En person A ejer via selskabet B drifts-selskaberne C og D samt ejendoms-selskabet E.

I perioden frem til 1. januar 1995 omfattede koncernen C og dette selskabs to datterselskaber, D og E, som alle var sambeskattede.

Med virkning fra 1. januar 1995 overdrog C alle anparterne i E til A for 1 kr. A var eneaktionær i C. Sambeskatningen omfattede herefter C og D.

Ligningsmyndigheden for E konkluderede ved en ligningsmæssig gennemgang af anpartsoverdragelsen, at anparterne var overdraget til underkurs til A, og at der skulle ske beskatning hos A (som maskeret udlodning) af den af ligningsmyndigheden vurderede forskel - mellem markedsprisen og den aftalte pris - på 830.207 kr. Ligningsmyndigheden for A har til Told- og Skattestyrelsen oplyst, at man ikke har gennemført den af ligningsmyndigheden for E beregnede ændring af A´s skatteansættelse. Begrundelsen angives at være ressourcemangel ligningsafdelingen.

Den 27. maj 1999 bevilgede regionen A tilladelse til at ombytte aktierne i C og anparterne i E med anparter i B. Sidstnævnte var et af A i 1998 erhvervet selskab, som ikke før ombytningen havde haft driftsaktivitet.

Skattemyndigheden meddelte i juli 2001 koncernen, at E ikke kunne indgå i sambeskatning - som ansøgt af koncernen - idet dette selskab tidligere har været sambeskattet med C. Betingelse 1.3 i sambeskatningscirkulæret (cirkulære nr. 209 af 23. december 1999 (TSS-cirkulære 1999-46)) ansås ikke for opfyldt. Sambeskatningen omfattede - fra og med indkomståret 2000 - herefter B, C og D .

I august 2001 meddelte selskabernes repræsentant den skatteansættende myndighed, at anmodningen om sambeskatning for ejendomsselskabet fra indkomståret 2000 "skal ses i sammenhæng med, at B ved en tilladelse til skattefri aktieombytning erhverver alle anparter i E."

Repræsentanten meddeler, at det i regionens begrundelse for tilladelsen til aktie-ombytning er anført, at der er lagt vægt på det forretningsmæssige formål med koncernetableringen. Man er derfor ikke enig i at betingelserne i sambeskatningscirkulæret ikke er opfyldt, da der "a) er tale om ny koncern med et nyt moderselskab og b) koncernstrukturen er forretningsmæssigt begrundet"

Det er den skatteansættende myndigheds opfattelse, at anmodning om sambeskatning ikke kan imødekommes, da C og E tidligere har været sambeskattet. Den omhandlede situation anses for at være omfattet af reglerne om fornyet sambeskatning. Regionen er af samme opfattelse.

I forbindelse med Told- og Skattestyrelsens sagsbehandling anfører repræsentanten, at en vurderet øget forretningsmæssig risiko fra 1995 for den del af koncernen, der bestod af C og D var baggrunden for at E pr. 1. januar 1995 udgik af koncernforholdet og af sambeskatningen.

Omstruktureringen af koncernen i 1999 anføres af repræsentanten at være foretaget på basis af forretningsmæssige overvejelser, der f.eks er anført i A´s ansøgning om tilladelse til skattefri aktieombytning, hvor det bl.a anføres, at "omstruktureringen giver bedre muligheder for at reducere og adskille risici, der er forbundet med de enkelte selskabers driftsaktivitet."

Man angiver endvidere, at driftsrisikoen har vist sig reel via betydelige tab på entrepriser i C i år 2000 og via lejetab i E i år 2001.

Da den sambeskattede koncern i 1995 ikke er identisk med koncernstrukturen i år 2000 og da koncernetableringen i 1999 er forretningsmæssig begrundet, er det koncernens opfattelse, at betingelserne for sambeskatning af alle koncernselskaber er opfyldt.

I TfS 2000, 1001 bemærkede Ligningsrådet "at enhver genetablering af sambeskatning mellem to tidligere sambeskattede selskaber som altovervejende hovedregel er en "fornyet" sambeskatning omfattet af betingelse 1.3. i sambeskatningscirkulæret. Udgangspunktet gælder uanset om de tidligere sambeskattede selskabers indbyrdes placering er ændret i perioden mellem den tidligere og den senere sambeskatning."

I nærværende sag er der tale om fornyet sambeskatning.

Det fremgår af flere afgørelser, herunder de i TfS 1998, 335 - 342 offentliggjorte Ligningsråds-afgørelser, at det er en afgørende betingelse for tilladelse til fornyet sambeskatning, at dispositionerne - både dispositioner, der medfører ophør af sambeskatning og dispositioner, der giver mulighed for genetablering af sambeskatning - skal være forretningsmæssigt begrundet.

I en konkret afgørelse (TfS 1996.403) tillades fornyet sambeskatning, "idet Ligningsrådet lagde vægt på, at såvel ophøret som genetableringen af helejerskabet var dispositioner, der udelukkende var forretningsmæssigt begrundet."

I nærværende sag er salget af anparter i 1995, der betinger ophøret af sambeskatning fra 1995, sket koncerninternt til hovedaktionæren i koncernmoderselskabet. Det er ikke påvist eller sandsynliggjort, at ophøret af sambeskatning for selskabet E udelukkende er forretningsmæssigt begrundet.

Omstændighederne omkring salget af E til A pr. 1. januar 1995 er efter Ligningsrådets opfattelse sådanne, at der set fra selskabets side ikke antages at være udelukkende forretningsmæssige motiver til salget og dermed til sambeskatningsophøret.

Da det er en afgørende betingelse for tilladelse til fornyet sambeskatning, at både de dispositioner, der medfører ophør af sambeskatning og dispositioner, der giver mulighed for genetablering af sambeskatning, skal være forretningsmæssigt begrundet, er betingelserne for fornyet sambeskatning i nærværende sag ikke opfyldt.