Vestre landsrets dom af 12. juni 2002, 7. afdeling, S-0121-02

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Knud Sander)

----------

Esbjerg Byrets dom af 5. december 2001, SS 7-967-01

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 22. juni 2001, revideret anklageskrift den 4. december 2001.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

a. skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved for indkomståret 1994 i Fjordby med forsæt til skatteunddragelse at have selvangivet overskud af virkomhed for lavt med kr. 25.389, hvorved det offentlige blev unddraget skat med kr. 10.466,

b. skattekontrollovens § 13, stk. 2,

ved for indkomståret 1994 i Fjordby groft uagtsomt at have selvangivet overskud af virksomhed for lavt med kr. 29.138, hvorved det offentlige blev unddraget skat med kr. 12.012,

2.

skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved for indkomståret 1995 med forsæt til skatteunddragelse at have selvangivet overskud af virksomhed for lavt med kr. 83.745, hvorved det offentlige blev unddraget skat med kr. 32.926,

3.

skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved for indkomståret 1996 imed forsæt til skatteunddragelse at have selvangivet overskud af virksomhed for lavt med kr. 155.330, hvorved det offentlige blev unddraget skat med kr. 59.786,

4.

a. lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a,

ved for indkomståret 1994 med forsæt til at unddrage staten arbejdsmarkedsbidrag at have afgivet urigtige oplysninger om bidragsgrundlaget, idet tiltalte som beskrevet i forhold 1a i sin selvangivelse til Fjordby Kommune undlod at angive overskud af virksomhed med kr. 25.389, hvorved staten blev unddraget arbejdsmarkedsbidrag med kr. 1.270,

b. lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 1, litra a,

ved for indkomståret 1994 groft uagtsomt at have afgivet urigtige oplysninger om bidragsgrundlaget, idet tiltalte som beskrevet i forhold 1b i sin selvangivelse til Fjordby Kommune undlod at angive overskud af virksomhed med kr. 29.138, hvorved staten blev unddraget arbejdsmarkedsbidrag med kr. 1.457,

5.

lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a,

ved for indkomståret 1995 med forsæt til at unddrage staten arbejdsmarkedsbidrag at have afgivet urigtige oplysninger om bidragsgrundlaget, idet tiltalte som beskrevet i forhold 2 i sin selvangivelse til Fjordby Kommune undlod at angive overskud af virksomhed med kr. 83.745, hvorved staten blev unddraget arbejdsmarkedsbidrag med kr. 5.025,

6.

lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a,

ved for indkomståret 1996 med forsæt til at unddrage staten arbejdsmarkedsbidrag at have afgivet urigtige oplysninger om bidragsgrundlaget, idet tiltalte som beskrevet i forhold 3 i sin selvangivelse til Fjordby Kommune undlod at angive overskud af virksomhed med kr. 155.330, hvorved staten blev unddraget arbejdsmarkedsbidrag med kr. 10.873,

7.

a. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra 1. maj til 31. december 1994 i Fjordby med fortsæt til at unddrage afgift at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet tiltalte undlod at angive afgift af det i forhold 1 a nævnte udeholdte overskud, hvorved han unddrog afgift med kr. 6.347,

b. momslovens § 81, stk. 1, nr. 1,

ved i perioden fra 1. maj til 31. december 1994 i Fjordby groft uagtsomt at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet tiltalte undlod at angive afgift af det i forhold 1b nævnte udeholdte overskud, hvorved han unddrog afgift med kr. 7.284,

8.

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i 1995 i med forsæt til at unddrage afgift at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet tiltalte undlod at angive afgift af det i forhold 2 nævnte udeholdte overskud, hvorved han unddrog afgift med kr. 20.936,

9.

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i 1996 i Fjordby med forsæt til at unddrage afgift at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet tiltalte undlod at angive afgift af det i forhold 3 nævnte udeholdte overskud, hvorved han unddrog afgift med kr. 38.833.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en betinget straf, og en tillægsbøde på 190.000 kr. i medfør af straffelovens § 50, stk. 2.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens baggrund

Fjordby Kommune har foretaget revision af regnskaberne for "Casa Pizzeria", der drives af tiltalte for indkomstårene 1994, 1995 og 1996.

Tiltalte har drevet pizzeriaet som enkeltmandsvirksomhed fra den 1. maj 1994.

Virksomheden blev udtaget til revision på grund af virksomhedens bruttoavance og som et led i en generel brancherevision.

Sagens forløb:

28. april 1998:	revisionsrapport
16. juni 1998:	Fjordby Kommune fremsender sagen til T&S til ansvarsvurdering
22. september 1999	Møde på T&S med tiltalte, bilag 16
9. februar 2000	T&S fremsender tiltalebegæring til Politimesteren i Fjordby
29. marts 2001	Retsmødebegæring fremsendes til retten.
1. maj 2001	Sagen returneres til anklagemyndigheden mhp. tiltalerejsning
21. juni 2001	Anklageskrift fremsendes til retten.

Regnskabsgrundlagets beskaffenhed:

".....

Det fremgår blandt andet af en udateret revisionsrapport, at:

Forretningen har været åben på følgende tidspunkter:

Mandag	kl. 15.00 - 21.30
Tirsdag - Torsdag	kl. 11.00 - 21.30
Fredag - Lørdag	kl. 11.00 - 22.00
Søndag	kl. 12.00 - 22.00

Den ugentlige åbningstid er dermed 70 timer. Hertil kommer timer forud for åbning til varekøb samt forberedelse og eventuel rengøring efter lukketid.

Ifølge de indsendte regnskaber har omsætning og bruttoavance i årene 1994-1996 udgjort følgende:

	1996		1995		1994
Omsætning incl. automatindtægt	461.918	100,0%	459.540	100,0%	289.227	100,0%
Vareforbrug	211.518	45,8%	234.153	51,0%	161.227	55,7%
Bruttofortj.	250.400	54,2%	225.387	49,0%	128.000	44,3%

4. Virksomhedens regnskabsgrundlag og forretningsgang.

Til brug for revisionen har foreligget:

1. Kontospecifikationer.
2. Kassekladde med tilhørende bilag.
3. Kassestrimler.
4. Prisliste / menukort.
5. Varekøbs- og omkostningsbilag.
6. Momsregnskab.
7. Specifikation af kreditorer primo og ultimo.
8. Kontoudtog fra pengeinstitutter.
9. Revisors afslutningsmatriale.

Opstilling og afslutning af regnskabet for 1994 er foretaget af A.A.

Bogføring samt opstilling og afslutning af regnskaberne for 1995 og 1996 er foretaget af B.B. fra Fjordby Regnskabsbureau.

Kasserapporten for årene 1994-1996 er ført af A.A. T har desuden oplyst, at A.A. har hentet bilag hos ham i forretningen ca. 1 gang i ugen. Kasserapporten er derfor ikke ført dagligt. Dette har vi desuden konstateret ud fra:

• T har oplyst, at der ikke er sket daglige kasseafstemninger i årene 1994 - 1996.
  
• Der er varekøb, der ikke er fratrukket i regnskabet. Vi kan her henvise til afsnit 6 vedrørende varekøb. Dette forhold ville være blevet opdaget, hvis der var foretaget daglig effektiv kasseafstemning.
  
• Kassekontoen i kontospecifikationen udviser i perioder en negativ kassebeholdning. Se bilag 1.

Da kasserapporten således ikke er ført dagligt, har det derfor heller ikke været muligt, at foretage daglige kasseafstemninger. T har desuden oplyst, at han ikke tidligere har foretaget kasseafstemninger. B.B. har udarbejdet et skema til brug ved kasseafstemning (vedlagt som bilag 2). Dette skema er anvendt fra januar 1998.

5. Varesalg

.....

T har oplyst, at alt salg bliver slået ind på kasseapparatet.

Hver dag ved lukketid aflæses dagens omsætning ifølge kassestrimlen. Dette beløb har T noteret på en blok papir, og revisor har herefter bogført salget efter fortegnelserne på denne blok.

5.1. Kassestrimler.

Til brug ved revisionen har vi modtaget kassestrimler fra forretningens kasseapparat.

Kassestrimlerne indeholder oplysninger om dato og beløb for hvert opslag. I 1996 har T købt et nyt kasseapparat, hvorefter kassestrimlerne yderligere indeholder oplysning om tidspunkt efter hvert opslag.

Vi har gennemset kassestrimlerne for følgende udvalgte perioder:

• 1. maj - 31. december 1994 (hele regnskabsåret).
• 18. marts - 9. april 1995
• 13. oktober - 5. november 1995
• 30. december - 29. januar 1996
• 25. marts - 16. april 1996.

Dagens omsætning:

I 1994 og starten af 1995 opdeler kassestrimlen på nogle dage dagens omsætning i to beløb, hvoraf kun det ene beløb indtægtsføres i kasserapporten. T kunne på mødet den 25. marts 1998 ikke give nogen forklaring på dette.

Med baggrund i de ovennævnte konstaterede differencer har vi ved hjælp af kasseapparatets totaltæller ved regnskabsårets start (1. maj 1994) og ved årets slutning, beregnet os frem til den omsætning, der skulle have været indtægtsført ud fra registreringer på kasseapparatet.

Totaltæller pr. 31.12.1994	1.020.888,47 kr.
Totaltæller pr. 02.05.1994	22.932,16 kr.
Omsætning incl. moms	397 956,31 kr.
Omsætning excl. moms	318.365,05 kr.
Selvangivet omsætning	289.227,00 kr.
Difference	29.138,05 kr.

0-opslag

Særligt i 1994 og 1995 har vi ud fra kassestrimleme desuden konstateret, at der på nogle dage forekommer mange 0-opslag på kassen. Dette er når kasseapparatet har været åbnet, uden der er registreret et salg. I disse tilfælde er der på kassestrimlen registreret et 0.

T har hertil forklaret:

• At han ofte bliver bedt om at veksle penge til spilleautomaterne.
  
• At dette også sker, når han tager penge til varekøb ud af kassen.

5.3. Varesortiment og priser.

Sortimentet i forretningen består af pizzaer, pitabrød, salatretter, lasagne, bolognese og drikkevarer.

5.4. Beregnet omsætning ud fra vareforbrug,

Casa Pizzeria sælger varer ud af huset. Solgte pizzaer leveres altid i en pizzaæske.

På mødet den 25. marts 1998 drøftede vi muligheden for, ved hjælp af forbrug af bl.a. mel og pizzaæsker korrigeret med svind, at beregne os frem til hvad omsætningen har været.

I næsten samtlige nedenstående beregninger er der ikke taget hensyn til lagerbeholdninger primo og ultimo, hvilket T var indforstået med. Dette skyldes, at der ikke foreligger lagerlister for de 3 indkomstår.

Den beregnede omsætning ud fra forbrug af mel og pizzaæsker er med udgangspunkt i en gennemsnitlig salgspris pr. pizza på 40 kr. De 40 kr. er ansat ud fra et skøn i samråd med T til brug ved skønnet har vi desuden lagt vægt på følgende forhold:

• Priserne på pizzaer ifølge menukortet. Se afsnittet om varesortiment og priser.
  
• Der er taget udgangspunkt i en gennemsnitlig pris på 40 kr. uanset om de forbrugte æsker er almindelige æsker, UFO-æsker eller Calzone-æsker (indbagte).

T desuden enig med os i, at en gennemsnitlig pris på 40 kr. pr. pizza kan anvendes til brug ved beregningen af omsætningen.

Beregninger ud fra melforbrug:

Køb af mel er optalt på bilag 9. Der er indkøbt følgende mængder mel:

1994:	88 sække á 25 kg. =	2.200 kg.
1995:	139 sække á 25 kg. =	3.475 kg.
1996:	168 sække á 25 kg. =	4.200 kg.

Af det indkøbte mel er en del brugt på bordet til efterfølgende at forme dejen til pizzabunde. Disse kilo skal derfor fratrækkes i det samlede forbrug. Ved et besøg i Casa Pizzeria den 25. marts 1998 har T vist os, hvilken skål han bruger til at opmåle mel til dette formål. Skålen kunne indeholde ca. 1 kilo mel. T oplyste, at han gennemsnitligt bruger 1 skål hver dag svarende til 1 kilo mel dagligt.

Dette forbrug udgør herefter årligt (1 kilo x 365 dage) = 365 kilo.

T oplyste desuden, at der udtages mel til eget forbrug i hjemmet. Dette forbrug oplyste han til ca. 1/2 sæk mel om måneden svarende til 12,5 kilo.

.....

Dette forbrug udgør herefter årligt (12,5 kilo x 12 måneder) = 150 kilo.

Som tidligere beskrevet har vi valgt ikke at tage højde for lagerforskydninger mellem de enkelte år, da der ikke foreligger lagerlister. Der er imidlertid indkøbt en større mængde mel i december 1996 - 6 sække den 5. december og 12 sække den 19. december.

Lagerbeholdning af mel pr. 31. december 1996 ansættes ud fra et skøn til 12 sække mel á 25 kilo = 300 kilo. Til brug ved dette skøn har vil taget hensyn til ovennævnte forhold.

Forbrug af mel til dej til pizzaer og pitabrød kan herefter opgøres som følgende:

	1994	1995	1996	I alt
	(8mdr.)
Køb af mel	2.200	3.475	4.200	9.875
- lager pr. 31/12-1996			300	300
- mel til arbejdsbrug	244	365	365	974
- eget privat forbrug
af mel	100	150	150	400
Mel til pizza/pitabrød	1.856	2.960	3.385	8.201

På mødet den 25. marts 1998 drøftede vi, hvor meget mel der bruges for at lave en klump dej til en pizza eller et pitabrød. Dette forhold er desuden tidligere drøftet med T ved et kontrolbesøg i Casa Pizzeria den 14. november 1996.

T oplyste, at af en halv sæk mel (12,5 kg.) kan der laves 80 - 85 portioner dej. Melforbruget pr. portion dej kan herefter beregnes til:

12.500 g. : 80 portioner = 156,25 g.

I de efterfølgende beregninger er melforbruget pr. pizza/pitabrød rundet op til 160 g.

Ved besøg i forretningen den 25. marts 1998 vejede vi 2 tilfældige portioner dej, som T valgte ud. De vejede henholdsvis 222 g. og 242 g. Omregnet til procent, udgør mel herefter følgende andel af dejen:

160 x 100

= 72 %
222

160 x 100

= 66 %
242

I forbindelse med revision af andre pizzeriaer har vi konstateret, at mel i pizzadej udgør mellem 64 og 71 %. Desuden har vi konstateret, at melforbruget pr. pizza ligger mellem 140 - 170 gram.

På baggrund af ovenstående mener vi, at T er tilgodeset ved at vi anvender et gennemsnitligt melforbrug pr. pizza på 160 g.

T har oplyst, at der ikke forekommer svind i dejportioner.

Af ovennævnte melforbrug for de enkelte år kan der herefter laves følgende antal dejportioner til at bage pizzaer og pitabrød af:

1994: 1.856.000 gram : 160 gram = 11.600 dejportioner

1995: 2.960.000 gram : 160 gram = 18.500 dejportioner

1996: 3.385.000 gram : 160 gram = 21.156 dejportioner

Beregninger ud fra forbrug af pizzaæsker:

Der er indkøbt følgende mængder af pizzaæsker:

1994	13.300 stk.
1995:	7.000 stk.

1996:	10.900 stk.
I alt	31.200 stk.

Da der som tidligere nævnt ikke er taget højde for lagerforskydninger mellem de enkelte år, er det vores opfattelse at indkøbet, af pizzaæske ikke umiddelbart er udtryk for det antal æsker, der er forbrugt i de enkelte år.

Indkøb af mel er derimod sket jævnligt over årene. Vi mener derfor, at man ud fra indkøb af mel kan beregne forholdsmæssigt hvor mange pizzaæsker, der er forbrugt i de enkelte år:

Nedenfor er indkøb af mel i det enkelte år sat i forhold til indkøbet af æsker i alt for de 3 år.

1994:	31.200 x 2.200 / 9.875 =	6.951 æsker
1995:	31.200 x 3.475 / 9.875 =	10.979 æsker
1996:	31.200 x 4.200 / 9.875 =	13.270 æsker
I alt		31.200 æsker

T oplyste, at ud fra et skøn kan svind vedrørende pizzaer på grund af telefonchikane ansættes til gennemsnitligt 2 pizzaer om ugen. Dette svarer til 104 pizzaer årligt. Nedenstående beregninger af omsætning af pizzaer skal derfor reduceres med dette antal.

1994:

Beregnet omsætning af pizzaer:

Beregnet forbrug af pizzaæsker if. ovenst.	6.951 æsker
- svind i pizzaer p.g.a. chikane	70 æsker
Antal solgte pizzaer	6.881 æsker
Omsætning pizzaer incl. moms for 1994:
6.881 stk. á 40 kr. =	275.240 kr.
1995:
Beregnet forbrug af pizzaæsker if. ovenst.	10.979 æsker
- svind i pizzaer p.g.a. chikane	140 æsker
Antal solgte pizzaer	10.875 æsker
Omsætning pizzaer incl. moms for 1995:
10.875 stk. á 40 kr. =	435.000 kr.
1996:
Beregnet forbrug af pizzaæsker if. ovenst.	13.270 æsker
- svind i pizzaer p.g.a. chikane	104 æsker
Antal solgte pizzaer	13.166 æsker
Omsætning pizzaer incl. moms for 1996:
13.166 stk. á 40 kr. =	526.640 kr.

T oplyste desuden på mødet den 25. marts 1998, at der anvendes 2 dejportioner ved bagning af en UFO-pizza (dobbelt indbagt).

Af bilag 9 fremgår indkøb af æsker til UFO-pizzaer. Der er indkøbt følgende antal:

1994:	1.500 æsker
1995:	0 æsker
1996:	700 æsker
I alt	2.200 æsker

UFO-æskerne er fordelt på de enkelte år efter samme forhold som de almindelige pizzaæsker.

1994:	2.200 x 2.200 / 9.875 =	490 æsker
1995:	2.200 x 3.475 / 9.875 =	774 æsker
1996:	2.200 x 4.200 / 9.875 =	936 æsker
I alt		2.200 æsker

Det antal dejportioner, der er anvendt yderligere til UFO-pizzaer skal dermed fratrækkes i det antal dejportioner, som vil beregner omsætning af.

T er herved tilgodeset, da der således kun er beregnet en omsætning på 40 kr. vedrørende UFO-pizzaer. Ifølge prislisten sælges UFO-pizzaer for 55 kr.

Det skyldes, at der i bilagsmaterialet mangler nogle fakturaer. Vi har ved hjælp af kontoudtog fra leverandør N.N. A/S konstateret, at der mangler to fakturaer for 1995 på henholdsvis 8.449,56 kr. (7/9-1995) og 1.805,86 kr. (14/9-1995). Dette varekøb er fratrukket i regnskabet, men da bilagene mangler, har vi ikke mulighed for at se, hvad der er indkøbt.

...

Af bilag 9 fremgår desuden, at der i en lang periode ikke er indkøbt pizzaæsker. Den 21. april 1995 er der indkøbt 3.000 æsker. Næste gang, der ifølge bilagsmaterialet er indkøbt æsker er den 1. februar 1996, hvor der købes 1.000 æsker. På mødet den 25. marts 1998 oplyste T som forklaring, at han måtte have haft nok pizzaæsker på lager. Dette forekommer dog ikke sandsynligt, når man sammenholder indkøb af mel med indkøb af pizzaæsker.

Som følge af ovennævnte vil det antal solgte pitabrød, som vi har beregnet os frem til, være forholdsvis stort. Dette skyldes, at det som nævnt ovenfor er vor opfattelse, at en del af den dej vil beregner til at være solgt som pitabrød, i stedet er solgt som pizzaer.

Det tidligere beregnede antal dejportioner pr. år kan herefter fordeles som følgende:

	1994	1995	1996
Dej anvendt til pizzaer	6.881	10.875	13.166
Svind i pizzaer p.g.a. chikane	70	104	104
Yderligere dej til UFO-pizzaer	490	774	936
Resten anvendt til pitabrød	4.159	6.747	6.950
Dejportioner i alt	11.600	18.500	21.156

I nedenstående beregninger har vi beregnet omsætning vedrørende de resterende portioner dej som solgte pitabrød á 30 kr. pr. stk. Herved har vi tilgodeset T, idet vi har beregnet omsætning med 30 kr. på samtlige resterende dejportioner, selvom det er vor opfattelse at et ukendt antal af disse er solgt som pizzaer.

1994:
Omsætning pitabrød incl. moms for 1994:
4.159 stk. á 30 kr. =	124.770 kr.
1995:
Omsætning pitabrød incl. moms for 1995:
6.747 stk. á 30 kr. =	202.410 kr.
1996:
Omsætning pitabrød incl. moms for 1996:
6.950 stk. á 30 kr. =	208.500 kr.

Beregninger ud fra indkøb af drikkevarer:

Omsætningen på drikkevarer kan beregnes ud fra indkøb af sodavand reduceret med eget forbrug.

Oplysninger om salgspriser har vi fra prislisten.

Omsætningen kan herefter beregnes som følgende:

1994:

0,25 l.:	1.650 stk. á   8,00 kr. =	13.200 kr.
0,50 l.:	580 stk. á 12,00 kr. =	6.960 kr.
1,50 l.:	550 stk. á 22,00 kr. =	12.100 kr.
I alt		32.260 kr.

Herefter skal der gives nedslag for eget forbrug af sodavand. Dette forbrug har T anslået til at udgøre ca. 0,5 liter om dagen svarende til 183 liter om året.

For at omregne dette forbrug til eget forbrug i kroner, har vi beregnet en gennemsnitlig salgspris pr. liter.

Købte liter i alt:

0,25 x 1.650 =	412,5 l.
0,50 x    580 =	290,0 l.
1,50 x    550 =	825.0 l.
	1.527,5 l.

Omsætning i gennemsnit pr. liter:

32.260 kr. : 1.527,5 l. = 21,12 kr. pr. liter

244 dage á 0,5 liter á 21,12 kr. = 2.577 kr.

Omsætning drikkevarer incl. moms for 1994:
Omsætning ifølge ovenstående	32.260 kr.
- eget forbrug ifølge ovenstående	2.577 kr.
	29.683 kr.
1995:
....
Omsætning drikkevarer incl. moms for 1995:
Omsætning ifølge ovenstående	36.380 kr.
- eget forbrug ifølge ovenstående	3.736 kr.
	32.644 kr.
1996:
....
Omsætning drikkevarer incl. moms for 1996:
Omsætning ifølge ovenstående	26.064 kr.
- eget forbrug ifølge ovenstående	3.767 kr.
	22.297 kr.

5.5. Beregnet omsætning for samtlige varegrupper sammenholdt med den selvangivne omsætning:

1994:
Pizzaer	275.240 kr.
Pitabrød	124.770 kr.
Drikkevarer	29.683 kr.
Beregnet omsætning incl. moms	429.693 kr.
Beregnet omsætning excl. moms	343.754 kr.
Selvangivet omsætning	289.227 kr.
Differende	54.527 kr.
I afsnit 5.1. i denne rapport har vi allerede korrigeret for yderligere omsætning med 29.138 kr. Dette beløb skal derfor fragå i ovennævnte beregnede difference.
Differencen for 1994 bliver herefter (54.527 - 29.138) kr. = 25.389 kr.
1995:
Pizzaer	435.000 kr.
Pitabrød	202.410 kr.
Drikkevarer	32.644 kr.
Beregnet omsætning incl. moms	670.054 kr.
Beregnet omsætning excl. moms	536.043 kr.
Selvangivet omsætning	452.298 kr.
Difference	83.745 kr.
1996:
Pizzaer	526.640 kr.
Pitabrød	208.500 kr.
Drikkevarer	22 297 kr.
Beregnet omsætning incl. moms	757.437 kr.
Beregnet omsætning excl. moms	605.950 kr.
Selvangivet omsætning	450.620 kr.
Difference	155.330 kr.

Der er desuden set bort fra omsætning af salatretter, lasagne, bolognese samt is.

Differencen i ovennævnte opgørelse må derfor være et udtryk for udeholdt omsætning excl. moms, der ikke er blevet beskattet.

Efter ovennævnte ændringer kan bruttoavancen opgøres på følgende måde:

1994:
Beregnet omsætning excl. moms	343.754 kr.
Vareforbrug ifølge regnskabet	161.227 kr.
Bruttofortjeneste	182.527 kr.
Omregnet til %= 182.527 : 343.754 x 100 = 53,1 %
1995:
Beregnet omsætning excl. moms	536.043 kr.
Vareforbrug ifølge regnskabet	234.153 kr.
Bruttofortjeneste	301.890 kr.
Omregnet til % = 301.890 : 536.043 x 100 = 56,3 %
1996:
Beregnet omsætning excl. moms		605.950 kr.
Vareforbrug ifølge regnskabet	211.518	234.153 kr.
Yderligere varekøb ifølge afsnit 6 i denne rapport	2.339	213 857 kr.
Bruttofortjeneste		392.093 kr.

Omregnet til % = 392.093 : 605.950 x 100 = 64,7 %

Den beregnede bruttoavance for 1994 og 1995 på henholdsvis 53,1 % og 56,3 % kan ikke anses for at være urealistisk. Den beregnede omsætning beror på konkrete beregninger.

Vore beregninger af omsætningen for 1996 udviser en ny beregnet bruttoavance på 64,7 %. Vi mener ikke umiddelbart at denne beregnede bruttoavance kan tillægges større betydning, da det er vor opfattelse at der er varekøb i 1996, der ikke er fratrukket i regnskabet. Ved denne vurdering har vi taget hensyn til følgende forhold:

• Det er konstateret, at der er to varekøbsfakturaer fra slagter C.C. & Søn, der ikke er fratrukket i regnskabet. Se afsnit 6.
  
• T oplyste på mødet den 25. marts 1998, at det er muligt at der er yderligere varekøb, der ikke er fratrukket. Han forklarede, at hvis han havde glemt at lægge fakturaen i den bakke, som A.A. hentede en gang i ugen, ville varekøbet ikke være fratrukket.

Da der ikke er foretaget effektive kasseafstemninger (se afsnit 4), ville T derfor ikke have opdaget, hvis han havde glemt at fratrække en faktura.

Bruttoavanceprocenter:

Det fremgår af en oversigt fra Fjordby Kommune over bruttoavancen for 31 pizzeriaer, der havde indleveret selvangivelse inden den 1. juli 2000, at pizzeriaerne i 1999 havde en gennemsnitlig bruttoavance på 59,4 %, inden skattevæsenet havde foretaget ligning.

I følge en liste over bruttoavancerne for en række pizzeriaer i Fjordby og andre byer udgør bruttoavancerne gennemsnitligt 59,9 %.

...."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidnet V.1.

Tiltalte har under domsforhandlingen forklaret:

Vedrørende beregningsgrundlaget:

Selvangivelsen er udfyldt af revisor for 1994. Han ved ikke, hvem der har udfyldt selvangivelse for 1995. I forbindelse med at han overtog pizzeriaet, spurgte han den tidligere ejer og revisor, hvorledes bogføringen skulle foretages. De fortalte, at han alene skulle notere dagens omsætning ned på en blok, og at denne skulle afleveres en gang om ugen til revisoren. Han slog dagligt en kassetrimmel ud, og han konstaterede aldrig kassedifference. Han betalte for varekøb med kontante midler, som han gik rundt med. Han brugte ikke kassebeholdningen hertil. Han lagde kvitteringer i forbindelse med varekøb i en kasse, som engang imellem blev afleveret til revisoren. Der blev hver aften efterladt en bestemt kassebeholdning / et vekselbeløb til næste dag. Dette beløb blev ikke skrevet ind på kasseblokken. Hvis der ikke var penge i kassen til at betale husleje med, kunne han vente et par dage. Hvis der var underskud i kassen, lånte han penge af sine venner og betalte dem tilbage, når der igen var penge i kassen. Han bogførte ikke disse lån eller tilbagebetalingen.

Vedrørende melforbrug, pizzaæsker og sodavand.

Tiltalte blev forevist de beregninger, der er lavet i revisionsrapporten. Han bekræftede de angivne beregninger med følgende bemærkninger: at ekstra tilbehør til pizzaer koster 3-5 kr., at der ud af en halv sæk mel gennemsnitligt kan laves 75 -80 pizzaer, at der er et dagligt svind som følge af telefonchikane på 4-5 pizzaer. Han mener ikke, at han til Told og Skat har oplyst, at der er et svind på 2 pizzaer pr. uge. Der er intet svind med hensyn til selve pizzaæskerne. Efter at revisorrapporten er lavet, har han selv kontrolvejet dejen til pizzaerne og konstateret, at vægten er mellem 234 gr. og 236 gr. pr. pizza. Der er et vist spild af mel, når dejen laves, idet en del af melet løber ud over kanten på dejmaskinen. Han ved ikke, hvor stort et spild, der er tale om. En dejportion, som består af 1/2 sæk mel, skal hæve 4-5 timer og placeres i en køledisk i cirka 5 timer. Han har nogle gange måtte kassere dejportioner, som har stået mere end de 5 timer i køledisken. Dette er sket cirka 10 gange fra 1994 - 1996. En pizzadej består af 5 liter vand, 1/2 sæk mel, salt, sukker og olie.

Tiltalte bekræftede, at hans eget forbrug af sodavand udgør 1/2 liter pr. dag, men hertil skal lægges de sodavand, han har foræret, når han fik besøg af sine venner, der dagligt kom i butikken. Han ved ikke, hvor stort dette yderligere forbrug har været.

V.1 har forklaret, at man besluttede at gennemføre en brancherevision inden for pizzerier ud fra de erfaringer, man havde fra andre steder vedrørende bruttoavance og privatforbruget. Der blev i 1994 og 1995 foretaget revision i 15-16 pizzerier. Et kasseregnskab skal vise samtlige de bevægelser, der er i kassebeholdningen, og kassedifferencer skal føres.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en betinget straf samt en tillægsbøde.

Rettens begrundelse og resultat

På baggrund af tiltaltes egen forklaring og efter det i revisionsrapporten oplyste lægges det til grund, at tiltalte ikke har foretaget effektive daglige afstemninger af kassen, hvorfor skattevæsenet har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af omsætningen.

Tiltalte har oplyst, at han er enig i, at Told og Skat har taget udgangspunkt i en gennemsnitspris på 40 kr. pr. pizza. Tiltalte har forklaret, at der af en ½ melsæk vil kunne fremstilles mellem 75 og 80 pizzaer. Ved de skønsmæssige beregningerne har Told og Skat taget udgangspunkt i 78 pizzaer, hvilket ikke findes at kunne tilsidesættes. De forklaringer, som tiltalte under domsforhandlingen har afgivet vedrørende yderligere spild som følge af telefonchikane og yderligere privatforbrug af sodavand, findes ikke at kunne tillægges nogen afgørende betydning, idet disse oplysninger er fremkommet på et sent tidspunkt i forløbet og i det hele er uunderbyggede. De af Told og Skat foretagne skønsmæssige ansættelser kan derfor lægges til grund. Der er tale om særdeles detaljerede analyser, hvori der ved en række beregninger er skønnet til fordel for tiltalte.

Det må således lægges til grund, at tiltalte i selvangivelserne for 1994, 1995 og 1996 har udeholdt indtægter. Når henses til størrelsen af de udeholdte beløb findes det ubetænkeligt at anse det for bevist, at tiltalte har haft forsæt til at unddrage det offentlige de i anklageskriftet nævnte beløb vedrørende skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms. Tiltalte er derfor skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet for så vidt angår forhold 1a, 2, 3, 4a, 5, 6, 7a, 8 og 9.

For så vidt angår indkomståret 1994 lægges det på baggrund af oplysninger i revisionsrapporten til grund, at der med hensyn til beløbet stort 29.138 kr. er tale om en aflæsningsfejl. Tiltalte, der er ansvarlig for, at selvangivelsen er korrekt, har derved handlet groft uagtsomt og han findes derfor skyldig i forhold 1b, 4b og 7b i overensstemmelse med anklageskriftet.

Straffen fastsættes efter skattekontollovens § 13, stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1, lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 1, litra a og stk. 2, jf. stk. 1, litra a og momslovens § 81, stk. 1, nr. 1 og stk 3, jf. stk. 1, nr. 1 til fængsel i 20 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 190.000 kr., jf straffelovens § 58, stk. 2.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 36 dage.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 20 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:

1) Tiltalte må ikke begå noget strafbart i 1 år fra i dag.

Tiltalte T skal betale en tillægsbøde på 190.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 36 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre landsrets dom af 12. juni 2002, 7. afdeling, S-0121-02

 

Retten i Esbjerg har den 5. december 2001 afsagt dom i 1. instans (SS 7-967/01).

Tiltalte, T har påstået frifindelse i de forhold, der vedrører 1994 (forholdene 1a, 1b, 4a, 4b, 7a og 7b) samt i øvrigt formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Tiltalte, T, har for landsretten ikke bestridt de foretagne opgørelser, men har gjort gældende, at han i 1994 ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Anklagemyndigheden har oplyst, at det i forbindelse med tiltalerejsningen i forholdene fra 1994 er lagt til grund, at 29.138 kr. af en samlet udeholdt omsætning for dette år på 54.527 kr. af tiltalte er slået ind på kasseapparatet, men uden at tiltalte overførte beløbet til den blok, der blev overgivet til revisoren. På denne baggrund er der i forholdene 1, 4 og 7 sket en opdeling, således at der i forhold 1b, 4b og 7b alene er rejst tiltale for groft uagtsomt forhold med hensyn til en omsætning på 29.138 kr., medens der for så vidt angår den øvrige udeholdte omsætning i 1994 på 25.389 kr. i forhold 1a, 4a og 7a er rejst tiltale for forsætligt forhold.

Forklaringer

Tiltalte og vidnet V.1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som for byretten.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han overtog pizzeriaet i 1994. Han skrev beløbet fra kassestrimlen over på den blok, som revisoren fik. Dengang havde han et gammelt kasseapparat, hvorpå han til tider måtte slå flere gange for at få apparatet til at virke. Derved er det samme beløb en gang i mellem fejlagtigt blevet slået ind to gange. Hver aften talte han pengene i kassen op og kontrollerede, at beløbet stemte. Det vekselbeløb, som han lod ligge i kassen til næste dag, udgjorde altid 200 kr.

V.1 har supplerende forklaret, at en effektiv daglig afstemning af kassen bl.a. kræver daglig førelse af en kassekladde med alle bevægelser, herunder også med angivelse af overførte vekselbeløb fra den foregående dag. Han har drøftet denne sag med sagsbehandleren og har læst hendes rapport, men han har ikke selv foretaget konkret sagsbehandling i sagen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, der er anført af byretten, at det er fundet bevist, at tiltalte har handlet forsætligt i forholdene 1a, 4a og 7a og groft uagtsomt i forholdene 1b, 4b og 7b.

Da de idømte sanktioner er passende udmålt stadfæster landsretten derfor dommen, dog således at prøvetiden regnes fra denne landsretsdom.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Byrettens dom stadfæstes, således at prøvetiden regnes fra denne landsretsdom.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.