Dato for udgivelse
23 nov 2001 19:33
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
17. august 2001
SKM-nummer
SKM2001.574.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
11. afdeling, S-0656-01
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Skattesvig, momssvig, forsøg, udeholdt omsætning, clearing, byggeudgifter, privat bolig, lejeværdi, lejlighed i udlandet
Resumé

T var ved byretten i overvejende grad blevet dømt i overensstemmelse med den rejste tiltale, der omfattede i alt 9 forhold vedrørende overtrædelse af skattekontrolloven, arbejdsmarkedsfondsloven og momsloven samt af straffelovens § 302, stk. 1, nr. 2 og 3. Herefter fordelte størrelsen af unddragelserne under de pådømte forhold sig til i alt 412.325 kr. vedrørende de forsætlige unddragelser, de forsætlige forsøg tilsammen 28.611 kr. og de groft uagtsomme forhold tilsammen 331.270 kr. Landsretten fandt T skyldig i den rejste tiltale i det af byretten anførte omfang og stadfæstede byrettens dom, hvorefter T blev straffet med fængsel i 60 dage og en tillægsbøde på 710.000 kr., dog med den ændring, at forvandlingsstraffen for tillægsbøden blev ændret til fængsel i 60 dage.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 13, stk. 1 og 2
Arbejdsmarkedsfondloven § 18, stk. 2
Momsloven § 81, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1
Straffeloven § 21
Straffeloven § 50, stk. 2
Straffeloven § 302, stk. 1, nr. 2 og 3

Vestre Landsrets dom af 17. august 2001, 11. afd., a.s. S-0656-01

Afsagt af landsdommerne:
Hanne Kildal, Lis Frost og Henriette Frölich (kst.) med domsmænd

Parter:
Anklagemyndigheden
mod
T
(advokat J. J. Borregaard)

----------

Aalborg Byrets af 19. december 2000, 10. afdeling, SS 10.25096/00

I denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd, tiltales T ifølge anklageskrift af 9. februar 2000, som er berigtiget under domsforhandlingen, til straf for overtrædelse af

1.

skattekontrollovens § 13, stk. 1

ved i sine selvangivelser for indkomstårene 1990-1996 med forsæt til skatteunddragelse at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med i alt 720.706 kr., idet han

a)

i indkomståret 1990
undlod at opgive lejeværdi af lejlighed i Spanien på 3.750 kr.
udeholdt indtægter på 7.995 kr.
i alt 11.705 kr.

b) i indkomståret 1991
undlod at opgive lejeværdi af lejlighed i Spanien på 3.750 kr.
udeholdt indtægter på 26.738 kr.
i alt 30.488 kr.

c) i indkomståret 1992
undlod at opgive lejeværdi af lejlighed i Spanien på 3.750 kr.
udeholdt indtægter på 34.077 kr.
i alt 37.827 kr.

d) i indkomståret 1993
undlod at opgive lejeværdi af lejlighed i Spanien på 3.750 kr.
udeholdt indtægter på 85.337 kr.
i alt 89.087 kr.

e) i indkomståret 1994
undlod at opgive lejeværdi af lejlighed i Spanien på 3.750 kr.
undlod at indtægtsføre erstatning på 8.025 kr.
udeholdt indtægter på 204.926 kr.
i alt 216.701 kr.

f) i indkomståret 1995
undlod at opgive lejeværdi af lejlighed i Spanien på 3.750 kr.
undlod at indtægtsføre erstatning på 47.318 kr.
udeholdt indtægter på 168.023 kr.
i alt 219.091 kr.

g) i indkomståret 1996 undlod at opgive lejeværdi af lejlighed i Spanien på 3.750 kr.
udeholdt indtægter og foretog uberettigede afskrivninger på 112.132 kr.
i alt 115.882 kr.

hvorved det offentlige blev unddraget 425.838 kr. i skat.

2.

skattekontrollovens § 13, stk. 1, jfr. straffelovens § 21

ved for indkomståret 1997 med forsæt til skatteunddragelse at have tilrettelagt bogføringen således, at tiltaltes skattepligtige indkomst ville blive angivet for lavt med i alt 127.090 kr., idet han

undlod at træffe foranstaltninger til at opgive lejeværdi af lejlighed i Spanien på 3.750 kr udeholdt indtægter på 123.340 kr.

hvorved han forsøgte at unddrage det offentlige 40.969 kr. i skat.

3.

momslovens § 81, stk. 3, jfr. stk. 1 nr. 1

ved for perioden fra 1. januar 1993 til 31. december 1997 med forsæt til afgiftsunddragelse at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav momstilsvaret for lavt med 183.090 kr.

4.

arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jfr. stk. 1 pkt. a

ved for perioden fra 1. januar 1994 til 31. december 1996 med forsæt til at unddrage staten bidrag, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget, idet han

a) i indkomståret 1994
undlod at indtægttsføre erstatning på 8.025 kr.
udeholdt indtægter på 204.926 kr.

b) i indkomståret 1995
undlod at indtægtsføre erstatning på 47.318 kr.
udeholdt indtægter på 168.023 kr.

c) i indkomståret 1996
udeholdt indtægter og foretog uberettigede afskrivninger på 112.137 kr.
hvorved det offentlige er unddraget betaling af i alt 32.112 kr.

5.

arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jfr. stk. 1 pkt. a, jfr. straffelovens § 21

ved med forsæt til bidragsunddragelse for perioden 1. januar 1997 til 31. december 1997 at have tilrettelagt bogføringen således, at tiltaltes bidragsgrundlag ville blive angivet for lavt, idet han udeholdt indtægter på 123.340 kr., hvorved det offentlige blev forsagt unddraget 9.867 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

6.

skattekontrollovens § 13, stk. 2

ved i sine selvangivelser for indkomstårene 1994 -1996 groft uagtsomt at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med i alt 992.179 kr., idet han

a) i indkomståret 1994
fratrak 100.000 kr. for meget vedrørende vareforbrug, idet han ikke tog hensyn til varebeholdningernes værdi fratrak udgifter, der vedrørte selskabet A-Udlejning ApS på 82.250 kr.
i alt 182.250 kr.

b) i indkomståret 1995
fratrak 200.000 kr. for meget vedrørende vareforbrug, idet han ikke tog hensyn til varebeholdningernes værdi
udgiftsførte aktiver m.v. på 209.478 kr., der i stedet burde være afskrevet over en årrække
fratrak udgifter, der vedrørte selskabet A-Udlejning ApS på 256.432 kr.
i alt 665.910 kr.

c) i indkomståret 1996
Ikke reducerede afskrivningsgrundlag vedrørende salg af campingvogn på 27.000 kr.

hvorved det offentlige blev unddraget 574.968 kr. i skat.

7.

momslovens § 81, stk. 1, nr. 1

ved for periodete 1. januar 1993 til 31. december 1997 groft uagtsom at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet han angav afgiftstilsvaret for lavt med 82.170 kr.

8.

arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 1 pkt. a

ved for perioden 1. januar 1994 til 31. december 1995 groft uagtsomt at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget, idet han

a) i indkomståret 1994
fratrak 100.000 kr. for meget vedr. vareforbrug, idet han ikke tog hensyn til varebeholdningernes værdi
fratrak udgifter, der vedrørte selskabet A-Udlejning ApS på 82.250 kr.

b) i indkomståret 1995
fratrak 200.000 kr. for meget vedr. vareforbrug, idet han ikke tog hensyn til varebeholdningernes værdi
udgiftsførte aktiver m.v. på 209.478 kr., der i stedet burde være afskrevet over en årrække
fratrak udgifter, der vedrørte selskabet A-Udlejning ApS på 256.432 kr.

c) i indkomståret 1996
Ikke reducerede afskrivningsgrundlag vedrørende salg af campingvogn
hvorved det offentlige blev unddraget 58.448 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

9.

straffelovens § 302, stk. 1, nr. 2 og 3

ved under omstændigheder, der kendetegner forholdet som særlig groft i perioden 1990 - 1998 at have undladt at føre forretningsbøger eller udfærdige regnskab, samt opbevare bilag eller andet regnskabsmateriale, som foreskrevet ifølge lov, idet indtægter ikke blev bogført og bilagsmateriale blev bortskaffet - herunder på tidspunkter, hvor skattevæsenet havde begæret det udleveret.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Tiltalte og vidnerne har forklaret som gengivet i retsbogen.

Procedure ad forsætlige forhold:

Anklageren har til proceduren fremlagt et særligt procedurebilag over forsætlig unddragelse og uagtsom unddragelse.

Anklagemyndigheden gør gældende, at de 3 nærmere angivne leverandørers leverancer er clearet ved leverancer foretaget fra tiltaltes virksomhed, OC-gården, således at udgifterne er udgiftsført i tiltaltes virksomhed, mens leverancerne fra leverandørerne er gået til dels tiltaltes hustrus private byggeri, dels tiltaltes selskab. Det drejer sig om B.. & Co., C.. El-Teknik ApS og D... ApS.

Der bør henses til fordringernes størrelse, der stort set er sammenfaldende, den tidsmæssige sammenhæng, hvori fordringerne på begge sider opstår, samt at fordringerne ligger klar til betaling i en længere årrække, uden at der fra nogen af siderne udskrives fakturaer. Dette sammenholdt med, at der i samme periode er tale om et beregnet negativt privatforbrug, viser, at arbejdet aldrig skulle have været faktureret, men være bragt ud af verden ved modregning.

Vedrørende den udeholdte omsætning gør anklagemyndigheden gældende, at det bør lægges til grund, at denne har et omfang, som af skattevæsenet opgjort med en indregnet avancesats på 35 % samt anslåede ydede gaver i størrelsesorden 15.000 kr. om året. Også vedrørende bedømmelse af dette spørgsmål bør der henses til beregningen af privatforbruget. Heraf fremgår, at tiltalte ikke har kunnet opretholde en rimelig tilværelse uden supplement af indtægter, der ikke er kommet til skattevæsenets kundskab. Tiltaltes forklaringer om, hvorledes misforholdet mellem reguleret køb og reguleret salg kan opgøres bør tilsidesættes som utroværdig. Ligeledes bør tiltaltes oplysning om, at han henholdt sig til oplysningen fra revisoren vedrørende den udbetalte forsikring, tilsidesættes.

I det hele taget bør tiltaltes forklaring om, hvorledes han forholdt sig med hensyn til virksomhedens bogholderi ses i lyset af, at tiltalte gennem en årrække har drevet selvstændig virksomhed og i følge revisor A.H.s forklaring udmærket er bekendt med i hovedtræk, hvordan man skal forholde sig med hensyn til skattemæssige virkninger.

Forsvareren har til støtte for sin frifindelsespåstand nærmere anført, at de udskudte faktureringer beror på, at tiltalte har haft meget travlt og ikke har haft tid til at få opgjort sit mellemværende med leverandører. Der er ikke tale om aftalte clearinger. Man kan ikke bortse fra tiltaltes forklaring om, hvorledes den talmæssige sammenhæng mellem regulerede køb og regulerede salg relaterer sig, dels til anvendelse i egen virksomhed, dels til et betydeligt beløb, der er anvendt til bortgivelse i forbindelse med virksomhedens forretningsforbindelser, og navnlig ansatte hos disse.

For så vidt angår den del af de fakturerede ydelser, der ikke har været gjort til genstand for bevisførelse under domsforhandlingen, bør retten ganske bortse fra dette. Ligeledes bør retten ikke dømme for forsøg for så vidt angår 1997, idet der blev foretaget ransagning hos tiltalte i marts måned 1998. På det tidspunkt var der ikke indgivet selvangivelse for 1997, men en ny revisor blev anmodet om at foretage en nærmere opgørelse af udgifter og indtægter, hvilket efterfølgende blev gjort for indkomståret 1997.

Rettens begrundelse og resultat:

Vedrørende forsætlige forhold

Ved voteringen om skyldsspørgsmålet har domsmandsretten taget sit udgangspunkt i det af anklagemyndigheden udarbejdede oversigtsbilag til proceduren.

Domsmandsretten har således i første omgang holdt sig til spørgsmålet om leverandørerne af ydelser til henholdsvis privat bolig og selskabet A-Udlejning, henholdsvis B... & Co. A/S, C... El-Teknik ApS og D... ApS.

Domsmandsretten lægger vedrørende B...& Co. efter den af vidnet S.O. afgivne forklaring samt de dokumenterede bilag til grund, at denne virksomhed har udført arbejde på tiltaltes hustrus private bolig, der har tjent som familiens hjem, i det omfang, som indgår i de skattemæssige beregninger, som ligger til grund for tiltalen. Retten lægger ligeledes til grund, at der fra tiltaltes virksomhed, OC-gården, er leveret ydelser til B... & Co. i stort set samme omfang. Henset hertil og til, at retten ikke finder, at der af tiltalte er givet en troværdig forklaring på, at arbejdssedler fra begge virksomheder henlægger i en årrække uden at der udskrives fakturaer, finder retten det ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring og finde det bevist, at tiltalte forsætligt har ladet udgifterne indgå i OC-gårdens regnskab som udgiftsposter og udeholdt værdien af leverancerne fra B...& Co. fra regnskabet, hvorved tiltaltes skattetilsvar blev reduceret tilsvarende.

Vedrørende leverandørerne C... El-Teknik ApS og D... ApS lægger retten ligeledes til grund, at disse virksomheder har udført arbejde henholdsvis på tiltaltes private bolig og for det af tiltalte dominerede selskab A-Udlejning i det omfang, som fremgår af skattevæsenets opgørelse, som ligger til grund for tiltalerejsningen. Retten finder efter de afgivne vidneforklaringer og det i øvrigt ovenfor anførte ubetænkeligt, at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at det beroede på manglende tid, at der ikke blev foretaget udfakturering i OC-gårdens regnskab. Retten finder det herefter bevist, at tiltalte forsætligt har ladet leverancerne fra de nævnte 2 virksomheder udgiftsføre i OC-gårdens regnskab og udeholdt værdien af leverancerne fra de 2 virksomheder fra regnskabet med de hertil svarende skattemæssige virkninger.

Vedrørende spørgsmålet om erstatning fra forsikringsselskabet Codan finder retten, at det kan lægges til grund som bevist, at tiltalte som selvstændig erhvervsdrivende har haft en overordnet viden om og forståelse for, hvorledes udgifter og indtægter i virksomheden skulle behandles skattemæssigt. Retten finder det usandsynligt, at tiltalte efter henvendelsen til sin revisor fik opfattelsen af, at den udbetalte erstatningssum kunne udeholdes fra virksomhedens skatteregnskab. Retten finder, at tiltalte under alle omstændigheder har haft viden om, at dette ikke kunne være skattemæssigt korrekt. Retten finder herefter, at forholdet må anses for forsætligt.

Vedrørende spørgsmålet om byggeudgifter afholdt af OC-gården til tiltaltes hustrus private bolig finder retten, at det kan lægges til grund som ubestridt, at udgifter, der rettelig vedrører byggeriet er udgiftsført i OC-gårdens regnskab. Retten finder det ubetænkeligt, at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at han havde til hensigt at viderefakturere udgifterne til sin hustru. Ved bevisbedømmelsen heraf tillægges det vægt, at byggeriet og leverancerne blev foretaget adskillige år før skattevæsenet foretog ransagning hos tiltalte og konstaterede forholdet.

Vedrørende spørgsmålet om udeholdt omsætning lægger retten til grund, at skattevæsenets opgørelse over det regulerede salg og det regulerede køb ikke er bestridt under sagen. Retten tager således sit udgangspunkt i det af Told- og Skat udarbejdede oversigtsbilag, som supplement til sagsfremstillingen side 28 a, 29 a og 30 a. Herefter finder retten, at de 2 overordnede bevistemaer, som retten skal forholde sig til, dels er spørgsmålet om, hvorvidt tiltaltes forklaring om, at 2 nærmere angivne leverancer vedrørende en Mercedez lastbil, der tilhører virksomheden, er anvendt på denne, skal tilsidesættes, dels om det herudover findes bevist, at der er udeholdt omsætning, og i givet fald størrelsen heraf.

Vedrørende de leverede autoreservedele til virksomhedens lastvogn finder retten ikke, at tiltaltes forklaring om, at autoreservedelene er anvendt til virksomhedens lastbil kan tilsidesættes. Retten bemærker, at den af anklagemyndigheden herom foranstaltede bevisførelse alene beror på andenhåndsviden, som ikke kan tillægges bevismæssig vægt.

For så vidt angår den øvrige del under denne problemkreds lægger retten til grund, at det findes bevist, at der i et vist omfang af tiltalte er foretaget arbejder, som ikke har fundet udtryk i virksomhedens regnskab. Retten støtter sig på bedømmelsen heraf på misforholdet mellem opgørelsen over reguleret salg og reguleret køb i indkomstårene 1994, 1995 og 1996. Retten finder ikke, at der i indkomståret 1993 er et misforhold af en sådan størrelse, at retten bør tilsidesætte tiltaltes oplysninger. For indkomstårene 1994, 1995 og 1996 finder retten ikke anledning til at tilsidesætte det af Told- og Skat udøvede skøn, hvorefter omfanget af de af tiltalte ydede gaver pr. år ansættes til 15.000 kr. Retten finder endvidere ikke anledning til at tilsidesætte den af Told- og Skat anvendte bruttoavancesats på 35 % , hvorved der navnlig henvises til de indhentede oplysninger om gennemsnitsavanceprocenter samt de ved stikprøvekontrol fundne anvendte avanceprocenter i tiltaltes egen virksomhed. Når yderligere i et vist, men begrænset omfang (se nedenfor), henses til beregning over tiltaltes privatforbrug i de relevante år, finder retten efter en samlet bedømmelse, at det er bevist, at tiltalte forsætligt har udeholdt den af Told- og Skat opgjorte omsætning fra beskatningen.

Vedrørende opgørelsen over tiltalte og dennes hustru private forbrug bemærker retten specielt, at retten ikke finder, at den af revisor O.O. udarbejdede opgørelse over privatforbruget kan tilsidesættes, navnlig når henses til, at der for indkomståret 1992 blev opgjort et disponibel beløb til privatforbrug på ca. 359.000 kr., og at privatforbruget for 1997 er blevet opgjort til 144.000 kr. Den i de mellemliggende år anslåede størrelse af privatforbruget finder retten kan være stærkt påvirket af, at en del af det anslåede forbrug i 1992 i virkeligheden er fordelt over de følgende år. Der er endvidere ikke under sagen sikre oplysninger om varelagerforskydninger i perioden, hvilket yderligere afsvækker bevisværdien af beregningen af privatforbrugt.

Vedrørende groft uagtsomme forhold:

Efter tiltaltes forklaring lægger retten til grund, at tiltalte ikke har rettet henvendelse til skattevæsenet og forespurgt, hvordan han skulle forholde sig med lejligheden i Spanien. Retten finder herefter, at tiltalte ved at undlade at oplyse skattevæsenet om lejligheden groft uagtsomt har unddraget lejeværdien fra beskatning.

Retten lægger til grund, at tiltaltes hustru solgte virksomhedens campingvogn i en byttehandel, hvor der blev købt en ny campingvogn til privat forbrug. Retten lægger endvidere til grund, at der i virksomheden havde været afskrevet på campingvognen, og at tiltalte groft uagtsomt undlod, at give revisoren meddelelse om salget, således at revisor i forbindelse med regnskabsudarbejdelse kunne have reduceret afskrivningssaldoen med campingvognens byttepris.

Retten lægger til grund, at A-Udlejning ApS var ejet af tiltalte eller tiltaltes hustru, som eneanpartshaver. Retten lægger endvidere som ubestridt til grund, at der blev leveret ydelser til selskabet fra OC-gården i det opgjorte omfang, som det fremgår af tiltalens forhold 6 a og 6 b.

Efter den af revisor A.H. afgivne forklaring lægger retten til grund, at revisoren ikke var blevet særskilt informeret om, at byggeriet delvist baserede sig på leverancer fra OC-gården, der blev udgiftsført i OC-gårdens regnskab. Retten finder herefter, at tiltalte som ansvarlig for OC-gårdens regnskab ved at undlade at informere revisor om leverancernes karakter og omfang groft uagtsomt har ladet udgifterne udgiftsføre i OC-gårdens selskab.

Efter det ovenfor anførte findes tiltalte skyldig i følgende omfang.

Ad forhold 1 for forsætlig unddragelse af skat med i alt 277.681 kr.

Ad forhold 2 for forsøg på skatteunddragelse for 24.033 kr.

Ad forhold 3 for forsætlig at have angivet momstilsvaret for lavt med 114.275 kr.

Ad forhold 4 for forsætlig at have unddraget det offentlige for betaling af 20.369 kr.

Ad forhold 5 for at have forsøgt at unddrage det offentlige for betaling af 4.578 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

Ad forhold 6 for groft uagtsomt at have unddraget det offentlige med 228.312 kr. i skat, hvorved bemærkes, at de under forhold 1 anførte manglende opgivelse af lejeværdi af lejlighed i Spanien for årene 1990 til 1996 er henført under dette forhold.

Ad forhold 7 for groft uagtsomt at have opgivet afgiftstilsvaret for lavt med 82.170 kr.

Ad forhold 8 for groft uagtsomt at have unddraget det offentllige for betaling af 20.788 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, idet tiltalte er fundet skyldig i følgende omfang

vedrørende litra a med 82.250 kr.
vedrørende litra b med 246.432 kr.
samt vedrørende litra c.

Ad forhold 9 findes tiltalte skyldig i henhold til anklageskriftet, idet retten finder det bevist, at tiltalte som regnskabspligtig, ikke har opbevaret bilag eller regnskabsmateriale, som det i følge lov påhvilede ham at opbevare samt bortskaffede materiale fra sit private hjem, da skattevæsenet kom til stede ved ransagningen.

De samlede forsætlige unddragelser udgør herefter 412.325 kr. (forhold 1, 3 og 4). De forsætlige forsøg udgør 28.611 kr. (forhold 2 og 5) og de groft uagtsomme forhold udgør 331.270 kr. (forhold 6, 7 og 8).

Straffen fastsættes efter de i anklageskriftet anførte bestemmelser i skattekontrolloven, arbejdsmarkedsfondsloven, momsloven og straffeloven til fængsel i 60 dage.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2 tages den nedlagte påstand om tillægsmøde til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T straffes med fængsel i 60 dage.

Tiltalte betaler en tillægsbøde på 710.000 kr.

Forvandlingsstraffen er hæfte i 60 dage.

Tiltalte betaler halvdelen af sagens omkostninger.

-----------

Vestre Landsrets dom af 17. august 2001, 11. afd., a.s. S-0656-01

Aalborg byrets dom af 19. december 2000, 10. afdeling, SS 10.25096/00

Tiltalte, T, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalens forhold 9, således at "1990" ændres til "1993".

Tiltalte og vidnerne S.O., A.V., O.O., H.L., C.L. og A.H. har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han har drevet virksomheden OC-gården siden 1971. I 1989 købte han selskabet A-Udlejning, der i 1991 blev omdannet til et anpartsselskab med hans kone, H.H., som eneanpartshaver. A.H. var hans revisor frem til 1997. De arbejder, som han har udført for B.... & CO uden at foretage fakturering, vedrører i hovedsagen småbeløb. Tilbygningen til H.H.s villa blev opført i årene 1991 - 1996. Han påbegyndte selv byggeriet med udgravning og støbning, og senere udførte B.... & Co samt C... El-Teknik henholdsvis murer- og elarbejde. Det arbejde, der er anført i "tilbud" af 17. maj 1995 fra C... El-Teknik, har han fået udført. De var imidlertid uenige om regningens størrelse, og det kan godt passe, at han først modtog "tilbuddet" efter, at Told og Skat var kommet ind i billedet. Der var ikke uenighed om, at C... El-Teknik skyldte tiltalte et beløb på ca. 47.000 kr. plus moms, men han undlod at fremsende en faktura, fordi der var uenighed om størrelsen af C... El-Tekniks krav.

Tiltalte har endvidere forklaret, han ikke i 1995 drøftede med firmaet D... ApS, hvem D skulle sende regningen til vedrørende arbejde udført på en værkstedsbygning tilhørende A-Udlejning ApS. Hans firma OC-gården har i et vist omfang betalt regninger for A-Udlejning ApS. D var på et tidspunkt utilfreds med en bilreparation udført af tiltalte, men de blev ikke decideret uvenner herover, og det er ikke grunden til, at tiltalte ikke fremsendte regninger til D for skyldige beløb.

Tiltalte har yderligere forklaret, at han i nogle tilfælde måtte give gaver 3 - 4 gange om ugen til personer, der var ansat på virksomheder, som havde bestilt tiltaltes virksomhed til at udføre et stykke arbejde. Denne praksis er almindelig, og det er nødvendigt for at få arbejdet til at glide. Beløbene androg nok 30 - 50.000 kr. årligt.

Den nye campingvogn tilhører reelt hans firma, selvom det ikke fremgår af regnskabet. Hans nye revisor O.O. sagde, at de skulle holde campingvognen ude af regnskaberne, således som skattevæsenet havde sagt.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han fortsat er selvstændig erhvervsdrivende, og at han er den eneste, der kan lede firmaet. Han har normalt to personer ansat. De er begge ufaglærte.

S.O. har supplerende forklaret, at B... & Co ikke indkrævede fordringen på 115.580 kr. i 1993, dels fordi det var uafklaret, om tiltalte selv skulle færdiggøre nogle arbejder, dels fordi tiltalte manglede penge. Tiltalte har ikke på noget tidspunkt direkte sagt, at nu skulle de sætte sig ned og lave en samlet opgørelse. De har ikke aftalt at "glemme" regningerne.

A.V. har supplerende forklaret, at tiltalte oprindeligt fik et mundtligt overslag lydende på ca. 35.000 kr. "Tilbudet" af 17. maj 1995 blev sendt til tiltalte, da det var blevet udfærdiget. Det var udtryk for, hvad tiltalte skyldte ham. Først i 1998 fik tiltalte tilsendt en faktura.

O.O. har supplerende forklaret, at han er registreret revisor. OC-gården lejer en bygning hos A-Udlejning ApS for en årlig leje på 50.000 kr. I den anledning er der en mellemregningskonto. Denne konto bliver også anvendt i forbindelse med, at OC-gården betaler terminsydelser for A-Udlejning ApS. Da vidnet blev revisor for tiltalte, stemte mellemregningskontoen ikke, og den tidligere revisor havde ikke foretaget korrekt afstemning af kontoen i de foregående år. Da han overtog revisionsopgaven, var der ingen bilag for tiden forud for 1992. Når tiltalte sammen med Told oq Skat har skønnet over udgifterne til byggeriet på H.H.s villa, kan en del af disse udgifter således godt vedrøre tiden forud for 1992.

D har supplerende forklaret, at han var klar over, at OC-gården og A-Udlejning ApS var to forskellige firmaer. Meningen var, at han og tiltalte hver skulle udfærdige en samlet faktura, og differencen skulle betales. Han gik ud fra, at tiltalte herefter ville foretage den relevante opdeling mellem OC-gården og A-Udlejning ApS.

Fuldmægtig C.L. har supplerende forklaret, at han deltog i ransagningen på tiltaltes bopæl. Tiltalte havde forud for ransagningen forklaret, at han på bopælen havde en mappe med kopier af bilag vedrørende byggeriet på N.N.-vej 2, herunder en faktura på 40.000 kr. udstedt til H.H. i 1991. Da de kom ud på bopælen, havde tiltalte imidlertid destrueret bilagene. Man fandt ikke de originale bilag - heller ikke på OC-gården for tiden forud for 1992.

Registreret revisor A.H. har supplerende forklaret, at OC-gården selv lavede momsregnskabet, efter at firmaet var gået over til at føre regnskab på EDB. Han mener, at han har foretaget afstemning af mellemregningskontoen.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Vedrørende forhold 1, 3 og 4:

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1 i overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 1, ved at have udeholdt indtægter for i alt 409.014 kr., og at have undladt at indtægtsføre erstatninger for i alt 55.343 kr. Det bemærkes, at tiltalte ved igennem flere år at have undladt at viderefakturere udgifterne til byggeriet på hustruens villa tillige vedrørende dette forhold findes at have haft forsæt til skatteunddragelse.

Ved tiltaltes forklaring er det bevist, at tiltalte i 1986 købte en lejlighed i Spanien for 150.000 kr. Af de grunde, der er anført i byrettens afgørelse, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket i overtrædelse af skattekontrollovens § 13, stk. 2, ved groft uagtsomt at have unddraget lejeværdien af lejligheden fra beskatning. Landsretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet over lejlighedens værdi.

Som følge af domfældelsen for de forsætlige forhold i forhold 1 tiltrædes det, at tiltalte tillige er fundet skyldig som sket i forhold 3 og 4.

Vedrørende forhold 2 og 5:

Under hensyn til at tiltalte i årene 1994 - 1996 forsætligt har holdt en del af sin omsætning uden for regnskaberne med henblik på skatteunddragelse, og til at tiltalte i 1997 opretholdt den hidtidige bogføringspraksis, findes det bevist, at tiltalte også for året 1997 har haft forsæt til forsøg på skatteunddragelse. Med disse bemærkninger tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Vedrørende forhold 6 - 8:

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket i forhold 6.

Som følge af domfældelsen i forhold 6 tiltrædes det endvidere, at tiltalte er fundet skyldig som sket i forhold 7 og 8.

Vedrørende forhold 9:

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er skyldig i henhold til anklageskriftet, således som det er berigtiget for landsretten.

5 voterende tiltræder, at fængselsstraffen er udmålt som sket.

1 voterende finder, at straffen under hensyn til varigheden og omfanget af de begåede forhold bør udmåles til fængsel i 3 måneder.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Samtlige voterende finder efter forholdenes karakter ikke grundlag for at gøre straffen betinget.

Tillægsbøden findes passende fastsat.

I medfør af lov nr. 433 af 31. maj 2000 § 31, jf. § 33, stk. 1, fastsættes forvandlingsstraffen til fængsel.

Under hensyn til bødens størrelse udmåles forvandlingsstraffen til fængsel i 60 dage.

Med den anførte ændring stadfæster landsretten dommen.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger