Det fremgår af sagen, at A ApS i indkomstårene 2000 og 2001 har foretaget fradrag for gaver på henholdsvis 20.222 kr. og 18.904 kr.
Om gaverne er oplyst, at selskabet ifølge gavebreve er forpligtet til at yde gaver til B, C samt D.
Om gavebrevet af 17. november 1997 vedrørende B fremgår, at selskabet har forpligtet sig til at give en årlig gave på 10 % af selskabets skattepligtige overskud – dog mindst 15.000 kr. årligt. Gavetilsagnet er bindende i 10 år.
Om to gavebreve af 20. juli 2000 vedrørende C og D fremgår, at selskabet har forpligtet sig til at give et årligt beløb svarende til 2,5 % af selskabets skattepligtige indkomst. Forpligtelsen gælder principielt uden tidsbegrænsning, men kan dog efter mindst 10 års løbetid opsiges med 1 års varsel.
Gaverne ydet i indkomståret 2000 på 20.222 kr. er i henhold til de tre gavebreve fordelt med 15.000 kr. til B samt med 2.611 kr. til såvel C som D.
Gaverne ydet i indkomståret 2001 på 18.904 kr. er i henhold til de tre gavebreve fordelt med 15.000 kr. til B samt med 1.952 kr. til såvel C som D.
Herudover fremgår af giroudskrift, at selskabet den 17. januar 2000 har ladet overføre 1.000 kr. til E.
I skattemæssige specifikationer i selskabets regnskaber for indkomstårene 2000 og 2001 er den ikke fradragsberettigede del af gaverne i henhold til ligningslovens § 8 A angivet med 500 kr. pr. år.
Den kommunale skatteforvaltning har alene godkendt fradrag for gaver i indkomstårene 2000 og 2001 på henholdsvis 15.665 kr., svarende til 15 % af den skattepligtige indkomst på 104.435 kr., og 15.000 kr., svarende til 15 % af den skattepligtige indkomst på 78.076 kr., dog 15.000 kr., når der minimum er betalt dette beløb. Ansættelsen er derfor forhøjet med henholdsvis 4.500 kr. og 3.404 kr.
Skatteforvaltningen har som begrundelse for ansættelsesændringen anført, at ifølge ligningslovens § 12, stk. 2, 3. pkt., kan selskaber fratrække ydelser på gavebreve (en ensidigt påtaget forpligtelse) udstedt til godkendte foreninger m.v., så længe ydelserne ikke overstiger 15 % af selskabets skattepligtige indkomst. Hvis denne beregning giver et mindre beløb end 15.000 kr. (lovens § 12, stk. 2, sidste pkt.) kan selskabet fratrække 15.000 kr., såfremt der er ydet dette.
Ifølge ligningslovens § 8 A kan en giver under nærmere betingelser fradrage gaver til godkendte foreninger m.v. Det er en forudsætning for fradrag, at gaver skal udgøre minimum 500 kr. pr. forening m.v., og at det samlede årlige fradrag for den slags ”spontane” gaver højst kan udgøre 5.000 kr. (de første 500 kr. af gavebeløbene kan ikke fratrækkes).
Forskellen mellem de to slags gaver er, at ved § 12-ordninger har man forpligtet sig til at yde foreningen et nærmere bestemt beløb, hvad man ikke har ved § 8 A-ordninger (der kan gives helt spontant). Det vil sige, at det man har forpligtet sig til i relation til en § 12-ordning alene skal behandles efter denne lovbestemmelse. Eventuelt overskydende beløb kan ikke ”overføres” til fradrag med henvisning til ligningslovens § 8 A. Havde man derimod ydet ”spontane” gaver til samme godkendte modtager udover det man var forpligtet til ifølge gavebrevet, kunne dette fratrækkes i relation til ligningslovens § 8 A.
Selskabets advokat har påstået ansættelsen i indkomstårene 2000 og 2001 nedsat til det selvangivne.
Advokaten har anført, at når betingelserne i ligningslovens § 8 A for indrømmelse af fradrag i øvrigt er opfyldt, gøres det gældende, at selskabet har ret til fradraget, uanset om selskabet har påtaget sig forpligtelse til at betale ydelsen i flere år.
Landsskatteretten skal udtale:
Det fremgår af ligningslovens § 12, stk. 1, at udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige ensidigt har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2-6.
Landsskatteretten finder, at den gavedisposition, der ligger bag en ensidig påtagelse af en løbende forpligtelse, er foretaget i det år, hvor forpligtelseserklæringen er underskrevet, således at de følgende års betalinger ikke i sig selv indeholder en gavedisposition.
Landsskatteretten er herefter af den opfattelse, at de forpligtelser, som klageren har påtaget sig i form af løbende ydelser, alene kan fradrages i medfør af ligningslovens § 12, således at ingen del af disse betalinger kan fradrages som årligt ydede gaver i henhold til ligningslovens § 8 A. De påklagede ansættelser stadfæstes derfor.