Dato for udgivelse
05 nov 2007 15:10
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 sep 2007 13:18
SKM-nummer
SKM2007.789.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-4-1680-0344
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Indeholdelses- og registreringspligt + Udenlandsk arbejdskraft
Emneord
Indeholdelsespligt, A-skat, udenlandsk, arbejdskraft
Resumé

Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren var forpligtet til at indeholde A-skat i vederlag til litauiske arbejdere, der var ansat i et litauisk selskab, som klageren havde indgået kontrakter med om udførelse af arbejde på klagerens gartneri. Det var Landsskatterettens opfattelse, at klageren var indeholdelsespligtig. Ved vurderingen blev der bl.a. lagt vægt på, at klageren havde retten til det udførte arbejde, at klageren havde det primære ansvar for, at arbejdet var udført korrekt, at klageren leverede planter og bl.a. benzin til en anvendt maskine, og på at klageren havde givet instruktioner vedrørende det arbejde, der skulle udføres.

Reference(r)

Kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 3, § 2, stk. 4 og § 48B
Kildeskatteloven § 2, stk. 1, litra c, § 2, stk. 3 og § 48B (dagældende

Klagen vedrører indeholdelsespligt vedrørende A-skat i forbindelse med anvendelse af arbejdskraft fra Litauen.

Landsskatterettens afgørelse

2005

SKAT har anset klageren for forpligtiget til at indeholde A-skat. Det indeholdelsespligtige beløb er opgjort til 259.344 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

2006

SKAT har anset klageren for forpligtiget til at indeholde A-skat. Det indeholdelsespligtige beløb er opgjort til 199.680 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren er registreret som gartneri. Virksomheden er personligt ejet af B. På årsplan har virksomheden ca. 17 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Heraf er 3 fastansatte funktionærer og resten er beskæftiget i produktionen. Endvidere har virksomheden en del løst ansatte i form af arbejdskraft fra vikarservice samt "B-lønnere" i form af lokale landmænd, der afregnes med som selvstændigt erhvervsdrivende. Endvidere har virksomheden anvendt arbejdskraft fra en litauisk virksomhed, C.

For Landsskatteretten er der fremlagt fem kontrakter indgået mellem klageren og C i henholdsvis 2005 og 2006. Af den ældste kontrakt, underskrevet den 1. juni 2005, fremgår følgende:

"It is hereby agreed that C will undertake to perform the following contract work:

2. Contract work:

235 m2 stone

3. basis of contract.

The following basis in writing shall hold for this contract: The present contract and AB92. (...) C shall be registered for VAT in Denmark. C shall be responsible for conforming to the regulations about work performed by foreign companies in Denmark. C's contact to the Danish authorities shall be of no concern to A.

4. contract sum.

Amount in DKK

235 m2 a 100,-

Total sum excl VAT of

23500,-

5. Time schedule

The work shall be performed during the period of Juni 2005.

6. Delay/Breach of contract.

In case of delays on the part of C giving rise to liability, damages shall be paid in accordance with the Danish law of damages.

Breach of contract shall result in immediate termination.

7. Contact persons.

Contact persons authorised to bind the company:

For A:

B

For C:

D

8. Security.

It has been agreed that A an C shall not provide the securities mentioned in AB 92 s 6-7.

9. Insurance.

A shall not take out any separate insurance pursuant to AB 92 s 8."

De efterfølgende indgåede kontrakter for 2005 er dateret henholdsvis den 4. august 2005 (vedrørende august og september 2005) og den 7. november 2005 (vedrørende november og december 2005). En kontrakt er udateret, men oplyses at vedrøre april til juli 2005.

Disse kontrakter har uddybet indholdet af punkterne 2 og 4, men svarer ellers til den første kontrakt. Af kontrakten dateret den 7. november 2005 fremgår eksempelvis følgende:

"2. Contract work:

Transplants:

Lifting of plants and preparation of the plants in planting boxes before the plants are send to a cold store - aproxx. 2,000,000 broadleaf species.

A plan will be handed out at the first meeting between the supervisors of C and A.

Plant sorting:

Plant sorting of 400,000 conifer and broadleaf species according to sorting instructions.

A sorting plan will be handed out at the first meeting between the supervisors of C and A.

Transport of the plants between place of delivery, place of lifting and sorting room at X.

3. (...)

4. Contract sum.

Plant sorting of 400,000 plants at 0.20 DKK per plant

80,000 DKK

Lifting of plants and preparation for cold store of 2,000,000 broadleaf species at 0.10 DKK per plant

200,000 DKK

The work shall be performed for at total sum excl. VAT of

280,000 DKK

C shall be entitled to invoice A on account for every 400,000 plants sorted or once a month. Before the final settlement, the quality of the performed work shall be examined and any faults shall be deducted from the final settlement.

C shall pay a price per week of 5,000 DKK excl. VAT incl. fuels and lubricants etc, spare parts and insurance for hiring of tractor, planting machine and building facilities. C shall take care of the maintenance. The rent shall be set off in the final settlement.

A puts housing at disposal at X."

For så vidt angår 2006 er der fremlagt en kontrakt, dateret den 3. april 2006, der vedrører perioden april til juli 2006. Kontrakten svarer i sin opbygning til de seneste kontrakter vedrørende 2005.

C har for 2005 faktureret klageren for i alt 864.480 kr. og for 2006 i alt for 665.600 kr. (ekskl. moms). Det samlede fakturerede beløb har således udgjort 1.530.080 kr.

Klageren har ifølge fire fakturaer dateret henholdsvis den 30. juni 2005, den 2. september 2005, den 19. december 2005 og den 27. juni 2006, faktureret C for leje af maskiner og bygninger. De fakturerede beløb udgør henholdsvis 30.000 kr., 25.000 kr., 60.000 kr. og 60.000 kr.

Ved et brev dateret den 1. marts 2005 til ToldSkat har Deloitte - med henvisning til ToldSkats forslag til afgørelse af 31. november 2004 - på vegne af klageren bedt om en afklaring på, hvorvidt ToldSkat vil pålægge klageren indeholdelsespligt.

ToldSkat har besvaret henvendelsen ved et brev dateret den 4. marts 2005. Af brevet fremgår bl.a. følgende:

"Det fremgår ikke af Deres forespørgsel hvilken kontrakt man nu agter at indgå med arbejdskraften fra Litauen. Regionen besvarer derfor henvendelsen ud fra den forudsætning, at aftalen indgås på samme måde og med samme indhold som de foregående år. Det lægges endvidere til grund, at aftaleparten reelt er en selvstændig virksomhed og ikke blot en samling lønmodtagere.

På baggrund af de forelagte oplysninger, er det regionens opfattelse, at der i forholdet mellem A og arbejdskraften fra Litauen er tale om arbejdsudleje. Reglerne herom er udførligt beskrevet i den juridiske vejledning " Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag ", afsnit C.1.1.2. samt pjecen "Arbejdsudleje", E nr. 125, der findes på www.toldskat.dk., hvorfor der henvises hertil.

Begrundelsen er følgende: (...)

Når De har forhandlet aftalen på plads, kan de naturligvis få regionens konkrete vurdering af forholdet. (...)"

Skattecenter Y foretog den 8. juni 2006 en uanmeldt kontrol af klagerens virksomhed. Af rapporten vedrørende besøget fremgår bl.a., at D bl.a. har oplyst, at han er repræsentant for C og formand for 6 arbejdere på stedet, at han er den eneste af litauerne, der taler et forståeligt engelsk, at han løbende får instrukser af B om, hvilke marker der skal tilplantes, at de får leveret de planter, der skal sorteres, på X, hvorefter de selv står for resten, at de får løn fra C hver 14. dag, at C har betalt deres rejse til Danmark og at de selv betaler for kost.

Klageren har ved et brev dateret den 27. juni 2006 fremsat bemærkninger til rapporten. Klageren anfører heri bl.a., at E, ToldSkat, ved et besøg den 24. august 2004 godkendte klagerens daværende kontrakt med C, og at E til trods for dette den 30. november 2004 sendte et forslag, hvorefter klageren bl.a. skulle betale 180.971 kr. i skat vedrørende det litauiske firma. Forslaget blev ved et brev af 21. juni 2005 annulleret, men klageren blev samtidig pålagt, at der ved fremtidige kontrakter skulle indeholdes udlejeskat, hvis der ikke forelå en entreprenørkontrakt. ToldSkat anførte endvidere: "Det bemærkes, at såfremt der indgås en egentlig entreprenørkontrakt med en reel selvstændig virksomhed fra Litauen eller et andet af de nye østeuropæiske EU-lande, skal en sådan virksomhed som udgangspunkt lade sig momsregistrere i Danmark senest 8 dage før leveringen af tjenesteydelser i Danmark."

Kopi af ToldSkats forslag af henholdsvis 30. november 2004 og 21. juni 2005 er fremlagt.

Endvidere er fremlagt kopi af en kontrakt indgået mellem klageren og C den 1. juli 2004.

ToldSkat har ved en afgørelse dateret den 25. august 2005 bl.a. statueret, at den arbejdskraft fra Litauen, som klageren havde anvendt i 2003 og 2004, skulle anses for arbejdsudlejet til ham, og at han derfor skulle have indeholdt A-skat, arbejdsmarkeds- og SP-bidrag, men at han dog ikke hæftede for den manglende indeholdelse. ToldSkat har endvidere med virkning fra den 1. april 2005 pålagt klageren indeholdelsespligt i forbindelse med aflønning af udenlandsk arbejdskraft.

SKATs afgørelse

SKAT har anset selskabet for forpligtiget til at indeholde A-skat i forbindelse med anvendelsen af indlejet litauisk arbejdskraft. Det indeholdelsespligtige beløb for 2005 og 2006 er opgjort til i alt 459.024 kr. (30% af den samlede udbetaling til C, 1.530.080 kr.), jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, § 2, stk. 4, og § 48 B.

Det er SKATs opfattelse, at der er tale om arbejdsudleje på grundlag af følgende:

Det er klageren, der bærer risikoen for arbejdets resultat. Hvis det efterfølgende viser sig, at der er problemer med de pågældende planter enten fordi man har plantet for tidligt, for sent eller forkert af en anden grund, så er det klageren, der lider det økonomiske tab herved. Det vil ikke være muligt at gøre et krav gældende mod den litauiske arbejdskraft til dækning af tabet på baggrund af den indgåede aftale, idet man alene har udført en præcis beskrevet manuel funktion, som er anvist og kontrolleret af klageren. Når arbejdet er udført og kontrolleret afregnes der for arbejdsydelsen, hvorefter forholdet er endeligt afsluttet mellem parterne.

Den overordnede ledelse af arbejdet påhviler klageren. Det er således klageren, der træffer alle beslutninger omkring plantningen. Eksempelvis hvornår arbejdet skal udføres, hvad der skal plantes, hvordan der skal plantes, hvilke maskiner der skal anvendes, hvor mange der skal betjene disse maskiner. Den del af ledelsen af arbejdet, der er overladt til den litauiske arbejdskraft vurderes at være af underordnet betydning.

De udstationerede udenlandske medarbejdere arbejdede på en dansk arbejdsplads på nøjagtig samme arbejdsvilkår som danske kolleger, baseret på akkordlignede vilkår.

B oplyser, at den primære årsag til, at han havde entreprisekontakt med det udenlandske firma er, at han ikke kan få tilstrækkelig dansk arbejdskraft, der vil udføre et sådan hårdt og monotont arbejde.

Det fremgår af aftalen mellem C og D, at han er virksomhedens repræsentant i Danmark og berettiget til at planlægge arbejdet ifølge aftale med B. B er således dagligt/ugentligt involveret i arbejdstilrettelæggelsen, hvilket taler for et udlejesynspunkt, jf. SKM2004.237.LSR (Hollandske slagtere), hvor der på samme måde var udpeget udenlandske kontaktpersoner, der blev instrueret af den danske virksomhed.

B opholder sig dagligt på planteskolen og har til forskel fra C mulighed for at lede og fordele det daglige arbejde. Arbejdets omfang og mere detaljerede indhold er heller ikke nærmere beskrevet i kontrakterne. Det er de reelle arbejdsforhold, der skal tillægges betydning i relation til bedømmelse af de skattemæssige forhold, hvorfor B må anses for at have instruktionsbeføjelsen.

Det fremgår af kontrakterne, at A kan opsige kontrakten omgående, hvis opgaven ikke er udført tilfredsstillende. Dette taler for at planteskolen fører løbende tilsyn med det arbejde der udføres.

Udlejer har ikke nogen erhvervsmæssig risiko i forbindelse med arbejdet og hæfter således ikke for evt. fejl begået af arbejdet, ligesom der ikke stilles nogen bankgarantier eller lignende i denne anledning.

Den litauiske arbejdskraft medbringer ikke arbejdsredskaber eller materialer, idet klageren stiller disse til rådighed. Det har i den forbindelse ingen betydning, at man beregner en leje for brug af maskiner, når man afregner mellemværendet, da lejen set over tre år er den samme, hvis man i øvrigt tager prisudviklingen i betragtning.

A disponerer over og har ansvaret for arbejdspladsen.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren ikke var pligtig til at indeholde A-skat i udbetalingerne til C.

Kontrakten med C blev i første omgang godkendt af ToldSkat i forbindelse med et besøg den 24. august 2004. Til trods for dette modtog klageren et forslag, hvorefter der skulle betales 180.971 kr. i skat vedrørende C. Forslaget blev dog efterfølgende annulleret ved et brev af 21. juni 2005, men klageren blev samtidig pålagt, at der ved fremtidige kontrakter skulle indeholdes arbejdsudlejeskat, hvis ikke der forelå en entreprenørkontrakt.

C er en reel selvstændig virksomhed, der inden besøget i 2005 blev momsregistreret, og entreprenørkontrakten er blevet ændret med hjælp fra arbejdsgiverforeningen, advokater og andre eksperter på området. Denne kontrakt er væsentlig forbedret i forhold til den kontrakt ToldSkat tidligere har godkendt.

Der er ikke søgt om en forhåndsgodkendelse af entreprenørkontrakten, da klageren gik ud fra, at kontrakten var i orden skattemæssigt, jf. udtalelsen fra ToldSkat vedrørende entreprenørkontrakter.

De ansatte i den litauiske virksomhed står ikke i et tjenesteforhold til klageren. Litauerne medbragte ikke selv materiel, da de kunne leje det hos klageren til en pris, som var økonomisk fordelagtig for dem i forhold til selv at transportere egne maskiner til Danmark. C vil dog investere i maskiner, såfremt det måtte være et problem med kapitalinteresser over grænsen for at blive godkendt som entreprenør i Danmark.

Det følger af Odense Byrets dom af 19. juni 2007, og af en vejledning om entrepriseaftaler, som SKAT har udarbejdet, at det er muligt at indgå entrepriseaftaler inden for jordbrugsområdet. Af vejledningen fremgår bl.a., at hvor en anden virksomhed i enhver henseende overtager ansvaret for og udførelsen af arbejdsopgaver, må aftalen godkendes i skattemæssig henseende. A's kontrakter opfylder de i vejledningen nævnte kriterier. Der kan endvidere henvises til vejledningens eksempel 6.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

På baggrund af de foreliggende oplysninger er Landsskatteretten enig med skattemyndigheden i, at der er tale om arbejdsudleje. Ved vurderingen har retten bl.a. henset til, at det efter rettens opfattelse er klageren, der har retten til det udførte arbejde og som bærer det primære ansvar/risikoen for, at der er plantet korrekt, at klageren har leveret de småplanter m.v., som skulle sorteres og plantes, ligesom klageren har leveret bl.a. benzin til den til priklingen anvendte maskine. Endelig er lagt vægt på, at klageren - uanset at behovet for løbende instruktioner og tilsyn som følge af arbejdets natur har været begrænset - har givet instruktioner vedrørende det arbejde litauerne skulle udføre.

Uanset om ToldSkat i august 2004 måtte have godkendt en tidligere kontrakt med C, kan dette - henset til såvel forslagene til afgørelse af henholdsvis 30. november 2004 og 21. juni 2005 som afgørelsen af 25. august 2005 vedrørende indkomstårene 2001 til 2004, hvorefter der bl.a. statueres arbejdsudleje - ikke tillægges betydning i den foreliggende sag.

De litauiske arbejdstagere er omfattet af begrænset skattepligt til Danmark, jf.  den dagældende kildeskattelovs § 2, stk. 1, litra c, og den gældende kildeskattelovs § 2, stk. 1, nr. 3.

Klageren skal indeholde 30%'s bruttoskat i de litauiske arbejdstageres løn, jf. henholdsvis den dagældende kildeskattelovs § 2, stk. 3, og § 48 B samt den gældende kildeskattelovs § 2, stk. 4, og § 48 B.

SKAT har beregnet det indeholdelsespligtige beløb som 30% af det samlede vederlag til C. Da der ikke ses at foreligge oplysninger om de litauiske arbejdstageres løn, er der ikke grundlag for at tilsidesætte dette.

Retten lægger til grund, at der ikke er beregnet arbejdsmarkedsbidrag af det udbetalte vederlag, fordi de litauiske medarbejdere var omfattet af social sikring i Litauen.

Den påklagede afgørelse stadfæstes herefter.