Østre Landsrets dom af 28. november 2013, 11. afdeling nr. S-159-13

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Jakob Lund Poulsen, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Katja Høegh, Linde Jensen og Julie Skat Rørdam (kst.) med domsmænd

.................................................

Byrettens dom af 8. januar 2013, nr. 3756/2012

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 18. juni 2012 og tillægsanklageskrift nr. 1 modtaget den 15. oktober 2012.

T er tiltalt for

1.

overtrædelse af momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og nr. 2, jf. § 47, stk. 1, nr. 1 og § 52, stk. 6 og for årene 2001-2005 tillige momssvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289,

ved med forsæt til at unddrage statskassen moms at have drevet uregistreret ejendomsmæglervirksomhed (H1x og H1) fra adressen ...1, idet han i perioden 1. januar 1998 til 30. september 2005 har udstedt fakturaer og opkrævet moms, uden at momsen er angivet og afregnet til SKAT, hvorved statskassen blev unddraget moms med 1.353.419 kr., nærmere således:

1998	130.514 kr.
1999	230.340 kr.
2000	168.638 kr.
2001	53.606 kr.
2002	106.324 kr.
2003	272.751 kr.
2004	290.594 kr.
2005	100.652 kr.

2.

mandatsvig efter straffelovens § 280, nr. 1,

ved i perioden fra den 28. maj 2009 til den 14. august 2009, som direktør i G1 Club A/S, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding at have hævet 288.800 kr. uberettiget til egne private formål på konto tilhørende G1 Club A/S, ...1, hvorved der påførtes tab eller risiko herfor.

3.                         

underslæb efter straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, ved for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i perioden fra den 3. maj 2010 til den 1. august 2010, som jagtlejer og administrator af G2 Jagtkonsortie uretmæssigt at have forbrugt i alt 61.000,- kr., som tiltalte havde modtaget i bl.a. forudbetalt jagtleje og indskud fra 4 jagtdeltagere, og som skulle være afregnet til G3 den 1. august 2010.

4.              

underslæb efter straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, ved for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, i perioden fra den 12. maj 2010 til den 1. august 2010, som jagtlejer og administrator af G4 Jagtkonsortie, uretmæssigt at have forbrugt i alt 148.500,- kr., som tiltalte havde modtaget i bl.a. forudbetalt jagtleje og indskud fra 10 jagtdeltagere, og som skulle være afregnet til G3 den 1. august 2010.

Påstande 

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsels- og bødesstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

G1 Club A/S, har påstået, at tiltalte skal betale 431.600 kr. i erstatning.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

G2 Jagtkonsortie v/V.4 har påstået, at tiltalte skal betale 61.000 kr. i erstatning.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

V.5 har påstået, at tiltalte skal betale 36.500 kr. i erstatning.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten samt kravets størrelse.

G4 Jagtkonsortie v/V.7 har påstået, at tiltalte skal betale 125.413,13 kr. i erstatning.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne V.1, V.2, V.3, V.4, V.5, V.6 og V.7.

Tiltalte har forklaret ad forhold 1,

at H1x ikke er hans. Cvr-nummeret tilhører BA, der er hans samlever. Det er hendes virksomhed. Cvr-nummeret stammer tilbage fra 1983, hvor det blev oprettet i forbindelse med en landbrugsejendom. Cvr-nummeret er .... Virksomheden er en ejendomsvirksomhed eller konsulentvirksomhed. Det er BA, der driver virksomheden. Han formidler salg og kontakt til kunder. Han markedsfører virksomheden. De er begge virksomhedens ansigt udadtil. Det er rigtigt, at virksomheden har en hjemmeside. H1x skiftede navn til H1 omkring 1999, idet G5 ikke ønskede, at de brugte navnet "x".

Oprindeligt solgte de lejligheder ved G6 projektet. Det var fra 1997 - 2002. De solgte stort set alle 142 ferielejligheder efter aftale med bygherren. Efterfølgende var der et projekt på ...2 med 56 huse, der blev solgt. Det projekt sluttede i 2004. I 2003 - 2005 solgte de et projekt i ...3 med omkring 68 huse. De har ikke lavet regnskab. De skulle først have gang i butikken. Regnskabet skulle have været lavet i 2005 og skulle have været tilbageført til 1997, hvor den del af virksomheden med salg af ejendomme i projekter startede. Det er rigtigt, at regnskabet egentlig skulle have været lavet løbende, men det havde de ikke råd til. Når man arbejder i døgndrift, så går tiden hurtigt, og de nåede ikke at lave regnskabet. De troede også, at indtægter og udgifter matchede hinanden meget godt. De havde udgifter til markedsføring, idet de førte en massiv markedsføring i flere medier. Det kostede også omkring 9.000 kr. for hver tur til ...4, de tog. De tjente 32.000 kr. ved salg af en hel bolig i ...4. Det var excl. moms. De skrev moms på fakturaerne, men de afregnede det ikke overfor SKAT. De troede, at det ville gå i nul, for de kendte jo deres indtægter og udgifter. Han var klar over, at momsen skulle afregnes. Han kendte ikke de nærmere regler herfor. Han har tidligere drevet mange andre virksomheder, bl.a. H2, som han drev fra 1982 og frem til 1993. Det var en containervirksomhed, som imidlertid ophørte, bl.a. fordi han blev udsat for dokumentfalsk fra LS, og virksomheden blev erklæret konkurs. Han ved godt, at momsen skulle gøres op indgående og udgående, tidligere månedsvis, herefter kvartalsvis og nu vist halvårligt. De havde jo fået brevene fra SKAT. H1 var momsregistreret. Det vil sige, at cvr. nummeret var momsregistreret. Han blev kontaktet af SKAT i 2005, og der blev sat en revisor på efter aftale med V.1. V.1 deltog i ransagningen i oktober 2005. De aftalte med V.1, at R1 Revision skulle lave regnskaberne. R1 Revision lavede årsrapporterne for 1998 og frem til 2002. Tiltalte kender tallene fra revisor og SKAT, men han er ikke gået i dybden med regnskaberne. V.1 ville gerne have, at de blev underskrevet af hensyn til forældelse. Tiltalte har heller ikke gennemgået tallene med sin forsvarer. Han mener på trods af dette, at der mangler udgifter. Som situationen udviklede sig, indtog han en afventende holdning, og derfor er han ikke kommet med dokumentation for udgifterne. I 2006 og 2007 opstod der et momstilgodehavende. Det samme gjorde sig gældende i 2008. Det var på grund af salg af lejligheder i Østeuropa. H1 skylder moms, men det er ikke ham, der skylder de penge. Virksomheden er i BA´s navn, fordi han i 1993 blev erklæret personligt konkurs, og derfor var virksomheden nødt til at stå i hendes navn. BA har deltaget i arbejdet i H1. I dag rapporterer de ind via H1. Han er selv blevet erklæret personligt konkurs den 24. oktober i år.          

Foreholdt, at der i 1998 skulle være en unddragelse på 130.514 kr. ifølge revisorens regnskab, oplyste han, at der er fejl i regnskaberne. Der er bl.a. noget med nogle renter, ligesom der mangler udgifter. Alle indtægter er der. Det har han kontrolleret. Det er rigtigt, at han har underskrevet årsrapporten for 1998 den 21. januar 2009. Han skrev under, fordi V.1 bad ham om det, ikke fordi han var enig.

Foreholdt, at det unddragne beløb i 1999 skulle være på 230.340 kr. ifølge de udarbejdede årsrapporter, oplyste han, at han her har samme indvendinger. Det gør sig gældende vedrørende samtlige årsrapporter, der er udarbejdet. Der mangler udgifter i årsrapporterne, ligesom der er opgjort forkerte renter. Alle indtægter er medtaget. V.1 tog arkivet, men tiltalte tror, at alle fakturaerne er i sagens bilag 1 f. De fik kontantbetalinger, betalinger med check samt indbetalinger til kontonr. ...86. Denne konto tilhører BA. Det er rigtigt, at han står på fotorepræsentationen på hjemmesiden. BA´s job bestod i at passe telefon og sende salgsmateriale til kunderne. De oplyste Kommunen om, at der ikke var lavet regnskab, og at der ikke var penge til det. Det er rigtigt, at han har lavet momsangivelser i 1999 og 2000 på 0 kr. Det var for at undgå bøden på 800 kr., som man får for manglende momsangivelse. Det var en midlertidig løsning, som de kunne samle op på senere. Han underskrev anmeldelsen, selv om han ikke havde fuldmagt. I 2002, 2004 og 2005 blev anmeldelserne underskrevet af BA. Virksomheden var ikke uregistreret. Idet H1 havde en aftale med bygherre om at markedsføre deres produkter, så var der ikke krav om, at virksomheden skulle være registreret. Han tog ikke huse i kommission. Han solgte alene for bygherrer. BA ejer H1. BA var med i ...4. Hun sendte salgsmateriale ud, og når der blev udstedt fakturaer, lavede hun dem, hvis de havde lavet nogle lignende tidligere, og ellers lavede han fakturakladder til hende. De drøftede, om de skulle have revisor, men han anbefalede hende allerede i 1999, at de ikke havde penge til dette, så derfor blev det ikke til noget. I 2004/2005, hvor de var i gang i Østeuropa, sagde han til BA, at nu skulle de slå en streg i sandet og få lavet det regnskab, men det blev det ikke. Han har ikke drøftet med politiet, om det var ham eller BA, der stod for H1. Kontonr. ...86 tilhører BA. Kontonr. ...23 er H1´s konto. Den er registreret med BA´s cvr-nummer. Banken ønskede, at deres privatøkonomi og erhvervskonti blev holdt adskilt. De havde 100 % styr på bilagene. Han underskrev årsrapporten, men ikke som indehaver. Han havde ikke set, at der stod indehaverpåtegning. Det var en fejl, at han skrev under. Det skulle han ikke have gjort. Der gik ged i tingene fra den første dag, hvor SKAT dukkede op. Det var en ubehagelig situation. SKAT mente også, at de havde et krav på ham vedrørende indkomstskat, idet der var opgjort et overskud på 800.000 kr., men det er heller ikke korrekt.

Ved ransagningen i 2005 var han ikke hjemme. Han blev ikke sigtet på dette tidspunkt. Han mener, at han først blev sigtet den 29. juli 2010, hvor han blev afhørt af politiet. I den mellemliggende 5-årige periode har han ikke haft kontakt med andre end V.1 fra SKAT. Han blev afhørt den 29. juni 2010, idet politiet oplyste, at det var af hensyn til forældelse.

Tiltalte har forklaret ad forhold 2,

at G1 Club A/S var et aktieselskab med ejendomsinvestering i Østeuropa til formål. Han stiftede selskabet. Der var ti aktionærer. Der var et indskud på 19 mio. kr. Han havde ikke selv indskudt penge. Han var direktør i selskabet, fra selskabet blev stiftet i september 2007 og frem til udgangen af 2009. Det var en del af de lejligheder, som han forhandlede i Østeuropa. G1 Club A/S var moderselskab til tyve datterselskaber i Østeuropa. Hvert selskab ejede en lejlighed i Østeuropa. V.8 blev direktør efter tiltalte. Der var en bestyrelse, der var valgt for 4 år. I bestyrelsen sad V.3, KS og V.8. Tiltalte havde fuldmagt til alting i selskabet. Selskabet kunne tegnes af direktøren og formanden for bestyrelsen i forening eller den samlede bestyrelse. Han havde fået fuldmagt fra bestyrelsen til at kunne disponere. Han havde overført penge fra G1 Club´s konto til sin egen konto. Det gjorde han i perioden maj/juni til august 2009.

Forevist kontoudskrift fra F1-bank, som er gengivet i sagens bilag 3 til forhold 6, en hævning på 120.000 kr. til G7 Jagtkonsortie, oplyste han, at det er hans konto, som var oprettet til et jagtkonsortie. Han har en jagtaftale med G3, og under dette har han oprettet nogle jagtkonsortier. Han havde på det tidspunkt fire konsortier, og hvert konsortie havde en konto. Han brugte også disse konti privat. De 120.000 kr. blev overført fra G1 Club til G7 Jagtkonsortie. Det var tilfældigt, at det var denne konto, pengene blev overført til. Pengene blev reelt brugt til driften af H1. H1 havde en administrationsaftale med G1 Club. De var med i projektet, og det er de stadig i dag. De 120.000 kr. var acontobetalinger for senere ydelser. Der var ingen regninger på det tidspunkt. H1 udfører løbende ydelser for G1 Club og får grundbeløb for dette. Der var ikke nogen skriftlig aftale om, at han kunne hæve pengene på forskud, men det havde han lov til. Der var som sagt ikke nogen skriftlig aftale, da der internt i bestyrelsen var stridigheder. Det var kun V.3 og V.8, der ville have sagt ok for dette.

Forevist sagens bilag 23 til forhold 1-5 oplyste han, at det var en foreløbig aftale. Den endelige aftale kan ses i sagens bilag 22 til forhold 1-5. H1 var valgt til at administrere selskaberne i Danmark og i Østeuropa, ligesom H1 har retten til at sælge ejendommene i Østeuropa. Salget skulle ske i 2010. Han stod for den daglige drift. Det er rigtigt, at han har foretaget hævningerne på 30.000 kr., 50.000 kr., 14.000 kr. og 42.000 kr., og at beløbene er overført til kontoen benævnt "G7 Jagtkonsortie". Alle disse beløb var acontobetalinger for senere udført arbejde. Han har også foretaget overførslen på 19.000 kr. til G2 Jagtkonsortie. Det var en tilsvarende acontobetaling. Endelig har han foretaget overførslen på de 10.000 kr. og efterfølgende tilbageført 1.000 kr. Det var, fordi kontoen var gået i minus. Senere blev der tillige tilbageført 21.000 kr. Det var, fordi han havde fået nogle penge ind i H1 og derfor kunne tilbageføre acontobetaling. På det tidspunkt var der således hævet 311.000 kr. og tilbageført 22.200 kr. Samtlige beløb var som oplyst acontobetalinger. Det var en stiltiende aftale mellem ham og bestyrelsen. Det er jyderne, der har anmeldt ham. De er ude efter V.3, og det er også jyderne, der har anmeldt ham. Der er 700 ejere af lejlighederne i Østeuropa. De blev nervøse i forbindelse med DG´s betalingsstandsning og senere konkurs. Da tiltalte havde hævet pengene, var han til et møde med bestyrelsen i december 2009. Til stede under mødet var advokat DF, PN fra R2, V.3 og V.8. Jyderne var muligvis med pr. telefon.

Anklageren dokumenterede herefter referat fra ekstraordinært bestyrelsesmøde den 7. december 2009 som gengivet i sagens bilag 1 til forhold 6, sidste side.

Tiltalte oplyste, at de "tvang" ham til at underskrive bilaget. Han havde reelt ikke noget valg. Han skrev under, for at bestyrelsen ikke skulle få for store problemer med jyderne. Han har ikke betalt pengene tilbage, for de er gået til efterfølgende udførte arbejder. Han har siden efteråret 2009 arbejdet for G1 Club og har i den periode udført ydelser, der har en højere værdi end de 289.000 kr. Der er faktureret ca. 361.000 kr. i alt for 2009, 2010, 2011 og 2012, så han i dag har et tilgodehavende på omkring 100.000 kr. i G1 Club. Selv om han blev bortvist som direktør, så har H1 fortsat samarbejdet med G1 Club. H1 har solgt mange lejligheder i Østeuropa. Han er i ejerforeningens bestyrelse i flere af ejendommene i Østeuropa. Han har udstedt fakturaerne i sagens bilag 7 til forhold 6, der vedrører bl.a. møder med forsikringsselskaber og møder med advokater samt sagsanlæg i Østeuropa. Der blev overført ejerforeningskontingent på 3.200 kr., fordi H1 havde lagt pengene ud. Fakturaen af 20. juni 2011 og 20. juli 2012 er standardfakturaer på minimumsbeløbet. Der blev den 11. juni 2011 betalt 8.000 kr. til udlæg for ejerforeningen, og faktura af 31. december vedrørte ekstraordinær arbejdsindsats. KS er repræsenteret af Jydegrupperne. Han er en af anmelderne, og han er negativ over alt. Kommunikationen foregik gennem V.3 og V.8. Sidste år blev tiltalte opsøgt af KS, der var nede og se forholdene i Østeuropa. KS oplyste efter at have fået indsigt i alt, at tiltalte kunne sælge hans del, for han var ikke interesseret i det længere. Tiltalte har ikke hørt fra ham siden. Tiltalte drøftede ikke sine dispositioner med nogen, for der var 100 % tillid til ham fra selskabets bestyrelse. Efterfølgende har man bebrejdet ham, at han ikke bad om pengene i stedet for at hæve dem uden at oplyse det, for så kunne der have været lavet et lånearrangement, men det ville give problemer i relation til jyderne. Han har løbende givet V.3 og V.8 væsentlige informationer siden december 2009. Efter december 2009 fungerede han som administrator, men ikke som direktør i G1 Club. Der var reelt ingen forskel i arbejdsopgaverne. Han tror ikke, at bestyrelsen var klar over, at der var en konto. Kontoen i sagens bilag 3 til forhold 6 har været urørt siden 2009. Tiltalte har ikke været med til at udarbejde årsregnskabet for G1 Club for 2011 og har derfor heller ingen andel i ledelsespåtegningen på side 6. De betalingskonti, som han har angivet på fakturaerne udstedt til G1 Club, er dels G7 Jagtkonsotie kontoen og dels den konto, der vedrører udlånshuset.

Tiltalte har supplerende ad forhold 2

forklaret, at han i september i år korresponderede med V.8 om salget af aktierne i G1 Club. I aftalen lå, at køber skulle betale et eventuelt mellemværende mellem tiltalte og selskabet, der kunne være plus/minus 70.000 kr. i tiltaltes favør. Det var det fundament, som aftalen omkring overdragelse af aktierne hvilede på. V.3´s selskab, der ejede aktier i G1 Club, er erklæret konkurs, og F2-bank har overtaget aktierne på grund af et pant. V.3 er således uvidende om, hvad der reelt foregår i selskabet. Det, der omtales i mail af 3. september 2012, er de fakturaer, som retten så i tirsdags. Tiltalte skrev en mail den 5. september omkring mellemværendet. Mailen blev også sendt til F2-bank. Han har ikke fået indsigelser mod det oplyste. Han sendte brevet af 30. september 2012 til V.8. Brevet er en samlet oversigt over det fakturerede. Han har ikke fået nogen indsigelser mod sin opgørelse.

Tiltalte har forklaret ad forhold 3,

at han havde en jagtaftale med G2 Jagtkonsortie, hvor han havde tilladelse til at lade andre gå på jagt på arealet, hvis G3 kendte navnene på jagtdeltagerne. Han betalte omkring 900.000 kr. årligt til G3 og havde herefter fire jagtkonsortier. Han kunne vælge selv at benytte jagtretten eller at oprette jagtkonsortier, som han faktisk gjorde. G2 Jagtkonsortie blev startet i 2001. De var oprindeligt tolv jagtdeltagere, og senere var de fjorten. I 2008 var økonomien presset, idet nogle medlemmer var gået ud, og de skulle have andre ind. Der skulle betales ca. 45.-50.000 kr. for at deltage i jagtretten. Det var svært at finde nye deltagere. De havde tre typer deltagere. Den ene var med fuld ret og gæsteplads og kostede omkring 45.-50.000 kr. Herudover fandtes der en gæsteplads/fugleplads, som kostede mellem 16.-20.000 kr. Balancen var omkring 600.000 kr. Han havde den økonomiske risiko. Han havde et udlæg på 168.000 kr. i G2 Jagtkonsortie. De penge har han aldrig fået hjem. Der er omkostninger ved at drive en jagt, f.eks. til forbedring af biotopen, og det havde han påtaget sig overfor G3. I maj 2010 manglede de fire til fem jagtdeltagere på G2 Jagtkonsortie. V.4 havde været med fra 2001, og han var med i ledergruppen. De holdt et krisemøde i maj 2010, idet V.4 ikke ville være med mere. CJ, V.6, RK og RL kom ind som nye medlemmer. Det gjorde de frem mod august 2010. På det tidspunkt havde han afholdt udgifter til foder til ænder og fasaner. De fire nye medlemmer skulle betale for deres deltagelse, herunder skulle V.6 have en fugleplads til 16.000 kr. Beløbene indgik på tiltaltes konto frem mod august 2010, og det var også meningen, men herefter skulle V.4 overtage som kassemester pr. 1. august, idet der på det tidspunkt skulle være en overdragelse. CJ betalte 36.000 kr. i form af først 27.000 kr. og herefter 9.000 kr. Det var betaling for at have ret til jagt. Likviditeten var stram. Tiltalte betalte for ænder og foder osv. Deltagerne skulle tillige betale vildtopgørelsen. Der var vildtpenge for ca. 130.000 kr. Det kan godt passe, at V.6 betalte 5.000 kr., RK 9.000 kr. og RL 14.000 kr., hvis det er det, det fremgår af kontoudtogene. De 61.000 kr., der samlet er indbetalt, er gået til betaling af driften til G3. Betalingen for jagtlejeretten skulle forfalde til G3 den 1. august. Det pålagde han V.4 at tjekke. Tiltalte overførte ikke de 61.000 kr. til V.4. Det var, fordi der var et stort underskud på driften. De 61.000 kr. blev brugt til betaling af driftsudgifter og til G2 Jagtkonsortie. De fire var klar over, at der var et underskud på driften. De kunne se, at der var kumuleret underskud, som han havde dækket. Det kunne de se via regnskabsmaterialet, og via regnskabsmaterialet fik de at vide, at de skulle være med til at dække underskuddet. Underskuddet var på det tidspunkt omkring 168.000 kr. Han kunne ikke få de eksisterende jagtdeltagere til at betale yderligere. Han har været for god af sig, fordi han har lagt ud. Nu har han problemet, fordi G3 efterfølgende ophævede aftalen. Hidtil havde der været stor tilfredshed, men han havde ikke noget overskud/likviditet, og derfor kunne han ikke betale, og så skar G3 igennem og sagde, at der var oparbejdet gæld på 170.000 kr., og at den skulle betales. V.4 tilranede sig kontrakten, men betalte ikke gælden på 169.000 kr. G3 forsøgte senere at få G2 Jagtkonsortie til at betale underskuddet på 169.000 kr., men det er hans gæld. Jagtdeltagerne kunne se det, der var lavet, i jagtterrænet. Han havde givet dem alle informationer. Der var oprindeligt aktiver for omkring 150.000 kr. Alt det materiel, som han har været med til at betale, tilhører stadig ham. V.4 har nu overtaget jagtaftalen med G3. De har overtaget de aktiver, som retteligt er tiltaltes. Konsortiemedlemmerne har ret til aktiverne, men i dag bliver de bare brugt, selv om det er tiltaltes. G3 skiftede låsene og krævede betaling. Bilag 9 er et budget, der blev fremlagt på det årlige jagtmøde. Der var underskud på driften i 2001, 2002 og 2003, og i 2008 blev det svært, fordi der ikke var så mange jagtdeltagere. Det fremgår af bilag 19 til forhold 3, at der skulle betales for det skudte vildt. Bilag 26-3 er en indkaldelse til det årlige jagtmøde. Der kan man se, at der var medlemmer, der ønskede at udtræde. Der blev afholdt krisemøde i april måned, fordi de manglede jagtdeltagere, og han ville ikke blive ved med at betale. V.4 skulle betale jagtlejen til G3 den 1. juli 2011. Tiltalte havde betalt de beløb, som er angivet i sagens bilag 31 til forhold 3, hvor der blandt andet er anført betalt via jagtkonsortierne. På bilag 37 kan man se saldoen. Der er endvidere opgjort det løbende underskud i form af hans udlæg på 168.900 kr. Han skulle dække underskuddet, for der var ikke solidarisk hæftelse. Tidligere var det altid hans konto, der blev indbetalt til. De aktiver, som medlemmerne skulle overtage, var rettelig en ret til at anvende aktiverne. Aktiverne blev nedskrevet over en periode på 10 år.

Tiltalte har forklaret ad forhold 4,

at G4 Jagtkonsortie havde helt andre problemer end G2 Jagtkonsortie. I maj og frem til august 2010 fik han indbetalt 148.500 kr. for ti jagtdeltagere.

Adspurgt, hvad beløbet blev brugt til, oplyste han, at der var et underskud på 570.000 kr., før de nye deltagere kom ind. Han havde financieret underskuddet. De 148.500 kr. brugte han til drift. De skulle ikke have været brugt til betaling af G3. Han har ikke betalt G3 for at anvende jagtterrænerne. Derfor manglede de lejere til jagtkonsortiet. De ti personer købte så retten til at gå på jagt. Der var på det tidspunkt et underskud. Det var ham selv, der havde risikoen for underskuddet. Det var ham, der skulle betale G3. De ti personer fik ikke ret til at gå på jagt, idet G3 skiftede låsene. Han skulle have betalt 347.000 kr. for jagtaftalen til G3 for sæsonen 2010/2011. Jagtdeltagerne skulle betale til driften, idet de fik materialet. Han havde sagt, at han måtte betale, hvis der ikke var medlemmer nok, men han kunne ikke betale, for han havde ikke pengene. Der var problemer med de nye. Det var, fordi G3 lukkede. Den 2. juni 2010 var han ikke klar over, at han ikke kunne betale lejen til G3. V.3 overtog som kassemester på G4 Jagtkonsortie. Tiltalte skylder 170.000 kr. til G3, hvis beløbet ikke er betalt af G4 Jagtkonsortie eller G2 Jagtkonsortie. Han har hørt, at kontrakten på G4 Jagtkonsortie er opsagt. Han har ikke personligt adgangsret, og han kan ikke få sine aktiver.

Forsvareren gennemgik sagens bilag 11 til forhold 4.

Tiltalte har hertil forklaret, at der blev fremlagt regnskab for årsmødet, hvoraf underskuddet på 156.800 kr. fremgik. Alle blev underrettet om dette. Tiltalte kan ikke umiddelbart svare på, hvorfor underskuddet er et andet fra 1. marts 2010. Han har skrevet mailen af 25. oktober 2010. På det tidspunkt havde G3 stoppet jagten, fordi de ikke havde fået deres penge. Opgørelserne var fremsendt svarende til 2011/2012. Udlæggene lå jo tidligere. Underskuddet på driften var pr. 31. juli 2010 på 205.476,13 kr., idet underskuddet var øget i perioden. Han har ikke fået nogen reaktion fra V.3 eller V.7 på denne mail. H1 står fortsat i BA´s navn. Der er ikke blevet momsafregnet siden 2008, for der har ikke været noget salg af betydning. Der har heller ikke været noget skat, idet der ikke har været nogen indtægt i virksomheden. Han har i øvrigt gjort indsigelser mod SKAT´s skønsmæssige ansættelse.

Vidnet V.1 har forklaret ad forhold 1, at han er ansat ved SKAT. Han behandlede sagen mod T. De fik kontroloplysninger fra kolleger, idet der var nogle fakturaer fra H1 ved T. Det var store beløb, og de bad Politiet om at få indhentet ransagningskendelser, sådan at politiet med bistand fra SKAT kunne ransage. De foretog ransagning den 13. oktober 2005. De fandt mange bilag, idet der var flere skabe med hængemapper. Der var god orden i tingene. Der var en hængemappe for hver solgt ejendom. Han konstaterede, at der havde været en stor aktivitet med salg af ejendomme. T var ikke momsregistreret. Hvis han var momsregistreret, så skulle han kvartalsvis have opgjort salgs- og købsmoms. På det tidspunkt var det sådan, at virksomheder havde et cvr-nummer af hensyn til selskabsregisteret, mens SE-numrene var til brug for SKAT. Den person, der driver virksomhed, skal være momsregisteret. SE-nummeret skulle skrives på fakturaen. SE-nummeret kan være momsregistreret, men SE-nummeret, der blev brugt i denne sag, var tilknyttet BA, og der var to SE-numre hos BA, der begge vedrørte landbrug.

H1 kunne ikke drives lovligt fra BA´s SE-nummer, for det var reelt T, der drev virksomheden. Det er vidnets opfattelse, at det var T, der drev virksomheden, idet det var ham, der fremstod på hjemmesiden. Det var ham, der havde underskrevet alle papirer, og det var ham, der indgik kontrakterne. I forløbet bad T også om, at der ikke måtte ske BA noget. T skulle have haft et andet SE-nummer til sin egen virksomhed. Det ville han dog ikke kunne have fået på det tidspunkt på grund af gæld til det offentlige. BA kunne muligt have drevet H1 inden for SE-nummeret. T var ikke til stede ved ransagningen. Vidnet ved ikke, om T blev sigtet. Ud fra de fakturaer, som de tog med, regnede vidnet ud, at der manglede momsafregning med ca. 1,3 mio. kr. og 800.000 kr. i skat. Han fremsendte forslaget til T for at undgå forældelse, og samtidig bad han T om at få lavet årsrapporter. I starten tog de bare salgsbilagene med, men så havde de en aftale om, at der skulle laves regnskaber ved et revisionsfirma, der hed R1 Revision. Udgangspunktet var, at T selv skulle betale revisor, men det gjorde han ikke, og så endte det med, at SKAT betalte, og årsrapporterne blev lavet. Den 6. marts 2008 fik vidnet årsrapporten for 1998 og 1999 fra revisor. Han har truffet sin afgørelse ud fra tallene i årsrapporten. T underskrev årsrapporten. Da vidnets opgørelser var lavet, blev de sendt til T, der godkendte dem, og han oplyste, at han ikke ville påklage det. Den 27. marts 2008 traf vidnet afgørelse vedrørende momsen for 1998 og 1999. Der var et momstilsvar på 360.854 kr. Det blev som sagt ikke påklaget. Da han havde sendt forslaget til T, godkendte han dette. Den 23. februar 2009 lavede vidnet opgørelse for årene 2000 - 2005, hvoraf fremgik, at momstilsvaret var på 992.565 kr. Det blev ligeledes opgjort på baggrund af årsrapporterne, og opgørelsen blev ikke påklaget, idet T telefonisk havde oplyst, at han accepterede forslaget, som var udarbejdet før selve opgørelsen. SKAT har ikke haft BA inde i sagen, da det er vidnets vurdering, at det er T, der var den reelle virksomhedsindehaver. T har heller ikke selv tidligere udtrykt, at det ikke var ham, der drev virksomheden. T skulle have afregnet momsen kvartalsvis. Landbruget skulle afregne halvårligt, og det skulle BA have gjort ud fra det oplyste om virksomheden. Vidnet kender til momsangivelserne i sagens bilag li. Dengang sendte man dem med post, og så fik borgerne frist til at tilbagesende blanketten udfyldt. Det er ulovligt ikke at afregne inden for den momsperiode, hvor man har udstedt fakturaer. Vidnet mener, at momsovertrædelser først blev omfattet af straffelovens § 289 i 2000. T er ikke blevet sigtet af ham. Han ved ikke, om ansvarsafdelingen har gjort det efterfølgende. Det er rigtigt, at der er en afgiftsforhøjelse på 800 kr., hvis der ikke indsendes momsangivelser for en, der er momsregistreret. Første gang, han talte med T, så var han ikke i tvivl om, at det var T, der drev virksomheden, og at BA var medhjælpende hustru. Hun var momsregistreret, og derfor ransagede de også hos hende. Det er rigtigt, at momsangivelserne var underskrevet dels af BA og dels af T. Det var ikke BA´s virksomhed. Det er rigtigt, at pengene gik ind på BA´s konto. Han mener ikke, at T havde en konto. Vidnet ved ikke, hvorfor T ikke havde en konto, men hans gæt vil være, at det var på grund af gæld til pengeinstitutter og lignende. T oplyste, at det var hans virksomhed, og at det ikke måtte gå ud over BA. Ved ransagningen udtalte BA, at hun ikke mente, at de havde gjort noget forkert. Hvis nogen misbruger ens SE-nummer, så er man ikke ansvarlig. Her blev der brugt et SE-nummer til landbrug til at drive en ejendomsmæglervirksomhed. Når man laver en faktura, skal der være et SE-nummer. Hvis ikke, der er angivet et SE-nummer, kan køberen ikke få fradrag. Det er hans opfattelse, at BA ikke er ansvarlig. De kan skønne ud fra princippet om rette indkomstmodtager.

V.2 har forklaret ad forhold 1, at hun er revisor i R1 Revision. Hun fik at vide af politiet, at SKAT havde hentet nogle bilag hos T, og på baggrund af de bilag skulle der laves årsregnskaber for T. Hun mener, at det var fra 1998 til 2007. Der kom med "3 x 34" nogle store stålskabe med bilagene, og herudover fik hun yderligere bilag fra T, hvis hun manglede noget. Det er hendes indtryk, at hun har fået alle bilag, for der var sammenhæng mellem kontoudtogene og bilagene. I årsrapporten for 1998 er momstilsvaret udspecificeret i note 13. Årsrapporten er udarbejdet på baggrund af en ubrudt liste af fakturaer og et samtidigt tjek på, om pengene er blevet betalt, og herefter fremkommer momstilsvaret på 130.514 kr. T har skrevet alle regnskaber under og har sagt god for alle tallene. Hun har holdt møder med ham, og de har samarbejdet om udarbejdelse af årsrapporterne. For 1999 er anført det samlede momstilsvar for 1998 og 1999. Det samme gør sig gældende for de senere regnskaber, således at primo momsskylden er lagt ind, hvilket betyder, at momstilsvaret ultimo 2005 var steget til 1.353.420 kr.

Foreholdt T´s forklaring om, at der manglede udgifter i årsrapporterne, oplyste hun, at det ikke er hendes indtryk. Det er rigtigt, at det samlede momstilsvar ultimo 2006 var faldet. Det steg igen i 2007. Hun har ikke mødt bilag, der kunne få momstilsvaret yderligere ned. Al kontakt er gået til T. Det er ikke vidnets indtryk, at det var BA, der beskæftigede sig med dette. Vidnet er aldrig blevet henvist til hende. Årsrapporten er lavet med en assistanceerklæring, som er revisors mindst sikre påtegning. T var ikke presset til at underskrive årsrapporterne. Formålet var, at de skulle lave et regnskab, som han kunne acceptere, og derfor blev det lavet i samarbejde med ham. Deres udgangspunkt var bankudtogene. T var behjælpelig med at finde eventuelle betalinger, der lå senere i tid end på de tidspunkter, hvor fakturaerne var udstedet. Det var ikke hendes indtryk, at T blev presset af andre til at skrive under. Det er rigtigt, at SE-nummeret tilhørte BA, men den daglige drift stod T for ifølge deres oplysninger. Hun mener, at der var to konti, og at i hvert fald den ene stod i BAs navn, men det er ikke noget, de har interesseret sig for. De fokuserede på, at det var det SE-nummer, som fakturaerne var udstedt til. Bilagene bar ikke præg af, at der var forsøgt at skjule noget. Der var en god orden, og bilagene gik tidsmæssigt langt tilbage.

Vidnet V.3 har ad forhold 2 forklaret, at han i 2011 var bestyrelsesformand for G1 Club A/S. Selskabet er i dag under salg, og han er derfor muligt afmeldt som bestyrelsesformand. Han var investor i G1 Club, og de skulle investere i lejligheder i Østeuropa. I 2009 bestod bestyrelsen af ham, KS og V.8. T var direktør i selskabet. H1 havde en aftale med selskabet om at forestå administrationen. Rollefordelingen var således, at T som direktør tog sig af de daglige forhold. G1 Club A/S var det danske moderselskab, og der var alene ganske få transaktioner i dette selskab i form af de udgifter, der er til drift af et selskab, f.eks. betaling af revisor- og advokatregninger som et traditionelt holdingselskab. Der var oprindeligt foretaget indskud i G1 Club. Dette indskud var investeret, og der var lidt tilovers. I 2009 måtte de enkelte aktionærer i selskabet indskyde yderligere penge i form af ansvarlig lånekapital, hvorimod datterselskaberne havde drift og dermed sædvanlige indtægter og naturligvis også omkostninger. T havde alene ansvaret for den daglige drift.

H1 skulle aflønnes via en administrationsaftale. Det var et årligt beløb. Han mener, at beløbet var på omkring lige under 100.000 kr. Det kan godt passe, at det var 60.000 kr. + moms. Herudover kunne der faktureres afholdte udgifter, men altid efter regning. Selskabet er undergivet almindelige bogføringsregler, hvilket kræver en regning. I december 2009 blev han, mens han var i Spanien, ringet op af PN, der var revisor. PN sagde, at der var uregelmæssigheder, da der ikke indestod det på kontoen, som der skulle. PN sendte udskrift af kontoudtogene til vidnet, og de aftalte et bestyrelsesmøde den 7. december 2009. Til bestyrelsesmødet indkaldte de endvidere advokat og revisor og naturligt den øvrige bestyrelse. De konfronterede herefter T med de foretagne hævninger. Han erkendte at have foretaget de uberettigede hævninger med i alt 288.800 kr. T kom ikke med nogen forklaring på hævningerne. Han blev bortvist og blev bedt om at indbetale det skyldige beløb. T manglede pengene, men der var ikke nogen begrundelse, der havde med selskabet at gøre, og som kunne berettige til hævningerne. Han har ikke fæstet sig ved indbetalingerne på 1.000 kr., 21.000 kr. og 200 kr. Det, som bestyrelsen koncentrerede sig om, var, at hævningerne var selskabet uvedkommende.

Foreholdt T´s oplysninger om, at det drejede sig om acontohævninger for senere udført arbejde, kunne vidnet ikke bekræfte dette. Det var uberettigede hævninger. Derfor førte det til bortvisningen.

Foreholdt T´s oplysninger om stridigheder mellem jyder og sjællændere i bestyrelsen oplyste vidnet, at han ikke kunne genkende dette. Der var en mindre uenighed om, hvorvidt T skulle politianmeldes med det samme eller have frist til betaling. Der skete det, at de faktuelt gav ham en frist på 48 timer, for T havde oplyst, at der var personer i hans omgangskreds, der kunne hjælpe ham. Der kom imidlertid ingen penge. De drøftede spørgsmålet om betaling i løbet af december, men der kom fortsat ingen penge. På den ekstraordinære generalforsamling ultimo december 2009 drøftede de med de øvrige aktionærer, hvad der skulle ske. De foretog herefter anmeldelsen til politiet den 13. januar 2011. I det forløbne år havde de forsøgt at få selskabets penge tilbagebetalt. Det lykkedes ikke, og de foretog politianmeldelsen. Aftalen med H1 fortsatte ikke efter mødet i december 2009. Det eneste, der fortsatte, var, at T bistod omkring lejligheder i Østeuropa. Han understøttede selskabet, men han ville ikke blive honoreret for dette, før han havde tilbagebetalt de 288.800 kr. Det eneste, som T fik godtgjort, var de faktisk afholdte udgifter. Udover de 288.800 kr. var T anmodet om at indbetale udgifter til bl.a. revisor og advokat i forbindelse med sagen, således at det samlede beløb var 431.600 kr. ultimo 2009.

Forevist faktura i sagens bilag 7 til forhold 6 oplyste vidnet, at han har set fakturaer som disse. De er blevet blankt afvist, idet de alene honorerede udlæg. Gælden er i dag på 431.600 kr. med tillæg af renter. I regnskabet er beløbet afskrevet som uerholdeligt. Det er ikke udtryk for, at selskabet ikke mener at have pengene til gode. Han har deltaget i G4 Jagtkonsortie. De afholdt bestyrelsesmøder rimeligt ofte, oftest telefonisk. De tjekkede ikke kontoudtog på disse bestyrelsesmøder. T havde fuldmagt til at hæve på kontoen. De indsatte V.8 som direktør i 2009, og han har fungeret som dette siden. De foretagne hævninger gjorde, at selskabet på daværende tidspunkt ikke var i stand til at betale de løbende omkostninger.

Vidnet V.4 har ad forhold 3 forklaret, at han var med i G2 Jagtkonsortie næsten fra starten i 2001. På det årlige jagtmøde i foråret 2010 var der enighed om, at der skulle være en ny kassemester, og det blev ham. Der skulle indbetales til en konto, som han oprettede, og han skulle herefter betale regningerne. Der skulle indbetales kontingent i juni måned. Der kom ikke nogen penge ind i juni måned. Tiltalte skulle sætte annoncer i for at hverve nye jagtmedlemmer, og så skulle han skrive velkomstbrevet til de nye deltagere og herunder også, hvor pengene skulle betales. Der skulle angives den af vidnet oprettede konto. Der kom ikke nogen penge ind fra de nye medlemmer. Han talte med tiltalte om det, og han oplyste, at han ville rykke, men der skete ikke noget. Da vidnet kom hjem fra ferie den 17. august 2010, skrev han en mail til tiltalte. Han forklarede, at der var indbetalt 61.000 kr. fra nye medlemmer til tiltalte i samme periode, hvor tiltalte havde oplyst overfor vidnet, at der ikke var blevet betalt. Pengene er aldrig blevet betalt fra tiltalte og til vidnet. Vidnet havde efterfølgende kontakt med de nye deltagere, der alle bekræftede overfor vidnet, at de havde indbetalt beløbet til tiltaltes konto, idet det var dette kontonummer, der var blevet oplyst dem. Konsortiet manglede penge, og det endte med, at de alle måtte dække de penge, der manglede. Der manglede ca. 90.000 kr. Jagtdeltagerne betaler for at være med i konsortiet, herunder for retten til at deltage i de jagter, der afholdes. Der er endvidere aktiver i konsortiet. Alle medlemmer indskyder et beløb, så der kan erhverves stier, tårne osv. Det var konsortiets ting. De blev afskrevet med 10 % om året. Den oprindelige indbetaling var på 10.000 kr. Det vil sige, at hvis der kommer et nyt medlem ind efter 5 år, så skal der indbetales 5.000 kr.

Tiltalte havde kørt jagtkonsortiet for egen regning, indtil vidnet blev kassemester. Tiltalte havde frem til denne periode dækket underskuddet. I februar 2010 sagde tiltalte, at han ikke længere havde råd til dette, og derfor skulle de også have nye jagtmedlemmer. I den nye konstruktion var det ligegyldigt, hvad der var gået forud. Efterfølgende har deltagerne selv dækket ind, hvis der var underskud. De fire nye medlemmer skulle naturligvis ikke være med til at dække underskud fra tidligere år. De havde jo slet ikke været med i konsortiet på det tidspunkt.

Foreholdt referat fra mødet i marts 2010, hvoraf fremgår, at han blev kassemester fra 1. august 2010, oplyste han, at han imidlertid er fuldstændig sikker på, at alle indbetalinger skulle indgå på den nye konto efter mødet og ikke på tiltaltes konto. Han har også afholdt udgifter frem mod 1. august. Tiltalte har sendt vidnet nogle bilag, som han afregnede over den nye kasse. Det kan godt passe, at han har honoreret tiltalte for udlæg. Han har debatteret nogle gange med tiltalte om underskuddet på 168.900 kr. De er ikke nået til enighed om dette.   

Vidnet V.5 har ad forhold 4 forklaret, at han i maj 2010 var medlem af G4 Jagtkonsortie. Han indbetalte midt i maj 2010. Han betalte for en fuld plads svarende til sæsonen 2010/2011 for haglbøssejagt og riffeljagt. Han indbetalte medio maj 17.000 kr., og i juli indbetalte han 19.500 kr. Han betalte til det kontonummer, som han havde fået oplyst i brevene fra tiltalte. Senere fandt han ud af, at beløbet skulle have været indbetalt til en anden konto. Han havde fået kontonummeret oplyst af tiltalte. Han var på bukkejagt omkring den 25. maj 2010, men i starten af september fik de andejagten aflyst. De fandt ud af, at der ikke var indbetalt på jagtretten til G3. De skrev til tiltalte, der oplyste, at alt vil komme i orden, men det gjorde det ikke. Vidnet fik ikke at vide, at der var underskud, og han kunne ikke se det af regnskaberne. Betalingen bestod af indskud til aktiver med omkring 8.000 kr., og resten var jagtleje. Konsortiet gik i opløsning. De måtte betale G3 for at gå på jagt, og han har derfor betalt noget yderligere. Han har ikke fået oplysninger om gæld fra tidligere år. Han var ikke til mødet den 12. april 2010. Han har efterfølgende fået udleveret materiale, herunder regnskab.

Forevist bilag 11 til forhold 10 oplyste han, at han ikke mener at have set det tidligere. De fugle, som de skød i 2010, tror han, at tiltalte havde betalt for.

Fuglene blev sat ud hen over sommeren 2010.

Vidnet V.6 har forklaret ad forhold 3, at han i maj 2010 blev medlem af G2 Jagtkonsortie. Han fik brevet 1. maj 2010, og han betalte. Han betalte 5.000 kr. først i maj, og senere betalte han 9.000 kr. Han betalte for jagtlejen. Beløbene blev indbetalt til den i brevet angivne konto. Senere sagde V.4, at han skulle have betalt på en anden konto, idet det ikke var den rette, han havde indbetalt på. Han fik ikke nogen oplysninger om, at der var underskud i konsortiet i forvejen. Han skulle bare betale det opkrævede beløb, for så kunne han gå på jagt. Han havde en C-post, som omfattede fuglejagt uden gæst. Senere måtte han igen betale for at dække underskuddet. Han tror, at han betalte omkring 3.000 kr.

Vidnet V.7 har forklaret ad forhold 4, at han var medlem af G4 Jagtkonsortie. Det har han været siden 2005. I 2010 skulle de have mange nye medlemmer. Året før var tiltalte blevet forelagt en ubetalt regning vedrørende el, og det tog nogle af de andre deltagere meget nær, og derfor var der kun ham, V.3 og tiltalte tilbage. Tiltalte sørgede for de nye medlemmer, og de fik ti nye medlemmer. De nye medlemmer skulle indbetale for deres deltagelse. Vidnet skulle være kassemester, og der skulle indbetales til en ny konto. Det viste sig dog, at de nye medlemmer indbetalte til tiltaltes konto. Det med, at der skulle indbetales på en ny konto, var aftalt på et jagtmøde i maj 2010. Det var indforstået, at vidnet skulle styre økonomien, og herunder skulle han modtage indskud og også betale udgifterne. Det var meningen, at han skulle have alle indtægter, og herefter skulle han afregne udgifterne. Han undrede sig over de manglende betalinger fra de nye medlemmer. 1. august skulle der betales 348.000 kr. i jagtleje til G3, men det var ikke betalt. Han manglede det fulde beløb. Han fandt på et tidspunkt ud af, at der manglede penge. Han skrev det til tiltalte. Han kendte ikke de nye medlemmer, og han bad derfor tiltalte om at rykke dem. Tiltalte oplyste, at han ville gøre det. Normalt starter økonomien forfra hvert år i et konsortie. Hvis der var underskud, så skulle tiltalte dække dette. Konsortiemedlemmerne var forpligtet i og med det, som de havde underskrevet på. Aktiverne blev styret af tiltalte. Vidnet kan ikke udtale sig om ejerskabet til dette. De kunne ikke betale G3 den 1. august 2010. Det endte med, at de fik lavet en ny aftale med G3. Han mener, at det på mødet den 9. april 2010 blev aftalt, at han skulle være kassemester. Reelt blev han det allerede i juni. Tidligere skulle tiltalte som sagt selv dække underskud år for år, og han aflagde regnskaber, indtil vidnet blev kassemester. Der blev betalt penge til fasanavleren og også til kornforhandleren. Tiltalte betalte også noget. Da vidnet overtog som kassemester, overtog han ikke tiltaltes kasse. Han oprettede bare en konto og startede forfra.

Der har vedrørende forhold 1 været fremlagt årsrapporter for H1 for årene 1998 til 2005. Årsrapporterne er udarbejdet af revisor. V.2.

Personlige forhold 

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har en realskoleeksamen og herefter er uddannet inden for landbruget. Han har drevet og ejet landbrug, ligesom han har været leder af flere større landbrug. Sideløbende har han haft virksomhed med køb og salg. I 1982 begyndte han med containere, men han blev snydt, og det endte med en personlig konkurs i 1993. Han er født på et større gods og har altid beskæftiget sig med jagt. Efterfølgende har han fra 2002 og frem formidlet salg af boliger, og det endte med Østeuropaprojektet, hvor han solgte langt mere end 50 lejligheder. Det sluttede omkring februar/marts 2008 i forbindelse med finanskrisen. Han har endvidere en uddannelse indenfor militæret, hvor han også har været instruktør, og militæret har fyldt en stor del af hans liv. Han bor til leje på ...1 sammen med BA og har to voksne børn.

Rettens begrundelse og afgørelse 

Ad forhold 1

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at det var tiltalte, der drev H1x og senere H1. Retten har herved lagt vægt på tiltaltes forklaring om sin rolle i virksomheden, opsætningen på virksomhedens hjemmeside, tiltaltes ageren overfor V.1 samt revisor V.2 samt det forhold, at tiltalte har underskrevet samtlige årsrapporter i sagen.

Det må videre lægges til grund, at tiltalte ikke var registreret til at drive virksomhed, og at han udstedte fakturaer og opkrævede moms som beskrevet i anklageskriftet.

Henset til at momstilsvaret er opgjort på baggrund af de af revisor V.2 udfærdigede årsrapporter, der er udarbejdet på baggrund af materiale fundet ved ransagning hos tiltalte i oktober 2005, findes det bevist, at tiltalte har unddraget det offentlige moms med et beløb svarende til det i anklageskriftet anførte.

For så vidt angår spørgsmålet om forældelse bemærkes det, at en eventuel forældelsesfrist må anses for afbrudt ved indhentelse af retskendelse om ransagning hos tiltalte som sket i 2005, jf. straffelovens § 94, stk. 5. Herefter og idet tiltalte kontinuerligt fra 1. januar 1998 til 30. september 2005 har undladt at angive moms, findes ingen del af tiltalen at være forældet.

Herefter findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale i forholdet.

Ad forhold 2

Det lægges efter det fremlagte kontoudtog for G1 Club A/S sammenholdt med tiltaltes forklaring til grund, at tiltalte i perioden 28. maj 2009 til den 14. august 2009 overførte netto 288.800 kr. fra konto tilhørende G1 Club A/S til tiltaltes private konto.

Det må videre lægges til grund, at tiltalte på gerningstidspunktet var registreret direktør i selskabet, og at han som følge heraf havde fuldmagt til selskabets konto.

Det må endelig efter den af vidnet daværende bestyrelsesformand V.3 afgivne forklaring lægges til grund, at de af tiltalte foretagne dispositioner var G1 Club A/S uvedkommende, således at tiltalte misbrugte den for ham som direktør skabte adgang til at disponere over kontoen til at hæve netto 288.800 kr. til egne private formål.

Med disse bemærkninger findes tiltalte skyldig i mandatsvig i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Ad forhold 3 og 4

Det må lægges til grund, at 4 nye deltagere i G2 Jagtkonsortie indbetalte 61.000 kr. til tiltaltes konto omkring sommeren 2010, ligesom det må lægges til grund, at 10 nye deltagere i G4 Jagtkonsortie indbetalte 148.500 kr. i perioden maj til august 2010 til tiltaltes konto.

Det må videre lægges til grund, at der i begge jagtkonsortier, som hidtil havde været drevet af tiltalte, var truffet beslutning om, at en anden person end tiltalte skulle være kassemester, og at fremtidige indbetalinger skulle indbetales til en anden konto end tiltaltes, hvilket tiltalte var bekendt med.

Retten finder herefter at tiltalte i begge forhold har gjort sig skyldig i underslæb efter straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, idet han har forbrugt pengene, som var ham betroet retteligt til anvendelse af afregning af blandt andet jagtleje.

Med disse bemærkninger findes tiltalte skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 278, stk. 1, nr. 3, og § 280, nr. 1, § 289, samt momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, og nr. 2, jf. § 47, stk. 1, nr. 1, og § 52, stk. 6.

Retten finder ikke, at det forhold, at anklagemyndigheden først i forbindelse med proceduren har nedlagt påstand om bøde, udgør en bindende påtalebegræsning, idet retten har lagt til grund, at den manglende bødepåstand er udtryk for en klar fejl fra anklagemyndighedens side. Herefter skal tiltalte betale en bøde på 1.350.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på i skærpende retning, at sagen vedrører flere forhold af berigelseskriminalitet for et samlet beløb på omkring 1.800.000 kr. og at forholdene er begået over en længere årrække og i formildende retning, at nogle af forholdende er begået for en del år siden samt tiltaltes alder. Retten har uanset sagsbehandlingstiden hos politi og anklagemyndighed ikke fundet grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget.

Efter retsformandens bestemmelse vil de nedlagte erstatningskrav være at henskyde til afgørelse ved civilt søgsmål, jf. retsplejelovens § 991, stk. 4.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t  

Tiltalte, T, skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.

Tiltalte skal betale en bøde på 1.350.000 kr.

.........................................................

Østre Landsrets dom af 28. november 2013, 11. afdeling nr. S-159-13

Byrettens dom af 8. januar 2013 (3756/2012) er anket af T med endelig påstand om frifindelse i forhold 2-4 samt formildelse, navnlig således at fængselsstraffen gøres helt eller delvist betinget.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse, dog således at beløbet i forhold 4 nedsættes til 138.500 kr. Anklagemyndigheden har vedrørende forhold 4 gentaget det for byretten nedlagte erstatningskrav.

Forklaringer 

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne, V.3, V.4 og V.7, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Der er endvidere for landsretten afgivet forklaring af V.8.

De i byretten af vidnerne V.5 og V.6 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han har været beskæftiget med forretning med køb og salg siden 1972. I forhold 2 skrev han under på mødereferatet af det ekstraordinære bestyrelsesmøde den 7. december 2009 i G1 Club A/S under pres. Han mente selv, at hævningerne var berettigede, idet han efter aftale med bestyrelsen kunne forhåndshæve beløb, han efterfølgende skulle have arbejdsvederlag for. Det var en stiltiende aftale, der var begrundet i, at G1 Club A/S ikke i det efterfølgende år havde penge til betaling. Det var en ubehagelig situation, men de skulle jo videre, og det skete ved, at han skrev under. Samarbejdet fortsatte da også, blot ikke med ham som direktør i det danske selskab. Han ved ikke hvilken indflydelse splittelsen mellem jyder og sjællændere i bestyrelsen havde for bestyrelsesarbejdet, idet han mest har hørt om splittelsen fra V.3. Det var ikke første gang, at han på denne måde fik forudbetaling af sit tilgodehavende. Han havde et efterslæb fra 2008 og 2009 vedrørende udført arbejde, som han ikke havde fået betaling for. Nu så han en mulighed for at indhente dette efterslæb. Som det fremgår af kontoudskriften af 30. juni 2009 fra F1-bank har G1 A/S den 25. maj 2009 betalt hans sædvanlige administrationshonorar på 69.000 kr. Den 28. maj 2009 foretog han hævningen på 120.000 kr. Han mener, at han havde en drøftelse med V.8 og V.3 herom, da han gerne ville være sikker på at få dækning for sit tilgodehavende. Han havde en forståelse med V.8 og V.3, om at han kunne foretage hævningerne, men de øvrige bestyrelsesmedlemmer skulle ikke orienteres. Selskabets eneste udgift var til den administration, som han via sit firma H1 havde påtaget sig at stå for. Han rejste i 2009 mange gange til Østeuropa. H1 lagde ud. Han foretog ca. 8-10 rejser, som hver kostede ca. 10.000 kr. Han har fortsat arbejdet for G1 Club A/S og har senest i juli 2013 sendt en faktura, som ikke er blevet betalt. Det er nu H1, der har penge til gode hos G1 Club A/S - i alt ca. 150.000 kr. G1 Club A/S har ikke gjort indsigelse mod hans opgørelse. Samarbejdet fortsatte, fordi kun han havde indblik i byggeprojekterne i Østeuropa, herunder kontakt til advokat osv. Ingen af de andre havde mulighed for at overtage hans opgaver.

Tiltalte har vedrørende forhold 3 og 4 forklaret blandt andet, at beløbene vedrørende de to konsortier er blevet blandet sammen i byrettens gengivelse af hans forklaring. De indbetalte beløb skulle bruges til drift. De nye medlemmer har kvitteret for modtagelse af budgetter, regnskaber mv., så de vidste godt, at der var underskud. De første betalinger, der kommer ind, går til forberedelse af sæsonen, herunder køb af foder, dyr til udsætning osv. På det aftaledokument, som hver konsortiedeltager modtog, stod, hvad der skulle betales i madpenge, jagtleje mv. Jagtlejen til G3 udgjorde ca. 50 % af samlede budget. Det var ham personligt, der havde aftalen med G3. Det, der kaldes jagtleje omfatter udover betaling til G3 også indkøb af vildt, lønninger mv. Det beløb, der indbetaltes til konsortiet som "jagtleje", var ikke øremærket til den kommende sæson, men dækkede den løbende drift. Dette fremgik også tydeligt af den aftale, der blev sendt ud til de nye konsortiemedlemmer. Det fremgår måske ikke tydeligt af eksempelvis brevene af 24. maj 2010 og 2. juni 2010 til de nye medlemmer CJ ("G2 Jagtkonsortie") og MH ("G4 Jagtkonsortie"), men han havde over for de nye lejere gjort særskilt opmærksom på, at jagtlejen dækkede konsortiets drift. De nævnte breve er efterfølgende breve - altså hverken selve aftalen eller den forudgående invitation til deltagelse i årsmødet. Det er en misforståelse, når de nye jagtdeltagere tror, at jagtlejen alene angår den kommende jagtleje til G3. Det er fast kutyme, at også forudgående udgifter skal dækkes, og sådan har det altid været. Der var gennem flere år oparbejdet et underskud, men der var ikke blevet gjort noget ved det. På årsmødet fastsatte man næste års bidrag, som også skulle dække det oparbejdede underskud. Udover jagtlejen havde konsortiet indtægter ved salg af vildt, idet den enkelte jæger er forpligtet til at aftage det, som vedkommende skyder. Når man træder ind i et konsortium, træder man ind i en "on going" forretning i henhold til regnskabet. Derfor modtog de nye medlemmer netop også regnskab osv. Man valgte ny kassemester pr. 1. august, fordi lejeperioden med G3 gik fra 1. august til 31. juli. I forbindelse med overdragelsen til den nye kassemester gjorde han opmærksom på, at der måtte opkræves et ekstra beløb, hvilket man så også gjorde. Kassemesterens opgave er ren bogføring - han har intet økonomisk ansvar.

Vidnet V.8 har om forhold 2 forklaret blandt andet, at han deltog i det ekstraordinære bestyrelsesmøde i G1 Club A/S den 7. december 2009 på V.3´s adresse. Han husker ikke, hvordan mødet kom i stand. Der var flere møder efter hinanden. Det stod på bestyrelsesmødet klart, at tiltalte havde hævet uberettiget på selskabets konto. Der blev senere holdt et møde med aktionærerne. Mødet med aktionærerne drejede sig blandt andet, om man skulle politianmelde forholdet eller ej. Aktionærerne var gået sammen om købet af et antal lejligheder i Østeuropa, som skulle sælges på et senere tidspunkt. Det var tiltalte, der fandt investorer og de konkrete projekter.i Østeuropa. Tiltalte havde endvidere erfaring med Østeuropa fra tidligere, hvorfor han skulle stå for driften af de 20 selskaber i Østeuropa og være direktør i det danske holdingselskab. Det var kun det danske holdingselskab tiltalte blev bortvist fra. Han er således stadig direktør i de østeuropæiske selskaber. Vidnet fik først at vide, at en gruppe af de jyske aktionærer, der ikke var repræsenteret i bestyrelsen, havde indgivet politianmeldelse mod tiltalte, efter anmeldelsen var sendt. Anmeldelsen skete uden om bestyrelsen. Han er stadig medejer af selskaberne og lejlighederne i Østeuropa, men han ønsker dem solgt, fordi der er mange problemer. Der blev ikke i forbindelse med bestyrelsesmødet den 7. december 2009 indgået aftale med tiltalte om afvikling af mellemværendet. Det er senere aftalt, at han kunne modregne i vederlag for arbejde, han udførte for G1 Club A/S. Han ved, at tiltalte efterfølgende har udført arbejde for selskabet og derved nedbragt beløbet. De har ikke i bestyrelsen taget stilling til tiltaltes opgørelser af kravet, blandt andet fordi selskabet er sat til salg. G1 Club A/S´s krav mod tiltalte indgår i selskabets regnskab med en værdi af 0 kr. Han husker ikke, om der på møder el.lign. har været sagt noget om betaling af tiltalte for udført arbejde. Hele sagen er noget rodet. Han er dog ikke i tvivl om, at tiltalte har udført arbejde for selskabet. Han kunne på bestyrelsesmødet i december 2009 på den ene side ikke se nogen grund til at stoppe det udmærkede arbejde, tiltalte udførte, men på den anden side var der jo tale om et tillidsbrud. Han troede på, at man nok skulle finde ud af at få det ordnet. Det tiltalte havde gjort, var helt klart ikke normal procedure - det var ikke i orden at hæve penge til sig selv. Der var ikke en rar stemning på bestyrelsesmødet.

Vidnet V.7 har vedrørende forhold 4 supplerende forklaret blandt andet, at han skulle overtage kassemesterposten for at styre konsortiets økonomi. Tiltalte havde kontakterne i jagtmiljøet, og det var derfor stadig ham, der skulle have kontakt til nye medlemmer. Indbetalingerne fra de nye medlemmer skulle gå ind på den nye konto, som vidnet oprettede og administrerede, men det skete ikke. Han kontaktede derfor tiltalte om de manglende indbetalinger. De nye medlemmers indbetalinger skulle bruges til jagtlejen til G3 vedrørende den nye sæson fra den 1. august 2010 og angik ikke den forudgående sæson. Han har ikke talt med de nye medlemmer eller deltaget i møder med dem. Han husker det således, at jagtlejen blev opkrævet i 2 eller 3 rater hen over sommeren. V.3 og han blev på et tidspunkt bedt af tiltalte om at være med til at dække en gammel gæld vedrørende indkøb af korn mv. Han lånte tiltalte 10.000 kr. og V.3 lånte ham vist 15.000 kr. Der var tale om lån og ikke betaling for kommende jagtleje. Mødet herom kan godt have fundet sted den 12. april 2010. Da det på årsmødet var blevet besluttet, at han skulle overtage kassemesterposten pr. 1. august, var der ingen speciel aftale om, hvad der skulle ske i mellemtiden. Han aftalte med tiltalte, at vidnet skulle oprette en særlig konto til konsortiet og så overtage kassemesteropgaverne. Han havde kontoen klar den 20. juni. Jagtlejen til G3 forfaldt 1. august. På dette tidspunkt skulle pengene have været på kontoen. Nogle havde indbetalt, andre havde ikke, så han kontaktede tiltalte, da der manglede penge til at betale jagtlejen. I perioden fra april til 20. juni 2010 betalte han fra kontoen vist nok ca. 20.000 kr. til foder (plantning af majs) mv. Han fik regningerne fra tiltalte. Han ved ikke, hvad der skete med underskud i de tidligere år.

Vidnet V.3 har om forhold 2 supplerende forklaret blandt andet, at tiltalte, som han erindrer det, ikke havde nogen forklaring på hævningerne. Stemningen på bestyrelsesmødet den 7. december 2009 var trykket. Mødet foregik i god ro og orden, og tiltalte fik mulighed for at forklare sig, men det kunne han ikke. Selskabets advokat, advokat DF, tilkendegav, at det var underslæb, og det erkendte tiltalte også. Selskabet overlod det videre forløb med tilbagebetalingen til advokat DF, men det trak ud. G1 Club A/S var afventende, da tiltalte henviste til personer, som man vurderede ville kunne betale for tiltalte. Derfor blev politianmeldelsen først indgivet efter 1 år, da beløbet fortsat ikke var blevet betalt tilbage. Man afbrød samarbejdet med tiltalte vedrørende det danske holdingselskab, men ikke vedrørende de udenlandske selskaber i Østeuropa, da man stadig havde behov for bistand her, og ingen andre havde tid til eller mulighed for at tage over. Tiltalte havde andre aktiviteter i samme område i Østeuropa, og G1 Club A/S aftalte derfor med tiltalte, at man ikke ville betale ham nogen form for vederlag ud over dokumenterede rejseomkostninger, før det beløb, som tiltalte uretmæssigt havde hævet, var dækket ind. Ham bekendt har G1 Club A/S stadig krav mod tiltalte, og ham bekendt er der ikke betalt af på kravet. Bestyrelsen har ham bekendt ikke accepteret nogen af tiltaltes fakturaer.

Vedrørende forhold 4 har vidnet forklaret, at han var bekendt med den af V.5 indgivne politianmeldelse. De 15.000, som han ifølge anmeldelsen har indbetalt, udgjorde en ratebetaling på jagtleje. Det er vist nok korrekt, at der var skæringstidspunkt vedrørende jagten på G3 den 1. august. Han husker ikke, hvilken sæson betalingen på de 15.000 kr. vedrører, men da de er betalt i april må de vedrøre den kommende sæson, idet man normalt betalte forud. Der var en sædvanlig jagtlejekontrakt, hvoraf vilkårene fremgår. Tiltalte var lejer i forhold til G3 og havde en aftale med medlemmerne af jagtkonsortiet.

Vidnet V.4 har om forhold 3 supplerende forklaret blandt andet, at det, i forbindelse med at han blev kassemester, blev aftalt, at han skulle oprette en konto, så indbetalingerne kom til ham. Tiltalte ville vist gerne selv fratræde som kassemester, og der var også usikkerhed om, hvorvidt det var klogt at have tiltalte til at fortsætte. Vidnet brugte en konto, han allerede havde i F1-bank. Alle de gamle medlemmer af konsortiet betalte som aftalt på denne konto. Han skulle overtage hvervet pr. 1. august, men det var klart, at han skulle sikre sig, at betalingerne kom, vist med rate allerede i marts, så der var penge til at betale jagtlejen, der forfaldt den 1. august og udgifterne op til sæsonstart. Det var derfor klart, at den kommende sæsons kontingent skulle betales til ham. Tiltalte havde stadig kontakten til nye medlemmer og skrev et velkomstbrev, hvori han angav at kontingent skulle betales til hans eget kontonr. Tiltaltes forklaring om, at nye medlemmer skulle være med til at dække underskud, er "helt hen i vejret". Sådan har det aldrig været. Der anvendes i løbet af foråret og sommeren penge til forberedelse af sæsonen. Arbejdet hermed foregår typisk i juni/juli måned. Han stod for at få dette arbejde udført og betalt det pågældende år. Han mener, at tiltalte havde betalt 1 eller 2 små regninger, men ellers betalte vidnet fra den konto, som de gamle medlemmer havde indbetalt på. Tiltalte fik ikke godtgjort sine udlæg, da man jo havde og har et større krav den anden vej.

Personlige oplysninger 

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han fra 1997 og frem formidlede salg af boliger. Han er nu pensionist, men varetager stadig ca. 3 måneder om året en række opgaver i Østeuropa for G1 Club A/S. Han får ikke betaling herfor, men forventer at blive honoreret efter aftale, hvis salget går i orden. Hans årsindkomst er ca. 122.000 kr. i pension. Hans samlever BA har samme pensions indkomst.

Landsrettens begrundelse og resultat 

Vedrørende forhold 1

Tiltalen i forhold 1 vedrører momsunddragelse, begået i perioden 1. januar 1998 til 30. september 2005, ved i perioden at have udstedt fakturaer og opkrævet moms uden at momsen er angivet og afregnet til SKAT. Forløbet må anses som en fortsat forbrydelse, og forældelsesfristen regnes derfor fra den dag, hvor den strafbare virksomhed er ophørt, jf. straffelovens § 94, stk. 1.

Forholdet er undergivet 5-årig forældelse, jf. straffelovens § 93. Da sigtelsen er rejst den 29. juli 2010 tiltræder landsretten herefter, at ingen del af forholdet forældet, jf. straffelovens § 94, stk. 5.

Vedrørende forhold 2

Det lægges som ubestridt til grund, at tiltalte i 2009 foretog hævning af i alt 288.800 kr. på G1 Club A/S´s konto. Tiltalte har efterfølgende faktureret G1 Club A/S for tilgodehavender i form af administrativt arbejde og udlæg. Efter de af vidnerne V.8 og V.3 afgivne forklaringer finder landsretten det bevist, at der ikke forelå en aftale om, at tiltalte selv kunne foretage de pågældende hævninger på G1 Club A/S´s konto til dækning af fremtidige krav på honorar eller udlægsgodtgørelse. Landsretten har herved endvidere lagt vægt på referatet fra det ekstraordinære bestyrelsesmøde i selskabet den 7. december 2009. Også efter bevisførelsen for landsretten er det derfor bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i tiltalen i dette forhold.

Vedrørende forhold 3 og 4

Efter bevisførelsen, herunder tiltaltes egen forklaring, lægges det til grund, at tiltalte i foråret/sommeren 2010 foretog hævninger af beløb på henholdsvis 61.000 kr. vedrørende G2 Jagtkonsortie og 148.500 kr. vedrørende G4 Jagtkonsortie. Efter de af vidnerne V.7, V.3 og V.4 afgivne forklaringer lægges det til grund, at beløbet for så vidt angår G2 Jagtkonsortie var indbetalt af nye medlemmer og for så vidt angår G2 Jagtsortie af såvel nye som eksisterende medlemmer. Det lægges endvidere efter forklaringerne til grund, at indbetalingerne vedrørte den nye jagtsæson og ikke skulle anvendes til dækning af eventuelt underskud vedrørende tidligere sæsoner. Efter V.7´s forklaring foreligger der imidlertid tvivl om, hvorvidt det af ham indbetalte beløb på 10.000 kr. og det af V.3 indbetalte beløb på 15.000 kr. alene angik den forestående sæson, hvorfor landsretten finder, at beløbet i forhold 4 bør reduceres til 123.500 kr.

Tiltalte findes med denne ændring skyldig i disse forhold.  

Fængselsstraffen findes passende udmålt. Henset til den tid, der er forløbet, siden forholdene blev begået, herunder navnlig forhold 1, og tiltaltes alder finder landsretten det forsvarligt undtagelsesvist at gøre en del af fængselsstraffen betinget på vilkår som anført nedenfor.

Bøden på 1.350.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage stadfæstes.

For så vidt angår det for landsretten nedlagte erstatningskrav vedrørende forhold 4 tiltrædes det, at kravet er henvist til eventuelt civilt søgsmål.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T ændres, således at fuldbyrdelsen af 1 år og 3 måneder af den fastsatte fængselsstraf på fængsel i 1 år og 6 måneder udsættes og bortfalder på vilkår, at tiltalte i en prøvetid på 2 år fra denne dom ikke på ny begår strafbart forhold.

I øvrigt stadfæstes byrettens dom, for så vidt den er påanket. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.