| Dato for udgivelse | 21 dec 2006 10:12 | 
| SKM-nummer | SKM2006.778.SR | 
| Myndighed | Skatterådet | 
| Sagsnummer | 06-159047 | 
| Dokument type | Afgørelse | 
| Overordnede emner | Skat | 
| Overemner-emner | Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning | 
| Emneord | Omlægning af indkomstår, sambeskatning, koncernforbindelse | 
| Resumé | Ved etablering af koncernforbindelse fik administrationsselskabet meddelt tilladelse til at omlægge sit indkomstår, så det faldt sammen med datterselskabets. | 
| Hjemmel | 06-015397 | 
| Reference(r) | Selskabsskatteloven § 31Selskabsskatteloven 31 b
 Selskabsskatteloven § 31 c og 10
 | 
| Henvisning | Ligningsvejledningen 2006-4 S.D.4.1.1.4 | 
Et selskab stiftet i 2001 havde som eneste aktivitet at eje kapitalandele i et andet selskab. Selskabet anvendte kalenderåret som indkomstår. Pr. 15. februar 2006, erhvervede det de resterende andele i datterselskabet hvorved der blev etableret koncernforbindelse med datterselskabet jf. SEL § 31 c. Som konsekvens heraf skulle selskaberne sambeskattes jf. SEL § 31. Datterselskabets indkomstår løb fra 1/7- 30/6. Administrationsselskabet ønskede af forretningsmæssige årsager sit indkomstår omlagt, således at dets indkomstår 2006 udløber den 30. juni 2006 samtidigt med datterselskabets indkomstår 2006. 
Skatterådet imødekom selskabets anmodning. 
I sambeskatningsindkomsten indgår administrationsselskabets indkomst for hele omlægningsperioden, mens datterselskabet skal medregne indkomsten i perioden 15/2 -06 til 30/6-06. For den del af indkomståret der ligger forud for etableringen af koncernforbindelse, skal der laves en særskilt opgørelse.
Såfremt man havde valgt at omlægge datterselskabets indkomstår efter SEL § 10, stk. 5, skulle datterselskabets indkomstår 2006 have været forlænget, så det sluttede samtidigt med administrationsselskabets indkomstår 2006 dem 31/12-2006. 
