Told- og Skattestyrelsen skal meddele, at Skatteministeriet i en verserende domstolssag har taget bekræftende til genmæle vedrørende en nedlagt påstand om, at sagsøgers ydelser er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Domstolssagen vedrører en landsskatteretskendelse, hvor en alternativ behandlers ydelser ikke blev anset for fritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, selv om behandleren opfyldte retningslinierne udmeldt i TfS 1999, 477, TfS 1999, 736 og TfS 1999, 889. Landsskatterettens begrundelse var, at fritagelsesbestemmelsen forudsætter en form for offentlig sundhedsfaglig godkendelse af virksomhederne, eller, at Sundhedsstyrelsen konkret anerkender, at den pågældende virksomheds aktiviteter kan anses som "anden egentlig sundhedspleje". Dette var ikke tilfældet i den pågældende sag.

Skatteministeriet har således anerkendt, at sagsøgers ydelser fra juli 1999 er fritaget for moms i henhold til de retningslinier, som blev udmeldt i TfS 1999, 477, TfS 1999, 736 og TfS 1999, 889. Skatteministeriet har derimod ikke anerkendt, at sagsøger forud for juli 1999 er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. På denne baggrund anses den tidligere udmeldte retstilstand for opretholdt.

Endvidere skal styrelsen meddele, at den danske regering har afgivet skriftligt indlæg i overensstemmelse med gældende dansk praksis i EF-Domstolens sag C-45/01. Sagen vedrører en tysk privatretlig almennyttig stiftelse, der udfører psykoterapeutiske behandlinger. De præjudicielle spørgsmål, som er forelagt EF-Domstolen i denne sag, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt disse ydelser er omfattet af 6. momsdirektivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra b) og c). Den danske regering har i denne forbindelse valgt at afgive indlæg i sagen, fordi de pågældende ydelser ville have været omfattet af retningslinierne udmeldt i TfS 1999, 477, TfS 1999, 736 og TfS 1999, 889. På denne baggrund har Skatteministeriet begæret den danske domstolssag udsat, indtil der er faldet dom ved EF-Domstolen.