Dato for udgivelse
28 apr 2008 11:37
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
02 apr 2008 14:40
SKM-nummer
SKM2008.374.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
156/2006
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Klage, fristoverskridelse, Landsskatteretten, klageafgift
Resumé

Landsskatteretten havde afvist appellantens klage af 12. juli 2004 som for sent indgivet, jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 25, stk. 1, 1. og 2. punktum (nu skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1, 1. og 2. punktum). Appellanten gjorde efterfølgende gældende, at han havde klaget allerede ved brev af 4. juni 2004.

Højesteret fandt i overensstemmelse med de af landsretten anførte grunde, at klagen først kunne anses for indgivet ved brev af 12. juli 2004 og dermed efter klagefristens udløb.

Højesteret fandt endvidere, at det ikke med den fornødne sikkerhed var godtgjort, at brevet af 4. juni 2004 til Landsskatteretten var blevet afsendt af appellantens advokat.

På denne baggrund, og idet der ikke i øvrigt var oplyst omstændigheder, som kunne føre til et andet resultat, tiltrådte Højesteret også, at der ikke var grundlag for at se bort fra fristoverskridelsen i medfør af dagældende skattestyrelseslovs § 25, stk. 1, 3. punktum.

Reference(r)

Skattestyrelsesloven § 25 (dagældende)

Henvisning
Processuelle Regler 2008-2 H.3.4

Parter

A
(advokat Poul Bostrup)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Per Sørensen, Lene Pagter Kristensen, Poul Søgaard, Jon Stokholm og Henrik Waaben

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 13. afdeling den 3. februar 2006.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for Højesteret fremkommet nye oplysninger.

Der er fremlagt en kopi af et brev af 4. juni 2004 fra advokat NS til A, hvori det bl.a. hedder:

"Hermed sender jeg kopi af min klage af d.d. til Landsskatteretten.

..."

I et brev af 14. juli 2004 fra Landsskatteretten til advokat NS hedder det:

"De har den 12-07-2004 klaget over Skatteankenævnets afgørelse for A ...

Sammen med en klage skal De sende den afgørelse, De klager over, og den sagsfremstilling, myndighederne har udarbejdet. De kan sende materialet i original eller kopi. Reglerne fremgår af skattestyrelseslovens § 25, stk. 2.

Afgørelsen og sagsfremstillingen fulgte ikke med Deres klage.

Hvis Landsskatteretten skal behandle klagen, skal De inden 14 dage sende materialet. Sender De ikke materialet, må De forvente, at klagen bliver afvist. Landsskatterettens ret til at afvise en klage fremgår af skattestyrelseslovens § 25, stk. 3."

Advokat NS besvarede den 27. juli 2004 Landsskatterettens brev således:

"Jeg har modtaget Deres brev af 14/7 2004, og skal påpege, at de efterspurgte afgørelser med sagsfremstilling fulgte allerede med min første klage af 4/6 2004, idet min klage af 12/7 2004 kun var forårsaget af den efterfølgende opkrævning, hvilket måske nok burde have fremgået af min klage af 12/7 2004.

Jeg vedlægger under alle omstændigheder kopier af min i realiteten enslydende klage af 4/6 2004 med det nævnte materiale."

I et brev af 2. august 2004 fra Landsskatteretten til advokat NS hedder det:

"De har den 12-07-2004 klaget over Skatteankenævnets afgørelse for A ...

Fristen for at klage til Landsskatteretten er tre måneder. Deres klage til retten er modtaget den 13-07-2004, og den afgørelse, De klager over, er sendt den 10-03-2004. Det betyder, at fristen er overskredet.

En klage, der er indgivet for sent, vil normalt blive afvist. Dog vil klagen blive behandlet, hvis der er særlige omstændigheder, der taler for, at retten skal se bort fra fristoverskridelsen. De bedes derfor forklare, hvorfor fristen er overskredet. Reglerne om fristoverskridelse står i skattestyrelseslovens § 25, stk. 1.

Hvis Landsskatteretten ikke har modtaget Deres forklaring inden 14 dage, vil klagen blive afvist, og klageafgiften vil ikke blive betalt tilbage."

I advokat NSs svar af 17. august 2004 til Landsskatteretten hedder det:

"Hermed skal jeg forklare, at jeg mener, at klagen i denne sag er indgivet rettidigt - men jeg forstår, at den første klage dateret og afsendt af mig i juni 2004 - og således ubetinget rettidigt - der desværre kun blev sendt med almindelig post, ikke er kommet frem.

Jeg beder Dem undersøge, om ikke også den første klage - som jeg har sendt Dem kopi af - faktisk er modtaget. Ellers må den være bortkommet under postbesørgelsen.

Det må naturligvis ikke komme min klient til skade, at den er bortkommet på den ene eller anden måde."

Post Danmark har den 27. marts 2007 besvaret følgende spørgsmål fra advokat Poul Bostrup således:

Spørgsmål 1

"Post Danmark A/S bedes oplyse, om man er i besiddelse af oplysninger om, hvorvidt der har været fejl og uregelmæssigheder i postekspeditionen omkring den 4. juni 2004 for så vidt angår breve, der fremsendes fra ... til København."

Svar

"Ad spørgsmål 1

Ved gennemgang af de daglige driftsrapporter i perioden omkring den 4. juni 2004 er der ikke nogen registreringer angående uregelmæssigheder i postbesørgelsen fra ... til København,"

Spørgsmål 2

"Det ønskes oplyst, hvilken generel sandsynlighed, der er for at breve forsvinder i posten. I denne forbindelse ønskes oplyst, hvor mange klager, der i 2004 er registreret over forsvundne breve."

Svar

"Ad spørgsmål 2

I 2004 er der registreret i alt 16.588 klager over bortkomst af indenlandske breve, hvilket svarer til 0,00148 % af det samlede antal brevforsendelser i 2004."

Landsskatteretten har den 27. marts 2007 afgivet følgende udtalelse til Kammeradvokaten:

"Ved brev af 19. marts 2007 har De anmodet Landsskatteretten om en udtalelse, der belyser, hvorledes indkomne klager håndteres, herunder forretningsgangen med hensyn til modtagestempel, anerkendelse, gebyr og journalisering.

Dagens indkomne klager får et modtagestempel, hvoraf det fremgår, hvilken dato klagen er indgået i Landsskatteretten. Samme dag, som klagen er indgået eller senest dagen efter, oprettes klagen i rettens journalsystem. Hvis klageafgiften er medsendt, registreres klageafgiften samtidig i journalsystemet.

Hvis klageafgiften ikke er medsendt, og det ikke fremgår af klagen, at afgiften er indsat direkte på Landsskatterettens konto, sendes der samme dag et brev, hvor retten anmoder om, at klageafgiften indbetales inden 14 dage. Brevet har følgende ordlyd:

...

Det bemærkes, at reglerne om klageafgift i 2004 fremgik af den nu ophævede skattestyrelseslovs § 25, stk. 4. Skattestyrelsesloven blev den 1. november 2005 erstattet af skatteforvaltningsloven, hvor reglerne om klageafgift fremgår af § 42, stk. 4.

Når klageafgiften er indgået, og andre formalia omkring klagen er opfyldt (eksempelvis at klagefristen er overholdt, og at afgørelsen og sagsfremstillingen er indsendt), sender retten et kvitteringsbrev, hvoraf det fremgår, at klagen er modtaget, og at betalingen af klageafgiften er registreret.

Det oplyses, at Landsskatteretten har underrettet afgørelsesmyndigheden om klagen, og at retten har bedt om, at det materiale, som har dannet grundlag for afgørelsen, bliver sendt til retten. Det oplyses endvidere, hvilket kontor i retten, der behandler sagen, og hvor lang sagsbehandlingstiden forventes at være."

Landsskatteretten har den 8. maj 2007 afgivet følgende supplerende udtalelse til Kammeradvokaten:

"A mod Skatteministeriet

Ved brev af 3. maj 2007 har De anmodet Landsskatteretten om at undersøge, om advokat NSs brev af 4. juni 2004 skulle befinde sig i sagen, j.nr. ...

Jeg kan oplyse, at brevet ikke befinder sig sagen."

Forklaringer

Til brug for Højesteret er der afgivet forklaring af A og supplerende forklaring af advokat NS.

A har forklaret bl.a., at han bad NS om at indbringe ToldSkats afgørelser af 9. og 10. marts 2004 for Landsskatteretten. Det var nogle dage efter, at han havde modtaget afgørelserne fra ToldSkat. Han kan ikke huske, at han modtog brevet af 4. juni 2004 fra NS med kopi af klagen, og han har ikke kunnet finde brevet derhjemme. Han opbevarer sagens papirer i et skab i sit køkken. Han kan ikke huske, om NS i juni måned 2004 bad ham om at indbetale et klagegebyr. Han husker ikke, at han modtog årsopgørelserne med udskrivningsdato i maj måned 2004, eller at han talte med NS om disse.

Advokat NS har forklaret bl.a., at han indtrådte i sagen, mens den var under behandling i ToldSkat. Afgørelserne blev drøftet med A, der ønskede at gå videre med sagen. Han husker ikke, hvornår disse drøftelser fandt sted i forhold til afgørelserne fra ToldSkat, men det var inden 3-måneders fristen. Han udarbejdede udkast til en klage, som blev til brevet af 4. juni 2004. A havde ikke betalt klagegebyret til ham, men han havde heller ikke bedt om det. Derfor vedlagde han ikke gebyret. Han arbejdede ikke Grundlovsdag og færdiggjorde derfor klagen den 4. juni 2004. Han har tre sekretærer, og når et brev er skrevet færdigt, bliver det lagt i en bakke, hvorefter sekretærerne på skift sørger for afsendelsen. Brevet var med 99 % sikkerhed skrevet af ham selv, da der i øverste højre hjørne er et journalnummer og ingen initialer. Sekretærerne skriver altid initialer. Han har helt sikkert selv rettet i brevet. Han husker ikke præcist, at han lagde brevet i en kuvert og i afsendelsesbakken, men han kan huske, at han tænkte, at nu var klagen sendt inden fristens udløb. Det var nok, fordi han ikke havde fået penge af A, at han ikke sendte klagegebyret med brevet, men han husker ikke de nærmere omstændigheder om gebyret. Det originale brev er på intet tidspunkt dukket op på hans kontor. Han husker på samme måde, at han sendte brevet af 4. juni 2004 til A. Heller ikke dette brev er siden dukket op i original. Det er en af de tre sekretærer, der forestod den fysiske afsendelse af brevene. Han kan ikke huske noget om, at der har været uregelmæssigheder omkring afsendelsen.

Efter afsendelsen af klagen den 4. juni 2004 modtog A på et tidspunkt årsopgørelser fra kommunen, hvorefter han blev kontaktet herom af A. Han tænkte ikke nærmere over, at han ikke hørte noget fra Landsskatteretten. Det er hans erfaring, at Landsskatterettens bekræftelser nogle gange lader vente længe på sig. A var nervøs over at have modtaget årsopgørelserne fra maj måned 2004 og bad ham om at søge om udsættelse af skatten. Han besluttede derfor at skrive brevet af 12. juli 2004, som er en lettere redigering af brevet af 4. juni 2004. Han gjorde det for at være helt sikker på, at klagen også omfattede årsopgørelserne. Han nævnte ikke brevet af 4. juni 2004 i brevet af 12. juli 2004, fordi han havde meget travlt. Han skrev ikke et nyt brev, men rettede bare lidt i det tidligere brev. Brevet af 12. juli 2004 blev sendt anbefalet, så det med sikkerhed kunne komme frem. A havde sået tvivl hos ham, og for at berolige A mest muligt sendte han det anbefalet. A mente, at noget måtte være gået galt, fordi han oplevede det således, at årsopgørelserne fra maj måned var kommet efter klagen den 4. juni 2004.

Han kontaktede hverken Landsskatteretten eller ToldSkat i perioden fra den 4. juni til den 12. juli 2004, da han ikke var i tvivl om, at klagen af 4. juni var afsendt og i orden. Sagen var i øvrigt slut hos ToldSkat. Han kontaktede heller ikke As kommune om andet end henstand med betalingen, men det skete efter hans bedste overbevisning på et senere tidspunkt.

Landsskatteretten bekræftede modtagelsen af klagen af 12. juli 2004. Det er korrekt, at Landsskatteretten ikke fik ToldSkats afgørelser med dette brev, for det havde Landsskatteretten allerede fået med brevet af 4. juni 2004, hvilket han svarede Landsskatteretten med kopi af den tidligere klage og bilag i form af afgørelserne. Landsskatteretten skrev i brevet af 2. august 2004, at 3-måneders fristen var overskredet, og det var rigtigt i forhold til brevet af 12. juli 2004. Nu gik det op for ham, at der var noget galt, for Landsskatteretten nævnte ikke klagen af 4. juni 2004.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at As klage først kan anses for indgivet ved advokat NSs brev af 12. juli 2004 og dermed efter klagefristens udløb, jf. den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 25, stk. 1, 1. pkt. (nu skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1, 1. pkt.).

Højesteret finder endvidere, at det heller ikke efter de oplysninger, der er fremkommet for Højesteret, med den fornødne sikkerhed er godtgjort, at brevet af 4. juni 2004 til Landsskatteretten blev afsendt af advokat NS.

Herefter, og idet der ikke i øvrigt er oplyst omstændigheder, som kan føre til et andet resultat, tiltræder Højesteret, at der ikke er grundlag for i medfør af skattestyrelseslovens § 25, stk. 1, 3. pkt, at se bort fra fristoverskridelsen.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A inden 14 dage efter denne højesteretsdorns afsigelse betale 30.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.