Dato for udgivelse
06 Aug 2001 11:34
SKM-nummer
SKM2001.296.TSS
Myndighed
Told- og Skattestyrelsen
Sagsnummer
99/00-303-00123
Dokument type
Meddelelse
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Moms, afgiftsgrundlag, lagerbiler, udtagning, personmotorkøretøjer
Resumé

Rettelse til Told- og Skattestyrelsens indskærpelse af reglerne for den momsmæssige behandling af personmotorkøretøjer, der indregistreres af forhandlere til anvendelse til demonstrationsformål mv. (SKM2001.279.TSS)

 

Reference(r)
Momsloven § 42, stk. 1, nr. 7

 

I meddelelse af 13. juli 2001 (SKM2001.279.TSS) henviste Told- og Skattestyrelsen til lovteksten i momslovens § 42, stk. 1, nr. 7, hvor der fejlagtigt mangler et "ikke" i formuleringen.

Således vil afsnit 9 have følgende formulering:

Efter § 42, stk. 1, nr. 7, kan moms af indkøb, som vedrører anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer herefter ikke fradrages, jf. dog § 42, stk. 4, 6 og 7.