| 
 Dato for udgivelse  | 14 dec 2022 11:08 | 
| 
 Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal  | 01 dec 2022 10:46 | 
| 
 SKM-nummer  | SKM2022.609.HR | 
| 
 Myndighed  | Højesteret | 
| 
 Ansvarlig styrelse  | Skattestyrelsen | 
| 
 Sagsnummer  | BS-10210/2021-HJR | 
| 
 Dokument type  | Dom | 
| 
 Overordnede emner  | Skat | 
| 
 Overemner-emner  | Når man vil klage | 
| 
 Emneord  | rådgivningsfirma, udgifter, hæftelse | 
| 
 Resumé  | Boligselskabet A indgik en aftale med rådgivningsfirmaet B om varetagelse af en skattesag ud fra princippet "no cure no pay". Aftalen indebar, at A ikke ville kunne komme til at betale honorar til B, hvis der ikke blev opnået nogen skattebesparelse. Da sagen skulle behandles i Landsskatteretten, blev sagen overdraget til et advokatfirma C. Overdragelsen skete på foranledning af B og i tilknytning til et forretningsmæssigt samarbejde mellem B og C.  Højesteret fandt, at det måtte lægges til grund, at A efter inddragelsen af C ikke kunne komme til at betale mere end fastsat i den oprindelige aftale om "no cure no pay" mellem A og B, eventuelt bortset fra i tilfælde af B’s konkurs. Der blev herved lagt vægt på indholdet af aftalerne mellem A og B og mellem A og C samt på en efterfølgende erklæring om hæftelse, der var vedlagt ansøgningen til skattemyndighederne om omkostningsgodtgørelse.  Det var derfor ikke godtgjort, at A havde påtaget sig at hæfte for udgifterne til C’s bistand, sådan at der var ret til omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 52. En eventuel hæftelse for udgifterne til C’s honorar i tilfælde af B’s konkurs var en subsidiær hæftelse, der ikke opfyldte betingelsen for omkostningsgodtgørelse.   Landsretten var nået til det samme resultat.
 
 
  | 
| 
 Reference(r)  | Skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1  | 
| 
 Henvisning  | Den juridiske vejledning 2023-1, A.A.13.4  | 
| 
 Redaktionelle noter  | Tidligere instanser:  Afgørelse fra Landskatteretten lsr. nr. 17-0805513  Afgørelse fra Byretten sagsnr. BS-10072/2018-GLO  - SKM2019.394.BR  Afgørelse fra Landsretten sagsnr. BS-4887/2019-OLR - SKM2020.477.ØLR  | 
| 
 Appelliste  |  | 
Højesterets dom kan tilgås via dette link: DOM