Klagen skyldes, at SKAT ved bevilling af henstand under klagebehandling, jf. skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, med betaling af et registreringsafgiftskrav på 478.468 kr., der er opkrævet i medfør af registreringsafgiftslovens § 19, stk. 2 (nu § 20, stk. 1), har fastsat vilkår om, at der i henstandsperioden beregnes og tilskrives renter efter opkrævningslovens § 7.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at vilkåret om beregning og tilskrivning af renter ophæves.

Sagens oplysninger

Klageren har købt et køretøj af selskabet G1 ApS. Dette selskab foretog den 30. april 2007 anmeldelsen af køretøjet til berigtigelse af registreringsafgiften og betalingen heraf. Køretøjet blev indregistreret 1. gang den 30. april 2007 i klagerens navn.

G1 ApS var ikke registreret som virksomhed efter registreringsafgiftslovens § 14.

Ved afgørelse af 12. maj 2010 har SKAT opkrævet klageren et beløb på 478.468 kr. i yderligere registreringsafgift, idet SKAT har fundet, at anmeldelsen og berigtigelsen af registreringsafgiften af køretøjet er sket på grundlag af en faktura med urigtigt indhold, og idet klageren er anset for at hæfte for beløbet, jf. registreringsafgiftslovens § 19, stk. 2 (nu § 20, stk. 1).

Klageren har den 11. juni 2010 påklaget afgørelsen til Landsskatteretten.

I forbindelse hermed har klageren ansøgt om henstand med betaling af kravet på 478.468 kr., jf. skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1.

SKATs afgørelse

Ved afgørelse af 5. juli 2010 har SKAT bevilget klageren henstand efter skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1, med betaling af kravet på 478.468 kr. I henstandsbevillingen har SKAT fastsat vilkår om, at der i perioden, hvor henstanden løber, beregnes og tilskrives renter efter reglerne i opkrævningslovens § 7.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at vilkåret om beregning og tilskrivning af renter ophæves.

Opkrævningslovens § 7 er ikke egnet som grundlag for rentetilskrivning ved henstand med betaling af afgift i henhold til registreringsafgiftsloven i et tilfælde som det foreliggende.

En bestemmelse om betaling af renter af krav efter registreringsafgiftslovens bestemmelser må nødvendigvis fremgå direkte af registreringsafgiftsloven, såfremt klageren skal kunne tilpligtes at betale renter.

Da en sådan bestemmelse ikke findes i registreringsafgiftsloven for så vidt angår afregning fra ikke-registrerede virksomheder m.v., må den nødvendige konsekvens være, at henstand i det foreliggende tilfælde er rentefri.

SKATs udtalelse i anledning af klagen

Registreringsafgiftsloven forudsætter i § 19 for så vidt angår afregning fra ikke-registrerede virksomheder m.v., at restancer ikke kan opstå, idet afgiften betales forud. Dette kan forklare, at der for ikke-registrerede virksomheder m.v. ikke er henvist til opkrævningsloven. Praksis er imidlertid en anden, blandt andet fordi parallelimportører kan foretage anmeldelser af køretøjer på baggrund af fakturaer, som i nogle situationer har vist sig at have et urigtigt indhold.

I mangel af bestemmelser i registreringsafgiftsloven om forrentning i et tilfælde som det foreliggende synes spørgsmålet om forrentning at måtte løses med hjemmel i rentelovens § 8.

Det er således med urette, at SKAT i henstandsbevillingen har anført, at kravet forrentes efter opkrævningslovens bestemmelser. SKAT er derimod ikke enig med repræsentanten i, at der ikke skal ske forrentning. Forrentningen af kravet på 478.468 kr. bør ske efter rentelovens § 8.

Efterfølgende udtalelse fra SKAT

Under Landsskatterettens behandling af sagen har Landsskatterettens forslag til afgørelse været sendt til udtalelse i SKAT som en principiel sag.

SKAT har meddelt, at SKAT ikke har bemærkninger til forslaget til afgørelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Opkrævningslovens § 1 har følgende ordlyd:

"Loven gælder for opkrævning af skatter og afgifter m.v., for hvilke virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger m.v. er eller skulle have været registreret hos eller anmeldt til told- og skatteforvaltningen, i det omfang der ikke er fastsat særlige bestemmelser i anden lovgivning eller i EF-forordninger.

(...)

Stk. 3 Loven gælder derudover for opkrævning af andre skatter og afgifter m.v. end de i stk. 1 nævnte, i det omfang der i anden lovgivning henvises til denne lov.

(...)"

Registreringsafgiftsloven indeholder for så vidt angår afregning fra ikke-registrerede virksomheder m.v. ikke bestemmelser om, at opkrævningsloven finder anvendelse.

Registreringsafgiftsloven indeholder ej heller i øvrigt bestemmelser om renteberegning og rentetilskrivning ved afregning fra ikke-registrerede virksomheder m.v.

Rentelovens § 8 har følgende ordlyd:

"Hvis pengekrav uden for formuerettens område ikke betales i rette tid, skal rente som fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, betales fra den dag, da fordringshaveren begyndte retsforfølgning til betaling af gælden."

SKATs afgørelse om opkrævning af det omhandlede registreringsafgiftsbeløb er påklaget til Landsskatteretten, og der er i forbindelse hermed bevilget henstand med betaling af beløbet, jf. skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1.

Bevillingen af henstand med betaling af kravet medfører, at der i henstandsperioden ikke kan påbegyndes eller pågå retsforfølgning til betaling af kravet.

Rentelovens § 8 finder derfor ikke anvendelse i en situation som den foreliggende.

Klagerens rådighed over beløbet beror på, at der er bevilget henstand efter skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1. Der er således ikke tale om, at klageren på grund af en fejl har fået udbetalt beløbet.

Situationen kan derfor ikke sidestilles med den situation, som er omhandlet i Landsskatterettens afgørelse af 10. april 2008, offentliggjort i SKM2008.523.LSR.

Der er ej heller på andet grundlag pligt til at betale renter i et tilfælde som det foreliggende.

Der er derfor ikke hjemmel til at beregne og tilskrive renter i et tilfælde som det foreliggende.

Vilkåret om renteberegning og rentetilskrivning i henstandsbevillingen ophæves derfor.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.