| Dato for udgivelse | 09 jan 2014 10:58 | 
| SKM-nummer | SKM2014.27.SR | 
| Myndighed | Skatterådet | 
| Sagsnummer | 11-208984 | 
| Dokument type | Afgørelse | 
| Overordnede emner | Ejendomsvurdering | 
| Overemner-emner | Ejendomsvurdering | 
| Emneord | Ejendomsvurdering, ejendomsværdi, grundværdi | 
| Resumé | Skatterådet har ekstraordinært genoptaget vurderingen pr. 1. oktober 2004 med henblik på nedsættelse. | 
| Hjemmel | Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3 og 4 | 
| Reference(r) | Skatteforvaltningsloven § 33, stk. 3 og 4Vurderingsloven § 6
 Vurderingsloven § 9
 Vurderingsloven §13
 | 
| Henvisning | Vurderingsvejledningen afsnit C | 
Vurderingsmyndigheden er blevet opmærksom på, at ejendomsværdien samt grundværdien pr. 1. oktober 2004 er ansat for højt.
Ejendommen, som er en ubebygget grund, har et matrikulær areal på 2.084 m² og er beliggende i sommerhusområde.
Ejer har fået afslag på bebyggelse af den ubebyggede grund under henvisning til, at den er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 18 om fortidsmindebeskyttelse, da den ligger indenfor 100 meter fra en Hellekiste (fortidsminde).
På baggrund heraf genoptages ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2004 ekstraordinært, og vurderingen ændres således:
| Ejendomsværdi: | 154.600 kr. ændres til 20.800 kr. | 
| Grundværdi: | 154.600 kr. ændres til 20.800 kr. | 
Det må tilskrives vurderingsmyndigheden, at grund- og ejendomsværdien ved vurderingen i 2004 blev sat for højt.
Den indstillede ændring vil betyde, at såvel grundværdien som ejendomsværdien i 2004 nedsættes med ca. 86 %.
Skatterådet har samtidig bemyndiget SKAT til at genoptage ejendomsvurderingen for yderligere 5 ejendomme med samme forhold.