Sagen skyldes, at toldcentret den 22. november 1999 har truffet afgørelse om, at der ikke kan opnås præferencetoldbehandling ved indfortoldning af varer, der har været udført til passiv forædling i Polen, idet de genindførte varer ikke opfylder oprindelseskriterierne i præferenceaftalen mellem EU og Polen.

Det fremgår af sagen, at at den klagende virksomhed A i perioden 1. november 1996 til 30. september 1999 har eksporteret metervarer til Polen til forarbejdning under toldordningen passiv forædling. Der er afgivet fakturaerklæring om varernes EU-præferenceoprindelse på proformafakturaerne, der er udfærdiget på de udførte varer. Ved genindførslen efter forarbejdningen i Polen er metervarerne fortoldet med præferencetoldsats i henhold til oprindelsesdokumentation udstedt i Polen.

Virksomheden har tilladelse (autorisation) til udstedelse af præferenceoprindelsesdokumentation uden toldcentrets medvirken ved eksport til bl.a. Polen af varer, der har oprindelsesstatus ifølge oprindelsesreglerne i EU´s frihandelsaftale med Polen. Ved ansøgning om tilladelse til udstedelse af oprindelsesdokumentation er der fremlagt leverandørerklæring fra virksomheden B A/S, om at varerne har EU-oprindelsesstatus.

De udførte varer tilhører B A/S. Klager har efter aftale forestået forarbejdningen i Polen, hvor de tilskårne metervarer af trikotagestof og løsdele blev syet til pude- eller madrasbetræk på 2-3 forskellige systuer. Forarbejdningen er sket i henhold til klagers bevilling til passiv forædling.

Metervarerne er fremstillet på basis af garn importeret fra tredjeland, der efterfølgende er blevet forarbejdet i henholdvis Tyskland og Danmark.

I forbindelse med et kontrolbesøg hos klager har toldcentret konstateret, at de tilskårne metervarer, der er modtaget fra B A/S ikke i alle tilfælde har præferenceoprindelse i henhold til EU's præferenceaftale med Polen.

Toldcentret har truffet afgørelse om, at der skal ske efteropkrævning af told af de genindførte varer fra Polen. Toldcentret har til støtte for afgørelsen anført, at de genindførte varer ikke opfylder oprindelseskriterierne i præferenceaftalen mellem EU og Polen.

Toldcentret har dertil anført, at der ved vurderingen af om en vare opfylder oprindelseskriterierne i henhold til toldpræferenceordningen mellem EU og Polen skal tages udgangspunkt i forarbejdningsprocesserne inden for EU. Det vil i dette tilfælde sige produktionen af metervarer (varekode 6001 og 6002). I henhold til præferenceaftalen mellem EU og Polen er oprindelseskriterierne for trikotagestof i kapitel 60 i Toldtariffen, at stoffet skal være fremstillet på basis af: naturlige fibre, korte kemofibre (ikke kartede eller kæmmede eller på anden måde beredt til spinding), kemikalier eller spindeopløsninger.

Toldcentret har herved anført, at da metervarerne er fremstillet på basis af garn importeret fra tredjeland, er de nævnte oprindelseskriterier ikke opfyldt, hvorfor der ikke kan udstedes EU-præferenceoprindelsesdokumentation for disse varer ved udførsel fra Danmark til passiv forædling i Polen.

Endvidere har toldcentret anført, at bestemmelserne om bilateral oprindelseskumulation ikke kan anvendes, da metervarerne ikke kan opnå EU-præference. Det er kun materialer med oprindelse i EU, der kan anses som materialer med oprindelse i Polen, når de indgår i et produkt, der fremstilles der. I Polen kan der derfor ikke udstedes oprindelsesdokumentation på baggrund af en EU-præferenceoprindelse, der faktisk ikke er opnået.

Til støtte herfor har toldcentret henvist til artikel 2, stk. 2, litra b, i præferenceaftalen mellem EU og Polen. Efter denne bestemmelse anses produkter for at have oprindelse i Polen, når de er fremstillet i Polen og indeholder materialer, der ikke fuldt ud er fremstillet i Polen, dog på betingelse af, at disse materialer har undergået en tiltrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i Polen. Det følger endvidere af proceslisten til præferenceaftalen, at oprindelsesbetingelserne for pude- og madrasbetræk er, at de skal være fremstillet af ubleget, enkelttrådet garn. Toldcentret har dertil anført, at denne betingelse ikke er opfyldt ved forarbejdningen i Polen, der består i sammensyning af tilskårne metervarer til færdige pude- og madrasbetræk.

Toldcentret har endvidere anført, at tolerancereglen på 8 % for varer uden oprindelse set i forhold til de materialer, der er anvendt ved forarbejdning i Polen ikke er opfyldt, idet værdien af medgåede metervarer uden EU-præferenceoprindelse overstiger 8 % af de færdige betræk. Toldcentret har herved anført, at 8 % tolerancen skal beregnes udfra værdien af de færdige metervarer, der ikke har opnået EU-præferenceoprindelse ved eksport fra EU til Polen, sat i forhold til værdien af de færdigsyede betræk ved eksport fra Polen efter forarbejdningen under toldordningen passiv forædling. Hertil har toldcentret anført, at klager har beregnet 8 % tolerancen forkert, idet han har beregnet denne på baggrund af værdien af garnet ved import til EU sat i forhold til værdien af de færdige betræk ved reeksporten fra Polen.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at toldcentrets afgørelse stadfæstes. Styrelsen har herved anført, at forarbejdningen i Polen af den pågældende metervare ikke kan medføre, at der for det forarbejdede produkt kan opnås ret til præferencetoldbehandling. Videre har styrelsen anført, at 8 % tolerancen skal beregnes efter den fremgangsmåde toldcentret har anvendt, hvilket medfører, at tolerancereglen ikke er opfyldt.

Endvidere har styrelsen anført, at de pågældende varer havde oprindelse i EU, idet de ved udførslen til Polen med henblik på passiv forædling blev ledsaget af fakturaerklæringer, hvori det var angivet, at varerne havde EU-oprindelse. Den videre forarbejdning af materialer i Polen var ikke af en sådan karakter, at de pågældende materialer derved skiftede oprindelse, hvorfor de bevarede deres EU-oprindelse.

Styrelsen har dertil anført, at da de forarbejdede varer således stadig havde EU-oprindelse efter den passive forædling, må det som en analogi til EF-domstolens dom i sag C-97/95 Pascoal & Filhos være toldmyndighederne i det land/område, hvor varerne angives at have oprindelse, der må være nærmest til at vurdere, om den angivne oprindelse er korrekt.

Endelig har Styrelsen anført, at der i præferenceaftalen er indsat en række bestemmelser om forholdet mellem indførsels- og udførselslandets toldmyndigheder, herunder art. 32 og disse er alene udtryk for en samarbejdsaftale mellem landenes myndigheder og har ikke forpligtet de danske myndigheder til i den konkrete sag at rette henvendelse til de polske myndigheder. Dette er også bekræftet af EU-Kommissionens besvarelse på Styrelsens spørgsmål i sagen.

Klagers repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klager med rette har anset de indførte varer for at have erhvervet præferentiel oprindelse efter bestemmelserne i præferenceaftalen mellem EU og Polen. Til støtte herfor er anført, at præferentiel oprindelse er erhvervet i kraft af præferenceaftalens særlige bagatelgrænse for tekstilvarer (tolerancereglen).

Det er endvidere anført, at det er ubestridt, at den importerede tråd ikke opnår præferentiel EU-oprindelse i forbindelse med den forarbejdning, der har fundet sted i EU inden udførslen af det forarbejdede produkt (metervarerne) til Polen. Den oprindelsesdokumentation, der ledsagede varerne til Polen, er dermed udstedt på et fejlagtigt grundlag.

Dertil er anført, at de forarbejdede metervarer derimod har erhvervet præferentiel oprindelse ved forarbejdning til betræk i Polen. De polske myndigheder har derfor med rette udstedt oprindelsesdokumentation for de genindførte varer. Til støtte herfor er anført, at proceslisten i præferenceaftalen mellem EU og Polen fastlægger, at præferentiel oprindelse kan opnås, hvis det indførte betræk er fremstillet på basis af ubleget, enkelttrådet garn. Metervarerne er fremstillet af ubleget, enkelttrådet garn i EU, hvorefter de bliver eksporteret til Polen, hvor de bliver forarbejdet til betræk.

Videre er henvist til note 6 i præferenceaftalen, hvoraf fremgår:

"For de tekstilvarer, der i listen er markeret med en fodnote med henvisning til denne note, kan tekstilmaterialer, med undtagelse af for og mellemfor, som ikke opfylder reglen i listen i kolonne 3 for det fremstillede produkt, anvendes, forudsat at de er tariferet under en anden position end produktet, og at deres værdi ikke overstiger 8 % af prisen ab fabrik for produktet."

Det er dertil anført, at ved anvendelse af denne note, skal der ske en sammenholdelse af produktets værdi ab fabrik i Polen, (det vil sige den værdi, som det færdige produkt har inkl. forarbejdningsomkostninger i EU, fragt- og håndteringsomkostninger, værdi til lynlås, etiket m.v.) og værdien af det garn, som er medgået til fremstilling af det færdige produkt, (det vil sige toldværdien af garnet ved import til EU reduceret med svind i forbindelse med forarbejdning i EU). Videre anføres, at en sammenholdelse af disse værdier vil medføre, at garnets værdi udgør mindre end 8 % af værdien af det færdige betræk ab fabrik i Polen. Anvendelsen af tolerancereglen medfører således, at der ikke i toldmæssig henseende er forskel på, om garnet importeres via EU eller importeres direkte til Polen.

Sammenfattende er det anført, at de polske myndigheder med rette har udstedt oprindelsesdokumentation for de betræk, som efter syning i Polen genindføres til Danmark, idet præferenceaftalens toleranceregel er opfyldt i forbindelse med udførsel fra Polen. Klager har derfor handlet korrekt ved at indføre de færdige betræk toldfrit i overensstemmelse med præferenceaftalen.

Repræsentanten har nedlagt supplerende påstand om, at den af toldcentret trufne afgørelse er ugyldig. Dertil er anført, at såfremt de danske myndigheder vil træffe afgørelse om, at præferencetoldbehandlingen er sket på et fejlagtigt grundlag, må de anmode de polske myndigheder om at undersøge, hvorvidt oprindelsescertifikaterne er korrekt udstedt. Først når resultatet af sådanne polske undersøgelser foreligger, eller når der er forløbet 10 måneder uden reaktion fra de polske myndigheder, kan de danske myndigheder træffe afgørelse i spørgsmålet. Det er endvidere anført, at de danske myndigheder ikke har iagttaget denne fremgangsmåde i nærværende sag, hvorfor toldcentrets afgørelse af 22. november 1999 må kendes ugyldig, og ny afgørelse kan først træffes, når der er gennemført fornøden verifikation.

Til støtte for påstanden henvises til EF-domstolens dom i sag C-97/95, Pascoal & Filhos og sag C-153/94, Faroe Seafood. Af præmisserne 32 og 33 i Pascoal & Filhos-afgørelsen fremgår:

(32): "Det fremgår af disse domme, at fastlæggelsen af en vares oprindelse er et spørgsmål, hvis regulering er baseret på en kompetencefordeling mellem udførselsstatens og indførselsstatens myndigheder, idet varernes oprindelse fastlægges af udførselsstatens myndigheder, eventuelt efter anmodning fra indførselsstatens myndigheder, og kontrollen med, at ordningen fungerer, sker gennem et samarbejde mellem de pågældende myndigheder. Systemet er begrundet i den omstændighed, at det er myndighederne i udførselsstaten, der bedst kan vurdere rigtigheden af de faktiske omstændigheder, der er afgørende for varens oprindelse (Faroe Seafood-dommen, a.st., præmis 19).

(33): I disse domme har Domstolen ligeledes fastslået, at denne ordning kun kan fungere efter hensigten, såfremt toldmyndighederne i indførselsstaten lægger de afgørelser til grund, der lovligt er truffet af myndighederne i udførselsstaten (Faroe Seafood-dommen, a.st., præmis 20)".

Dertil er anført, at præferenceaftalen mellem EU og Polen er en aftale mellem Fællesskabet og et tredjeland og baseret på gensidige forpligtelser, hvorfor Faroe Seafood-dommen understreger, at en ændring i nærværende sag af varernes oprindelse kun kan ske efter forudgående meddelelse fra de polske myndigheder og dermed efter gennemførte verifikationsprocedurer.

Endelig kan EU-Kommissionens svar, der er fremkommet på baggrund af spørgsmål stillet af Told- og Skattestyrelsen ikke anvendes i sagen, da der ikke er mulighed for at fravige præferenceaftalens bestemmelser, ligesom det også fremgår af Kommissionens svar, at såfremt de danske myndigheder tog sagen i egen hånd var det på sin plads at notificere de polske myndigheder herom, hvilket ikke er sket i sagen. Kommissionen er samtidig en administrativ myndighed som ikke kan fremkomme med en judiciel, autoritativ afgørelse.

Landsskatteretten skal udtale

Af artikel 32 i protokol 4 i præferenceaftalen mellem EU og Polen fremgår:

"Efterfølgende kontrol af oprindelsesbeviser skal foretages ved stikprøver, og i øvrigt når indførselslandets toldmyndigheder nærer begrundet tvivl om dokumenternes ægthed, de pågældende produkters oprindelsesstatus eller opfyldelsen af de øvrige betingelser i denne protokol.

Kontrollen gennemføres af udførselslandets toldmyndigheder…"

Endvidere fremgår det af præmis 32 i EF-domstolens dom i sag C-97/95, Pascoal & Filhos:

"Det fremgår af disse domme, at fastlæggelsen af en vares oprindelse er et spørgsmål, hvis regulering er baseret på en kompetencefordeling mellem udførselsstatens og indførselsstatens myndigheder, idet varernes oprindelse fastlægges af udførselsstatens myndigheder, eventuelt efter anmodning fra indførselsstatens myndigheder, og kontrollen med, at ordningen fungerer, sker gennem et samarbejde mellem de pågældende myndigheder. Systemet er begrundet i den omstændighed, at det er myndighederne i udførselsstaten, der bedst kan vurdere rigtigheden af de faktiske omstændigheder, der er afgørende for varens oprindelse (Faroe Seafood-dommen, a.st., præmis 19)."

Landsskatteretten skal bemærke, at dommen tager stilling til verifikation af oprindelse i udførselslandet og ikke indførselslandet. I nærværende sag har de danske toldmyndigheder truffet afgørelse om oprindelse i EU i forbindelse med varernes genindførsel til Danmark. Der er således tale om en situation, hvor det er oprindelsen i indførselslandet, der kontrolleres. Retten er enig med Told- og Skattestyrelsens i, at en analogi af dommen må være, at det land/område, hvor varerne angives at have oprindelse, må være nærmest til at vurdere, om den angivne oprindelse er korrekt.

Ifølge præferenceaftalen mellem EU og Polen skal efterfølgende kontrol af oprindelsesbeviserne kun foretages, når indførselslandets toldmyndigheder nærer begrundet tvivl. De danske toldmyndigheder skulle i den konkrete sag tage stilling til, hvorvidt de pågældende varer havde oprindelse i EU. De metervarer, der blev udført til Polen under ordningen for passiv forædling, var fremstillet i EU. Ifølge præferenceaftalen skal tekstilvarer opfylde særlige betingelser for at få oprindelse i EU. Disse betingelser fremgår at proceslisten i præferenceaftalen. Det følger af denne procesliste, at de pågældende metervarer skulle være fremstillet på basis af kokosgarn, naturlige fibre, korte kemofibre (ikke kartede eller kæmmede eller på anden måde beredt til spinding), kemikalier eller spindeopløsninger. Der er således tale om en konkret, objektiv betingelse, som de danske toldmyndigheder nemt kunne kontrollere, idet de som følge af, at varerne var fremstillet i EU, herunder Danmark, havde adgang til de relevante oplysninger, hvilket de polske toldmyndigheder ikke umiddelbart havde. De danske toldmyndigheder kunne således uden at nære begrundet tvivl konstatere, at de pågældende metervarer ikke opfyldte nævnte betingelse.

Told- og Skattestyrelsen har forelagt problemstillingen for Kommissionen, der har givet følgende svar:

"Refusal of preference would ordinarily follow verification because in most cases it is only the exporter and the exporting authority who are in a position to say how a product is manufactured. But where the evidence is such that the verification could not materially alter the facts known to the importing customs authorities and those facts show conclusively that the product did not comply with the rules of origin, then preferential treatment can be refused without verification".

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten ikke, at de danske toldmyndigheder havde grund til at anmode de polske toldmyndigheder om at foretage verifikation af de pågældende oprindelsesbeviser, der var udstedt i EU. Den af toldcentret trufne afgørelse anses således for at være gyldig.

For så vidt angår metervarernes EU-oprindelse følger det af artikel 2, stk. 1, litra b i protokol 4 i præferenceaftalen, at produkter, der er fremstillet i Fællesskabet, og som indeholder materialer, der ikke er fuldt ud fremstillet i Fællesskabet, kan anses som produkter med oprindelse i Fællesskabet dog på betingelse af, at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i Fællesskabet i den i artikel 6 i denne protokol fastlagte betydning.

Ifølge artikel 6 skal trikotagestof være fremstillet på basis af kokosgarn, naturlige fibre, korte kemofibre (ikke kartede eller kæmmede eller på anden måde beredt til spinding), kemikalier eller spindeopløsninger. Det fremgår af sagen, at metervarerne er fremstillet på baggrund af enkelttrådet ubleget garn, der er indført fra tredjeland.

Landsskatteretten er således enig med toldcentret i, at metervarerne ikke opfylder betingelsen i proceslisten, hvorfor de ikke har fået oprindelse i EU.

For så vidt angår betrækkenes oprindelse i Polen følger det af artikel 2, stk. 2 i protokol 4, at produkter, der er fremstillet i Polen, og indeholder materialer, der ikke er fuldt ud fremstillet i Polen skal have undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i Polen i overensstemmelse med artikel 6. Bilag II i protokollen indeholder en liste over bearbejdninger eller forarbejdninger, som materialer uden oprindelsesstatus skal undergå, for at det fremstillede produkt kan få oprindelsesstatus. Af bilaget fremgår, at betrækkene skulle have været fremstillet på basis af ubleget enkelttrådet garn, for at få oprindelse i Polen. I henhold til artikel 2, stk. 2, litra b, er det en betingelse, at den pågældende bearbejdning af materialerne skal foregå i Polen for at det fremstillede produkt, det vil sige betrækkene, kan få oprindelse i Polen. Da betrækkene er fremstillet på basis af trikotagestof indført fra EU er betingelsen i bilaget ikke opfyldt.

I bilag II er der henvist til note 6 i protokollen. Af denne note fremgår:

"For tekstilvarer, der i listen er markeret med en fodnote med henvisning til denne note, kan tekstilmaterialer med undtagelse af for og mellemfor, som ikke opfylder reglen i listen i kolonne 3 for det fremstillede produkt, anvendes, forudsat at de er tariferet under en anden position end produktet og at deres værdi ikke overstiger 8 % af prisen ab fabrik for produktet".

Betrækkene er tariferet under position 63.02 og metervarerne under position 60.01, hvorfor første betingelse i noten er opfyldt.

For så vidt angår beregning af 8 % tolerancegrænsen er Landsskatteretten enig med toldcentret og Told- og Skattestyrelsen i, at de 8 % skal ses i forhold til de materialer, der er anvendt ved forarbejdningen i Polen. Det vil sige værdien af de færdige metervarer, der ikke har opnået EU-oprindelse, skal sættes i forhold til værdien af de færdigsyede betræk. Som sagen foreligge oplyst overstiger værdien af de medgåede metervarer 8 % af værdien af de færdige betræk ab fabrik.

Landsskatteretten finder således ikke, at betrækkene kan anses for at opfylde oprindelseskravene i præferenceaftalen mellem Polen og EU.

Som følge af det anførte findes det at have været med rette, at toldcentret ikke har imødekommet anmodningen om præferencetoldbehandling.