Indhold

Dette afsnit beskriver Skattestyrelsens regler for sagsbehandling vedrørende dødsboer.

Afsnittet indeholder:

• Dødsboer omfattet af reglen
• Regel
• ►Dødsboet skal eksistere som retssubjekt◄
• Skatteansættelse for indkomstår før dødsåret
• Dødsboet overholder ikke frister for oplysninger til Skattestyrelsen
• Afdøde er omfattet af kort ligningsfrist
• Værdiansættelser i boopgørelsen
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter alle dødsboer.

Regel

De sædvanlige regler for

• Skattestyrelsens sagsbehandling
• virkning af formelle mangler eller fejl ved sagsbehandling mv.

gælder også for skatteansættelsen for et dødsbo. For skatteansættelserne for indkomstår forud for dødsfaldet gælder reglerne tilsvarende, idet dødsboskatteloven dog har særlige frister for Skattestyrelsen til at stille krav om betaling af eventuelt for lidt betalt skat. Se nedenfor.

Reglerne i skatteforvaltningsloven gælder dog ikke for værdiansættelser i boopgørelsen efter BAL § 12.

Se også

Se også processuelle regler for Skattestyrelsens opgaver afsnit

• A.A.7.4 om sagsbehandlingsregler
• A.A.7.5 om virkning af formelle mangler og fejl ved sagsbehandling mv.

►Dødsboet skal eksistere som retssubjekt

Boet skal eksistere som retssubjekt, når Skattestyrelsen træffer afgørelse om boets skatteforhold. Landsskatteretten fandt i SKM2024.486.LSR, at Skattestyrelsens afgørelse om ændring af skatter forud for dødsåret ikke havde retsvirkning efter dens indhold og retlig set var en nullitet, da boet var afsluttet på tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse.

Tilsvarende fandt Landsskatteretten i SKM2025.154.LSR, at Skattestyrelsens afgørelse over for boet om ændring af gaveafgift ikke havde retsvirkning efter dens indhold og retlig set var en nullitet i forhold til boet, da boet var afsluttet på tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelsen. Landsskatteretten tog ikke stilling til Skattestyrelsens afgørelse truffet over for arvingen i boet om samme forhold.

Modsat fandt Landsskatteretten i SKM2025.300.LSR efter en konkret vurdering, at det ikke påvirkede gyldigheden af Skattestyrelsens afgørelse, at boet var afsluttet på tidspunktet for afgørelsen. Landsskatteretten henså til, at boet var blevet partshørt ved forslag til afgørelse, at boet efterfølgende var blevet genoptaget af skifteretten samt at afgørelsen blev truffet på baggrund af en anmodning fra boet om afsluttende ansættelse.◄

Skatteansættelse for indkomståret før dødsåret

Hvis afdøde har betalt for lidt i skat for indkomstår forud for dødsåret, skal Skattestyrelsen stille krav om betaling af skatterne imod den, der hæfter for skatten.

Kravet skal være rejst (modtaget af den, der hæfter for skatten) senest 3 måneder efter, at Skattestyrelsen har modtaget opgørelse over dødsboets aktiver og passiver på dødsdagen (åbningsstatus) eller formueoversigten som nævnt i arvelovens § 22. Se DBSL § 87, stk. 2, 1. pkt.

Skattestyrelsen har dog altid en frist på 3 måneder efter fristen for at afgive oplysninger for indkomståret før dødsåret er udløbet. Se DBSL § 87, stk. 2, 2. pkt.

►◄

Dødsboet overholder ikke frister for oplysninger til Skattestyrelsen

Når

• Skattestyrelsen har bedt om oplysninger efter SKL § 63, stk. 1, og
• dødsboet ikke overholder den frist, som Skattestyrelsen har givet for at svare

forlænges fristen med to måneder fra den dag, hvor Skattestyrelsen har modtaget oplysningerne. Se DBSL § 87 og DBSL § 13, stk. 3, 2. pkt.

De oplysninger, som Skattestyrelsen har bedt om, kan dreje sig om oplysninger til

• indkomstår forud for dødsåret
• mellemperioden.

Se også

Se SKL § 63, stk. 1, der bestemmer, at bl.a. bobestyreren og privat skiftende arvinger efter anmodning skal give Skattestyrelsen enhver oplysning af betydning for undersøgelsen af, om afdøde er eller kan blive skatteansat korrekt.

Bemærk

Når Skattestyrelsens frist forlænges til to måneder efter oplysninger er modtaget, gælder fristen for at stille krav om

• både afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, jf. DBSL § 13, stk. 3, 2. pkt., og
• betaling af for lidt betalt skat for indkomstår forud for dødsåret, jf. DBSL § 87, stk. 3.S

Se også

• DBSL § 88 og afsnit C.E.7 om hvem, der hæfter for afdødes skatter
• afsnit C.E.1.5 om proklama.

Ægtefælleudlæg efter DSL § 22

Hvis dødsboet udlægges til ægtefællen efter DSL § 22, skal dødsboet ikke sende åbningsstatus eller formueoversigt ind.

Skattestyrelsen skal stille sit krav om betaling af skatter senest 3 måneder efter, at Skattestyrelsen har modtaget besked fra skifteretten om skifteformen. Se DBSL § 87, stk. 2, 3. pkt.

Skattestyrelsen har dog altid en frist på 3 måneder efter, at fristen for at afgive oplysninger for indkomståret før dødsåret er udløbet. Se DBSL § 87, stk. 2, 4. pkt.

Dødsboets eller den længstlevende ægtefælles ansvar for betaling af skattekravet bortfalder, hvis Skattestyrelsen ikke overholder fristerne. Se DBSL § 87, stk. 2, 5. pkt.

Se DBSL § 87, stk. 2.

Bemærk

Når den længstlevende ægtefælle, en arving eller en legatar ikke ønsker at overtage afdødes forskudsafskrivninger efter DBSL § 39, stk. 2, har Skattestyrelsen en frist på to måneder til at stille krav om betaling af skatterne som følge af efterbetalingskrav vedrørende de ikke overtagne forskudsafskrivninger. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen har modtaget erklæring om, at forskudsafskrivningerne ikke overtages. Se DBSL § 87, stk. 4.

Se også

Se også afsnit C.E.14 om definition af legatar.

Når en længstlevende ægtefælle, der beskattes efter reglerne i DBSL afsnit III om uskiftet bo mv., ikke ønsker at overtage afdødes forskudsafskrivninger, skal den længstlevende ægtefælle sende en erklæring herom senest samtidig med, åbningsstatus eller formueoversigt afleveres. Se DBSL § 59, stk. 2. Der er derfor ikke behov for en særlig frist, der afviger fra den almindelige frist på tre måneder fra modtagelsen af åbningsstatus eller formueoversigt, for Skattestyrelsen til at stille krav om betaling af skat som følge af beskatning hos afdøde af ikke overtagne forskudsafskrivninger. Se afsnit C.E.4.2.1.2 om den længstlevende ægtefælle kan fravælge succession på visse punkter.

Ingen formkrav til hvordan Skattestyrelsen stiller krav om afdødes for lidt betalte skatter

Der stilles ikke krav om, at der er en endelig opgørelse af efterbetalingskravets størrelse inden fristens udløb, fx. i form af et forslag til ændring af skatteansættelsen som nævnt i SFL § 20.

Når Skattestyrelsen anmelder sit krav, skal Skattestyrelsen angive, hvilket faktisk og retsligt grundlag kravet bygger på for, at kravet kan tillægges retsvirkning.

Dødsboet må ikke afslutte skiftebehandlingen inden udløbet af Skattestyrelsens frist for at stille krav om betaling af afdødes for lidt betalte skatter, medmindre der for det offentliges vedkommende ligger en erklæring om, at sådanne krav ikke vil blive fremsat.

Bemærk

Skattestyrelsens frister gælder ikke, hvis afdøde eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at ansættelsen er sket på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Se SFL § 27, stk. 1, nr. 5, og DBSL § 87, stk. 2, sidste pkt.

Afdøde er omfattet af kort ligningsfrist

Når

• afdøde er omfattet af kort ligningsfrist, hvor Skattestyrelsens varsel om ændring af skatteansættelsen skal være sendt inden 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb og
• skifteretten endnu ikke har fastsat dødsboets skifteform

skal Skattestyrelsen sende sit varsel til skifteretten, da skifteretten varetager afdødes interesser, indtil skifteform er fastsat.

Se bekendtgørelse nr. 49 af 24. januar 2025 om kort frist for skatteansættelse af fysiske personer med enkle økonomiske forhold. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2025 og har virkning fra og med indkomståret 2024.

Se også

Se også processuelle regler for Skatteforvaltningens opgaver afsnit A.A.8.2.1.1.4 om kort ligningsfrist for fysiske personer.

Værdiansættelser i boopgørelsen

Skattestyrelsens sagsbehandling af værdiansættelser i boopgørelsen er ikke omfattet af reglerne i skatteforvaltningsloven. Se afsnit C.E.9 om værdiansættelser.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
►SKM2025.300.LSR◄	►Klagen skyldtes, at Skattestyrelsen i den påklagede afgørelse af 11. januar 2024 havde givet afslag på et dødsbos anmodning om afsluttende ansættelse. Landsskatteretten fandt efter en konkret vurdering, at det ikke påvirkede afgørelsens gyldighed, at boet var afsluttet på tidspunktet for afgørelsen. Landsskatteretten henså til, at boet var blevet partshørt ved forslag til afgørelse, at boet efterfølgende var blevet genoptaget af skifteretten, og at afgørelsen blev truffet på baggrund af en anmodning fra boet om afsluttende ansættelse. Boets behandlingsmåde var afgjort før end 4 måneder efter dødsfaldet, hvorfor det var 6-måneders fristen i DBSL § 13, stk. 2, 1. pkt., der gjaldt ved vurderingen af, om boets krav om afsluttende skatteansættelse var fremsat rettidigt. Fristen udløb den 30. maj 2023, og Skattestyrelsen modtog boets krav om afsluttende skatteansættelsen den 21. november 2023. Kravet var således fremsat efter fristens udløb, og dødsboskatteloven indeholdt ikke hjemmel til at fravige fristen. Landsskatteretten fandt derfor, at der ikke kunne foretages en opgørelse af boets skattepligtige indkomst for mellemperioden. Boet havde ikke påklaget Skattestyrelsens afgørelse af 29. november 2023 vedrørende ændring af boets skattemæssige status, og Landsskatteretten kunne derfor ikke tage stilling til boets skattepligt eller gyldigheden af denne afgørelse. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.◄
►SKM2025.154.LSR◄	►Sagen angik, om Skattestyrelsen havde kunnet træffe sin afgørelse af 13. marts 2024 over boet efter A. Landsskatteretten bemærkede, at skifteretten den 7. december 2023 havde afsluttet boet efter A, at boet ikke herefter havde været genoptaget af skifteretten, og at boet efter A ikke havde eksisteret som et retssubjekt siden den 7. december 2023. Arvingen B havde udstedt en skiftefuldmagt til D, som havde været gældende under behandlingen af boet efter A. Landsskatteretten bemærkede, at en skiftefuldmagt som altovervejende hovedregel måtte anses for automatisk at bortfalde ved boets afslutning, og der var ikke konkrete holdepunkter for at fastslå, at skiftefuldmagten til D kunne udstrækkes til også at skulle gælde for det afsluttede bo. Da Skattestyrelsen havde sendt afgørelsen til D den 13. marts 2024, var dette sket til en adressat, der ikke havde haft en fuldmagt til at repræsentere boet efter A, eller selv var rette retssubjekt for afgørelsen. Det retssubjekt, boet efter A, som Skattestyrelsen havde søgt at træffe afgørelsen over for, havde ikke eksisteret siden den 7. december 2023, hvorved det heller ikke havde kunnet tjene som adressat for Skattestyrelsens afgørelse af 13. marts 2024. Det forhold, at Skattestyrelsen forud for boets afslutning havde foretaget partshøring af boet efter A, kunne ikke føre til et andet resultat, da boet blev afsluttet, inden Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse. På denne baggrund fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsens afgørelse var en nullitet. Landsskatteretten havde ikke herved taget stilling til Skattestyrelsens afgørelse truffet over for B.◄
SKM2024.486.LSR	Sagen drejede sig om, hvorvidt Skattestyrelsen havde kunnet træffe en afgørelse af 16. juni 2023 over for et advokatfirma vedrørende boet efter A. Advokatfirmaet havde haft en skiftefuldmagt i forbindelse med behandlingen af boet. Skifteretten havde afsluttet boet den 7. november 2022, og boet havde ikke herefter været genoptaget af skifteretten. Landsskatteretten bemærkede, at en skiftefuldmagt som altovervejende hovedregel måtte anses for automatisk at bortfalde ved boets afslutning, og der var ikke konkrete holdepunkter for at fastslå, at skiftefuldmagten kunne udstrækkes til også at skulle gælde for det afsluttede bo. Skattestyrelsens forslag til afgørelse og afgørelse var således sendt til og sket over for en adressat, der ikke havde en fuldmagt til at repræsentere boet efter A eller selv var rette retssubjekt for afgørelsen. Det af Skattestyrelsen i afgørelsen anførte om, at boet efter A kunne genoptages efter DSL § 103, stk. 1, nr. 6, ændrede ikke herved, idet spørgsmålet om genoptagelse af et bo henhørte under skifterettens kompetence.  Landsskatteretten fandt på denne baggrund, at Skattestyrelsens afgørelse ikke havde retsvirkning og var en nullitet.