Dato for udgivelse
09 Oct 2002 07:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27. maj 2002
SKM-nummer
SKM2002.490.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
3. afdeling, B-869-02
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Told
Overemner-emner
Told + Inddrivelse
Emneord
Toldpræference, oprindelsesregler, varecertifikat EUR. 1, ugyldig dokumentation
Resumé

Udeblivelsesdom fra Østre Landsret mod bilimportørfirma, som skulle anerkende, at betingelserne for toldpræference i henhold til præferenceaftalen mellem EU og Schweiz ikke var opfyldt for så vidt angik 54 biler importeret fra Schweiz i 1998, og betale efteropkrævet told og importmoms heraf. Sagen var indbragt af Skatteministeriet for landsretten, idet selskabet havde fået medhold ved Landsskatteretten

Reference(r)

EF-toldkodeks, art. 20, stk. 3, litra c
Toldvejledning 2001; Toldbehandling C.2.1.2

Redaktionelle noter

Sagen er efterfølgende genoptaget ved Østre Landsret

Parter

Skatteministeriet
(Ka. v/advokat David Auken)

mod

Gørløse Autoimport ApS

Afsagt af landsdommer

Niels Johan Petersen

i medfør af retsplejelovens § 6, stk. 1, 2. pkt.

Under denne sag har sagsøgeren nedlagt følgende principale påstande:

  1. Sagsøgte skal anerkende, at betingelserne for toldpræference i henhold til overenskomsten mellem EF og Schweiz ikke er opfyldt for så vidt angår 54 biler importeret af sagsøgte fra Schweiz i 1998, og
  2. Sagsøgte skal til sagsøgte efterbetale told med 63.684 kr. og importmoms med 15.921 kr. af de i påstand 1 nævnte biler.

Da sagsøgte, trods lovlig forkyndelse, ikke har indgivet svarskrift, gives der dom efter sagsøgerens påstand, der findes begrundet i sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, Gørløse Autoimport ApS, skal anerkende, at betingelserne for toldpræference i henhold til overenskomsten mellem EF og Schweiz ikke er opfyldt for så vidt angår 54 biler importeret af sagsøgte fra Schweiz i 1998.

Sagsøgte, Gørløse Autoimport ApS, skal inden 14 dage til sagsøgeren, Skatteministeriet, betale 79.605 kr. samt sagens omkostninger med 5.240 kr. incl. moms.