Dato for udgivelse
14 dec 2011 12:54
Til
Importører mv.
Sagsnummer
09-000442
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
SKATs Kundecenter
Resumé

Delvis genoptagelse af antidumpingundersøgelsen vedrørende importen af vise typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter (mandariner osv.) med oprindelse i Folekrepublikken  Kina.


Europa-Kommissionen har ved Meddelelse  (2011/C 353/10) offentliggjort i EU-tidende C 353 af 3. december 2011 delvist genoptaget antidumpingundersøgelsen vedrørende importen af visse typer tilberedte eller konserverede citursfrugter (taric koderne 2008 30 55 10, 2008 30 55 20, 2008 30 55 90, 2008 30 75 10, 2008 30 75 20, 2008 30 75 90, 2008 30 90 61, 2008 30 90 63, 2008 30 90 65, 2008 30 90 67, 2008 30 90 69) med oprindelse i Folekrepublikken Kina.

Ved sin dom af 17. februar 2001 i sag T-122/09 annullerede Retten Rådets forordning (EF) nr. 1335/2008 af 18. december om indførelse af en endelig antidumpingtold på visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter med oprindelse i Folekrepublikken Kina , for så vidt som den vedrører Zhejiang Xinshiji Foods Ltd og Hubei Xinshiji Foods Co. Ltd (tillægskode A888).

I april 2011 indgav Kommissionen appel med påstand om ophævelse af dommen. Appellen er stadig under behandling. I mellemtiden har Kommissionen besluttet delvist at genoptage antidumpingundersøgelsen vedrørende importen af visse tilberedte eller konserverede citrusfrugter med oprindelse i Folkerepublikken Kina med henblik på at gennemføre Domstolens dom for så vidt angår Zhejiang Xinshiji Foods Ltd og Hubei Xinshiji Foods Co. Ltd.

For så vidt angår den delvise genoptagede antidumpingundersøgelse henvis til teksten i Meddelelse (2011/C 353/10).