brug for SKATs vurdering indhentet oplysninger om overskudsgraden generelt inden for ...virksomhed. Vidnet bemærkede i den forbindelse, at eventuelle beløb udtaget af selskabets ejere var at anse for maskeret udlodning, der ligeledes er skattepligtig. Af kontoudtogene fremgår, at beløb på i alt over 30 mio. kr. er overført til vekselbureauer, hvorefter beløbene er hævet til kontanter typisk samme dag eller dagen efter, de er indgået på kontoen. Dette er efter vidnets opfattelse ikke normal virksomhedspraksis.
Vidnet gennemgik sagsfremstillingens pkt. 2.1.3 (mappe 6, forrest, side 11) vedrørende lønninger. Det fremgår blandt andet, at H1 ApS i 2011 til SKAT har angivet løn svarende til 1,26 fuldtidsansatte og i 2012 har angivet løn svarende til 1,81 fuldtidsansatte. Efter vidnets opfattelse passer personaleforbruget ikke med omsætningens størrelse. Der er dog ikke herved taget højde for, at arbejdet kan være udført af indlejet mandskab. I forbindelse med ransagning blev der på firmaets mailkonto (koster 50) fundet timeregnskaber med angivelse af 71 navngivne personer i december 2011 og januar 2012. Dette passer ikke med de indberettede lønoplysninger, der er nærmere specificeret i mappe 6, fane 19, side 212-214 og fane 20, side 234.
Vedrørende beregning af momsunddragelsen i forhold 1 har vidnet under henvisning til bilag 1 (mappe 6, fane 1, side 2) og mappe 6, fane 17, side 206-210, forklaret, at selskabet i 2011 og 2012 enten ikke havde angivet moms eller angivet momstilsvaret til 0 kr. Først efter at SKAT efter et kontrolbesøg hos en af selskabets samhandelspartnere, G4, konstaterede, at der havde været en omsætning med selskabet på ca. 6,1 mio. kr., hvorefter SKAT havde foretaget arrest hos selskabet, blev der angivet et momstilsvar for 2011 på 174.295 kr. og for 2012 på 343.384 kr.
Selskabet havde ved opgørelsen af momstilsvaret angivet salgsmomsen svarende til en omsætning på 30.310.015 kr. og købsmomsen svarende til udgifter for 27.719.800 kr. SKAT har anmodet selskabet om at dokumentere købsmomsen, men har aldrig modtaget dokumentation herfor. Købsmomsen kunne have været udgifter til underleverandører. Herefter ophørte selskabet, og der blev afsagt konkursdekret den 7. juni 2012.
I opgørelsen af den ikke-angivne moms er taget udgangspunkt i selskabets egen beregning, der langt oversteg SKATs tidligere foreløbige ansættelser. SKATs opgørelse af det samlede momstilsvar for perioden 10. juni 2011 til 31. december 2011 findes i bilag 1 (side 2). Opgørelsen for 2012 er opgjort tilsvarende i bilag 2 (mappe 6, fane 2, side 4).
Af fakturaer modtaget fra kurator eller fundet i forbindelse med ransagning fremgik, at selskabet udelukkende havde anvendt G1 Byg v/ V.2 som underentreprenør. Der blev ligeledes fundet dags dato kvitteringer for ca. 42 mio. kr. til dokumentation for det arbejde, G1 Byg angiveligt havde udført. Af G1 Byg´s registreringsforhold (mappe 6, fane 28, side 423) fremgår imidlertid blandt andet, at G1 Byg ikke var registreret som pligtig til at svare A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og derfor ikke kunne have ansatte. G1 Byg angav i 2., 3. og 4. kvartal 2011 0 kr. til SKAT. I 2012 har SKAT skønsmæssigt ansat beløbet til 32.000 kr. Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at G1 Byg ikke har udført arbejde for H1 ApS, men at det er selskabet selv, der har ansat mandskabet.
Vedrørende forhold 2 (A-skat) redegjorde vidnet for opgørelsen af unddraget A-skat til 16.326.454 kr. under henvisning til sagsfremstillingen, mappe 6, forrest, side 22 med henvisning til mappe 6, fane 7, side 21, fane 1, side 1-3, og fane 2, side 6, linje 84-95. Arbejdsgiver har pligt til at indeholde A-skat, jf. kildeskattelovens § 46. Såfremt der ikke foreligger skattekort eller bikort for arbejdstageren, er arbejdsgiveren forpligtet til at indeholde 55 pct. af lønnen, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 7. Procentsatsen på 55 svarer til marginalskat/topskat. Er den indeholdte skatteprocent for høj, tilbagebetales det for meget indeholdte beløb til lønmodtageren i forbindelse med årsopgørelsen. AM-bidrag udgør 8 pct. og beregnes af af bruttoløn før A-skat. Bundfradrag relaterer sig til A-skat.
Forespurgt af advokat Anders Németh har vidnet forklaret, at medarbejdere i ...branchen typisk ikke betaler topskat. Vidnet har ikke identificeret medarbejdere i H1 ApS og H2 ApS ud over de medarbejdere, der er angivet med cpr-nummer til SKAT. Disse medarbejdere havde ikke en trækprocent på 55. Af kostermaterialet (koster 50) fremgår en liste pa 50-70 navne på medarbejdere, men uden egentlig identifikation ud over dem, der er angivet til SKAT. Trækprocenten på disse medarbejdere kan ikke ansættes præcist, men han mener, at den er lavere end 55. Bundfradraget er alene relevant i forhold til skat, ikke arbejdsmarkedsbidraget. Der betales arbejdsmarkedsbidrag af al indtægt i Danmark.
Forespurgt af anklageren forklarede vidnet, at personer, der har en stor indtjening, der ikke er angivet til SKAT, principielt kan være skattepligtige med 55 pct. af indtjeningen, som dog bare ikke kommer til SKATs kundskab.
Vedrørende forhold 3 (AM-bidrag) redegjorde vidnet for opgørelse af AM-bidrag på 8 pct. i sagsfremstillingen, mappe 6, forrest, side 21 samt fane 1, side 2, og fane 2, side 5. Der er taget udgangspunkt i lønudgifter som opgjort i forhold 2 med fradrag af allerede indeholdte og angivne bruttolønninger.
Vedrørende forhold 4, 5 og 6 (forsøg på unddragelse af moms, A-skat og AM-bidrag) forklarede vidnet, at der er tale om forsøg, fordi selskabet gik konkurs inden angivelsesperiodens ophør. Da selskabet ikke tidligere havde angivet beløb, kan det dog efter vidnets opfattelse lægges til grund, at selskabet heller ikke for denne periode ville have angivet moms, A-skat og AM-bidrag. Der er ved opgørelsen af beløbet taget udgangspunkt i de beløb, der faktisk er gået ind i selskabet.
Vedrørende forhold 7-14 (H2 ApS) forklarede vidnet, at opgørelsen vedrører selskabet H2 ApS, men i øvrigt er opbygget på samme måde som opgørelsen vedrørende H1 ApS. Vidnet henviste til sagsfremstillingen, mappe 6, forrest, side 12 ff. og fane 3, side 8f. Der er som for H1 ApS ved opgørelsen af omsætningen taget udgangspunkt i indsættelser på selskabets bankkonto, men her med tillæg af tilgodehavender hos kunder, som er opgjort på baggrund af kontrolbilag fundet ved ransagning og kontrolbesøg hos selskabets største kunder. Kontrolbilagene er udtryk for allerede udført, men endnu ikke betalt arbejde, og beløbene er derfor indgået i den samlede omsætning. Som bilag 12.1 (mappe 6, fane 12, side 131) er en opgørelse af timesedler. Oplysningerne i opgørelsen vedrørende timeløn mv. stammer fra timesedlerne. Som bilag 13.0 (mappe 6, fane 13, side 133) er en opgørelse af fakturaer fundet hos G12 A/S, som ikke var betalt på ransagningstidspunktet. I opgørelsen indgår ligeledes fundne kreditnotaer, som er fratrukket det skyldige beløb.
Af mappe 6, fane 3, side 8-9, sammenholdt med fane 18, side 211, fremgår, at selskabet i 2012 aktivt har foretaget 0-angivelse af såvel udgående som indgående moms. Der er dog ved ransagning fundet udgiftsbilag i kontospecifikationen på 18.851,65 kr. Hertil kommer hævninger i selskabets bankkonti, der kan henføres til driftsomkostninger, på 66.430,56 kr., jf. sagsfremstillingen, mappe 6, forrest, side 19. SKAT har skønsmæssigt beregnet et fradrag for øvrige driftsomkostninger på 5 pct. Opgørelsen er i øvrigt foretaget på samme måde som vedrørende H1 ApS og ligeledes for væsentligt større beløb for at imødekomme eventuel tvivl. Trækprocenten er også her opgjort til 55 pct.
I H2 ApS var der fakturaer fra G2 Byg v/ V.7 som underentreprenør. Registreringen vedrørende G2 Byg viser, at selskabet kun har været registreret en dag (mappe 6, fane 29, side 428), hvilket ikke er overensstemmende med, at G2 Byg har fungeret som underentreprenør. Af SKATs angivelser (mappe 6, fane 29, side 431) fremgår, at G2 Byg alene har foretaget en angivelse - en 0-angivelse - for andet kvartal 2012.
H2 ApS har indberettet løn til SKAT svarende til 5,6 fuldtidsansatte for perioden 21. maj til 20. september 2012. Omsætningen har i samme periode været på ca. 19 mio. kr. Efter SKATs opfattelse er dette kun muligt, såfremt man har benyttet fremmed arbejde. Selskabet har angivet lønoplysninger for i alt 22 personer. Disse personer fremgår af sagsfremstillingen, mappe 6, forrest, side 12-13, sammenholdt med mappe 6, fane 20,0 side 234.
Den indberetningspligtige er arbejdsgiveren, det vil i et selskab sige ejeren/direktøren, medmindre opgaven er uddelegeret. Pligten påhviler i sidste ende den ansvarlige i selskabet, selv om opgaven er videregivet til en revisor.
V.3 har supplerende forklaret blandt andet, at G4 nok har lejet omkring 30 mand hos H1 ApS, men at tallet svingede. Det var samme antal hos H2 ApS. Det var formændene på pladsen, der indlejede folk. Vidnet havde udelukkende en kontrolfunktion. Der var en kontordame ved navn HB hos H1 ApS. Senere hed kontordamen TJ. Vidnet kontaktede ind imellem kontoret, hvis han havde bemærkninger til afregningen. Vidnet ved ikke, hvorfor H1 ApS lukkede ned.
Forespurgt om det var samme personkreds i H2 ApS, har vidnet forklaret, at vidnet havde kontakt med de samme to personer - T2 og T1. Vidnet er ikke bekendt med, om der i øvrigt var forskelle mellem H1 ApS og H2 ApS. T2 ønskede, at der blev afregnet til H2 ApS, men det var vidnet ikke involveret i. Vidnet var ikke dengang bekendt med, om der var sort arbejde blandt de indlejede folk.
V.4 har supplerende forklaret blandt andet, at det rettelig ikke var fra V.5, men NJ, han modtog ansættelsespapirerne. Vidnet var ansat i en længere periode end angivet i SKATs oplysninger (mappe 6, fane 20, side 239-240), idet han også efter den 20. august 2018 arbejdede 19 timer om ugen. Han modtog aldrig en fyreseddel, men fik i oktober blot en opringning om, at firmaet var lukket. Vidnet kender 7-8 andre ansatte på de pladser, hvor han var, men der var højst sandsynligt herudover ansatte på andre pladser. Vidnet har kun mødt NJ og V.5 og kender ikke personer fra ledelsen. Vidnet har været på kontoret ...5 en gang, hvor han talte med NJ.
V.5 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke har tal på, hvor mange ansættelseskontrakter han har afleveret, men at han vil anslå antallet til 15-30 stykker. Vedrørende overgangen fra H1 ApS til H2 ApS fik vidnet blot at vide, at han fortsat var ansat i det nye firma. Vidnets funktion var den samme. Vidnet var ofte i marken og så ikke meget til T2 og T1. Formændene hos kunderne ringede ofte direkte til vidnet, hvis vidnet skulle arbejde et sted. Herefter afleverede vidnet blot sin timeseddel på kontoret, hvor typisk HB eller NJ tog sig af det videre.
Forespurgt af advokat Helle Rørbæk har vidnet forklaret, at han ikke har holdt møder med T4 og ikke havde noget indtryk af, hvad T4 lavede på kontoret.
Revisor V.6 har supplerende forklaret blandt andet, at han holdt møder med T1 og T2 om selskabet og bogføringen, f.eks. hvis vidnet havde spørgsmål. Det gjaldt både H1 ApS og H2 ApS. Det var vidnets opfattelse, at T2 og T1 var sideordnede. Vidnet har ikke indberettet moms. Revisionsfirmaet skulle have indberettet udgående og indgående moms, men det nåede de ikke, fordi de manglede oplysninger. De indberettede A-skat hver måned. Vidnet ved ikke, hvorfor H1 ApS blev lukket. Vidnet var ikke medvirkende ved opstarten af H2 ApS. Enten T1 eller T2 spurgte, om vidnet ville stå for bogføringen mv. Det blev på et tidspunkt nødvendigt at få en ny direktør i H2 ApS, fordi T4 var registreret i RKI, og selskabet kunne ikke få en bankkonto. Det var ikke T1´s firma, men T4 var direktør. T4 styrede efter vidnets opfattelse folkene på byggepladsen. Vidnet blev senere præsenteret for T3. Vidnet har kun haft et møde med T3, der fandt sted, da det hele var væltet. T3 kom op på vidnets kontor og ville gerne vide noget om lønninger, bogholderi mv. Det var vidnets indtryk, at T3 ikke vidste så meget om selskabet. I mødet deltog en tredje person, som vidnet ikke kendte.
Forespurgt af advokat Finn Bachmann forklarede vidnet, at han mødtes med T2 og T1 vedrørende H1 ApS og med T2 vedrørende H2 ApS. T2 og T1 var ledere af H1 ApS, og T2 og den person, der var direktør, der var ledere af H2 ApS. T2 ejede vist alene anparterne i H2 ApS. Vidnet husker ikke, hvor meget kontakt han havde med T1 vedrørende H2 ApS, men nogen kontakt var der. Vidnet fik bankkontoudtogene fra banken. Han husker stadig ikke at have rådgivet T1 og T2 om dags dato kvitteringer.
Forespurgt af advokat Helle Rørbæk har vidnet forklaret, at T4 kom på vidnets kontor en eller to gange. Det er vidnets kobling, at T4 var meget på byggepladser, idet T4 er håndværker. Oplysningen om, at banken ikke ville have et engagement med selskabet, fordi T4 var registreret i RKI, har vidnet fra banken. Vidnet har ikke set brevene fra banken til T4, men han har talt med en mand fra banken.
Forespurgt af advokat Michael Harms har vidnet forklaret, at det var T2, der antog vidnet som revisor.
V.7
har supplerende forklaret blandt andet, at det ikke er vidnet, der har underskrevet anmodningen om registrering af selskabet (mappe 3, side 576), selv om underskriften ligner vidnets. Vidnet husker ikke, at han skulle have modtaget en e-mail af 7. juni 2012 fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (mappe 3, side 578) om ekspeditionstiden. Vidnet husker, at han modtog CVR-nummeret på selskabet. Den 24. juni 2012 sendte vidnet en mail til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om, at han ønskede selskabet lukket (mappe 3, side 580). Vidnet har ikke udlejet mandskab og kender ikke noget til det.
Forespurgt af advokat Michael Harms har vidnet forklaret, at han fra sin kammerat, som han kun kender under navnet T1, godt vidste, at selskabet skulle stiftes. Vidnet tænkte dog, at der måtte være noget uldent ved det og lukkede derfor selskabet. Vidnet kender ikke til, om kammeraten har udlejet mandskab.
Personlige oplysninger
T1 er tidligere straffet for berigelseskriminalitet ved Byrettens dom af 8. juni 2010 med fængsel i 1 år og 3 måneder, hvoraf 1 år blev gjort betinget, samt ved Byrettens dom af 26. januar 2011 med fængsel i 3 måneder, der blev gjort betinget mod en prøvetid på to år.
T2 er ved Byrettens dom af 13. november 2013 idømt fængsel i 3 år. Dommen er anket til frifindelse.
T1 har om sine personlige forhold forklaret, at han er fraskilt og har to børn på 9 og 10 år. Den ældste søn lider af ADHD, angst og en personlighedsforstyrrelse og er derfor ikke i stand til at gå i skole. Børnene bor hos deres mor. Tiltalte har været gået ned med stress og har i den forbindelse haft problemer med alkohol og stoffer. Han har en kæreste. Det er på grund af sagen ikke muligt for ham at få et arbejde, og han har for tiden ingen fast bolig. Han har siden løsladelsen efter varetægtsfængsling været på kontanthjælp.
T2 har om sine personlige forhold forklaret, at han har haft et praktikforløb hos ..., der hjælper ... . Han er nu startet i praktik i en privat virksomhed med henblik på at gennemføre en IT-uddannelse. Han er på kontanthjælp, men overgår inden for kort tid til løntilskud. Han bor fortsat i ...6. Han har en kæreste, men ingen børn.
T4 har om sine personlige forhold forklaret, at han stadig er i beskæftigelse hos en mekaniker. Han er ansat i praktik, men hensigten er, at det skal gøres til et fleksjob. Han arbejder 12-15 timer om ugen, der suppleres med kontanthjælp. Han bor med sin kæreste, der lige har fået fast arbejde. Han er stort set ude af sit misbrug og fortsat i AA.
T3 har om sine personlige forhold forklaret, at hans indtægts- og boligforhold er uændrede. Han har en hobbyvirksomhed, hvor han sørger for musik til arrangementer.
De tiltalte T1 og T2 har været frihedsberøvet fra den 23. oktober 2012 til den 11. december 2012.
Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at de tiltalte T1 - ud over at være ejer og direktør - og T2 var de reelle ledere af H1 ApS og dermed ansvarlige for momsindberetninger og indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Landsretten tiltræder endvidere, at det reelt var dette selskab, der som arbejdsgiver ansatte og beskæftigede det mandskab, som selskabet udlejede til navnlig ...virksomhed, og at dags dato kvitteringerne til G1 Byg var fiktive og uden reelt indhold med det formål at få det til at fremstå, som om H1 ApS indlejede fremmed arbejdskraft.
Landsretten tiltræder endvidere navnlig efter forklaringerne og aflytningerne samt i øvrigt af de af byretten anførte grunde, at T1 og T2, efter at H1 ApS var begæret opløst i medfør af selskabslovens § 225, sammen fortsatte aktiviteterne i H2 ApS, og at de alene formelt indsatte først T4 og herefter T3 som direktør i selskabet for at sløre, at det var T1 og T2, der var de reelle ledere af H2 ApS. Det findes ligeledes bevist, at det tilsvarende var H2 ApS, der var arbejdsgiver for det udlejede mandskab, og at dags dato kvitteringerne til G2 Byg var fiktive og uden reelt indhold med det formål at få det til at fremstå, som om H1 ApS indlejede fremmed arbejdskraft. Også i dette selskab var T1 og T2 ansvarlige i forhold til momsindberetninger og indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.
Landsretten tiltræder, at opgørelsen som følge af den mangelfulde bogføring er sket med udgangspunkt i bankkontoudtog. Det bemærkes, at anklagemyndigheden i forhold 3 har nedsat det unddragne beløb fra 2.581.257 kr. til 2.581.256 kr.
For så vidt angår det af de tiltalte anførte om opgørelsen af det unddragne beløb vedrørende A-skat (forholdene 2, 5, 8, 11 og 13), bemærkes, at beløbet er opgjort på baggrund af et skøn over den faktisk udbetalte løn, idet indeholdelsesprocenten er ansat til 55.
Efter kildeskattelovens § 48 skal en indeholdelsespligtig arbejdsgiver fra told og skatteforvaltningen indhente skattekort med angivelse af indeholdelsesprocenten for den ansatte. Har den indeholdelsespligtige ikke modtaget skattekort, skal der indeholdes 55 procent af A-indkomsten. Undlader den indeholdelsespligtige at indeholde skat, er pågældende efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, umiddelbart ansvarlig over for det offentlige for betaling af det manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side.
I det foreliggende tilfælde er der systematisk undladt at indhente skattekort vedrørende et stort antal medarbejdere og heller ikke ført regnskab på en måde, således at den pligtige A-skat for den enkelte medarbejder kan opgøres. Det tiltrædes derfor, at det unddragne beløb i overensstemmelse med praksis kan opgøres til det beløb, selskaberne efter kildeskattelovens § 69 er umiddelbart ansvarlig for over for det offentlige. Oplysningerne i sagen om, at nogle af medarbejderne i selskaberne har kunnet identificeres, sammenholdt med mere generelle antagelser om, at medarbejdere inden for ...branchen typisk har en lavere skatteprocent end 55, kan ikke føre til et andet resultat. Det må herved tillige indgå, at det ved fastsættelsen af lønnen kan have været forudsat, at beløbet skal unddrages beskatning.
Efter karakteren af konstruktionen, herunder bestræbelserne på at skjule de reelle forhold, findes det ubetænkeligt at tiltræde, at T1 og T2 havde forsæt til unddragelserne 1-3, 7-9, 11 og 12, og at de ligeledes havde forsæt til forsøg på unddragelse i forholdene 4-6, 10, 13 og 14. Landsretten tiltræder herefter, at T1 og T2 er fundet skyldige i tiltalen.
T3 var tidligere formand i et af de selskaber, der anvendte mandskab fra H1 ApS, og må af de af byretten anførte grunde anses for at have været bekendt med, at H2 ApS, hvor han lod sig registrere som direktør, ikke overholdt skatte- og afgiftslovgivningen. Landsretten tiltræder derfor, at også T3 havde det fornødne forsæt, og at han derfor er fundet skyldig i forhold 10-14, der omfatter den periode, hvor han som direktør var pligtig at indberette moms og indeholde A-skat og AM-bidrag.
T4 har ladet sig registrere som direktør for H2 ApS. Han har ligeledes over for banken i forbindelse med møder og hævninger optrådt som direktør i selskabet, ligesom han har stillet sin bankkonto med internetadgang til rådighed for aktivitetene i selskabet. Han kom ind imellem på selskabets kontor, hvor hans samlever var beskæftiget i en regnskabsmæssig funktion. Landsretten tiltræder derfor, at han havde det fornødne forsæt, og at han derfor er fundet skyldig i forhold 7-9.
Forhold 15 er erkendt og ikke omfattet af anken.
For så vidt angår strafudmålingen bemærkes for så vidt angår T1, at der er foretaget rettergangsskridt, hvorved han er sigtet for forholdene, inden for prøvetiden i forhold til den betingede dom af 26. januar 2011, hvorved han blev idømt 3 måneders betinget fængsel for ligeartet kriminalitet. Straffen fastsættes derfor som en fællesstraf med straffen for den tidligere pådømte lovovertrædelse, jf. straffelovens § 61, stk. 2.
Fængselsstraffen findes med denne ændring passende for samtlige tiltalte, ligesom det er i overensstemmelse med fast praksis, at der for hver af de tiltalte i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, fastsættes en tillægsbøde på baggrund af det unddragne beløb.
Konfiskationspåstanden tages til følge.
De juridiske dommere stadfæster bestemmelsen om erstatning, idet erstatningsbeløbet dog nedsættes i overensstemmelse med anklagemyndighedens nedsættelse af det unddragne beløb i forhold 3.
Med disse ændringer stadfæster landsretten dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom i sagen mod T1, T2, T3 og T4 stadfæstes med følgende ændringer:
For så vidt angår T1 fastsættes straffen som en fællesstraf med dommen af 26. januar 2011.
De tiltalte T1 og T2 skal in solidum erstatte statskassen det samlede unddragne beløb i alt 31.765.984 kr., heraf in solidum med tiltalte T4 for så vidt angår et beløb på 3.561.944 kr. og tiltalte T3 for så vidt angår et beløb på 4.264.639 kr.
De tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter, herunder hver for sig salær til egen forsvarer.