Dato for udgivelse
26 Sep 2001 11:06
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30. marts 2001
SKM-nummer
SKM2001.381.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
17. afdeling, B-3655-99
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Kasino, repræsentation, driftsudgift, forretningsforbindelser.
Resumé

Selskabet havde afholdt udgifter til spillemærker ved kasinobesøg med deltagelse af selskabets forretningsforbindelser. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at der var afholdt driftsudgifter eller fradragsberettigede repræsentationsudgifter, idet selskabet ikke kunne godtgøre, at forretningsforbindelserne fuldt ud havde anvendt spillemærkerne til spil. Landsretten henså i den forbindelse til den nærliggende risiko for misbrug ved afholdelse af udgifter af den pågældende karakter.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6a
Ligningsloven § 8, stk. 4
Ligningsvejledningen 2000 E.A.2, E.B.3 og E.B.3.7

Parter:
H1 A/S
(Advokat Jørn Frøhlich ved advokat Lars Høj Andersson)
mod
Skatteministeriet (Ka. v/advokat Martin Simonsen).

Afsagt af landsdommerne:
Brydensholt, Michael Dorn og Gunst Andersen.

Under denne sag, der er anlagt den 21. december 1999, har sagsøgeren, H1 A/S, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgers skatteansættelse for indkomstsåret 1997 nedsættes med 7.698,00 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt nogle af sagsøgeren i 1997 afholdte udgifter på i alt 30.940 kr. til besøg på kasinoer kan fradrages som repræsentationsudgifter med 25%.

Landsskatteretten afsagde den 29. oktober 1999 følgende kendelse i sagen:

"....
Klager: H1 A/S
Indkomstår 1997:
Kommune: X1-by

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Skattepligtig indkomst
Selskabs udgifter til casinobesøg ej anset som fradagsberettigede repræsentationsudgifter



7.698 kr.

Sagen har været forhandlet telefonisk med selskabets repræsentant.

Det fremgår af sagens oplysninger, at det klagende selskab (herefter benævnt selskabet) ejes af henholdsvis A og B, som hver ejer 50 % af selskabet.

Selskabet afholdte i 1997 udgifter på i alt 30.940 kr. til henholdsvis C og D Casino. Beløbet er sammensat på følgende måde:

29/41997Casino C

6.180 kr.

30/41997Casino C

4.160 kr.

26/81997Casino C

10.300 kr.

23/111997Casino D

5.150 kr.

2/121997Casino C

 5.150 kr.

i alt  

30.940 kr.

Selskabet har oplyst, at udgifterne var afholdt ved "entertainment - spil, sjov" i forbindelse med leverandør og kundebesøg.

Selskabet har endvidere oplyst, at både A og B tog del i arrangementerne.

Som dokumentation for de afholdte udgifter har selskabet fremlagt dankortboner fra C og D Casino underskrevet af A eller B. Selskabet har endvidere fremlagt underskrevne erklæringer fra forretningsforbindelser, hvor forretningsforbindelserne erklærer, at de er blevet underholdt på casino af selskabet.

Den kommunale skattemyndighed har ved den påklagede afgørelse fundet, at selskabets udgifter til C og D Casino ikke er fradragsberettiget som repræsentationsudgifter.

Man har hermed henset til, at der ikke findes tilstrækkelig dokumentation for, at udgiften kan godkendes som repræsentationsudgift, idet der kun er tale om dankortboner, og det derved ikke er muligt nærmere at se, hvad pengene er brugt til.

Selskabets advokat har overfor Landsskatteretten principalt nedlagt påstand om, at de af selskabet afholdte udgifter til C og D Casino fuldt ud er fradragsberettigede som driftsomkostninger, subsidiært at udgifterne er fradragsberettigede for selskabet som repræsentationsomkostninger.

Til støtte for den principale påstand er det bl.a. anført, at samtlige udgifter til casino blev afholdt i forbindelse med forretningsmæssige aktiviteter, og udgifterne blev således afholdt i driftens interesse, at der ved de pågældende forretningsbesøg alene deltog forretningsforbindelser, og at de afholdte udgifter til casino blev brugt i fællesskab af de enkelte forretningsdeltagere.

Endvidere er det anført, at der var tale om sædvanlig kundepleje, og at der er tale om enkeltstående udgifter, der er afholdt ved udøvelse af kommerciel gæstfrihed.

Til støtte for den subsidiære påstand er det bl.a. anført, at udtrykket "repræsentationsudgift" ikke er et entydigt begreb, at til repræsentationsudgifter henregnes oftest udgifter til eksempelvis restaurationsbesøg, gaver og opmærksomheder overfor forretningsforbindelser, ligesom eventuelt udgifter til underholdning og fornøjelse kan henregnes som repræsentationsomkostninger. Advokaten har til støtte for sine påstande bl.a. henvist til TfS 1998.259, samt Tfs 1998.450.

Landsskatteretten skal udtale:

Landskatteretten finder, at det på baggrund af den i sagen fremlagte dokumentation ikke fremgår hvorvidt eller i hvilket omfang beløbene er anvendt til indsatser i spil. Allerede af denne grund finder retten, at det ikke kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at de omhandlede udgifter har en sådan forbindelse til selskabets indkomsterhvervelse, at de er fradragsberettigede, jf. Statsskattelovens § 6 a eller Ligningslovens § 8. Den påklagede ansættelse stadfæstes herved.

H e r e f t e r    b e s t e m m e s:

Skattepligtig indkomst


Selskabs udgifter til casinobesøg ej anset som fradragsberettigede repræsentationsudgifter.          Stadfæstes."

For landsretten har 2 af de engelske forretningsforbindelser i skriftlige erklæringer præciseret, hvornår repræsentationsudgifterne blev afholdt.

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgerens hovedaktionær, direktør B og hovedaktionær A.

B har forklaret blandt andet, at H2 A/S importerer haveartikler og videresælger disse til forskellige byggemarkeder i Danmark, Norge og Finland. Han deltog i alle kasinobesøgene sammen med A og vedkommende forretningsforbindelse. Der deltog ikke familiemedlemmer eller ansatte. Under kasinobesøget på Hotel D i X2-by deltog en række personer, der alle er sagsøgerens danske kunder, der havde deltaget i en indkøbsmesse i X2-by. Vidnet har under besøg hos engelske forretningsforbindelser deltaget i kasinobesøg. Han ville finde det ejendommeligt, såfremt vidnets kunder som led i sagsøgerens repræsentation ikke også kunne deltage i kasinospil i Danmark. Kasinobesøget gennemførtes for at skabe en afslappet og morsom aften efter dagens forhandlinger. De hævede beløb i form af spillemærker, der blev fordelt ligeligt mellem de deltagende. Vidnet har ikke vundet noget på spil, men vil ikke udelukke, at nogle af de deltagende har vundet, idet vidnet kunne tillade sig at forlade kasinoet, inden gæsterne havde spillet færdig. Under spillet sad man ind i mellem i baren og drøftede forløbet af dagens forhandlinger.

A har i al væsentlighed forklaret som det forrige vidne. Han har aldrig vundet penge på kasinospil. Såfremt en af forretningsforbindelserne havde vundet penge ved en af de pågældende lejligheder, antager vidnet, at den pågældende ville have afleveret beløbet til vidnet eller B efter spillet. Vidnet ville herefter have sagt, at den pågældende kunne beholde beløbet. Der findes imidlertid ingen aftale herom.

Sagsøgeren har procederet i det væsentlige i overensstemmelse med følgende i påstandsdokument af 9. februar 2001 anførte hovedanbringender:

" . . . . .

  • det må anses for dokumenteret, at de af sagsøger afholdte udgifter til kasino blev anvendt til kasinospil
  • de af sagsøger afholdte udgifter til kasinospil blev afholdt i forbindelse med forretningsmæssige aktiviteter, hvor sagsøger var vært for forretningsforbindelser, hvorfor udgifterne blev afholdt i driftens interesse.
  • der ved de forretningsbesøg, hvor sagsøger afholdt udgifter til kasinospil, alene deltog forretningsforbindelser, og de afholdte udgifter blev derfor ikke afholdt for at pleje private interesser,
  • de af sagsøger afholdte udgifter herefter er at anse som fradragsberettigede repræsentationsudgifter."

Sagsøgte har procederet i det væsentlige i overensstemmelse med følgende i påstandsdokument af 15. februar 2001 anførte hovedanbringender:

at

det er udokumenteret, at beløbet på 30.940 kr. hævet ved fem betalingskorttransaktioner i 1997 (jf. bilagene 1, 4, 6 og 7) blev anvendt som indsats i kasinospil ved de fire omhandlede arrangementer; sagsøger har ikke dokumenteret, at beløbene blev hævet som spillemærker (jf. besvarelsen af sagsøgtes opfordringer 2 og l0); erklæringerne fra de angivelige kasinodeltagere, fremlagt som bilagene 2, 3 og 5 (uddybet i bilag 13) og 8 (uddybet i bilag 12), er på det foreliggende grundlag objektivt ubestyrkede og derfor ikke tilstrækkelige til sammen med vidneforklaringer fra sagsøgers to hovedaktionærer, der må betragtes som partsforklaringer, at løfte bevisbyrden for, at de hævede beløb blev anvendt til kasinospil; erklæringerne udtaler sig i øvrigt ikke om størrelsen af de angiveligt anvendte beløb; det bemærkes endvidere, at sagsøger ikke har fremlagt nogen erklæring for så vidt angår arrangementet for medlemmer af indkøbsforeningen E (jf. stævningen side 3 nederst);

at

det endvidere er udokumenteret, at beløbet overhovedet blev tabt i kasinospil; der kan således meget vel være tale om, at der ved spillet blev opnået gevinst til hovedaktionærerne, der efter det oplyste selv tog del i spillet (jf. besvarelsen af sagsøgtes opfordringer 3 og 12), at det blot løb rundt, eller at ikke hele spilleindsatsen blev tabt; det bemærkes, at det ikke af erklæringerne, som sagsøger påberåber sig (bilagene 2, 3, 5, 8, 12 og 13), fremgår, at beløbet blev tabt, ligesom der for så vidt angår E-arrangementet som anført slet ikke foreligger nogen erklæring;

at

det således er udokumenteret, at sagsøger i 1997 afholdt udgifter som påstået til kasinospil;

at

sagsøgers bevisbyrde i øvrigt er skærpet, dels på grund af de åbenbare misbrugsrnuligheder i forbindelse med afholdelse af kasinoudgifter, dels på grund af, at udgifter til kasinospil er en usædvanlig repræsentationsudgift;

at

sagsøger allerede af denne årsag ikke er berettiget til fradrag; samt

at

udgifter til kasinospil efter deres art ikke er repræsentationsudgifter i skatteretlig forstand, men derimod henhører under privatforbruget og er driftsfremmede, og at fradrag også af denne årsag er udelukket."

Landsretten skal udtale:
Landsretten finder i denne sag ikke at have tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte de af vidnerne B og A afgivne forklaringer, der er understøttet ved de regnskabsmæssige oplysninger om det sagsøgende selskabs forhold og de fremlagte erklæringer fra de pågældende forretningsforbindelser. Det kan i overensstemmelse hermed lægges til grund, at de omhandlende beløb er anvendt til køb af spillemærker, og at vidnerne selv har anvendt den del af spillemærkerne, de for deres vedkommende har disponeret over, til spil, eller til at yde forstrækning til gæsterne, således at de ikke ved kasinobesøgets afslutning har haft overskydende spillemærker, der enten har kunnet indløses kontant eller medbringes ved et senere kasinobesøg. Derimod foreligger der ikke nogen sikkerhed for, at de forretningsforbindelser, der har deltaget i kasinobesøgene, på samme måde fuldt ud har brugt de spillemærker, de har haft til disposition, til at spille for. Under disse omstændigheder, og når henses til den nærliggende risiko for misbrug i forbindelse med afholdelse af udgifter af den pågældende karakter, finder landsretten, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at udgifterne var fradragsberettigede. Allerede som følge heraf gives der sagsøgte medhold i den nedlagte frifindelsespåstand.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t :

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren betaler inden 14 dage 6.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.