Parter

Konkursboet H1 Invest ApS ved kurator advokat Aage TangAndersen
(Kammeradvokaten ved advokat Mikkel Holm Nielsen)

mod

A
B
C
E
M
(alle advokat Mads Krarup)

og

D
(selvmøder)

Afsagt af landsdommerne

Lars E. Andersen, Kurt Rasmussen og Lars Bentsen (kst.)

----------

Vestre Landsrets kendelse af 1. december 2005, 11. afdeling, B-1225-04

Sagen, der er anlagt den 28. maj 2004, drejer sig om hvorvidt, sagsøgeren, konkursboet H1 Invest ApS, har et erstatningskrav mod de sagsøgte, A, B, C, E, M og D i forbindelse med de sagsøgtes salg i 1990 af et overskudsselskab.

Konkursboet har nedlagt påstand om, at de sagsøgte solidarisk til konkursboet skal betale 1.277.280 kr. med tillæg af procesrenter fra sagens anlæg. De sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært betaling af mindre beløb.

Landsretten har under sagens forberedelse - i overensstemmelse med parternes begæringer - besluttet at udskille spørgsmålet om, hvorvidt konkursboets krav er omfattet af en suspensionserklæring, som de sagsøgte har afgivet henholdsvis den 7. og 8. december 1995, og spørgsmålet om, hvorvidt kravet er forældet eller i øvrigt fortabt på grund af konkursboets passivitet til særskilt afgørelse.

Påstande

Konkursboet har påstået, at de sagsøgte tilpligtes at anerkende, at konkursboets eventuelle erstatningskrav mod de sagsøgte ikke er bortfaldet.

De sagsøgte har heroverfor påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder

Den 1. januar 1990 blev revisionsfirmaet H2 A/S sammenlagt med to andre revisionsfirmaer, og der blev i den forbindelse stiftet et nyt aktieselskab, der overtog selskabernes aktiviteter. Efterfølgende ændrede Revisionsfirmaet H2 A/S navn til Revisionselskabet H3 A/S, og dette selskab solgte de sagsøgte den 10. december 1990 til Anpartsselskabet G1, der var repræsenteret af TT. Det solgte selskab skiftede kort efter navn til H1 Invest ApS.

Den 14. december 1994 besluttede Skifteretten efter begæring fra ToldSkat at tage H1 Invest ApS under konkursbehandling. I brev af 5. juli 1995 til konkursboets kurator meddelte ToldSkat, at den agtede at ændre selskabets skattepligtige indkomst for skatteåret 1993/94 fra 0 kr. til 3.024.354 kr., og i et brev af 25. juli 1995 til kurator meddelte ToldSkat, at selskabets skatteansættelse var ændret som anført. ToldSkat anmeldte herefter i brev af 18. oktober 1995 som simple krav i konkursboet selskabsskat for 1992/93 med 10.450 kr., selskabsskat for 1993/94 med 1.149.234 kr. og renter pr. 14. december 1994 med 2.403 kr., eller i alt 1.162.087 kr.

I brev af 5. december 1995 skrev Kammeradvokaten med henvisning til det solgte selskab følgende til hver af de sagsøgte:

"Som advokat for Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen retter jeg henvendelse til Dem i anledning af, at styrelsen har konstateret, at ovennævnte selskab har været udsat for selskabstømning.

Styrelsen har i den anledning foranlediget en række undersøgelser iværksat og har herved konstateret, at De ved overdragelsesaftale af 10. december 1990 solgte samtlige aktier i ovennævnte selskab til ApS G1.

...

Selskabet er nu under konkursbehandling, og der er ikke udsigt til, at skattevæsenet kan opnå dækning for det selskabet påhvilende skattekrav, der foreløbig er opgjort til kr. 1.154.254, hvortil kommer renter.

På det foreliggende grundlag er det min opfattelse, at der er grund til at antage, at De har pådraget Dem erstatningsansvar for det tab, som selskabet og dets kreditorer - herunder især skattevæsenet - har lidt.

Det er således min vurdering, at De overlod bestemmelsesretten over selskabet til køberen under sådanne omstændigheder, at De indså eller burde have indset, at køberen ville forvolde selskabet og dets kreditorer tab.

Her lægger jeg især vægt på, at De medvirkede til, at køberen i strid med forbudet i aktieselskabslovens § 115, stk. 2, anvendte selskabets egne midler til at betale købesummen.

Af denne grund følger erstatningsansvaret tillige direkte af aktieselskabslovens § 115, stk. 4.

Erstatningskravet omfatter udover de udækkede kreditorkrav også omkostningerne ved konkursens indtræden og boets behandling.

Undersøgelserne af forholdet er endnu ikke endeligt afsluttet. Da erstatningskravet imidlertid muligvis forældes i nær fremtid, vil skattemyndighederne være nødt til at foranledige stævning udtaget imod Dem for ikke at fortabe det mulige krav. Skattemyndighederne er dog indstillet på, at sagen stilles i bero, indtil nærmere undersøgelser har fundet sted, såfremt De underskriver og returnerer vedlagte erklæring om, at de ikke vil påberåbe Dem, at forældelses- eller passivitetsvirkning indtræder, fordi myndighederne venter med at anlægge sag.

Skal stævning undgås, må erklæringen være mig i hænde senest på fredag den 8. december 1995 kl. 12.00 pr. telefax. Jeg beklager meget, at De herved kun indrømmes en yderst kort frist til at foretage Deres overvejelser. Såfremt ovenstående giver Dem anledning til spørgsmål, er De velkommen til at kontakte undertegnede.

..."

Den nævnte erklæring har følgende indhold

"På Skatteministeriets vegne har Kammeradvokaten ved skrivelse af 5. december 1995 meddelt undertegnede..., at det undersøges, om der er grundlag for krav mod mig i forbindelse med mit salg af aktierne i Revisionsaktieselskabet H3 (nu H1 Invest ApS under konkurs).

Jeg kan ikke anerkende at have pådraget mig erstatningsansvar i forbindelse med ovennævnte aktiesalg, men ønsker ikke at foranledige, at H1 Invest ApS under konkurs og/eller Skatteministeriet nu udtager stævning mod mig med henblik på afbrydelse af forældelse eller passivitet.

Jeg erklærer derfor herved over for såvel H1 Invest ApS under konkurs som Skatteministeriet, at frister for forældelse og passivitetsvirkning vedrørende ethvert krav, som konkursboet eller Skatteministeriet måtte have mod mig i forbindelse med det ovenfor omtalte aktiesalg skal være suspenderet fra dags dato og indtil 8 uger efter, at jeg ved anbefalede breve til henholdsvis kurator Aage Tang-Andersen..., og til Kammeradvokaten har meddelt, at suspensionen ikke længere skal være i kraft.

Jeg er bekendt med, at jeg selv må drage omsorg for suspension af forældelse og passivitetsvirkning overfor dem, jeg måtte kunne gøre ansvar gældende imod, såfremt kravene mod mig gennemføres."

A, B, E og M underskrev og returnerede erklæringerne den 7. december 1995, medens C og D underskrev og returnerede erklæringerne den 8. december 1995. Erklæringen fra sidstnævnte modtog Kammeradvokaten kl. 13.56. Bortset fra erklæringen fra C var erklæringerne tilføjet, at forældelsesfristerne anerkendes forlænget i det omfang, de ikke allerede var udløbet, samt at sagsfremstillingen i brevet af 5. december 1995 bestrides. I et brev af 22. december 1995 har A redegjort for de sagsøgtes opfattelse af sagen.

Inden da meddelte ToldSkat i brev af 12. december 1995 til kurator, at ToldSkat agtede at ændre det solgte selskabs skattepligtige indkomst for 1991/92 fra 7.508 kr. til 3.238.885 kr. og den skattepligtige indkomst for 1993/94 fra 3.024.354 kr. til 0 kr. I ToldSkats sagsfremstilling er anført herom:

"Skatteåret 1991/92

Selskabet indsendte en selvangivelse med et skattemæssigt underskud på kr. 7.508.

Umiddelbart inden regnskabsårets udløb den 31. marts 1991 har selskabet den 23. marts 1991 investeret i 4 leasinganparter i K/S G2 Leasing til en købspris på kr. 1.587.768. Investeringen skete gennem et interessentskab mellem G3 ApS og H1 Invest ApS kaldet H4 I/S.

De 4 anparter i K/S G2 Leasing, gav et afskrivningsgrundlag på kr. 20.912.596, heraf H1 Invest ApS andel kr. 13.593.187, svarende til 65 %.

I indkomstopgørelsen er der fratrukket skattemæssige afskrivninger på kr. 3.467.186 vedrørende I/S H4. I/S H4 bestod udover ovennævnte selskab (65%) af G3 ApS (35 %). Der er indbetalt kontant i alt kr. 328.000 af I/S H4 til F1-Finance A/S, der er udbyder af anpartsprojektet.

F1-Finance A/S tilbagetager anparterne den 17. april 1991 på grund af misligholdelse vedr. manglende betaling af restbeløbet på kr. 1.259.768 der forfaldt til betaling den 15. april 1991.

Det er ToldSkats opfattelse, at Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, om den 3-årige forældelsesfrist af indkomstændringer kan suspenderes jf. samme lovs § 35, stk. 3.

Dette begrundes bl.a. med følgende forhold

-	at selskabet ikke indsendte behørigt årsregnskab med tilhørende specifikationer samtidig med selvangivelsen, men først i 1992
-	at selskabet ikke har indsendt selvangivelser siden skatteåret 1991/92
-	at selskabet ikke oplyste, at leasingaftalen allerede den 17. april 1991 var ophævet på grund af misligholdelse, dvs. på et tidspunkt før indsendelse af selvangivelsen
-	at investeringsaftalen mellem H4 I/S og F1-Finance A/S I først er kommet til skattemyndighedernes kendskab den 25. marts 1993 ved Selskabsbeskatningens revision af F1-Finance A/S der er udbyder af anpartsprojektet.

Det er ToldSkats opfattelse at afskrivningsretten kan nægtes for skatteåret 1991/92, hvilket bl.a. begrundes med nedenstående forhold:

-	at selskabet var afskåret fra at udøve sine rettigheder som selskabsdeltager fordi anparterne var håndpantsat til sælgeren
-	at det ikke har været interessentskabets hensigt at drive erhvervsmæssig virksomhed ved deltagelse i kommanditselskabet, men alene at "købe" en afskrivningsret (der henvises til en lignende sag omtalt i TFS 1984, 98 Ø hvor afskrivningsretten blev nægtet)
-	at de indbetalte kr. 328.000 fra I/S H4 til F1-Finance A/S alene kan betragtes som et formuetab for I/S H4
-	at der formentlig ikke blev gennemført en gældsovertagelse.

ToldSkat agter på grundlag af det indsendte årsregnskab samt modtagne kontrolbilag fra Selskabsbeskatningen, herefter at ændre selskabets skattepligtige indkomst for skatte året 1991/92 på følgende områder:

Afskrivninger på leasinganparter i K/S G2 Leasing I kan ikke godkendes da ejendomsretten ikke er overgået til I/S H4	kr.	3.467.186
Den skattepligtige indkomst forhøjes med ovenstående beløb.
Tab ved salg af driftsmidler ved ophør af revisionsvirksomhed godkendt med	kr.	220.793
Den skattepligtige indkomst nedsættes med ovenstående beløb.

Skatteåret 1993/94

Selskabet har ikke indsendt selvangivelse, hvorfor Skatteforvaltningen har takseret selskabets skattemæssige indkomst til kr. 0.

På grundlag af den ligningsmæssige gennemgang af skatteåret 1991/92 hvor der er nægtet afskrivningsret for investering i leasinganparter medfører dette at den tidligere fremsendte afgørelse tilbageføres.

ToldSkat agter derfor, at nedsætte selskabets indkomst for skatteåret med kr. 3.024.354 svarende til den tidligere fremsendte afgørelse af 25. juli 1995."

I brev af 28. december 1995 meddelte ToldSkat kurator, at skatteansættelserne var ændret som anført. Kurator påklagede skatteansættelserne den 10. januar 1996, men kurator tilbagekaldte klagen efter et brev af 11. marts 1997 fra landsskatteretten.

Den 6. oktober 1997 skrev kurator til A om betaling af selskabsskatten, men i brev af 6. november 1997 foreslog advokat DN, at sagen blev sat i bero på Højesterets dom i en sag, hvori Østre Landsret havde afsagt dom den 10. marts 1997. Kurator accepterede dette i brev af 25. marts 1998.

I brev af 27. maj 1999 rettede Kammeradvokat henvendelse til M. Det hedder heri:

"De og Deres daværende medejere af Revisionsaktieselskabet H3 har tidligere afgivet suspensionserklæringer vedrørende det mulige krav mod Dem i forbindelse med Deres salg af aktierne i selskabet.

Siden har kurator i konkursboet i samarbejde med told- og skattemyndighederne indsamlet yderligere faktiske oplysninger om sagen, og der er i den tid, der er passeret, afsagt en række domme, der har medvirket til at få afklaret retstilstanden med hensyn til bedømmelsen af sælgere af overskudsselskaber, der har været udsat for selskabstømning.

På dette grundlag har styrelsen foretaget en fornyet gennemgang af sagen med henblik på at træffe endelig afgørelse af, hvorvidt det tidligere rejste krav mod Dem og Deres daværende medejere skal fastholdes eller frafaldes.

I forbindelse med gennemgangen er det konstateret, at der på to ganske væsentlige punkter fortsat er tvivl om, hvordan det faktiske forløb var. Styrelsen vil gerne have disse to punkter klarlagt, før styrelsen træffer afgørelse, og da der er tale om forhold, som bedst kan opklares af Dem og Deres daværende medaktionærer, beder jeg Dem være behjælpelig med en besvarelse af nedenstående spørgsmål:

..."

Advokat DN besvarede den 10. januar 1999 brevet således:

"...

Jeg skal indledningsvis bemærke, at kurator i konkursboet for snart 2 år siden er blevet anmodet om at redegøre for, hvorledes nærværende sag adskiller sig fra Østre landsrets dom afsagt den 10. marts 1997, VR-sagen (senere stadfæstet af Højesteret ved dom afsagt den 14. maj 1998), idet denne sag på alle væsentlige punkter er identisk med nærværende sag.

Jeg stiller mig derfor i øvrigt helt uforstående overfor, at Kammeradvokaten på vegne Skatteministeriet ikke allerede har ophævet suspensionserklæringen samt frafaldet ethvert krav mod statsautoriseret revisor M og de øvrige aktionærer, hvilket De hermed opfordres til at gøre.

I det omfang Deres klient ikke vil frafalde kravet, finder jeg det rimeligt, at Deres klient - forinden en eventuel besvarelse af de af Dem stillede spørgsmål - redegør for på hvilke punkter nærværende sag adskiller sig fra VR-sagen.

..."

Den 11. juni 1999 korrigerede Told- og Skattestyrelsen størrelsen af det anmeldte krav - som anføres at være et separatistkrav - til for skatteåret 1991/92 1.295.520 kr. og til for skatteåret 1992/93 10.450 kr. eller i alt 1.305.970 kr.

Efter yderligere korrespondance mellem parterne meddelte Kammeradvokaten i brev af 10. april 2001 advokat DN, at Told- og Skattestyrelsen havde besluttet at fastholde kravet mod de sagsøgte, og at der snarest vil blive udtaget stævning mod dem. Som anført er sagen først anlagt den 28. maj 2004.

Forklaringer

A har forklaret, at virksomheden kom i kontakt med TT, da denne var ansat som skattekonsulent ved Revisionsfirmaet R1/PS. De havde startet likvidationen af selskabet den 1. oktober 1990. I forbindelse med annoncering i Statstidende fik de 4 - 5 skriftlige henvendelser om et muligt køb. Derudover fik han henvendelsen fra TT. Han havde et godt kendskab til R1/PS, hvor han tidligere havde været ansat, og han ville derfor gerne sælge via TT. Han har ikke modtaget selvangivelse for selskabet for skatteåret 1991/92. Han fik en telefonisk henvendelse fra skattemyndighederne, da myndighederne havde fået en anmodning om ændring af selskabets regnskabsår. Han fortalte da, at selskabet var solgt til investorer. Han korresponderede med R1/PS, og det var først efterfølgende, at de kunne konstatere, at salget ikke skete til revisionsfirmaets klient, men til TT. De hørte ikke noget om selskabets forhold i sommeren 1995, og de blev således ikke gjort bekendt med agterskrivelsen eller andre henvendelser fra skattemyndighedernes side. I november 1995 havde virksomheden besøg af kriminalpolitiet, der oplyste nærmere om selskabstømningen. I begyndelsen af december 1995 fik de henvendelsen om suspensionserklæringen. De havde på daværende tidspunkt ikke hørt, at selskabet havde fået foretaget ændringer i indkomsterne. Han så heller ikke den agterskrivelse, der blev fremsendt til kurator den 12. december 1995, eller den afgørelse der blev truffet den 28. december 1995. Papirerne blev først fremsendt i 2001. Han havde i forbindelse med overdragelsen fået kopi af en selvangivelse, hvorefter skatten var udlignet, og han mente derfor, at underskriften på suspensionserklæringen var uden betydning. I Kammeradvokatens følgebrev var der nævnt et krav på 1.154.254 kr., men dette beløb gav ikke særlig mening. Det var først i oktober 1997, at de hørte om skattekravet fra advokat LL. Fristen for at underskrive suspensionserklæringerne var så kort, at de hverken havde mulighed for at undersøge forholdene eller mulighed for at gøre et eventuelt regreskrav gældende overfor sælger eller R1/PS.

D har forklaret, at han ikke boede på ... i 1995, hvor Kammeradvokaten skrev til ham, og han mener ikke, at han har fået Kammeradvokatens brev af 5. december 1995. Han udtrådte af revisionsfirmaet i efteråret 1994, men B ringede til ham og skældte ud over, at han ikke havde skrevet under på suspensionserklæringen. Han havde imidlertid ikke fået erklæringen, og B faxede derefter en erklæring efter kl. 13 den 8. december 1995. Han går ud fra, at det er revisionsfirmaet, der har tilrettet erklæringen med hans navn. Han returnerede erklæringen, som det fremgår kl. 13.56 samme dag til Kammeradvokaten. Herefter var det først i efteråret 2004, at han fik en telefonisk henvendelse med en opfordring til at deltage i en forligsforhandling. I den mellemliggende periode havde han alene hørt nogle rygter, men hverken modtaget eller skrevet breve vedrørende sagen.

Procedure

Konkursboet har anført følgende

Det bestrides, at konkursboet skulle have fortabt kravet på grund af forældelse og/eller passivitet. Samtlige sagsøgte har underskrevet en suspensionserklæring, hvor erstatningskravet, som danner baggrund for nærværende sagsanlæg, blev suspenderet. Det er korrekt, at skatteansættelsen på tidspunktet for underskrivelsen af suspensionsaftalen ikke forelå, hvorfor konkursboet alene suspenderede selve erstatningskravet. Alternativet ville have været at udtage stævning med nedlæggelse af en anerkendelsespåstand svarende til det i suspensionsaftalen anførte. Det bemærkes, at de sagsøgte frit har kunnet opsige suspensionsaftalen, men ikke har gjort dette. Endvidere gøres det gældende, at de sagsøgte måtte have en forventning om, at der kom et erstatningskrav.

Som følge heraf bestrides det endvidere, at konkursboets krav skulle være fortabt ved passivitet. Det bemærkes i den forbindelse, at der først påløber renter fra sagens anlæg, og at de sagsøgte således ikke som følge af behandlingen op til udtagelse af stævning har lidt noget (yderligere) tab.

Det tilføjes, at konkursboet i den af de sagsøgte fremhævede periode fra maj 2001 og maj 2004 har været i løbende kontakt med advokat DN vedrørende oplysning af sagen, idet konkursboet naturligvis har fundet det mest hensigtsmæssigt, at sagen var fuldt oplyst, inden det blev besluttet, om der var grundlag for at udtage stævning i sagen. Dette var også baggrunden for, at de sagsøgte i sin tid underskrev suspensionsaftalen. Det gøres i den forbindelse gældende, at den tid, der gik i den anførte periode, efter konkursboets opfattelse i lige så høj grad kan henføres til disse sagsøgtes forhold.

De sagsøgte har anført

Det rejste erstatningskrav er baseret på en skatteansættelse foretaget i forhold til konkursboet den 28. december 1995, hvorfor de afgivne suspensionserklæringer - afgivet henholdsvis den 7. og 8. december 1995 - ikke omfatter det i nærværende sag rejste erstatningskrav, eftersom dette erstatningskrav tidligst kan være opstået den 28. december 1995, og kravet er derfor forældet efter 1908-loven. Der foreligger endvidere passivitet i forhold til det rejste krav.

Forældelsen er først afbrudt ved konkursboets udtagelse af stævning den 27. maj 2004, og der foreligger ikke utilregnelig uvidenhed for konkursboets vedkommende vedrørende grundlaget for kravet. Konkursboet har ikke gjort de sagsøgte bekendt med grundlaget før i maj 2001. Derimod har man i maj 1997 meddelt de sagsøgte, at kravet var baseret på en skatteansættelse vedrørende skatteåret 1993/94. Suspensionserklæringerne er afgivet forinden den af skattemyndighederne foretagne ændring af skatteansættelsen over for konkursboet, hvorfor erklæringerne er uden retsvirkninger i forhold til et erstatningskrav, der er baseret på en efterfølgende foretaget skatteansættelse.

Endelig gøres det gældende, at konkursboet har udvist rettighedsfortabende passivitet i perioden fra 28. december 1995 til 27. maj 2004, herunder særligt i perioden fra 14. maj 2001 til 27. maj 2004, ved ikke at foretage sig noget. Denne periode kan ikke tilskrives de sagsøgtes forhold, idet de sagsøgte alene har udbedt sig oplysninger om grundlaget for kravet.

Sagsøgte D har herudover anført, at han var under et særligt tidsmæssigt pres, da han i sin tid skrev under på suspensionsaftalen. Den samlede sagsbehandling har strakt sig over 15 år, hvilket i sig selv er helt uacceptabelt, og han er bl.a. på den baggrund gået ud fra, at sagen var henlagt, og han har ikke fundet det nødvendigt at opsige suspensionsaftalen. Afgørelsen af 28. december 1995 er åbenbart forkert, og den burde af kurator være påklaget.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår af de suspensionserklæringer, som de sagsøgte har underskrevet, at skattemyndighederne på daværende tidspunkt var i færd med at undersøge, om der kunne rejses erstatningskrav mod de sagsøgte i forbindelse med salget af deres selskab. Efter ordlyden må erklæringerne forstås således, at erklæringerne omfatter ethvert krav, som skattemyndighederne efter undersøgelsens afslutning - måtte mene at have mod de sagsøgte i forbindelse med salget. Konkursboets eventuelle krav under denne sag er derfor omfattet af suspensionserklæringerne. De sagsøgte har efter erklæringerne kunnet frigøre sig herfra med en frist på 8 uger, men da de sagsøgte ikke har benyttet sig heraf, er kravet ikke forældet. Uanset sagens lange forløb er konkursboets eventuelle krav efter bevisførelsen heller ikke bortfaldet ved passivitet. Landsretten tager derfor konkursboets påstand til følge.

Spørgsmålet om sagsomkostninger for denne del af sagen udskydes til afgørelsen i forbindelse med sagen afslutning.

T h i   b e s t e m m e s

De sagsøgte, A, B, C, E, M og D, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren, Konkursboet H1 Invest ApS' eventuelle erstatningskrav mod de sagsøgte ikke er bortfaldet.

----------

Vestre Landsrets dom af 7. februar 2007, 11. afdeling, B-1225-04

Ved kendelse af 1. december 2005 - hvortil der henvises afsagde landsretten kendelse om, at sagsøgeren, Konkursboet H1 Invest ApS' eventuelle erstatningskrav mod de sagsøgte, A, B, C, E, M og D, var omfattet af nogle suspensionserklæringer, at erstatningskravet ikke var forældet, og at det ikke var bortfaldet ved passivitet.

Påstande

Som også anført i kendelsen har konkursboet nedlagt påstand om, at de sagsøgte solidarisk til konkursboet skal betale 1.277.280 kr. med tillæg af procesrenter fra sagens anlæg.

De sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. D har herunder påstået frifindelse mod betaling af 17.280 kr.

Det sidstnævnte beløb fremkommer som påstandsbeløbet med fradrag af udbytteskat på 1.260.000 kr. af et udbetalt udbytte på 4.200.000 kr.

Supplerende sagsfremstilling

Den 24. oktober 1990 skrev A til R1/PS ved konsulent TT om køb af aktierne i Revisionsaktieselskabet H3:

"...

Efter aftale følger vedlagt regnskab pr 1/10 1990, hvilken dato er åbningsdag for likvidationen.

Vi er indstillet på at købe aktiverne ud af selskabet samt indfri forpligtelserne, så det bliver et kontantselskab.

Den endelige egenkapital bliver pr. 8. december 1990, som er tidligste handelsdato af hensyn til treårs-fristen, omkring 4.4 mio kr.

Gældsbrevene skal nok af selskabet indfries under pari, for at undgå diskussion om maskeret udlodning med skattemyndighederne. Dette vil forøge egenkapitalen med ca. kr 350 - 400.000, hvilket beløb er indregnet i ovennævnte egenkapitalbeløb.

Vi kan næppe nå at omdanne selskabet til anpartsselskab og derved undgå aktieafgift. Det kræves her, at omdannelsen er registreret i selskabsstyrelsen, for at man vil anerkende, at det er anparter, der handles.

Selskabsskatterne forfalder med kr. 1.150.000 i november 1991, og kr. 84.000 året efter.

Jeg hører herefter gerne, hvad den endelige pris er for aktierne med angivelse af, hvem der skal betale aktieafgiften."

TT svarede den 29. oktober 1990

"Under henvisning til Deres skrivelse af 24. oktober 1990 skal vi herved bekræfte, at vor klient ønsker at erhverve aktierne i ovennævnte selskab til egenkapitalen pr. 8/12-90 med tillæg af 340 tkr.

Ved denne overpris er det forudsat, at sælgerne betaler aktieafgiften.

Vor klient vil foranledige, at der snarest vil blive fremsendt en bekræftelse på, at købesummen på ca. 4.5 mio kr. er til rådighed på købstidspunktet."

Efterfølgende sendte TT et udkast til overdragelsesaftale, som A kommenterede i et brev af 28. november 1990.

Den endelige salgsaftale er dateret 10. december 1990. Det fremgår heraf,

at	det forudsættes, at selskabets aktiver alene består af likvide midler og bankindskud (pkt. 3.2),
at	købesummen er fastsat til 4.922.686 kr. (pkt. 4.1),
at	købesummen betales senest den pr. 10. december 1990 (pkt. 5.1), og
at	købesummen udgør egenkapitalen med tillæg af 340.000 kr. (pkt. 6.1).

Under pkt. 8 om købers garantier er anført

"...

Købers moderselskab - Anpartsselskabet G4 - v/direktør TT indestår for følgende forhold:

1. at selskabet skifter navn jf. pkt. 1.4 
2. at likvidator fratræder 
3. at likvidationen ophæves 
4. at vedtægterne ændres 
5. at der indvælges ny direktør, bestyrelse mv.

Som dokumentation for ovennævnte fremsender køber til sælger kopi af de til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremsendte dokumenter.

Dokumentationen skal være sælger i hænde senest fredag den 14. december 1990.

Derudover indestår selskabets direktør for at pålignede skatter betales rettidigt. Kopier af selvangivelser mv fremsendes til sælgerne."

Under pkt. 9 om købers legitimation fremgår

"...

Såsnart købesummen, jf. pkt 5, er erlagt, afholder Køber ekstraordinær generalforsamling jf pkt 8. Køber har den fulde rådighed over selskabet, og kan herunder træffe bestemmelse om udbytte- procent og ændring af vedtægter mv.

Sælger giver samtidig med Købers underskrift på nærværende aftale Køber fuldmagt til at disponere over selskabets konti mv i enhver henseende.

..."

I et brev af 22. december 1995 til Kammeradvokaten har A redegjort for aktieoverdragelsen således:

"...

Revisionsfirmaet H2 A/S blev pr. 1. januar 1990 sammenlagt med 2 andre revisionsfirmaer, og fortsatte fra denne dato som et firma under samme navn. I denne forbindelse blev der stiftet et nyt aktieselskab, der overtog de tidligere selskabers aktiviteter. Det gamle H2 A/S blev omdøbt til Revisionsselskabet H3 A/S. Det var herefter meningen, at dette selskab skulle likvideres, da formålet var udtømt.

Med virkning pr 1. oktober 1990 trådte selskabet i likvidation med undertegnede som likvidator efter aftale aktionærerne imellem. Efter indrykning i Statstidende om likvidationen fik vi en række henvendelser fra interesserede købere af selskabet. Henvendelserne har vi stadig i behold. Den eneste interessante fik vi fra R1/PS, Statsautoriserede Revisorer, som på vegne en klient med de nødvendige midler havde til opgave at fremskaffe egnede selskabet til videre erhvervsmæssig anvendelse.

Efter kontakten fremsendte jeg til revisionsfirmaet redegørelse for vort aktieselskab med kapitalforhold m.v. I de drøftelser der fandt sted pr telefon med revisionsfirmaets repræsentant, konsulent i skatteafdelingen TT, drejede det sig kun om egenkapitalens størrelse, da det var en betydelig egenkapital, der var interessant for klienten. Den tilbudte merpris blev ikke sat i forhold til den skyldige skat. Min fremsendte skrivelse, dateret 24. oktober 1990, følger hoslagt i kopi til orientering.

Under 29. oktober s.å. modtog jeg svar fra R1/PS, hvori firmaet bekræfter, at købesummen er til rådighed på købstidspunktet. Dette svar følger ligeledes vedlagt. Derefter kunne vi gå videre med drøftelserne, da det var lettere at afhænde aktierne end at fortsætte og senere afslutte likvidationen. Merprisen på kr 340.000 var ikke afgørelse for os, men R1/PS's klient skulle selvfølgelig betale en vis merpris, da selskabet havde værdi for ham.

Efterfølgende modtog vi forslag til overdragelsesaftale, som skulle være et fyldestgørelse dokument, der regulerede forholdet mellem os som sælgere og køber. Der var visse mangler ved forslaget, som vi kommenterede ved brev af 28. november 1990. Kopi af dette brev følger vedlagt til orientering.

Det var dog vigtigt for os at præcisere, at skæringsdagen skulle respekteres, således at fremtidige forpligtelser var sælger uvedkommende, men at forpligtelser, der kunne henføres til vor ejertid naturligvis måtte honoreres af os. Dette blev der gjort meget ud af under drøftelserne. Den endelige aftale hvor sælgers og købers rettigheder og forpligtelser blev nøje fastlagt, herunder berigtigelsen af købesummen og kapitalens tilstedeværelse i selskabet, følte vi os trygge ved. Det var under hele forløbet R1/PS, vi forhandlede med.

Da overdragelsesvilkårene principielt var på plads for en eventuel overdragelse, forespurgte jeg revisionsfirmaets repræsentant TT, hvorledes den praktiske gennemførelse af overdragelsen kunne finde sted. Han foreslog den fremgangsmåde, der fremgår af vedlagte kopi af telefax fra R1/PS, og som vi så fulgte.

Selskabets aktiver bestod i fordringer på det i fortsættende selskab, Revisionsfirmaet H2 A/S. Disse aktiver var opstået ved stiftelsen af det nye selskab pr 1. januar 1990. Det var fra starten af likvidationen meningen, at aktionærerne skulle afkøbe selskabet disse fordringer mod kontant betaling i forbindelse med afslutning af likvidationen, hvorefter aktionærerne fremover ville have et tilgodehavende i det nye selskab.

Denne plan blev også gennemført i forbindelse med overdragelse af aktierne. Selskabet skulle selvfølgelig sikres, at de selskabet tilhørende midler var til stede, hvilket også var tilfældet. Dette punkt blev i øvrigt slet ikke drøftet, da det var en selvfølge for begge parter.

Selskabet skulle efter overdragelsen disponere over aktiver på i alt 5.859.966, hvilket beløb modsvarede skyldig skat og egenkapital. Denne kapital var tilstede derved, at der på selskabets konto i F2-Bank blev indsat netop dette beløb. Indsættelsen fandt sted i to beløb på henholdsvis kr. 4.922.686 og kr. 937.280. Kvittering for indsættelsen i selskabets navn følger vedlagt.

Beløbet kr. 4.922.686 blev indsat på foranledning af aktionærerne, som havde afkøbt selskabets fordring på det nye revisionsfirma pr. samme tidspunkt. Fremover havde aktionærerne således et tilgodehavende i det fortsættende revisionsfirma. I stedet for at fremsende vederlaget for aktierne fra køber til aktionærerne, som straks derefter skulle indsætte et tilsvarende beløb på selskabets konto som betaling for de overtagne fordringer, blev det, som skitseret, aftalt, at køber indsatte beløbet direkte på selskabets konto på vegne af aktionærerne.

Det resterende beløb, kr. 937.280, blev overført til samme konto i F2-Bank, hvorefter kapitalen var intakt. Det fulde beløb var fortsat til rådighed for selskabet på sædvanlig måde, herunder til dækning af skattetilsvaret, som kun udgjorde en brøkdel af det kontantbeløb, der var til rådighed.

Herefter var handelen berigtiget. Såvel selskab som aktionærer havde fået, hvad de skulle efter aftalen. De sælgende aktionærer indsendte anmeldelse om aktieoverdragelse til Statsskattedirektoratet, og betalte aktieafgiften på sædvanlig måde.

Efterfølgende dispositioner er foretaget af køber uden vor viden.

..."

Kammeradvokaten har i stævningen nærmere beskrevet pengeoverførslerne. Af redegørelsen, som der er enighed om, og hvori A er anført som sagsøgte 1, fremgår:

"...

Med skrivelse af 11/12-90 ... fremsendte sagsøgte 1, ... den underskrevne aktieoverdragelsesaftale til TT. Samtidig fremsendte sagsøgte 1 en "check stor kr. 937.280,udstedt til det købende selskab dækkende vederlaget for aktierne med fradrag for de beløb, som aktionærer m.v. skal indbetale til selskabet."

... På checkens bagside blev der påført et endossement af TT. I hånden er der på bagsiden skrevet: "Ind på Se nr. ... Revisionsselskabet H3" Derudover er checkens bagside af F2-Bank stemplet "12/12-90", og sparekassen har yderligere påført bagsiden en maskinafstempling. Stemplerne viser, at checken blev behandlet ved "term.nr." ..., og at indløsningen af checken var transaktion nr. ...2.

Beløbet på kr. 937.280,- blev den 12/12-90 indsat på den nye konto tilhørende det tømte selskab i F2-Bank. Denne transaktion blev også udført ved term.nr. ... som transaktion nummer ...1 ...

På selskabets nye konto blev der samme dag foretaget en indbetaling stor kr. 4.922.686,- ..., således at saldoen herefter udgjorde kr. 5.859,966,-. Indbetalingen kom fra Finanseringsselskabet F3 ApS' konto med F2-Bank. Finansieringsselskabet F3 ApS var den 11/12-90 indtrådt i køberens rettigheder i henhold til aktieoverdragelsesaftalen ....

Samme dag blev der tilbageført et beløb stort kr. 4.200.000,- fra den nye konto til Finansieringsselskabet F3 ... Restindeståendet på kontoen kr. 1.659.966,- blev stadig samme dag den 12/12-90 overført til køberen ..., hvorefter det solgte selskabs nye konto var tømt.

Køberens konto i F2-Bank var også en nyoprettet konto. Før transaktionerne stod der ikke noget beløb på denne konto. Den 12/12-90 blev der hævet kr. 4.922.686,- på kontoen. Beløbet blev overført til Finansieringsselskabet F3 ApS. På kvitteringen vedrørende udbetalingen er i hånden skrevet "udlånt til" .... Samme dag blev det samme beløb ført tilbage fra Finansieringsselskabet F3 ApS til køberen. På kvitteringen vedrørende denne transaktion er i hånden skrevet "tilbagebetaling af lån" ...

Stadig samme dag den 12/12-90 blev der overført kr. 10.000,- fra Finansieringsselskabet F3 ApS til køberen ... På kvitteringen vedrørende indbetalingen er i hånden skrevet "Provision".

Stadig den 12/12-90 blev der overført kr. 742.686,- fra køberen til Finansieringsselskabet F3 ApS ... Denne overførsel dækkede over, at selskabet blev solgt tilbage fra Finansieringsselskabet F3 ApS til køberen den 12/12-90.

Indeståendet på køberens nye konto udgjorde herefter kr. 927.280,- ... Den 12/12-90 blev indeståendet hævet og overført til Anpartsselskabet G4. Sidstnævnte selskab var også ejet af TT.

Alle de omtalte transaktioner blev ekspederet ved term.nr. ... i F2-Bank. Transaktionsnumrene er ikke fortløbende, men ligger tæt på hinanden.

Transaktionerne havde som konsekvens, at der af beløbet på kr. 937.280,-, der oprindeligt blev overført fra sælgerne, gik kr. 10.000,- til Finansieringsselskabet F3 ApS, mens restbeløbet gik til Anpartsselskabet G4.

..."

Den 11. december 1990 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i det købte selskab, og det blev her vedtaget at udlodde á conto 4.200.000 kr. Ny ekstraordinær generalforsamling blev afholdt den 13. december 1990, hvor det blev vedtaget at ophæve likvidationen og at omlægge regnskabsåret til 1. april til 31. marts, i omlægningsperioden dog fra 1. maj 1990 til 31. marts 1991. Det blev endvidere vedtaget at nedskrive den nominelle kapital til 80.000 kr. og at omdanne selskabet til et anpartsselskab med navnet H1 Invest ApS.

Selskabet indsendte den 7. januar 1991 attest for udbetalt udbytte på 4.200.000 kr. til Told- og Skattestyrelsen. Der er heri anført, at indeholdt udbytteskat udgør 1.260.000 kr.

Forinden - den 13. december 1990 - havde selskabet ansøgt ToldSkat om tilladelse til omlægning af regnskabsåret. Dette blev imødekommet ved ToldSkats brev af 14. januar 1991.

Den 23. marts 1991 købte I/S H4, som H1 Invest ApS havde en ejerdel af, fire anparter i K/S G2 leasing 1 for 1.587.768 kr., der skulle betales med 328.000 kr. ved aftalens indgåelse og resten den 15. april 1991. Da restkøbesummen ikke blev betalt, tog sælger den 17. april 1991 anparterne retur for restgælden.

Selskabet indgav selvangivelse for skatteåret 1991/92 den 15. august 1991. I selvangivelsen er den skattepligtige indkomst opgjort til -7.508 kr.

Den 24. juni 1991 er selskabets årsregnskab for tiden 1. maj 1990 og 31. marts 1991 underskrevet af TT som direktør. Det fremgår af årsberetningen, at årets overskud på 2.024.396 kr. foreslås anvendt således, at 1.397.519 kr. anvendes til udbytte, medens resten overføres til tidligere udlodning. Det fremgår endvidere, at der i regnskabsåret er foretaget investering i leasingvirksomhed.

Kurator, advokat Aage Tang-Andersen ved advokat MM har i et brev af 19. oktober 2006 til D oplyst:

"Under henvisning til ... kan jeg herved meddele Dem, at H1 Invest ApS under konkurs aldrig har været behandlet som et sædvanligt konkursbo, idet selskabet forinden konkursbegæringen var opløst ved en tvangsopløsning.

Sagen blev udelukkende begæret genoptaget med henblik på, at selskabet kunne blive erklæret konkurs, således at selskabet kunne rejse et muligt erstatningskrav mod overdrager og formidler, før et sådant bliver forældet.

For god ordens skyld kan jeg endvidere oplyse Dem om, at der i konkursloven på tidspunktet, hvor selskabet blev reasummeret ikke fandtes nogen bestemmelse om statusoversigt og redegørelse efter konkurslovens § 125, stk. 2. Den tidligere regel i konkurslovens om, at kurator med jævne mellemrum skulle aflægge regnskab for sin forvaltning til skifteretten, blev behandlet noget lempeligere og i vidt omfang afveget efter aftale med skifteretten i henhold til den daværende konkurslovs § 116. Der er således ikke på noget tidspunkt udarbejdet statusoversigt og redegørelse i sagen."

Forklaringer

A har forklaret, at han blev statsautoriseret revisor i 1973, og at han på daværende tidspunkt var ansat hos PS. Ved likvidationen i oktober 1990 havde selskabet nogle gældsbreve, der var blevet udstedt i forbindelse med etableringen af det nye revisionsselskab. Han havde været en af partnerne i selskabet, der drev revisionsfirma i ... og .... Det nye selskab kom også til at dække ... og ..., ligesom kredsen af aktionærer blev udvidet med 2-3. 1 forbindelse med annonceringen i Statstidende ved likvidationen fik han 45 henvendelser fra interesserede købere - bl.a. fra G5 og G6. Han ønskede ikke at handle med disse, da han ikke kendte dem. Han spurgte TT, om det var normalt at få henvendelser i forbindelse med en likvidation, og TT gav en forklaring herom, ligesom denne nævnte, at hans klient havde tænkt sig at anvende selskabet til fortsatte erhvervsmæssige investeringer. Systematiseret handel med overskudsselskaber var ikke noget, der var kendt på dette tidspunkt. Det er først senere, at han har erfaret, at TT også var eller blev tilknyttet G5. Ved drøftelserne af købsprisen med TT talte de ikke om prisen i relation til den latente skat. Som revisor vidste han, at en køber kunne opnå flere fordele ved at købe et etableret selskab. Herved kunne køberen f.eks. spare etableringsomkostningerne, ligesom en køber, der forventede nogle år med underskud, kunne modregne den latente skat i virksomhedens underskud. TT foreslog oprindelig en overpris på 200.000 kr. Denne pris blev senere hævet til 340.000 kr., og han ved ikke, hvordan TT nåede frem til dette beløb. Da han modtog brevet af 29. oktober 1990, havde han ikke nogen anelse om, at køberen ville blive TT eller et selskab, som han dominerede. Han fik ikke nogen yderligere dokumentation for, at pengene ville være til stede, da han ved det nævnte brev nærmest havde fået en form for indeståelse fra R1/PS om, at pengene ville være til rådighed. Mere kunne man efter hans opfattelse ikke kræve. I perioden fra slutningen af oktober til slutningen af november 1990 drøftede han og TT vilkårene for købsaftalen. Det blev ikke i denne forbindelse nævnt, at den nye ejer ville foretage en stor udbetaling af udbytte, ligesom han ikke mener, at det blev nævnt, at der ville blive ansøgt om en ændring af regnskabsåret. I relation til pengestrømmene aftalte han telefonisk med TT, at de som sælgere skulle overføre et beløb på ca. 0,9 mio. kr. Denne form for afregning blev aftalt, fordi både han og TT var opmærksomme på, at der kunne spares nogle bankgebyrer, hvis pengene blev sendt og betalt, som det skete. Den fax, som TT sendte den 5. december 1990, er således en bekræftelse på den indgåede aftale, hvorefter køberen skulle indsætte et beløb på ca. 4,9 mio. kr., og sælgerne skulle indsætte et beløb på ca. 0,9 mio. kr. på selskabets konto. Når han talte med TT, gik han ud fra, at han talte med en kollega ansat hos R1/PS - og ikke køberen af selskabet. Han har modtaget et afregningsbilag fra F2-Bank, hvor det står anført, at der er overført et beløb på ca. 4,9 mio. kr. fra Finansieringsselskabet F3. På det fremlagte bilag er der endvidere med håndskrift påført, hvorledes egenkapitalen og overprisen fordeles. Det lagde han ikke noget særligt i, og han har formentlig alene tolket denne opdeling som interne bogføringstal. Han har modtaget selvangivelsen for skatteåret 1990/1991 for H1 Invest ApS, og han vil tro, at han har modtaget denne i august 1991. Han gennemgik tallene, og det så ud til at være i orden. Da der ikke skulle betales skat, var der ikke behov for, at han bad om dokumentation for skattens betaling. Han har også modtaget regnskabet for selskabet for 1990/1991. Dette regnskab fik han dog først langt senere, efter han havde rykket TT herfor. Han rykkede således TT for regnskabet, da han i pressen havde hørt om selskabstømninger. TT mente, at han allerede havde sendt regnskabet, og da det viste sig, at dette ikke var tilfældet, sendte TT regnskabet. Det kan godt have været et år senere - altså i efteråret 1992, men han kan ikke huske det i dag. Da han så regnskabet, bemærkede han, at TT stod anført i årsberetningen som direktør. Da TT blev foreholdt dette, forklarede han, at han repræsenterede en af R1/PSs klienter.

D har forklaret, at R1/PS var et velrenommeret navn, og sælgerne af selskabet havde derfor ikke anledning til at være vagtsomme. Han havde i øvrigt selv mødt PS ved sin afsluttende eksamen i 1984, hvor PS havde været censor.

Procedure

Konkursboet har gjort gældende, at de sagsøgtes ansvar skal bedømmes efter dansk rets almindelige erstatningsregel. De sagsøgte tilsidesatte i forbindelse med salget af selskabet den omsorgspligt, som påhvilede dem i forhold til skattevæsenet, der var eneste kreditor. Salget havde ikke karakter af en normal forretningsmæssig disposition, idet de sagsøgte opnåede en merpris på 340.000 kr. svarende til 27% af skattetilsvaret. De sagsøgte burde være bekendt med, at merprisen måtte være begrundet i, at køberen ville forsøge at udskyde eller eliminere selskabets skattetilsvar. De havde således en særlig anledning til at være opmærksom på risikoen for tilsidesættelse af skattevæsenets interesser. Allerede som følge af de aftalte samtidige, gensidigt betingede overførsler af købesummen og selskabets likvide midler må det have fremstået som en nærliggende mulighed, at der ved salget ville ske selvfinansiering som sket. Der foreligger årsagsforbindelse, tabet er adækvat, og det bestrides, at kravet er fortabt ved egen skyld. Udbytteskatten på 1.260.000 kr. er ikke betalt. Som anført i ToldSkats sagsfremstilling fra december 1995 har der endvidere været grundlag for suspension af 3 årsfristen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1.

De sagsøgte har gjort gældende, at de ikke har handlet culpøst. De har således ikke ved salget af selskabet tilsidesat omsorgspligten over for skattemyndighederne. Salget af selskabet til tredjemand, der havde mulighed for at modregne skatteforpligtelsen, var ikke en unormal forretningsmæssig disposition, uanset at der blev taget en vis overkurs. De sagsøgte havde ikke anledning til at være opmærksom på risikoen for tilsidesættelse af skattevæsenets interesser, især ikke da handlen skete på initiativ og gennem R1/PS. De vidste, at det købende selskab havde til hensigt at drive selskabets videre, og køberen foretog da også afskrivningsberettigede investeringer gennem I/S H4. At skattemyndighederne i 1995 tilsidesatte den indgåede aftale om køb af leasinganparter kan ikke lastes de sagsøgte. Betalingsstrømmene udgjorde ikke en ulovlig selvfinansiering, jf. UfR 1998.1119H, som på alle måder er sammenlignelig med nærværende sag. Endeligt har de sagsøgte gjort gældende, at der ikke har været grundlag for suspension af den 3-årige forældelsesregel i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, ligesom der ikke foreligger den fornødne årsagssammenhæng og adækvans mellem de påståede fejl og konkursboets tab.

D har yderligere anført til støtte for sin subsidiære påstand om betaling af 17.280 kr., at det må antages, at udbytteskatten på 1.260.000 kr. er betalt, eventuelt ved modregning.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at køberen - som i VR-sagen, UfR 1998.1119H - i strid med aktieselskabslovens § 115, stk. 2, anvendte overskudsselskabets midler til finansiering af aktiekøbet, og at sagens afgørelse må bero på, om de sagsøgte har pådraget sig erstatningsansvar over for skattevæsenet efter dansk rets almindelige erstatningsregel.

TT foreslog oprindeligt at købe selskabet, der havde en egenkapital på 4.582.686 kr., til en merpris på 200.000 kr., men denne pris blev senere hævet til de 340.000 kr., som der blev handlet til. Merprisen må antages at være noget større end de omkostninger, der ville have været for køber ved at stifte et nyt selskab, også selvom der tages hensyn til en renteindtægt af den skyldige skat. TT omtaler i brevet af 29. oktober 1990, der er skrevet på vegne af R1/PS, køberen som "vor klient". Det fremgår imidlertid af købsaftalens pkt. 8, at købers moderselskab er et selskab, hvori TT er direktør. Det forekommer endvidere påfaldende, at det i aftalens pkt. 9 er anført, at køber efter købet kan træffe bestemmelse om udbytteprocent.

Herefter og efter det i øvrigt foreliggende finder landsretten, at de sagsøgte ved salget af overskudsselskabet på uforsvarlig måde har tilsidesat skattevæsenets interesser og derfor er erstatningsansvarlig for skattevæsenets tab.

Da selskabet forsætligt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt grundlag, er erstatningskravet ikke forældet efter 3 årsreglen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, jf. stk. 3. Der er endvidere årsagsforbindelse mellem salget og tabet, og tabet er en adækvat følge af salget.

Landsretten taget derfor konkursboets påstand til følge.

Efter sagens udfald og forløb, herunder at der har været afholdt en deldomsforhandling, som også gik de sagsøgte imod, skal de sagsøgte solidarisk betale sagsomkostninger til konkursboet med i alt 145.000 kr. Beløbet dækker udgifter til advokatbistand, retsafgift, ekstrakter og materialesamlinger.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

De sagsøgte, A, B, C, E, M og D, skal solidarisk til sagsøgeren, Konkursboet H1 Invest ApS ved kurator advokat Aage Tang-Andersen, betale 1.277.280 kr. med tillæg af procesrenter fra 28. maj 2004.

A, B, C, E, M og D, skal solidarisk betale sagens omkostninger til Konkursboet H1 Invest ApS med 145.000 kr.

Det idømte skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.