Dato for udgivelse
26 Jun 2014 08:49
SKM-nummer
SKM2014.457.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
14-3277823
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Ejendomsvurdering
Overemner-emner
Ejendomsvurdering
Emneord
Ejendomsvurdering - ekstraordinær genoptagelse - dækningsafgiftspligtig forskelsværdi - vægtning af arealer
Resumé

Skatterådet har ekstraordinært genoptaget ejendomsvurderingen pr. 1.10.2005 og 1.10.2006 med henblik på at nedsætte den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi til 0,-. Nedsættelsen skyldes at erhvervsarealerne har været vægtet for højt i forhold til de ikke erhvervsmæssige arealer, jfr.Vurderingsvejledningen.

Hjemmel

Vurderingsloven

Reference(r)

Lov om kommunal ejendomsskat § 23 A, stk. 1
Vurderingsloven § 33, stk. 3

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit A.A.8.4.2.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit A.A.8.4.3.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit H.A.2.2.2.

Ejer har gjort vurderingsmyndigheden opmærksom på, at den dækningsafgiftspligtige forskelsværdi pr. 1. oktober 2005 og 1. oktober 2006 ikke er fordelt i overensstemmelse med Vurderingsvejledningen.

Skatterådet genoptager ekstraordinært ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2005 og 1. oktober 2006, og ændrer vurderingerne således:

Ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2005

Dækningsafgiftspligtig forskelsværdi 4.276.500 kr. ændres til 0 kr.

Den dækningsafgiftspligtige andel af den samlede forskelsværdi ændres fra 55,44 % til 39,19 %. Dermed er ejendommen ikke længere dækningsafgiftspligtig.

Ejendomsvurderingen pr. 1.oktober 2006

Dækningsafgiftspligtig forskelsværdi: 7.316.300 kr. ændres til 0 kr.

Den dækningsafgiftspligtige andel af den samlede forskelsværdi ændres fra 55,44 % til 39,19 %. Dermed er ejendommen ikke længere dækningsafgiftspligtig.

Det må tilskrives vurderingsmyndigheden, at forskelsværdien ikke er fordelt korrekt, jfr.Vurderingsvejledningen.

Ændringen vil få skattemæssig virkning fra og med 26. juni 2007.