Dato for udgivelse
30 aug 2011 15:15
Til
Importører, speditører m.fl.
Sagsnummer
11-158876
Ansvarlig styrelse
Toldstyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé

Fortoldning - placering af den såkaldte MoFia-kontrolopgave tre toldekspeditionssteder pr 1. september 2011


Den 1. september 2011 flyttes MoFia-kontrolopgaven til Toldekspedition Frederikshavn, Toldekspedition Kystvejen og Toldekspedition Padborg.

MoFia står for 'Monitoreringsgruppen for Importtransaktioner'. Det er en stikprøvevis dokumentkontrol af importtransaktioner, som gennemføres, før varerne frigives til fri omsætning i EU.

I forbindelse med at opgaven flytter den 1. september 2011, iværksætter SKAT samtidig stramninger vedrørende muligheden for, at varerne forlader toldekspeditionsstedet før MoFia-kontrollen er gennemført.

Hvis der i forbindelse med MoFia-kontrollen, eller i det hele taget konstateres fejl i toldpapirerne, kan varerne/transportmidlet ikke forlade toldekspeditionsstedet, før disse fejl er rettet.