Vestre Landsret dom af 27. juni 2013, 3. afdeling nr. S-2785-11

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Thorbjørn Philippsen)

Afsagt af landsdommerne

Annette Dellgren, Lisbeth Parbo og Mette Langborg (kst.) med domsmænd

....................................................

Byrettens dom af 23. november 2011, K01- 2496/2010)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 2. august 2010.

T er tiltalt for overtrædelse af

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. § 47, stk. 1, [§ 47, stk. 6, 2. pkt., red.SKAT]

ved i perioden mellem den 1. april 2002 og den 31. december 2005 med forsæt til at unddrage det offentlige moms at have drevet virksomheden H1, i samme periode have undladt at afregne moms, hvorved det offentlige blev unddraget moms med i alt 428.641 kr.

Påstande 

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om domfældelse efter anklageskriftet med ubetinget fængsel i 60 dage og en tillægsbøde på 420.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig, idet han ikke har haft forsæt til at unddrage det offentlige moms, ligesom han ikke har handlet groft uagtsomt.

Tiltalte har ikke bestridt at have modtaget SKATs brev af 31. juli 2002, hvor virksomheden nægtes registrering med virkning fra 1. april 2002, idet han ikke havde stillet sikkerhed for forventet momstilsvar. Tiltalte gør imidlertid gældende, at han havde en berettiget forventning om, at virksomheden var momsregistreret. Denne forventning er begrundet i, at han havde tilladelse fra Rigspolitiet til at drive vagtvirksomhed, at han i en straffesag blev frifundet for overtrædelse af reglerne om vagtvirksomhed, og at virksomheden fortsat havde SE nummer, efter at den var nægtet momsregistrering.

Tiltalte har ikke bestridt opgørelsen af de 428.641 kr., der udgør salgsmoms/ udgående moms for perioden 1. april 2002 - 31. december 2005. Beløbet er opgjort af SKAT på grundlag af indhentede fakturaer fra virksomhedens kunder i forbindelse med krydsrevision.         

Tiltalte har anerkendt, at han ikke har indleveret momsopgørelser i den angivne periode, men han gør gældende, at der har været købsmoms/ indgående moms af en sådan størrelse, at der ikke er unddraget noget beløb.

Forklaringer

Tiltalte, T, har forklaret, at han ejede virksomheden H1, der drev vagt- og overvågningsvirksomhed. Der var mellem 1 og 3 ansatte. Han førte selv bogholderiet.

Tiltalte bekræftede, at han den 10. juni 2002 fik en skrivelse fra SKAT om inddragelse af momsregistrering, jf. bilag 124, idet han ikke indenfor en frist havde indsendt momsangivelse for perioden april 2001 - marts 2002. Han klagede over inddragelsen, jf. bilag 125. Det kan godt være, at han har fået Told- og Skattestyrelsens brev af 18. juli 2002, jf. bilag 149, hvorefter inddragelsen blev stadfæstet.

Han anmodede herefter den 5. juli 2002, jf. bilag 126, om momsregistrering pr. 1. april 2002. Han kan ikke huske at have modtager brevet af 18. juli 2002, jf. bilag 127, med krav om sikkerhedsstillelse. Han kan heller ikke huske at have modtaget brevet af 31. juli 2002, jf. bilag 129, med nægtelse af registrering.

Han bestrider ikke SKATs opgørelse af moms af salgsfakturaer på 428.641 kr., jf. fakturabilag 15-121, 139 og 141, samt specificeret, skematisk opgørelse bilag 12 og bilag 14.

Han kan bekræfte, at SKAT har indkaldt materiale til brug for kontrol som det fremgår af bilag 136, 137, 138, og at SKAT har bedt ham dokumenteret indgående købsmoms. Han har aldrig indleveret materiale. Han kom ud for en arbejdsskade i 2006 og var sengeliggende i 3 år fra 2006 til 2009. Det var ham, der stod for virksomhedens bogholderi. Han havde en revisor til at udarbejde årsregnskaber. Han bad ikke revisor om at samle det materiale, som SKAT forlangte for at kunne opgøre momsen. Han fik sygeløn og kunne ikke betale en revisor.

Han kan bekræfte, at der den 10. september 2007, jf. bilag 146, var et møde med SKAT, hvor han igen fik en frist for aflevering af materiale på 8 dage, og at han ikke herefter har afleveret nogen form for materiale til SKAT.

Afhørt af forsvareren har tiltalte forklaret, at han mente, at han var momsregistreret.

I 2000 indgav han en ansøgning til Rigspolitiet for at blive registreret som vagtselskab. Han medsendte diverse bilag, herunder dokumentation for momsregistrering. Hans virksomhed blev registreret som vagtvirksomhed i 2000 og stod den 8. august 2003 på Rigspolitichefens liste over godkendte vagtvirksomheder.

Han fik en straffesag på halsen. Den vedrørte det at drive vagtvirksomhed uden autorisation i perioden 2. januar 2002 - 2. juni 2004. Han blev frifundet.

Forsvarer har oplyst, at begrundelsen for frifindelse ikke har relevans for denne sag.

Tiltalte har forklaret, at fordi virksomheden havde autorisation og fordi han blev frifundet, må han have været momsregistreret.

Det kom ikke med i referatet fra mødet hos SKAT den 10. september 2007, jf. bilag 146, at han oplyste, at han havde indbetalt A-skat for ansatte i 2005. Det var på samme SE nummer, som han hele tiden havde haft. På mødet fik han at vide, at han ikke længere var momsregistreret, men han fik ikke oplyst fra hvilket tidspunkt.

Han indstillede driften af vagtvirksomheden i 2006 inden arbejdsulykken. SKAT har ikke oplyst at have afmeldt hans SE nummer.

Han kan ikke svare på, hvorfor han ikke i 2006 gjorde noget for at afmelde virksomhedens angivelige momsregistrering.

Personlige forhold 

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han bor med kone og 2 hjemmeboende børn på 20 år og 17½ år. Datteren på 20 år er ansat hos forsvaret. Han er ansat som lastbilchauffør, men udfører på grund af sit helbred kun ad hoc opgaver. Han bruger sin fritid i Hjemmeværnet.

Rettens begrundelse og afgørelse 

Det lægges til grund, at tiltaltes vagtvirksomhed ved SKATs brev af den 31. juli 2002 blev nægtet momsregistrering med virkning fra den 1. april 2002. Af brevet fremgår, at fortsættelse af virksomheden er strafbar.

Efter tiltaltes forklaring lægges til grund, at han desuagtet fortsatte med at drive virksomheden frem til 2006. I perioden fra 1. april 2002 til 31. december 2005 udstedte tiltalte fakturaer, hvor han opkrævede salgsmoms, men han indsendte ikke momsangivelser, og han afregnede ikke moms.      

Retten finder ikke, at tiltalte kan have haft nogen berettiget forventning om, at virksomheden på trods af SKATs nægtelse af registrering alligevel var momsregistreret, fordi virksomheden i 2003 figurerede på Rigspolitiets hjemmeside som vagtvirksomhed, eller fordi tiltalte blev frifundet i en ikke nærmere oplyst straffesag, eller fordi virksomheden stadig havde SE nummer.

Da tiltalte indstillede driften af virksomheden i 2006, tog han da heller ikke initiativ til at afmelde virksomhedens momsregistrering overfor SKAT.

Efter det anførte finder retten det bevist, at tiltalte vidste eller i hvert fald måtte indse som overvejende sandsynlig, at det offentlige blev unddraget moms ved hans forsatte drift af virksomheden og undladelse af at afregne moms.

Tiltalte har ikke bestridt, at han i perioden opkrævede salgsmoms/udgående moms med 428.641 kr.

Efter bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 om merværdiafgift skal en virksomhed til dokumentation af den indgående moms kunne fremlægge fakturaer m.v.

Tiltalte har ikke under sagens behandling og efterforskning hos SKAT og senere politiet søgt at dokumentere størrelsen af virksomhedens købsmoms/ indgående moms.

Tiltalte har heller ikke under sagens hovedforhandling nærmere forklaret om virksomhedens købsmoms/indgående moms, og han har ikke søgt blot at sandsynliggøre størrelsen heraf.

Retten lægger derfor til grund, at det unddragne beløb kan opgøres til 428.641 kr.

Efter det anførte findes tiltalte skyldig i forsætlig momsunddragelse som beskrevet i tiltalen.

Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. § 47, stk. 1, [§ 47, stk. 6, 2. pkt., red.SKAT].

Momsunddragelsen vedrører årene 2002-2005. SKAT anmeldte forholdet til politiet den 3. april 2008, og anklagemyndigheden rejste tiltale den 28. juli 2010. Hovedforhandling blev påbegyndt ved retten den 12. januar 2011, hvor sagen blev udsat. På grund af en lægdommers død måtte sagen starte forfra.

Under hensyn til den lange sagsbehandlingstid, der i vidt omfang ikke kan tilskrives tiltalte, finder retten det forsvarligt med en betinget sanktion.

Straffen skal derfor ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder den betingelse, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 420.000 kr., jf. straffelovens § 58, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Thi kendes for ret 

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 60 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:

Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 420.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

......................................................

Vestre Landsret dom af 27. juni 2013, 3. afdeling nr. S-2785-11

Byretten har den 23. november 2011 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. K01- 2496/2010).

Påstande 

Tiltalte har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen således, at den vedrører perioden fra den 1. april 2002 til den 30. september 2005 og således, at henvisningen til momslovens § 47, stk. 1, udgår og erstattes af § 47, stk. 6, 2. pkt.

Supplerende oplysninger

Hovedforhandlingen var oprindeligt berammet til den 25. april 2012, men blev efter tiltaltes anmodning udsat, fordi han dagen forinden havde afleveret ringbind med fakturaer til sin forsvarer. SKAT har herefter foretaget en gennemgang af de nye oplysninger og har i et notat af 22. maj 2012, udarbejdet af V.1, redegjort for resultatet heraf. Det fremgår af notatet bl.a., at der på grundlag af materialet kan opgøres yderligere 132.220 kr. i udgående afgift (salgsmoms) og et fradrag på 9.754 kr. i indgående afgift (købsmoms), svarende til et yderligere momstilsvar på 122.466 kr. for perioden fra den 1. april 2002 til den 30. september 2005. Bankkontoudtog er ikke uden et eksternt købsbilag ansat som et tilstrækkelig sikkert grundlag for at give fradrag for indgående afgift.

Forklaringer 

Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af V.1.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han fortsat er enig i opgørelsen af salgsmoms til 428.641 kr. Han har afleveret materiale til PM på mødet den 10. september 2007. Han udfyldte skemaet med ansøgning om registrering af virksomhed pr. 1. april 2002 i samarbejde med SKAT, men modtog ikke noget svar på ansøgningen. Han husker ikke, om han har modtaget begge SKATs breve af 18. juli 2002. Han har været hos SKAT flere gange, men ikke efter ansøgningen. Han kan ikke sige, om han har lavet momsangivelser for H1 i perioden 1. april 2002 - 30. september 2005. Kassebonen af 12. april 2003 vedrører indkøb af en bærbar computer til brug i vagtvirksomheden. Det samme gælder kassebonen af 17. august 2004 vedrørende indkøb af yderligere en computer til virksomheden. Han mener fortsat ikke, at SKAT har fratrukket afholdt købsmoms i opgørelsen af hans momstilsvar.

Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at de er uændrede. Han har fået henvendelser fra Kriminalforsorgen, og han har også 3-4 gange ringet til den pågældende medarbejder, men fik kun kontakt til en telefonsvarer, der oplyste, at medarbejderen var på barsel.

V.1 har forklaret, at hun har overtaget sagen fra en kollega. Det er hende, der har opgjort tilsvaret på 428.641 kr. SKAT har opgjort tilsvaret på grundlag af salgsfakturaer fra de firmaer, vagtvirksomheden kunne tænkes at have handlet med. Hun kender ikke baggrunden herfor. Hvis en virksomhed er momsregistreret, skal der normalt indsendes momsangivelser hvert kvartal, og ved manglende angivelser vil SKAT nærmest automatisk reagere herpå. Der er ikke samme mulighed, hvor en virksomhed ikke er momsregistreret. Tiltalte har ikke før retssagen indleveret bilag vedrørende købsmoms. Hun indkaldte første gang den 28. november 2006 materiale fra tiltalte, og da hun ikke havde fået noget den 19. januar 2007, kontaktede hun tiltalte telefonisk og gav ham en yderligere frist til den 19. februar 2007. Hun havde en ny telefonisk kontakt med tiltalte den 19. marts 2007, uden at det resulterede i yderligere materiale, og den 7. august 2007 sendte de derfor forslag til afgørelse til tiltalte. Den 10. september 2007 holdt de et møde med tiltalte, der fik en yderligere frist på 8 dage til at indsende materiale. Da der fortsat ikke kom noget fra tiltalte, sendte SKAT afgørelsen af 27. september 2007.

Det er hende, der har gennemgået de bilag, som tiltalte har afleveret under retssagen. Ved vurderingen af, om et indkøb er fradragsberettiget, ser SKAT på, om udgiften er rimelig i forhold til, hvilken virksomhed der er tale om. Hævninger på en bankkonto er ikke tilstrækkelig dokumentation, bl.a. fordi de ikke kan se, hvad hævningen vedrører. Kassebonerne af 12. april 2003 og 17. august 2004 er der givet fradrag for i hendes opgørelse over købsmoms på grundlag af materialet, der er indleveret under retssagen. Det nye materiale har også vist, at konti, som de tidligere antog var private, viste sig også at være erhvervsmæssige. Hun har været alle bilagene igennem i forbindelse med opgørelsen, men har kun taget kopi af de bilag, som hun mener giver grundlag for fradrag for købsmoms.

Vidnet forklarede om de øvrige bilag, som hun fik forevist, at en faktura fra G1 på 741,90 kr. vedrørende reparation af græsslåmaskine ikke er medtaget i hendes opgørelse af købsmoms, da hun har vurderet, at udgiften var af privat karakter. Det samme gælder en faktura på armyvarer for 1.008 kr., som er udstedt til tiltalte, ikke til hans virksomhed. Kontoudtoget fra G2 på 1.294 kr. er fra før 1. april 2002. TDC-fakturaerne er medtaget i hendes opgørelse over købsmoms. Den foreviste faktura fra Statoil er fra efter den 30. september 2005. Udgiften til hundeforsikring er ikke medtaget, da der ikke er moms på forsikringer, og en hund ikke kun er en erhvervsmæssig udgift. Betalingerne til Debitel er ikke medtaget, da man ikke af bilaget kan se, hvad betalingerne vedrører. Kontoudtoget fra F1-bank med en hævning den 11. januar 2005 til Telesikring på 1.481,25 kr. er ikke taget med, fordi udgiften ikke er dokumenteret ved et eksternt bilag. Det samme gælder en hævning den 7. marts 2005 på 237 kr.

Landsrettens begrundelse og resultat 

Landsretten er enig i byrettens begrundelse for, at det er bevist, at tiltalte forsætligt har gjort sig skyldig i momsunddragelse ved at have drevet virksomheden H1, selv om virksomheden var nægtet momsregistrering, og ved at have undladt at afregne moms.

Tiltalte har ikke bestridt, at han i perioden fra den 1. april 2002 til den 30. september 2005 har opkrævet salgsmoms med 428.641 kr., men har gjort gældende, at der i beløbet skal ske fradrag for købsmoms.

Tiltalte har trods gentagne anmodninger fra 2006 ikke fremsendt dokumentation til SKAT for fradraget for købsmoms. Under ankesagens behandling har han i 2012 afleveret noget materiale, som SKAT har gennemgået, og det fremgår af SKATs notat af 22. maj 2012, at det er SKATs vurdering, at materialet giver grundlag for et yderligere momstilsvar for perioden på 122.466 kr., idet der er yderligere salgsmoms på 132.220 kr. med fradrag af købsmoms på 9.754 kr. Efter notatets indhold og V.1´s forklaring lægger landsretten til grund, at tiltaltes momstilsvar herefter kan opgøres til 428.641 kr., idet der ikke ved gennemgang af regnskabsbilagene er påpeget forhold, som giver grundlag for at fastslå, at det samlede momstilsvar for perioden er mindre end det oprindeligt opgjorte beløb på 428.641 kr.

Landsretten lægger herved tillige vægt på, at en eventuel ændret vurdering af enkelte bilag som fradragsberettigede ikke kan føre til en nedsættelse af det oprindelige tilsvar, idet der i forbindelse med SKATs gennemgang af materialet er konstateret yderligere salgsmoms på 132.220 kr.

Landsretten tiltræder herefter, at tiltalte er fundet skyldig som sket med den ændring, at gerningsperioden ændres til perioden den 1. april 2002 til den 30. september 2005.

Straffen fastsættes efter momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt., jf. § 47, stk. 6, 2. pkt. Landsretten tiltræder, at straffen, tillægsbøden og forvandlingsstraffen for tillægsbøden er fastsat som sket.

Under hensyn til den tid, som er forløbet, siden forholdet blev begået, og som ikke kun skyldes tiltaltes forhold, tiltræder 5 voterende, at fængselsstraffen er gjort betinget med vilkår som sket, mens 1 voterende stemmer for, at straffen skal være ubetinget, da det navnlig er tiltaltes forhold, der har medført sagens langvarige forløb.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og fængselsstraffen er derfor betinget.

Thi kendes for ret 

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.